Messi mod Ronaldo

Af Torsten Brix

2017-12-20
Messi mod Ronaldo

Indkast.dk bringer her det første kapitel fra bogen Messi mod Ronaldo.

Begyndelsen
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro kommer til verden den 5. februar 1985. Han er 52 centimeter og vejer 3,6 kilo. Lionel Andrés Messi bliver født den 25. juni 1987. Han er 47 centimeter og vejer 3 kilo.

Da Ronaldo bliver født, hedder USA's præsident Ronald Reagan, og forældrene Dolores og José Dinis opkalder den nyfødte dreng efter den tidligere skuespiller. Ronaldo er deres fjerde og sidste barn. I forvejen har de Hugo, Elma og Cátia. Ronaldo vokser op på øen Madeira ud for Portugal. Familien er fattig og bor i et lille hus på en bjergskråning med udsigt til de dyre hoteller nede ved havet. Moderen arbejder i køkkenet på forskellige hoteller, mens faderen er ansat som gartner i kommunen.

En dag får Ronaldo en legetøjsbil, men den gider han ikke lege med. Allerede som treårig vil han hellere spille fodbold. Når der ikke er en bold i nærheden, tager han et par sokker og ruller dem sammen til en bold. Da han får sin egen bold, spiller han med den hele tiden, og han sover med den under armen. Der er ingen fodboldbane i nærheden, så han spiller på gaden sammen med de andre drenge i kvarteret. Ronaldo er god med begge ben, han er hurtig og frem for alt meget ivrig. Han bliver kaldt 'Den lille bi', fordi han summer rundt overalt, og hele tiden er i gang.

Messi vokser op i Rosario, 300 kilometer nordvest for Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Faderen, Jorge, arbejder hos en stålproducent. Moderen, Celia, arbejder på en fabrik. Lionel Messi er deres tredje barn. I forvejen har de Rodrigo på syv år og Matías på fem år. Senere får de tre brødre en lillesøster, María Sol.

Som helt lille viser Messi ikke interesse for at lege med en bold. Det kommer først senere, da hans far og hans ældre brødre en dag spiller på gaden. Det er første gang, Messi har lyst til at være med. Både faderen og brødrene er målløse, da de ser Messi drible ubesværet rundt med bolden. De har aldrig set ham spille fodbold før.

Da Messi mange år senere bliver professionel fodboldspiller, fejrer han sine mål ved at pege mod himlen. Det er hans bedstemor, han sender en hilsen til. Hun dør, da Messi er 11 år. Som lille har Messi et meget tæt forhold til hende. Når han er ude at gå, holder han sig helt tæt til hende. Det gør han også, da han som femårig tager med sin bedstemor for at se storebrødrene spille fodbold i den lokale klub Grandoli. Da der mangler en spiller til et af de mindste hold, griber Messis bedstemor chancen og sørger for, at Messi kommer på banen. Træneren siger til hende, at han tager den lille dreng ud igen, hvis han begynder at græde. Bedstemoren smiler bare.

Første gang bolden kommer imod Messi, triller den lige forbi hans højre fod. Han står bare og kigger på den uden at bevæge sig. Lidt senere triller bolden hen til ham igen og lægger sig ved hans venstre fod. Messi kigger lidt på bolden, lægger den til rette med venstrefoden og begynder at løbe af sted med bolden. Han dribler forbi alt og alle. Træneren råber, at han skal skyde på mål, men Messi er for lille til at kunne sparke til bolden, så han dribler bare derudad. Fra da af er han altid på holdet. Der går ikke længe, inden han spiller mod ældre drenge.

En dag skal Messis hold spille en afgørende kamp. Hvis holdet vinder kampen, vil de vinde turneringen. Messi glæder sig så meget til kampen og er så ivrig, at han ved et uheld kommer til at smadre glasdøren til brusekabinen i hjemmet. Derfor bliver han forsinket og når først frem, da der er pause i kampen. Hans hold er bagud 0-1. Messi bliver skiftet ind og scorer et hattrick, der sikrer holdet mesterskabet.

Messi er en stille dreng, men han har ikke lyst til at gå i skole. Når hans mor siger til ham, at nu skal han i skole, kan han finde på at kaste småsten efter hende.

På den anden side af jordkloden er der en anden dreng, der heller ikke har lyst til at gå i skole. Af og til pjækker Ronaldo fra skolen for at kunne spille fodbold med vennerne. Han spiller også gerne mod de større drenge, og han er ikke bange for at kommandere rundt med de ældre drenge. Hans første klub er den lille amatørklub Andorinha, hvor han spiller i et par år. Da han er ni år, begynder større klubber på Madeira at få øjnene op for den ærgerrige dreng, der vil vinde for enhver pris. Ronaldo skifter til den større klub Nacional, hvor han spiller i to år, fra han er 10 til 12 år. Så får han et tilbud om at komme til storklubben Sporting i hovedstaden Lissabon. Det er en svær beslutning, men Ronaldo er ikke i tvivl. Han er klar til de afsavn, som er prisen for at forfølge drømmen om at blive professionel fodboldspiller. Men det er en stor omvæltning for ham at bo i storbyen med meget trafik og larm. Han er meget langt væk fra de trygge, vante omgivelser. Det er en hård tid for Ronaldo, der især savner sin mor. Han finder også ud, at hans far er alkoholiker, og at hans bror, Hugo, er stofmisbruger. Storebroren bliver indlagt på en afvænningsklinik i Lissabon. Behandlingen betaler 14-årige Ronaldo med sin beskedne løn som akademispiller. Et år senere bliver Ronaldo opereret i sit hjerte, der slår for hurtigt.

Messi har også sine udfordringer at slås med. Han er meget lille af sin alder. Som 9-årig måler han blot 127 centimeter. Forældrene tager ham med til en specialist, og han begynder at få hormonindsprøjtninger, så han kan vokse hurtigere. Hver aften sidder Messi på kanten af sin seng og tager sine kanyler frem. Han stikker selv en kanyle i først det ene lår og så en i det andet.

Problemet med hormonbehandlingerne er, at de er dyre, og familien Messi har ikke selv råd til at betale. Messi spiller nu på børneholdet i storklubben Newell's Old Boys, der accepterer at betale for hormonbehandlingen, men efter kort tid stopper klubben med at betale. I stedet tager Messi og hans forældre turen på 300 kilometer til hovedstaden Buenos Aires, så Messi kan komme til prøvetræning hos storklubben River Plate. Fordi han er så lille, bliver han valgt til sidst, da drengene bliver valgt til holdene. Da de begynder at spille, snubber Messi bolden og dribler af sted. Træneren tror ikke sine egne øjne. Messi har kun rørt bolden et par gange, men træneren er ikke i tvivl. Klubben bør omgående skrive kontrakt med den lille superdribler. Det ender dog med at løbe ud i ingenting, fordi River Plate heller ikke vil betale for hormonbehandlingen.

I stedet kommer Barcelona på banen. Klubben har hørt om det lille stortalent og inviterer Messi og hans familie til Spanien til en prøvetræning. Barcelonas sportsdirektør, Carles Rexach, overværer Messis første prøvetræning og ser med det samme, at Messi er et usædvanligt talent, som klubben omgående bør skrive kontrakt med. Det er dog ikke nemt for Rexach at overbevise klubben. Ledelsen vurderer, at der vil gå otte år, inden Messi kan begå sig i førsteholdstruppen. Det er lang tid at vente, og det er en dyr investering. Til sidst lykkes det dog Rexach at overtale klubpræsidenten. Rexach skynder sig at få Messis underskrift på en serviet den 14. december 2000. En måned senere bliver der lavet en rigtig kontrakt. Messi er 13 år, da han begynder i Barcelonas ungdomsafdeling.

Hvis ikke Barcelona havde skrevet kontrakt med Messi, var han formentlig endt hos rivalerne. Real Madrids talentspejder i Katalonien har også bemærket Messi og anbefaler sin arbejdsgiver at skrive kontrakt med ham. På dette tidspunkt har Real Madrid lige hapset Barcelonas Luís Figo, og stemningen mellem klubberne har været meget anspændt. Derfor ser Real Madrids sportsdirektør, Jorge Valdano, ingen grund til at puste til ilden ved at indlede en krig om en lovende ung spiller, som Barcelona er interesseret i.

