Målmagerne

Af Torsten Brix

2016-12-16
Målmagerne

Indkast.dk bringer et uddrag fra den nye bog om Superligaen - her kommer fire spillere med en helt speciel evne til at score mange mål.

Søren Frederiksen
335 Superligakampe | 139 mål


Med sine 139 mål er Søren Frederiksen den mest scorende spiller i Super­ligaens historie. Fire gange har han scoret hattrick. Ikke en eneste gang har han scoret på straffespark. Den 180 cm. høje angriber er født og op­vokset i Frederikshavn, men fik sin debut i Superligaen for Viborg FF, da 219 han den 1. august 1993 startede inde mod Ikast fS og naturligvis scorede i 3­1 sejren. Søren Frederiksen spillede hele sin karriere i den danske Superliga og stoppede efter 13 sæsoner i Viborg, hvor det hele var begyndt.

- Jeg er stolt over at være den mest scorende. Jeg er glad for at have bidraget, og jeg ser det som et tegn på, at jeg har gjort noget rigtigt i min karriere. Det viser også, at man kommer langt på vilje og humør, for jeg var ikke typen, der kunne noget på egen hånd – ikke en skid kunne jeg. Jo, jeg var god til at læse spillet, jeg havde et godt spark og en næse for mål, men jeg brændte også en masse chancer og jeg løb rigtig mange gange i offside – rigtig mange.

- Når jeg lå på sofaen og ladede op til kampene, drømte jeg om at score mål. Også i drømmene var jeg god. Hvis jeg i perioder var nede i en bølgedal og ikke lavede så mange mål, så satte jeg en video med mine scoringer på, og det var god medicin for mig. Mål har altid virket for mig. Det har altid været noget særligt for mig at score på de store arenaer mod Brøndby og FC København, og jeg har været så heldig og dygtig at score en masse mål mod især Brøndby, der på det tidspunkt havde nogle virkelig stærke forsvarsspillere som Uche Okechukwu og Marc Rieper. Det har altid været noget særligt.

- Det var min store drøm at komme til udlandet, og jeg var også rigtig tæt på. Der var masser af agenter og kigge på mig, men ofte endte det med, at de alligevel ikke mente, at jeg var bedre end ham, de havde i forvejen. Jeg kunne være kommet til en af de store klubber i Israel og have tjent rigtig mange penge, men på det tidspunkt stod min kone og jeg og skulle have vores første barn, og vi vidste ikke rigtigt, om Israel var det rigtige land for os på det tidspunkt, så det blev et nej tak.

- Min kone Malene og jeg blev gift i straffesparksfeltet på Viborg Stadion. Hun er den bedste scoring, jeg har lavet. Hun var ikke så meget til det med at gå op ad kirkegulvet, og vi havde været til mange gode fester i loungen, så vi fik borgmesteren til at vie os inde på banen. Det, var vi enige om, ville passe os godt.

- Siden jeg begyndte, er spillet blevet meget hurtigere og fysisk hårdere. Det foregår i et meget højere tempo, og spillerne i dag er mere fit, end 220 vi var dengang. Jeg kunne godt løbe rundt med to-tre kilo for meget på kroppen i mine sidste år. I dag står alle snorlige og passer på deres kroppe. Jeg forsøgte nu også at passe på mig selv og spise ordentligt, og jeg er gået glip af mange fester. 20-, 25-, 30-års fødselsdage. Bryllupper. Jeg har meldt afbud, selvom jeg godt kunne være kommet og så være gået hjem igen kl. 22, men der har jeg valgt at sige »nej, jeg bliver hjemme. Det er mit arbejde, og jeg skal være forberedt.

- Trøje nummer 22 er blevet fredet i Viborg, efter jeg stoppede med at spille, men jeg kunne godt give den videre til en bestemt person: Min søn. Han har talent, og han har været på tur med U16-landsholdet, men hvad det bliver til på længere sigt, ved jeg ikke. Man skal passe på, hvad man siger om sin egen søn. Til ham siger jeg, at en god fodboldspiller er en glad fodboldspiller, og jeg har sagt til ham, at det kræver hårdt arbejde at nå langt. Hvis han gør det og en dag debuterer for Viborg, så vil det være stort for mig at se ham i nummer 22.



Peter Møller
310 Superligakampe | 135 mål

AaB havde scoringsproblemer, da Poul Erik Andreasen i 1990 valgte at rykke den 18­årige Peter Møller op i truppen. Så var det løst. Den 190 centimeter høje frederikshavner viste hurtigt sit gode venstreben frem og er med 18 scoringer før hans 20­års fødselsdag stadig den mest scorende teenager i Superligaen. Peter Møller er blandt de forholdsvis få spillere, der har optrådt for både FC København og Brøndby, og da han efter en rundtur til PSV, Oviedo og Fulham i 2001 vendte hjem til FCK, tog fansene ikke godt i mod ham. Mange nægtede at tage hans navn i deres mund og omtalte ham blot som »Nr. 32«. Med årene blev han accepteret og øge­ navnet var for længst blevet til et kælenavn, da han efter 14 sæsoner i Superligaen indstillede sin karriere i 2005.

