Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp

Af Torsten Brix

2018-05-26
Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp

Indkast.dk bringer et kapitel fra den nye bog om Jurgen Klopp "Fuld fart frem".

Det er en smuk sommerdag i Liverpool, og i den traditionsrige arbejderklub nydes den slags bedst på spillernes terrasse, der strækker sig hele vejen langs træningsfaciliteterne, Melwood, fra Jürgen Klopps kommandocenter med flot udsigt over bugten i det ene hjørne, forbi spisesalen helt til den anden ende, hvor klubbens kostvejleder Mona Nemmer og fitnesschefen Andreas Kornmayer har kontorer bag glasfacaden.

Det er slet ikke til at mærke på den dovne eftermiddagsstemning, stilheden på den forladte træningsbane og Jordan Hendersons latter fra bordet ved siden af, at Liverpool om tre dage skal spille en knald-eller-fald-kamp mod Southampton. Der er pres på for at slutte på fjerdepladsen, og kampen skal vindes. Adam Lallana ligner en turist på sin første feriedag, som han smilende misser mod solen. Om han så byttede sin flaske med mineralvand ud med en lyserød cocktail med papirparaply, kunne han ganske enkelt ikke se mere afslappet ud.

Samtalen handler om, hvor svært det er at spille Klopps form for fodbold, men midtbanespilleren fra landsholdet formidler ikke sine og holdets lidelser særlig godt. Det er der en simpel grund til: han finder nemlig nydelse i smerten.

“Jeg var afsted til en landskamp, da Klopp blev ansat den 9. oktober 2015, og jeg kan huske, hvordan jeg ikke kunne vente på at komme tilbage,” siger han. “Jeg slog hans historie op og undersøgte, hvordan hans hold havde spillet. Jeg så ordet gegenpressing alle vegne. Genpres. ‘Heavy metal-stil.' Og fra den allerførste dag, og den første kamp mod Tottenham, var det en meget fysisk krævende måde at spille på. Men du tager det til dig. Det er en udfordring at komme i bedre form. Det er man nødt til for at kunne klare det. Nogle gange skæver jeg til Coutinho og alt hans hårde arbejde. Han erobrer mange bolde, og han har stadig evnen til at sætte en mand af og hamre kuglen op i hjørnet.”

Motion og motivation kommer af det samme latinske ord. Det
ene kan ikke eksistere uden det andet. Klopps allerførste budskab til Liverpools fans – at de skulle ændre sig ‘fra tvivlere til troende' – blev gentaget over for spillerne på Melwood forud for det første træningspas.

“Han talte meget om, at holdet skulle tro på sig selv og ikke være bange for nogen modstander,” husker Lallana. “Han havde tydeligvis selv den selvtillid og udstrålede troen på, at han er en dygtig manager. Du kunne mærke det, så snart han kom ind ad døren. Og jeg tror, det automatisk forplanter sig til hans spillere.”

Før tyskeren kunne begynde at arbejde med spillernes fysik, måtte han ind i hovederne på dem. Der var ingen ide i at gå med i det offentlige hylekor, der kritiserede forsvarsspillerne hårdt og talte om manglende kvalitet til at spille med i toppen. Klopp måtte i stedet arbejde med den trup, han havde til rådighed, og tale deres styrker op. Hans tilgang var at understrege, at det er indsatsen snarere end evnerne, der skaber gode præstationer. Lallana:

“Han sagde: ‘Arbejd hårdt for mig.' Det er det eneste, han kræver. Han kan leve med fejltagelser, og han kan leve med dårlige kampe. ‘Arbejd hårdt for mig og giv mig alt.' Han er overbevist om, at det i sidste ende fører til tekniske færdigheder og kvalitet. Det er det, chefen har tilført mig lige siden kampen mod Tottenham.”

To måneder inde i sæsonen 2015-16 var der hverken plads i kalenderen til ekstra fitnessøvelser eller til at øve det nye presspil. Der var således ikke mulighed for Klopps berygtede dobbelte træningspas, der af eksperter blev kritiseret for at være for krævende og give bagslag, da holdet fik et par muskelskader efter jul. Ad hoc-indførelsen af presspil nødvendiggjorde et stort engagement over hele linjen.

“Det er noget, man som hold tager hinanden i ed på,” siger assistenttræner og chefscout Peter Krawietz. “Det er en social kontrakt. Man aftaler: ‘Yes, det gør vi sammen.' Det nytter ikke noget, at den enkelte gør det alene. Han kan gøre det en gang, og han kan gøre det igen, men så vil han vende sig om og sige:

‘Hvor er alle I andre? Rend mig i røven, hele bundtet. Jeg løber, til jeg segner, og så står I bare der og nyder udsigten.' Det er derfor, der er brug for en bindende aftale mellem alle på holdet:

‘Vi gør det her sammen. Så snart vi mister bolden på den sidste tredjedel, forsøger vi at erobre den tilbage.' Der er et hav af fordele i at gøre sådan. Du bryder modstanderens angreb. Måske kan du fange dem i det øjeblik, de forbereder et angreb og går i position til det. Måske er venstre back på vej frem ad banen. Og så sparer du energi på den måde. Hvis du trækker dig tilbage med otte mand for at forhindre et kontraangreb, skal de otte mand løbe hver 80 meter – det er 640 meter i alt.

Alternativet er, at du spiller velorganiseret gegenpressing på det rette tidspunkt og med den rette intensitet, og så er det kun tre-fire spillere, der løber fem-ti hurtige meter. Det er derfor, det ikke handler så meget om dine ben, men om dit hoved. På et tidspunkt når man dertil, hvor man bliver udmattet. Så skal man blive ved. Holde hovedet højt og arbejde metodisk videre. Det tager sin tid at få hamret det ind i spillerne. Der findes forskellige metoder og øvelser til at træne det. En af dem er videoanalyse:

‘Se her, det her hold er meget kompakt, og spillerne er frygtelig vanskelige at komme forbi, men de er sårbare i præcis det øjeblik, hvor vi erobrer bolden tilbage fra dem.' Den pointe prøvede vi at få til at sidde fast. Når du kan gøre det, og gøre det ordentligt, sparer du også holdet for at løbe en masse meter.”

Lallana, som havde prøvet et lignende system under Mauricio Pochettino i Southampton, oplever, at kollektive aktioner giver en god følelse, der fejer utilfredsheden af banen: “Mentalt er det meget krævende, men når de ti andre gutter alle sammen arbejder på samme måde, så bliver det let. Du nyder at føle smerten, fordi alle de andre også føler den. Du vil blive ved at kæmpe for din holdkammerat. Det gør ondt på ham, det gør ondt på dig, men det er okay. Det er det, manageren kan lide at se – det er sådan, han er. Af og til jubler han over tacklinger, som om der blev scoret. Fordi han ved, det gør ondt.” Han tilføjer, at Klopps spillestil ikke levner plads til afvigere og egoister, som ikke vil indordne sig under kollektivet. “Måske kan du bære en enkelt spiller frem, men han har ikke lyst til at spille på den måde. Det fungerer ikke.”

