Målmagerne

Af Torsten Brix

2016-12-16
Målmagerne

Indkast.dk bringer et uddrag fra den nye bog om Superligaen - her kommer fire spillere med en helt speciel evne til at score mange mål.

Søren Frederiksen
335 Superligakampe | 139 mål


Med sine 139 mål er Søren Frederiksen den mest scorende spiller i Super­ligaens historie. Fire gange har han scoret hattrick. Ikke en eneste gang har han scoret på straffespark. Den 180 cm. høje angriber er født og op­vokset i Frederikshavn, men fik sin debut i Superligaen for Viborg FF, da 219 han den 1. august 1993 startede inde mod Ikast fS og naturligvis scorede i 3­1 sejren. Søren Frederiksen spillede hele sin karriere i den danske Superliga og stoppede efter 13 sæsoner i Viborg, hvor det hele var begyndt.

- Jeg er stolt over at være den mest scorende. Jeg er glad for at have bidraget, og jeg ser det som et tegn på, at jeg har gjort noget rigtigt i min karriere. Det viser også, at man kommer langt på vilje og humør, for jeg var ikke typen, der kunne noget på egen hånd – ikke en skid kunne jeg. Jo, jeg var god til at læse spillet, jeg havde et godt spark og en næse for mål, men jeg brændte også en masse chancer og jeg løb rigtig mange gange i offside – rigtig mange.

- Når jeg lå på sofaen og ladede op til kampene, drømte jeg om at score mål. Også i drømmene var jeg god. Hvis jeg i perioder var nede i en bølgedal og ikke lavede så mange mål, så satte jeg en video med mine scoringer på, og det var god medicin for mig. Mål har altid virket for mig. Det har altid været noget særligt for mig at score på de store arenaer mod Brøndby og FC København, og jeg har været så heldig og dygtig at score en masse mål mod især Brøndby, der på det tidspunkt havde nogle virkelig stærke forsvarsspillere som Uche Okechukwu og Marc Rieper. Det har altid været noget særligt.

- Det var min store drøm at komme til udlandet, og jeg var også rigtig tæt på. Der var masser af agenter og kigge på mig, men ofte endte det med, at de alligevel ikke mente, at jeg var bedre end ham, de havde i forvejen. Jeg kunne være kommet til en af de store klubber i Israel og have tjent rigtig mange penge, men på det tidspunkt stod min kone og jeg og skulle have vores første barn, og vi vidste ikke rigtigt, om Israel var det rigtige land for os på det tidspunkt, så det blev et nej tak.

- Min kone Malene og jeg blev gift i straffesparksfeltet på Viborg Stadion. Hun er den bedste scoring, jeg har lavet. Hun var ikke så meget til det med at gå op ad kirkegulvet, og vi havde været til mange gode fester i loungen, så vi fik borgmesteren til at vie os inde på banen. Det, var vi enige om, ville passe os godt.

- Siden jeg begyndte, er spillet blevet meget hurtigere og fysisk hårdere. Det foregår i et meget højere tempo, og spillerne i dag er mere fit, end 220 vi var dengang. Jeg kunne godt løbe rundt med to-tre kilo for meget på kroppen i mine sidste år. I dag står alle snorlige og passer på deres kroppe. Jeg forsøgte nu også at passe på mig selv og spise ordentligt, og jeg er gået glip af mange fester. 20-, 25-, 30-års fødselsdage. Bryllupper. Jeg har meldt afbud, selvom jeg godt kunne være kommet og så være gået hjem igen kl. 22, men der har jeg valgt at sige »nej, jeg bliver hjemme. Det er mit arbejde, og jeg skal være forberedt.

- Trøje nummer 22 er blevet fredet i Viborg, efter jeg stoppede med at spille, men jeg kunne godt give den videre til en bestemt person: Min søn. Han har talent, og han har været på tur med U16-landsholdet, men hvad det bliver til på længere sigt, ved jeg ikke. Man skal passe på, hvad man siger om sin egen søn. Til ham siger jeg, at en god fodboldspiller er en glad fodboldspiller, og jeg har sagt til ham, at det kræver hårdt arbejde at nå langt. Hvis han gør det og en dag debuterer for Viborg, så vil det være stort for mig at se ham i nummer 22.



Peter Møller
310 Superligakampe | 135 mål

AaB havde scoringsproblemer, da Poul Erik Andreasen i 1990 valgte at rykke den 18­årige Peter Møller op i truppen. Så var det løst. Den 190 centimeter høje frederikshavner viste hurtigt sit gode venstreben frem og er med 18 scoringer før hans 20­års fødselsdag stadig den mest scorende teenager i Superligaen. Peter Møller er blandt de forholdsvis få spillere, der har optrådt for både FC København og Brøndby, og da han efter en rundtur til PSV, Oviedo og Fulham i 2001 vendte hjem til FCK, tog fansene ikke godt i mod ham. Mange nægtede at tage hans navn i deres mund og omtalte ham blot som »Nr. 32«. Med årene blev han accepteret og øge­ navnet var for længst blevet til et kælenavn, da han efter 14 sæsoner i Superligaen indstillede sin karriere i 2005.

- På et tidspunkt ringede jeg til Søren Frederiksen fra omklædningsrummet i FC København. Jeg var kommet tættere på hans scoringsrekord og var kun otte-ni mål fra at nå den, så jeg ringede til ham og sagde »Jeg går forbi dig!« »Nej, nej, nej,« råbte han. »Jeg håber, du bliver skadet,« og så grinede vi selvfølgelig alle sammen.

- Jeg gik ikke forbi ham, men mere betød det heller ikke. Det var mest for sjov. Hvis rekorden i sig selv havde været ekstremt vigtig, var jeg jo fortsat. Jeg holder fast i, at jeg med seks titler er den mest vindende spiller i Superligaens historie med seks titler. Tre for Brøndby, selvom jeg kun spillede tre kampe i den ene sæson, inden jeg skiftede til PSV, og tre titler med FC København.

- Skal jeg være ærlig, har jeg ikke fået den kredit i AaB og Brøndby, som jeg måske fortjente, fordi jeg forlod klubberne og sluttede et andet sted. AaB var en lang optur, efter at Poul Eriksen Andreasen hev mig op som 18-årig og viste mig tillid. Det samme var det egentlig i Brøndby, hvor Per Bjerregaard og Ebbe Skovdal hentede mig, og jeg er stadig den, der har scoret flest Europa Cup-mål i Brøndby (11, red.). Men jeg ved godt, at der er fans, der hader eller har hadet mig i både Brøndby og FC København, fordi jeg har spillet for begge klubber. Det har jeg det helt fint med. For mig har det vigtigste altid været, at jeg har været vellidt af spillere og trænere i de klubber, jeg har spillet i.