- På et tidspunkt ringede jeg til Søren Frederiksen fra omklædningsrummet i FC København. Jeg var kommet tættere på hans scoringsrekord og var kun otte-ni mål fra at nå den, så jeg ringede til ham og sagde »Jeg går forbi dig!« »Nej, nej, nej,« råbte han. »Jeg håber, du bliver skadet,« og så grinede vi selvfølgelig alle sammen.

- Jeg gik ikke forbi ham, men mere betød det heller ikke. Det var mest for sjov. Hvis rekorden i sig selv havde været ekstremt vigtig, var jeg jo fortsat. Jeg holder fast i, at jeg med seks titler er den mest vindende spiller i Superligaens historie med seks titler. Tre for Brøndby, selvom jeg kun spillede tre kampe i den ene sæson, inden jeg skiftede til PSV, og tre titler med FC København.

- Skal jeg være ærlig, har jeg ikke fået den kredit i AaB og Brøndby, som jeg måske fortjente, fordi jeg forlod klubberne og sluttede et andet sted. AaB var en lang optur, efter at Poul Eriksen Andreasen hev mig op som 18-årig og viste mig tillid. Det samme var det egentlig i Brøndby, hvor Per Bjerregaard og Ebbe Skovdal hentede mig, og jeg er stadig den, der har scoret flest Europa Cup-mål i Brøndby (11, red.). Men jeg ved godt, at der er fans, der hader eller har hadet mig i både Brøndby og FC København, fordi jeg har spillet for begge klubber. Det har jeg det helt fint med. For mig har det vigtigste altid været, at jeg har været vellidt af spillere og trænere i de klubber, jeg har spillet i.

- Det kunne være, man skulle prøve at undersøge, hvorfor det er jyder, der scorer flest mål. Jeg har ikke tænkt over det inden, men det hører måske med til det at score mål, at man har en vis ydmyghed. På den anden side skal man også bevare sin selvtillid, så det handler om at finde en balance. Om at være i vater. Ikke være for højt oppe over sig selv, men heller ikke være for langt nede.

- Jeg siger altid, at det at score mål, er noget, man er født til. Jeg var komplet umulig på mange andre måder, men det med at lave mål, er en egenskab, jeg er født med. Når jeg havde set Preben Elkjær score et mål, var det ned i baghaven og lave det samme. Det var det eneste fokus, jeg havde, og selv når jeg ser Champions League i dag, og min søn siger »det var et nemt mål,« så siger jeg »ja, men det var et mål.

- Det har altid været vigtigt for mig at komme i blindsiden på forsvareren, så han ikke kunne se mig, og så skulle jeg helst komme i fart. I og med, at min teknik var så elendig, brugte jeg min fysisk og det psykologiske meget. Jeg kunne godt lide at kyse min modstander ved at gå hårdt til ham, og jeg har sikkert også sagt en masse dumt gennem årene, men jeg vil godt lige minde om, at trods al den snak om høje albuer, og hvad ved jeg, så har jeg altså kun fået et rødt kort i 310 kampe. Men ja, jeg gik til den, og jeg var bare en så dårlig fodboldspiller, at jeg måtte kompensere med noget andet. Indtil jeg mødte William Kvist, prøvede jeg altid at være den, der var i bedst form i truppen.

- Jeg har fået meget ud af min karriere. Jeg prøvede heldigvis også at komme til udlandet, selvom det ikke var nogen succes. Jeg tolkede det som, at mit niveau ikke var til mere end Superligaen. Det kunne da godt være, jeg kunne have fået en længere karriere i Tyskland – hvem ved – men i bund og grund kunne jeg godt se, at Ruud van Nistelrooy i PSV og Luís Saha i Fulham havde et lag mere, end jeg havde. Det var nok ikke tilfældigt, at de kom til Manchester United.



Steffen Højer
339 Superligakampe | 124 mål

Steffen Højer er den eneste, der har vundet topscorertitlen i Superliga­en tre gange. Første gang i sin første hele sæson, efter at han var blevet hentet til OB for at afløse en anden Superliga­topscorer, Kasper Dalgas, anden gang sæsonen efter, og tredje gang da han vendte hjem til Viborg, hvor han havde boet under hele sit ophold i OB. Steffen Højer er født og opvokset i Viborg, hvor han både startede og sluttede sin aktive karriere. Udover sine topscorertitler nåede han at vinde Danmarksmesterskabet med AaB i 1999, og fik sin eneste landskamp i Bo Johanssons debut mod Sverige i 1996.

- Jeg var 29 år, før jeg var voksen nok til at sige, at jeg ville spille angriber. På grund af min størrelse er jeg gennem hele karrieren blevet flyttet rundt på banen, og jeg har spillet lige så meget på midtbanen som i angrebet. Det har jeg altid været lidt ærgerlig over, for mål betød meget for mig. I AaB spillede jeg sammen med Søren Frederiksen og Frank Strandli, der begge var dygtige angribere, så jeg blev enten flyttet ud på kanten eller længere ned på midtbanen. Det betød på den ene side, at jeg kun sad på bænken tre gange i to et halvt år, men på den anden side at jeg ikke altid var 100 procent tilfreds. Jeg brokkede mig ikke, for jeg var glad for at spille. Men jeg ville bare helst spille på toppen. Da jeg vendte tilbage til Viborg, så de mig heller ikke altid som angriber, så jeg blev brugt mange andre steder på banen, og det var en af årsagerne til, at jeg skiftede til OB.

