VM 2018 - Danmarks bedste VM-dækning

Ekspert om Bendtner: Et flop

Af Torsten Brix

2016-01-21
Ekspert om Bendtner: Et flop

Ærlig tale om den danske Wolfsburg-angriber.

Et flop…

Sådan beskriver Bundesliga-eksperten Henrik Hvillum den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner i dagens udgave af Ekstra Bladet, hvori Hvillum uddyber:

- Det er så svært at forudse, hvad der kommer til at ske, nu hvor Bas Dost er blevet skadet, og André Schürrle heller ikke har toppræsteret. De siger i Wolfsburg, at de vil på indkøb efter en angriber, og jeg tror kun, at de holder på Bendtner, indtil de finder en afløser, for jeg tror, de har opgivet ham. De har givet ham så mange chancer, og vi må bare konstatere, at det store spring fremad for Bendtner, det kom aldrig i Tyskland.



Magasin-artikler
Fra sort til hvid - for de rød/sorte
Fremtiden ser lys ud for AC Milan – eller gør den? Indkast.dk rejste til modebyen for at finde svaret…
”I Fantastici 4 – Il Nuovo Milan”…

Sådan var overskriften i den italienske sportsavis - Corriere delle Sport – op til AC Milans hjemmekamp mod nedrykningstruede Hellas Verona. Overskriften henviser til, at AC Milan med kvarten Giacomo Bonaventura, Leonardo Bonucci, Franck Kessie og Hakan Calhanoulu havde fire forskellige og meget afgørende typer. Avisen døbte dem altmuligmanden, lederen, giganten og fantasten…

Min rejsefælde og jeg havde dog næsten ikke sat – eller rettere stillet - os på det stemningsfyldte Curva Sud, før de omkringstående havde gjort det klart, at Suso og især den blot 20-årige angriber Patrick Cutrone også har en stor betydning for dette Milan-hold. Sidstnævnte scorede kampens andet mål i hjemmeholdets 4-1-sejr, og den unge mand på min venstre side slog kontant fast om Cutrone: ”Han er Milans fremtid”. Men hvordan ser denne fremtid egentlig ud?

Efter snart syv år med italienske mesterskaber til Juventus begyndte AC Milan at røre på sig sidste forår. Den nye kinesiske ejer Li Youghong blev fotograferet ved klubovertagelsen sammen med den aldrende klubejer Silvio Berlusconi – men siden overtagelsen har der været alt for meget kaos.

Hurtigt efter overtagelsen placerede den italienske presse skår i glæden i forhold til den nye kinesiske ejer Li Youghong, der overtog klubben, efter kontroversielle Silvio Berlusconi havde været klubejer i mere end tre årtier.


Hvem skal eje AC Milan?
Midt i overdragelsen sagde AC Milan-eksperten Alberto Costa direkte på italiensk tv, at han havde stor tvivl omkring den forestående klubovertagelse. Han mente simpelthen ikke, at den kinesiske rigmand havde nok ressourcer til at rette Milano-holdet op igen.

Senere kom det frem, at det ikke var Youghong, der skulle overtage klubben, men derimod investeringsselskabet Sino-Europe Sports Investment fra Hong Kong. De skulle betale for overtagelsen, men herefter fulgte en masse kaos, som vist passer meget godt på Berlusconi.

For pludselig skulle den kinesiske regering også være en del af den noget sammensatte investorkreds, og midt i dette meldte Li Youghong ud, at for at overtage AC Milan ville det koste omkring de syv milliarder kroner – blandt andet for at betale klubbens store gæld.

Kort tid inden overtagelsen måtte Youghong låne de godt tre milliarder kroner hos det amerikanske firma – Elliott Management. Dette lån skulle ifølge kilder til Reuters have en gastronomisk rente på 11,5 %. Risikoen ved dette skal man nok ikke undervurdere, og der findes mange skrækeksempler på kinesere, der ejer fodboldklubber i Europa. Hos Aston Villa gik det ikke som forventet med Tony Xia fra Recon Group, og klubben står næsten i ”l…” til halsen, mens det også er tvivlsomt, hvordan det ender med Zhang Jindong, der ejer næsten 70 % af AC Milans rivaler fra Inter. For i hjemlandet Kina har regeringen iværksat en opstamning for disse gigantiske summer, som bliver placeret langt fra Beijing, og det skulle være grunden til, at Li Yonghong pludselig blev nødt til at optage flere højrisiko lån forskellige steder i verden – og dette kan ende med at få enorm betydning for AC Milans fremtid.


Ligner ikke en bestyrelse - for en fodboldklub
For at en investering som denne skulle blive rentabel, forventer flere eksperter, at investorerne i AC Milan også vil investere i andre ting i den italienske modeby - som ejendomme og en masse nye butikker. Udvælgelsen til bestyrelsen indikerer også dette. Kun et medlem havde en fortid fra fodboldens verden - nemlig Marco Fassone. Forretningsmanden Bo Lu kommer fra en kapitalfond og Xu Renshuo er tidligere entreprenør, mens der – udover Fassone - er kommet tre italiener med. Marco Patuano kommer fra et italiensk teleselskab, Roberto Cappelli er advokat og Paolo Scaroni har været hos et oliefirma.

Samlet set er det forretningsfolk, som har gigantisk mange penge, men dem kan der også blive brug for, hvis AC Milan skal tilbage til den europæisk top, men vil bestyrelsesmedlemmerne også investere i klubben?

AC Milan spiller en massiv rolle i italiensk fodbold og er også en del af den nationale stolthed, men denne kan godt lide et knæk. For opfattelsen og historien om Milans nye ejer har en skyggeside. Som Donald Trump tidligere har sagt, så findes der ”alternative facts”, og det kan også blive tilfældet ved denne overtagelse – for hvem kommer egentlig til at eje klubben og hvad er deres intention? I forbindelse med klubovertagelsen sagde Berlusconi:

- Denne overdragelse sker både med smerte og store følelser, men samtidigt også med den anerkendelse, at en familie ikke længere kan drive en fodboldklub, da der skal langt større kræfter til.

