Sky: Chelsea fyrer Conte

Af Daniel Pantic

2018-07-12
Sky: Chelsea fyrer Conte

Ifølge Sky Sports Italy har Chelsea fyret Antonio Conte.

Det har længe lignet, at Antonio Conte skulle blive fyret fra Chelsea FC, og ifølge Sky Sports er det sket. Rygterne har længe svirret, om, at en anden italiener skulle tage over. Det ligner, at Maurizio Sarri skal være den nye manager i Chelsea.

Der har længe været problemer mellem flere nøglespillere og Antonio Conte, hvor blandt andet Eden Hazard har ytret sin utilfredshed om den italienske manager.

48-årige Conte overtog managerposten i London-klubben for to år siden, hvor han i sin første sæson førte klubben frem til et mesterskab. Sidste sæson gik knap så godt, hvor Chelsea endte på en femteplads.



City vs. United - anno 2018

Zabaleta har ondt af United-angribere

Ince kritiserer Uniteds indkøb

- Liverpool-fans vil holde med United

Sky-eksperter forudser Manchester-derby

Mourinho: Det er i Uniteds DNA

Pep vs. Jose

Top 6: Mourinhos bedste chanceskabere

Citys største indkøb

Ilden José og isen Pep mødes – igen

Optakt: Man. City - Man. United

Juan Mata - Uniteds nye frisparkskonge

- Mourinho lærte taktik i Italien

Fred: Jeg valgte United over City

Mourinho: Juve-fans hånede mig

United hentede sen sejr mod Juventus

Komiske fejl i City-sejr

Zlatan: Det er altid Pogbas skyld

Guardiola: Penge ikke grund til succes

Morgendagens stjerner i United

Red man walking

Magasin-artikler
Hadets kamp i Istanbul
Indkast.dk har kigget nærmere på et af de mest forhadte opgør i fodboldverdenen. Kampen har næsten en tradition for vold, provokationer og masser ballade – både på og udenfor banen.
Fredag aften blev der spillet en af de mest vanvittige fodboldkampe i verden imellem rivalerne – Galatasaray og Fenerhahce. Tidligere har de to tyrkiske klubber spillet nogle meget dramatiske opgør – versionen i efteråret 2018 var ingen undtagelse.

Kort efter kampen uddelte dommer Firat Aydinus tre røde kort efter gigantisk ballade efter opgøret, som sluttede 2-2. Lige efter kampen var fløjtet af, startede der en voldsom ballade, og over 30 spillere og trænere deltog i tumulten på banen. Se noget af den her:



Galatasarays Badou Ndiaye og Fenerbahce-spillerne Jailson og Roberto Soldado fik et rødt kort og står til lange karantæner, men det var langt fra eneste gang, at Istanbul-derbyet har været dramatisk.

Kort efter årtusindeskiftet vandt Fenerbahce med hele 6-0 over Galatasaray, selvom holdets store profil – argentinske Arial Ortega – var blevet udvist, og i underlal fik Fenerbahce lavet tre mål. Kort tid efter spillede holdene 2-2 på Galatasarays hjemmebane i en kamp, hvor var 71.334 tilskuere til kampen, hvilket stadigvæk er tilskuerrekord i tyrkisk fodbold. Værste opgør var dog i 1934, hvor kampen blev afbrudt, efter der havde været et voldsomt slagsmål imellem spillerne. Siden det opgør har der været et gigantisk had imellem klubberne.


Flaget i midtercirklen
Fredagens kamp var møde nr. 388 imellem de to rivaler, som ”Fener” har vundet flest af… hele 146 gange, mens Galatasaray har vundet 123 kampe. Det er faktisk lidt underligt, da Galatasaray af mange bliver betragtet som den største klub. Det er de også, hvis man kigger i den nuværende stilling i tyrkisk fodbold.

Galatasaray blev grundlagt i 1905 af studenter, og det belærte har i nogle perioder været hæftet ved ”Gala”, mens Fenerbahce ofte bliver drillet med deres tilknytning til det asiatiske Tyrkiet. En ting har de to klubberne dog til fælles… de vinder ofte det tyrkiske mesterskab. Den tyrkiske Super Lig har kun haft fem forskellige vindere, som er fordelt således:

Galatasaray: 21
Fenerbahce: 19
Besiktas: 15
Trabzonspor: 6
Bursaspor: 1

Udover flest mesterskaber så har Galatasaray også vundet en europæisk titel, da de vandt UEFA-cuppen i år 2000 – i København over Arsenal.

