La Liga-chefens drøm om Premier League

Af Jonas Knudsen

2018-09-12
La Liga-chefens drøm om Premier League

Javier Tebas balancerer mellem at være en kontroversiel, politisk skikkelse, som higer efter kommerciel succes for La Liga for enhver pris, og at være de svage klubbers beskytter i en globaliseret fodboldverden.

Javier Tebas. Navnet er efterhånden velkendt for dem, der følger den spanske liga eller bare europæisk fodbold i det hele taget en lille smule. Præsident for LFP, det spanske ligaforbund Liga de Fútbol Profesional, kontroversiel politisk skikkelse og foregangsmand i økonomisk kontrol af de spanske klubber indadtil og ekspansion udadtil.

For nylig kom han for alvor i vælten i alverdens medier. Det gjorde han, da La Liga underskrev den kontroversielle aftale med det amerikanske firma bag Relevent, som står bag sommerturneringen International Champions Cup, om at visse La Liga-kampe i en periode på femten år frem i tiden skal afvikles i USA eller Canada.

Konstruktionen er velkendt den anden vej rundt, hvor både amerikansk fodbold og snart også baseball afvikler kampe i London til glæde for europæiske fans, men at en af de mest traditionsrige europæiske turneringer går samme vej, medførte alligevel en massiv mediebevågenhed. Ja, så meget at selv DR's Deadline så det relevant at behandle et emne omhandlende den bedste spanske fodboldrække.

I Spanien har de dog længst vænnet sig til, at Javier Tebas og LFP kommer med bulder og brag og indtager dagsordenen. I denne artikel dykker jeg ned i manden Javier Tebas og hans drøm om at gøre La Liga til en økonomisk og brandmæssig spiller, der i lighed med resultaterne på banen kan kæmpe med Premier League om indtægter og markedsandele.

Økonomisk stabilitet og retfærdighed
- Vi er overbeviste om, at La Liga bliver mere konkurrencedygtig, fordi klubberne vil skulle stoppe med at sætte en del af deres indtægter af til at betale renter og afvikle gæld for i stedet bruge dem på at investere i talent og baneforhold, som er det, vi har brug for. De to største klubber skal fortsætte med at være førende, og det vi skal gøre, er at vokse sammen med dem hen ad vejen.

Sådan sagde Javier Tebas i 2013 til RTVE, efter han tiltrådte som præsident for LFP. Allerede inden da var forandringens vinde allerede på vej ind over spansk fodbold, og Tebas selv havde også som vicepræsident i selvsamme forbund spillet sin rolle i udviklingen af den storstilede plan om økonomisk kontrol og en centralisering af tv-rettighederne, der nu udrullede sig over de spanske klubber. Faktisk havde han allerede i starten af 00'erne, som vicepræsident i Deportivo Alavés og formand for G30-klubberne (de 30 økonomisk set mindste spanske professionelle fodboldklubber), kæmpet i frontlinjen for en mere ligelig fordeling af tv-indtægterne.

Den økonomiske kontrol, LFP dengang nedlagde over de spanske klubber, skal ses som en direkte forlængelse af UEFA's Financial Fair Play, om hvilken effekten og gavnligheden for de mindre europæiske klubber stadig står til debat. Den debat skyldes blandt andet, at Financial Fair Play reagerer bagudrettet, hvilket reelt set tillader klubber at gøre som det passer dem, og så kan de tage kampen med UEFA bagefter. En kamp Tebas synes, de store klubber vinder alt for nemt. Javier Tebas har kritiseret FFP voldsomt, blandt andet med kraftig kritik af de arabiskejede klubber PSG og Manchester City, som begge har truet Tebas med sagsanlæg pga. hans antydninger om, at de omgås reglerne for tredjepartsinvesteringer, men slipper afsted med det pga. Financial Fair Plays svagheder.

I LFP's økonomiske kontrol af de spanske klubber foregår kontrollen derfor forud. Det vil sige, at klubberne skal fremlægge og dokumentere de forventede udgifter og indtægter inden sæsonerne, og på baggrund af det fastsættes et lønloft, som ved overskridelse medfører straffe med alt fra bøder til tvangsnedrykning, en tvivlsom ære som tilfaldt Elche i 2015.

Det kræver et enormt arbejde fra klubbernes side, og derfor har den økonomiske kontrol heller ikke været lige populær hos alle klubberne, særligt dem, der har været i uføre, naturligvis. Men her fem år senere kan Tebas og LFP alligevel se tilbage på et succesfuldt forløb, i hvert fald når man snakker om økonomien i La Liga, og Tebas ville nok også mene, at resultaterne i de europæiske turneringer taler hans sag, men det er en anden diskussion. Ifølge deres egne tal er antallet af klager over manglende lønudbetalinger fra spillere gået fra 153 til blot en enkelt i 2017. I samme periode er den offentlige gæld i klubberne i La Liga og Segunda División gået fra €650 millioner til €96 millioner.

Samtidig begynder man rent faktisk at kunne se Tebas' plan, at de spanske klubbers indtægter gerne skulle gå til investering i baneforhold, faciliteter og gode fodboldhold, gå i opfyldelse. Flere klubber renoverer stadions, flere klubber kan nu rent faktisk betale spillersummer eller i det mindste tilbyde spillere permanente kontrakter, der lever op til mindstelønningerne.

Det kan tillægges den økonomiske kontrol, men det kan også tillægges et af Javier Tebas' andre initiativer: Det centraliserede salg af rettigheder og forsøget på at ensarte La Liga som brand.

For at skabe brandmæssig værdi for den spanske liga har Tebas for eksempel indført mantraet om, at man skal kunne genkende en La Liga-kamp inden for tre minutter udelukkende på baggrund af billederne, grafikken, stadionernes udtryk og produktionen af tv-billederne.