Hele familien Messi er rejst til Barcelona for at jagte Messis drøm, men da hans søster får hjemve, rejser hun og moderen tilbage til Argentina. Messi er meget genert og siger næsten aldrig noget. Han tiltrækker sig kun opmærksomhed, når han spiller fodbold. Efter et stykke tid begynder han at tale lidt med de andre, og han bliver venner med holdkammeraterne Cesc Fàbregas og Gerard Piqué på ungdomsholdet. Efter tre-fire år i ungdomsafdelingen udvikler Messi sig for alvor. Han sætter klubrekord ved at debutere for fem forskellige hold i løbet af en enkelt sæson. Han spiller for klubbens to ungdomshold, og han debuterer for tredje- og andetholdet, inden han får debut for førsteholdet som 16-årig i en venskabskamp mod Porto.

Ronaldo når også at spille for fem forskellige hold i løbet af en sæson som den første spiller i Sportings historie. Han får debut på både U16, U17, U18, reserveholdet og førsteholdet. Trods sin eksplosive udvikling står Ronaldo på dette tidspunkt stadig i skyggen af kæmpetalentet Ricardo Quaresma, der er halvandet år ældre. Alligevel lægger medspillerne mærke til den ranglede dreng fra Madeira. Det er især hans indstilling og vilje, de hæfter sig ved. Når han bliver tacklet, piber han ikke. Han rejser sig igen og kæmper videre. Han viser ingen frygt. Han er ikke bange for nogen eller noget på banen, og han giver sig altid fuldt ud under træningen. På trods af sin ekstreme vindermentalitet siger han ikke ret meget og holder sig for sig selv.

Ronaldos første officielle klubkamp for Sporting er i Champions League mod Inter. Han bliver skiftet ind efter en lille times spil og bliver dækket op af verdensklasseforsvareren Javier Zanetti. Det er nærmest en umulig opgave for Ronaldo, der dog gør det fornuftigt i kampen, som ender 0-0. Bagefter lykønsker journalisterne ham for hans præstation, men Ronaldo ser ingen grund til lykønskninger. ”Jeg har slet ikke vist, hvad jeg er i stand til,” siger han.

Det viser han til gengæld i sin anden kamp i den portugisiske liga. Ronaldo scorer to mål i 3-0-sejren over Moreirense og bliver i en alder af 17 år og 8 måneder den yngste målscorer i Sportings historie.

Ronaldos præstationer i Sporting bliver bemærket. Han bliver inviteret til London for at mødes med Arsenals træner, Arsène Wenger. Det bliver dog konkurrenterne fra Manchester United, der tegner kontrakt med den 18-årige knægt. Det sker kort efter en opvisningskamp på Sportings nye stadion mod netop Manchester United. Allerede inden kampen er aftalen forhandlet på plads, så kontrakten mangler blot at blive underskrevet.
Ronaldo ville gerne have haft trøje nr. 28, ligesom han har haft i Sporting, men hans træner Alex Ferguson er ikke i tvivl. Ronaldo skal spille i trøje nr. 7, som er blevet båret af nogle af de største spillere i Manchester Uniteds historie: George Best, Steve Coppell, Bryan Robson, Eric Cantona og David Beckham.

Ronaldo får debut for Manchester United i en Premier League-kamp mod Bolton. Han får en halv time på banen, hvor han når at imponere med sine finter og driblinger. Det er holdets første kamp uden David Beckham, der netop er skiftet til Real Madrid, og den engelske avis The Guardian skriver, at Ronaldo allerede har vist, at han kan meget mere end Beckham. I FA Cup-finalen 2004 mod Millwall er Ronaldo iført guldstøvler, og han bringer United foran 1-0 på et hovedstød. United vinder finalen 3-0.

I United udvikler Ronaldo sig som spiller. Da han kommer til klubben, laver han masser af stepoverfinter og dribler meget. Det irriterer klubbens hollandske målsluger Ruud van Nistelrooy, der mener, at Ronaldo holder for meget på bolden. De kommer op at skændes, og van Nistelrooy siger til unge Ronaldo, at han ”kan gå hen til sin far og tude” med henvisning til Ronaldos tætte forhold til holdets portugisiske assistenttræner Carlos Queiroz. Ronaldo tager ordene bogstaveligt og bliver meget ked af det, da det kun er nogle måneder siden, at hans far døde af sit alkoholmisbrug. Alex Ferguson reagerer ved at sætte van Nistelrooy af holdet i den næste kamp, og kort efter skifter den hollandske målmaskine til Real Madrid.

Assistenttræneren René Meulensteen arbejder meget med Ronaldo og lærer ham at blive mindre egoistisk og mere målrettet i sin spillestil. Ronaldo tager rådene til sig. Han skruer ned for de smarte detaljer og lærer at gøre tingene enkelt og effektivt. Ronaldo bliver mindre spektakulær i sit spil, men langt mere målfarlig. Det viser sig i hans statistik, der bliver markant forbedret.

I efteråret 2006 er Ronaldo en hadet mand i Premier League, fordi englænderne mener, han fik Wayne Rooney udvist i VM-landskampen mellem England og Portugal. Ronaldo savner opbakning fra klubben og kræver at blive solgt, men klubben nægter. Den voldsomme kritik gør bare Ronaldo stærkere i sit spil. Som den blot tredje spiller i Premier Leagues historie bliver han kåret til månedens spiller to måneder i træk i november og december 2006, og han ender med at score 17 mål i Premier League. Sæsonen efter eksploderer hans udvikling yderligere, og han scorer 31 mål i 34 kampe i Premier League. I Champions League-finalen mod Chelsea scorer han på hovedstød, men brænder i straffesparkskonkurrencen, som United dog vinder alligevel. Hans sidste sæson i United er mindre spektakulær med 18 mål i 33 Premier League-kampe. Det er en pæn statistik, men ikke nok til at forsvare Guldbolden, som han året forinden har vundet for første gang. Slet ikke, når der løber en lille fyr rundt i Barcelona, der stort set gør, som det passer ham.

Messi er knap 18 år, da han scorer sit første ligamål. Han bliver skiftet ind i slutningen af en ligakamp mod Albacete. På det tidspunkt er Ronaldinho den helt store stjerne i Barcelona. Den brasilianske tekniker spiller Messi fri med et Laudrup-lob hen over forsvaret, og Messi lobber den over målmanden og scorer sit første La Liga-mål. I sin anden sæson i klubben begynder han at etablere sig som førstevalget på venstre fløj, men bliver skadet et par måneder inden Champions League-finalen i Paris i maj 2006. Messi kæmper hårdt for at blive klar til finalen, men træner Frank Rijkaard udtager ham ikke til den endelige trup.

Messi er så skuffet, at han ikke fejrer 2-1 sejren over Arsenal med sine holdkammerater. Efter triumfen dykker både Ronaldinho og Barcelona i niveau, men Messi fortsætter sin udvikling som spiller. Han bliver dog ramt af flere skader, men når han er klar, viser han sine evner.

Det gør han ikke mindst, da han som 19-årig scorer sit første hattrick. Det sker i 2007 i en ligakamp mod Real Madrid, der ender 3-3. Ved kåringen af Guldbolden 2007 bliver Messi nr. 3 efter Ronaldo og vinderen Kaká. Året efter vinder Ronaldo Guldbolden, igen med Messi lige efter sig. Men de næste fire år tilhører Messi.

Barcelona får i 2008 ny træner, Pep Guardiola. I begyndelsen fortsætter han med Messi på venstrekanten, men derefter bruger han ham som falsk 9'er, hvor han som central angriber kan trække lidt ned i banen og deltage mere i spillet med Xavi og Iniesta. Det giver pote og resulterer blandt andet i en 6-2 sejr over Real Madrid på Santiago Bernabéu.