Fire år før den triumf kom der en af de mere bizarre hændelser i hadet imellem de to klubber, da Galatasaray-træner Graeme Souness løb ind på Fenerbahces hjemmebane – Sukru Saracoglu – og plantede et Galatasaray-flag i midtercirklen.

Skottens provokation skabte voldsom ballade blandt tilskuerne og delte befolkningen i Istanbul. Enten var Souness en helt eller en ærkerival. Præcis samme følelse som mange havde efter fredagens opgør på Türk Telekom Stadium…

Læs hele artiklen
Mirakelklub efterladt i dyb sorg
Uha – hvordan skal Leicester City kommer videre efter denne tragiske ulykke?
For otte år siden købte Vichai Strivaddhanaprabha (VS) den engelske fodboldklub Leicester af Milan Mandaric, efter den thailandske rigmand igennem et langt liv havde været fan af klubben og byen. Det liv fik en brat afslutning lørdag aften, hvor VS styrtede ned med en helikopter på en parkringsplads nær stadion, efter den 60-årige klubejer havde set hjemmeholdet spille 1-1 imod West Ham.

Nyheden ramte kort tid efter hele verden, og blandt andet måtte den tidligere Leicester-spiller og studievært Gary Lineker i det unikke fodboldprogram ”Match of the Day” fortælle om den tragiske helikopter-ulykke, som Linekers ven var en del af. I timerne, der fulgte, gav det et krystalklart billede af, hvilken stor personlighed, der var omkommet, og straks blev dagen omdøbt til den ”sorteste dag i Leicesters historie”. Men hvem var denne lille altid smilende samt sky mand?

Efter uheldet er der kommet massevis af historier, der beskriver en klubejer med hjertet på det rigtige sted. For spillerne har gigantisk respekt for denne ydmyg mand – og måske var det også derfor, at flere spillere er blevet overraskende længe i Leicester. For mange af de største Premier League-klubber havde større lønchecks klar til f.eks. Jamie Vardy, men han afviste dem alle efter mesterskabssæsonen, og i stedet underskrev han en ny kontrakt med Premier League-mestrene og inviterede efterfølgende chefen med til sit bryllup. I sommer afviste Harry Maguire selveste Manchester United og valgte i stedet at forlænge kontrakten med Leicester, og når man læser Kasper Schmeichels Facebook-opdatering efter dødsfaldet, giver det et billede af en anderledes klubleder, der mere handlede ud fra hjertet end fra økonomien. Den danske landsholdsspiller skrev blandt andet:

- Jeg kan ikke tro, at dette sker. Jeg er totalt knust og ødelagt. Jeg kan ikke tro, hvad jeg så i går aftes. Det synes så uvirkeligt. Det er svært at beskrive med ord, hvor meget du har betydet for denne fodboldklub og for byen Leicester. Vi ved alle, hvor meget du og din familie har investeret i klubben. Det betyder dog meget mere end det. Du bekymrede dig så meget – ikke kun for klubben, men for hele lokalsamfundet. Dine endeløse bidrag til Leicesters hospitaler og velgørenhed vil ikke blive glemt. Du gik forrest på alle måder. Jeg har aldrig mødt en mand som dig. Så hårdtarbejdende, så dedikeret, så passioneret, så venlig og så ekstremt generøs. Du havde tid til alle. Du rørte alle. Det betød ikke noget, hvem det var, du havde altid tid til dem. Jeg har altid beundret dig som leder, som far og som mand.

- Da du hentede mig til klubben i 2011 sagde du, at vi ville spille Champions League-fodbold inden for seks år, og at vi ville udrette store ting. Du inspirerede mig, og jeg troede på dig. Du fik mig til at føle, at intet var umuligt. Uden dig og din familie, ville intet af dette, alt hvad vi klarere sammen, være sket. Du gav mig oplevelser, som kun er forbeholdt fantasien. Du fik bogstavelig talt mine drømme til at gå i opfyldelse. Jeg er mest af alt stolt af at have været en del af din vision. Det miljø, som du skabte. Denne klub og denne by er én stor familie. Det er alt sammen din fortjeneste. Derfor er jeg dig dybt taknemmelig. Jeg er taknemmelig for at have kendt dig, for at have udviklet så tæt et forhold til dig og din fantastiske familie, for alle de private øjeblikket og for alle de oplevelser, jeg har haft med dig. Det knuser mit hjerte at vide, at jeg aldrig vil se dig i omklædningsrummet igen, når jeg kom tidligt ind fra opvarmningen for at snakke om alting og ingenting. Det knuser mit hjerte, at du ikke vil være der og grine med drengene og se dit smittende smil og entusiasme, som smittede af på enhver, du kom i kontakt med.