Det er nu snart syv år siden, at Milano-holdet sidst har vundet det italienske mesterskab, men kan de fortsætter med at opruste truppen efter de har fået styr på økonomien – kan de komme til at true usårlige Juventus. I sidste regnskabsår skulle AC Milan have haft et underskud på 800 millioner kroner, så der venter en stor opgave – både på og udenfor San Siro - og meget er fortsat italiensk kaos.


Verdens ældste erhverv og Serie B
På stadion var der også italiensk kaos, men også en underlig stemning af usikkerhed på fremtiden – for dette nye hold som skal præstere nu. Opbakningen fejlede dog ikke noget for de næsten 50.000 tilskuere til kampen. De sendte klare hilsner til Inter-fansene med håb om en god fremtid for deres mødre indenfor verdens ældste erhverv og Hellas Verona fik også en humorrisk hilsen med på vejen med held og lykke i næste sæson, nu hvor de skal spille om lørdagen. I Italien er der en tradition for, at de fleste Serie B-kampe spilles om lørdagen, mens Serie A primært spilles om søndagen.

Tjeneren Giulio Cupello på det gode spisested Parma & co., som ligger imellem vores hotel Ritter og den kendte restaurantsgade Via Fiori Chiari, holder netop med Inter. Her spiste vi fantastisk mad dagen inden kampen, og hurtigt faldt jeg i snak med den jurastuderende Giulio, som viste sig at have en unik fodboldindsigt. Han forstod dog ikke, hvorfor jeg ikke hellere ville se søndagens kamp, hvor Inter endte med at slå Udinese med 4-0. Han blev dog helt flakkende i øjnene, da snakken faldt på sæsonens sidste kamp mellem Inter og Lazio. En kamp som meget vel kan ende med en direkte duel om Champions League-pladsen til næste sæson. Den kamp skal Inter vinde for at hævne samme opgør fra 2001/02, hvor Lazio – også i sidste spillerunde – tog mesterskabet fra Inter ved at vinde 4-2. Resultatet betyd, at Inter i stedet sluttede på tredjepladsen og dermed ikke på en Champions League-givende position.


Kan uprøvede Gattuso sende AC Milan i Champions League?
I forhold til det sportslige på San Siro var der også et kæmpe skridt imellem Hellas Verona og AC Milan. Hjemmeholdet så faktisk ganske harmoniske ud, men sådan startede sæsonen ikke. Sommerens indkøb på omkring 1,5 milliard kroner kunne træner Vincenzo Montella ikke udnytte, og i november blev han fyret. I stedet blev Gennaro Gattuso ansat efter en meget blandet trænerkarriere. I slutningen af den aktive karriere var han spillende assistent-træner i schweiziske FC Sion, inden han blev fyret i Maurizio Zamparinis galehus på Sicilien. Herefter opsagde han kontrakten med Kreta-klubben OFI efter økonomiske problemer – ligesom i Pisa.

Så Gattuso var en lottokupon i AC Milan, og den udløste ikke nogen gevinst til at starte med. Oprykkerne Benevento fik i Gattusos debutkamp som Milan-træner deres første Serie A-point, men siden er det gået helt anderledes – og i kampen mod Hellas Verona kunne man næsten fornemme, hvad Gattuso har bidraget med. Flere gange i løbet af kampen kom en spiller på sidelinjen for at klappe den meget medlevende træner i hænderne. Gattuso ligner som træner den gigantiske fighter, som han var som spiller. Han spillede hele 467 officielle kampe for Milano-klubben – alle med et gigantisk klubhjerte for klubben fra 1899. ”Vinderen” Gattuso har ifølge Tipsbladet sagt:

- Det er nyttesløst fortsat at tale om Gattuso som spiller. Ånden og attituden til aldrig at give op er blevet hos mig. Jeg vil aldrig tabe; end ikke når jeg spiller bordfodbold mod min søn. Den er der altid. Men jeg har taget en uddannelse for at blive træner, og de forærede mig ikke min licens. Man kan ikke kun forberede sig på kampe kun med hjerte og vilje. Man skal også arbejde på den fysiske form og den tekniske og taktiske forberedelse.

Vildskaben og vindermentaliteten er også blevet indplantet på det nuværende AC Milan-hold. For i næsten 80 dage tabte de ikke – inden Arsenal mødte dem i Europa League. Den gode periode sendte Milan op imod de europæiske pladser, og dermed var Gattuso lykkedes med det, som andre tidligere spillere fra AC Milan – som Clarence Seedorf eller Filippo Inzaghi – ikke var lykkedes med. Nemlig at få succes som både spiller og træner i klubben. Måske fordi Gattuso havde indført den tiltalende spillestil med masse af hjerte – men måske også fordi, at han er et helt specielt menneske.

Tidligere på året kom det frem, at Gattuso som Milan-spiller inden en vigtig Champions League-kamp mod Manchester United spiste en snegl, fordi holdkammeraterne ikke troede på, at ”Rino” turde. Sammenlagt fik han 15.000 euro for at gøre det, og han gav straks pengene til holdets fire fysiske trænere. Derudover har Andrea Pirlo i selvbiografien ”Penso quindi gioco” om Gattuso skrevet:

- Han er ikke bogstavernes mand, en dygtig orator eller medlem af Accademia della Crusca [en forening der søger at bevare det italienske sprog, red.].

