Diego Costa – Trotamundos with BALLS

Af Torsten Brix

2018-06-19
Diego Costa – Trotamundos with BALLS

Den omrejsende angriber er tilbage i Madrid – og på det spanske landshold. Næsten halvdelen af karrieren har angriberen været udlejet, og der har været masser af ballade – men mange mål…

På et pressemødet i 2014 efter et nederlag til Crystal Palace skulle den daværende Chelsea-manager Jose Mourinho forsøge at forklare nederlaget på Selhurst Park. Den kontroversielle fodboldboss ville ikke sige det direkte til de snurrende kameraer, men tog i stedet en af journalisternes papir, hvorpå han skrev, hvad Chelsea mangler: BALLS!

Efterfølgende forklarede Mourinho, at han var nødt til at handle kraftigt i det næste transfer-vindue, og det gjorde Chelsea-manageren ved blandt andet at købe den hårdføre angriber Diego Costa, som sidenhen har viste sig at være en ualmindelig stor succes for klubben i Vestlondon.

Chelsea betalte 300 millioner kroner for Costa, som ikke var sen til at tilbagebetale på banen. Han lavede ni Premier League-mål i de første syv kampe. Derudover var han blot et mål fra at tangere Sergio Agüero og Micky Quinns Premier League-rekord med den bedste Premier League-start for en ny spiller. De havde lavet otte mål i fem kampe, som Costa altså var tæt på, hvilket er noget af en bedrift, da han på det tidspunkt end ikke kunne ti ord på engelsk.

Den gode start skal også ses i lyset af det enorme pres, der er på nye angribere i Chelsea, hvor flere store navne som Hernan Crespo, Andrei Shevchenko, Claudio Pizarro, Daniel Sturridge, Fernando Torres og Demba Ba tidligere er faldet igennem.


Mozard og AC/DC
I den føromtalte gode indledning på Premier League lavede Cesc Fàbregas assisten til fire af Costas første ni mål, hvilket fik den engelske presse til at mene, at Fàbregas var den elegante Mozart-musik, mens Costa stod for afslutninger, der var ligeså hårdt pumpede som AC/DC's musik.

Selvom Costa stod for det hårdtslående… så var han enorm effektiv, og han fandt blandt andet målnettet i 40 % af de afslutninger, som han fik i åbningen af sæsonen. Derudover frembragte han også noget attitude til Chelsea-mandskabet, hvilket slet ikke er noget tilfælde.


Trotamundos – der spiller hver kamp, som var det den sidste
Costa er født og opvokset i en lille by i det nordøstlige Brasilien, men allerede som 14-årig rejste han over 2000 km for at skulle bo hos sin onkel, så han kunne gå på et fodboldakademi syd for Sao Paulo.

Forinden havde Costa ikke fået meget fodboldopdragelse – bortset fra den på gaden - hvilket man næsten kan se i hans nuværende spil. Den aggressive spillestil, som måske var den, som Mourinho efterspurgte efter Crystal Palace-nederlaget, har altid været kendetegnende for Costa.

Costas far har tidligere sagt, at sønnen ”spiller hver kamp, som det var den sidste”, hvilket må siges at være meget rammende, men angriberen har også kæmpet voldsomt for at nå dertil, hvor han er i dag.

Igennem karrieren har Costa næsten været udlejet halvdelen af tiden, og trods dette er han en af verdens bedste angribere. I Brasilien kalder de Costa for ”Trotamundos”, som kan oversættes med ”nomade”, idet Costa der forlod det fodboldglade barndomshjem meget tidligt.


Videoen sikrede vejen til Mendes og Europa
Under det føromtalte ophold på fodboldakademiet fik Costas onkel arrangeret en prøvetræning hos Barcelona EP (ikke den catalanske klub), og her viste han noget af den råstyrke som tidligere omtalt. For selvom han blot var 15 år, lavede han fire mål i en U-17 kamp, og det gjorde, at han blev rykket op blandt de professionelle spillere i klubben.

Blandt de voksne var Costa dog ikke bange for bruge musklerne. Han var med i en masse ballade, og han fik 120 spilledages karantæne for at skubbe til en modstander og true en dommer. Hændelsen så længe ud til at få voldsomme konsekvenser, da den hotte agent – Jorge Mendes – kom for at overvære en af holdets kampe i den givne periode. Videooptagelser viser dog, at Costa var blevet skubbet inden, og så fik Costa ophævet karantænen og fik chancen til at vise Mendes sit værd – og det lykkedes!

Costa kom i kamp, og Mendes behøvede ikke mere end en halvleg for at se, at den unge brasilianskfødte angriber skulle til Portugal. Han endte i Braga, hvor opstarten blev alt andet end idyllisk, og det startede en lava af forskellige låneaftaler. I 2006/07-sæsonen var Costa på udlån til Penafiel, hvor træner Rui Bento beskrev ham på følgende måde:

- Diego har nogle specielle kvaliteter… han ville simpelthen være nogen i fodboldverdenen.

Bento endte med at få et helt unikt forhold til Costa, og træneren var også medvirkende til, at angriberen endte hos Atlético Madrid. Bento tog kontakt til Atlético Madrid-scouten Javier Hernández, og det lykkedes, så den spanske hovedstadsklub endte med at købe angriberen for 15 millioner kroner.

Opstarten i Atlético Madrid blev dog præget af alt for meget tid på bænken. Først tabte Costa konkurrencen til selveste Sergio Agüero og Diego Forlán – hvilket sikkert var bevirkende til, at han endte med flere lejeophold. Costa var blandt andet i Albacete, hvor hans ni mål hjalp dem til overlevelse i La Liga. Dette var dog ikke nok til at blive i Atlético, for da han kom tilbage fra lejeholdet, blev han en del af handlen, der sendte den eftertragtede Valladolid-keeper Sergio Asenjo til Madrid, men Albacete-tiden blev overskygget af alt for mange problemer. Det blev til ni gule kort og et rødt kort, efter han havde trådt på Espanyols Didac Vila.