I 2009 mødes Messi og Ronaldo for første og hidtil eneste gang i en Champions League-finale, der i øvrigt bliver Ronaldos sidste kamp for Manchester United. Ronaldo er blevet småskadet dagen før finalen, men det forhindrer ham ikke i at spille. United og i særdeleshed Ronaldo begynder kampen som lyn og torden, og Ronaldo er flere gange pågående i nærheden af Barcelonas mål. Barcelona svarer dog hurtigt igen, da Samuel Eto'o scorer til 1-0 efter ti minutters spil. Da der mangler 20 minutter af kampen, sender Xavi et højt indlæg ind i feltet. Bolden svæver hen over Uniteds forsvarsspillere og hen mod lille Messi, der springer imponerende højt og header bolden i en blød bue ind ved fjerneste stolpe. Det er blot hans tredje hovedstødsmål i karrieren. Efter kampen erkender Manchester Uniteds træner Alex Ferguson, at det bedste hold vandt, mens Ronaldo kritiserer taktikken med ordene, ”Alt gik galt”. Det er den eneste Champions League-finale, Ronaldo har tabt. Messi har vundet alle sine Champions League-finaler.

Kort efter bliver Ronaldo verdens dyreste spiller, da han skifter til Real Madrid for 94 millioner euro. Nu kan rivaliseringen og sammenligningen mellem verdens to bedste spillere for alvor begynde. Ronaldo starter som lyn og torden og bliver den første spiller i Real Madrids historie, der scorer i sine fire første ligakampe for klubben. Det er dog Barcelonas velsmurte tiki-taka maskine med hurtigt genpres, der dominerer både den spanske liga og europæisk fodbold, og Messi blomstrer under Guardiolas ledelse. Han vinder Guldbolden for første gang i 2009. Da han gentager bedriften året efter, indtager hans klubkammerater Iniesta og Xavi 2. og 3. pladsen i kåringen efter at have vundet VM med Spanien. Det er første og eneste gang siden 2006 og frem til i dag, at Ronaldo ikke bliver enten nr. 1 eller 2 i kampen om Guldbolden.

I Real Madrid er man ikke tilfreds med Barcelonas suveræne dominans, så klubben henter en trænerkapacitet i form af José Mourinho, der kommer med disciplin og vindermentalitet. I sin tid som Real Madrid-træner fuldfører han sit 10. år i træk uden at tabe en eneste ligakamp på hjemmebane. Den kompromisløse spillestil passer ikke altid Ronaldo, der flere gange slår ud med armene i frustration over holdets defensive og destruktive spillestil. Det sker blandt andet, da rivaliseringen mellem Real Madrid og Barcelona er på sit højeste i april 2011. I løbet af et par uger møder holdene hinanden fire gange. I det første semifinaleopgør i Champions League er Messi ustoppelig på Santiago Bernabéu og scorer begge kampens mål. Det første mål er et enmandsshow. Messi har bolden ved midterlinjen, hvor han spiller den frem til Busquets, der blot tæmmer den og flytter sig. Så kommer Messi løbende, snupper bolden og drøner i høj fart gennem Real Madrid-forsvaret, inden han med en velplaceret inderside med højrepoten sender bolden ind ved fjerneste stolpe.

På dette tidspunkt kulminerer Pep Guardiolas Barcelona-mandskab, der er overlegne i Champions League-finalen 2011 mod Manchester United. Skudstatikken efter kampen viser 12 Barcelona-afslutninger inden for målrammen, mens englænderne kun har det ene forsøg på mål, som Wayne Rooney scorer på. Men trods spilovertaget står der stadig 1-1 ni minutter inde i anden halvleg. Englænderne forsvarer sig godt foran en storspillende Edwin van der Sar i målet. Så modtager Messi bolden 10 meter uden for feltet. Han laver et par hurtige driblinger ind mod Uniteds forsvarsspiller Patrice Evra, derefter et retningsskifte til venstre, så bolden ligger perfekt til favoritbenet, og med et kort og hurtigt aftræk fanger han van der Sar på det forkerte ben og scorer til 2-1. Derfra er det blot et spørgsmål om sejrens størrelse.

I denne periode er både Barcelona og Messi så suveræne, at det er forståeligt, hvis Ronaldo er lidt frustreret. Han er i hvert fald ikke i godt humør, da han i september 2011 spiller sin kamp nr. 500 som professionel. Det sker på udebane imod Dinamo Zagreb. Ronaldo er blevet sparket ned i kampen med en stempling, og lægen har været nødt til at sy såret sammen efter kampen. Synderen, der lavede stemplingen, slap med et gult kort. Ronaldo er rasende.

”Dommerne beskytter mig ikke, når jeg spiller. Andre spillere passer de på, dem må man ikke røre. Mig må de til gengæld sparke ned og stoppe med alle midler. Jeg fatter det ikke. Og publikum buher ad mig, men de er bare misundelige, fordi jeg er rig, ung og en fantastisk fodboldspiller,” siger Ronaldo frustreret.
Ronaldo har ellers fundet målformen frem efter sit skifte til Real Madrid. Som 25-årig har Ronaldo kun lavet ét hattrick i karrieren, mens Messi allerede har lavet 23 hattrick, da han når samme alder. Men efter sit første år i Real Madrid indleder portugiseren et syv år langt målshow. Fra efteråret 2010 frem til efteråret 2017 laver han 46 hattrick. Det er ti flere, end Messi laver i samme periode.

Helt så stabil er Real Madrid ikke. I 2012 ryger både Real Madrid og Barcelona ud af Champions League i semifinalen. Ronaldo gør ellers, hvad han kan med to scoringer i det første kvarter i returkampen mod Bayern München på hjemmebane, men da det hele skal afgøres på straffespark, kikser portugiseren. Messi gør sig også bemærket ved at brænde et straffespark. Han hamrer sit spark på overliggeren i det første opgør mod Chelsea, der eliminerer Barcelona og ender med at vinde turneringen. Messi kan trøste sig med, at han bliver topscorer i Champions League med 14 mål mod Ronaldos 10. Messi indtager desuden en delt førsteplads på assistlisten med fem målgivende afleveringer. Han snupper da også endnu en Guldbold ved årets afslutning, hans fjerde på stribe.

I 2013 bliver semifinalen igen endestationen i Champions League for både Real Madrid og Barcelona. Begge hold får en ordentlig afklapsning af tyske hold. Værst går det ud over Barcelona, der taber sammenlagt 0-7 til de senere vindere fra Bayern München. Det er heller ikke sjovt for Real Madrid, der må se Robert Lewandowski score fire mål i det første opgør i Dortmund, hvor Ronaldo scorer Reals enlige mål. Ronaldo ender med at tage topscorertitlen med 12 mål mod Messis 8, og ved årets udgang vinder han sin anden Guldbold og bryder Messis dominans.

Da Real Madrid vinder Champions League i 2014, er Ronaldo turneringens helt store profil. Han scorer 17 mål mod Messis 8, og selv om han er småskadet i finalen, scorer han på straffespark til 4-1 i sidste minut af den forlængede spilletid mod Atlético Madrid. Messi og Barcelona ryger ud til netop Atlético i kvartfinalen. Endnu en Guldbold til Ronaldo, den tredje i alt.

I 2015 er Messi tilbage på tronen, da Barcelona vinder Champions League-finalen 3-1 over Juventus. Messi, Ronaldo og Neymar deler topscorertitlen med 10 mål. 2016-finalen er en gentagelse af finalen to år tidligere mellem de to Madrid-klubber. Atlético Madrid har igen elimineret Barcelona i kvartfinalen, og igen går finalen i forlænget spilletid. Da Juanfran brænder Atléticos fjerde straffespark, kan Ronaldo afgøre det hele, hvis han scorer på sit spark. Ronaldo lægger bolden til rette på straffesparkspletten, træder sine karakteristiske seks skridt baglæns og stiller sig i sin udgangsposition med let spredte ben.

Da dommeren fløjter, tager han en dyb indånding og tager tilløb. Atléticos målmand Jan Oblak kaster sig til sin høre side, og med en inderside sender Ronaldo bolden sikkert i mål i modsatte side. Han har afgjort Champions League-finalen. I sin jubel flår han sin trøje af, inden hans jublende holdkammerater kommer løbende og kaster sig over ham. Ronaldo kan også glæde sig over, at han endnu engang er blevet suveræn topscorer med 16 mål, mens Messi blot har scoret 6 mål. Som om det ikke var nok, vinder Ronaldo kort efter EM med Portugal.