Men han beskriver også, hvordan han og Daniele De Rossi tømte en skumslukker ud over Gattuso i forbindelse med en VM-kvalifikationskamp til VM 2010, hvor Gattuso ikke var taget med holdkammeraterne i byen. Samlet set har Pirlo dog stor respekt for Gattuso, og han har endvidere skrevet:

- Man har brug for støtter som ham i et omklædningsrum. Kroppe bliver ældre, men karisma ældes ikke. Man løber mindre, men ens personlighed betyder mere. ”Rinos” ord var lov i Milan, og alle nye spillere var klar over, at hvis de lavede en fejl, var det første, de skulle gøre, at forklare sig til ham. Alene at have den viden reducerede drastisk mulighederne for, at folk fuckede op. Sådan var det dengang, hvilket står meget godt i tråd med dette citat fra træneren Gattuso:

- Mit arbejde er at være spillernes mareridt frem til slutningen af sæsonen. Jeg forventede ingenting, da jeg ankom, jeg vidste bare, at jeg havde fået udleveret en varm kartoffel. Jeg kan lide at lide. Jeg nyder ikke ting, der er for nemme, så jeg valgte Milan, fordi det er mit hjem. Jeg bar denne trøje i 14 år; den er en del af mig. At arbejde her er vidunderligt, og vi må se, hvordan det ender, skulle Gattuso have sagt ifølge Tipsbladet.

På San Siro bliver klubbens gamle legender – som Gattuso – hyldet, og de fleste af fansenes trøjer har et ”10-tal” på ryggen. Et nummer som Andrea Pirlo blandt andet har spillet med siden årstusindeskiftet sammen med store fodboldnavne som Rui Costa, Clarence Seedorf, Rivaldo, Kaká og Ronaldinho.

Nutidens 10'er er Hakan Calhanoglu, som er en del af ”I Fantastici 4 – Il Nuovo Milan” – altså det nye Milan. Den økonomiske situation i klubben gør dog, at det kan være svært at vurdere om fremtiden er sort eller hvid for den rød/sorte del af smukke Milano.


Indkast.dk's tur til Milano blev sponsoreret af Travelsense

Vil du i øvrigt gerne skrives op til AC Milans kampe næste sæson, så kan man gøre det her
Læs hele artiklen
Wolverhampton – Genrejsning på Molineux
Der er opsejling til noget stort i Wolverhampton Wanderers. Indkast.dk stiller skarpt på Premier Leagues rige oprykkere.
I lørdags sikrede Wolverhampton Wanderers sig en velfortjent oprykning til Premier League, og derfor er klubben fra West Midlands kommet på alles læber i England. Dette scenarie lå ellers ikke ligefrem i kortene, hvis vi spoler fem år tilbage i tiden. Her nåede Wolverhampton et historisk lavpunkt ved at rykke ned i League One. Nedrykningen til Englands tredje bedste fodboldrække var kulminationen på klubbens største identitetskrise siden de glade 1950'ere, hvor det blev til hele tre mesterskaber. I dag er smilene dog igen vendt tilbage på Molineux, og det er takket været en hel del milliarder fra Kina.

Enorme ambitioner
I juli 2016 blev Wolverhampton overtaget af den kinesiske investeringsgruppe ved navn Fosun Group, som bliver ledet af mangemilliardæren Guo Guangchang. Han er den 34. rigeste mand i Kina, hvor han desuden går for at være en entusiastisk forretningsmand. Så da chancen for at genrejse en af Englands mest traditionsrige klubber tilbød sig for to år siden, var den simpelthen for god til at sige nej til.

Der er i takt med overtagelsen blevet sat helt nye ambitioner for fremtiden i Wolverhampton. Dem valgte klubbens bestyrelsesformand Jeff Shi at løfte sløret for i november 2017.

- Der eksisterer en plan for de næste 10 år. Det er selvfølgelig en bedrift i sig selv at være en lille Premier League-klub, men det er ikke vores mål. Vi vil opbygge et stærkt hold, sagde Shi til Daily Mirror og fortsatte:

- Det er ikke sådan, at vi er i gang med at bygge et hus, der kun lige opfylder kravene for at være i Premier League. Vi bygger ikke et hus, men et gods!

Vil spille med transfermusklerne
Som resultat af det nye høje ambitionsniveau har også transferstrategien på Molineux gennemgået en omfattende forvandling. Wolverhampton var i årene før overtagelsen presset til at hente spillere fra de nederste hylder, men det er ikke længere tilfældet – tværtimod. Klubben spillede allerede med transfermusklerne i sidste sommer, hvor Ruben Neves blev hentet i FC Porto for den nette sum af 154 millioner kroner. Der var året forinden også snak om at hente Anderson Talisca i Benfica, men han valgte i sidste ende at skifte til Besiktas.

Til sommer venter endnu et opsigtsvækkende transfervindue for Wolverhampton. Klubben kommer uden tvivl til at forstærke sig heftigt forud for sin tilbagevenden til Premier League, og mon ikke, at der i den forbindelse kommer et enkelt eller to store navne op af hatten. Det er i hvert fald ikke manglen på penge, som skulle kunne forhindre dette i at ske.

Noget stort under opsejling
Det skal i de kommende år blive spændende at følge Wolverhamptons udvikling. Hvis den fortsætter i samme tempo som nu, så tyder noget på, at klubben inden for en overskuelig fremtid kan etablere sig selv i Premier Leagues top-10, eller måske endda endnu højere. Rammerne er i hvert fald til det.

Foruden en masse milliarder, så råder klubben også over en manager, der indtil nu har formået at få det absolut bedste ud af en i forvejen profilbesat spillertrup. Nuno Espírito Santo er da heller ikke, hvilken som helst mand at have på sidelinjen. Han har tidligere stået i spidsen for prominente klubber som Valencia og FC Porto, og selvom jobbet på Molineux er det mest udfordrende, kan han meget vel blive manden til at tage Wolverhampton ind i en ny stor æra. Men selv, hvis det ikke skulle blive ham, der får den rolle, skal en anden nok få den. Den orangeklædte klub er nemlig under genrejsning.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Shinji Kagawa – drømmen startede i 2009
Kan Manchester United-skuffelsen Shinji Kagawa levere til VM? Efter han er tilbage i Dortmund.
Hvis man spoler tiden tilbage til sommeren 2009, og man fortalte Shinji Kagawa, at han stod overfor at skulle spille for Dortmund og Manchester United samt lave et VM-mål, ville den lille japaner med garanti have rystet på hovedet. På daværende tidspunkt rodede Kagawa nemlig rundt i den anden bedste række i hjemlandet Japan. Men trods dette skete det hele for hurtigløberen, som Indkast.dk har kigget nærmere på.