Spidercams, Intel 360 graders gengivelser og ensartet produktion har forbedret brandet, og gjort det muligt at sælge. Opgaven med at sælge audiovisuelle rettigheder til fodboldkampe er nemlig Tebas' speciale, og noget han har arbejdet med siden 90'erne. Som præsident for La Liga har han sørget for at få centraliseret salget af rettighederne, noget han aldrig lykkes med i kampen mod FC Barcelona, Real Madrid og de andre storklubber, dengang han var formand for G30.

Nu fik han endelig skovlen under de store, og med et centraliseret salg af rettighederne har han både øget den samlede indtjening og fordelingsnøglen, så de store klubber ikke bare sidder på det hele. I stedet er alle sikret en vis grundindtjening for tv-rettighederne, mens resten fordeles af forskellige aspekter som for eksempel placering i tabellen og antal tilskuere på hjemmebanen.

Succesen er til at tag at føle på. La Liga-klubbernes samlede indtægter er ifølge Expansión fra 2011 steget fra €2,1 milliarder til i 2017 €3,4 milliarder. Isolerer man tv-indtægterne er tallet i samme periode fordoblet fra €0,7 milliarder til €1,4 milliarder. Imponerende resultater på bundlinjen, som selvfølgelig også skal ses i lyset af, at man i mellemtiden er gået ud af en finanskrise og ind i en vækstperiode.

Alligevel står tallene som et overordentligt solidt resultat for Javier Tebas! Men hvorfor er han så ikke en populær og samlende figur for La Liga?

Forretningsmand, jurist og rapkæftet politiker
En af forklaringerne skal findes i Javier Tebas karakter og ikke mindst fortid. Inden han i 90'erne med præsidentskabet i hjembyens klub og nuværende La Liga-underdog Huesca trådte ind i fodboldverdenen, flirtede han nemlig med det politiske miljø, og ikke hvilket som helst af slagsen.

I starten af firserne, som ung jurastuderende, var han nemlig medlem af Fuerza Nueva. For de, der ikke er velbevandrede i spansk politik og historie, så var Fuerza Nueva en udløber af Francos falangistiske parti, som styrede Spanien under det facistiske diktatur fra 1939 til 1976. Fuerza Nueva ønskede at bevare den strengt traditionalistiske og autoritære linje, og under transitionen fra diktatur til demokrati i sluthalvfjerdserne og startfirserne deltog de blandt andet i angreb på generalstrejker og poliske møder.

Javier Tebas fortryder ikke sin fortid i det falangistiske parti, tværtimod står han stadig for de samme politiske synspunkter, hvoraf han fremhæver arg modstand af abort, en katolsk livsførelse og en streng, spansk nationalisme.

- Jeg tænker stadig det samme som for 20 år siden. Men jeg er ikke ekstremt højredrejet. I de fleste tilfælde, har jeg stadig de samme holdninger, som da jeg var medi Fuerza Nueva. Det der sker, er, at folk ikke ved, hvad Fuerza Nueva var. Men jeg er ikke ekstremt højredrejet, ej heller voldelig. Hvis ekstremt højredrejet er at forsvare Spanien som enhed, livet og en katolsk mening med livet, så tilhører jeg den gruppe. Og jeg forsvarer fortsat det samme, på det punkt har jeg ikke ændret mig.

Kritikere påstår, at hans politiske standpunkt påvirker hans virke. Sandt er det da også, at han har hyret flere politikere affilieret med det nu tidligere regeringsparti Partido Popular, hvilket der som sådan ikke er noget i vejen med. Senest kom det dog frem, at han har forsøgt at headhunte tidligere minister for administration af territoriale anliggender, Roberto Bermudéz de Castro til LFP's organisation. Bermudéz de Castro blev særligt berømt for sin rolle i den politiske krise omkring den catalanske selvstændighedsafstemning i oktober 2017. Her var det ham, der helt håndgribeligt udøvede artikel 155 i den spanske forfatning, hvilket satte den catalansk regionale regering og det catalanske parlaments magt ud af spillet i kølvandet på den catalanske uafhængighedsafstemning.

Det skal yderligere ses i lyset af, at netop Tebas selv var meget åbenmundet i tiden omkring den catalanske krise. Hvor andre politikere og sportsfolk i hovedreglen afstod fra at tage stilling til, hvilke implikationer en eventuel catalansk uafhængighed ville få for de catalanske fodboldklubbers mulighed for at spille i den spanske liga, var han ganske klar i mæglet.

- Først og fremmest er det umuligt, at selvstændigheden måtte komme, for Spanien har en retsstat, der bør overtrumfe. Alt, hvad der siden er sket, med folk i fængsel, har ikke overrasket mig, det var det logiske udfald. Vi, som er dedikeret til den juridiske verden, vidste, at der ikke var anden udvej. Hvis en begår ulovligheder, ender man, hvor man skal ende. Vi har altid forsvaret, at Sportsloven er meget klart i denne henseende, og at det ikke er muligt for catalanske hold at spille uden for La Liga, selv hvis vi tillod dem det.

Kombineret med det faktum, at Tebas også er offentligt erklæret Real Madrid-fan, er han selvsagt ikke på god fod med alle catalanere, i særdelshed dem, der holder med FC Barcelona. Gerard Piqués berømte, anklagende pegefinger op mod netop Javier Tebas efter et uafgjort resultat mod Villarreal, hvor dommeren ikke havde hjulpet FC Barcelona, skal netop ses i lyset af frustrationerne over disse udtalelser.

Hverken Tebas eller hans organisation påsætter dommerne, så principielt var gestussen fra Piqué tom, men principiel var den frem for alt..

Nazister og homoseksuelle
Som præsident for La Liga var det et udtryk for en usædvanlig lyst til at blande sig i politiske anliggender, og alle mulige og umulige andre sager. Traditionelt har præsidentembedet i LFP ikke været larmende, og også på den front repræsenterer Tebas en ny stil.