- Det kunne være, man skulle prøve at undersøge, hvorfor det er jyder, der scorer flest mål. Jeg har ikke tænkt over det inden, men det hører måske med til det at score mål, at man har en vis ydmyghed. På den anden side skal man også bevare sin selvtillid, så det handler om at finde en balance. Om at være i vater. Ikke være for højt oppe over sig selv, men heller ikke være for langt nede.

- Jeg siger altid, at det at score mål, er noget, man er født til. Jeg var komplet umulig på mange andre måder, men det med at lave mål, er en egenskab, jeg er født med. Når jeg havde set Preben Elkjær score et mål, var det ned i baghaven og lave det samme. Det var det eneste fokus, jeg havde, og selv når jeg ser Champions League i dag, og min søn siger »det var et nemt mål,« så siger jeg »ja, men det var et mål.

- Det har altid været vigtigt for mig at komme i blindsiden på forsvareren, så han ikke kunne se mig, og så skulle jeg helst komme i fart. I og med, at min teknik var så elendig, brugte jeg min fysisk og det psykologiske meget. Jeg kunne godt lide at kyse min modstander ved at gå hårdt til ham, og jeg har sikkert også sagt en masse dumt gennem årene, men jeg vil godt lige minde om, at trods al den snak om høje albuer, og hvad ved jeg, så har jeg altså kun fået et rødt kort i 310 kampe. Men ja, jeg gik til den, og jeg var bare en så dårlig fodboldspiller, at jeg måtte kompensere med noget andet. Indtil jeg mødte William Kvist, prøvede jeg altid at være den, der var i bedst form i truppen.

- Jeg har fået meget ud af min karriere. Jeg prøvede heldigvis også at komme til udlandet, selvom det ikke var nogen succes. Jeg tolkede det som, at mit niveau ikke var til mere end Superligaen. Det kunne da godt være, jeg kunne have fået en længere karriere i Tyskland – hvem ved – men i bund og grund kunne jeg godt se, at Ruud van Nistelrooy i PSV og Luís Saha i Fulham havde et lag mere, end jeg havde. Det var nok ikke tilfældigt, at de kom til Manchester United.



Steffen Højer
339 Superligakampe | 124 mål

Steffen Højer er den eneste, der har vundet topscorertitlen i Superliga­en tre gange. Første gang i sin første hele sæson, efter at han var blevet hentet til OB for at afløse en anden Superliga­topscorer, Kasper Dalgas, anden gang sæsonen efter, og tredje gang da han vendte hjem til Viborg, hvor han havde boet under hele sit ophold i OB. Steffen Højer er født og opvokset i Viborg, hvor han både startede og sluttede sin aktive karriere. Udover sine topscorertitler nåede han at vinde Danmarksmesterskabet med AaB i 1999, og fik sin eneste landskamp i Bo Johanssons debut mod Sverige i 1996.

- Jeg var 29 år, før jeg var voksen nok til at sige, at jeg ville spille angriber. På grund af min størrelse er jeg gennem hele karrieren blevet flyttet rundt på banen, og jeg har spillet lige så meget på midtbanen som i angrebet. Det har jeg altid været lidt ærgerlig over, for mål betød meget for mig. I AaB spillede jeg sammen med Søren Frederiksen og Frank Strandli, der begge var dygtige angribere, så jeg blev enten flyttet ud på kanten eller længere ned på midtbanen. Det betød på den ene side, at jeg kun sad på bænken tre gange i to et halvt år, men på den anden side at jeg ikke altid var 100 procent tilfreds. Jeg brokkede mig ikke, for jeg var glad for at spille. Men jeg ville bare helst spille på toppen. Da jeg vendte tilbage til Viborg, så de mig heller ikke altid som angriber, så jeg blev brugt mange andre steder på banen, og det var en af årsagerne til, at jeg skiftede til OB.

- Jeg scorede i min første kamp hjemme på Odense stadion mod FC København. Der var uddelt gratis billetter, så tribunerne var fyldt, og jeg spillede sammen med Mwabe Miti, der var en fantastisk angriber. Der var en helt særlig atmosfære. Et par minutter før pausen kommer bolden ind over, og jeg lobber den over målmanden og i mål. Bagefter smider jeg trøjen og løber ud og fejrer det med publikum. Det var ellers ikke noget, jeg plejede at gøre, men det mål var stort for mig.

- Fysisk havde jeg ikke det bedste værktøj. Jeg var hverken stærk eller hurtig, og jeg var egentlig heller ikke ret god til at komme til chancer, men jeg var utroligt god til at score på dem jeg fik. Jeg trænede også mine afslutninger rigtig meget. Det var jeg nødt til. Hvis jeg ikke havde scoret i en kamp, trænede jeg, til den sad der. Jeg kunne sætte mig for at sparke bolden ind i sidenettet ti gange, og hvis det kun lykkedes de første ni, måtte jeg starte forfra.

- Efter mine to første sæsoner i Viborg fik jeg muligheden for at komme til udlandet og havde været i Spanien for at kigge på forholdene i U.E. Lleida. Jeg havde også tilbud fra Celta Vigo og Valladolid, men jeg syntes, det var for stort et spring for mig, fordi jeg kun havde været halvtidsprofessionel i Viborg, så i stedet skiftede jeg til AaB og fik en fuldtidskontrakt der. Min tanke var, at hvis jeg gjorde det godt, ville tilbuddet sikkert komme igen. Det gjorde det også, og da jeg i 1999 skiftede til Brescia efter to et halvt år i AaB, var det faktisk rigtig gennemtænkt i forhold til klubbens niveau og muligheden for spilletid. Jeg skrev under tre måneder inden skiftet blev gennemført, og desværre nåede jeg i den periode at smadre
alt inde i mit ene knæ.

- Jeg kom ikke til at spille en eneste førsteholdskamp for Brescia, men da jeg endelig var ved at komme tilbage fra min skade, var jeg med i en træningskamp mod FC Midtjylland, og efter den kom Ove Pedersen hen og spurgte mig, om ikke jeg ville komme hjem og spille for dem. Jeg fik ni kampe og var med til at rykke dem op i Superligaen. Da jeg vendte tilbage til Brescia, havde de hentet Roberto Baggio til min position. Så skiftede jeg tilbage til Viborg.

- Det er en blanding af tilfældigheder og følelsen af, at det var »min klub,« at jeg altid vendte tilbage til Viborg. Jeg begyndte karrieren der, jeg var der i midten af min karriere, og jeg sluttede der. Det var vigtigt for mig, at jeg kom tilbage til Viborg og sluttede af, mens jeg stadig havde noget at byde på, selvom jeg havde det fantastisk i OB. Jeg ville gerne give noget tilbage, og samtidig lå det i kortene, at jeg kunne komme til at arbejde med klubbens talenter, når jeg en dag skulle stoppe med at spille selv. Det var det rigtige sted at stoppe.