- Nu har vi et ansvar som klub, som spillere og fans til at ære dig. Vi vil fortsætte med at være den familie, du skabte. Vi vil holde sammen og støtte dem, som stod dig nærmest i denne forfærdelige tid. Du havde en vision for denne klub, du ønskede det bedste for os. Der var absolut ikke noget, du ikke ville gøre for os. Du var så passioneret. Vi må ære dit minde ved at levere på banen, hvilket du altid ønskede. Vi vil fortsat være den tætte familie, du byggede op. Du kommer aldrig til at vide, hvor meget du betydede for mig og min familie. Jeg er oprigtig beæret og privilegeret over at have været en lille del af dit liv.

Brutal læsning og Schmeichel fulgte op til minde højtidligheden på King Power, hvor den danske målmand havde en stor rolle overfor den sørgende familie i forhold til de andre spillere. Fodboldbossen var meget tæt på spillerne og Schmeichels beskrivelse er flere kommet med, og det står i skrigende kontrast til, hvordan andre udenlandske klubejer bliver betragtet i Premier League.

Dette er kommet endnu mere frem efter ulykken, men derudover er mesterskabet til Leicester også blev hevet frem. For at VS skulle dø tæt på stadionet King Power så kort tid efter mesterskabet, gør det bare endnu mere eventyrligt.


Tiden stod stille i kontra-holdet Leicester
Den anerkendte engelske fodboldskribent Jonathan Wilson mente, at ikke siden Englands 3-6-nederlag til Ungarn havde der været så overraskende fodboldresultat i England, som da Leicester blev mester. At bookmakerne inden sæsonen gav odds 5.000, bekræfter også den tese. Men det var ikke kun mesterskabet, der var totalt overraskende, for det var måden, som det blev vundet på også.

Leicester blev faktisk mester uden at have bolden – slog føromtalte Lineker fast efter nok et kontra-mål af Leicester. Sæsonen forinden havde Leicester med stort besvær og blandt andet syv kampe uden nederlag undgået at rykke ud af Premier League, selvom de lå på sidstepladsen til jul. Dette er kun sket tre gange før i Premier Leagues historien, og det gør jo mesterskabssæsonen endnu smukkere og VS' aktion i klubben til noget historisk unikt.

Det kunne minde om Brian Gloughs præstation med Nottingham Forrest i 1978, hvor oprykkerne blev engelske mestre. Leicesters bedrift er bare større, da det skete i en periode af engelsk fodbold, hvor de største klubber – som Chelsea og Manchester City – brugte gigantiske summer på nye spillere. Alt dette står i historiebøgerne, og det vil VS også komme til at gøre – ikke mindst taget i betragtning, at han rejste tværs over jorden for at hjælpe hele byen – Leicester – i et område af England, hvor der ikke er for meget at være begejstret over. Dødsfaldet er den største tragedie i klubben fra 1884's historie, og sorgen har været hårdtslående.

Leicester rykkede op i Premier League i 2014 og blev mestre to år senere, men efter dette mirakel kommer der nu en sørgeperiode, efter en Agusta Westland AW169 styrkede ned ved siden af Leicesters hjemmebane. For på den aften, hvor urene på King Power skulle stilles tilbage, gik tiden i stå, og Leicesters eventyr blev til et mareridt…
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Jacob Bruun-Larsen - fremtidens mand
Efter et lejeophold i Stuttgart uden meget spilletid, var der mange der tvivlede på Jacob Bruun-Larsens fremtid i Dortmund. Den unge dansker har dog lukket munden på kritikerne denne sæson.
I en alder af blot 16 år skiftede Jacob Bruun-Larsen fra Lyngby til Dortmund. Kantspilleren blev i sin tid regnet som et stort talent, og i Dortmund har man altid regnet med, at den unge dansker ville slå igennem på klubbens førstehold.

På Dortmunds ungdomshold gik det da også strygende efter ankomsten, hvor Bruun-Larsen bombede mål ind for klubbens U19-hold. Dog blev det ikke til mange minutter for Dortmunds Bundesliga-mandskab, hvorfor Bruun-Larsen i januar 2018 blev udlejet til Stuttgart, hvor man satsede på, at danskeren kunne få spilletid og værdifuld erfaring med sig.

Den halve sæson i Stuttgart blev ikke som man havde kunnet håbe, og det kun blev til fire optrædener og én startplads i den bedste tyske række. I mellemtiden ansatte Dortmund Lucien Favre som deres nye træner, og det blev vendepunktet for Bruun-Larsen. Favre er kendt for at give unge spillere chancen, og Bruun Larsen er sammen med bl.a. Jadon Sancho en af de unge spillere, som træneren har givet chancen i år.