- Jeg scorede i min første kamp hjemme på Odense stadion mod FC København. Der var uddelt gratis billetter, så tribunerne var fyldt, og jeg spillede sammen med Mwabe Miti, der var en fantastisk angriber. Der var en helt særlig atmosfære. Et par minutter før pausen kommer bolden ind over, og jeg lobber den over målmanden og i mål. Bagefter smider jeg trøjen og løber ud og fejrer det med publikum. Det var ellers ikke noget, jeg plejede at gøre, men det mål var stort for mig.

- Fysisk havde jeg ikke det bedste værktøj. Jeg var hverken stærk eller hurtig, og jeg var egentlig heller ikke ret god til at komme til chancer, men jeg var utroligt god til at score på dem jeg fik. Jeg trænede også mine afslutninger rigtig meget. Det var jeg nødt til. Hvis jeg ikke havde scoret i en kamp, trænede jeg, til den sad der. Jeg kunne sætte mig for at sparke bolden ind i sidenettet ti gange, og hvis det kun lykkedes de første ni, måtte jeg starte forfra.

- Efter mine to første sæsoner i Viborg fik jeg muligheden for at komme til udlandet og havde været i Spanien for at kigge på forholdene i U.E. Lleida. Jeg havde også tilbud fra Celta Vigo og Valladolid, men jeg syntes, det var for stort et spring for mig, fordi jeg kun havde været halvtidsprofessionel i Viborg, så i stedet skiftede jeg til AaB og fik en fuldtidskontrakt der. Min tanke var, at hvis jeg gjorde det godt, ville tilbuddet sikkert komme igen. Det gjorde det også, og da jeg i 1999 skiftede til Brescia efter to et halvt år i AaB, var det faktisk rigtig gennemtænkt i forhold til klubbens niveau og muligheden for spilletid. Jeg skrev under tre måneder inden skiftet blev gennemført, og desværre nåede jeg i den periode at smadre
alt inde i mit ene knæ.

- Jeg kom ikke til at spille en eneste førsteholdskamp for Brescia, men da jeg endelig var ved at komme tilbage fra min skade, var jeg med i en træningskamp mod FC Midtjylland, og efter den kom Ove Pedersen hen og spurgte mig, om ikke jeg ville komme hjem og spille for dem. Jeg fik ni kampe og var med til at rykke dem op i Superligaen. Da jeg vendte tilbage til Brescia, havde de hentet Roberto Baggio til min position. Så skiftede jeg tilbage til Viborg.

- Det er en blanding af tilfældigheder og følelsen af, at det var »min klub,« at jeg altid vendte tilbage til Viborg. Jeg begyndte karrieren der, jeg var der i midten af min karriere, og jeg sluttede der. Det var vigtigt for mig, at jeg kom tilbage til Viborg og sluttede af, mens jeg stadig havde noget at byde på, selvom jeg havde det fantastisk i OB. Jeg ville gerne give noget tilbage, og samtidig lå det i kortene, at jeg kunne komme til at arbejde med klubbens talenter, når jeg en dag skulle stoppe med at spille selv. Det var det rigtige sted at stoppe.



Heine Fernandez
326 Superligakampe | 126 mål

Heine Fernandez blev i 1999 ligatopscorer med 23 sæsonmål for Viborg FF. Året efter var han med til at sikre klubben dens første fjerdeplads og en pokaltitel. Allerede i 1994 havde han været med til at vinde Danmarks ­mesterskabet for Silkeborg – en titel som han genvandt i 2001, da han var skiftet til FC København. Heine Fernandez var kendt som en kompromis­løs angriber, der altid stod det rigtige sted og var iskold i sine afslutnin­ger. Uden for banen sagde han ofte sin mening og insisterede på at holde fast i smøgerne trods jobbet som professionel fodboldspiller.

- Det lå lige for, at jeg skulle være angriber. Da jeg var otte år og spillede for Borup, vandt vi 36-0 over Hobro 2, og jeg scorede 20 mål. Egentlig gik jeg ikke så meget op i, hvor mange jeg scorede, men min stedfar havde talt målene og fortalte mig det bagefter. Og han gik i virkeligheden mest op i, at jeg også skulle huske at spille mine holdkammerater – det gjorde jeg ikke. Alle har altid fortalt mig, at jeg mindede om Preben Elkjær. Det er jeg stolt over, for han er for mig den største spiller i dansk fodbold.

- Jeg havde noget af den samme kompromisløshed og den der målnæse, der er så svær at forklare. Jeg nåede også at have ham som træner i Silkeborg. Det var ikke den store succes, og vi kom op at skændes hele tiden. Vi havde det samme temperament. Når han trænede med, glemte han nogle gange, at han ikke længere var spiller, og han gik hårdt til den. Så mente jeg åbenbart, at jeg var mand for at forklare ham, hvordan tingene hang sammen.