Efterfølgende benyttede Atlético Madrid sig af en tilbagekøbsklausul på blot 10 millioner kroner for at hente Costa tilbage til klubben, men den nu 19-årige Costa fik stadigvæk ikke meget spilletid pga. Forlán og Agüero, så Costa skulle sælges videre. I sommeren 2011 var alt på plads med Besiktas, men til den sidste træning, inden Costa skulle til lægetjek, fik han en alvorlig knæskade. Siden har Costa sagt, at det var skæbnen og Guds vilje, for efter knæskaden kom Costa meget stærkt tilbage for Atlético Madrid. Balladen var dog ikke slut for Costa, og i 2013 udnyttede han en fejl af Betis-spilleren Antonio Amaya, hvorefter Costa scorede og kort sagde til den fejlende forsvarsspiller: Tak for gaven!

Den efterfølgende forside på Marca var med træner Diego Simone og Diego Costa med overskriften: ”Doktor Diego & Mister Costa” med henvisning til Jekyll og Hyde, som har en hovedrolle i en gamle roman om to meget usympatiske typer, der laver en masse forkerte ting. Efter hændelsen sagde Amaya kort:

- Havde mine holdkammerater ikke holdt mig tilbage, havde jeg slået Costa ihjel.

I den forbindelse må man ikke glemme, at der findes et andet spillerkodeks i Spanien end på vores breddegrader. Her skal man ikke håne en modstander, så endnu mere fokus kom på Costa og hans drengestreger i kampene, hvilket gjorde ham til den mest fotograferede spiller i La Liga foran Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Nogle af disse tv-billeder viste blandt andet også et sammenstød med Real Madrids Sergio Ramos, da de to hovedstadshold mødte hinanden. Alt denne ballade kom samtidigt med, at Costa viste en helt anden personlighed udenfor banen. På banen lavede Costa masser af mål for Atlético Madrid, og det åbnede op for skiftet til Chelsea, og her slog han - som tidligere nævnt – til med det samme. Det tog Torres 43 Premier League-kampe for at nå syv mål for Chelsea, Shevchenko brugte 47 – mens Costa brugte fire.


Meget larmende pornofilm og vægtproblemer
I 2015 udgav den spanske journalist Fran Guillen bogen ”Diego Costa: The Art of War”, hvor han gennemgik Costas rejse fra det fattige Lagarto i det nordøstlige Brasilien til at blive en af de største stjerner i Premier League via en hård knæskade i 2011, samt et hav af låneophold. Et af disse var i Albacete, hvor Costa også hyggede sig om aftenen. I bogen fortæller klubbens præsident Vicente Ferre de la Rosa om en klage de fik fra en af Costas naboer, som han var blevet uvenner med, da Costa hørte ”meget larmende pornofilm”.

På det tidspunkt var Albacete meget pressede på deres økonomi, og derfor var det kun spillerne, der fik løn, men Costa nægtede at træne før, at der var løn til alle, hvilket kulminerede da klubpræsidenten de la Rosa gik rundt i omklædningsrummet for at give hånd til alle spillerne, for at ønske dem god kamp. Costa ville ikke give hånden og sagde, at det ændrede sig først, når han havde betalt løn til hele personalet.

Samtidigt med dette havde Costa vægtproblemer, når han kom tilbage til Europa efter sommerferien. Han vejede for meget og var derudover i dårlig form, hvilket han efterfølgende havde denne kommentar til: ”Det er min mors skyld…”

Så samlet set har Costa en sjælden evne til at blive uvenner med mange og dermed dele vandene omkring ham, men han kan også lave mål. I Brasilien lavede en bilsælger et slogan, der kan oversættes på denne måde: ”Modsat Diego Costa så er denne bil noget, som brasilianerne kan være stolte over”. Da Costa på hans første arbejdsdag i Chelsea blev vist rundt af landsmanden Oscar mødte de Terry, Cahill, Ivanovic og Matić i fitnessrummet og Costa sagde kun sagde en ting til dem: ”Er I klar til at gå i krig med mig?”

Costa gik i krig for Chelsea, men også imod manager Antonio Conte, der grinte højlydt på pressemødet, da en journalist berettede, at Costa følte sig dårligt behandlet i klubben. Ifølge bulliterne fra London-klubben handlede det mere om, at Costa valgte at tilbringe noget af sin ferie i Madrid sammen med flere fra Atletico-ledelsen. Dette betragtede Conte som en meget illoyal handling imod Chelsea, så selvom Costa havde lavet 52 mål i 89 kampe, blev han smidt på porten i Chelsea.

Den nu 29-årige angriber ville gerne tilbage til Atlético, men den spanske hovedstadsklub havde på daværende tidspunkt transfer-karantæne, så nogle måneder trænede Costa i klubben – uden at han måtte spille for dem, da han stadigvæk var tilknyttet Chelsea. I starten af 2018 gik klubskiftet dog igennem, og Costa viste straks sit værd for klubben – ligesom han gjorde for det spanske landshold.

Op til Spaniens åbningskamp til VM2018 valgte forbundet få timer inden turneringen startede at skifte træner. Derudover kom de også i problemer, da Cristiano Ronaldo scorede to mål i første halvleg af den føromtalte kamp, som var imellem Spanien og Portugal – men Costa reddede Spanien og den nye træner Fernando Hierro.

Costa lavede to mål, hvor det ene kom efter en meget hård luftduel med Pepe, og det viste dermed noget af den hårdhed, som Mourinho efterlyste efter nederlaget til Crystal Palace… det leverede nomaden Diego Costa - Trotamundos with BALLS.