Heine Fernandez
326 Superligakampe | 126 mål

Heine Fernandez blev i 1999 ligatopscorer med 23 sæsonmål for Viborg FF. Året efter var han med til at sikre klubben dens første fjerdeplads og en pokaltitel. Allerede i 1994 havde han været med til at vinde Danmarks ­mesterskabet for Silkeborg – en titel som han genvandt i 2001, da han var skiftet til FC København. Heine Fernandez var kendt som en kompromis­løs angriber, der altid stod det rigtige sted og var iskold i sine afslutnin­ger. Uden for banen sagde han ofte sin mening og insisterede på at holde fast i smøgerne trods jobbet som professionel fodboldspiller.

- Det lå lige for, at jeg skulle være angriber. Da jeg var otte år og spillede for Borup, vandt vi 36-0 over Hobro 2, og jeg scorede 20 mål. Egentlig gik jeg ikke så meget op i, hvor mange jeg scorede, men min stedfar havde talt målene og fortalte mig det bagefter. Og han gik i virkeligheden mest op i, at jeg også skulle huske at spille mine holdkammerater – det gjorde jeg ikke. Alle har altid fortalt mig, at jeg mindede om Preben Elkjær. Det er jeg stolt over, for han er for mig den største spiller i dansk fodbold.

- Jeg havde noget af den samme kompromisløshed og den der målnæse, der er så svær at forklare. Jeg nåede også at have ham som træner i Silkeborg. Det var ikke den store succes, og vi kom op at skændes hele tiden. Vi havde det samme temperament. Når han trænede med, glemte han nogle gange, at han ikke længere var spiller, og han gik hårdt til den. Så mente jeg åbenbart, at jeg var mand for at forklare ham, hvordan tingene hang sammen.

- Efter jeg er blevet ældre, har jeg indset, at det ikke altid har været det smarteste for min karriere, at jeg altid har skullet sige min mening. Omvendt må jeg jo have ramt noget, når folk er blevet så sure over det, og jeg er aldrig blevet kaldt ind for at stå skoleret for nogen. Engang fik jeg en bøde på 80.000 kroner for at kritisere vores træner i FC København, Kent Karlsson, efter han havde sat mig af i returkampen mod Lazio, hvor jeg havde scoret sejrsmålet i den første kamp. Der ramte jeg eddermame noget, for truppen var jo nærmest i oprør. Efter at være røget ud til Lazio i Champions League-kvalen, skulle vi møde FK Obilic. Vi vandt samlet 4-2, og jeg scorede alle fire mål og fyldte Parken. Så syntes Don Ø, det var uretfærdigt, at jeg skulle betale bøden og annullerede den. Det kan man da kalde konsekvens.

- Danmarksmesterskabet med Silkeborg står som noget af det største for mig, og da vi siden skulle ud og spille i Europa mod alle dem, man havde set i fjernsynet, gik det op for mig, hvorfor det egentlig var vi spillede. Siden prøvede jeg jo også at spille mod Lazio, Dortmund og Ajax, og der stod jeg over for noget af de bedste spillere i Europa; Mihajlovic, Nesta og så videre. Det var lidt underligt. Ikke at se dem i virkeligheden, men at konstatere, at så gode var de jo heller ikke. Jo, de var da gode, men de var jo ikke 100 mio. kr. mere værd end mig. Det kunne ikke være inde i mit jyske hoved.

- Dengang jeg stadig spillede, følte jeg ikke, at fodbolden betød så meget. Jeg gik rundt med det der smil på læben over, at de betalte mig penge for at spille. Det ville jeg jo have gjort alligevel. Jeg var ikke så ambitiøs, og det var nok også grunden til, at jeg aldrig kom til udlandet. Det fortryder jeg i dag – udelukkende på grund af de penge, jeg kunne have tjent. Jeg har aldrig sat min agent efter at kigge efter klubber til mig eller den slags, men jeg fik engang et tilbud fra den næstbedste engelske række. Det kunne jeg bare ikke overskue på det tidspunkt. Jeg var blevet far i en tidlig alder og havde tre børn. Det passede bare ikke på det tidspunkt.

- Når jeg scorede, og vi vandt, havde jeg den der lykkefølelse helt indtil næste weekend. Lige så slemt var det, når vi tabte, eller jeg havde brændt en stor chance. Det kunne godt sidde indtil tirsdag eller onsdag, før det var ude af systemet. Helt galt var det, når jeg var skadet. Så var jeg sur og ikke til at være i nærheden af. Det var især mine knæ, den var gal med. Tre gange rev jeg mine inderste ledbånd over, og en gang røg menisken også. Dengang var det moderne at fjerne den helt. Når jeg i dag vågner om morgenen, bilder jeg mig ind, at jeg godt kan mærke, at den mangler.



Magasin-artikler
Huddersfield – Premier Leagues Hobro
Tre danskere befinder sig i Yorkshire – midt i en fodboldrøm…
Da Huddersfields Aaron Mooy i weekenden dansede igennem Newcastle-forsvaret og sparkede bolden flot ind, blev australieren den første spiller i 45 år, der scorer et hjemmebane-mål for Huddersfield i den bedste engelske fodboldrække. Et eventyr som bare ikke vil stoppe, og pudsigt nok så var den 26-årige også manden, der startede det.

Mooy var den sidste målscorer for Huddersfield i straffesparkskonkurrencen imod Sheffield Wednesday. Forsøgene fra 11-meterpletten blev startskuddet til playoff-kampen imod Reading, som Huddersfield også vandt i straffesparskonkurrence. Dermed rykkede de op i Premier League, hvor sæsonen er startet med to sejre. Helt unik bedrift, som giver eventyrlige tanker a la Hobros oprykning til Superligaen med meget få midler.

En anden af målscorerne fra straffesparkskonkurrencen imod Sheffield Wednesday var Michael Hefele, og hans jubel efterfølgende er næsten blev legendarisk, da den tyske forsvarsspiller satte sig ned og lod, som om han skød med en pil. Efterfølgende sagde han til den begejstrede engelske presse:

- Robin Hood tager fra de rige og giver til de fattige. Når man ser på Sheffield, er de en gigantisk klub sammenlignet med os… vi er en meget lille klub!

Denne Hefele er blevet et synonym for Huddersfields succes, og han er blevet lidt af en kultfigur – ligesom han var i Dynamo Dresden. Ifølge bulletinerne fra England skulle fansene fra den tyske klub stadigvæk rejse til England for at se Hefele spille – og det gjorde de også, da klubben spillede på mindre stadions i Championship.


Urealistisk udvikling
Lønbudgettet i sidste sæson for Huddersfield var på lidt over 100 millioner kroner, hvilket skal sættes i forhold til, at klubben med Premier League-oprykningen fik 1.700 millioner kroner. Helt unik udvikling som næsten ikke kan forstås, og kigger man på klubbens træningsanlæg – The Canalside – kan det ikke sammenlignes med de andre Premier League-hold. Stemningen er også anderledes. Således er træningerne åbne for tilskuere.