I efteråret 2016 begynder Messi langt om længe at svare igen på Ronaldos storform. Argentineren scorer 10 mål i gruppespillet i Champions League. Ronaldo har derimod store problemer med at få gang i målscoringen i turneringen. Real Madrid scorer i alt 16 mål i de seks kampe i gruppespillet, men kun to af dem er signeret af Ronaldo. I ottendedelsfinalerne mod Napoli scorer Ronaldo heller ikke, mens Messi kommer på måltavlen en enkelt gang imod Paris Saint-Germain. Inden kvartfinalerne fører Messi 11-2 i deres indbyrdes målregnskab.

Men så går Ronaldo i gang. I kvartfinalerne mod Bayern München scorer Ronaldo i alt fem mål. I den første semifinale mod Atlético Madrid laver han endnu et hattrick, og i finalen mod Juventus scorer han to gange. Ronaldo bliver Champions League-topscorer for femte år i træk med 12 mål, mens Messi ender på andenpladsen med 11 mål. Desuden har Ronaldo vundet både Champions League og La Liga med Real Madrid i 2017. Dermed har Ronaldo sikret sig et solidt forspring i kampen om Guldbolden 2017. Hvis han vinder den for femte gang, står han og Messi lige.

Samtidig bomber Ronaldo mål ind på landsholdet i kvalifikationen til VM i Rusland i 2018. Han scorer fire gange mod Andorra, laver hattrick mod Færøerne, scorer to mål i begge kampe mod Letland og to mål mod Ungarn. Det kører for Ronaldo, der er på sikker kurs mod titlen som verdens bedste spiller 2017. Nu skal han træde godt og grundigt i spinaten, hvis han skal lukke Messi ind i duellen. Og det gør han så.

Det begynder ellers så godt. I det første spanske Super Cup-opgør mod Barcelona på Camp Nou vinder Real Madrid 3-1, og Ronaldo fortsætter sin gode stime. Han scorer et smukt mål, som han fejrer ved at tage sin trøje af og vise den til Barcelonas fans. Det indbringer ham et gult kort. Lidt senere er han på vej mod Barcelonas mål i fuld fart, da han falder i tæt løb med en Barcelona-spiller. Dommeren vurderer, at han forsøger at filme sig til et straffespark og giver ham hans anden advarsel i kampen efterfulgt af det røde kort. Ronaldo bliver så frustreret, at han skubber til dommeren, hvilket udløser fem spilledages karantæne, herunder de fire første kampe i La Liga. Sådan et forspring skal man ikke give Messi. Barcelona-stjernen kvitterer ved at sikre sig et forspring på topscorerlisten i La Liga på hele ni mål til Ronaldo, inden han når at spille et eneste minut i sæsonen.



Teksten herover er et uddrag fra bogen Messi mod Ronaldo, der udkom den 22. november 2017 på Forlaget Memoris.



Podcast

Podcast - Landsholdskonflikt

Podcast - Status efter sommeren 2018

Podcast - 10 forudsigelser for 2018/2019

Podcast - United, Jose og klasse-mangel

Podcast - N'Doye, Kabongo og Superliga

Podcast - Ronaldo, Lemar og Hazard

Podcast - Den kolde langside

Podcast - det smukke spil/store følelser

Podcast - VM, krig og kokain

Podcast - Delaney's skifte til Dortmund

Podcast - VM-optakt del 2

Podcast - VM optakt del 1

Podcast - mesterskabskampen

Magasin-artikler
Europa League – hold øje med
Redaktionen på Indkast.dk har fundet nogle spændende spillere at kigge på "om torsdagen"...
Marc Bartra – Real Betis
Den tidligere Barcelona-spiller er tilbage i Spanien efter en meget skadesplaget periode hos Dortmund. Kan forsvarsspilleren løfte Real Betis?


Amadou Haidara – Red Bull Salzburg
Er blevet omtalt som ”den næste Naby Keita”. Tottenham og Chelsea har indledt jagten på den 20-årige hårdtarbejdende midtbanespiller fra Mali. Haidara har kontrakt med østrigerne de næste fire år, men måske kan han bruge Europa League som udstillingsvindue til at komme til en af de største europæiske klubber.


Viktor Claesson – Krasnodar
Den svenske kantspiller eller offensive midtbanespiller er slået helt igennem i Rusland, efter han forlod Elfsborg i 2015. Han blev i sidste sæson kåret til den bedste spiller i Krasnodar.


Dimitri Payet – Marseille
Den elegante midtbanespiller kan blive en af de allerstørste spillere i denne Europa League-sæson. Hans elegante spillestil skal nok komme til sin ret ”om torsdagen”.


Julian Brandt - Bayer Leverkusen
Det er ganske rart, at ikke alle tyske talenter ender hos Bayern München. Den venstre kantspiller har flere gange afvist de sydtyske giganter, så nu kan vi andre glædes over ham i Europa League.


Alessio Romagnoli – Milan
Blev hentet hos Roma i 2015 og har taget Milano med storm. Her bliver han sammenlignet med klublegenden og den nyslåede leder Paolo Maldini. Den kølige måde at føre bolden frem og bevare roen er varemærker for begge spillere.


Lucas Torreira – Arsenal
I mangel på spilletid i Premier League kan den 22-årige defensive midtbanespiller fra Uruguay måske få en masse spilletid i Europa League og vise nogle af de gode takter, som han også viste under VM.


Andreas Christensen – Chelsea
Kunne man forestille sig, at den danske VM-spiller ville få lidt spilletid for London-klubben af samme årsag som Torreira?


Sergej Milinković-Savić - Lazio
På trods af tilbud fra mere prominente adresser, er den høje serber blevet i Lazio. Han er 23 år, og står på tærsklen til sit helt store internationale gennembrud.


Callum Hudson-Odoi - Chelsea
Måske bliver det til spilletid for den 17-årige englænder i Europa League. Så enormt spændende ud i optakten til sæsonen, og Sarri har valgt ikke at sende ham ud på lån. Hurtig og udfordrende. Den engelske Mbappe?


Steven Gerrard - Rangers
Liverpool-legenden har overtaget trænerposten i Rangers. Relativt uprøvet og Europa League i første sæson. Bliver det Zidane eller Neville?


Sander Berge - Genk
Vi fik et lille indblik i, hvad den 20-årige nordmand kan, da Genk ekspederede Brøndby ud. Spiller med stor autoritet og ro på trods af sin unge alder.


Ismaila Sarr - Stade Rennais
Den lynhurtige senegaleser har allerede repræsenteret sit land 17 gange i en alder af 20 år. Har mange af de samme færdigheder som landsmanden Sadio Mané.
Læs hele artiklen
Bari – Passionen skal bestå
Denne sommer blev Bari erklæret konkurs eftersom, at klubben ikke kunne finansiere deltagelse i Serie B.
Mange triste Bari-tilhængere har efter, at det blev officielt, at klubben i denne sæson spiller Serie D-fodbold lagt videoer og billeder op på sociale medier med tårer i øjnene. Mange tilhængere mente, at det var utænkeligt, at den skæbne der har ramt 153 italienske klubber siden 2003, også kunne ramme deres klub. Nemlig en konkurs.

I 2014 solgte Matarrese-familien klubben efter tre generationer som ejere af Apuliens stolteste fodboldklub. En af dem der investerede penge i klubben, var tidligere dommer Gianluca Paparesta. Han investerede over 30 mio. kroner i klubben. Paparesta kommer selv fra byen, så han ved om nogen, hvor meget stoltheden omkring klubben betyder for byens folk i det fattige Syditalien. I 2016 kunne Paparesta så løfte sløret for en rig investor, der var klar til at hjælpe Bari tilbage til Serie A. Den malaysiske rigmand Noordin Ahmad overtog 50% af klubben samtidig med, at den tidligere medejer Cosmo Giancaspro blev sat ind som ny præsident. Overtagelsen betød, at Paparesta beholdt sin andel og Giancaspro havde fuld kontrol over klubben efter, at den malaysiske investor forsvandt.