- Efter jeg er blevet ældre, har jeg indset, at det ikke altid har været det smarteste for min karriere, at jeg altid har skullet sige min mening. Omvendt må jeg jo have ramt noget, når folk er blevet så sure over det, og jeg er aldrig blevet kaldt ind for at stå skoleret for nogen. Engang fik jeg en bøde på 80.000 kroner for at kritisere vores træner i FC København, Kent Karlsson, efter han havde sat mig af i returkampen mod Lazio, hvor jeg havde scoret sejrsmålet i den første kamp. Der ramte jeg eddermame noget, for truppen var jo nærmest i oprør. Efter at være røget ud til Lazio i Champions League-kvalen, skulle vi møde FK Obilic. Vi vandt samlet 4-2, og jeg scorede alle fire mål og fyldte Parken. Så syntes Don Ø, det var uretfærdigt, at jeg skulle betale bøden og annullerede den. Det kan man da kalde konsekvens.

- Danmarksmesterskabet med Silkeborg står som noget af det største for mig, og da vi siden skulle ud og spille i Europa mod alle dem, man havde set i fjernsynet, gik det op for mig, hvorfor det egentlig var vi spillede. Siden prøvede jeg jo også at spille mod Lazio, Dortmund og Ajax, og der stod jeg over for noget af de bedste spillere i Europa; Mihajlovic, Nesta og så videre. Det var lidt underligt. Ikke at se dem i virkeligheden, men at konstatere, at så gode var de jo heller ikke. Jo, de var da gode, men de var jo ikke 100 mio. kr. mere værd end mig. Det kunne ikke være inde i mit jyske hoved.

- Dengang jeg stadig spillede, følte jeg ikke, at fodbolden betød så meget. Jeg gik rundt med det der smil på læben over, at de betalte mig penge for at spille. Det ville jeg jo have gjort alligevel. Jeg var ikke så ambitiøs, og det var nok også grunden til, at jeg aldrig kom til udlandet. Det fortryder jeg i dag – udelukkende på grund af de penge, jeg kunne have tjent. Jeg har aldrig sat min agent efter at kigge efter klubber til mig eller den slags, men jeg fik engang et tilbud fra den næstbedste engelske række. Det kunne jeg bare ikke overskue på det tidspunkt. Jeg var blevet far i en tidlig alder og havde tre børn. Det passede bare ikke på det tidspunkt.

- Når jeg scorede, og vi vandt, havde jeg den der lykkefølelse helt indtil næste weekend. Lige så slemt var det, når vi tabte, eller jeg havde brændt en stor chance. Det kunne godt sidde indtil tirsdag eller onsdag, før det var ude af systemet. Helt galt var det, når jeg var skadet. Så var jeg sur og ikke til at være i nærheden af. Det var især mine knæ, den var gal med. Tre gange rev jeg mine inderste ledbånd over, og en gang røg menisken også. Dengang var det moderne at fjerne den helt. Når jeg i dag vågner om morgenen, bilder jeg mig ind, at jeg godt kan mærke, at den mangler.



Sæsonoptakter

AaB – nyt projekt … nr. 2

AC Horsens - Ingen fodboldrevolution

AGF - Afgørende forår i Aarhus

Brøndby IF – cruiser mod andenpladsen

Esbjerg - På vej i 1. division?

FC Nordsjælland - De modne unge

FCK - Løverne har ligaen under poten

FCM – Uforløst potentiale

Lyngby BK - Vikingerne kæmper videre

OB - Fortsætter nedturen?

Overblik: Alle sæsonoptakterne

Randers FC - Op på hesten igen

Silkeborg IF - Kampen for overlevelse

SønderjyskE - Gang i svingdøren

VFF - vil være bedre i begge ender

Magasin-artikler
Champions League – de sidste 16
Indkast.dk har kigget på de kommende kampe…
Bayern München vs. Arsenal
Kommentar:
Ti gange tidligere har de to hold mødt hinanden, men blot fem gange har tyskerne vundet. Oplevelsen er sikkert en anden for Arsenal-fansene, der betragter det tyske storhold som deres værste europæiske fjende henover de seneste år.

Sådan går det:
Mon ikke Carlo Ancelotti nok en gang viser sin store erfaring fra ”cup-kampe”, sådan at Bayern München nok engang sætter en stopper for Arsenals videre deltagelse. Bayerns sidste 15 hjemme-kampe i Champions League har givet 15 sejre.

Kampene spilles: 15/2 og 7/3



Real Madrid vs. Napoli
Kommentar:
I de sidste 20 år har Real Madrid været 20 gange i ”Knockout-kampene”, og deres stærke idealopstilling ser god ud. ”Kongeklubben” er næsten i stærkeste opstilling, så der venter en stor opgave for Napoli, som pudsigt nok har to kasserede Real Madrid-spillere - Raúl Albiol og Jose Callejon - i deres idealopstilling.

Sådan går det:
De regerende mestre er klare favoritter, selvom den anden kamp spilles i Italien, hvor stemningen nok skal blive helt elektrisk. Mon ikke Real Madrid sætter tingene på plads på Santiago Bernabéu.

Kampene spilles: 15/2 og 7/3


Benfica vs. Dortmund
Kommentar:
To af Europas mest angrebsivrige hold mødes i dette opgør, men det er også to hold, som ikke klarer sig særlig godt for tiden i deres hjemmelige ligaer. Begge har dog været meget solide i deres europæiske kampe.

Sådan går det:
Dortmund går samlet videre, men kan få det svært imod Benfica, der faktisk er meget defensivt stærke. De to hold har ikke mødt hinanden i 53 år, men måske kan kampene går hen og blive historiske.

