Lederen skriver: Debatten i Danmark om flygtninge er blevet meget hårdere i retorikken, hvilket også er flyttet ud på de danske fodboldstadions.
Under Premier League-topkampen mellem Chelsea og Manchester City hævdede City-spilleren og den engelske landsholdsspiller Raheem Sterling, at han blev udsat for racistiske tilråb. Situationen stammede fra det tidspunkt, hvor det vedhæftede billede er taget, og siden har Chelsea slået fast, at de vil undersøge sagen nærmere.
- Vi er klar over, at en video cirkulerer online, hvor det hævdes, at der bliver råbt racistiske udtalelser mod en spiller på Stamford Bridge stadion lørdag. Vi vil gennemgå videomaterialet for at afgøre, hvorvidt en lovovertrædelse er sket, skulle Chelsea ifølge Ritzau have meldt ud.
Men er det nu også så galt? Er der måske nogle læsere, der tænker… jah – det er meget alvorligt at komme med racistiske udtalelser eller råb imod andre. Problemerne i den forbindelse er blot, at det fremkommer oftere og oftere på fodboldstadions. Er man en flittig stadionbesøger, kan man ofte høre racistiske ytringer, og det må siges at være et stigende problem. Men hvordan og hvorfor er der kommet mere racisme omkring fodboldkampe?
Bananskrald, Cyrille Regis og Okore
Igennem mange år har UEFA forsøgt med kampagner at sige ”No to racism”, men i året, hvor en fodboldforkæmper for ”mørke spillere” Cyrille Regis døde, er problemet ikke blevet mindre. I forrige spillerunde blev der smidt en bananskald efter Arsenal-spilleren Pierre-Emerick Aubameyang, hvilket der også tidligere er blevet gjort på Aalborg-stadion. Her har den tidligere landsholdsspiller Jores Okore tidligere beskyldt dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt for at være racist.
Så racisme er ikke blevet ”sparket ud” af fodbolden, og alene i sidste sæson blev der indgivet 520 rapporter om racisme i engelsk fodbold, hvilket var betydelig mere end den forgangne sæson – så tallene dokumenterer en stigning.
Så imens den politiske linje rundt om i Europa bliver mere og mere fremmedfjendsk, så er dette også kommet ud på de europæiske fodboldstadions. Kan dette stigende problem i vores hjemmelige andedam skyldes, at de højreorienterede partier ønsker grænsekontrol og at sende flygtninge ud på øen Lindholm. Altså er debatten i Danmark om flygtninge blevet hårdere i retorikken, og er den flyttet ud på de danske fodboldstadions. Der findes masser af eksempler på dette – ikke blot i Danmark, men også i Serie A, hvor mange af hovedstadsklubben Lazios fans skulle være fascister – ligesom mange nynazister er begyndt at dukke op på især svenske og tyske stadions.
Dette er alvorligt, og der skal naturligvis handles meget kraftigt på dette, sådan at Raheem Sterling – som den ene dag er en helt på det engelske landshold – men den næste blev lagt for had, fordi han besidder et unikt talent, tager en anden fodboldtrøje på og dermed bliver modstander til ens favorithold. Kigger man nærmere på billederne fra hændelsen, er det tydeligt, at der ikke er tale om drengestreger, men derimod midaldrende Chelsea-fans, som ellers ikke har et specielt belastet renommé i England.
Nordjysk folkesanger og det barske England
Den folkekære Niels Hausgaard har engang sagt, at ting ikke bliver mere rigtige, selvom man siger dem mange gange. Gad vide, om disse Chelsea-fans hver weekend står og råber racistiske udtryk efter modstandernes farvede spillere, og de mange gentagelser ender op med – i deres verden – at legalisere det.
Ian Wright – som selv har været en mørk spiller i den bedste engelske fodboldrække – frygter, at kulturen fra 1970 og 80'erne er på vej tilbage. I engelsk fodbold har der altid været masser af følelser, raseri og højspænding. Derudover er England et ”barskt” land, hvilket også kan påvirke de hårde udmeldinger, og noget kunne også tyde på, at episoden ikke er unik.