Det blev det negative vendepunkt for traditionsklubben i syd. Atmosfæren skiftede omkring klubben. Et forslag omkring stadion-renovationer blev skudt ned, da Bari-borgmester Antonio Decaro ikke ønskede at bruge skattepengene på renoveringen. Allerede på dette tidspunkt var der lavvande i klubkassen. Klubben blev tilbudt at lave en langsigtet handleplan på renoveringen, men med mangel på økonomiske midler måtte planen lægges til side, og Baris hjemmebane San Nicola, også kaldet ”Spaceship”, der kan huse tredje flest tilskuere i landet, kun overgået af Stadio Olimpico i Rom og San Siro i Milano, måtte stå hen og forblev i dårlig tilstand, ligesom Baris økonomi. Man vil måske fristes til at spørge, hvorfor Baris hjemmebane har så stor kapacitet sammenlignet med andre hjemmebaner rundt om i Italien. Grunden til størrelsen er, at man i forbindelse med VM-slutrunden i 1990 i Italien var nødt til at kunne huse flere tilskuere. Derfor var Bari blandt de udvalgte byer til de dengang nye super-arenaer sammen med blandt andre Milano og Torino. Efter slutrunden havde klubben dog svært ved at fylde den store hjemmebane, en skæbne der også overgik Juventus og deres ikoniske hjemmebane Delle Alpi i Torino. Delle Alpi blev for år siden erstattet af Juventus Stadium, hvor der er plads til væsentligt færre, men en hjemmebane som klubben kan fylde.

I 2014 spillede Bari Serie B-playoff mod Latina, og i den anledning var der 50.000 mennesker på stadion. I 2016 da klubben spillede om oprykning til Serie A mod Novara kunne man kun lokke 20.000 mennesker på stadion. Efter kampen mod Novara fortalte byens borgmester til et italiensk medie:

- En dag af nederlag, som brænder tusinde gange mere end et nederlag på banen.

I januar 2018 begyndte der stille og roligt at florere rygter omkring, at lønningerne i klubben ikke blev betalt, og i marts blev det så officielt, at klubben har en gæld på 199 mio. kroner, og med ingen mulige midler eller investorer til at gribe klubben, var der kun et håb. Oprykning. Klubben var tidligere på sæsonen blevet fratrukket to point, da klubbens økonomiske problemer ikke blev overset af det italienske fodboldforbund (FIGC). Det betød, at klubben fik en hårdere modstander i form af Cittadella i kvartfinalen i oprykningsspillet. Klubben røg ud af oprykningsspillet til netop Cittadella, og fra den dag i start juni kunne Bari-tilhængerne blot holde vejret og håbe på et økonomisk mirakel. Samme måned blev hjemmebanens vand lukket, da man havde ubetalte vandregninger på 45.000 kroner. Samtidig skulle klubben finde over 30 mio. kroner til ubetalte lønninger og registrering til Serie B-sæsonen 2018/2019.

Bari var mere presset end nogensinde før, rent økonomiske, og klubben gik på jagt efter en kapitalindsprøjtning fra en ny ejer. Den Syditalienske klub var i samtaler med Leeds United-ejeren Andrea Radrizzani, men det hele kollapsede. Samtidig blev ejeren Giancaspro undersøgt for økonomiske uregelmæssigheder. Undersøgelserne betød, at Giancaspro forlod klubben, som nu stod uden ejer og i dyb gæld.

I juli måned stillede byens borgmester Decaro sig op og talte til klubben og byen. 4000 tilhængere mødte op på Baris gamle hjemmebane Stadio della Vittoria, der er væsentligt mindre end San Nicola, for at høre ordene. Borgmesteren fortalte til de fremmødte, at han ville kæmpe for at klubben ikke blev tvangsnedrykket til Serie D, men blot Serie C på baggrund af Baris sportslige kulturarv. Det blev dog ikke aktuelt for den apuliske stolthed. Flere tilhængere har efterfølgende udtrykt deres skuffelse og vrede over den dårlige ledelse, de mener klubben har været under. En enkel tilhænger beskriver, at en klub der kan sende 50.000 mennesker til en playoff-kamp fortjener bedre ledelse, end tilfældet har været.

En livslang Bari-tilhænger ved navn Alfred Ricci fortæller til The Guardian:

- Når du slår hanen (klubbens logo, red) ihjel, når du skærer hovedet af den, lever den videre et stykke tid. Bari dør aldrig. Menneskerne i Bari dør aldrig. Genopstandelsen starter fra Serie D. Vi vil være der med vores tørklæder, syngende, hyldende, i dag, i går og for evigt de hvide og røde farver.

Bari vil selvfølgelig kigge på de modeller, både Napoli og Fiorentina har gjort brug af, efter de blev erklæret konkurs. Begge hold er nu etablerede tophold i Serie A. Det er en langsigtet plan, men en økonomisk sikker plan.

I fremtiden vil der altså for Bari være nye spillere, en ny hjemmebane, nye ejere og nye modstandere. Men ånden, passionen og drømmen om toppen af italiensk fodbold lever videre i havnebyen, der ligger på hælen i støvle-landet.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Luka Modrić – Verdens bedste
Den lille ”10'er” blev den største… efter en meget trist opvækst.
Efter godt 80 minutters spil af gruppekampen til VM2018 mellem Kroatien og Argentina var sydamerikanerne voldsomt pressede til at score et mål, da modstanderen Luka Modrić modtog bolden et par meter udenfor målfeltet.

Kroatien førte på daværende tidspunkt med 1-0, så Argentina havde brug for et mål. Men i stedet for Lionel Messi blev det en anden anfører på 171 cm med 10-tallet på ryggen, der drev gæk med et par modstandere, inden han flot scorede til... ikke 1-1 men 2-0. Total ydmygelse af Argentina… manden med 10-tallet var Luka Modrić.

Efterfølgende blev Modrić kåret til turneringens bedste spiller, og den 24. september 2018 vil han nok heller aldrig glemme, for her blev han kåret til ”Verdens bedste fodboldspiller”. I takketalen sendte han en særlig tak til den tidligere kroatiske landsholdsanfører Zvonimir Boban og 1998-landsholdet, der vandt VM-bronze i Frankrig. Dengang var Modrić en knægt på et dusin år. Indkast.dk har kigget nærmere på ham.


Soldater-penge startede karrieren
Modrić blev født i 1985 i Jugoslavien. Hans barndom faldt sammen med den kroatiske uafhængighedskrig, og som seks-årig blev hele familien nødt til at flygte fra hjemmet. Han boede med sin familie på et hotel, men begyndte at spille fodbold. Da hans far kom hjem fra hæren, brugte han de få penge familien havde, på at melde Luka ind i det lokale sportsakademi.

Herefter skrev han en kontrakt med Dinamo Zagreb som 17-årig i 2002. Efter en sæson med Zagrebs ungdomshold, blev han lejet ud til den bosniske klub Zrinjski Mostar. Mens han spillede her, blev han kåret til ”Årets Spiller” i ligaen - alder kun 18 år. Ligaen er kendt for at være hård og fysisk, og det var her hans alsidige spillestil, begyndte at udvikle sig.

Året efter blev han igen lånt ud. Denne gang til Inter Zapresic i Kroatien. Han hjalp dem til en andenplads i ligaen, og til en billet til UEFA Cup-kvalifikation. Han blev derudover kåret til ”Årets Unge Fodboldhåb”, og så var det slut med at blive lånt ud.


28 point ned til nr. 2
I 2005 vendte han tilbage til Dinamo Zagreb, og hans indflydelse her er ikke til at tage fejl af. Han spillede 112 kampe mellem 2005 og 2008, og alle tre år vandt holdet den kroatiske liga samt to pokalturneringer. I 2008 vandt de endda med 28 point ned til nummer to!

Modric hjalp desuden holdet til at spille sig i gruppespillet i UEFA-cuppen i 2007, hvor de dog ikke kom videre fra. I hans sidste hjemmekamp for Dinamo Zagreb modtog han stående bifald, og fansene holdt bannere med støttende meddelelser.