Kampene spilles:
14/2 og 8/3



Manchester City vs. Monaco
Kommentar:
Pep Guardiola er ved at få mere styr på Manchester-holdets defensiv, men det kan også blive nødvendigt, da Monaco – en smule overraskende – er et af de stærkeste offensive hold i denne sæson. Efter 25 spillerunder i den franske liga har Monaco en plus målscorer på 52 mål. En smule overraskende at den kasserede Manchester United og Chelsea-angriber Radamel Falcao gør det så godt.

Sådan går det:
Monaco har vundet deres sidste tre kampe imod engelske hold, men mon ikke Manchester City samlet går videre fra disse kampe.

Kampene spilles:
21/2 og 15/3.



Porto vs. Juventus
Kommentar:
Ingen ønsker at møde Juventus for tiden, og ”den gamle dame” betragtes som en af turneringens outsidere. Det går rigtig godt i Serie A, og derudover har klubben mange store profiler, som nyindkøbet Gonzalo Higuaín.

Sådan går det:
Porto er iblandt de sidste 16 i Champions League for syvende gang indenfor ti år, men trods dette forventer Indkast.dk, at Juventus går videre.

Kampene spilles:
22/2 og 14/3.



Bayern Leverkusen vs. Atlético Madrid
Kommentar:
Tyskerne har gjort det rigtig godt under træner Roger Schmidt, men de får problemer overfor den stærke spanske hovedstadsklub og Diego Simeone. Atlético har været i to af de sidste tre Champions League-finaler, men for tiden kniber det lidt i ligaen.

Sådan går det:
Atletico Madrid har vundet samlet de sidste fire gange, hvor de har været i ”Knockout-kampene”, og det gør de også denne gang.

Kampene spilles:
22/2 og 15/3.



PSG vs. Barcelona
Kommentar:
Dette er på papiret – i stærk konkurrence med Bayern München vs. Arsenal – det største møde. Det franske hovedstadshold vil så gerne vinde Champions League, men de kan få det meget svært overfor Barcelonas imponerende offensiv.

Sådan går det:
PSG har blot tabt en af de sidste 42 europæiske hjemmekampe, men selvom Unai Emery er lidt af en ”Cup-specialist”, så går Barcelona samlet videre.

Kampene spilles:
14/2 og 8/3.



Sevilla vs. Leicester
Kommentar:
Umiddelbart kunne det måske ligne en 50/50-kamp, men tag nu ikke fejl af Sevilla. De sidste tre år har spanierne vundet Europa League, og det går også rigtig godt i La Liga. Modsat går det rigtig dårligt for Leicester, der har startet 2017 i værste mareridtsstil.

Sådan går det:
Fire gange har Leicester mødt et spansk hold, men aldrig vundet. Omvendt har Sevilla tre gange været i ”Knockout-kampene”, men deres chancer for videre deltagelse er store i denne omgang, da Leicester er meget usikre i forhold til, hvilke spillere der skal spille samt i hvilken formation. Mesterskabsholdet er kriseramt, og det udnytter Sevilla.

Kampene spilles:
22/2 og 14/3.



Vil du se stjernerne i aktion, kan sefodbold.dk hjælpe dig. Her finder du fodbold fra hele verden inklusiv den spanske La Liga, Serie A eller du kan følge de danske drenge i Æresdivisionen.
Læs hele artiklen
Fergie-time
Indkast.dk har kigget nærmere på målene, som er faldet sent i Premier League-kampene, og der tegner sig et klart billede…
Selvom det er længe siden, at Sir Alex Ferguson forlod Manchester United, så kan klubben stadigvæk lave mål sent i kampene – som var en af klubbens varemærker, da den iltre skotte var i klubben.

For da Wayne Rooney slog Sir Bobby Charltons klubrekord med det sene overtidsmål imod Stoke, gjorde udligningen, at Manchester United blev det næstbedste hold til at sikre point i de sidste ti minutter af kampene i denne sæson.


BBC-undersøgelse beviste ikke noget
I 2012 lavede BBC en undersøgelse af begrebet ”Fergie-time”, og den viste, at Manchester United havde 4 minutter og 37 sekunders overtid i gennemsnit, når de var bagud – mens de blot havde 3 minutter og 18 sekunder, hvis de var foran. Undersøgelsen faldt dog lidt til jorden, da det også viste sig, at de andre tophold havde lignende forhold.

United har dog ikke kun vundet, men også mistet mange point i kampenes afslutninger i denne sæson. Der er faktisk scoret seks gange imod dem i de sidste ti minutter – hvilket sammenlagt har kostet syv point. Havde de haft disse point, ville de have delt andenpladsen i Premier League med deres rivaler fra Arsenal.

Så samlet set har Jose Mourinho ikke formået at sætte samme triumf på – som Sir Alex Ferguson gjorde, og slet ikke når man sammenligner med de andre storhold fra Premier League.

Straffesparksscoringen af Alexis Sanchez sent i kampen imod Burnley gjorde, at Arsenal har hentet hele ti point i kampenes sidste ti minutter indtil nu i sæsonen, og derfor er de klart Premier Leagues bedste ”afsluttere”. De har lavet hele tolv mål og har blot tabt et enkelt point efter Evertons mål til 2-1 på Goodison Park.