Hvor vanskeligt var det for Klopp og hans folk at få spillerne til at tænke og spille på den måde? Krawietz overvejer spørgsmålet et øjeblik: “Jeg mener, at det hold, vi overtog, var fuldt ud parat til forandring,” siger han. “De var klar og villige til at prøve noget nyt. De vidste, at der var en grund til, at det ikke var gået så godt tidligere, og at vi stod der nu i rødt og sort træningstøj. Vi kunne mærke det fra første færd. De ville gerne forstå det, vi forsøgte at fylde på dem.” Det skortede ikke på vilje, så udfordringen var i begyndelsen sprogbarrieren. Holdets taktiske hjerne, Zeljko Buvac, var i begyndelsen ikke meget for at tale engelsk, så Klopp oversatte for ham. “Mange gange, mest når han var vred, sagde Klopp: ‘For helvede, hvor ville jeg ønske, jeg kunne tale tysk til jer,'” griner Lallana. “Hans engelsk er faktisk fremragende. Jeg forstår alt, hvad han prøver at sige. Men han er til tider frustreret over det.”

“Jeg fjumrer rundt på mit dårlige engelsk, og holdet lytter,”
sagde Klopp med typisk selvkritik i et interview med det tyske magasin Focus efter en måned på posten. “Alle i klubben tager det i stiv arm og er ivrige efter at udvikle sig, og vi tager den tid, det tager at gøre det ordentligt.” Han havde det så sjovt og arbejdede så hårdt, at han ikke rigtig havde tid til at værdsætte sit held endnu, afslørede han: “Det er selvfølgelig gået lidt hen over hovederne på os, men der har da været øjeblikke, hvor man tænkte: ‘Hvor er det fedt at være træner for Liverpool.' Jeg troede aldrig, jeg skulle ende her.”

Ikke desto mindre tog det et stykke tid, før de forskellige fodboldkulturer gik op i en højere enhed på træningsbanen. “Det var uundgåeligt med enkelte misforståelser,” siger Krawietz. “Alle kaster deres tyve års fodbolderfaring ind i puljen. Du tror så, at alle taler om det samme, men til sidst går det op for dig, at man tænker på to vidt forskellige ting.”

I trænerstabens fortolkning er det strengt forbudt at fælde modstanderen, når man spiller presspil og tackler. Så snart der bliver begået et frispark, har holdets indsats for at erobre bolden været spildt. Men sådan var det ikke i den allerførste taktiske øvelse, som var tænkt som en gang let træning.

Liverpoolspillerne fløj vildt ind i tacklingerne i den tro, at det gjaldt om at bryde modstanderens opbyggende spil med alle tænkelige midler. Klopp var nødt til at afbryde dem og bede dem holde lidt igen. Krawietz husker episoden med et tilfredst smil: “Det var dejligt at se, at drengene var helt klar til at føre de nye ideer ud i livet og ofre sig fuldstændig for sagen. Det gjorde livet meget lettere for os.”

Lallana siger, at spillerne sætter pris på managerens ‘ærlighed':
“Han kan give dig en skideballe, og han kan rose dig til skyerne. Også krammene er virkelig ægte. Han fortæller dig, når han er tilfreds med dig. Han fortæller dig, når han er utilfreds med dig. Han er bare ærlig, troværdig, lige ud af posen. Han kan ikke skjule sine følelser, vel? Hvis der er noget, han gerne vil sige, så siger han det før eller siden. Han siger, at han kan være din ven, men ikke din bedste ven, fordi han en gang imellem er nødt til at have vanskelige samtaler med dig:”

Den belgiske angriber Christian Benteke havde for eksempel noget vanskeligt ved at tilpasse sig holdets nye stil. Klopp indså hurtigt, at den 190 centimeter høje forward ikke egnede sig så godt til en højenergisk spillestil med genpres. Han foretrak i stedet Divock Origi og den tidligere Hoffenheim-angriber Roberto Firmino som falsk 9'er. Klopp og Benteke fandt aldrig rigtig hinanden. Tyskeren havde for mange år siden besluttet med sig selv, at det er nytteløst at forklare en spiller, hvorfor han ikke er udtaget, og at han ikke kan gøre andet end at fortælle ham, hvilke områder han kan forbedre sig spillemæssigt på. Men Benteke kunne ikke forstå trænerens tavshed på det felt, når han nu havde været så ivrig efter at få ham til Borussia Dortmund et par år tidligere. Klopp havde mødt den tidligere Aston Villa-angriber på et hotel i Tyskland og talt entusiastisk om udsigterne til at arbejde sammen og ovenikøbet efterfølgende sendt ham et par sms'er. Men skiftet var aldrig blevet til noget.

Klopp var i øvrigt, ligesom sine kolleger Antonio Conte og José Mourinho, flittig med sine sms'er. Den dag, Dortmund skulle spille selveste Champions League-finalen, sendte han en besked til Kevin De Bruyne, der dengang spillede i Chelsea, og fortalte, hvor meget han glædede sig til at træne belgieren i Dortmund i 2013-14. Det planlagte skifte blev dog i sidste ende afblæst af Chelsea.

Benteke, der kom ind fra bænken på Stamford Bridge, scorede Liverpools tredje mål og sikrede en 3-1-sejr over Chelsea – Klopps første sejr i ligaen efter to uafgjorte (0-0 på Tottenhams bane og 1-1 mod Southampton) og derudover en frustrerende 1-1-kamp i hans debut på hjemmebane mod russiske Rubin Kazan i Europa League og en sejr på 1-0 over Bournemouth i Liga Cuppen. Sejren over Mourinhos mestre i det vestlige London kom i stand på klogt udført kontrafodbold, og den var et afgørende tegn på de hurtige fremskridt. Måske var den massive hype på sportskanaler og avisernes sportssider, siden Klopp var kommet til Merseyside, alligevel på sin plads, når det kom til stykket?

“Kan I vinde ligaen?” spurgte en reporter Klopp efter slutsignalet. “Er du vanvittig?” snappede han forbløffet tilbage. “Til at begynde med troede jeg, at jeg havde misforstået spørgsmålet. Jeg har været her i tre uger. Sidst, Liverpool overhovedet vandt en kamp, var jeg stadig på ferie.” Senere blev han i spillertunnelen bombarderet med spørgsmål om, hvem Liverpool var på jagt efter i transfervinduet til januar og deres chancer for at kvalificere sig til Champions League. På det tidspunkt lå de på ottendepladsen. “Utålmodigheden er ufattelig,” sagde han. “De vil gerne vide, om vi slutter på fjerdepladsen,” råbte han til dommer Mark Clattenburg.

“Velkommen til England,” svarede han tørt.

Klopps tur i privatfly fra Tyskland til Liverpool var blevet fulgt på internet af 35.500 Liverpool-fans, inden klubben indlogerede ham på et boutique-hotel i Hope Street forud for den officielle præsentation af ham. Den kraftige symbolik var ikke tilfældig: I de fleste fans' hoveder var sveberen ikke bare den nye træner, men personificeringen af drømmene om, at Liverpool endelig kom ud af dødvandet som midterhold og fandt tilbage til fordums storhed.

“Valget af ham føles så instinktivt rigtigt, fordi den 48-åriges store personlighed øjeblikkeligt vil skære igennem det meste af den tavshed og fortabthed, som har hvilet over Anfield, siden klubben i 2014 var tæt på at vinde mesterskabet, og sikre, at volumen fra nu af bliver skruet helt op på 10,” skrev The Guardian. Den tidligere Liverpool-spiller Mark Lawrenson, som normalt ikke viser de store følelser, spåede, at Klopp ville “bringe begejstringen tilbage til Anfield”. Med sin “kæmpestore personlighed og sit 1.000 megawatt-smil kan han sælge billetter,” tilføjede Lawrenson under en pause i optagelserne til Liverpools internetkanal lfc.tv i et højhus i byens centrum. “Folk håber, at han kan bringe de gode, gamle dage tilbage. Det har i sig selv en værdi.”