2008 var året hvor en af hans drømme kom til virkelighed, nemlig at komme til at spille i Premier League. Tottenham havde sprængt transferbudgettet for at få råd til den lille kroat. Omkring 150 millioner danske kroner kostede han for Juande Ramos, men han brugte Modrić noget overraskende på den defensiv midtbane, og fik derfor ikke det optimale ud af ham. Med Harry Redknapps ankomst blev Modrić rykket længere frem og spillede på sin mere vante offensive midtbaneplads.

Sæsonen efter, altså i 2009-10, lykkedes det "Spurs" at spille sig til en fjerdeplads i Premier League, og derved sikre sig adgang til kvalifikationen til Champions League. Holdet begyndte at blive bygget op omkring Modrić, og det gav resultater. På trods af at han sad ude i fire måneder med et brækket ben var hans indflydelse enorm. Tottenham gav ham en ny seksårig kontrakt i slutningen af sæsonen.

I 2010-2011 sæsonen skulle han for første gang spille Champions League. Selvom Gareth Bale stjal meget af rampelyset, vil man vide, at Modrić havde en finger med i spillet ved størstedelen af Tottenhams chancer. Det lykkedes Tottenham at spille sig helt til ottendedelsfinalen, hvor de dog måtte se sig slået af et stærkt Real Madrid-hold.


Masser af pokaler i Real Madrid
Kort tid efter skiftede Modrić til netop Real Madrid for godt 300 millioner kroner. Trods den store indkøbssum fik Modrić i begyndelsen ikke meget spilletid, da den centrale midtbane for ”Konge-klubben” blev varetaget af Xabi Alonso, Sami Khedira og Mesut Özil.

Sidenhen har Modrić dog ikke kigget sig tilbage, og han har vundet en plads i Real Madrids startopstilling samt et hav af trofæer. Blandt andet fire Champions League-pokaler af de sidste fem. Perioden i Real Madrid har ellers været præget af mange trænere blandt andet Jose Mourinho, Carlo Ancelotti, Rafael Benitez og Zinedine Zidane.

Store personligheder som har det tilfælles, at de alle var begejstrede for deres kroatiske midtbanespiller, og da James Rodríguez smuttede til Bayern München, fik Modrić den flotte hvide trøje med ”10-tallet” på ryggen. Samme nummer som Modrić havde på – da han på argentinsk maner scorede til 2-0… foran Lionel Messi, og som sikkert var stærkt medvirkende til at han blev Luka Modrić – Verdens bedste…
Læs hele artiklen
Lucas Andersen – bolddreng for Ronaldo
”Den fortabte søn” er vendt hjem – til Aalborg. Det virker til, at han jagter glæden ved fodbold igen, og den skal nok komme på Hornevej. Sådan virkede det i hvert fald, da Indkast.dk mødte AaB's nye nr. 10.
Blot 16 år og 174 dage var Lucas Andersen, da han i starten af marts 2011 fik debut på AaB's Superligahold. Han blev dermed den yngste spiller nogensinde til at optræde for det nordjyske fodboldflagskib, og den daværende sportsdirektør Lynge Jakobsen omtalte ham straks i positive vendinger. Den folkekære sportsdirektør kaldte ham blandt andet for ”det største salgsobjekt siden Jesper Grønkjær”.

Lucas Andersen blev også – blot lidt mere end et år senere – solgt til Ajax i sommeren 2012, hvor han stødte til en klub med en flok andre danskere. Den 185 cm høje nordjyde bliver også lidt stolt og løfter skuldrene lidt, når han skal huske tilbage på tiden i Amsterdam.

- Da jeg tager til Ajax, er jeg lige blevet 18 år, men jeg træner med førsteholdet. Jeg spiller dog mest kampene på Jong Ajax. I den efterfølgende sæson bliver det til mere spilletid for førsteholdet, og jeg bliver blandt andet indskiftet en del gange, mens jeg den tredje sæson stortset starter inde i hver kamp. Det var virkelig en lærerig periode og helt fantastisk udviklingsmæssigt. Mit nuværende niveau skyldes i høj grad alt det, jeg lærte i Ajax.

- Men desværre får jeg en sygdomsperiode, og i en klub som Ajax så kan man meget let miste sin plads, hvis man er ude af holdet i en periode, og det skete for mig. Derudover havde klubben vundet mesterskabet flere år i træk inden denne sæson, men det gjorde vi ikke i denne. Jeg havde lige forlænget min kontrakt, men PSV blev mestre og sammenlagt kommer jeg ”lidt ud i kulden”. På det tidspunkt ville jeg gerne spille en masse kampe og det kunne de ikke love, så jeg tog på udlån.

Den danske offensive midtbanespiller tog til WillemII, hvor han stortset spillede alle sæsonens kampe, og hans mål var blandt andet meget afgørende for, at klubben ikke rykkede ud.

- Jeg havde en meget vigtig rolle på holdet, og jeg laver blandt andet to hattrick, som er meget afgørende for, at vi ikke rykkede ud. Jeg var glad og fungerede godt på holdet og var meget tilfreds, efter jeg endte med at lave ti mål og seks assists. WillemII er ikke en storklub, og de ville rigtig gerne, at jeg blev i klubben, men træneren røg til Heerenveen, og der skete en masse i klubben. Jeg viste under mit ophold, at jeg havde niveauet til noget større, så jeg ville gerne videre og præstere i en større klub.


Skidt klubhop til Grasshopper
I sommeren 2016 blev knægten, der startede fodboldopdragelsen i Aalborg Freja, solgt til Zürich-klubben Grasshopper, men ”hoppet” til dem blev aldrig helt godt. Den danske kantspiller startede stortset næsten i alle deres kampe, men ansigtsudtrykket på Lucas Andersen ændrer sig, når snakken falder på tiden i Schweiz.

- Grasshopper var et spændende projekt, som der var gigantiske forventninger til. Jeg fik ikke helt indfriet de forventninger, der var til mig, og klubben indfriede heller ikke dem, som jeg havde til den. Det blev sgu lidt… noget rod. Jeg fik lyst til at komme væk, efter jeg havde mistet spilleglæden.

- Jeg vågnede op en dag og havde ikke længere samme lyst til at komme på træningsbanen, så jeg mistede vel glæden ved fodbold, og det ender med at være årsagen til, jeg gerne ville væk. Det virker også til, at klubben gerne ville af med mig, for denne sæson og sommerens træninger viste, at klubben ikke længere ønskede at bruge mig så meget som i de første to sæsoner. Jeg synes simpelthen, at mine rivaler får rigtig, rigtig mange chancer, og jeg kommer slet ikke ind. Jeg tænker ofte: ”hvad fanden foregår der”. Selvom jeg flere gange bliver indskiftet og gør det godt, så starter jeg ude i næste kamp. Jeg har ikke ondt at sige om træneren, men han roste mig ekstremt meget, men jeg spillede bare ikke. Så lysten gik nedad, og jeg begyndte ikke at kunne kende mig selv på banen. Jeg orkede ikke at lave flere klubhop og havde et stort behov for at finde mig selv igen, og det vidste jeg, at jeg kunne i AaB.


En ung mand vender hjem
Grasshopper ejer stadigvæk Lucas Andersen, men meget tyder på, at AaB udløser den købsaftale, som de har med schweizerne efter den etårige lejeaftale, som de har indgået med ”den fortabte søn”. Så efter seks år i udlandet er den unge mand, der lige er fyldt 24 år, vendt tilbage til Limfjordens vande.

Returen til det nordjyske er blevet mødt med stor begejstring, og man kunne næsten mærke på den ellers altid så velovervejede sportsdirektør Allan Gaarde, at noget stort var i støbeskeen, da nordjyderne solgte VM-deltageren Edison Flores og den hårdtarbejdende angriber Jannik Pohl. På det tidspunkt vidste Gaarde godt, at de et par dage senere kunne præsentere Lucas Andersen, og det er også en signing, som træner Morten Wieghorst virker glad for, da Indkast.dk møder ham:

- Lucas er godt nok en god spiller, der kan bruges på mange forskellige positioner. Han er teknisk stærk, og han kan forhåbentlig være med at sætte vores spil op, for selvom han ikke er ret gammel, har han masser af rutine. Han har ofte en vision, som kan løfte holdet, fordi han er så god til at spille i de mellemrum, der er på modstanderens hold. Han har ofte en meget afgørende fod med i målene, men han laver også de 7-8 mål i løbet af sæsonen, som kan blive meget afgørende.