Netop på Goodison kom Ronald Koeman til i sommer som afløser for Roberto Martinez. Den nye hollandske manager slog straks fast, at Everton-spillerne kun var på 70% af deres maximale ydeevne, og han startede straks en hård fysisk træning, hvilket virker til at have fungeret. Som tidligere nævnt så vandt Everton over Arsenal efter en sen scoring – ligesom de også gjorde imod Crystal Palace.


Hvem er bedst ?
Mest suveræne i defensiven i de sidste ti minutter af kampene er ikke overraskende Premier Leagues tophold – Chelsea. Antonio Contes mandskab har ikke lukket mål ind i de første 22 kampe, mens de har lavet otte mål, hvilket har sikret dem fem point.

Det placerer Chelsea på andenpladsen et point foran Tottenham og Everton, der begge blot har lukket to mål ind i kampenes afslutning. Ingen af disse har kostet point for Mauricio Pochettinos mandskab.

I den anden ende af tabellen har Hull lukket 11 mål ind i de sidste ti minutter af kampene, hvilket har kostet seks point. Så tendensen er klar - og måske ikke så overraskende... nemlig at topholdene er bedst til at afslutte kampene. Her følger de seks øverste hold og deres præstationer i ”Fergie Time” – altså de sidste ti minutter.


Chelsea
Scorede mål: 8
Scorede mål imod: 0
Scorede mål i sidste sæson: 9
Scorede mål imod i sidste sæson: 11

Arsenal
Scorede mål: 12
Scorede mål imod: 3
Scorede mål i sidste sæson: 7
Scorede mål imod i sidste sæson: 6

Tottenham
Scorede mål: 8
Scorede mål imod: 2
Scorede mål i sidste sæson: 10
Scorede mål imod i sidste sæson: 8

Manchester United
Scorede mål: 8
Scorede mål imod: 6
Scorede mål i sidste sæson: 6
Scorede mål imod i sidste sæson: 12

Liverpool
Scorede mål: 5
Scorede mål imod: 4
Scorede mål i sidste sæson: 9
Scorede mål imod i sidste sæson: 12

Manchester City
Scorede mål: 10
Scorede mål imod: 3
Scorede mål i sidste sæson: 13
Scorede mål imod i sidste sæson: 4

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Ledere
Fra Champions til Championship ?
Kan Leicester ende med at lave en ”Herfølge”? Indkast.dk har kigget succeshistorien om Kasper Schmeichel & Co. efter i sømmene, og det ser ikke for godt ud…
I en periode, hvor fodbolden bliver mere og mere styret af penge, har Leicesters succes simpelthen ramt lige midt i mange fodboldelskeres hjerter…

Sådan skrev Indkast.dk i disse linjer, efter Leicester i sommer meget overraskende havde vundet det engelske fodbold-mesterskab. Mesterskabet kom i hus, efter de havde vundet syv gange med en spinkel 1-0 sejr, men samlet set blev mange af kampene virkelig vundet med ”Kansas-tøj” på – samt med en smule held. Nu er situationen helt anderledes…

Efter 24 spillerunder i Premier League er Leicester blot to point fra bundholdet Sunderland, og endnu værre er det, at mesterholdet er det PL-hold, der klart har klaret sig dårligst i 2017, så holdet er på vej imod nedrykningspladserne…

Midt i dette står Leicester-ledelsen overfor et stort dilemma, for skal de afbryde samarbejdet med den succesbelagte Claudio Ranieri inden Champions League-kampene imod Sevilla, og er det den rigtige beslutning forud for klubbens største kampe og samtidigt med, at holdet befinder sig i en sportslig krise.

Ifølge bulletinerne fra England så skulle Ranieri have haft møder med klubbens formand Vichai Srivaddhanaprabha, og her skulle den thailandske mangemillionær have vist den italienske manager tillid. Men eksisterer den også, hvis holdet kommer under nedrykningsstregen efter weekendens kamp imod bundrivalerne fra Swansea? - og hvordan er det gået så galt ?


Wonderful Copenhagen
Da Leicester gæstede FC København i starten af november, ændrede Ranieri to timer inden kampstart til en 3-4-3 formation, som så blev ændret igen i løbet af kampen, og et kaos som dette er langt fra eneste gang i denne sæson.

Op til Southampton tævede Leicester i slutningen af januar, havde den italienske manager ændret midtbaneformationen til at spille med en diamant. Dette var blot blev trænet et par gange forinden, og spillerne har flere gange virket usikre i denne sæson. Derudover er stemningen også ændret…

I mesterskabssæsonen spillede Ranieri stort set med de samme spillere hver gang, hvilket står i stor kontrast til balladen i weekenden på Old Trafford. Her blev Shinji Okazaki og Ahmed Musa hevet ud i pausen af Ranieri – i en ren impulsbeslutning, hvilket truppen skulle have ytret sin utilfredshed med efterfølgende. Så indenfor kort tid har Ranieri lavet om på formationen flere gange. Derudover er der ofte flere udskiftningerne i holdets idealopstilling. Dette lagt sammen med meget dårlige resultater, giver ofte skabelonen til en fyreseddel.