Her har den 20-årige dansker formået at gribe chancen, da han har scoret og lagt op til mål i både Bundesligaen og Champions League. Bruun-Larsen ser ud til at have en lys fremtid foran sig, hvis han formår at holde sig indenfor varmen i Dortmund, som lige nu ligger nummer et i den bedste tyske række.

Bundesliga.com har i øvrigt sammenlignet Bruun-Larsen med ingen ringere end Marco Reus, da begge spillere er gode med bolden, har fart, målnæse og er effektive all-round-spillere. Om Jacob Bruun-Larsen bliver lige så god som Reus vil tiden vise, men banen er hvert fald kridtet op for den unge dansker.

Læs hele artiklen
Paco Alcacer - fra flop til top
Paco Alcácer scorer mål på samlebånd for Dortmund, og er lige nu på toppen af sin karriere. Succesen udeblev dog i Barcelona, og spørgsmålet er, hvorfor spanieren nu lige pludselig viser storform?
FC Barcelona hentede tilbage i 2016 Paco Alcácer fra ligakonkurrenterne Valencia. Barcelona havde hele det transfervindue ledt efter en angriber, der ville acceptere rollen som reserve for den stærke MSN-trio, der var i klubben på daværende tidspunkt. Efter en lang kamp og med en lang række navne i kikkerten faldt valget på Paco Alcácer, der på daværende tidspunkt var anfører i Valencia og havde scoret 13 mål i den foregående La Liga sæson.

Paco accepterede hurtigt rollen som reserve-angriber. Han skulle bruges som et alternativ til MSN-trioen, når de havde brug for en pause eller var skadet. Derfor var det også beskedent med succes Paco fik i sin første sæson for Barcelona, netop fordi MSN-trioen var altdominerende. Messi, Suárez og Neymar bombede over 100 mål tilsammen i Pacos første sæson i Barcelona, og derfor var der ikke mange chancer, som han fik i Barcelona-angrebet.


I Suárez' skygge
Efter Neymars noget overraskende skifte til PSG i sommeren 2017, samt en Luis Suárez ude af form, jamen så stod døren lige pludselig åben for mere spilletid til Paco Alcácer. Men angriberen formåede aldrig for alvor at gribe chancen. Først og fremmest fordi, at han altid befandt dig i Luis Suaréz' skygge.

Selvom Suárez ikke altid viste storform, så var han altid foran Paco i køen. Han er vigtig for Messi. Deres samarbejde og venskab på og udenfor banen, er utrolig vigtig for deres indbyrdes relationer på banen. Derfor blev Paco oftest skiftet ind i anden halvleg, men han fik aldrig rigtig gang i målscoringen. Suárez fik mere og mere spilletid, på trods af dårlig form og scoringskrise, og det lukkede nærmest helt ned for Pacos chancer for at slå igennem i den catalanske storklub.

I slutningen af sin Barcelona-karriere var Paco 5. eller 6. valg i angrebet. Når Suárez eller Messi skulle spares, blev der kigget andre veje end Paco. Op til starten af denne sæson blev Munir også foretrukket fremfor Alcácer, og det blev til sidst for meget for Paco, der efter 15 mål i 50 kampe for Barcelona, søgte nye græsgange. Målene og succesen udeblev i Barcelona, hvorfra Alcácer aldrig for alvor greb chancen, og derfor kan beskrives som et flop.


En ny chance
Den 25-årige spanske angriber, Paco Alcácer, blev i de sidste dage af sommerens transfervindue udlejet fra FC Barcelona til Dortmund i den tyske Bundesliga. Her har spanieren fået en ny chance for at bevise sig værd.

Succesen og tilliden er da også kommet i Dortmund, hvorfra spanieren har scoret mål på samlebånd for den tyske traditionsklub, hvilket har gjort ham til én af Europas varmeste angribere for øjeblikket. Succesen i Dortmund kastede også for nyligt en udtagelse til det spanske landshold af sig, og spanieren kvitterede for tilliden ved at score tre mål i to kampe for det spanske landshold.

Paco har dermed fundet fodbold lykken i Dortmund. En lykke han ikke fandt i Barcelona. Spanieren må nok erkende, at skiftet til Barcelona var på for høj en hylde og hans manglende niveau fra en rigtig storklub var udslagsgivende for, at succesen ikke kom i Barcelona.