Første mål for anden gang i AaB-trøjen kom i storsejren over Hobro, og efterfølgende løb Lucas Andersen straks ud til de mange udebanefans i lokalopgøret. Det lignede kærlighed ved første blik, for AaB-fansene havde ikke glemt klubbens yngste spiller nogensinde – ligesom han er den yngste danske landsholdspiller nogensinde – men han er også bare en glad dreng, der forlod Aalborg tidligt og kom tilbage for at finde glæde ved fodbold igen. En glæde som han tidligere har vist, da han var bolddreng til AaB's kampe - blandt andet foran mægtige Manchester United.

- Jeg er bolddreng i kampen mellem Manchester United og AaB i Champions League. På daværende tidspunkt spillede jeg på AaB's U/15-hold, men var også bolddreng en gang imellem på stadion. Jeg smuglede min telefon med ind til kampen for at se, om jeg kan tage nogle billede af Ronaldo. Jeg var helt begejstret for at møde ham, men det blev endnu mere fantastik to år senere, for da er det mig, der får lov at spille på banen, beretter nordjyden, inden han med et stort smil slår fast:

- Jeg er på vej imod min bedste fodboldalder, og den skal kickstartes her i Aalborg…

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Bendtner – skal man grine eller græde?
Hvornår stopper det? - har Danmark fået en Paul Gascoigne?
Natten til søndag den 9. september kan meget vel indeholde nogle af de mest afgørende minutter for Nicklas Bendtners liv. For selvom den danske angriber med en fortid i så store fodboldklubber som Arsenal, Juventus og Wolfsburg har oplevet store ting både på klubplan og på landsholdet, så vil hans eftermægle måske komme til at handle om al balladen udenfor banen.

Måske er dette eftermægle ikke så langt væk. For meget peger i retning af, at Nicklas Bendtner var årsagen til, at en taxachauffør brækkede kæben lørdag nat. Selvom den danske fodboldspiller ikke er dømt, så er der efterhånden mange indicier, og anklagemyndigheden har slået fast, at der bliver rejst tiltale imod Bendtner. Ender dette med en dom, har den danske landstræner Åge Hareide allerede slået fast:

– Det er helt utænkeligt, at en dømt voldsmand kan spille på det danske landshold.

Så en straf vil altså med stor sandsynlig sætte en stopper for Bendtners landsholdskarriere, men hvad med klubkarrieren? Næsten komisk er det, at Bendtners norske klub Rosenborg allerede en gang tidligere har haft en vanvittig dansk angriber, der begik en voldelig handling.

Nicki Bille blev sigtet for at bide en kvindelig betjent i armen, men inden dommen blev afsagt, nåede han at spille flere kampe for Rosenborg, og han lavede endda nogle mål – blandt andet i kampen imod Brann få timer efter hændelsen. Men seks dage efter, at Bille fik sin dom for ”Vold imod tjenestemand”, solgte Rosenborg angriberen til Evian.


Hvem vil have en ballademager?
Skulle Bendtner få en dom, kunne en afsked meget vel også blive hændelsesforløbet for Bendtner, der ikke ubetinget er populær i Norge. Den anerkendte fodboldskribent fra Dagbladet – Morten Pedersen – har tidligere slået fast, at Rosenborg ville fremstå bedre, hvis Bendtner ikke var i klubben.

- Nicklas Bendtner har stået øverst på transfer-listen længe. Allerede den 29. maj skrev jeg i disse linjer, at klubben ønskede at planlægge danskerens afsked. Men en skade op til VM satte en stopper for dette. For tiden så tjener Bendtner mere, end han leverer, og han er ikke på Lerkendal i næste sæson. Hvis RBK kommer til at bestemme, er han der heller ikke til efteråret. Nicklas Bendtner gør ikke Rosenborg bedre. Snarere tværtimod. Han bruges som venstrekant til at gøre Birger Meling bedre – ellers så gør Bendtner, som det passer ham.

Disse linjer blev skrevet inden weekendens ballade. Den norske kritik vil i fremtiden blive massiv imod Bendtner, og weekendens episode gør ham næppe lettere at sælge, for hvem vil købe eller overtage den aldrende angriber?

De tidligere klubber – Arsenal, Juventus og Wolfsburg – er nok ikke interesserede, men kunne danskeren måske finde sig til rette i en af de mindre klubber i den næstbedste engelske fodboldrække, tage en tur til sydeuropæiske lande som Grækenland eller Tyrkiet eller måske er det bedre at komme langt væk for Bendtner? Til USA eller den nyrige kinesiske liga.

Alt dette forudsætter en udrejsetrang, for man kan vel ikke udelukke, at Bendtner vender tilbage til København og FCK, hvis hovedstadsklubben tror på, at den festlige mand på 30 år kan falde lidt til ro. Bendtner har tidligere slået fast, at han elsker at gå i byen, og at han håber på, at han kunne fortsætte med dette, indtil han bliver 50 år. Han virker ikke at blive træt af byturene og den ballade, som han har med at tiltrække sig på disse.

- Som da han i Arsenal-tiden var skidefuld foran natklubben Boujis i London og tabte bukserne, og kort tid efter totalt smadrede han sin Aston Martin, da han kørte over 160 km/t i den.

- Som da han sammen med holdkammeraten i Sunderland Lee Cattermole udførte hærværk på en række parkede biler.

- Som da han blev taget en promille på 1,75 i blodet og kørte i den forkerte retning på den ensrettede Gammel Strand i indre København.

- Som da han kastede et glas efter en taxa foran ”Kostbar”.

- Som da han nok engang var i problemer med en taxachauffør, hvis bil en halvnøgen Bendtner valgte at piske med sit bælte.

Udover alt denne ballade så har der været masser af andet ”rod” med Bendtner, som da han valgte at vise sine sponsorerede underbukser til EM2012, eller da han mødte op i en stor Mercedes hos Wolfsburg, hvis hovedsponsor er Volkswagen. Eller da han grinte under mindehøjtideligheden for Gary Speed, der netop havde begået selvmord eller eller…

Så Bendtner døjede med at finde en grimasse, der kunne passe, men det er vel også meget rammende for omgivelsernes syn på Bendtner for tiden. For selvom mange græder over det åbenlyse spild af talent, griner andre over det selvsamme.

Omvendt så er der mange af disse mennesker – blandt andet jeres skrivekarl – der ønskede, at det var den langt mere selvsikre Bendtner, der skulle have taget Danmarks sidste og altafgørende VM-straffespark imod Kroatien i stedet usikre og selvtillidsforladte Nicolaj Jørgensen. Alt dette er historie nu, hvilket pessimister også mener, at Bendtners fodboldkarriere kan være. Måske sluttede den efter nok en våd tur på natklubben Lusso – og nogle efterfølgende meget afgørende nattetimer…

Læs hele lederen
Danmarks største fodboldfarce
Dansk fodbold er bombet tilbage til stenalderen – og de griner af os i udlandet… få det nu stoppet.
- Hvis skyld er dette? Og hvad mener du om det?

Disse to spørgsmål har jeg fået et utal af gange den sidste uge om kendsgerningen, at Danmark stiller op med ”Røven af 2. Division” til landskampen imod Slovakiet. Hvad skal man svare? Hvem er de skyldige… Indkast.dk prøver at sætte og finde forklaringer på den største fodboldfarce i Danmarks historien…

PENGE… dette er, hvad krisen handler om. Selvom alt i denne sag er meget komplekst, kan der ikke være to meninger om, hvad bundlinjen af problemet er. Det handler om, at spillerne vil have flere penge – måske igennem mere lempelige rettigheder sådan, at de kan få mere ud af deres sponsoraftaler eller muligheden for fælles at alliere sig og stå stærkere fælles overfor DBU.