For der var ingen reaktion fra tilskuerne omkring de råbende fans, og tv-billeder viste endvidere, at en sort sikkerhedsvagt grinte af de racistiske tilråb, som man ikke behøver at være mundaflæser for at forstå. Der var mange, der forsøgte at mundaflæse i 2011, da Manchester United-spilleren Patrice Evra beskyldte Liverpools Luis Suárez for racisme. Efter episoden med Sterling spurgte Evra på Twitter:
- Hvordan kan dette ske i 2018?
Meget rammende spørgsmål ligesom Cyrille Regis kommentar, da han tørt slog fast:
- Lad mig aldrig komme ned på deres niveau.
Men hvad skal man gøre for at stoppe dette? Tidligere har det været nævnt, at personalet omkring fodboldkampene i langt større grad skulle reagere, hvis de hørte nogle racistiske råb. Det har ikke været praktiseret og er næppe løsningen, men hvad er så?
Den eneste løsning er ualmindelig svær, men sådan er det ofte med livets store dilemmaer. Løsningen er en holdningsændring, for fodbolden afspejler samfundet, og så længe Europa bliver mere højreorienteret, så vil stemningen på de europæiske stadions også blive det…
Læs hele lederen
Indkast.dk kigger nærmere på ”Verdens største fodboldkamp”…
Inden det første opgør i Libertadores-finalen 2018 blev de to modstandere enige om noget underligt… De to hold ønskede, at når de to kampe skulle spilles, var det uden udebanetilskuere. Altså kun hjemmeholdets tilskuere til afslutningen på turneringen, der svarer til Champions League. Årsagen til, at holdene blev enige om, at kampene skulle spilles uden modstandernes tilskuere, var ligetil – kampen stod nemlig imellem Boca Juniors og River Plate...
Opgøret imellem de to Buenos Aires-klubber er blevet omdøbt til ”Superclasico”, og den er mange gange blevet kåret til den mest forhadte fodboldkamp i verden, hvilket ikke siger så lidt. For pak bare Olympiaskos vs. Panathinakos, Dortmund vs. Schalke, Milan vs. Inter, Celtic vs. Rangers, Flamengo vs. Fluminese eller Barcelona vs. Real Madrid væk. Det argentinske opgør er størst… og smid deroveni, at de i 2018 spillede om det eftertragtede Libertadores-trofæ, så der er tale om et opgør uden nogen sammenligning – og opgørene levede også op til dette.
Aldrig før i turneringens 58 år har de to rivaler mødt hinanden i finalen, så kampen var et opgør om langt mere end fodbold. Kampene lagde gaderne øde i Buenos Aires jah… faktisk i hele Argentina og endda i store dele af Sydamerika. Hele 2.000 forskellige medier har forsøgt at komme ind til kampene, selvom der end ikke er plads til en tiendedel.
Op til kampene var der gigantiske forventninger om et stort drama, og det hele blev historisk grotesk samt vanvittigt. For dårligt vejr, en bombaderet bus, tåregas og glasskår afholdt spillerne fra at kunne deltage. Derudover flyttede opgøret verdensdel - til Madrid. Her sikrede River Plate sig en historisk 3-1-sejr, og dermed kunne de rejse sig efter den triste nedrykning i 2011.
Los Milonrois faldt sammen
Pudsigt nok blev begge klubber skabt af italienske immigranter, men ellers har de ikke ret meget tilfælles. For tidligt i klubhistorien flyttede River Plate til et langt mere økonomisk attraktivt område af storbyen, og derfor har de fået øgenavnet ”Los Milonrios” – millionærene...
River Plate har også det største stadion – El Monumental – der har plads til 25.000 mere end på Boca Juniors La Bomboenra, hvor der ”kun” kan være 50.000. Men River har været helt nede ved vende.