Netop de mange penge har ændret på klubben, for Hefele er røget ud af idealopstillingen, da han har mistet pladsen i det centrale forsvar til Mathias ”Zanka” Jørgensen. Her spiller danskeren ved siden af Chris Schindler, som indtil oprykningen var klubbens dyreste spiller, da han inden sidste sæson kom fra 1860 München for omkring 20 millioner kroner. Det er ikke indkøbsrekorden mere…

Føromtalte Mooy er købt i Manchester City, og han er sammen med Steve Mounie, Tom Ince, Laurent Depoitre, Scott Malone og Zanka indkøbt dyrere end den tidligere klubrekord. Trods dette… så har Huddersfield ikke brugt ret mange penge – sammenlignet med de andre hold. I alt er truppen – som jo har tre danskere - blot blevet forstærket for omkring 400 millioner kroner, hvilket er ret meget mere, end Crystal Palace gav for Christian Benteke. Alligevel vandt Huddersfield med hele 3-0, da de gæstede Selhurst Park.


Helt alene i svenske skove
I stedet for at bruge en masse penge i sommerpausen valgte Huddersfield-manager David Wagner at tage de spillere, der var rykket op, med langt op i de svenske skove. Ingen sengetøj, mobiltelefoner og blot kanoer til transport var opvarmningen inden Premier League-sæsonen for ”The Terriers”.

Sådan blev truppen trimmet til deres første møde med den bedste engelske fodboldrække siden 1972, og forsvarsspilleren Tommy Smith sagde blandt andet:

- Jeg var elendig til at fiske, men manageren sagde, at det var vigtigt, at vi sammen prøvede at komme ud af vores komfort-zone, for det ville vi også komme til senere.

I sæsonstarten til Premier League har Huddersfield været udenfor deres komfort-zone, men har bestået på fornemste vis, og der eksistere nærmest eufori omkring holdet. Forud for hjemmekampen imod Newcastle var det udsolgt af trøjer i shoppen, og sejren gør næppe interessen omkring John Smiths Stadium mindre. Det lille stadion er henover sommeren – ligesom da Hobro rykkede op i Superligaen - på rekordtid blevet gjort klar til Premier League. På blot otte uger er tribunen blevet ombygget, der er blevet lavet bedre plads til sponsorer samt flere tilskuere.

Herfra kunne fansene i weekendens se en hjemmesejr i den bedste engelske række. I 1972 slog de i denne række de efterfølgende mestre - Derby - i november, men vandt efterfølgende ikke en hjemmekamp, så sidste hjemmesejr i den bedste række er fra november 1972… altså indtil kampen imod Newcastle. Så fodboldstemningen er elektrisk i Yorkshire hos Premier Leagues Hobro.
Læs hele artiklen
Overblik - Serie A
Indkast.dk har kigget nærmere på de nye Serie A-spillere, og hvilken betydning de har for idealopstillingerne. Især Milan har mange nye ansigter.
Atalanta (3-4-3)
Berisha
Toloi, Caldara, Masiello
Castagne, De Roon, Freuler, Spinazzola
Ilicic, Petagna, Gomez


Benevento (4-4-2)
Belec
Letizia, Lucioni, Costa, Di Chiara
Chibsah, Cataldi, Viola, D' Allesandro
Ceravolo, Coda


Bologna (4-2-3-1)
Mirante
Torosidis, Gonzalez, De Maio, Masina
Taider, Poli
Palacio, Di Francesco, Verdi
Destro


Cagliari (4-3-1-2)
Cragno
Padoin, Pisacane, Andreolli, Miangue
Barella, Cigarini, Ionita
Joao Pedro
Sau, Farias


Chievo (4-3-1-2)
Sorrentino
Depaoli, Dainelli, Cesar, Gobbi
Castro, Radovanovic, Hetemaj
Birsa
Pucciarelli, Inglese


Crotone (4-4-2)
Cordaz
Faraoni, Ceccherini, Cabrera, Martella
Rohden, Izco, Mandragora, Nalini
Trotta, Budimir


Fiorentina (4-2-3-1)
Sportiello
Gaspar, Vitor Hugo, Astori, Olivera
Badelj, Veretout
Chiesa, Eysseric, Benassi
Simeone



Genoa (3-4-1-2)
Perin
Biraschi, Zukanovic, Zukanovic
Lazovic, Veloso, Bertolacci, Laxalt
Pandev, Lapadula, Centurion


Inter (4-2-3-1)
Handanovic
Cancelo, Skriniar, Miranda, Dalbert
Gagliardini, Vecino
Candreva, Valero, Perisic
Icardi


Juventus (4-3-3)
Buffon
De Sciglio, Benatia, Chiellini, Alex Sandro
Khedira, Pjanic, Matuidi
D. Costa, Higuaín, Dybala,


Lazio (3-5-2)
Strakosha
Radu, De Vrij, Wallace
Basta, Milinkovic, L. Leiva, Parolo, Lulic
Immobile, Anderson


Milan (3-5-2)
Donnarumma
Musacchio, Bonucci, Romagnoli
Conti, Kessie, Biglia, Calhanoglu, R. Rodriguez
Kalinic, A. Silva


Napoli (4-3-3)
Reina
Hysaj, Albiol, Koulibaly, Ghoulam
Allan, Jorginho, Hamsik
Callejon, Mertens, Insigne


Roma (4-3-3)
Alisson
Peres, Manolas, Moreno, Korarov
Nainggolan, De Rossi, Strootman
Defrel, Džeko, Perotti


Sampdoria (4-3-1-2)
Puggioni
Sala, Silvestre, Regini, Murru
Barreto, Torreira, Linetty
Ramirez
Caprari, Quagliarella


Sassuolo (4-3-3)
Consigli
Lirola, Acerbi, Cannervaro, Peluso
Duncan, Magnanelli, Missiroli
Berardi, Falcinelli, Politano


Spal (3-5-2)
Meret
Oikonomou, Vicari, Felipe
Lazzari, Grassi, Viviani, Mora, Konate
Paloschi, Floccari


Torino (4-2-3-1)
Sirigu
Zappacosta, Lyanco, N'Koulou, Barreca
Rincon, Baselli
Jago Falque, Ljajic, Berenguer
Belotti


Udinese (4-4-2)
Scuffet
Widmer, Danilo, Samir, Pezzella
De Paul, Behrami, Fofana, Jankto
Bajic, Lasagna