Podcast

Podcast - Landsholdskonflikt

Podcast - Status efter sommeren 2018

Podcast - 10 forudsigelser for 2018/2019

Podcast - United, Jose og klasse-mangel

Podcast - N'Doye, Kabongo og Superliga

Podcast - Ronaldo, Lemar og Hazard

Podcast - Den kolde langside

Podcast - det smukke spil/store følelser

Podcast - VM, krig og kokain

Podcast - Delaney's skifte til Dortmund

Podcast - VM-optakt del 2

Podcast - VM optakt del 1

Podcast - mesterskabskampen

Magasin-artikler
Europa League – hold øje med
Redaktionen på Indkast.dk har fundet nogle spændende spillere at kigge på "om torsdagen"...
Marc Bartra – Real Betis
Den tidligere Barcelona-spiller er tilbage i Spanien efter en meget skadesplaget periode hos Dortmund. Kan forsvarsspilleren løfte Real Betis?


Amadou Haidara – Red Bull Salzburg
Er blevet omtalt som ”den næste Naby Keita”. Tottenham og Chelsea har indledt jagten på den 20-årige hårdtarbejdende midtbanespiller fra Mali. Haidara har kontrakt med østrigerne de næste fire år, men måske kan han bruge Europa League som udstillingsvindue til at komme til en af de største europæiske klubber.


Viktor Claesson – Krasnodar
Den svenske kantspiller eller offensive midtbanespiller er slået helt igennem i Rusland, efter han forlod Elfsborg i 2015. Han blev i sidste sæson kåret til den bedste spiller i Krasnodar.


Dimitri Payet – Marseille
Den elegante midtbanespiller kan blive en af de allerstørste spillere i denne Europa League-sæson. Hans elegante spillestil skal nok komme til sin ret ”om torsdagen”.


Julian Brandt - Bayer Leverkusen
Det er ganske rart, at ikke alle tyske talenter ender hos Bayern München. Den venstre kantspiller har flere gange afvist de sydtyske giganter, så nu kan vi andre glædes over ham i Europa League.


Alessio Romagnoli – Milan
Blev hentet hos Roma i 2015 og har taget Milano med storm. Her bliver han sammenlignet med klublegenden og den nyslåede leder Paolo Maldini. Den kølige måde at føre bolden frem og bevare roen er varemærker for begge spillere.


Lucas Torreira – Arsenal
I mangel på spilletid i Premier League kan den 22-årige defensive midtbanespiller fra Uruguay måske få en masse spilletid i Europa League og vise nogle af de gode takter, som han også viste under VM.


Andreas Christensen – Chelsea
Kunne man forestille sig, at den danske VM-spiller ville få lidt spilletid for London-klubben af samme årsag som Torreira?


Sergej Milinković-Savić - Lazio
På trods af tilbud fra mere prominente adresser, er den høje serber blevet i Lazio. Han er 23 år, og står på tærsklen til sit helt store internationale gennembrud.


Callum Hudson-Odoi - Chelsea
Måske bliver det til spilletid for den 17-årige englænder i Europa League. Så enormt spændende ud i optakten til sæsonen, og Sarri har valgt ikke at sende ham ud på lån. Hurtig og udfordrende. Den engelske Mbappe?


Steven Gerrard - Rangers
Liverpool-legenden har overtaget trænerposten i Rangers. Relativt uprøvet og Europa League i første sæson. Bliver det Zidane eller Neville?


Sander Berge - Genk
Vi fik et lille indblik i, hvad den 20-årige nordmand kan, da Genk ekspederede Brøndby ud. Spiller med stor autoritet og ro på trods af sin unge alder.


Ismaila Sarr - Stade Rennais
Den lynhurtige senegaleser har allerede repræsenteret sit land 17 gange i en alder af 20 år. Har mange af de samme færdigheder som landsmanden Sadio Mané.
Læs hele artiklen
Bari – Passionen skal bestå
Denne sommer blev Bari erklæret konkurs eftersom, at klubben ikke kunne finansiere deltagelse i Serie B.
Mange triste Bari-tilhængere har efter, at det blev officielt, at klubben i denne sæson spiller Serie D-fodbold lagt videoer og billeder op på sociale medier med tårer i øjnene. Mange tilhængere mente, at det var utænkeligt, at den skæbne der har ramt 153 italienske klubber siden 2003, også kunne ramme deres klub. Nemlig en konkurs.

I 2014 solgte Matarrese-familien klubben efter tre generationer som ejere af Apuliens stolteste fodboldklub. En af dem der investerede penge i klubben, var tidligere dommer Gianluca Paparesta. Han investerede over 30 mio. kroner i klubben. Paparesta kommer selv fra byen, så han ved om nogen, hvor meget stoltheden omkring klubben betyder for byens folk i det fattige Syditalien. I 2016 kunne Paparesta så løfte sløret for en rig investor, der var klar til at hjælpe Bari tilbage til Serie A. Den malaysiske rigmand Noordin Ahmad overtog 50% af klubben samtidig med, at den tidligere medejer Cosmo Giancaspro blev sat ind som ny præsident. Overtagelsen betød, at Paparesta beholdt sin andel og Giancaspro havde fuld kontrol over klubben efter, at den malaysiske investor forsvandt.

Det blev det negative vendepunkt for traditionsklubben i syd. Atmosfæren skiftede omkring klubben. Et forslag omkring stadion-renovationer blev skudt ned, da Bari-borgmester Antonio Decaro ikke ønskede at bruge skattepengene på renoveringen. Allerede på dette tidspunkt var der lavvande i klubkassen. Klubben blev tilbudt at lave en langsigtet handleplan på renoveringen, men med mangel på økonomiske midler måtte planen lægges til side, og Baris hjemmebane San Nicola, også kaldet ”Spaceship”, der kan huse tredje flest tilskuere i landet, kun overgået af Stadio Olimpico i Rom og San Siro i Milano, måtte stå hen og forblev i dårlig tilstand, ligesom Baris økonomi. Man vil måske fristes til at spørge, hvorfor Baris hjemmebane har så stor kapacitet sammenlignet med andre hjemmebaner rundt om i Italien. Grunden til størrelsen er, at man i forbindelse med VM-slutrunden i 1990 i Italien var nødt til at kunne huse flere tilskuere. Derfor var Bari blandt de udvalgte byer til de dengang nye super-arenaer sammen med blandt andre Milano og Torino. Efter slutrunden havde klubben dog svært ved at fylde den store hjemmebane, en skæbne der også overgik Juventus og deres ikoniske hjemmebane Delle Alpi i Torino. Delle Alpi blev for år siden erstattet af Juventus Stadium, hvor der er plads til væsentligt færre, men en hjemmebane som klubben kan fylde.