Der findes intet andet fodboldland, hvor man tror så meget på, at en manager kan ændre holdets resultater, som England. Og takket være Bill Shankley er Liverpool den by, der tror allermest på det. Klubbens storhedstid og den langt mere problemfyldte nutid, hvor de har været tvunget til at jagte deres rigere rivaler, har skabt et ustabilt klima, der har svinget faretruende mellem overdrevne forventninger og dyb depression. Mange potentielle frelsere har været igennem svingdøren uden at finde sig til rette på den vanskelige post.

Ved præsentationen fremstod Klopp fuldstændig afslappet, klædt i mørke jeans, sort blazer og Chelsea-støvler. Han mente godt, han kunne tilføre klubben energi og få hjulene i gang, men han erkendte også, hvor vanskelig udfordringen var: “Vi skal ikke slæbe rundt med 20 kilo historie på ryggen,” advarede han, ligesom klubben heller ikke skulle begræde sit forholdsvis begrænsede budget. “Vi skal ikke tænke på penge, kun på fodbold.” Amen.

Han tilføjede, at Liverpools situation slet ikke var så dårlig: “Det er et godt tidspunkt til at gennemføre ændringer og begynde forfra.” Han lovede, at “fodbold med speederen i bund” ville skabe maksimal passion på stadion og var samtidig omhyggelig med at underspille sin egen betydning. Han var hverken “en klovn” eller “et geni”, “bedrevidende” eller “en drømmer”, indrømmede han åbent, før han leverede sin punchline: “Jeg er bare en ganske almindelig mand fra Schwarzwald. Jeg er The Normal One.” Der rejste sig et latterbrøl. Det kræver en god del selvsikkerhed at erklære foran verdenspressen før sin første dag i en stor stilling, at man bare er ganske almindelig. Det mindede Süddeutsche Zeitung om den berømte scene i Monty Pythons Life of Brian, hvor hovedpersonen forgæves forsøger at overbevise en gruppe disciple om, at han overhovedet ikke er deres beundring værdig.

“Kun den sande Messias benægter sin egen guddommelighed,” udbryder en kvinde. Liverpool indså hurtigt det markedsføringsmæssige potentiale i den nye styrmand. ‘The Normal One' blev meget passende gjort til et varemærke, og Liverpool producerede et overflødighedshorn af officiel merchandise, der bar det slogan. Liverpool-chefen Mike Gordon var ikke overrasket over den store hype omkring Klopp som ny cheftræner:

“Jürgen Klopp og Liverpool FC er i sandhed et guddommeligt match. Vores fans er dybt passionerede, de har forstand på fodbold, og de har stærke følelser for klubben. Derfor forstod de straks, at denne mand var som født til at stå i spidsen for det, der betyder så meget for dem. Selv om jeg bliver ved at sige, at Jürgen er langt mere indhold end form, så er hans fremtoning alligevel meget overbevisende. Det kan alle vist være enige om. Det er ikke overraskende, at folket omgående tog ham til sig helt uden forbehold. Det begyndte allerede på den første pressekonference. Og det er noget af det mest forudsigelige, der er sket indtil nu.”

Gordon forudså over for LFC's presseafdeling, at de i den nye manager ville få ‘en Ferrari.' Også Kenny Dalglish spåede, at det ville blive spændende: “Jeg har lige hørt Klopps pressekonference, og han lyder meget, meget overbevisende,” sagde den forhenværende træner. “Jeg tror, fansene skal spænde sikkerhedsbæltet og nyde turen, for jeg er sikker på, at de kommer til at elske ham.”

Klopps bekendte fra Tyskland, der kom til Liverpool for at besøge ham i hans første sæson i England, bemærkede, at alle på Anfield og Melwood gladelig åbnede døre for dem, så snart de fortalte, at de var kommet for at mødes med manageren.

Tvreporter Martin Quast sad en dag på Klopps kontor og ventede på et kort interview, og han kunne allerede høre sin vens latter give genlyd ned ad gangene: “Jeg kiggede ud og så Liverpool-ansatte, der alle løb rundt med store smil på læberne. Og selvfølgelig er Kloppo der sammen med dem, laver sjov og får dem til at føle sig godt tilpas. Den åbenhed er hans stil. Jeg kan huske, at i hans hjem i Mainz stod dørene til de forskellige lejligheder i ejendommen altid åbne, og hans overbo kom bare forbi til morgenmad. Han elsker simpelt hen at have mennesker omkring sig.” Han er så åben, at det er ham, folk på Melwood kommer til med deres problemer og bekymringer. Mindst en af de ansatte hos Liverpool har for eksempel brugt Klopp som rådgiver omkring sine problemer i parforholdet.

Da sveberen kom til Liverpool, var det målmanden Simon Mignolet, der stod for at organisere de forskellige sammenkomster og holdbegivenheder. Klopp opsøgte ham og sagde, at det ville der blive meget mere af i de kommende måneder: “Vi er ét hold og én stor familie,” erklærede den nye manager. Klopp gjorde det klart, at den grundregel ikke bare gjaldt spillerne, men hele personalet. Han lærte sig navnene på alle Melwoods 80 ansatte og samlede dem alle i spisesalen sammen med spillerne, mens han forklarede, at truppen og de ansatte havde ‘et ansvar' for at hjælpe hinanden til at præstere deres bedste.

Klopp mente også, at publikum på stadion havde en vigtig rolle at spille, men det var ikke noget, han udtrykte krav eller forventninger om. I Mainz og Dortmund havde han ofte set, hvordan energien fra stadion hjalp spillerne til at præstere mere, men Anfield var faldet af på den som heksekedel. I Klopps første nederlag som Liverpool-træner, 1-2 til Crystal Palace i november 2015, forlod store dele af publikum stadion otte minutter før tid. “Jeg følte mig ret alene i det øjeblik,” sagde han bagefter, tydeligt skuffet over, at publikum havde kapituleret for tidligt. Men som nytilkommen indvandrer var han nødt til at passe på ikke at give publikum ansvaret for det dårlige resultat. Fansenes reaktion var en forståelig, stiltiende demonstration af deres forventninger: Han og holdet havde en pligt til at spille seværdig fodbold, der kunne give løfter om succes lige indtil sidste fløjt, erkendte han: “Det må være vores ansvar, at ingen har lyst til at forlade stadion så meget som et minut før tid, fordi alt stadig kan ske,” sagde Klopp. “Det skal vi vise publikum, og det gjorde vi ikke.”

I den næste ligakamp på Manchester Citys stadion, The Etihad, fandt Liverpool sig straks langt bedre til rette. Klopps hold pillede det usikre City-forsvar fra hinanden, og sejren på 4-1 gav håb om, at lykken var ved at vende. Halvandet år senere mener Lallana, at den tur ad M62-motorvejen til Manchester førte til “den bedste kamp” under Klopp indtil videre. “Jeg nød det virkelig. Det var en rigtig holdindsats,” siger han.

Det efterfølgende møde med samme modstander i Liga Cupfinalen blev dog knap så stor en nydelse for Lallana og resten af holdet. Liverpool kom flot tilbage og fik udlignet til 1-1 på Wembley mod et City-mandskab med større individuelle kvaliteter, men de tabte straffesparkskonkurrencen efter en forlænget spilletid uden yderligere scoringer. “Vi er i kulkælderen, men nu må vi rejse os. Kun fjolser bliver liggende på gulvet og venter på det næste nederlag,” sagde Klopp. Hans frustration over, at det glippede for ham at hente det første stykke sølvtøj i England, blev dulmet af bevidstheden om, at Liverpool havde kæmpet heroisk, da kræfterne var ved at slippe op.