Verona (4-3-3)
Nicolas
Romulo, Heurtaux, Caceres, Souprayen
B. Zuculini, Fossati, Bessa
Cerci, Pazzini, Verde
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
James Rodríguez – se lo Curra
Indkast.dk har kigget nærmere på ”den næste Valderrama”, der blev kasseret i Real Madrid – og nu skal han spille for Bayern München.
Efter Real Madrids Champions League-kamp imod Basel i efteråret 2014 havde forsiden af den spanske sportsavis “AS” et billede af den nye Real Madrid-spiller James Rodríguez med overskriften “James – se lo Curra”, som betyder “Arbejdsmanden James”. Forsiden kom efter Real Madrid havde vundet med 5-1 over Basel og James i den kamp var meget arbejdsvillig, hvilket avisen blandt andet brugte antal meter som Real Madrid-spillerne bevægede sig – som dokumentation for. Se listen her:

1. Kroos – 11.411 meter
2. James Rodríguez – 11.283 meter
3. Pepe – 10.623 meter
4. Bale – 10.622 meter
5. Nacho – 10.620 meter
6. Marcelo – 10.040 meter
7. Ronaldo – 9.155 meter

Rodriguez fik dermed sendt et klar signal til Real Madrid-fansene… nemlig, at han godt kunne spille fodbold i ”Kansas”, hvilket nok var tiltrængt, da kongeklubben ikke havde fået den ønskede start på sæsonen, og dette ofte går ud over klubbens nyeste spillere. Dette var sikkert helt bevist af James David Rodríguez Rubio – eller bare James Rodríguez – der ellers har haft travlt med at slå fast, at han ikke er blevet opkaldt efter superhelten; James Bond, men måske i stedet en arbejdshelt.

Real Madrid ”10'eren” kom til den spanske hovedstad efter en VM-slutrunde, hvor han i Colombias første fire kampe havde lavet hele fem mål, hvilket var nok til at sende det kokain- og kaffe-fyldte land i VM-slutrundens kvartfinale – for første gang nogensinde. Den bedrift blev sikret, da Rodríguez elegant brysttæmmede bolden og i samme bevægelse flugtede bolden imod Uruguay – meget flot ind. Det var målet til 1-0, men kampen sluttede 2-0 efter nok et mål af… Rodríguez.

Dermed blev det krystalklart, hvorfor Monaco sendte så mange penge til Porto for den elegante offensive midtbanespiller. I Porto havde Rodríguez lavet 25 mål i 63 kampe, hvilket havde åbnet for skiftet til den nyrige klub fra Monaco, hvor den daværende træner – Claudio Ranieri – ikke var bleg for at foretage det store indkøb, men da Real Madrid først viste deres interesse kunne end ikke Monaco holder på deres guldfugl.


Hæder – og landsholdskarriere
Rodriguez startede karrieren hos Envigado, hvor han spillede både som ungdomsspiller og i de første seniorår. I 2008 skiftede han til Banfield i Argentina, hvor han det første år vandt det argentinske mesterskab. I Portugal blev det også til masser af hæder, for i 2012 blev Rodríguez kåret til ”Årets spiller” i den portugisiske liga, og to sæsoner i træk blev han udtaget til ”Årets hold i Portugal”.

Den 11. oktober 2011 fik Rodríguez debut på landsholdet i et opgør mod Bolivia, og siden er det gået stærkt på landsholdet. I Commebol-kvalifikationen til VM2014 var Rodríguez den spiller, der producerede flest chancer – hele 43. Det er præstationer som disse, der har frembragt stor ros fra landets fodbold-legende Carlos Valderrama, der besidder landskampsrekorden på 111 kampe. Den står måske for forfald, for da Rodríguez var 22 år havde han allerede spillet 24 landskampe for Colombia, og den hårrige Valderrama kom med følgende beskrivelse af fodbold-talentet.

- Længe har Colombia ledt efter den næste Carlos Valderrama… det har de nu langt om længe fundet. Rodríguez bliver Colombias næste stjerne… ikke kun lige nu, men også de næste ti år, sagde selvsamme Valderrama, mens hovedpersonen tog det hele med sindsro:

- Jeg er ikke meget for sammenligninger… jeg er mig selv, og det samme var Valderrama som fodboldspiller.

Inden VM-slutrunden gik der et sus igennem fodbold-verdenen, da colombianske Falcao måtte melde fra, men ”den næste Valderrama” tog over for den fodboldglade nation. Den store VM-rolle gav Rodríguez en gigantisk kontrakt i Real Madrid, men det blev aldrig godt i ”Kongeklubben” for arbejdsmanden. Rodríguez nåede at spille 111 kampe, score 36 mål og levere 41 assists i sine tre sæsoner i Madrid – men det er ikke godt nok for en ny angriber i denne klub. Derfor blev den 26-årige colombianer overraskende nok sendt til stjernespækkede Bayern München på en to-årig lejeaftale eller måske var det ikke så overraskende?


Skilsmisse bag klubskifte?
James Rodríguez blev i 2011 gift med volleyballspilleren og den gudesmukke Daniela Ospina, som i øvrigt er søster til Arsenals målmand - David Ospina. Men nu skal de skilles, og den officielle begrundelse er, at det har vist sig svært at forene ægteskabet og to sportslige karrierer, især efter Rodríguez skal flytte til Bayern. Ifølge Marca er den reelle årsag dog, at James har haft en lang affære med den russiske fitness-model Helga Lovekaty og derfor nærmest flygter fra Madrid. Hovedpersonen havde også fundet de rosende ord frem, da han skulle beskrive klubskiftet:

- Bayern München er ligeså stor en klub som Real Madrid, hvis ikke større. Jeg har altid haft stor respekt for Bayern, og da jeg overvejede mit skifte til München, kiggede jeg på truppen og tænkte, at der er ligeså mange stjerne her, som der er i Real (Madrid, red.), og kvaliteten er nøjagtig den samme, sagde James og fortsatte om Bayerns italienske træner Carlo Ancelotti:

- Vi har ikke arbejdet sammen i de sidste par år, men vi har selvfølgelig holdt kontakten ved lige. Det hjalp mig meget (med at tage beslutningen, red.), og jeg savnede 'Mister' (Ancelotti, red.) som træner. Vi har et fantastisk forhold, det er sjovt at arbejde med Carlo, og jeg er glad for, at vi er genforenet.

Tyskerne har muligheden for at udnytte en købsoption i lejeaftalen, hvis Ancelotti bliver tilfreds med James. Sidst de to arbejdede sammen i Real Madrid, blev det til 17 mål og 18 assists i 46 kampe – er det nok i Bayern ? I Real Madrid fik colombianeren aldrig rigtig en fast plads i idealopstillingen. Om det lykkes i Tyskland, må fremtiden vise for arbejdsmanden ”se lo Curra”…
Læs hele artiklen
Romelu Lukaku - Mourinhos bæst
Som knægt skulle den belgiske angriber medbringe pas til kampene, da modstanderne ikke troede på hans alder. Sidenhen har han vist, at talentet bød på mere end fysikken, og nu venter Old Trafford samt Jose Mourinho, som tidligere har kasseret ham.
- Vi taler altid om Everton-holdene fra 1980'erne og 1970'erne, og det var godt, men vi vil have fansene til at tale om nu. Sagt med al respekt, men du vil også gerne huskes. Man vil ikke bare huskes for at score mål, men også for at vinde trofæer. Du skal tænke på, hvordan denne klub er vokset og har forbedret sig, men hvilke spillere vil den hente, så du kan kæmpe med om de store trofæer?