I 2014 spillede Bari Serie B-playoff mod Latina, og i den anledning var der 50.000 mennesker på stadion. I 2016 da klubben spillede om oprykning til Serie A mod Novara kunne man kun lokke 20.000 mennesker på stadion. Efter kampen mod Novara fortalte byens borgmester til et italiensk medie:

- En dag af nederlag, som brænder tusinde gange mere end et nederlag på banen.

I januar 2018 begyndte der stille og roligt at florere rygter omkring, at lønningerne i klubben ikke blev betalt, og i marts blev det så officielt, at klubben har en gæld på 199 mio. kroner, og med ingen mulige midler eller investorer til at gribe klubben, var der kun et håb. Oprykning. Klubben var tidligere på sæsonen blevet fratrukket to point, da klubbens økonomiske problemer ikke blev overset af det italienske fodboldforbund (FIGC). Det betød, at klubben fik en hårdere modstander i form af Cittadella i kvartfinalen i oprykningsspillet. Klubben røg ud af oprykningsspillet til netop Cittadella, og fra den dag i start juni kunne Bari-tilhængerne blot holde vejret og håbe på et økonomisk mirakel. Samme måned blev hjemmebanens vand lukket, da man havde ubetalte vandregninger på 45.000 kroner. Samtidig skulle klubben finde over 30 mio. kroner til ubetalte lønninger og registrering til Serie B-sæsonen 2018/2019.

Bari var mere presset end nogensinde før, rent økonomiske, og klubben gik på jagt efter en kapitalindsprøjtning fra en ny ejer. Den Syditalienske klub var i samtaler med Leeds United-ejeren Andrea Radrizzani, men det hele kollapsede. Samtidig blev ejeren Giancaspro undersøgt for økonomiske uregelmæssigheder. Undersøgelserne betød, at Giancaspro forlod klubben, som nu stod uden ejer og i dyb gæld.

I juli måned stillede byens borgmester Decaro sig op og talte til klubben og byen. 4000 tilhængere mødte op på Baris gamle hjemmebane Stadio della Vittoria, der er væsentligt mindre end San Nicola, for at høre ordene. Borgmesteren fortalte til de fremmødte, at han ville kæmpe for at klubben ikke blev tvangsnedrykket til Serie D, men blot Serie C på baggrund af Baris sportslige kulturarv. Det blev dog ikke aktuelt for den apuliske stolthed. Flere tilhængere har efterfølgende udtrykt deres skuffelse og vrede over den dårlige ledelse, de mener klubben har været under. En enkel tilhænger beskriver, at en klub der kan sende 50.000 mennesker til en playoff-kamp fortjener bedre ledelse, end tilfældet har været.

En livslang Bari-tilhænger ved navn Alfred Ricci fortæller til The Guardian:

- Når du slår hanen (klubbens logo, red) ihjel, når du skærer hovedet af den, lever den videre et stykke tid. Bari dør aldrig. Menneskerne i Bari dør aldrig. Genopstandelsen starter fra Serie D. Vi vil være der med vores tørklæder, syngende, hyldende, i dag, i går og for evigt de hvide og røde farver.

Bari vil selvfølgelig kigge på de modeller, både Napoli og Fiorentina har gjort brug af, efter de blev erklæret konkurs. Begge hold er nu etablerede tophold i Serie A. Det er en langsigtet plan, men en økonomisk sikker plan.

I fremtiden vil der altså for Bari være nye spillere, en ny hjemmebane, nye ejere og nye modstandere. Men ånden, passionen og drømmen om toppen af italiensk fodbold lever videre i havnebyen, der ligger på hælen i støvle-landet.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Lucas Andersen – bolddreng for Ronaldo
”Den fortabte søn” er vendt hjem – til Aalborg. Det virker til, at han jagter glæden ved fodbold igen, og den skal nok komme på Hornevej. Sådan virkede det i hvert fald, da Indkast.dk mødte AaB's nye nr. 10.
Blot 16 år og 174 dage var Lucas Andersen, da han i starten af marts 2011 fik debut på AaB's Superligahold. Han blev dermed den yngste spiller nogensinde til at optræde for det nordjyske fodboldflagskib, og den daværende sportsdirektør Lynge Jakobsen omtalte ham straks i positive vendinger. Den folkekære sportsdirektør kaldte ham blandt andet for ”det største salgsobjekt siden Jesper Grønkjær”.

Lucas Andersen blev også – blot lidt mere end et år senere – solgt til Ajax i sommeren 2012, hvor han stødte til en klub med en flok andre danskere. Den 185 cm høje nordjyde bliver også lidt stolt og løfter skuldrene lidt, når han skal huske tilbage på tiden i Amsterdam.

- Da jeg tager til Ajax, er jeg lige blevet 18 år, men jeg træner med førsteholdet. Jeg spiller dog mest kampene på Jong Ajax. I den efterfølgende sæson bliver det til mere spilletid for førsteholdet, og jeg bliver blandt andet indskiftet en del gange, mens jeg den tredje sæson stortset starter inde i hver kamp. Det var virkelig en lærerig periode og helt fantastisk udviklingsmæssigt. Mit nuværende niveau skyldes i høj grad alt det, jeg lærte i Ajax.

- Men desværre får jeg en sygdomsperiode, og i en klub som Ajax så kan man meget let miste sin plads, hvis man er ude af holdet i en periode, og det skete for mig. Derudover havde klubben vundet mesterskabet flere år i træk inden denne sæson, men det gjorde vi ikke i denne. Jeg havde lige forlænget min kontrakt, men PSV blev mestre og sammenlagt kommer jeg ”lidt ud i kulden”. På det tidspunkt ville jeg gerne spille en masse kampe og det kunne de ikke love, så jeg tog på udlån.