I ligaen havde de imidlertid svært ved at finde stabiliteten.
Store sejre blev fulgt op af uafgjorte kampe og nederlag til mindre modstandere i et skræmmende mønster, der skulle blive alt for velkendt. Et halvt år efter, at Klopp havde overtaget roret i Merseyside, rodede holdet stadig rundt et godt stykke fra de placeringer, der giver adgang til de europæiske turneringer.
“Jürgen har gjort mange ting rigtigt,” sagde Steve McManaman i april 2016 til Süddeutsche Zeitung. “Han er meget populær, selv blandt fans af andre klubber. I det seneste par måneder er mange fans af Manchester United, Arsenal og Chelsea kommet hen til mig og har sagt: ‘Bare han var vores manager.' Han er meget karismatisk, han siger de rigtige ting, og folk elsker hans stil på sidelinjen. Jürgen har vundet fansenes tillid. De tror på ham. Men i forhold til resultater mangler der tydeligvis noget stabilitet. Jürgens hold har ikke bredde og kvalitet til at levere fem-seks virkelig gode kampe i træk.”

Stod det lidt sløjt til med fremskridtet målt på point, kunne det til gengæld måles i decibel. De entusiastiske fans på The Kop var begyndt at lægge tvivlen til side og finde den fælles stemme frem igen efter næsten et helt tiår uden et afgørende trofæ. Midt i december scorede den belgiske angriber Divock Origi til 2-2 kort før tid i hjemmekampen mod West Bromwich og sikrede på dramatisk vis Liverpool et point. Klopp stillede med spillerne foran stadion efter kampen for at vise sin og holdets taknemmelighed over, at fansene var blevet til det sidste for at bakke holdet op. “I aften var stemningen den bedste, siden jeg kom til,” sagde han. “Selvfølgelig er folk skuffede, men det lod de sig ikke mærke med over for os. Fansene kunne godt se, at drengene prøvede alt og spillede fodbold.” Ikke overraskende blev den udmelding visse steder udlagt som overdreven begejstring over et middelmådigt resultat mod en middelmådig modstander, men Klopp var ligeglad med, hvad folk uden for klubben mente. I hans egen optik var hans hyldest til spillerne intelligent fanpleje, der skulle minde fodboldfolket om, hvor stor magt de har til at påvirke resultatet. Den, der sår vind, høster storm. Og der var ikke langt til høst.

I Europa Leagues ottendedelsfinaler trak Liverpool arvefjenden Manchester United. Den europæiske andenrangsturnering, der ellers havde været betragtet som en uvelkommen trøstpræmie for hold, der sluttede udenfor top fire, gav den endelige vinder adgang til Champions League ad bagdøren og – næsten endnu vigtigere – en chance for at ødelægge Uniteds sæson. Anfield sitrede af spænding, stemningen passede til en stor europæisk kamp, og det hjalp hjemmeholdet til en flot 2-0-sejr i det første opgør. Returkampen blev kørt køligt og kontrolleret hjem med 1-1 på Old Trafford, og Liverpool var videre til kvartfinalerne. Klopp kendte den næste modstander ganske godt. Det var Borussia Dortmund.

“Disse to kampe var i den grad en udfordring for os begge – og for vores venskab,” siger Borussias direktør Hans-Joachim Watzke, tydeligt lettet over, at saxofonisten i hotellobbyen i Marbella endelig er færdig med sit potpourri over Kenny G's største hits. “Vi var nødt til at gøre nogle ting, vi normalt ikke ville have gjort.” Watzke havde indtrængende bedt spillerne om at “være klar til kamp og ikke kram” forud for den følelsesladede genforening med deres tidligere træner. “Han er ude på at slagte vores hold og vores fans med venlighed som våben,” advarede BVB-bossen. “Men det er ikke vores ven Kloppo, vi skal spille mod. Vi skal være klar til en hård fight.”

Watzke understreger, at han ikke sagde noget respektløst: “Jeg sagde kun: ‘De her kampe skal ikke gøres til en Jürgen Kloppfestival.' Jeg havde hørt, at han var lidt småfornærmet over det, og jeg kunne tydeligt se på den måde, hans familie hilste på mig på forud for returkampen i Liverpool, at han i den grad havde taget det ilde op. Det generede ham også, at det virkede.” Det virkede dog kun til en vis grænse, hvilket Watzke blankt erkender. Publikum på Signal Iduna Park var klar til kamp, men spillerne havde svært ved at forholde sig til, at Klopp sad på modstanderens bænk. “I en normal kamp ville vi slå dem,” siger Watzke. “Men det var ikke en almindelig kamp. Holdet var helt hæmmet i begyndelsen, og i hele første halvleg var det tydeligt, at vi manglede bid. Det havde sikkert været værre endnu, hvis jeg ikke på forhånd havde advaret både spillerne og folk omkring klubben.”

Klopp kunne ikke skjule, at han også var berørt af at vende tilbage til Westfalen. “Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at alle de begivenheder ikke slog benene en smule væk under mig,” sagde han efter kampen, der endte 1-1. Den iskolde facade, han havde vist dagen forinden, var, indrømmede han nu, netop en facade: “Jeg vil da hellere være her end i Nordkorea,” havde han spøgefuldt sagt op til kampen. “Men jeg tror ikke, det vil påvirke mig særligt følelsesmæssigt. Vi klæder om og går ud og spiller kampen. Og det er så det.”

Dortmund havde andre ting at slås med. De havde spillet fremragende hidtil i sæsonen, men Thomas Tuchels tropper kom først i gang langt inde i 2. halvleg. Liverpool kunne rejse hjem med fordel af et vigtigt udebanemål efter slutresultatet 1-1. “Det kommer til at syde på Anfield,” advarede Klopp.

Konkurrencemennesket i ham havde sat den følelsesmæssige forbindelse til hans forhenværende fæller ud af spillet for en stund. “Jeg stødte på ham udenfor omklædningsrummene – de ligger tæt på hinanden på Anfield – og ønskede ham ‘god kamp',” siger BVB's holdleder Fritz Lünschermann. “Han svarede: ‘Hør her, dit røvhul. Jeg ønsker ikke en god kamp. Jeg vil bare vinde.'”

Lige fra begyndelsen var det Dortmund, der pressede Liverpool.
Bundesligamandskabets mange dybdeløb på den sidste tredjedel af banen overrumplede fuldstændig holdet fra Merseyside, der stod på flade fødder og kom bagud 0-2 i løbet af blot ni minutter. Premier League-mandskabet skulle score tre mål for at gå videre mod et klart bedre hold. Kampen var forbi.
Men sådan så Klopp ikke på det. I omklædningsrummet i pausen viste han sit hold klip fra tre Liverpool-angreb, der var tæt på at bære frugt, og forsikrede dem om, at der ville komme flere chancer.

Han mindede også spillerne om, at deres klub var i stand til at vinde i de mest umulige situationer, og nævnte det vildeste comeback i historien, Liverpools sejr over AC Milan i Champions League-finalen i Istanbul i 2005, hvor de var bagud 3-0 ved pausen. “Han sagde, at vi skulle gå ud og skabe noget, vi kunne fortælle vores børnebørn om engang,” siger Origi.
Den belgiske angribers scoring kort efter pausen bragte håbet tilbage, men Dortmund slog til og vandt kampen for anden gang efter 57 minutter, da Marco Reus sendte bolden i nettet efter endnu et flot angreb. 3-1, og Liverpool så slagne ud. Anfield var klar til at se det uundgåelige i øjnene.