Sådan lød den overraskende udmelding fra Romelu Lukaku kort tid inden han skiftede til Manchester United. Den store belgiske angriber ville væk fra Everton for at tage til en større klub. Skuffelsen og arrigheden lyste på det efterfølgende pressemøde ud af manager Ronald Koeman, der skulle forholde sig til, at Everton-profilen såede tvivl om klubbens ambitionsniveau. Lukaku sagde blandt andet også:

- Everton er en fodboldklub med en stor historie. Men i stedet for at leve i fortiden må du tænke fremad. Nogle gange snakker jeg med Vincent Kompany, som var i Manchester City, da det hele skete (nye, rige ejere kom til, red.). Han sagde: ”Rom, en sommer skete det bare og boom, boom, boom, boom.. Robinho kom til, en anden kom til, en tredje kom til.” Derefter kritiserede alle dem, men til sidst vandt de liga-titler, FA-cups og Liga-cups. Jeg kender ikke til bestyrelsens plan, men der er nogle spillere, jeg ved, at klubben kunne have fået fat i, men det gjorde de ikke, og disse spillere er i denne liga. Jeg nævner ingen navne, men de gør det alle godt.

De hårde udmeldinger fra Lukaku skal ses i lyset af, at angriberen ønsker at blive verdens bedste fodboldspiller, hvilket vil kræve et klubskifte – og det åbnede for skiftet til Manchester United, som sendte den kasserede Wayne Rooney den anden vej – på næsten samme tid, men hvordan kom skiftet egentlig i hus ?


Afløser for Rooney og Ibrahimović
Midt på New York's Fifth Avenue mens hans hænder var fyldt med indkøbsposer ringede Lukakus mobiltelefon og i den anden ende blev der sagt ”Det er Jose Mourinho”. Det var midt i juni 2017 og efter den kontroversielle manager har talt lidt skulle den store belgiske angriber have sagt med tør stemme ”OK, boss”.

Et opkald var nok, så var 24-årige Lukaku overbevist og dermed afviste han Chelsea, som mange ellers havde forventet han ville skifte til. I stedet endte han med at afløse Rooney og Zlatan Ibrahimović på Old Trafford, men forinden var der sket en masse i den unge mands liv.


Fra udskældt til La Gazzetta og tidlige 50 mål
I slutningen af november 2015 kunne Lukaku åbne den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport og se, at han var kommet på ugens bedste europæiske hold. Den store belgier skulle danne angrebet med offensive spillere som Neymar og rivalen fra Liverpool – den formstærke Coutinho. Noget af en omvæltning for Lukaku, der tidligere havde været voldsomt udskældt og kritiseret, men to mål imod Aston Villa gav den flotte anerkendelse. Målene gjorde også, at Lukaku rundende 50 Premier League-mål i en alder af blot 22 år, seks måneder og otte dage.

Disse 50 mål i den engelske fodboldrække var dermed kommet i en yngre alder end spillere som Cristiano Ronaldo, Andy Cole, Chris Sutton, Robbie Keane og Alan Shearer – men ikke nok med, at Lukaku har lavet disse mange mål i en ung alder – og han havde også spillet på et ungt Everton-hold, hvor mange af profilerne bliver solgt.

Et af de føromtalt mål imod Villa kom, efter fire Everton-spillere satte det op flot. Tilsammen havde de blot en gennemsnitsalder på 21 år - nemlig John Stones, Gerard Deulofeu og Ross Barkley inden Lukaku afsluttede, hvilket gav et tydeligt billede af en gylden fremtid på Goodison Park, men samtidigt også deres største problem. For både Stones og Deulofeu er ikke længere i klubben – ligesom Lukaku. Everton har stadigvæk et ungt og meget talentfyldt hold, men de kommer til at sælge nogle af deres bedste spillere. Det er Evertons problem og blev dermed også Lukakus.


Græd på Stamford Bridge
Romelu Menama Lukakus talent kunne allerede ses fra barnsben. Som U/13-spiller formåede han at score hele 76 mål på en enkelt sæson, hvilket Anderlecht opdagede, og dermed var skiftet til storklubben banet. I Anderlecht gik der ikke mange år, før Lukaku viste, hvilket unikt talent han var. Som blot 16-årig blev han en fast del af førsteholdet og scorede hele 15 mål i sin første sæson, hvilket rakte til at blive topscorer i den bedste belgiske række. Året efter fulgte han flot op og scorede 16 mål i ligaen.

De flotte præstationer betød, at flere storklubber ville hente den unge og meget stærke målmaskine, men det blev Chelsea, der løb med Lukaku, hvilket passede angriberen perfekt. Chelsea var nemlig Lukakus drømmeklub, og på en skolevideo kan man se en meget ung Lukaku med tårer i øjnene på Stamford Bridge love, at næste gang, hvor man ville se ham græde, var, når han selv spillede på dette stadion. Lukakus barndomsønske blev en realitet, da han skiftede til Chelsea i 2011 - bare 18 år gammel.

Chelsea gav Lukaku en femårig kontrakt, men opholdet i London-klubben blev aldrig en succes. Den 10. august 2012 blev han udlejet til West Bromwich, hvor han lavede flotte 17 mål i 35 kampe, hvilket genskabte interessen for ham – bare ikke hos Chelsea - og den daværende manager Jose Mourinho.


Kloning af van Persie, Rooney, Defoe, Drogba og Henry
Efter et par kampe i starten af sæsonen 2013/14 blev Lukaku igen udlejet – denne gang til Everton. Ligesom i WBA blev lejeopholdet en succes. I sommeren 2014 blev Lukaku solgt permanent fra Chelsea til Everton for en pris svarende til omkring en kvart milliard kroner. En høj købspris men markedsprisen er sidenhen steget for angriberen, der tidligere har udtalt, at han gerne ville være en kloning mellem spillere som Robin van Persie, Rooney, Defoe, Drogba og endelig Thierry Henry.

Lukaku drømmer om at tage alt det bedste fra de angribere og putte i sin egen krop, som van Persies placeringsevne, Rooneys allround-spil, Defoes afslutninger, Drogbas spil som target-man og endelig den frygt forsvaret udviser, når de ser Henry løbe med bolden.