Den danske offensive midtbanespiller tog til WillemII, hvor han stortset spillede alle sæsonens kampe, og hans mål var blandt andet meget afgørende for, at klubben ikke rykkede ud.

- Jeg havde en meget vigtig rolle på holdet, og jeg laver blandt andet to hattrick, som er meget afgørende for, at vi ikke rykkede ud. Jeg var glad og fungerede godt på holdet og var meget tilfreds, efter jeg endte med at lave ti mål og seks assists. WillemII er ikke en storklub, og de ville rigtig gerne, at jeg blev i klubben, men træneren røg til Heerenveen, og der skete en masse i klubben. Jeg viste under mit ophold, at jeg havde niveauet til noget større, så jeg ville gerne videre og præstere i en større klub.


Skidt klubhop til Grasshopper
I sommeren 2016 blev knægten, der startede fodboldopdragelsen i Aalborg Freja, solgt til Zürich-klubben Grasshopper, men ”hoppet” til dem blev aldrig helt godt. Den danske kantspiller startede stortset næsten i alle deres kampe, men ansigtsudtrykket på Lucas Andersen ændrer sig, når snakken falder på tiden i Schweiz.

- Grasshopper var et spændende projekt, som der var gigantiske forventninger til. Jeg fik ikke helt indfriet de forventninger, der var til mig, og klubben indfriede heller ikke dem, som jeg havde til den. Det blev sgu lidt… noget rod. Jeg fik lyst til at komme væk, efter jeg havde mistet spilleglæden.

- Jeg vågnede op en dag og havde ikke længere samme lyst til at komme på træningsbanen, så jeg mistede vel glæden ved fodbold, og det ender med at være årsagen til, jeg gerne ville væk. Det virker også til, at klubben gerne ville af med mig, for denne sæson og sommerens træninger viste, at klubben ikke længere ønskede at bruge mig så meget som i de første to sæsoner. Jeg synes simpelthen, at mine rivaler får rigtig, rigtig mange chancer, og jeg kommer slet ikke ind. Jeg tænker ofte: ”hvad fanden foregår der”. Selvom jeg flere gange bliver indskiftet og gør det godt, så starter jeg ude i næste kamp. Jeg har ikke ondt at sige om træneren, men han roste mig ekstremt meget, men jeg spillede bare ikke. Så lysten gik nedad, og jeg begyndte ikke at kunne kende mig selv på banen. Jeg orkede ikke at lave flere klubhop og havde et stort behov for at finde mig selv igen, og det vidste jeg, at jeg kunne i AaB.


En ung mand vender hjem
Grasshopper ejer stadigvæk Lucas Andersen, men meget tyder på, at AaB udløser den købsaftale, som de har med schweizerne efter den etårige lejeaftale, som de har indgået med ”den fortabte søn”. Så efter seks år i udlandet er den unge mand, der lige er fyldt 24 år, vendt tilbage til Limfjordens vande.

Returen til det nordjyske er blevet mødt med stor begejstring, og man kunne næsten mærke på den ellers altid så velovervejede sportsdirektør Allan Gaarde, at noget stort var i støbeskeen, da nordjyderne solgte VM-deltageren Edison Flores og den hårdtarbejdende angriber Jannik Pohl. På det tidspunkt vidste Gaarde godt, at de et par dage senere kunne præsentere Lucas Andersen, og det er også en signing, som træner Morten Wieghorst virker glad for, da Indkast.dk møder ham:

- Lucas er godt nok en god spiller, der kan bruges på mange forskellige positioner. Han er teknisk stærk, og han kan forhåbentlig være med at sætte vores spil op, for selvom han ikke er ret gammel, har han masser af rutine. Han har ofte en vision, som kan løfte holdet, fordi han er så god til at spille i de mellemrum, der er på modstanderens hold. Han har ofte en meget afgørende fod med i målene, men han laver også de 7-8 mål i løbet af sæsonen, som kan blive meget afgørende.

Første mål for anden gang i AaB-trøjen kom i storsejren over Hobro, og efterfølgende løb Lucas Andersen straks ud til de mange udebanefans i lokalopgøret. Det lignede kærlighed ved første blik, for AaB-fansene havde ikke glemt klubbens yngste spiller nogensinde – ligesom han er den yngste danske landsholdspiller nogensinde – men han er også bare en glad dreng, der forlod Aalborg tidligt og kom tilbage for at finde glæde ved fodbold igen. En glæde som han tidligere har vist, da han var bolddreng til AaB's kampe - blandt andet foran mægtige Manchester United.

- Jeg er bolddreng i kampen mellem Manchester United og AaB i Champions League. På daværende tidspunkt spillede jeg på AaB's U/15-hold, men var også bolddreng en gang imellem på stadion. Jeg smuglede min telefon med ind til kampen for at se, om jeg kan tage nogle billede af Ronaldo. Jeg var helt begejstret for at møde ham, men det blev endnu mere fantastik to år senere, for da er det mig, der får lov at spille på banen, beretter nordjyden, inden han med et stort smil slår fast:

- Jeg er på vej imod min bedste fodboldalder, og den skal kickstartes her i Aalborg…

Læs hele artiklen
Bernd Leno – i klub med Lehmann og Čech
Er han den nye nummer 1 eller en back-up for Petr Cech? Spørgsmålet er stadig åbent, men Leno har vist gode takter og håber at være med til at bringe London-klubben tilbage i toppen af europæisk fodbold.
I midten af juni 2018 brugte Arsenal omkring 200 millioner på at hente Bernd Leno til klubben. Tyskeren kom fra Bayer Leverkusen, hvor han har spillet i syv år og med mere end 230 kampe for klubben, er han trods de 26 år allerede en erfaren målmand. Det fremhævede cheftræner Unai Emery også i forbindelse med skiftet:

- Vi er meget glade for, at Bernd Leno skifter til os. Han er en målmand med høj kvalitet og erfaring. Han har præsteret på højeste niveau og har været en fast mand i målet hos Leverkusen i Bundesligaen i de seneste syv år. Vi er meget glade for, at Bernd har valgt Arsenal, og vi ser frem til at arbejde med ham i pre-season, sagde han til Arsenal.com.