Flere gange har han bragt sig i unåde hos både klubber og fans. Den ene gang endte FC Barcelona med at lægge afstand til Tebas, efter han havde udtalt sig om FC Barcelona-spillernes opførsel i en kamp på Mestalla. Her var jublende Barça-spillere blevet ramt af en vandflaske, og da LFP udstangede bøden til Valencia, understregede Tebas, at ”sådan noget vil man ikke se”, men samtidig tog han afstand fra spillernes ageren. Spillerne, som havde jublet, måske lidt hoverende, men den slags sker nu ganske ofte i intense opgør mellem ligarivaler.

En anden gang var sagen mere alvorlig. Rayo Vallecano-fansene, som er notorisk kendt for deres venstreorienterede aktivisme, demonstrerede i 2016 mod indkøbet af den ukrainske angriber Roman Zozulya. Han var blevet set på et billede med en ukrainsk ultrahøjreorganisation, og det brød de Rayo-fansene sig selvsagt ikke om. Så voldsomt blev presset på Zozulya og klubbens ledelse, at de måtte skille sig af med ham, inden han overhovedet nåede at spille.

Det fik Javier Tebas til at reagere ved at stævne 17 Rayo Vallecano-fans, en beslutning, der trak politiske spor:

- Tebas er gået for vidt. Han har en personlig modvilje mod folket fra Vallecas for deres ideologi, og det som Rayo Vallecanos fans repræsenterer, som ligger meget fjernt fra hans måde at tænke på, lød det således fra Miguel Ardanuy fra det politiske parti Podemos i Madrid.

Javier Tebas svar til ham og til Rayo-fansene var resolut:

- I Rayo ønsker de ikke nazister, hvad så hvis der i morgen er et andet hold, som ikke ønsker homoseksuelle?

Som en mand, der har forsøgt at gå i spidsen af en kampagne for højere tolerance på tribunerne – en kampagne der indledtes, da Depotivo-fanen kendt som Jimmy blev slået ihjel i optakten til en udekamp mod Atlético i 2014 – klinger sådan en kommentar, der, utilsigtet eller ej, sidestiller nazisme med homoseksualitet, ikke godt. Særligt ikke når man har hans politiske fortid klar i bevidstheden, hvilket Rayo-fansene utvivlsomt har.

Økonomisk globalisator og sheikens værste fjende?
Men for klubberne i La Liga vejer Tebas' politiske profil altså ikke højest. Det gør ønsket om at forbedre de spanske fodboldforretninger, der for de flestes vedkommende har lidt i mange år.

Og dermed kommer vi tilbage til det, der har bragt Tebas i offentlighedens søgelys verden over den seneste tid. Ønsket om at skabe finansiel stabilitet i Spanien blev nemlig fulgt af en gulerod til de selvsamme klubber, som er blevet ”ramt” af LFP's krav om økonomisk ansvarlighed, nemlig øgede indtægter til gavn for især klubberne i midten og bunden af La Liga samt i Segunda División. Som nævnt, har hans økonomiske kontrol og det centraliserede salg af tv-rettigheder faktisk vist sig som en umiddelbar succes. Derfor er han også en ganske populær herre i en stor del af de mindre klubber.

Da Serie A for nyligt forsøgte at headhunte ham, satte klubberne sig således sammen for at blive enige om en lønstigning til Tebas, noget et klart flertal støttede op om, med undtagelse af blandt andet Real Madrid, som stadig ikke har tilgivet Tebas, at han frarøvede dem retten til selv at sælge deres tv-rettigheder samt hans undersøgelse af ulovlig stats-/ regionsstøtte til klubberne, som blandt andet involverede Real Madrid.

En af de klubber, der støttede op om Tebas var sjovt nok Rayo Vallecano (og deri ligger en af forklaringerne på, hvorfor Rayo og klubbens fans også befinder sig i en konstant konflikt). De ligesom mange andre klubber ser en vej ud af konstante gældsspekulationer og flirten med konkurs, som har været et aktuelt tema i en lang, lang række spanske klubber i det nye årtusinde.

- Vi skaber afdelinger i mange lande, mens vi har tilrettelægt visse kampe efter nye markeder som Asien og USA. Vores mål er at nærme os Premier League, et forgangseksempel, når det kommer til fodbold som sport og forestilling

Så klar er målsætningen fra Tebas' side, og han er villig til at gå langt for at nå sit mål. Men fans og senest også spillerne mener, at denne konstante higen efter vækst og nye indtjeninger koster deres oplevelse.

Først vil han have dem til at spille på andre tidspunkter, for Espanyol-fansenes vedkommende ofte mandag aften, noget de har demonstreret højlydt imod.

Så vil han straffe klubberne for ikke at have fyldt tribunerne. I det hele taget, men særligt i kameravinklen, så man kan finpudse produktet for fjernseerne. Det er blandt andet gået hårdt ud over Celta Vigo, som har kameraudstyret installeret på den mest populære tribunen hvorfor resten af stadion forekommer halvtomt.

Så tvinger han mere eller mindre klubberne til at leje en flok saudiarabiske spillere, som ikke er i nærheden af at have niveau til at spille i den bedste række, i bytte for saudiarabiske sponsorkroner.

Og sidst men ikke mindst vil han nu spille kampe i USA. De næste 15 år, mindst én kamp om året. I første omgang har han lovet, at maksimalt én kamp om sæsonen vil rykkes til USA de første fem år, og at det er frivilligt for klubberne at deltage. Det har så vist sig, at flere af de små klubber gerne ofrer en hjemmekamp for en tur til USA, og alt peger nu på, at det bliver Girona – FC Barcelona i januar måned, der kommer til at blive spillet i Miami.

Og selvfølgelig har Rayo også meldt sig, hvilket måske kan have noget at gøre med, at deres hjemmebane alligevel er lukket for tiden.

Som kompensation kan Girona-fansene i øvrigt vælge at få tilbagebetalt 40% af deres allerede købte sæsonkort (det mest populære valg ifølge Mundo Deportivo), rejse gratis til Miami på LFP's regning (maks. plads til 1500 tilskuere) eller få en fribillet til udekampen mod FC Barcelona (maks. 5000 stks.). Det har fået en fælles front af fans og spillere til at stå op imod Tebas, som de mener handler henover hovedet på dem, hen over hovedet på det rigtige fodboldspanien, den hvor det lokale hold betyder mere end alt i verden, og hvor man spiser en bocadillo på stadion lørdag aften, inden man tager hjem eller videre ud i byen for at nyde det sene aftensmåltid.