I sommeren 2017 skiftede Lukaku til Manchester United for 625 millioner kroner, og dermed kom angriberen tættere på drømmen om at blive den perfekte angriber. ”Bæstet”, som Lukaku blev kaldt som knægt, fik dermed vist, at det fysiske overskud fra ungdomsårene ikke kun var årsagen til de mange mål. Han havde mange andre talenter. Det hele startede på en stille villavej i Wintam, der ligger tæt på Antwerp. Herfra blev Lukaku kørt til Rupel Boom for at spille fodbold, men det gjorde forældrene kun i fire år, indtil familiens bil gik i stykker, hvorefter han var nødt til at vende tilbage og spille i Wintam.

Da han var seks år, spillede han i størrelse 39, og hans ungdomstræner og postbuddet Erwin Wosky har tidligere fortalt, at deres modstandere beskyldte dem for at snyde med Lukakus alder, hvorfor de måtte medbringe hans pas til holdets kampe. Da Lukaku debuterede på det belgiske landshold, genkendte angriberen i øvrigt ungdomstræneren på tilskuerpladserne – og han gav efter kampen kamptrøjen til Wosky, for Lukaku har ikke glemt sine rødder.

Anderlechts tekniske direktør Jean Kindermans har tidligere beskrevet, hvordan de i klubben opdagede, at Lukakus største evne ikke var hans unikke fysiske overskud eller at han kunne afslutte med begge ben. Derimod var hans gigantiske ønske om at blive bedre – noget helt unikt.

Det var også Kindermans, der gav Lukaku sin første professionelle kontrakt. Han havde indgået aftalen med angriberens far, som faktisk også selv havde været professionel fodboldspiller. Efter de var nået til enighed, havde faren kun et ønske, hvilket var, at sønnen ikke så, hvad der stod i kontrakten. Så Lukaku skrev under uden at ane, hvad han skrev under på. Senere vendte han i øvrigt tilbage til Anderlecht og gav gode råd til deres ungdomsspillere.

Lukaku kunne tale med mange af de unge spillere på den internationalt anerkendte skole – der blandt andet også har uddannet Adnan Januzaj og Youri Tielemans - da han taler seks sprog, og spillerne kan virkelig se op ham. I en sæson lavede Lukaku 186 mål, selvom han spillede med drenge, der var to år ældre end ham.

Nu gælder det Manchester United for Lukaku… men angriberen har vist, at han kan lave Premier League-mål. Nu skal ”Bæstet” lave målene for Manchester United og Jose Mourinho, som tidligere har kasseret ham.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
46 ting - som Indkast.dk håber på
På redaktionen har Indkast.dk diskuteret den kommende sæson, og hvad vi gerne vil have, der sker. Læs mere her:
1. John Terry får en god sæson i Aston Villa.

2. At David Luiz bliver klippet.

3. Isco får en endnu større rolle i Real Madrid.

4. Jürgen Klopp og Liverpool vinder et stort trofæ.

5. At det sportslige niveau stiger endnu mere i fransk fodbold.

6. At et af de engelske hold vinder Champions League igen.

7. FCN fortsætter deres talentudvikling.

8. Hårdprøvede Leeds vender tilbage til Premier League.

9. Flere tilskuere til Superliga-kampene.

10. Gianluigi Buffon lukker fodboldkarrieren ned… med et bang.

11. Viborg ikke falder helt sammen.

12. Bo Henriksen og David Nielsen ikke ændrer deres medlevende trænerstil og verbale udbrud.

13. At Pep Guardiola gør alle de offensive kort tilfredse og holdet kommer til at imponere alle i år.

14. Tottenham kan holde på deres spillere og blive en fast del af Premier League-toppen.

15. Det kunne være godt, hvis Atlético Madrid ikke skal møde Real Madrid i Champions League.

16. Glasgow Rangers og Celtic kommer tættere på hinanden sportsligt.

17. Newcastle kommer tilbage til Premier League i flot stil.

18. At det danske landshold får noget tiltrængt succes, og naturligvis kvalificere sig til VM-slutrunden.

19. Gary Lineker fortsætter med sine unikke tweets.

20. Spændingen i mesterskabskampene forbliver længere f.eks. sådan at Bayern München, Juventus og FCK ikke er mestre mange runder før afslutningen.

21. Kasper Dolberg fortsætter sin unikke udvikling.

22. Galehuset AGF fortsætter.

23. At der bliver opført en statue af Lynge Jakobsen midt i Aalborg.

24. Christian Eriksen kommer til at spille på samme niveau på landsholdet, som han har gjort de sidste sæsoner i Tottenham.

25. Valverde og Barcelona bliver en god cocktail.

26. At de rigeste klubber ikke nødvendigvis vinder alle pokalerne.

27. Vejle vender tilbage til Superligaen.

28. AGF endelig kvalificerer sig til Europa.

29. Hooligans der kommer for at slås bliver hjemme.

30. Paul Onuachu bliver dansk statsborger.

31. De resterende "New Firms" vil blive husket for spillet på banen.

32. Helsingør laver en "Hobro".

33. At vi får en dansk topscorer i Æresdivisionen.

34. AC Milan kommer tilbage til fordumsstyrke.

35. De spanske hold får lidt tiltrængt konkurrence i Europa.

36. Kenneth Zohore fortsætter den gode stil, så vi endelig får en dansk målsluger i Premier League.

37. La Liga-danskerne fortsætter med at bane vejen for flere gennem gode præstationer.

38. Neymar får en stor sæson i PSG.

39. Bendtner får flere minutter på banen end på bænken.

40. Traditionsklubben Valencia "vender tilbage".

41. Michael Krohn-Dehli bliver Pichichi.

42. Dommerne slår hårdere ned på film i alle ligaer.

43. Brentford rykker i Premier League.

44. Troels Bech deler mere ud af sine talegaver.

45. At de danske fans får øjnene op for noget andet end Premier League.

46. Kent Nielsen tager bukser på.
Læs hele lederen
Mourinhos mønster gentager sig…
Holder dette, bliver Manchester United mester i den kommende sæson.
Indkast.dk har kigget dybt ned i Jose Mourinhos karriere, og historien fra de sidste 15 år gentager sig – på en næsten skræmmende måde. Med indkøbet af Nemanja Matić fortsætter Mourinho en stil, som ikke afviger ret meget… Se blot her:


Overtager en klub på vej i krise eller midt i en mindre krise
Porto fra 2002-04:
Da han kom til klubben i januar, var de lige blevet slået ud af pokalturneringen, og holdet var blot på femtepladsen i ligaen.

Chelsea fra 2004-07:
Mourinho afløste Claudio Ranieri, efter klubben var sluttet på andenpladsen, men også efter den skuffende Champions League-exit til Monaco.

Inter fra 2008-10:
Roberto Mancini havde sikret klubben mesterskabet, men de led også et trist overraskende Champions League-stop.