Paco befinder sig derfor nu på sin rigtige hylde i Dortmund, der er en stor klub efter tyske standarder, men ikke på samme måde som FC Barcelona.

Derfor er Paco Alcácer også lige nu på toppen af sin karriere, og med sin forholdsvis unge alder, har han helt klart stadig potentialet til at blive en dygtig angriber, hvis bare han får muligheden. En mulighed han ikke fik i Barça, og derfor blev et flop.

Spørgsmålet er nu bare om Barcelona kommer til at fortryde at de lod ham gå, når nu han viser, at får han tilliden, jamen så leverer han.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Ilden José og isen Pep mødes – igen
Fodboldens svar på John McEnroe og Bjørn Borg står overfor hinanden i en mesterskabsafgørende kamp i Manchester. Indkast.dk har gravet ned i deres historik, som er ganske underholdende.
Lørdag den 10. september 2016 blev et skelsættende tidspunkt i international fodbold, for nok et kapitel blev skrevet til had/kærlighedsforholdet imellem Jose Mourinho og Pep Guardiola. Her stod de to tidligere venner overfor hinanden, som træner for hver sin Manchester-klub.

Tyve år forinden var de begge i Barcelona som assistent-træner og midtbanestyrmand. Denne periode betragtes som en af klubbens bedste, og der var stærke bånd i et solidt venskab, men sidenhen er der løbet meget vand igennem åen.

Mourinho-tiden med store armbevægelser i Real Madrid overfor den meget kontrollerede og mere rolige Guardiola i Barcelona viste al andet end næstekærlighed. Mourinho har tidligere haft for vane at køre et grimt, men underholdende medie-stunt, mens Guardiola har kæmpet voldsomt med ikke at lade sig rive med - på de mange provokationer fra Mourinho, som fx i august 2013 hvor den daværende Chelsea-manager sagde følgende efter UEFA's Super Cup:

- Hver gang jeg spiller imod Pep, ender vi med at være 10 mand på banen. Er det en regel, som UEFA har lavet?

Tilbage i april 2011 slog Mourinho fast, at Guardiola blot havde vundet et Champions League-trofæ og understregede, at det skete efter, hvad han selv kaldte ”Skandalen på Stamford Bridge”, hvor Pepe blev udvist. Samtidig mente portugiseren, at den spanske træner – igen – havde fået dommerhjælp, og at Guardiola endda havde kritiseret dommeren for de korrekte beslutninger, som han havde truffet.

Til dette svarede den daværende Barcelona-træner, at Mourinho var bossen i presserummet på Bernabéu, og fortsatte det sådan, ville det ændre deres venskab, som ville udvikle sig til blot et bekendtskab.


McEnroe vs. Borg
Udefra set virker det til, at venskabet er slut imellem de to store forskelligheder, som kan sammenlignes med John McEnroe og Bjørn Borg. Imellem 1978 og 1981 mødtes de to tennislegender 14 gange, men det var mere end blot tenniskampe. Det var et opgør imellem to vidt forskellige mennesketyper – som dengang blev beskrevet som ”Ild og Is”. I nutidens fodboldopgør er Mourinho ilden, mens Guardiola er isen.

Den internationalt anerkendte fodboldjournalist Sid Lowe har i sin bog om rivaliseringen imellem Barcelona og Real Madrid beskrevet opgøret imellem de to trænere. Heri hævder den veloplyste Lowe, at Mourinho indså, at hans største chance for at slå Barcelona var ved at komme ind under huden på Guardiola samt skabe en krig imellem dem – hvor alle våben var tilladt. En krig mellem to typer trænere, men også mellem to forskellige klubber, hvor Barcelona var den talentskabende og Real Madrid den dyrtindkøbene.

Denne ”krig” kulminerede i august 2011, hvor Mourinho prikkede Guardiola-assistenten Tito Vilanova i øjet, efter Marcelo havde sparket den daværende Barcelona-spiller Cesc Fàbregas midt over lige foran udskiftningsbænkene. Dette skete i en periode, hvor Barça var sportslige overlegne i forhold til ”Konge-klubben”, og hvor Mourinho var desperat for at gøre alt for at slå Barcelonas flotte spil i stykker.

Efterfølgende vandt Barcelona med 6-2 på Bernabéu, hvilket nok engang frembragte en hård kommentar fra Mourinho, da han mente, at Guardiola måske ”en dag” ville vinde det spanske mesterskab på ærlig vis. Samtidigt slog Mourinho fast, at han mindede meget om Guardiola, hvortil den spanske træner tørt svarede igen:

- Hvis det er rigtigt, så vil jeg lave om på min adfærd.