På den anden side forsvarer Tebas en mere jordnær og økonomisk organisk struktur i fodbolden. Det gør han for eksempel ved at arbejde imod tredjeparter i form af rigmænds pludselige indtrængen i klubber som en imagemæssig, politisk eller forretningsdrevet strategi. Det har Peter Lim i Valencia mærket på sin egen krop, da han grundet den økonomiske kontrol, hvor der skal være ligevægt mellem indtægter og udgifter, ikke blot har kunne give Valencia-fansene gaver i form af dyre spillere.

Tebas ser gerne, at UEFA håndterer medlemsklubberne overalt i Europa på samme måde og med hård hånd slår ned på rigmænd, der leger fodboldbosser:

- Det er ikke en personlig kamp, tag ikke fejl, det er en kamp, som europæisk fodbold må imødegå, og jeg skubber på. Når der kommer penge ind i en hvilken som helst økonomisk sektor, skaber det inflation og forårsager, at virksomheder forsvinder, for det er et fiktivt marked. Lad mig komme med et radikalt eksempel: Jeg er multimillionær, og i morgen bygger jeg en forretning ved siden af Carrefour og kalder den Tebasfour, fordi jeg ikke ønsker, at nogen skal betale for kylling eller mælk, for jeg er en rigmand, og jeg vil have, at man anerkender min internationale politiske strategi… Hvad gør jeg? Jeg angriber Carrefour, fordi de arbejder inden for en struktur markeret af efterspørgsel og udbud, og her kommer så en fyr, der er rig og kan forære det hele bort, lød det tidligere i år fra Tebas i El Debate de Hoy, inden han fortsatte:

- Det er, hvad der sker med sheikerne, og hvad der skete med Abramovic i sin tid. Aktuelt har vi to hold i Europa, som er meget farlige i den henseende, PSG og Manchester City. Man ser, hvordan de benytter sig af kneb. Der kommer til at ske ét af to: Enten agerer UEFA, eller også er jeg nødt til at gå til EU. Jeg har allerede sagt, at jeg vil gøre det, hvis ikke UEFA gør noget, og jeg forventer, at de gør noget, for fodboldmarkedet er globalt, talentet er globalt og så kommer der disse sheiker, som det skete med Neymar, og siger ”ham tager jeg”, det er lige meget, hvad han koster.

Dette citat er der formentlig mange fodboldfans, der godt kan vinde sympati for. Også spanske. I en verden, hvor fodbolden i højere og højere grad fjerner sig fra ”almindelige menneskers hverdag” og fra de lokalt forankrede klubber, forsøger Tebas at trække i modsatte retning. På den ene side. På den anden side trækker han netop spansk fodbold længere og længere over i en globaliseret markedsstrategi, og deri er komplekset, der gør Tebas til en omdiskuteret skikkelse.

Kan han lykkes med at skabe en global økonomi omkring La Liga uden at miste alt det, der netop giver La Liga værdi for kernefølgerne, først og fremmest de spanske fans selv, som kommer på stadion og er med til at løfte oplevelsen af spansk fodbold, noget Tebas jo netop også anerkende i sin strategi? Når man tænder for La Liga på tv'et er det ikke blot det bedste fodboldspil i verden, det er også omgivelserne, stadion, fans, pibekoncerter, pres på dommerne og optændte gemytter på tribunerne, man vil se.

Kan det overføres til et NFL-stadion i Miami? Og vil spanierne med tiden acceptere, at deres elskede La Liga bliver kidnappet til USA? Og kan romantiske fodboldfans se sig selv forsvaret mod overinflation og ultraglobalisering af en mand med en fortid i en fascistoid politisk fraktion?

Forandringer i så grundlæggende strukturer som de europæiske fodboldligaer, som i Spaniens tid går langt længere tilbage end landets demokratiske, politiske institutioner, kræver tid og tilvænning, så tiden må vise, om Tebas er forud for udviklingen i en konservativ verden, eller om han har fået indviklet sig i en på forhånd tabt kamp mod de grundlæggende kulturbærere i spansk fodbold.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Hay Liga, det nye hjemsted for fans af La Liga.



Magasin-artikler
Hvor skal Balo hen?
Mario Balotelli er en presset mand i franske Nice. Italieneren og træneren i Nice er efter sigende ikke just gode venner.
Sassuolo, Genoa, Marseille, West Ham? Hvor skal Mario Balotelli hen? Lige pt. er italieneren i Nice, hvor han i denne sæson ikke har været gode venner med klubbens træner Patrick Vieira. I denne sæson har angriberen ikke scoret en eneste gang i de ti kampe, han har fået i Ligue 1.

Muligheden i Marseille opstod i sommer, hvor spilleren, som Indkast tidligere har skrevet, angiveligt kun var et lægetjek fra et skifte, inden Nice pludselig stod i vejen for en tur til sidste sæsons Europa League-finalister. Så opstod der for ikke længe siden rygter om et skifte til Serie A-klubben Genoa. Som Indkast tidligere har skrevet, er Balotelli en mulighed som erstatning for polakken Krzysztof Piatek, der nærmer sig et skifte til AC Milan.

Nu er der så opstået en mulighed for et skifte til en anden Serie A-klub, Sassuolo. Sky Sport skriver i dag, at hullet efter Boateng skal lukkes, og der er Balo blandt favoritterne sammen med Sampdoria-spilleren Gianluca Caprari, der i denne sæson har i nettet fem gange i 16 Serie A-kampe. Sky skriver ligeså, at Nice skulle have tilbudt Balotelli til Sassuolo. Italieneren står efter denne sæson transferfrit, men for Nice og træner Vieira kunne det være en god løsning at lade Balotelli gå i dette vindue.