Denne uro står i skrigende kontrast til måden, som Ranieri opførte sig på i sidste sæson. 4-4-2 formationen blev leveret hver gang, og N'Golo Kante sugede boldene til sig på midtbanen. Franskmanden var den mest bolderobrende spiller i Premier League og Jamie Vardy var den mest træfsikre. Nu er Kante væk… Vardy og Riyad Mahrez er ikke til at genkende. Vardy lavede 18 mål i sidste sæson efter 24 kampe – i år har han lavet 5, men Leicester har også lavet 20 mål mindre samt lukket 15 mål mere ind – så statistikker dokumenterer også holdets placering. Som afløser for Kante blev Wilfred Ndidi indkøbt, men den 20-årige afrikaner har – bortset fra FA Cupkampen imod Derby - endnu ikke vist noget, der minder om den stærke franskmand.

Ikke siden 1938 er de regerende mestre rykket ud af den bedste engelske fodboldrække. Dengang var det Manchester City, men måske kommer Leicester til at slå rekorden – skulle det ske, vil der være mange årsager.

En af de mere unævnte handler om de forpligtelser, der er forbundet med at være engelsk mester. I stedet for at holde sommerferie blev de meget trætte Leicester-spillere sendt til Thailand efter klubejerens ønske, og sidenhen har de rejst rundt for at spille Champions League. Det giver ikke rejsefeber og fjerner heller ikke fokus, men det kan kampe i Los Angeles imod PSG, at møde Barcelona i Stockholm eller spille Community Shield imod Manchester United gøre. Dette er normalt for klubber som Arsenal, Manchester City eller Chelsea – men Leicester har ikke været gearet til dette, hvilket resultaterne har vist.


Hvorfor Moss ?
Meget kan blive ændret på søndag, når Leicester skal møde Swansea. Kampens dommer er i øvrigt Jon Moss, som ikke har dømt Leicester siden april, hvor han udviste Jamie Vardy samt gav et kontroversielt straffespark til West Ham. Det virker til, at FA's dommerpåsættere har sovet i timen.

Kampen kan give Leicester det boost, som holdet i den grad mangler. Sidste sæson levede de af selvtillid, hvilket de totalt mangler i dag. Derudover overpræsterede holdet utvivlsomt også i sidste sæson. Ranieris føromtalte idealopstilling blev fundet i en trup med masser af gratis spillere som Schwarzer, Schlupp, Fuchs og Albrighton. Derudover havde ingen af sæsonens profiler som Danny Drinkwater, Vardy og Mahrez kostet over 20 millioner kroner.

Tilsammen kostede Leicester-truppen under 500 millioner kroner, hvilket f.eks. er mindre end, hvad Manchester City betalte for Kevin De Bruyne, men trods dette vandt de det eftertragtede trofæ. I den forbindelse skal man ikke glemme, at Leicester i sæsonen op til mesterskabet overlevede meget overraskende, efter de – med Nigel Pearson – vandt syv af ni kampe.

Nu er ”Rævene” jagtet bytte og nedrykningsstregen bider klubben i halen… for det kan ende med, at de laver en ”Herfølge” – altså går fra Champions til Championship …

Læs hele lederen
The Young Ones – from Goodison
Everton har vist tillid til nogle meget store talenter – og fremtiden ser lys ud på Goodison Park.
Da Everton i weekenden tæskede kraftigt oprustede Manchester City med 4-0, var Evertons gennemsnitsalder næsten tre år yngre. Det lyder måske ikke af så meget – men det er det i den grad. Dette forekom selvom Everton startede med de aldrende Ashley Williams, Gareth Barry og Leighton Baines. For Everton-manager Ronald Koeman gav spilletid til de to 18-årige Tom Davies og Ademola Lookman, der begge kvitterede for tilliden med et mål.

Lookman og Davies er dog ikke de eneste talenter, der er på vej frem i Everton. Indkast.dk har kigget nærmere på truppen fra den blå del af Liverpool og fundet disse spændende fem unge spillere.


Tom Davies – defensiv midtbane
Debut: 16/4-16, da han var 17 år og 292 dage.
Søndagens mål var helt unikt og viste mange af de færdigheder, som han besidder. Davies er opvokset i Everton og har et ”stort” hjerte. Imponerede at han blot er 18 år. Han ligner en fremtidsløsning, som afløser for 35-årige Gareth Barry.


Ademola Lookman – angriber/kantspiller
Debut: 15/1-17, da han var 19 år og 69 dage
Han er kommet til Everton fra League One-klubben Charlton Athletic for en pris, der kan ende med 100 millioner kroner. Dette er afhængig af præstationerne, men et mål efter fire minutter i debuten imod Manchester City skabte en unik start.


Mason Holgate - forsvarsspiller
Debut: 13/8-16, da han var 19 år og 295 dage
Da Everton i sommer solgte John Stones til Manchester City for omkring 500 millioner kroner, endte de med at hente en kopi - som afløser. Forsvarsspilleren Holgate kom til Everton fra Barnsley, ligesom Stones havde gjort. Den 20-årige har siden spillet ni kampe under Ronald Koeman og har høstet store roser.


Kieran Dowell – Midtbanespiller
Debut: 11/12-14, da han var 17 år og 62 dage
Den tidligere Everton-manager Roberto Martinez havde store forventninger til den kreative midtbanespiller. Helt samme holdning har Koeman ikke haft til den 19-årige, som for tiden spiller mest på klubbens U-23 hold.