Kagawa er født i den lille japanske by, Kobe. Fem år efter fødslen indledte Kagawa sin rejse mod toppen af professionel fodbold, da han startede sin karriere i Marino Football Club. Herfra gik turen over Kobe NK FC og FC Miyagi Barcelona, før han skrev under på sin første professionelle kontrakt i klubben, Cerezo Osaka.

Som blot 17-årig blev Kagawa hurtigt stamspiller i klubben, og i hans andet år i klubben blev han rækkens topscorer med 27 mål i 44 kampe. De flotte præstationer gjorde, at Kagawas navn bredte sig til Europa. I august 2010 blev han hentet til Dortmund af Jürgen Klopp for under tre millioner kroner.

Kagawas landsholdkarriere startede i 2008, hvor han fik sin debut på det japanske A-landshold, men i 2010 var han ikke at finde i den japanske VM-trup, hvilket skabte stor røre i hjemlandet. I 2011 tog han dog sin personlige revanche, da han var nøglefigur på det japanske hold under Asian Cup, hvor han for alvor slog sit navn fast. Siden har Kagawa været en fast del af det japanske landshold.

Det første ophold i Dortmund gav en solid fremgang, da han allerede i sin første sæson blev udvalgt til 'Årets hold' i Bundesligaen, og det til trods for at han faktisk missede halvdelen af sæsonen grundet en skade. I Kagawas første sæson i Dortmund vandt holdet, til stor overraskelse for mange, det tyske mesterskab foran Bayern München. Kagawa fandt ind i et eminent samarbejde med Robert Lewandowski, og de to blev hurtigt frygtet i hele Tyskland.

I Dortmund spillede Kagawa 10'er-rollen bag Lewandowski, og her var den vævre japaner en evig trussel med sit forudseende blik for spillet og de umulige afleveringer, som kunne rive ethvert forsvar til atomer.


5-2 over Bayern München
Anden sæson i Bundesligaen blev endnu en succeshistorie for Kagawa, som sammen med resten af Dortmund-holdet genvandt det tyske mesterskab – og den tyske pokaltitel efter holdet havde udspillet Bayern München i en fantastisk finale på det Olympiske Stadion i Berlin. Kagawa bragte Dortmund foran 1-0, og herfra kiggede 'de gule' sig ikke tilbage – Dortmund bankede Bayern 5-2.

Det var Kagawas kroning af en fantastisk sæson, som allerede fra januar havde medført bred interesse fra nogle af Europas største klubber – heriblandt Manchester United.

I sommeren 2012 skiftede Kagawa til Manchester United, men det blev aldrig helt godt på Old Trafford. Kagawa kunne ikke ramme samme tårnhøje niveau som i Dortmund-dagene, og to år efter vendte han ”hjem” til Dortmund og fik den gule trøje på igen med ”nr. 7” på ryggen.

Til VM2018 havde Kagawa dog nr. 10 på ryggen, da han var en af målscorerne i den - højst overraskende – sejr til Japan over det stjernespække hold fra Colombia. Det lå ikke i kortene tilbage i 2009…
Læs hele artiklen
Diego Costa – Trotamundos with BALLS
Den omrejsende angriber er tilbage i Madrid – og på det spanske landshold. Næsten halvdelen af karrieren har angriberen været udlejet, og der har været masser af ballade – men mange mål…
På et pressemødet i 2014 efter et nederlag til Crystal Palace skulle den daværende Chelsea-manager Jose Mourinho forsøge at forklare nederlaget på Selhurst Park. Den kontroversielle fodboldboss ville ikke sige det direkte til de snurrende kameraer, men tog i stedet en af journalisternes papir, hvorpå han skrev, hvad Chelsea mangler: BALLS!

Efterfølgende forklarede Mourinho, at han var nødt til at handle kraftigt i det næste transfer-vindue, og det gjorde Chelsea-manageren ved blandt andet at købe den hårdføre angriber Diego Costa, som sidenhen har viste sig at være en ualmindelig stor succes for klubben i Vestlondon.

Chelsea betalte 300 millioner kroner for Costa, som ikke var sen til at tilbagebetale på banen. Han lavede ni Premier League-mål i de første syv kampe. Derudover var han blot et mål fra at tangere Sergio Agüero og Micky Quinns Premier League-rekord med den bedste Premier League-start for en ny spiller. De havde lavet otte mål i fem kampe, som Costa altså var tæt på, hvilket er noget af en bedrift, da han på det tidspunkt end ikke kunne ti ord på engelsk.

Den gode start skal også ses i lyset af det enorme pres, der er på nye angribere i Chelsea, hvor flere store navne som Hernan Crespo, Andrei Shevchenko, Claudio Pizarro, Daniel Sturridge, Fernando Torres og Demba Ba tidligere er faldet igennem.


Mozard og AC/DC
I den føromtalte gode indledning på Premier League lavede Cesc Fàbregas assisten til fire af Costas første ni mål, hvilket fik den engelske presse til at mene, at Fàbregas var den elegante Mozart-musik, mens Costa stod for afslutninger, der var ligeså hårdt pumpede som AC/DC's musik.

Selvom Costa stod for det hårdtslående… så var han enorm effektiv, og han fandt blandt andet målnettet i 40 % af de afslutninger, som han fik i åbningen af sæsonen. Derudover frembragte han også noget attitude til Chelsea-mandskabet, hvilket slet ikke er noget tilfælde.