Samme Sky skriver, at også West Ham skulle have luret Balos situation i det sydfranske. Den seneste tid har rapporter fra England sendt West Hams østrigske mål-mager mod kinesisk fodbold i handel til en værdi af næsten 400 mio. kroner. Balotelli har før spillet i England for både Manchester City og Liverpool. Tidligere i Premier League har italieneren spillet 70 kampe og lavet 21 mål.

Hvor Balotelli skal hen, er ikke sikkert endnu, men det lugter af et skifte væk fra den sydfranske klub, Nice.
Læs hele artiklen
Overblik: De rokerer ved Higuain-skifte
Hvis Gonzalo Higuaín skal til Chelsea, kan et skifte kunne betyde, at en angriber-rokade i hele Europa starter. Indkast har kigget nærmere på hele situationen.
Tidligere har Indkast lavet et overblik over den transfer-kabale Gonzalo Higuains skifte til Chelsea kan medføre. Nye rygter og navne er nu dukket op i sagaen. Derfor har Indkast endnu en gang kigget nærmere på hele situationen.

Det ved vi:
Siden starten af transfervinduet har Gonzalo Higuaín været rygtet mod Chelsea. Pt. befinder Higuaín sig i AC Milan på leje fra Juventus, men angiveligt ønsker spilleren en genforening med sin gamle Napoli-træner, Maurizio Sarri, i Chelsea, hvor italieneren er manager nu. I aften mødes Milan og Juventus i den italienske Supercoppa, der i denne omgang spilles i Saudi-Arabien. Tidligere har italienske medier erfaret, at klubberne efter kampen vil snakke om en mulig handel.

Vi ved også, at den spanske angriber Álvaro Morata kan blive ofret, hvis Higuaín ankommer. Tidligere har Chelsea-assistenten Gianfranco Zola udtalt sig negativt om spanierens attitude, og efter en cup-kamp, hvor Morata blev dobbelt målscorer, forlod spanieren banen uden oprejst pande.

Genoa-målmageren Krzysztof Piatek kan blive en nøgle-figur i en handel, da han angiveligt er Milans ønske-angriber til at tage over.

Det er mulighederne:
Hvis Higuaín skal til Chelsea, skal et regnestykke mellem Milan og Juventus dog gå op. Milan har lånt Higuaín hele sæsonen for 134 mio. kroner, hvoraf milaneserne, hvis Juventus kalder Higuaín tilbage for at sælge til Chelsea, kun har fået halvdelen af varen for sine penge. Tidligere har Juventus-talentet Moise Kean været nævnt som en mulig løsning på problemet, hvor Milan vil have ham for rest-beløbet i lejemålet. Hvis Juventus sælger direkte til Chelsea udenom Milan, kan Juve angiveligt få små 400 mio. kroner for argentineren.

En anden mulighed er, at Milan i stedet for at få Moise Kean af Juventus får rabat af Chelsea på lejesvenden Tiemoué Bakayoko. Det vil betyde, at Milan ikke får penge af Juventus eller en spiller for Higuaín, men derimod sparer pengene hos Chelsea, som så vil overtage Milans aftale med Juventus. Milans købsoption på Bakayoko er 261 mio. kroner. Derfor kan Milan forsøge at fjerne 67 mio. kroner af det beløb, så klubben får franskmanden billigere.

Et tredje scenarie er, at Chelsea i handlen med Juventus bruger Álvaro Morata. De to klubber bytter angriberne lige over, og i stedet for Higuaín vil Milan så få Morata med samme betingelser som Higuain-handlen. Ved en sådan handel vil Milan, skulle betale det resterende beløb for Higuaín til Juventus, men klubben vil få Morata i stedet for.

Spørgsmålet er, om Morata overvejer et skifte til Spanien, hvor Sevilla, Atlético Madrid og FC Barcelona alle er blevet nævnt som mulige nye arbejdsgivere. Hvis Morata tager til Sevilla, kan Higuaín stadig godt skifte til Chelsea. London-klubben vil angiveligt kræve 268 mio. kroner for spanieren. Det er sjovt nok samme beløb, som den Milan-ejede Sevilla-angriber André Silvas købsoption lyder på. Derfor kan et Morata-skifte til den andalusiske klub sende André Silva retur til Milano.

Hvis Morata tager til Atlético Madrid, vil den tidligere AC Milan-angriber Nikola Kalinic ifølge mediet AS være fortid i Madrid-klubben. Angiveligt står enkelte franske og tyrkiske klubber klar i kulissen, hvis det sker. Men måske kan der opstå en plads som angriber i franske Nice.

Hvis Morata vælger en af de to andre spanske klubber, står Milan fortsat uden angriber-løsning. Her kan det blive lidt bizart. Den tidligere AC Milan-angriber Mario Balotelli kan nemlig blive nøglen, hvis Milan vil have sin ønske-angriber. Balo er raget uklar med Nice-træner Patrick Vieira, der angiveligt ønsker italieneren langt væk.

I dag har italienske Tuttosport skrevet, at Mario Balotelli kan være på vej til den italienske havneby Genova, hvor Genoa skulle stå klar. Grunden til en sådan handel er, at Milan angiveligt er i kontakt med Genoas nuværende polske målmager Krzysztof Piatek. Tidligere har flere italienske medier spået i, at milaneserne er klar til at slippe de 300 mio. kroner for den unge polak, som Genoa-ejeren Enrico Preziosi spørger efter. Tidligere er både FC Barcelona og Real Madrid blevet nævnt som interesserede i polakken.

Kan Milan finansiere køb uden lån?
Det er offentligt kendt, at Milan pt. er under Financial Fair Play-restriktioner. Det betyder, at milaneserne har svært ved at betale store summer for spillere, men i stedet prøver at lokke andre klubber til lån med købsoptioner. Tidligere i vinduet har Milan allerede brugt 261 mio. kroner på det brasilianske stortalent Lucas Paqueta, og derfor skal Milan ud og sælge for at kunne finansiere nye spillere.