Dominic Calvert Lewin - Angriber
Debut: 13/12-16, da han var 19 år og 272 dage
Den unge angriber blev købt i Sheffield United for små 15 millioner kroner, og trods den unge alder og lave indkøbspris har han allerede spillet for Everton imod storklubber som Arsenal og rivalerne fra Liverpool. Han blev dog ankel-skadet, da han skulle starte sin første Everton-kamp og er ude indtil marts.


Disse unge spillere kan være med til at forme Everton i fremtiden, og glem nu ikke at Ross Barkley og Romelu Lukaku blot er 23 år samt at nyindkøbet Morgan Schneiderlin er 27 år – ligesom Enner Valencia og Yannick Bolasie.

Så Everton-fremtiden ser lys ud – men også meget engelsk ud. Klubben er klart det hold, der i denne sæson har givet spilletid i Premier League til flest engelske spillere under 21 år.


Gjorde grin med Yaya Touré
Klubben skal have ros for at give unge spillere chancen, men i den grad også for at vinde 4-0 over Manchester City. Kampen var den blot tredje Premier League-start for Tom Davies, og han har været meget i overskrifterne siden. For målet til 3-0 var et rent svendestykke, hvor han viste sig at være helt frygtløs.

Først førte han bolden frem – næsten fra egen målfelt – og midt på banen satte han ”kraftværket” Yaya Touré af med en smart hældribling. Senere kom den store afrikaner flyvende imod Davies, der dog bevarede fatningen. Han afsluttede meget fræk og selvsikkert med et elegant tjip.

Måske blev en stjerne ”født” i det sekund, men ikke blot en spiller. For Davies er nevø til Evertons mesterskabsvinder – Alan Whittle, så Davies er virkelig en af de lokale drenge, der efterhånden bliver mere og mere sjældne i internationalt fodbold.

Tidligere har Koeman sagt, at Davies, Lewin, Kieran Dowell og Jonjoe Kenny ikke var klar til Premier League-fodbold – men mon ikke at den hollandske manager har ændret holdning til nogle af spillere efter den seneste tids bedrifter.

Spillerne virker i hvert fald til at holde begge ben på jorden. Efter den imponerede sejr over City talte flere medier med Davies, som blev spurgt om, hvordan denne unikke bedrift og gennembrud skulle fejres.

- Jeg regner med at tage hjem til min far og mor for at se, hvad de laver…

Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Offeret: Veltman har undskyldt Sevilla med smuk hyldest til Krohn-Dehli Artikel ikon Maskeret Rivaldo mod Barca-fans Artikel ikon Riera raser efter nederlag til Sevilla Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Svensk målmaskine overgår Messi og CR7 Dømt for uetisk frisure Artikel ikon Offeret: Veltman har undskyldt Artikel ikon Zlatan udfordrer Mayweather og McGregor Artikel ikon Flere pudsigheder

Toplister

Artikel ikon Top 20: Lande med flest udlændinge Top 5: Assistkongerne i Champions League Artikel ikon Top 10: Wengers potentielle afløsere Artikel ikon Top 15: Hvem var bedst i 2016 ? Artikel ikon Flere toplister

Lederen

Artikel ikon Fra Champions til Championship ? The Young Ones – from Goodison Artikel ikon Bravo ? Artikel ikon Bilic vs. Payet Artikel ikon Flere ledere

Bøger

Artikel ikon Hjem til Fodbold - En tikkende bombe Artikel ikon Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Flere bøger

Profilen

Artikel ikon Arjen Robben – sejrsvant og ballademager Sergio Ramos – i klub 500 Artikel ikon Antonio Conte – King Conte Artikel ikon Wayne Rooney – 250 and still running Artikel ikon Flere profiler

Rygter

Artikel ikon Torsdagens engelske rygter Tidligere FCM-anfører bliver i Sverige Artikel ikon Rygte: Chelsea og City jagter Real-midt Artikel ikon Tirsdagens engelske rygter Artikel ikon Flere rygter

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Neymar Jr.
Vidste du om ... Gareth Southgate Artikel ikon Vidste du om ... Diego Maradona Artikel ikon Vidste du om ... Filippo Inzaghi Artikel ikon Flere

Statistik

Artikel ikon Den multietniske Superliga Facts om OB – Randers FC: 3-0 Artikel ikon Facts om FC København – Brøndby: 0-0 Artikel ikon Facts om AGF – AaB: 1-2 Artikel ikon Flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: FC Porto - Juventus Optakt: Manchester City - AS Monaco Artikel ikon Optakt: Sevilla FC - Leicester FC Artikel ikon Optakt: Leverkusen - Atlético Madrid Artikel ikon Flere optakter

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Porto – Juventus Startopstillinger: Sevilla – Leicester Artikel ikon Startopstillinger: Leverkusen - Atlético Artikel ikon Startopstillinger: Man City - Monaco Artikel ikon Flere startopstillinger

Kampreferater

Artikel ikon Sevilla nedlagde Leicester Indskifterer reddede Juventus Artikel ikon Mareridtsstart nedlagde Real Madrid Artikel ikon United sikkert videre efter smal sejr Artikel ikon Flere kampreferater