Men der var stadig én mand, klædt helt i hvidt, som nægtede at acceptere nederlaget. Klopp siger, at han både kunne “lugte, høre og mærke sensationen.” Han opildnede publikum til at støtte holdet og fik vendt den truende håbløshed til trods. “Det virkede, som om han havde skiftet sig selv ind som 12.-mand, for det var ham, som motiverede både spillere og fans og satte dem i gang,” skrev Die Welt.

“Han skabte et inferno fra sidelinjen. Det er han god til,” siger Watzke. “Det er helt fair at bruge publikum imod os. Set i retrospekt, var det jo hans opgave, nøjagtig som det havde været min opgave i den første kamp. Men det var alligevel mærkeligt for os. Jeg har sjældent set noget lignende, jeg mener, det var meget dramatisk.” Også Norbert Dickel følte sig på en eller anden måde såret over, at Klopp vendte stadion imod dem: “Jeg brød mig ikke om, at han piskede publikumsstemningen op på den måde,” siger den tidligere BVB-angriber. “Det var professionelt, set fra hans side. I hans øjne gjorde han det rigtige, men sådan havde vi det ikke. Det kunne han godt have undladt. Jeg ved, at han aldrig vil indrømme det. Og jeg er heller ikke vred på ham mere.”

Midt i 2. halvleg reducerede Philippe Coutinho til 2-3, og Liverpool manglede nu kun to mål. Tyskerne spillede fortsat fremragende og var teknisk set klart bedre end hjemmeholdet. Men det var en af de aftener, hvor støjen på Anfield bliver et stærkt våben, og hvor modstanderen stivner i projektørlyset. En uforklarlig kraft svævede ind over stadion og førte kampen ind i en drømmeverden – eller mareridtsverden. Det afhang af, hvem man holdt med. “Vi var ved at skide i bukserne,” fortalte Mats Hummels senere. Dortmund var så rystet, at “forskellige dele af holdet spillede helt forskellige systemer.”

I samme øjeblik Mamadou Sakho headede udligningen ind 12 minutter før tid, vidste Watzke, at det var forbi: “I det øjeblik indstillede jeg mig på at tabe,” siger han. “Vi ved kun alt for godt, hvor megen kraft Jürgen kunne generere på sidelinjen. Det er ikke nogen tilfældighed, at vi i hans tid scorede mange mål i de sidste minutter. Mod Malaga var han den eneste på hele stadion, der troede på, at vi stadig kunne nå det, og det gjorde vi. Da det blev 3-3, var det kun et spørgsmål om tid, før de ville score igen. Og hele stadion ...” Han færdiggør ikke sætningen, men bliver overvældet af en blanding af gru og beundring. “Karl-Heinz Riedle og Nuri Şahin havde begge spillet for Liverpool, og de fortalte mig, at de aldrig havde set noget lignende. Den stemning var unik. Og det var Jürgen, der skabte den.”

Dejan Lovren frembragte miraklet to minutter inde i overtiden. Klopp kunne til at begynde med ikke tro, at bolden faktisk var over mållinjen. Da kampen blev fløjtet af, og Liverpool havde vundet, råbte hele stadion taktfast hans navn igen og igen. “Den tyske manager forlod arenaen som en gladiator på vej ud af Colosseum efter at have slagtet et stort monster,” skrev The Independent. Hans sønderknuste modstander, Tuchel, kunne slet ikke forlige sig med resultatet: “Jeg kan ikke forklare det, for der findes ingen logisk forklaring. Kampen blev vundet på følelser,” sagde han, mens han stirrede tomt frem for sig i dyb skuffelse. Ulig den erfarne mirakelmager, Klopp, havde han ikke kunnet forudse det inferno, der ventede ham. Han kunne simpelt hen ikke forestille sig, at begivenhederne kunne tage en så ulogisk drejning. Og han savnede midlerne til at gøre noget ved det.

“Det var et af de værste nederlag i mine 12 år i Dortmund,” siger Watzke. “Ikke på grund af Jürgen – i sidste ende undte jeg ham det faktisk. Næh, det var, fordi vi var så tæt på at vinde et internationalt trofæ. Jeg tror faktisk, vi kunne have vundet det. Vi blev selvfølgelig slået ud i Liverpool, men jeg føler faktisk, vi tabte slaget allerede i Dortmund.” Han tilføjer, at det tog en måned, før hans forhold til den tidligere Borussia-træner var genetableret. “Jeg tror aldrig, jeg kommer til at opleve noget lignende. Men vores venskab er stærkt nok til at kunne klare det.”

“Jeg ved, at det måske lyder mærkeligt, men hvis jeg skal være helt ærlig, så syntes jeg, han fortjente det,” siger den tidligere BVB-midtbanespiller Ilkay Gündoğan, der nu spiller i Manchester City. “Selv om vi blev slået ud, og det gjorde virkelig ondt, glædede jeg mig på hans vegne.” Lünschermann havde også bemærket, at spillerne rent ubevidst var Klopp venligt stemt:

“Hans tidligere spillere føler stadig et stærkt følelsesmæssigt bånd til ham. Det så man, da Sven Bender var ovre at give ham en highfive under opvarmningen. Det behagede vist ikke alle. Men jeg forstår det godt.”

Liverpools ejere, FSG, var nu overbevist. I april forelagde de Klopp og hans folk et tilbud om at forlænge kontrakten til 2022. “Når du har en mand med Jürgens kvaliteter indenfor dørene, giver det rigtig god mening at sikre sig den person i lang tid fremover,” erklærede medejer af FSG John Henry, bestyrelsesformand Tom Werner og præsident Mike Gordon, efter at aftalen var underskrevet i juli. “Det ville være uansvarligt ikke at gøre det.” Til gengæld for bestyrelsens tillid lovede Klopp klubben evig loyalitet: “Jeg skifter aldrig til en anden klub i Premier League,” forsikrede han de amerikanske ejere.

FSG og trænerstaben var enige om, at det i de sidste to måneder af sæsonen var bedre at fokusere holdets begrænsede ressourcer på at vinde Europa League. Liverpool forsøgte naturligvis stadig at avancere i ligaen, men hovedvægten lå tydeligvis på at forsøge at vinde finalen i Basel.
Villarreal blev fejet relativt let til side i semifinalen, men de forsvarende mestre Sevilla var straks hårdere at bide skeer med. Unai Emerys hold lod sig ikke anfægte af Daniel Sturridges fremragende føringsmål med ydersiden efter 35 minutter. Efter pausen leverede de et fremragende comeback med tre scoringer og vandt trofæet for tredje gang i træk.

Når Krawietz ser tilbage på nederlaget, forklarer han Liverpools kollaps i 2. halvleg med “en blanding af fysisk udmattelse og en mental klump i halsen” – det sidste via Kevin Gameiros udligning blot et minut efter pausen. “Vi savnede stabilitet. Første halvleg var o.k. uden at være fremragende. Set i bakspejlet mener jeg, at perioden lige efter pausen var Sevillas sidste chance. De greb den med kløgt. De udnyttede momentum og fik vendt billedet. Vi var mentalt forberedt på, at de ville spille deres chance, og at vi ville få chancer på kontraangreb, så planen, da vi førte 1-0 ved pausen, var at holde stillingen og vente på, at de mistede troen på det. Men de gav bolden op, og kort efter lå den i nettet. De sagde: hurra. Vi tænkte: aargh. Vi kunne ikke komme igen efter den dukkert, og fysisk havde vi heller ikke mere tilbage i tanken.”