Trotamundos – der spiller hver kamp, som var det den sidste
Costa er født og opvokset i en lille by i det nordøstlige Brasilien, men allerede som 14-årig rejste han over 2000 km for at skulle bo hos sin onkel, så han kunne gå på et fodboldakademi syd for Sao Paulo.

Forinden havde Costa ikke fået meget fodboldopdragelse – bortset fra den på gaden - hvilket man næsten kan se i hans nuværende spil. Den aggressive spillestil, som måske var den, som Mourinho efterspurgte efter Crystal Palace-nederlaget, har altid været kendetegnende for Costa.

Costas far har tidligere sagt, at sønnen ”spiller hver kamp, som det var den sidste”, hvilket må siges at være meget rammende, men angriberen har også kæmpet voldsomt for at nå dertil, hvor han er i dag.

Igennem karrieren har Costa næsten været udlejet halvdelen af tiden, og trods dette er han en af verdens bedste angribere. I Brasilien kalder de Costa for ”Trotamundos”, som kan oversættes med ”nomade”, idet Costa der forlod det fodboldglade barndomshjem meget tidligt.


Videoen sikrede vejen til Mendes og Europa
Under det føromtalte ophold på fodboldakademiet fik Costas onkel arrangeret en prøvetræning hos Barcelona EP (ikke den catalanske klub), og her viste han noget af den råstyrke som tidligere omtalt. For selvom han blot var 15 år, lavede han fire mål i en U-17 kamp, og det gjorde, at han blev rykket op blandt de professionelle spillere i klubben.

Blandt de voksne var Costa dog ikke bange for bruge musklerne. Han var med i en masse ballade, og han fik 120 spilledages karantæne for at skubbe til en modstander og true en dommer. Hændelsen så længe ud til at få voldsomme konsekvenser, da den hotte agent – Jorge Mendes – kom for at overvære en af holdets kampe i den givne periode. Videooptagelser viser dog, at Costa var blevet skubbet inden, og så fik Costa ophævet karantænen og fik chancen til at vise Mendes sit værd – og det lykkedes!

Costa kom i kamp, og Mendes behøvede ikke mere end en halvleg for at se, at den unge brasilianskfødte angriber skulle til Portugal. Han endte i Braga, hvor opstarten blev alt andet end idyllisk, og det startede en lava af forskellige låneaftaler. I 2006/07-sæsonen var Costa på udlån til Penafiel, hvor træner Rui Bento beskrev ham på følgende måde:

- Diego har nogle specielle kvaliteter… han ville simpelthen være nogen i fodboldverdenen.

Bento endte med at få et helt unikt forhold til Costa, og træneren var også medvirkende til, at angriberen endte hos Atlético Madrid. Bento tog kontakt til Atlético Madrid-scouten Javier Hernández, og det lykkedes, så den spanske hovedstadsklub endte med at købe angriberen for 15 millioner kroner.

Opstarten i Atlético Madrid blev dog præget af alt for meget tid på bænken. Først tabte Costa konkurrencen til selveste Sergio Agüero og Diego Forlán – hvilket sikkert var bevirkende til, at han endte med flere lejeophold. Costa var blandt andet i Albacete, hvor hans ni mål hjalp dem til overlevelse i La Liga. Dette var dog ikke nok til at blive i Atlético, for da han kom tilbage fra lejeholdet, blev han en del af handlen, der sendte den eftertragtede Valladolid-keeper Sergio Asenjo til Madrid, men Albacete-tiden blev overskygget af alt for mange problemer. Det blev til ni gule kort og et rødt kort, efter han havde trådt på Espanyols Didac Vila.

Efterfølgende benyttede Atlético Madrid sig af en tilbagekøbsklausul på blot 10 millioner kroner for at hente Costa tilbage til klubben, men den nu 19-årige Costa fik stadigvæk ikke meget spilletid pga. Forlán og Agüero, så Costa skulle sælges videre. I sommeren 2011 var alt på plads med Besiktas, men til den sidste træning, inden Costa skulle til lægetjek, fik han en alvorlig knæskade. Siden har Costa sagt, at det var skæbnen og Guds vilje, for efter knæskaden kom Costa meget stærkt tilbage for Atlético Madrid. Balladen var dog ikke slut for Costa, og i 2013 udnyttede han en fejl af Betis-spilleren Antonio Amaya, hvorefter Costa scorede og kort sagde til den fejlende forsvarsspiller: Tak for gaven!

Den efterfølgende forside på Marca var med træner Diego Simone og Diego Costa med overskriften: ”Doktor Diego & Mister Costa” med henvisning til Jekyll og Hyde, som har en hovedrolle i en gamle roman om to meget usympatiske typer, der laver en masse forkerte ting. Efter hændelsen sagde Amaya kort:

- Havde mine holdkammerater ikke holdt mig tilbage, havde jeg slået Costa ihjel.

I den forbindelse må man ikke glemme, at der findes et andet spillerkodeks i Spanien end på vores breddegrader. Her skal man ikke håne en modstander, så endnu mere fokus kom på Costa og hans drengestreger i kampene, hvilket gjorde ham til den mest fotograferede spiller i La Liga foran Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Nogle af disse tv-billeder viste blandt andet også et sammenstød med Real Madrids Sergio Ramos, da de to hovedstadshold mødte hinanden. Alt denne ballade kom samtidigt med, at Costa viste en helt anden personlighed udenfor banen. På banen lavede Costa masser af mål for Atlético Madrid, og det åbnede op for skiftet til Chelsea, og her slog han - som tidligere nævnt – til med det samme. Det tog Torres 43 Premier League-kampe for at nå syv mål for Chelsea, Shevchenko brugte 47 – mens Costa brugte fire.