Det er langt fra den eneste gang, at udtalelserne har været skarpe imellem de to rivaler. I september 2014 sagde Mourinho til El Confidencial om Guardiolas hårpagt:

- Når man elsker, hvad man laver, så mister man ikke sit hår. Guardiola er skaldet. Han elsker ikke fodbold…

Eller i maj 2015 hvor Mourinho, som nyslået engelsk mester med Chelsea, sendte en klar hilsen til Guardiola i Bayern München.

- Jeg er nok ikke den smarteste, når jeg skal vælge klubber og turneringer, som disse klubber spiller i. Jeg kunne let have valgt nogle klubber, hvor det var meget lettere at blive national mester.


Masser af gnister
Samlet set har forholdet imellem de to trænere ikke været pænt, men meget underholdende og ofte med Mourinho i skurkerollen. Derudover virker det også til, at Mourinho har følt sig undertrykt af Guardiola – måske med en anelse af misundelse!

På Mourinhos daværende kontor ved Real Madrid-træningsbanen Valdebebas havde han en papfigur af sig selv, hvor han jubler. Måske ikke så underligt, men vel en smule pudsigt, at situationen var fra hans tid i Inter. Situationen var fra 2010 efter Champions League-semifinalen. Ikke fra tiden i Real Madrid eller triumfen i finalen… men fra semifinalen, hvor Inter slog – jah… gæt engang - Guardiolas Barcelona.

De to kamphaner mødte hinanden 11 gange i ”El Classico”, hvilket gav fem sejre til Guardiola og blot to til Mourinho – samt fire uafgjorte. Alene i 2010/11-sæsonen var der fire ”El Classico”, og i samtlige kampe fik Real Madrid udvist en spiller – så der har været dramatiske kampe imellem Mourinho og Guardiola… to tidligere venner!

I maj 1997 vandt Barcelona den europæiske cup-finale over PSG. Efter sejren og midt i jublen stod to mænd på midten af banen og omfavnende hinanden – hjælpetræneren Jose Mourinho og styrmanden Pep Guardiola. Da den spanske tv-station Cadena Ser mange år senere viste dette billede til Mourinho, erkendte han:

- Jeg har selv et billede af vores omfavnelse… vi var tætte venner!

I 2000 forlod Mourinho det smukke Catalonien og Barcelona, men otte år senere mødtes han med Barca-bosserne Txiki Begiristain og Marc Ingla i Lissabon. På det møde skulle Mourinho have sagt, at hvis han skulle være træner i Barcelona, ville han gøre B-holdstræneren Guardiola til sin assistent, men Mourinho endte aldrig hos det catalonske storhold. I stedet blev Guardiola - til manges overraskelse - forfremmet til cheftræner.

I Graham Hunters bog ”Barca – skabelse af verdens bedste fodboldhold” siger Ingia, at Mourinho blev rasende, da han blev fravalgt til fordel for Guardiola – hvilket måske kan være starten på den dårlige kemi imellem de to venner.

Om balladen mellem de to trænere har den store italienske træner Arrigo Sacchi sagt, at det kan være svært at have ”to Piccasso'er” i samme tidsalder. Nu skal de krydse klinger – eller pensler - i Manchester!
Læs hele lederen
Red man walking
“The Special One” er blevet til “The Special none”… efter Glazer ikke har hentet de spillere, som Jose Mourinho ønskede!
Efter Manchester Uniteds meget skuffende hjemmebanenederlag til Juventus, sagde Jose Mourinho, at hvis der skulle spilles bedre fodbold på Old Trafford, skulle der hentes nogle dyrere spillere til Manchester United. Den pressede manager storroste ved samme lejlighed det centrale italienske forsvar med Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini samt slog fast, at det var sådanne nogle dyre verdensklasse-spillere, som Manchester United havde brug for…

Den udtalelse har sidenhen runget noget hult, for Bonucci kom til ”Den gamle Dame” for 120 millioner kroner, mens Chiellini kostede Juventus 35 millioner kroner – altså 155 millioner kroner tilsammen.

Sidenhen har Bonucci godt nok været en smuttur i Milano, men faktum er, at Juventus-forsvaret til kampen på Old Trafford – til sammen - ikke har kostet andet end halvdalen af, hvad Mourinho har betalt for Eric Bailly eller Victor Lindelöf.

Det er godt nok længe siden, at Bonucci og Chiellini blev købt til Juventus – men måske er lidt tålmodighed netop, hvad Manchester United har brug for i denne pressede tid. Som Indkast.dk tidligere har været ind på, så har Jose Mourinho brugt 12 forskellige forsvarsspillere i de ni første Premier League-kampe. Se dem her.