I sommeren 2011 rykkede de ud af den bedste argentinske fodboldrække for første gang i 110 år. Dette frembragte voldsomme reaktioner, hvor blandt andet 25 betjente blev hårdt såret. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at River Plate-fansene er en helt anden støbning end mange andre, og at klubben har stolte og mange traditioner. Som da de i 1950'erne havde 13 mand udtaget til det argentinske landshold – altså deres udskiftningsspillere var bedre end resten.
Gallardo blev til ”El Muneco”
I forhold til den meget berømte nedrykning skulle klubbens præsident have beskyttelse af flere livvagter i døgndrift i de efterfølgende år, selvom der i 2013 startede voldsomme ændringer i klubben. Rodolfo D'Onofrio blev valgt til præsident og store dele af den sportslige sektor blev uddelt til klublegenderne – Enzo Francesoli og Norberto Alonso. Derudover blev Marcelo Gallardo udnævnt til træner, og sidenhen er han blevet kaldet ”Rivers Pep Guardiola”.
Derudover fik Gallardo øgenavnet ”El Muneco”, der kan oversættes med klubbens kransekagefigur, da han blandt andet har levet hele livet i River Plate. Han voksede op på klubbens akademi, var med i alle sejrene i 90'erne og udviklede sig meget som træner blandt andet lidt i samme stil med sin tidligere holdkammerater og nuværende Atlético Madrid-træner Diego Simeone.
På bare fire år gik River fra nedrykning til at blive sydamerikanske mestre, og de efterfølgende fem sæsoner vandt de flere trofæer, end de havde gjort tyve år forinden. Så revolutionen af klubben, som Marcelo Gallardo havde lavet, hjalp. Der blev indført tre g'er – ganar, gustar og golear, som kan oversættes med sejr, glæde og lave mange mål.
Dette har bragt dem fra nedrykning til finalen imod Boca Juniors, men ikke uden ballade, som da Superclasico-opgøret blev afbrudt, da Boca-fansene smed peberspray på River Plate-spillerne. Efterfølgende var flere af spillerne i lange behandlinger, og Boca blev taberdømt.
En kamp man skal opleve, inden man dør…
I forhold til trofæer har River Plate også et lille overtag, da de har vundet 36 argentinske mesterskaber, hvilket er tre mere end Boca Juniors. Tre gange tidligere har de to hold mødt hinanden i Libertadores, men altså aldrig i finalen. Omkring årtusindeskiftet slog Boca rivalerne i kvartfinalen, hvilket også gentog sig fire år senere efter straffesparkskonkurrence. I 2015 mødte holdene hinanden i gruppespillet.
I den nuværende trup har Boca Juniors flere argentinske spillere med fortid i Europa som Fernando Gago, Carlos Tévez og Mauro Zarata – men det er langt fra de eneste store fodboldnavne, der har været i klubben. Diego Maradona og Riquelme har fået store dele af deres fodboldopdragelse hos Boca Juniors, som af mange betragtes som ”arbejderklubben” i den argentinske storby overfor de mere velhavende - fra River Plate.
Boca-fansene bliver kaldt for ”Los Xeneizes”, da klubben blev skabt af immigranter fra Genoa, og de har et rygte om at være lidt mere vilde og helhjertede end River Plate-fansene. Der findes også flest Boca-fans… blandt andet den kendte Mary Esher Duffau, som der tidligere har været lavet en film om, og da den 74-årige dame døde i 2008, var der et minuts stilhed inden deres kamp imod Cruzeiro. Filmen om Mary Esher Duffau handlede om hendes hårde liv blandt andet som Boca-fan. Gad vide, hvordan hun ville have oplevet Superclasico 2018? Da Boca Juniors med to mand i undertal ramte stolpen i overtiden ved stillingen 2-1 til River.
Tidligere har den engelske avis The Observer slået fast, at det at se kampen imellem Boca og River var nr. 1 på listen over 50 sportskampe, som man skal opleve, inden man dør… Dette mente de ca. 2.000 fans, der var rejst til Madrid for at overvære kampen, selvom de ikke havde fået fri fra arbejde. De måtte se den fodboldkamp – dette Superclasico, som, mange mener, var den største fodboldkamp nogensinde.
Læs hele lederen