Real Madrid fra 2010-13:
Sæsonen forinden sluttede ”Konge-klubben” blot på andenpladsen og var end ikke blandt de sidste 16 i Champions League – derudover havde Real Madrid også lige tabt til lilleputholdet Alcorcon i den spanske pokalturnering.

Chelsea fra 2013-15
Forinden var London-holdet sluttet på tredjepladsen, men igen kom han til en klub, der havde skuffet forinden i Champions League.

Manchester United fra 2016:
Sluttede sæsonen før på en femteplads med Louis van Gaal som manager.



Forbedrer straks klubbens resultater
Porto fra 2002-04:
Mourinho vandt 11 af de første 15 ligakampe.

Chelsea fra 2004-07:
Første sæson vandt holdet mesterskabet med 95 point.

Inter fra 2008-10:
Mourinho vandt i første sæson det italienske mesterskab og kom i Champions League-kvartfinalen.

Real Madrid fra 2010-13:
Sluttede kun på andenpladsen i La Liga, men vandt den spanske pokaltitel og kom i Champions League semifinalen.

Chelsea fra 2013-15
Sluttede på tredjepladsen, men kom også i Champions League-semifinalen.

Manchester United fra 2016:
Havde en skuffende sæson i Premier League, men vandt Europa League, og den triumf gav en plads i Champions League.



Bruger mange penge på en angriber
Porto fra 2002-04:
Den succesbelagte Derlei kom til klubben fra Uniao de Leiria.

Chelsea fra 2004-07:
Didier Drogba kom fra Marseille

Inter fra 2008-10:
Diego Milito og Samuel Eto'o blev hentet til klubben.

Real Madrid fra 2010-13:
Hentede Mesut Özil i Werder Bremen.

Chelsea fra 2013-15
Købte Diego Costa i Atlético Madrid.

Manchester United fra 2016:
Romelu Lukaku blev hentet i Everton.



Henter spillere, som han tidligere har arbejdet med
Porto fra 2002-04:
Føromtalte Derlei og Nuno Valente havde Mourinho trænet i Leiria. Derudover ankom Maniche og Edgaras Jankaukas fra Mourinhos tidligere klub - Benfica.

Chelsea fra 2004-07:
Ricardo Carvalho og Paulo Ferreira kom fra Porto – samt Maniche på lån fra Dynamo Moskva

Inter fra 2008-10:
Hernan Crespo blev hentet i Chelsea.

Real Madrid fra 2010-13:
Carvalho kom fra Chelsea, hvor Michael Essien blev lånt.

Chelsea fra 2013-15
Eto'o kom fra Anzhi og Drogba fra Galatasaray.

Manchester United fra 2016:
Zlatan Ibrahimović og Nemaja Matić kom begge til Mourinhos hold.



Vinder mesterskabet i anden sæson
Porto fra 2002-04:
Vandt med 86 point… hele 11 mere end rivalerne fra Benfica.

Chelsea fra 2004-07:
Vandt med 91 point… hele otte points afstand.

Inter fra 2008-10:
Vandt den historiske ”Treble” i sin anden sæson i klubben.

Real Madrid fra 2010-13:
Vandt La Liga efter fire års pause.

Chelsea fra 2013-15
Vandt med tre spillerunder igen.

Manchester United fra 2016:
?



Kort tid efter mesterskabet begynder det at ulme lidt
Porto fra 2002-04:
Mourinho begyndte at tale om større klubber, og at han havde store ambitioner.

Chelsea fra 2004-07:
Ifølge rygterne var der intern ballade mellem Mourinho og Frank Arnesen.

Inter fra 2008-10:
Talte offentligt om et muligt skifte til Real Madrid.

Real Madrid fra 2010-13:
Mourinho blev uvenner med klublegenderne Sergio Ramos og Iker Casillas.

Chelsea fra 2013-15
Pludselig blev Eva Carneiro gjort til verdens mest kendte fysioterapeut, da hun tilså en Chelsea-spiller på et upassende tidspunkt for Mourinho.

Manchester United fra 2016:
?



Forlader klubben efter ballade
Porto fra 2002-04:
Vandt Champions League med klubben, men Porto protesterede over Chelseas ulovlige kontakt til Mourinho.

Chelsea fra 2004-07:
Forlod London i september 2007 efter uenighed med klubben, selvom de vandt FA og Liga-cuppen sæsonen før.

Inter fra 2008-10:
Forlod Inter og de fik en rekordstor kompensation af Real Madrid.

Real Madrid fra 2010-13:
Mourinho forlod Real Madrid efter tre år i klubben, som han selv beskrev som den værste periode i sit liv.

Chelsea fra 2013-15
Forlod klubben, efter han havde sagt, at spillerne havde ”forrådt” ham.

Manchester United fra 2016:
?
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Vanvittige Shelvey Klinsmann junior fra angriber til keeper Artikel ikon Ny Horsens-keeper har mål i støvlerne Artikel ikon Vanvittigt frispark Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Serie A – runde 1 Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Usain Bolt skal spille for United! Artikel ikon XI: West Hams bedste siden 2000 Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 15: Spillere som La Liga vil savne Top 5: Yngste Liverpool-målscorere Artikel ikon Top 10: Dyreste Barca-indkøb Artikel ikon Top 10: Mest målfarlige i PL Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Vind mere - på betting Bookmaker: Dette hold vinder PL Artikel ikon Spil: Hvem vinder finalen? Artikel ikon Spil: United vinder med et enkelt mål Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Hjem til Fodbold - En tikkende bombe Artikel ikon Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon XI: De dyreste Manchester United-indkøb Barcelona Legends vs. United Legends Artikel ikon Hvad skete der med 2009-holdene? Artikel ikon Et lille mirakel – i miraklet Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Newcastle håber stadig på Inter-spiller Forest forhøjer sit bud på Rønnow Artikel ikon Coutinho vil bruge ekstreme midler Artikel ikon Milan vil hente spiller i Barcelona Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Peter Crouch Artikel ikon Vidste du om ... Jamie Vardy Artikel ikon Vidste du om ... Lucas Moura Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Flest ændringer i Caraboa-Cuppen White Hart Lane vs. Wembley Artikel ikon Brasilianske landsholdsspillere i Barça Artikel ikon Super-serber Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: FC København – Qarabag FK Optakt: FC Nordsjælland - FC Helsingør Artikel ikon Optakt: Hobro IK - Lyngby BK Artikel ikon Optakt: FC København – SønderjyskE Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: LFC – Hoffenheim Startopstillinger: FCK – Qarabag FK Artikel ikon Startopstillinger: Nice - Napoli Artikel ikon Startopstillinger: Barça - Real Betis Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon FCK er færdige i Champions League Can strålede på Anfield i Liverpool-sejr Artikel ikon Napoli sikkert videre til gruppespillet Artikel ikon Celtic undgik kæmpe fiasko Artikel ikon Se flere