Meget larmende pornofilm og vægtproblemer
I 2015 udgav den spanske journalist Fran Guillen bogen ”Diego Costa: The Art of War”, hvor han gennemgik Costas rejse fra det fattige Lagarto i det nordøstlige Brasilien til at blive en af de største stjerner i Premier League via en hård knæskade i 2011, samt et hav af låneophold. Et af disse var i Albacete, hvor Costa også hyggede sig om aftenen. I bogen fortæller klubbens præsident Vicente Ferre de la Rosa om en klage de fik fra en af Costas naboer, som han var blevet uvenner med, da Costa hørte ”meget larmende pornofilm”.

På det tidspunkt var Albacete meget pressede på deres økonomi, og derfor var det kun spillerne, der fik løn, men Costa nægtede at træne før, at der var løn til alle, hvilket kulminerede da klubpræsidenten de la Rosa gik rundt i omklædningsrummet for at give hånd til alle spillerne, for at ønske dem god kamp. Costa ville ikke give hånden og sagde, at det ændrede sig først, når han havde betalt løn til hele personalet.

Samtidigt med dette havde Costa vægtproblemer, når han kom tilbage til Europa efter sommerferien. Han vejede for meget og var derudover i dårlig form, hvilket han efterfølgende havde denne kommentar til: ”Det er min mors skyld…”

Så samlet set har Costa en sjælden evne til at blive uvenner med mange og dermed dele vandene omkring ham, men han kan også lave mål. I Brasilien lavede en bilsælger et slogan, der kan oversættes på denne måde: ”Modsat Diego Costa så er denne bil noget, som brasilianerne kan være stolte over”. Da Costa på hans første arbejdsdag i Chelsea blev vist rundt af landsmanden Oscar mødte de Terry, Cahill, Ivanovic og Matić i fitnessrummet og Costa sagde kun sagde en ting til dem: ”Er I klar til at gå i krig med mig?”

Costa gik i krig for Chelsea, men også imod manager Antonio Conte, der grinte højlydt på pressemødet, da en journalist berettede, at Costa følte sig dårligt behandlet i klubben. Ifølge bulliterne fra London-klubben handlede det mere om, at Costa valgte at tilbringe noget af sin ferie i Madrid sammen med flere fra Atletico-ledelsen. Dette betragtede Conte som en meget illoyal handling imod Chelsea, så selvom Costa havde lavet 52 mål i 89 kampe, blev han smidt på porten i Chelsea.

Den nu 29-årige angriber ville gerne tilbage til Atlético, men den spanske hovedstadsklub havde på daværende tidspunkt transfer-karantæne, så nogle måneder trænede Costa i klubben – uden at han måtte spille for dem, da han stadigvæk var tilknyttet Chelsea. I starten af 2018 gik klubskiftet dog igennem, og Costa viste straks sit værd for klubben – ligesom han gjorde for det spanske landshold.

Op til Spaniens åbningskamp til VM2018 valgte forbundet få timer inden turneringen startede at skifte træner. Derudover kom de også i problemer, da Cristiano Ronaldo scorede to mål i første halvleg af den føromtalte kamp, som var imellem Spanien og Portugal – men Costa reddede Spanien og den nye træner Fernando Hierro.

Costa lavede to mål, hvor det ene kom efter en meget hård luftduel med Pepe, og det viste dermed noget af den hårdhed, som Mourinho efterlyste efter nederlaget til Crystal Palace… det leverede nomaden Diego Costa - Trotamundos with BALLS.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Brasilien – og de fem VM-trofæer
Indkast.dk har kigget nærmere på den samba– og fodboldelskende nation.
Når man er skrivekarl i linjer som disse, så bliver man ofte spurgt om, hvem man tror, der kommer til at vinde de største fodboldturneringer. Dette handler oftest om Champions League, men spørgsmålet forekommer hyppigere, når de store nationale turneringer starter – som til VM.

Svaret er dog det samme som til Champions League… det er ualmindelig svært at gætte på en vinder, mens det er meget lettere at gætte tre hold rigtige ud af de fire semifinalister. Dette skyldes, at flere af topholdene i disse turneringer er meget – som rigtig meget - tætte på hinanden i niveau. Sådan er det også til VM2018, men skal jeg gætte på en vinder bliver mit bud… Brasilien. Kigger man nærmere på holdets idealopstilling, kunne dette være meget tæt på:



Høj klasse over hele banen, men under en slutrunde som denne skal man ofte finde store svar på holdenes niveau på bænken. Ud fra ovenstående startopstilling vil disse spillere være på bænken:

- Ederson (En af Premier Leagues bedste målmænd)
- Filipe Luis (Stærk back fra Diego Costas Atlético Madrid)
- Douglas Costa (Driblestærk ”Dåseåbner” fra Juventus)
- Roberto Firmino (15 mål for Champions League-finalisterne fra Liverpool)

Linjen i startopstillingen for Brasilien er skabt af et central forsvar fra PSG og en stærk midtbane fra Barcelona krydret med nogle af de bedste spillere fra europæisk klubfodbold – ren klasse i den flotteste form.

En af turneringens største profiler – Neymar - skal løfte holdet, og når Brasilien tidligere har vundet VM, har de altid haft en unik angriber med. Som i 1958 hvor den blot 18-årige Pelé scorede seks mål og var stærkt medvirkende til, at Brasilien vandt VM for første gang. Se deres idealopstilling her:




Pele var dog blot en af de fire angribere, som Brasilien spillede med. De andre var trioen – Garrincha, Vava og Zagalo. De har alle tre levet lidt i skyggen af Pelé. Det til trods, så blev angrebet døbt ”de fantastisk fire” – med parrallerne til nutidens kvartet med Coutinho, Willian, Jesus og Neymar er åbenlyse.

Kvarteten fra 1958 var også den foretrukne fire år senere, da Brasilien vandt VM-trofæet i Chile. I angrebet var der lidt spilletid til Amarildo, mens midterforsvaret var udskiftet med Mauro og Zozimo. Ellers var holdet stort set det samme.