Et nyt kapitel
For Bernd Leno var skiftet på alle måder et nyt kapitel. Både for ham selv og for klubben med Unai Emery ved roret. De to talte sammen inden skiftet, hvor Emery gjorde det klart, at han synes, tyskeren er dygtig, og Leno er stolt over skiftet.

- For mig er det en drøm at spille i Arsenal. Det er klubbens historie, fansene og kvaliteten af holdet og klubben, som gjorde, at jeg gerne ville skifte. Jeg vil hjælpe holdet med at komme tilbage til Champions League og vinde trofæer. Arsenal hører til i Champions League, sagde den tyske målmand i forbindelse med skiftet.

Indtil videre trives han også godt i klubben. Det fortalte han til Arsenal.com i august:

- Det er rigtig godt. Jeg er stolt af at være en del af Arsenal, og holdet er meget søde, trænerne er gode, og det er sjovt at være her. Vi er som en familie. Vi har store spillere med store personligheder, men jeg synes, at atmosfæren er god. Det har faktisk overrasket mig lidt, hvor nemt det har været at komme ind på holdet.


Blev målmand ved et tilfælde
Bernd Leno er vokset op i Stuttgart og husker sin første kamp på stadion, hvor Stuttgart spillede mod Bremen. Han var med sine forældre og bror inde og se kampen, og her startede drømmen om at blive professionel fodboldspiller, og som han siger:

- 15 år efter har jeg skrevet under med Arsenal. Jeg udlever min drøm.

Som barn var hans forbilleder Iker Casillas, og i Stuttgart begejstrede Timo Hildebrand og Jens Lehmann ham.

- Jeg så mange af Jens Lehmanns træningssessioner for at lære fra ham. Jeg havde nogle træninger med ham, da jeg var 16-17 år. Han var meget koncentreret og professionel, og det er den mentalitet, man skal have som professionel målmand, fortæller Bernd Leno.

Det var først, da han var 9-10 år, at han vidste, han skulle være målmand. Indtil da havde Bernd Leno spillet på midtbanen, og det var lidt et tilfælde, han endte i målet:

- Der var en målmand fra klubben, som ikke kom til en kamp, og jeg stod derfor på mål. Jeg var god og har ikke været ude af målet siden, fortæller han til Arsenal.com.

Da Bernd Leno var 19 år gammel fik han Champions League-debut for Bayer Leverkusen. Her stod han overfor Petr Čech, som nu er hans holdkammerat i Arsenal.

- Efter kampen sagde han til mig, at det havde været en god kamp for mig, og han var glad på mine vegne. Det er syv år siden, og nu er vi holdkammerater – det er vildt!


Fakta:
Bernd Leno
Født: 4. marts 1992
Højde: 190 cm
Nationalitet: Tyskland
Position: Målmand
Tidligere klubber: Stuttgart og Bayer Leverkusen
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Bendtner – skal man grine eller græde?
Hvornår stopper det? - har Danmark fået en Paul Gascoigne?
Natten til søndag den 9. september kan meget vel indeholde nogle af de mest afgørende minutter for Nicklas Bendtners liv. For selvom den danske angriber med en fortid i så store fodboldklubber som Arsenal, Juventus og Wolfsburg har oplevet store ting både på klubplan og på landsholdet, så vil hans eftermægle måske komme til at handle om al balladen udenfor banen.

Måske er dette eftermægle ikke så langt væk. For meget peger i retning af, at Nicklas Bendtner var årsagen til, at en taxachauffør brækkede kæben lørdag nat. Selvom den danske fodboldspiller ikke er dømt, så er der efterhånden mange indicier, og anklagemyndigheden har slået fast, at der bliver rejst tiltale imod Bendtner. Ender dette med en dom, har den danske landstræner Åge Hareide allerede slået fast:

– Det er helt utænkeligt, at en dømt voldsmand kan spille på det danske landshold.

Så en straf vil altså med stor sandsynlig sætte en stopper for Bendtners landsholdskarriere, men hvad med klubkarrieren? Næsten komisk er det, at Bendtners norske klub Rosenborg allerede en gang tidligere har haft en vanvittig dansk angriber, der begik en voldelig handling.

Nicki Bille blev sigtet for at bide en kvindelig betjent i armen, men inden dommen blev afsagt, nåede han at spille flere kampe for Rosenborg, og han lavede endda nogle mål – blandt andet i kampen imod Brann få timer efter hændelsen. Men seks dage efter, at Bille fik sin dom for ”Vold imod tjenestemand”, solgte Rosenborg angriberen til Evian.


Hvem vil have en ballademager?
Skulle Bendtner få en dom, kunne en afsked meget vel også blive hændelsesforløbet for Bendtner, der ikke ubetinget er populær i Norge. Den anerkendte fodboldskribent fra Dagbladet – Morten Pedersen – har tidligere slået fast, at Rosenborg ville fremstå bedre, hvis Bendtner ikke var i klubben.

- Nicklas Bendtner har stået øverst på transfer-listen længe. Allerede den 29. maj skrev jeg i disse linjer, at klubben ønskede at planlægge danskerens afsked. Men en skade op til VM satte en stopper for dette. For tiden så tjener Bendtner mere, end han leverer, og han er ikke på Lerkendal i næste sæson. Hvis RBK kommer til at bestemme, er han der heller ikke til efteråret. Nicklas Bendtner gør ikke Rosenborg bedre. Snarere tværtimod. Han bruges som venstrekant til at gøre Birger Meling bedre – ellers så gør Bendtner, som det passer ham.

Disse linjer blev skrevet inden weekendens ballade. Den norske kritik vil i fremtiden blive massiv imod Bendtner, og weekendens episode gør ham næppe lettere at sælge, for hvem vil købe eller overtage den aldrende angriber?