Leicester
Forsvar: Darmian, Bailly, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-1

Brighton
Forsvar: Young, Bailly, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-3

Tottenham
Forsvar: Herrera, Smalling, Jones
Resultat: 0-3

Burnley
Forsvar: Valencia, Smalling, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-0

Watford
Forsvar: Valencia, Smalling, Lindelof, Young
Resultat: 2-1

Wolves
Forsvar: Valencia, Smalling, Lindelof, Shaw
Resultat: 1-1

West Ham
Forsvar: McTominay, Smalling, Lindelof
Resultat: 1-3

Newcastle
Forsvar i første halvleg: Young, Smalling, Bailly, Shaw
Forsvar i anden halvleg: Smalling, Pogba, Matić
Resultat: 3-2

Chelsea
Forsvar: Young, Smalling, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-2

De mange omskiftninger i defensiven har langt fra givet de ønskede resultater, og selvom Mourinho – i flere kampe – har spillet ganske defensivt, har Manchester United lukket mange mål ind. Dette giver blot endnu mere nærring til den hidsige debat, der var henover sommeren, hvor Mourinho ikke fik sit transferønske med Leicesters Harry Magurie opfyldt.

Mourinho skulle have afleveret fem transferønsker tidligt på året, men ifølge bulletinerne fra England skulle ingen af disse være blevet opfyldt, og det trækker en direkte linje til Manchester Uniteds ejere… Glazer-familien. For imens Mourinho har raset over de manglende indkøb, har ”The Glazer boys” trukket gigantiske summer ud af Manchester United.

Manchester United har en gæld på 4.500 millioner kroner, hvilket koster klubben over 220 millioner kroner om året i renter, men på trods af dette har børnene i Glazer-familien udbetalt over 200 millioner kroner til sig selv – alene i sidste regnskab. United forøger deres omsætning storset hver sæson, men alligevel så falder gælden ikke – og Mourinho er utilfreds med de manglende penge til indkøb af nye spillere. Dette er årsagen til, at man kan læse bannere til Uniteds kampe som ”Love United – hate Glazer”.

Så Mourinho har ikke fået sine ønsker opfyldt, og flere gange siden ankomsten i maj 2016 er han endt med ikke at få de spillere, som han har ønsket – og flere af spillerne, som han har fået, er endt som skuffelser…

Eric Bailly fra Villarreal for 280 millioner kroner
Afrikaneren har haft gigantiske udsving i sine præstationer for United, men Mourinho har også behandlet ham underligt, som da manageren slog fast, at grunden til, at Bailly ikke spillede. var, at han ikke skulle til VM og derfor ikke kæmpede for en VM-billet.

Zlatan Ibrahimović fra PSG på fri transfer
Svenskeren gjorde det ualmindelig godt i Manchester United, hvor han lavede 28 mål i 52 kampe, inden en drilsk knæskade stoppede det hele.

Henrikh Mkhitaryan fra Dortmund for 280 millioner kroner
Lige inden, at armeneren skiftede til Manchester United, var han blevet kåret til ”Årets spiller i Bundesligaen”, men allerede i debutkampen var kantspilleren upopulær hos Mourinho, der udskiftede ham i pausen af opgøret imod Manchester City. Det blev aldrig helt godt, og han endte med at blive en del af handlen, der sendte Alexis Sánchez til Manchester United.

Paul Pogba fra Juventus for 750 millioner kroner
Franskmanden skulle være stjernespilleren på Mourinhos Manchester United, men er aldrig blevet det – ikke mindst fordi det ikke virker til, at franskmanden har fået en defineret rolle. For er han 6'er, 8'er eller 10'er? Derudover blev det også udstillet til sommerens VM-slutrunde, at Pogba kunne lave præstationer for det franske landshold, som han ikke havde vist endnu for Manchester United.

Victor Lindelöf fra Benfica for 280 millioner kroner
Han har været inde og ude af startopstillingen for Manchester United og har langt fra bevist sig god nok til at være en del af holdet, der skulle løfte United ud af deres dødvande. Victor blev hentet til Uniteds centrale forsvar i sommer, efter det var mislykkedes med at hente Jérôme Boateng, Harry Maguire og Diego Godín.

Romelu Lukaku fra Everton til 650 millioner kroner
Han scorede 27 mål i debut-sæsonens 51 kampe, hvilket må siges at være bestået, men siden er det gået ned af bakke. En af årsagerne til dette skyldes, at Mourinhos defensive tilgang ikke har skabt ret mange chancer, som den store og hurtige belgier kunne afslutte på.