“Jeg har selv prøvet det, så jeg ved, hvor svært det er at vinde et europæisk trofæ,” siger den tidligere Liverpool-forsvarer Jamie Carragher. “Det var derfor, det var så stor en skuffelse at tabe finalen. Men man tænker tilbage på vejen til finalen og de legendariske aftener, vi oplevede: Manchester, Villarreal. Og især selvfølgelig Borussia Dortmund ...”

Glade minder kan ikke helt fylde den tomme plads i trofæskabet. Men hvis du er heldig, bliver de hos dig for evigt – præcis som pokalen ville have gjort.



Manchester United vs. Manchester City

United er langt bag førstepladsen

Dyreste PL-trup

Manchester City vs. Manchester United

Største lønninger i Premier League

Video: City vs. United - fem bedste mål

PL's førstepladser i 2018/19

Solskjær med kontrakt vs. uden kontrakt

Manchester City vs. Liverpool

Solskjær: City-kamp kommer perfekt

Top 20: Mest Premier League-erfaring

Statistikker om Solskjær-nedturen

Ærlig Matić: Jeg var det største problem

Knust Mata: Alt for trøjen

Solskjær: Undskyld

Gylfi Sigurdsson – Manchester United-fan

Video: United-nedtur

Solskjær: Nu skal Alexis levere

Solskjær: Køber ikke seks nye spillere

Nye tider på Old Trafford

Magasin-artikler
Dyreste PL-trup
Indkast.dk har kigget på, hvilke trupper der har været dyrest at anskaffe – samt deres nuværende værdi…
Arsenal
Truppens værdi - i millioner kroner: 3.200
Truppens købspris - i millioner kroner: 3.000


Bournemouth
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.120
Truppens købspris - i millioner kroner: 775


Brighton
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.170
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.200


Burnley
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.000
Truppens købspris - i millioner kroner: 550


Cardiff
Truppens værdi - i millioner kroner: 450
Truppens købspris - i millioner kroner: 420


Chelsea
Truppens værdi - i millioner kroner: 5.150
Truppens købspris - i millioner kroner: 3.380


Crystal Palace
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.750
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.340


Everton
Truppens værdi - i millioner kroner: 2.970
Truppens købspris - i millioner kroner: 3.390


Fulham
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.275
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.075


Huddersfield
Truppens værdi - i millioner kroner: 770
Truppens købspris - i millioner kroner: 590


Leicester
Truppens værdi - i millioner kroner: 2.100
Truppens købspris - i millioner kroner: 2.240


Liverpool
Truppens værdi - i millioner kroner: 5.380
Truppens købspris - i millioner kroner: 4.735


Manchester City
Truppens værdi - i millioner kroner: 7.500
Truppens købspris - i millioner kroner: 6.600


Manchester United
Truppens værdi - i millioner kroner: 6.050
Truppens købspris - i millioner kroner: 5.250


Newcastle
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.030
Truppens købspris - i millioner kroner: 870


Southampton
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.910
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.800


Watford
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.290
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.250


West Ham
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.800
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.980


Wolverhampton
Truppens værdi - i millioner kroner: 955
Truppens købspris - i millioner kroner: 800
Læs hele artiklen
Stadion tour: Tottenhams Stadium
Lidt blandet om afløseren for White Hart Lane. Vidste du…
- at 10.000 øl kan pumpes ud af hanerne på stadionets barer pr. minut.

- at der sælges sæsonkort til 140.000 kroner, men så får du også varme i sædet samt mad fra en restaurant, der er drevet af Michelin-kokken Chris Galvin.

- at der kan sidde 17.500 tilskuere på South Stand, og de kommer til at give oplevelsen af en ”væg af lyd”.

- at det forventes, at Tottenham i fremtiden kommer til at omsætte for 750 millioner kroner på kampdage, hvilket næsten er en fordobling i forhold til omsætningen på White Hart Lane.

- at stadionet får fire gigantiske storskærme, hvoraf de to største bliver de største i England.

- at stadionet får Europas største merchandise-butik.

- at klubbens museum bliver i det ældre hus ”Warmington House”, som har bibeholdt sin gamle facade.

- at det blot tager 25 minutter at ændre stadionet fra et fodboldstadion til et NFL-stadion. Ændringen betyder blandt andet, at selve græstæppet bliver meget længere. 68 store motorer gør, at stadionet på underlig vis ændrer karakter.

- at midten af White Hart Lane, hvor Tottenham spillede 2.533 kampe, ligger midt på South Stand, hvor der er langt en guldplade.

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Gylfi Sigurdsson – Manchester United-fan
Holdspilleren er ved at udvikle sig til en Premier League-profil – samt en nationalhelt på Island.
Den 24. oktober 2015 blev der skrevet et lille kapitel i Premier Leagues historiebøger. På Villa Park var hjemmeholdet lige kommet foran med 1-0, da en meget atypisk islænding gik til et frispark fem/syv meter udenfor Aston Villas målfeltet, og modsat mange andre sportsudøvere fra vulkanøen blev frisparket ikke sparket med stor fysisk kraft, men med præcision og finfølelse ind bag en sagesløs Brad Guzan. Kampen endte med, at Swansea vandt 2-1 efter et mål af hver af Ayew-brødrene.

Det sjældne udfald, at to brødre fra Ghana ender med at score for hvert sit hold i en Premier League-kamp samt, at Villa-nederlaget kostede manager Tim Sherwood jobbet, fyldte i de efterfølgende dage de engelske aviser. Dette er måske ikke helt rimeligt – for havde det ikke været for det flotte frisparksmål af en Swansea-spiller, havde kampen helt sikkert fået et andet udfald… målet blev scoret af Gylfi Sigurdsson.

Selvsamme aviser blev dog fyldt med overskrifter om Sigurdsson, efter midtbanespilleren blev matchvinder på Anfield i walisernes sejr på 3-2 i starten af 2017. Islændingen bevarede fatningen, da Simon Mignolet kom flyvende ud imod den lidt løse bold, som Sigurdsson sikkert sparkede ind. Samme kølighed havde Swansea-profilen kort tid efter, da han på flotteste vis udlignede direkte på frispark imod selveste Manchester United.

I starten af oktober 2018 blev han matchvinder for den ny klub – Everton. Liverpool-klubben var i overtal imod Leicester, da Sigurdsson vendte midt på modstanderens banehalvdel inden han scorede et flot langskudsmål – ligesom han gjorde i påsken 2019, hvor Everton besejrede Manchester United med hele 4-0. Ikke nok med det - for det er ikke første gang, at han var med til at sænke United, som han er så stor fan af…


Drømmeliv væk fra – og på vulkanøen
Masser af kapitler til Sigurdssons Premier League-eventyr, men den islandske midtbanespiller udlever en livsdrøm. Først var han med til at kvalificere Island til EM, hvor vulkanøen blandt andet ”klappede” England – og de blev en af fodboldens succeshistorier i 2016. Så Sigurdsson fulgte stærkt op på drømmesæsonen 2014/15, hvor han lavede syv Premier League-mål og hele ti assists i blot 32 kampe for Swansea. Derudover oplevede Sigurdsson det unikke i at score det afgørende mål på Old Trafford - som han dermed har gjort to sæsoner i træk, hvilket må være noget specielt.