I dag spår italienske Calciomercato i, at Milan vil give slip på deres tyrkiske tier Hakan Calhanoglu, som angiveligt er på vej tilbage til tysk fodbold og RB Leipzig. Efter sigende kan milaneserne få omkring 164 mio. kroner for midtbanespilleren.

Samtidig med Calhanoglu er også Fabio Borini på vej væk. Borini er længe blevet rygtet til Kina. Seneste udmelding er, at Milan og den kinesiske klub Shenzhen mødes i Saudi-Arabien for at diskutere Borini. Overgangssummen skulle ifølge Calciomercato ligge på et sted mellem 57 og 75 mio. kroner.

Uanset om spillerne sælges eller ej, vil milaneserne angiveligt ikke kunne finansiere køb i dette vindue.

Er det, hvad klubberne og spillerne ønsker?
Det store spørgsmål er om klubberne og spillerne ønsker disse handler. En ting der er helt sikkert, det er, at Chelsea-manager Sarri ønsker Higuaín. Det ligner også mere og mere, at Higuaín godt kunne tænke sig genforeningen med Sarri. I Milano har man i store dele af efteråret ikke været helt tilfredse med Higuaín, der har haft svært ved at finde målet for Milano-klubben.

Morata fra Chelsea ligner en mand, der ønsker et skifte væk fra London. Derfor kan spanieren også profitere stort af en sådan handel. Spørgsmålet er blot om skiftet skal være til hjemlandet Spanien eller til Italien, hvor Morata før har bevist sit værd.

Piatek vil med et skifte til Milan få muligheden for at bevise, at han kan lave mål på en af de store mandskaber i Italien, og derved kan polakken slå sit navn fast som europæisk top-angriber. Tidligere er unge Piatek blevet kaldt ”Den nye Lewandowski”, måske kan et skifte give ham kælenavnet ”Den første Piatek”.

En ting, der er helt sikkert er, at Balotelli ønsker et skifte væk fra Nice, og Kalinic væk fra Atlético, hvis Morata lander i den spanske hovedstadsklub. De to tidligere AC Milan-angribere kan altså blive nøgle-figurer i transfer-kabalen.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Kevin-Prince Boateng – Prins for Suárez
Er der kommer styr på ballademageren, der mens han var i Tottenham købte tre biler, 2000 kasketter, 160 par sko og 20 læderjakker. I nærmeste fremtid skal han shoppe og spille fodbold i Barcelona…
Kevin-Prince Boateng kom til verdenen 6. marts 1987 i Berlin, som søn af en tysk mor og en ghanesisk far. Han startede sin fodboldkarriere i en lokal klub, inden han som syvårig blev hentet til Hertha Berlin. Tingene så lyse ud for den talentfulde midtbanespiller, der repræsenterede alle tyske ungdomslandshold, og som fik Bundesliga-debut som blot 18-årig. Efter en sæson som fast mand i Berlin, hentede Martin Jol ham til Tottenham, men her begyndte tingene imidlertid at gå skævt.

Det startede ellers lovende i London, men ret hurtigt ventede først bænken og senere blot reserverne for Boateng. Allerede inden han rykkede til Tottenham, havde der været historier om manglende disciplin. Han smækkede grundigt med døren i Hertha, og samtidigt var der snak i den tyske presse om, at han ikke længere ville blive udtaget til U21-landsholdet på grund af disciplinære problemer.


Problemer med ballade på
Boateng har senere erkendt, at han ikke håndterede livet som stjerne ret godt - eller rettere – de mange penge som fulgte med den professionelle fodboldkarriere. I London brugte afrikaneren således mere tid på natklubber og shopping – end på træningsbanen. Blandt andet skulle han i London have købt tre biler, 2000 kasketter, 160 par sko og 20 læderjakker.

Det kaotiske liv og reserve-tjansen fik Boateng til i 2009 at skifte London ud med den engelske sydkyst, hvor Portsmouth blev arbejdsgiveren. Her kom karrieren tilbage på rette spor, og Boateng var fast mand gennem hele sæsonen, der godt nok førte til en nedrykning, men som også bød på en FA Cup-finale.

Samtidigt var det dog ikke uden problemer, da Boateng igen centrum for kontrovers, da han først skadede Michael Ballack, så det kostede stjernes VM-deltagelse, og senere brændte et straffespark. Efter kampen, var der snak om at Boatengs tackling var hævn for et tidligere sammenstød med Ballack, men det har han efterfølgende afvist.

Til VM-2010 var der også mange historier om Boateng, da han blandt andet spillede mod sit andet hjemland - Tyskland, og som den første nogensinde overfor sin egen bror Jerome Boateng. Han fik også scoret sit første mål for Ghana, og de var meget tæt på at nå blandt de sidste fire hold ved VM, som det første afrikanske hold nogensinde. Præstationerne på Ghanas midtbane til den slutrunde gjorde, at Boateng blev en eftertragtet spiller, hvilket åbnede op for et skifte til Milan.

I Milano fik Boateng “10-tallet” på ryggen, og han levede op til tilliden, som da han i oktober 2011 blev indskiftet i pausen, og lavede et hattrick i de sidste 45 minutter, så Milan vandt med 4-3. Boateng blev dermed blot den anden spiller i Serie A-historien, der kom ind og scorede et hattrick, men i “Støvle-landet” blev det også til mange røde kort. Således var det Boateng, der i sæsonen 2012-13 havde fået flest røde kort i de store europæiske turneringer, og måske derfor valgte økonomisk-pressede Milan i august 2013 at sælge Boateng til Schalke04.


Fra Las Palmas, Eintracht Frankfurt og Sassuolo til Camp Nou
Opholdet i Schalke04 blev en middelmådig oplevelse og samtidig også starten på en karrierenedgang, der startede til VM-2014. Her blev Boateng, efter han nok engang havde stået overfor sin bror i en VM-kamp, sendt hjem sammen med Sulley Muntari, efter de havde været i et voldsomt skænderi med træner James Kwesi Appiah kort ind inden den altafgørende puljekamp imod Portugal.