Nemanja Matić fra Chelsea for 350 millioner kroner
Måske Mourinhos bedste signing i hård konkurrence med Ibrahimović. Serberen arbejder stenhårdt i det skjulte, men prøv at tænke på, hvilken forfatning United kunne have været i, hvis ikke Matić havde været gaderingsspiller for Mourinho.

Alexis Sánchez fra Arsenal i en byttehandel med Mkhitaryan
Inden skiftet til Manchester United havde Sánchez en formnedgang hos Arsenal, og mange troede sikkert, at det skyldtes al balladen om den manglende kontraktforlængelse. Det viste sig, at Sánchez var faldet ned i et hul, som han i øjeblikket kæmper med at komme op fra. Premier Leagues suverænt højst lønnede spiller kom ikke til VM, og i denne sæson har han kun lavet ét mål, hvilket kan gøre, at han snart mister sin plads i Manchester Uniteds idealopstilling, hvis han ikke allerede har gjort det.

Diogo Dalot fra Porto for 170 millioner kroner
Han er svær at bedømme, da han kom til Manchester United med knæproblemer og næsten ikke har spillet endnu.

Fred fra Shakhtar Donetsk for 420 millioner kroner
Trods den store indkøbspris har Fred næsten heller ikke spillet for Manchester United endnu, og dermed kommer han på listen over store Mourinhos sommer-indkøb, der ikke har fået ret mange chancer fra starten af den efterfølgende sæson. Året før var Lindelöf på listen og sæsonen før var det Mkhitaryan.

Lee Grant fra Stoke for 10 millioner kroner
Den 35-årige er indkøbt som reserve-målmand, og han har kun spillet lidt i Carabao cuppen.

Så Mourinho er sur over de manglende indkøb i Manchester United, men han har selv brugt 3.190.000.000 kroner på nye spillere, og det er gjort med mange forskellige niveauer. Et par af 11 spillerne er rene hits, men der er godt nok også rene flops. Derfor var det nok bedst for Manchester United-manageren at holde en lavere profil i forhold til transferindkøbene i Manchester United.

For det lyder næsten patetisk, når man hører Mourinho udtale sig om manglende indkøb, når han er bossen i en af verdens rigeste fodboldklubber og han har brugt over tre milliard kroner i de sidste fem transfervinduer. I den periode har Manchester United netto brugt 2.700 millioner kroner. Til sammenligning har Manchester United-konkurrenterne brugt følgende netto-tal i samme periode:

Tottenham: 250 millioner kroner
Liverpool: 1.000 millioner kroner
Arsenal: 1.200 millioner kroner
Chelsea: 2.100 millioner kroner
Manchester City: 3.400 millioner kroner

Så kun stenrige City har brugt mere netto end Mourinho… og derfor er det vel ikke en undskyldning for den pressede Mourinho.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Wenger afviser AC Milan Verdens værste selvmål Artikel ikon Premier Leagues bedste mål? Artikel ikon Fem Sergio Agüero-mål Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Eto'o: Jeg håber Salah husker den dag Artikel ikon Månedens hold Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Dyreste Juventus-handler Value for money: Premier League-handler Artikel ikon Top 6: Mourinhos bedste chanceskabere Artikel ikon Top 20: Bedste hold i Verden Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon City 2008 vs. 2018 Historisk PL-topstrid Artikel ikon Liverpool - perfekt start Artikel ikon Uniteds 500 målscorere Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Medie: Real ansætter Solari permanent Medie: West Ham hapser dopingdømt Nasri Artikel ikon Juventus og Milan går efter PSG-spiller Artikel ikon PL-klubber øjner Liverpool-angriber Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Mario Gomez
Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Vidste du om ... Kylian Mbappé Artikel ikon Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Statistik - Gennemhullet hos Jokanovic Pep vs. Jose Artikel ikon Statistik: Fergie-time Artikel ikon Skadet i 574 dage - indtil videre Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Man. City - Man. United Optakt: Atlético Madrid - Dortmund Artikel ikon Optakt: Røde Stjerne - Liverpool Artikel ikon Optakt: Tottenham - PSV Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Arsenal - Sporting Startopstillinger: Slavia Prague - FCK Artikel ikon Startopstilling: Inter - FC Barcelona Artikel ikon Startopstillinger: Vejle - Horsens Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon N'Doye redder FCK mod AaB Hobro slog Vendsyssel i bund-gyser Artikel ikon Nr. 17 for Unai Emery Artikel ikon FCK fik point i rodet nullert Artikel ikon Se flere