Sigurdsson har nemlig hele livet været stor fan af Manchester United, så da han den 16. august 2014 scorede og lavede en assists i 2-1-sejren, som gav Louis van Gaal en mareridtsstart på Old Trafford, var det noget helt specielt for Sigurdsson. Efterfølgende har han fortalt om, hvordan hans telefon nærmest brød sammen med venlige SMS'er efter kampen, og efter kampen blev han også fotograferet sammen med sit helt store idol – golfspilleren Rory McIlroy, der lige havde vundet en stor turnering ved Bridgesone og var blevet fremrykket til verdens bedste.

Sådanne dage har Sigurdsson ikke oplevet mange af i England, men ikke nok med det. For i starten af 2016 scorede Sigurdsson igen på Old Trafford, da Swansea god nok tabte 1-2...


Fra røven af 4. Division til Premier League
Som 15-årig ankom Sigurdsson til Reading, og han har oplevet meget trist i engelsk fodbold, da han har spillet i de fire øverste fodboldrækker med alt, hvad det indebærer. Når han kigger tilbage på tiden som knægt i England, fremkommer der dog ofte et smil, når han begejstret beretter om at komme til et land, der havde græs på fodboldbanerne og ikke konstant regnvejr eller bidende kulde.

Det var selveste Brendan Rodgers, der var manager i Reading, og sidenhen blev de to faktisk genforenet i Swansea, da Rodgers lejede Sigurdsson i Hoffenheim. I 2012 afviste midtbanespilleren dog den daværende Liverpool-manager for i stedet at tage til Tottenham. Her tilbragte han to gode sæsoner, og derfor var det en smule underligt, at den rige London-klub valgte at sælge ham til Swansea for blot 80 millioner kroner.

I Swansea fortsatte formfremgangen allerede fra den føromtalte første kamp på Old Trafford, og han fandt sig straks til rette på midtbanen - sammen med Jonjo Shelvey, som var blevet kasseret i Liverpool af Rodgers. De to udviklede et unikt samarbejde, selvom Sigurdsson faktisk ikke havde meget til overs for Shelvey, da han ankom til klubben, men spillet på banen udviklede et venskab imellem de to.


Ligeså mange mål som Sneijder, Robben og van Persie – til sammen
I maj 2010 fik Sigurdsson en unik debut på det islandske landshold, da han både lagde op til et mål samt scorede et mål ved en af sine spidskompetencer – nemlig frispark. På denne måde lavede han flere mål i den føromtalte EM-kvalifikation. Her var Island ikke levnet mange chancer for at hente én af de to første pladser i gruppe A, hvor Tjekkiet, Tyrkiet og Holland også var placeret.

Holland blev som bekendt sorteper, efter Island havde chokstartet i gruppen. Efter tre kampe havde de ni point og en samlet målscore på 8-0, selvom de havde mødt Tyrkiet, Letland og Holland. Senere i kvalifikationen blev Tyrkiet og Holland slået igen – hvilket ikke mindst skyldtes den helt store talisman - Gylfi Sigurdsson.

Hele seks mål lavede han i kvalifikationskampe eller det samme som Wesley Sneijder, Arjen Robben og Robin van Persie – til sammen. Lilleputnationen Island havde narret de store fodboldnationer, og selvom der blot var 11.607 tilskuere i gennemsnit til Islands hjemmekampe, oplevede spillerne en gigantisk opbakning fra den sportsglade ø. Landstræner Lars Lagerback sagde i jubelscenerne efter kvalifikationen om Sigurdsson:

- Han er den spiller, som jeg nogensinde har arbejdet sammen med, der er den største holdspiller…

Denne nationale holdspiller var til VM2018 havnet i gruppen med Argentina, Nigeria og finalisterne Kroatien. Det endte kun med ét point og dermed sluttede slutrunden tidligt for Sigurdsson. Island lavede to mål i de tre kampe og naturligvis kom Sigurdsson på måltavlen efter en dødbold. Han har tidligere scoret meget afgørende mål – på både Anfield og flere gange på Old Trafford. Tænk sig at gøre det som kæmpe Manchester United-fan…
Læs hele artiklen
Son Heung-min – The Precious Son
Son Heung-min har gennem flere år vist en opadgående kurve, og det fortsætter bare…
78 minutter er spillet… Christian Eriksen finder med en elegant aflevering den hurtige Tottenham-spiller Son Heung-min, som får Manchester City-backen Fabien Delph til at ligne en saltstøtte. Son sparker bolden ind under Ederson i City-målet og jublen på det nye Tottenham Hotspurs Stadium bryder ud.

Son blev matchvinderen i den første og rene engelske Champions League-kvartfinale, og dermed fulgte sydkoreaneren op i sin anden kamp på Tottenhams nye stadium. Son blev også den første spiller nogensinde til at score på det imponerende stadion, da de spillede den officielle åbningskamp imod Crystal Palace. Dermed fortsætter Son Heung-min, bedre kendt bare som Son, den unikke formfremgang, som han er i gang med. Indkast.dk har kigget nærmere og tilbage på den hotte Tottenham-angriber, for hvem er denne Son?


Eksklusiv klub
Son var en del af FC Seouls U18-hold, da han besluttede sig for, at han ville være professionel fodboldspiller. Det gjorde han, da han som bolddreng ved FC Seouls hjemmekampen så efterfølgende Premier League-spiller Lee Chung-Young spille for klubben i hjembyen, en oplevelse Son dog aldrig skulle få. Han valgte nemlig i stedet at tage imod et tilbud om at komme til Hamburger SV i en ung alder.

Fra han var 16 år tørnede han ud for Bundesliga-klubbens ungdomshold, og her præsterede han så fornemt, at han på sin 18-års fødselsdag kunne skrive under på en professionel kontrakt. Og det var en god beslutning af HSV, der med den beslutning sikrede sig en bevægelig, teknisk velfunderet og afslutningsstærk angriber, der både kan agere topangriber og hængende angriber. Han viste da også forholdsvist hurtigt, at han havde hvad der skulle til for at begå sig i den stærke tyske liga.

I hans første to år blev det til en pæn del optrædener, ligesom han formåede at nette forholdsvist meget, hans unge alder i taget i betragtning. Men det var først i sæsonen 2012/2013, at man for alvor skulle begynde at lægge mærke til ham. Her spillede han en vigtig rolle på det nordtyske mandskab, og da sæsonen sluttede kunne Son kigge tilbage på en sæson, der havde budt på 12 scoringer i 33 optrædener. Det bragte ham samtidig ind i klubben af asiater, der har scoret et tocifret antal mål i én af de tre store ligaer (La Liga, Bundesliga og Premier League), som, Son inklusiv, kun tæller fire.

Det målgennemsnit var nok til at vække opmærksomhed lidt længere oppe i tabellen, og derfor var Bayer Leverkusen ikke sene til at slå til, da Son gerne ville prøve sig af i toppen af Bundesligaen. 75 millioner kroner måtte de smide på bordet for at overtale HSV til at slippe den dengang 20-årige sydkoreaner. 12 mål og syv oplæg blev det til i debutsæsonen i Leverkusen - absolut godkendte tal for en 21-årig angriber i Bundesligaen. Efterfølgende blev det til 11 scoringer, ligesom han markerede sig flot i Leverkusens godkendte Champions League-kampagne, der lige så vel kunne have endt med mere, efter man fik presset Atlético Madrid ud i straffesparkskonkurrence - en disciplin spanierne viste sig stærkest i.

Disse præstationer åbnede op for skiftet til Tottenham. London-klubben tredoblede hvad Leverkusen havde betalt HSV og dermed blev angriberen dyreste spiller fra Asien – nogensinde. Han har dog vist sig at være pengene værd. I de sidste tre Premier League-sæsoner er det blevet til tocifret antal PL-mål og han har været en stor del af fremgangen i Tottenham.