De tidligere klubber – Arsenal, Juventus og Wolfsburg – er nok ikke interesserede, men kunne danskeren måske finde sig til rette i en af de mindre klubber i den næstbedste engelske fodboldrække, tage en tur til sydeuropæiske lande som Grækenland eller Tyrkiet eller måske er det bedre at komme langt væk for Bendtner? Til USA eller den nyrige kinesiske liga.

Alt dette forudsætter en udrejsetrang, for man kan vel ikke udelukke, at Bendtner vender tilbage til København og FCK, hvis hovedstadsklubben tror på, at den festlige mand på 30 år kan falde lidt til ro. Bendtner har tidligere slået fast, at han elsker at gå i byen, og at han håber på, at han kunne fortsætte med dette, indtil han bliver 50 år. Han virker ikke at blive træt af byturene og den ballade, som han har med at tiltrække sig på disse.

- Som da han i Arsenal-tiden var skidefuld foran natklubben Boujis i London og tabte bukserne, og kort tid efter totalt smadrede han sin Aston Martin, da han kørte over 160 km/t i den.

- Som da han sammen med holdkammeraten i Sunderland Lee Cattermole udførte hærværk på en række parkede biler.

- Som da han blev taget en promille på 1,75 i blodet og kørte i den forkerte retning på den ensrettede Gammel Strand i indre København.

- Som da han kastede et glas efter en taxa foran ”Kostbar”.

- Som da han nok engang var i problemer med en taxachauffør, hvis bil en halvnøgen Bendtner valgte at piske med sit bælte.

Udover alt denne ballade så har der været masser af andet ”rod” med Bendtner, som da han valgte at vise sine sponsorerede underbukser til EM2012, eller da han mødte op i en stor Mercedes hos Wolfsburg, hvis hovedsponsor er Volkswagen. Eller da han grinte under mindehøjtideligheden for Gary Speed, der netop havde begået selvmord eller eller…

Så Bendtner døjede med at finde en grimasse, der kunne passe, men det er vel også meget rammende for omgivelsernes syn på Bendtner for tiden. For selvom mange græder over det åbenlyse spild af talent, griner andre over det selvsamme.

Omvendt så er der mange af disse mennesker – blandt andet jeres skrivekarl – der ønskede, at det var den langt mere selvsikre Bendtner, der skulle have taget Danmarks sidste og altafgørende VM-straffespark imod Kroatien i stedet usikre og selvtillidsforladte Nicolaj Jørgensen. Alt dette er historie nu, hvilket pessimister også mener, at Bendtners fodboldkarriere kan være. Måske sluttede den efter nok en våd tur på natklubben Lusso – og nogle efterfølgende meget afgørende nattetimer…

Læs hele lederen
Danmarks største fodboldfarce
Dansk fodbold er bombet tilbage til stenalderen – og de griner af os i udlandet… få det nu stoppet.
- Hvis skyld er dette? Og hvad mener du om det?

Disse to spørgsmål har jeg fået et utal af gange den sidste uge om kendsgerningen, at Danmark stiller op med ”Røven af 2. Division” til landskampen imod Slovakiet. Hvad skal man svare? Hvem er de skyldige… Indkast.dk prøver at sætte og finde forklaringer på den største fodboldfarce i Danmarks historien…

PENGE… dette er, hvad krisen handler om. Selvom alt i denne sag er meget komplekst, kan der ikke være to meninger om, hvad bundlinjen af problemet er. Det handler om, at spillerne vil have flere penge – måske igennem mere lempelige rettigheder sådan, at de kan få mere ud af deres sponsoraftaler eller muligheden for fælles at alliere sig og stå stærkere fælles overfor DBU.

Dette har tilsyneladende været vigtigere end at spille i den røde landskampstrøje, og det er her, at kæden hopper af for rigtig mange danskere. For hvordan kan de meget velhavende fodboldsspillere bede om mere, som f.eks. Christian Eriksen, der tidligere på ugen har sagt følgende til Ekstra Bladet:

– Vi har set, at DBU forsøger at fortælle en historie om os spillere, at vi er grådige og skal tænke på andet end vores egen pengepung. Jamen, det er da os spillere, der hvert år spiller et kæmpestort millionoverskud hjem til DBU… DBU fortæller gerne i medierne, at nu skal vi også se på sammenhold, fællesskab og solidaritet – som om vi er helt ligeglade med helheden. Det er underligt at se DBU helt glemme, at alle de penge, de kan bruge på projekter med børn og breddefodbold jo faktisk kommer fra de resultater, som vi på landsholdet præsterer. Det behøver DBU såmænd ikke takke os for at gøre, for vi er stolte over at kunne hjælpe helheden i dansk fodbold, men det er lavt at male et falsk billede af os som skurke.

Sådan sagde Eriksen, da konflikten var på det højeste – men lad os nu lige slå fast, at Christian Eriksen for tiden høster en ugeløn i Tottenham på omkring en million kroner. Den tager vi lige igen – altså en årsløn på ca. 50 millioner kroner.

Alene kendskabet til denne løn gør, at langt de fleste danskere sikkert mener, at DBU's penge ikke burde gives til disse i forvejen stenrige fodboldspillere, men i stedet bruges på at forbedre forholdene for alle i dansk fodbold. En vigtig pointe – måske en af de mest afgørende og meget hemmeligholdte – er, hvad andre landshold gør. De engelske landsholdsspillere vælger f.eks. ikke at modtage deres løn fra det engelske fodboldforbund.

Alle spillernes landsholdsløn går til vedgørende formål som ”The Bobby More Fund for Cancer”, Wellchild og Help Harry. Og ikke nok med, at spillerne giver deres løn til disse organisationer, flere af spillerne hjælper også organisationerne. På lørdag skal det engelske landshold spille imod Spanien, og til den kamp er Tottenham-spillerne Danny Rose, Kieran Trippier, Dele Alli, Eric Dier og Harry Kane udtaget – alle holdkammerater med Christian Eriksen.