Lidt herefter fik han også en karantæne fra Schalke04 for ”dårlig opførelse”, og de to episoder satte gang i en nedadgående karriere. Det bragte Boateng til klubber som Las Palmas, Eintracht Frankfurt og Sassuolo, inden afrikaneren – en smule overraskende – slog fast overfor til Sky Sport:

- Jeg skal til Barcelona!

Ved samme lejlighed var Boateng ikke meget for at tale om sin forkærlighed til Real Madrid, som han tidligere har ytret, at han var fan af.

- I skal ikke stille mig spørgsmål om Real Madrid. Det hører fortiden til, og nu vil jeg være fokuseret på fremtiden i Barcelona. Jeg håber at komme til at score på Bernabéu i det næste ”El Clasico”.

FC Barcelona har lejet Boateng hos Sassuolo med en købsoption på den 31-årige på omkring 60 millioner kroner, og skiftet til den catalonske storklub kommer, efter den offensive spiller i de sidste 3½ sæson, siden han forlod Schalke04, blot har lavet 21 mål.

Forsiden af Barcelona-avisen Mundo havde teksten ”Sorpresa”, som kan oversættes med ”Stor overraskelse”. En af årsagerne til dette overraskende klubskifte kan være, at Barcelona har vurderet, at den 31-årige Luis Suárez skal have nok en afløser. Forinden havde Barça forsøgt at få Álvaro Morata og Carlos Vela, men da det ikke lykkedes fandt de en uventet afløser til den ”skjulte 9'er”.

Klubskiftet kommer ikke mindst, fordi Barcelona solgte Munir til Sevilla og i sommer solgte spillere som Paco Alcacer, Paulinho og Gerard Deulofeu – samt at Andrea Iniesta forlod klubben. Dette banede vejen for Kevin-Prince Boateng – som skal være prins for en af Camp Nou-kongerne… Luis Suárez.

Læs hele artiklen
David de Gea - Den spanske mur
Her følger et portræt af en spanier, der er vokset med opgaven på Old Trafford.
David de Gea er, hvad man kalder for en ægte madrilener. Han er født og opvokset i den spanske hovedstad, og allerede som 13-årig var lykken gjort, da han her fik lov til at forsvare byens farver med en ungdomskontrakt i Atlético Madrid. De Gea gjorde det så godt i klubbens ungdomsrækker, at en debut på førsteholdet efterhånden var uundgåelig. Debuten kom i 2009, og til trods for sin unge alder, så slog de Gea igennem med raketfart. Han stod blændende, hvilket hurtigt resulterede i hæder. I 2009/10-sæsonen spillede de Gea en afgørende rolle, da Atlético Madrid vandt Europa League og den europæiske Super Cup. Ingen var længere i tvivl om, at der fandtes et helt unikt målmandstalent i den spanske hovedstad.

Svær start i United
Rygterne om de Geas enorme talent spredte sig straks til resten af Europa, hvor flere storklubber begyndte at stå i kø med en kontrakt. Efter et bud på næsten 200 millioner kroner var det Manchester United, der i sommeren 2011 endte med at trække det længste strå. Meningen med handlen stod ganske klar. De Gea var blevet købt ind som langtidserstatning for Edwin van der Sar, der netop havde lagt støvlerne på hylden. Det skulle dog langt fra vise sig at blive nogen nem opgave at følge i fodsporene på den legendariske hollænder. I hvert fald blev det i de Geas første sæson i United tydeligt for enhver, at der var lang vej endnu, inden han ville blive klar til at udfylde den enorme arv, som van der Sar havde efterladt sig på Old Trafford. Flere usikre præstationer satte sig på rygraden af den unge spanier, hvorfor den daværende United-manager Sir Alex Ferguson undervejs i sæsonen valgte at sætte danske Anders Lindegaard ind imellem stolperne.

Nu en af verdens bedste målmænd
Der var på alle måder tale om en svær debutsæson for de Gea i United, men som det rigtigt nok hedder sig, så må man først lære at kravle, før man kan gå. Spanierens debutsæson var derfor en del af en større læringsproces, som han siden da har lagt bag sig - ikke mindst takket være Uniteds tidligere målmandstræner Eric Steele, der indtil 2013 var at finde i den røde del af Manchester. Noget af det første som Steele forsøgte at ændre på, var de Geas livsstil.

- Hans første seks måneder var forfærdelige. Et problem var, at han kun vejede 70 kilo. Vi arbejdede med ham både på og uden for banen. Vi ændrede blandt andet på hans livsstil, udtaler Steele ifølge Tipsbladet og fortsætter:

- Han sov to-tre gange om dagen, og han spiste sit hovedmåltid sent om aftenen. Han spiste for mange tacos, så vi tvang nærmest protein-drik i ham efter hver træning. Vi satte ham til at løfte vægte, og det hadede han, Det bruger de ikke så meget i Spanien, men vi måtte opbygge hans styrke.

Noget tyder på, at en ændring af livsstilen var lige, hvad de Gea havde brug for med henblik på at få fuldendt sit talent. I 2012/13-sæsonen kronede han en række flotte præstationer med at få handskerne på Premier League-trofæet, og derefter er det kun gået en vej for spanieren – nemlig opad. De Gea har i fire ud af de sidste fem sæsoner vundet prisen som årets spiller i United, og mon ikke, at han også er storfavorit til at løbe med titlen i indeværende sæson? Han er i hvert fald ikke blevet blevet dårligere med årene. Det måtte Tottenham Hotspur sande i søndagens 0-1-nederlag til United, hvor de Gea leverede hele 11 redninger i anden halvleg. Det var en fænomenal indsats fra den spanske mur, der nu kan kalde sig selv for en af verdens bedste målmænd.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Hvad der kommer til at ske i 2019?
Redaktionen på Indkast.dk kommer her med nogle af mine bud…
1. Manchester City bliver straffet af UEFA for deres ulovlige økonomiske indsprøjtninger og bliver blandt andet udelukket fra Champions League.