Otte år senere… til VM-1970 var der udskiftet betydeligt, men systemet var stadigvæk denne offensive 4-2-4-formation, da Brasilien vandt deres tredje VM-trofæ ud af fire mulige. Pelé var stadigvæk med i angrebet på holdet med nye profiler som Jaizinho, Tostao, Rivelino og Gerson.




De brasilianske verdensmestre fra 1994 spillede også en fortolkning af den klassiske 4-4-2-formation med to offensive midtbanespillere bag de to hurtige angribere – Bebeto og Romario. Angriberne var lynhurtige, men på hver sin måde. Romário kunne sætte en forsvarsspiller af på 5-7 meter, mens den mindre Bebeto løb stærkere over lidt længere strækninger.

Fælles for dem begge gjaldt dog, at de var lynende målfarlige – ligesom frisparksspecialisten Branco med den tordnende venstreben. Holdets anfører var den efterfølgende landstræner Dunga, der som aktiv var en utrættelig midtbanespiller, som gjorde, at holdets mange offensive kræfter kunne udfolde sig.

Udover de mange offensive kræfter var holdet også begunstiget af en god målmand, som tidligere brasilianske landshold ikke havde været. I Taffarel havde verdensmestrene fra 1994 en sikker sidste skanse på holdet – med kongen var Romario…





Var Romário den ene konge hos VM-mestrene fra 1994 var der tre konger hos mestrene fra 2002. De tre ”r'er” – Ronaldinho, Rivaldo og Ronaldo – kunne få selv de stærkeste forsvarsspillere til at tvivle på egne evner.





Derudover havde holdet også en ny venstreback med en ”tolden-støvle”. 2002-vinderens svar på Branco hed Roberto Carlos, der havde de vildeste benmuskler, hvilket hans spark også viste. Carlos var ganske målfarlig, men var også rykket lidt længere frem på banen i 3-4-2-1-formationen. På den anden wingback spillede den utrættelige anfører Cafu.

Fire backen-kæden var blevet til tre mand, men det gjorde ikke så meget, for den benhårde Lúcio dækkede næsten op for to mand… Et helt unikt hold - ligesom holdet i 2018 er. Spørgsmålet er blot… bliver det til sjette VM-titel i løbet af den næste måned?
Læs hele lederen
- Hvem sejrer i Tyrkiet?
Det er en gyser for alle pengene i den bedste tyrkiske række, hvor fire hold kæmper om mesterskabstitlen.
Tager man et blik over de europæiske ligaer står Manchester City, Barcelona og Paris Saint-Germain til at blive mestre i den hjemlige liga, mens Bayern München allerede har vundet den tyske Bundesliga. Sådan spiller klaveret dog ikke i Tyrkiet, hvor der i øjeblikket er fire kandidater til at vinde den tyrkiske Süper Lig. Der resterer 6 runder i den bedste tyrkiske række.

Istanbul Basaksehir er til at finde på 1. pladsen med 59 point. Abdullah Avcis mandskab har spillet formidabelt i denne sæson, og der var nok ikke mange, der havde troet, at Basaksehir ville lege med i mesterskabskampen ved sæsonens start. 4-2-3-1-formationen fungerer glimrende for Avci. På holdkortet er der enkelte spillere, der har været dominerende. Lad os se nærmere på disse:

Der er ingen tvivl om, at bosniske Edin Visca har været holdets trumfkort. Man kan også kalde den 28-årige midtbanespiller for assistkongen, da bosnieren har fundet holdkammeraterne hele 14 gange. Den gamle kending Emmanuel Adebayor optræder også for Basaksehir, og han er suverænt holdets målkonge med 12 kasser i igangværende sæson. Der er ingen tvivl om, at hvis det tyrkiske mesterskab skal havne hos Avci og co., skal disse to herrer spille til deres bedste. Avcis aggressive spil har givet pote, men holdet skal passe på. Istanbul-klubben har nemlig flest spillere, der er blevet sendt tidligt i bad, og alle mand skal være på banen i de 90. minutter, hvis mesterskabet skal havne hos Istanbul Basaksehir for første gang i klubbens historie.

To point længere nedad stien er traditionsklubben Galatasaray, der har vundet mesterskabet hele 20 gange. Fatih Terims mandskab spiller også bold af øverste skuffe og er uhyggelige på eget græs. ”Aslanlar” har hentet hele 40 point på Türk Telekom Arena – de har vundet 13/14 kampe på denne græsplæne. Tager vi et kig på holdkortet, er der selvfølgelige nogle spillere, der er de ledende figurer. Indkast.dk ser nærmere på disse profiler:

Franske Bafétimbi Gomis har haft gang i støvlerne og topper suverænt topscorerlisten i Tyrkiet. Franskmanden står noteret for 26 kasser – fire mere end Burak Yilmaz fra Trabzonspor. Gomis har været godt støttet af midtbaneduoen Garry Rodrigues og Younes Belhanda, der har stået kompakt og været drivkraften på midtbanen. I Gala-buret har Fernando Muslera reddet holdet flere gange, og keeperen har gjort et godt stykke arbejde mellem stængerne. Muslera er en af de bedste keepere i Tyrkiet – hans ti clean sheets (samme som Besiktas og Fenerbahces keepere) taler for sig selv. Den store udfordring for Terims mandskab ligger i kampene på fremmed græs. Gala har blot hentet 17 point på udebane – mindst af de fire tophold. Hvis det 21. mesterskab skal havne på Türk Telekom Arena, må traditionsklubben ændre deres taktik på fremmed græs.