Flere af disse spillere får ikke den løn af klubben, som danskeren gør, men alligevel vælger de altså at betragte det at spille på landsholdet som en gigantisk ære og gør det endnu smukkere ved at donere deres løn videre til dem, der har mere brug for det.

Så kære Christian Eriksen… I kommer altså til at fremstå som grådige. Ikke kun i forhold til dine holdkammerater, men også når man kigger på de landshold, som vi normalt sammenligner os med. I Holland modtager landsholdsspillerne kun løn, når de kvalificerer sig til en slutrunde – hvilket også er tilfældet i Tyskland. Altså de får ingen løn for at spille kvalifikations- eller venskabskampe. For disse spillere er der sikkert andre ting, der tæller. Her er drømmen om at spille på landsholdet vægtet højere end penge, hvilket de danske spillere har valgt ikke at gøre - i samarbejde med Spillerforeningen, der har fået alt for meget magt de senere år.


Et år var ikke nok – til at blive enige
Det virker til, at kvindelandsholdet har fortrudt den magt, som de har givet til Spillerforeningen. DBU og kvindelandsholdet havde stortset en lignede konflikt for et år siden, hvilken endte med et skrivebordsnederlag på 0-3 efter en aflyst kamp imod Sverige. Det nederlag bider nu kvindelandsholdet i halen, så de måske ikke kvalificerer sig til deres kommende slutrunde. Deres store profil Nadia Nadim har tidligere slået fast, at hvis ikke de to parter kunne forhandle og nærme sig, så skulle de fjernes fra deres post.

Allerede ved kvinderens konflikt kom det frem, at herrelandsholdet kunne havne i samme situation om et år. Altså har Spillerforeningens formand Mads Øland haft et år til at lande denne aftale, uden det er lykkedes. Alene dette bør diskvalificere ham som forhandler – hvilket Nadim vist også mener. Derudover er den anden part… DBU naturligvis også skyldig i, at situationen har udviklet sig, som den har.

DBU's elitechef Kim Hallberg undskyldte på pressemødet og kaldte det for ”en sort dag”, hvilket næsten er en underdrivelse. Kigger man i Europas største sportsaviser, er historien næsten den sammen – nemlig, at det danske landshold er taget til Slovakiet-kampen med en flot futsal-spillere, fordi sommerens VM-deltagere vil have mere i løn.

Flere steder bliver det fremstillet komisk, men sagens alvorlig kan blive meget alvorlig for DBU. For hvad nu hvis UEFA – der ofte er koldere end jordbæris - vælger at give strafpoint til det danske landshold i EM-kvalifikationen, og det danske landshold dermed ikke kvalificerer sig til slutrunden?

Konsekvenserne af dette vil være gigantiske, og derfor er det ganske besynderligt, at DBU ikke accepterede spillernes tilbud om at forlænge den eksisterende aftale med en måned, så der var endnu mere tid til at indgå en aftale og ikke ende i denne groteske situation.

Så begge parter er skyldige i denne sag. Mest vigtigt er at slå fast, at landsholdsudtagelser ikke er ansætteforhold – men en æressag, som langt de flest i Danmark drømmer om at prøve. Tidligere har DBU afvist at være arbejdsgiver for spillerne, hvilket i bund og grund handler om ansvar. Dette var også tilfældet for pigerne, som endte op med en ”neutralitetsaftale”.

Hele tankegangen om, at DBU er arbejdsgiver for landsholdsspillerne, giver ingen mening, da de jo er ansat i klubberne. Netop dette har flere eksperter – ifølge Jyllands-Posten – gjort til konfliktens hårdknude. Altså at DBU ikke vil være arbejdsgiver og at spillerne dermed mister deres ret til at have en forening.

Såfremt de ikke har en forening, kan de blive anklaget for karteldannelse og bryde konkurrenceloven samt miste retten til at lave kollektive aftaler. Men disse kollektive aftaler handler ofte om én ting, hvilket tager os tilbage til starten af artiklen – nemlig PENGE!

At deltage på landsholdet skulle efter min vurdering gøres ganske frivilligt, da det ikke er spillernes levebrød. De må meget gerne flyve på førsteklasse, have deres egen kok med til slutrunderne, de bedste behandlere og trænere samt alt andet for at forbedre deres præstationer, men penge det mangler de ikke – så stop jagten på dem og stop så den fodboldfarce – NU!
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Real Madrids nye stadion Trippier og Walker om FIFA-rating Artikel ikon Tre år siden: Lewandowski-målamok Artikel ikon Vanvittig aktion af Rooney i MLS Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Det nye Liverpool Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Fransk Champions League-hold Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 20: Største Ajax-salg nogensinde Top 12: Uniteds målrige forsvarsspillere Artikel ikon Top 5: Største køb og salg Artikel ikon Top 6: Flest redninger i Premier League Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Özil - fra skudlinjen Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Liverpool - perfekt start Uniteds 500 målscorere Artikel ikon Bedste PL-start siden 1908 Artikel ikon Ni managere på seks år Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Medie: Beckham vil genforenes med Zidane Søndagens engelske rygter Artikel ikon Yannick Carrasco på blokken i Arsenal Artikel ikon Zlatan i muligt Malmö comeback? Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Mario Gomez
Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Vidste du om ... Kylian Mbappé Artikel ikon Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Uniteds 500 målscorere Fra 161 til 693 minutter pr. Sanchez-mål Artikel ikon Stats: Leno vs. Čech Artikel ikon Liverpool vs. PSG - angrebskampen Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: SønderjyskE - Midtjylland Optakt: Vejle - Esbjerg Artikel ikon Optakt: Barcelona - PSV Artikel ikon Optakt: Liverpool - Paris SG Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstilling: OB - Horsens Startopstillinger: Arsenal - Everton Artikel ikon Startopstilling: SønderjyskE - FCM Artikel ikon Startopstillinger: Real Madrid - Roma Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon OB tog tiltrængt sejr i uskøn affære To drømmemål afgjorde Superclásico Artikel ikon Piqué reddede Barcelona Artikel ikon Tre gyldne Gunners-minutter Artikel ikon Se flere