2. Lionel Messi stopper på det argentinske landshold. Enten inden eller lige efter Copa América til sommer.

3. Vejles Allan Sousa får flere røde kort, end han laver mål i foråret.

4. FCN sælger Andreas Olsen.

5. Ronaldo bliver topscorer i Serie A-sæsonen 2018/19.

6. VAR bliver en succes i Premier League.

7. De tidligere Premier League-klubber Portsmouth og Sunderland får noget tiltrængt succes.

8. Christian Eriksen får et drømmeskifte til Barcelona

9. Traditionsrige Leeds vender tilbage til Premier League.

10. Skandalebelagte Blackpool får en ny ejer.

11. Nicki Bille kommer i overskrifterne af de forkerte grunde.

12. Ajax kommer til at sælge voldsomt ud – nok engang – på deres hold, og spillere som Matthijs De Ligt og Frenkie De Jong forlader klubben for gigantiske summer.

13. Arsène Wenger bliver igen træner.

14. Liverpool vinder et trofæ.

15. Real Madrid slutter historisk langt fra Barcelona.

16. Alexander Zoringer bliver fyret i Brøndby.

17. FIFA bestemmer sig for at udvide VM-slutrunden til 48 hold.

18. Inter sælger Mauro Icardi for mange penge…

19. Bournemouth sælger Callum Wilson.

20. Palermo vender tilbage til Serie A.

21. Eden Hazard skifter til Real Madrid, som også henter David De Gea i Manchester United.

22. Manchester United kvalificerer sig ikke til Champions League, og på trods af rimelig gode resultater fortsætter Ole Gunnar Solskjær ikke i klubben. I stedet kommer der et af Europas største trænernavne til klubben.

23. Lionel Messi og Luis Suárez slutter på de to øverste pladser på La Ligas topscorer-liste.

24. Jose Mourinho bliver træner for en underpræsterende klub.

25. Niko Kovac bliver fyret i Bayern München, selvom de bliver en del af en uhyggelig spændende kamp om det tyske mesterskab.

26. Newcastle skifter ejer.

27. Huddersfield, Fulham og Cardiff rykker ud af Premier League.

28. Vendsyssel rykker ud af Superligaen.

29. Isco kommer til Premier League.

30. Arjen Robben stopper i Bayern München til sommer og tager derefter til MLS.

31. Robert Skov bliver solgt for det største beløb i Superligaen i nyere tid hvis ikke det største nogensinde.
Læs hele lederen
2018 - sådan husker Indkast.dk det
Redaktionen har samlet nogle minder...
- Mohamed Salahs mange mål.

- Tottenham brugte ingen penge i transfervinduet.

- Alexander Zoringers latterlige opførelse.

- At Steven Gerrard og Frank Lampard blev managere.

- Neymars film til VM.

- Adios Andres Iniesta.

- Den skandalebelagte og tåbelige Nicki Bille.

- Özil og Erdogang.

- Det gigantiske talent Andreas Skov Olsen.

- Monaco… som solgte et storhold.

- Arsenal vs. Tottenham: 4-2

- Jose Mourinhos vanvittige tredje sæson i United.

- Kjartan Finnbogasons mål, der kostede Brøndby guldet.

- Ronaldos skifte til Juventus.

- FCM's overraskende mesterskab.

- Den voldelige Nicklas Bendtner.

- Landsholdskonflikten.

- Lopeteguis fald i Real Madrid.

- Gareth Bales flotte mål i Champions League-finalen.

- Nicolai Jørgensens straffespark.

- Arsène Wenger sagde ”Au Revoir”.

- VAR

- Kroatiens overraskende plads i VM-finalen.

- Robert Skovs op- og nedture med et gyldent venstreben.

- Manchester Citys vanvittige styrke i Premier League.

- Kylian Mbappé brød igennem på verdensscenen.

- Superclasico i Madrid.

- Efter flere års dominans af Messi og Ronaldo blev Luka Modrić verdens bedste.

- For første gang i syv år holder Bayern München ikke julepause på førstepladsen i Bundesligaen.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Arsenal-spillere tager stoffer Vanvittige Boca Juniors Artikel ikon Alternativ forældrehjælp Artikel ikon Wenger afviser AC Milan Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Ederson afslører hemmelighed bag udspark Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon - Nosser og bevare roen Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 7: Flest mål siden 2000 Top 5: Flest penge brugt på transfers Artikel ikon Bundesligaen slår Premier League Artikel ikon Top 5: Dyreste engelske teenagers Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Nr. 1 juleaften – hvordan sluttede det? Solskjær og United-målene Artikel ikon City 2008 vs. 2018 Artikel ikon Historisk PL-topstrid Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Medie: Lerager et transferemne i Serie A Onsdagens engelske rygter Artikel ikon Sky: Milan køber Higuain-afløser Artikel ikon Sender PSG tidl. Real-kant til Serie A? Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Christian Pulisic
Vidste du om ... Ole Gunnar Solskjær Artikel ikon Vidste du om ... Mario Gomez Artikel ikon Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Statistik: Afrikanere i Barça Overblik: Liverpools 1000 PL-mål Artikel ikon 20 statistikker fra 23. PL-runde Artikel ikon Salah – den fjerde hurtigste Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Arsenal - Chelsea Optakt: Tottenham - Man. United Artikel ikon Optakt: Liverpool - Arsenal Artikel ikon Optakt: Liverpool - Newcastle Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Liverpool - Palace Startopstillinger: Tottenham - United Artikel ikon Startopstilling: West Ham - Arsenal Artikel ikon Startopstillinger: Tottenham - Chelsea Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Manchester City vandt uden at imponere Selvmål i første “Harry Pain-kamp” Artikel ikon City sender danskerklub imod afgrunden Artikel ikon Arsenal tilbage i topstriden efter sejr Artikel ikon Se flere