De forsvarende mestre fra Besiktas er blot ét enkelt point bag Gala. Der er ingen tvivl om, at Senol Günes' drenge har gjort et godt stykke arbejde. Efter Champions League-exitet har holdet haft fokus på den hjemlige liga. Selvom holdet flere gange har været bagud, har Günes' mandskab kæmpet til de sidste og kan sagtens gå under betegnelsen comeback-kings - Besiktas har nemlig hentet hele 54 point i de sidste 45 minutter. Lad os tage et kig på profilerne:

Günes har ikke foretaget de store ændringer, eftersom holdet vandt det tyrkiske mesterskab i forrige sæson. Günes er kendt for at skifte formation, da han har en bred trup og mange spillere at vælge mellem. Dog har 4-2-3-1-formationen vist sig at være den mest optimale. Frontspillerne Anderson Talisca og Vagner Love har været målmaskinerne for Istanbul-klubben. De har scoret henholdsvis 13 og 12 mål i denne sæson. Disse to herrer skal fortsætte denne stime, hvis holdet skal genvinde mesterskabet. En anden nøglefigur er keeperen Fabricio, der har stået bedst mellem stængerne i Tyrkiet. Den 30-årige keeper har blot lukket 24 mål ind, hvilket gør ham til Tyrkiets bedste keeper. Sammen med Muslera står Fabricio også noteret for 10 clean sheets. Ricardo Quaresma er også en nøglefigur for holdet, men den portugisiske landsholdsspiller har ikke spillet op til sit bedste. Han har dog stadig tid til at vise, hvorfor han er en god fodboldspiller. Det har været en lang sæson for Besiktas, da de også har haft travlt på den europæiske scene. Holdet vandt suverænt Gruppe G i verdens bedste klubturnering, men blev senere slået ud af Bayern München. Det kan tænkes, at truppen har mange kilometer i benene – derfor Günes måske har roteret så meget. Nu er det altså nu. Slutfasen. Er trætheden ved at nærme sig, eller kan spillerne fortsat holde det høje niveau? Tiden må vise.

Rosinen i pølseenden, Fenerbahce, ligger i øjeblikket på fjerdepladsen og forfølger Besiktas. Der er to points forskel. Fener er jokeren i dette mesterskabsspillet - et hold, der er bedre end deres nuværende placering. Dog er trænersædet begyndt at gløde på Sükrü Saracoglu Stadio, hvor Aykut Kocaman sidder. Kocaman har ikke vundet det tyrkiske mesterskab siden hans ankomst fra Konyaspor, og vinder Fener ikke mesterskabet i år, kan han være en færdig mand i Istanbul. I en klub som Fenerbahce er mesterskabet en selvfølge, og Kocaman har været en omtalt herre i de tyrkiske medier. Presset er på Kocaman. Lad os tage et kig på hans holdkort:

En af nøglespillerne er Giuliano, der har haft meget at se til i denne sæson. 13 gange har angriberen fundet frem til netmaskerne, og man kunne godt savne flere mål fra partneren Roberto Soldado, der blot står noteret for seks mål. Kocaman foretrækker at spille med to angribere, så Soldado skal til at finde frem til netmaskerne, hvis mesterskabet skal havne i Fenerbahce for 20. gang. En anden profil er kantspilleren Nabil Driar, der har spillet suverænt på midtbanen. Ikke nok med det flotte spil har han også fundet holdkammeraterne syv gange. Men vi mangler lige at nævne en mand. Hvem? Det er Volkan Demirel. Den erfarne keeper er en af de vigtigste brikker på holdet, og hans tilstedeværelse kan være altafgørende for Fenerbahces mesterskabschancer. Ikke nok med hans 10 clean sheets er han også en vigtig brik i det defensive aspekt af Feners fodboldfilosofi. Som sagt er Fenerbahce jokeren i dette mesterskabsspil, og de kan slå til. Når som helst. Hvor som helst.

Lige en lille slutbemærkning: Galatasaray har spillet en kamp mindre end de andre hold. Gala mangler at møde bundproppen Genclerbirligi. Vinder Fatih Terims mandskab denne kamp, står de med 60 point og kommer til at ligge nummer 1. Dog har Gala er meget svært program, da de mangler at møde både Istanbul Basaksehir og Besiktas.

Det er ren gyserfilm i Tyrkiet i øjeblikket, og det bliver spændende at se, hvem der bliver tyrkiske sampiyon.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Džeko: Mine bedste mål i CL Teaser: FA Cup-finale Artikel ikon TV: Mulig straf efter grinagtigt ‘dive' Artikel ikon Vanddrikkende keeper koster bizart mål Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Fra FC Roskilde - til Messi - Bytter gerne alle trofæer for VM-guld! Artikel ikon Det bedste VM-hold Artikel ikon Casillias – bedste spanske XI Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Topscorere i landsholdsfodbold Top 32: VM-Powerranking Artikel ikon Top 5: Hurtigste VM-mål Artikel ikon Liste: Schmeichel i fornemt VM-selskab Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Artikel ikon Messi mod Ronaldo Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Sådan gik det guldvinderen fire år efter Top 5: Hurtigste VM-mål Artikel ikon VM uden røde kort Artikel ikon Paolo Rossi - Skød Italien til guldet Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon FCK på angriber-jagt Medie: Så meget koster Bayern-stjerne Artikel ikon Engelsk forløsning: Real køber ny keeper Artikel ikon Onsdagens engelske rygter Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Lionel Messi
Vidste du om ... Cristiano Ronaldo Artikel ikon Vidste du om ... Joe Cole Artikel ikon Vidste du om ... Lee Bowyer Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon England skal satse på hjørnespark Walker - højreback eller midterforsvarer Artikel ikon England - på straffe Artikel ikon VM - i tal Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Lyngby BK - Vendsyssel FF Optakt: Esbjerg fB - Silkeborg IF Artikel ikon Optakt: Real Madrid - Liverpool Artikel ikon Optakt: FCK - AGF Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Iran - Spanien VM – Forventede startopstillinger 3.0 Artikel ikon Startopstillinger: Colombia - Japan Artikel ikon Startopstillinger: Sverige – Sydkorea Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Kludemål af Costa redder Spanien Ronaldo reddede defensive Portugal Artikel ikon Russisk bjørn åd tamme faraoer Artikel ikon Senegal hentede Afrikas første point Artikel ikon Se flere