Dette har tilsyneladende været vigtigere end at spille i den røde landskampstrøje, og det er her, at kæden hopper af for rigtig mange danskere. For hvordan kan de meget velhavende fodboldsspillere bede om mere, som f.eks. Christian Eriksen, der tidligere på ugen har sagt følgende til Ekstra Bladet:

– Vi har set, at DBU forsøger at fortælle en historie om os spillere, at vi er grådige og skal tænke på andet end vores egen pengepung. Jamen, det er da os spillere, der hvert år spiller et kæmpestort millionoverskud hjem til DBU… DBU fortæller gerne i medierne, at nu skal vi også se på sammenhold, fællesskab og solidaritet – som om vi er helt ligeglade med helheden. Det er underligt at se DBU helt glemme, at alle de penge, de kan bruge på projekter med børn og breddefodbold jo faktisk kommer fra de resultater, som vi på landsholdet præsterer. Det behøver DBU såmænd ikke takke os for at gøre, for vi er stolte over at kunne hjælpe helheden i dansk fodbold, men det er lavt at male et falsk billede af os som skurke.

Sådan sagde Eriksen, da konflikten var på det højeste – men lad os nu lige slå fast, at Christian Eriksen for tiden høster en ugeløn i Tottenham på omkring en million kroner. Den tager vi lige igen – altså en årsløn på ca. 50 millioner kroner.

Alene kendskabet til denne løn gør, at langt de fleste danskere sikkert mener, at DBU's penge ikke burde gives til disse i forvejen stenrige fodboldspillere, men i stedet bruges på at forbedre forholdene for alle i dansk fodbold. En vigtig pointe – måske en af de mest afgørende og meget hemmeligholdte – er, hvad andre landshold gør. De engelske landsholdsspillere vælger f.eks. ikke at modtage deres løn fra det engelske fodboldforbund.

Alle spillernes landsholdsløn går til vedgørende formål som ”The Bobby More Fund for Cancer”, Wellchild og Help Harry. Og ikke nok med, at spillerne giver deres løn til disse organisationer, flere af spillerne hjælper også organisationerne. På lørdag skal det engelske landshold spille imod Spanien, og til den kamp er Tottenham-spillerne Danny Rose, Kieran Trippier, Dele Alli, Eric Dier og Harry Kane udtaget – alle holdkammerater med Christian Eriksen.

Flere af disse spillere får ikke den løn af klubben, som danskeren gør, men alligevel vælger de altså at betragte det at spille på landsholdet som en gigantisk ære og gør det endnu smukkere ved at donere deres løn videre til dem, der har mere brug for det.

Så kære Christian Eriksen… I kommer altså til at fremstå som grådige. Ikke kun i forhold til dine holdkammerater, men også når man kigger på de landshold, som vi normalt sammenligner os med. I Holland modtager landsholdsspillerne kun løn, når de kvalificerer sig til en slutrunde – hvilket også er tilfældet i Tyskland. Altså de får ingen løn for at spille kvalifikations- eller venskabskampe. For disse spillere er der sikkert andre ting, der tæller. Her er drømmen om at spille på landsholdet vægtet højere end penge, hvilket de danske spillere har valgt ikke at gøre - i samarbejde med Spillerforeningen, der har fået alt for meget magt de senere år.


Et år var ikke nok – til at blive enige
Det virker til, at kvindelandsholdet har fortrudt den magt, som de har givet til Spillerforeningen. DBU og kvindelandsholdet havde stortset en lignede konflikt for et år siden, hvilken endte med et skrivebordsnederlag på 0-3 efter en aflyst kamp imod Sverige. Det nederlag bider nu kvindelandsholdet i halen, så de måske ikke kvalificerer sig til deres kommende slutrunde. Deres store profil Nadia Nadim har tidligere slået fast, at hvis ikke de to parter kunne forhandle og nærme sig, så skulle de fjernes fra deres post.

Allerede ved kvinderens konflikt kom det frem, at herrelandsholdet kunne havne i samme situation om et år. Altså har Spillerforeningens formand Mads Øland haft et år til at lande denne aftale, uden det er lykkedes. Alene dette bør diskvalificere ham som forhandler – hvilket Nadim vist også mener. Derudover er den anden part… DBU naturligvis også skyldig i, at situationen har udviklet sig, som den har.

DBU's elitechef Kim Hallberg undskyldte på pressemødet og kaldte det for ”en sort dag”, hvilket næsten er en underdrivelse. Kigger man i Europas største sportsaviser, er historien næsten den sammen – nemlig, at det danske landshold er taget til Slovakiet-kampen med en flot futsal-spillere, fordi sommerens VM-deltagere vil have mere i løn.

Flere steder bliver det fremstillet komisk, men sagens alvorlig kan blive meget alvorlig for DBU. For hvad nu hvis UEFA – der ofte er koldere end jordbæris - vælger at give strafpoint til det danske landshold i EM-kvalifikationen, og det danske landshold dermed ikke kvalificerer sig til slutrunden?

Konsekvenserne af dette vil være gigantiske, og derfor er det ganske besynderligt, at DBU ikke accepterede spillernes tilbud om at forlænge den eksisterende aftale med en måned, så der var endnu mere tid til at indgå en aftale og ikke ende i denne groteske situation.

Så begge parter er skyldige i denne sag. Mest vigtigt er at slå fast, at landsholdsudtagelser ikke er ansætteforhold – men en æressag, som langt de flest i Danmark drømmer om at prøve. Tidligere har DBU afvist at være arbejdsgiver for spillerne, hvilket i bund og grund handler om ansvar. Dette var også tilfældet for pigerne, som endte op med en ”neutralitetsaftale”.

Hele tankegangen om, at DBU er arbejdsgiver for landsholdsspillerne, giver ingen mening, da de jo er ansat i klubberne. Netop dette har flere eksperter – ifølge Jyllands-Posten – gjort til konfliktens hårdknude. Altså at DBU ikke vil være arbejdsgiver og at spillerne dermed mister deres ret til at have en forening.

Såfremt de ikke har en forening, kan de blive anklaget for karteldannelse og bryde konkurrenceloven samt miste retten til at lave kollektive aftaler. Men disse kollektive aftaler handler ofte om én ting, hvilket tager os tilbage til starten af artiklen – nemlig PENGE!

At deltage på landsholdet skulle efter min vurdering gøres ganske frivilligt, da det ikke er spillernes levebrød. De må meget gerne flyve på førsteklasse, have deres egen kok med til slutrunderne, de bedste behandlere og trænere samt alt andet for at forbedre deres præstationer, men penge det mangler de ikke – så stop jagten på dem og stop så den fodboldfarce – NU!
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Real Madrids nye stadion Trippier og Walker om FIFA-rating Artikel ikon Tre år siden: Lewandowski-målamok Artikel ikon Vanvittig aktion af Rooney i MLS Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Det nye Liverpool Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Fransk Champions League-hold Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 20: Største Ajax-salg nogensinde Top 12: Uniteds målrige forsvarsspillere Artikel ikon Top 5: Største køb og salg Artikel ikon Top 6: Flest redninger i Premier League Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Özil - fra skudlinjen Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Liverpool - perfekt start Uniteds 500 målscorere Artikel ikon Bedste PL-start siden 1908 Artikel ikon Ni managere på seks år Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Medie: Beckham vil genforenes med Zidane Søndagens engelske rygter Artikel ikon Yannick Carrasco på blokken i Arsenal Artikel ikon Zlatan i muligt Malmö comeback? Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Mario Gomez
Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Vidste du om ... Kylian Mbappé Artikel ikon Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Uniteds 500 målscorere Fra 161 til 693 minutter pr. Sanchez-mål Artikel ikon Stats: Leno vs. Čech Artikel ikon Liverpool vs. PSG - angrebskampen Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: SønderjyskE - Midtjylland Optakt: Vejle - Esbjerg Artikel ikon Optakt: Barcelona - PSV Artikel ikon Optakt: Liverpool - Paris SG Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstilling: OB - Horsens Startopstillinger: Arsenal - Everton Artikel ikon Startopstilling: SønderjyskE - FCM Artikel ikon Startopstillinger: Real Madrid - Roma Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Pinlig United-indsats i Carabao-Cuppen Kontroversiel VAR-scoring i Inter-sejr Artikel ikon Kontrolleret City-sejr i Oxford Artikel ikon OB tog tiltrængt sejr i uskøn affære Artikel ikon Se flere