Broget landsholdskarriere
Den opadgående kurve på klubplan har dog ikke kunne overføres til landsholdet. Selvom han står noteret for 72 kampe og 25 mål, hvilket jo som sådan er et pænt tal for en 26-årig, har forholdet til forbundet ikke altid været lige godt.

Da han for alvor var ved at få sit gennembrud i Bundesligaen, var hans far og agent nemlig ude og anmode om, at landstrænerne ville se bort fra ham i nogle kampe, så Son kunne fokusere 100% på at hjælpe sin tyske klub.

Det fornærmede landstræneren, der nægtede at adlyde denne ordre. Derudover afviste Son også at deltage i OL i London 2012, så han kunne fokusere på at slå igennem i HSV, hvilket jo som nævnt også skete. Og selvom disse udmeldinger omkring landsholdet måske ikke virker som det mest sympatiske, giver det også et billede af en meget målrettet mand.


En ny type sydkoreaner
Udover at han åbenlyst har talentet til at bære Sydkorea fremad – men også Tottenham - er der også noget andet, der er værd at bemærke, når snakken falder på denne Son Heung-min. Når man ser Sydkorea spille har man nemlig traditionelt været vidne til et mandskab, der lever på ting som løbevillighed, fælleskab og disciplin.

Det er også den type sydkoreanske spillere, der for det meste har haft deres gang i de europæiske ligaer. Med den tidligere Manchester United-spiller Park Ji-Sung som det mest lysende eksempel. Det er ikke for at tage noget fra Parks karriere, som på alle måder har været beundringsværdig, men han blev ikke kendt på grund af sine ekvilibristiske udfoldelser med læderkuglen.

Her kommer Son dog med noget ekstra. Han besidder nemlig ikke kun de klassiske sydkoreanske kvaliteter. Han har nemlig en fremragende teknik, som han blandt andet bruger til at skabe plads for sig selv og sine holdkammerater, mens han også kan udfordre forsvarsspillere direkte med sit hurtige fodskifte – ligesom han gjorde, da han stod overfor Delph i Champions League eller seks dage før imod Crystal Palace. Begge mål var på oplæg fra Christian Eriksen og mindede faktisk ganske meget om hinanden… Så efter 120 år med det samme stadion for Tottenham, så åbnede Son den nye æra med et brag.

Tidligere har Manchester City-manager Pep Guardiola kaldt Tottenham for ”Harry Kane team”, men den engelske angriber måtte udgå fra opgøret med en skade, og det er ikke første gang i denne sæson, at London-holdet må undvære den engelske angriber. Tidligere har han været ude i fem uger, og i den periode spillede Son fem kampe for Tottenham og lavede fire mål. På det tidspunkt sang Tottenham-fansene om Son ”You are my Sonshine” mens andre blot konstaterede - The Precious.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Nye tider på Old Trafford
Solskjærs honeymoon is over… Indkast.dk forventer voldsomme ændringer i Manchester United, og når sæsonen 2019/20 starter, kan det meget vel være med en forvandlet United-trup. Nu skal 20LEgend vise sit værd som manager…
Den 16. marts 2019 vil blive en del af Manchester Uniteds nyere historie, for her besejrede Ole Gunnar Solskjærs tropper det kraftigt oprustende storhold fra PSG i Champions League. Der var voldsomt hype omkring Manchester United og den midlertidige samt forholdsvis uprøvede manager Solskjær!

Bedriften i den franske hovedstad skabte grobund for en permanent kontrakt til Solskjær, men i de efterfølgende kampe gik det voldsomt ned af bakke. Syv kampe gav fem nederlag, og Solskjær-effekten blev meget brat afblæst. Det startede ellers unikt med otte sejre i træk, og United-fansene havde fået en tiltrængt julegave i 2018, men med til den statistik skal nævnes, at modstanderne var Cardiff, Huddersfield, Bournemouth, Newcastle, Reading, Tottenham, Brighton og Arsenal. Så modstanden var ikke så hård i Solskjærs opstart, men han overtog altså et hold fra Jose Mourinho – et hold der var i skidt forfatning. ”The Special One” var blevet til ”The Special None” på grund af:

- United var 11 point fra en Champions League-plads.

- Mourinho var uvenner med næsten alt og alle…

- Spillernes niveau var dalende ligesom resultaterne.

- 17 Premier League-kampe inde i Premier League-sæsonen var United 19 point efter førerholdet Liverpool.

- Ikke siden 1990 havde Manchester United haft en dårligere sæsonstart.

- Kigger man yderligere på den daværende stilling, kunne man se, at Manchester Uniteds målforskel var NUL.


Mourinhos defensive tilgang og masser af ballade havde efterladt United i en skidt forfatning… den fik Solskjær ændret, inden han blev permanent manager, hvor det hele vendte sig igen. Se blot disse tal:


Vundne kampe
Solskjær som midlertidig manager: 73 %
Solskjær som permanent manager: 40 %

Mål scoret pr. kamp
Solskjær som midlertidig manager: 2,1
Solskjær som permanent manager: 1,0

Mål lukket ind
Solskjær som midlertidig manager: 0,9
Solskjær som permanent manager: 1,4


Som permanent manager har Solskjær været oppe imod stærke modstandere, og derudover har truppen været meget skadesplaget. Således var det fra den 6. marts og indtil midten af april kun Paul Pogba og Chris Smaling, der spillede alle 630 minutter, og det virkede lidt til, at den franske verdensmester var træt og mere havde øjne og øre rettet mod Madrid, hvor landsmanden og vennen Zinedine Zidane var blevet træner for Real Madrid og offentligt forsøgte at prikke til Pogbas rejselyst.

Pogba kan meget vel være en af spillerne, som fremtiden på Old Trafford skal bygges op omkring, når Solskjær skal starte en stor renovering af truppen. For Manchester United trænger til en foryngelse af truppen samt en mere præcis retningslinje for spillerindkøb. Flere af de aldrende spillere som Ashley Young, Antonio Valencia, Marcos Rojo, Matteo Darmian, Chris Smalling, Phil Jones, Nemanja Matić, Ander Herrera, Juan Mata og Alexis Sánchez bør forlade klubben for at skabe en nyere og meget yngre trup på Old Trafford – men hvem skal i fremtiden spille i Manchester United.

Kan det lykkes at holde kontraktudløbende David De Gea, Paul Pogba og Marcus Rashford i Manchester, kan den trio sammen med Anthony Martial være ”stammen”, der i drømmeland kunne forstærkes med flere af disse spillere:

- Jadon Sancho
- Aaron Wan-Bissaka
- Callum Hudson-Odoi
- Matthijs De Ligt
- Kalidou Koulibaly
- Saul Niguez
- Thomas Partey
- Ivan Rakitic
- Harry Maguire
- Idrissa Gueye
- Declan Rice
- Joao Felix

Dette kunne godt være ønskesedlen for Solskjær, men problemet er blot, at mange af disse spillere er på ønskesedlen hos nogle af Europas andre storklubber, som Bayern München og Real Madrid, der også begge står overfor store ændringer i trupperne pga. meget dårlige sæsoner.

Solskjær blev efter Champions League-exiten til Barcelona lovet 2.300 millioner kroner til nye spillere i sommerens transfervindue plus indtjeningen for de spillere, som han måtte lykkedes med at sælge.

Problemet for nordmanden er blot, at på trods af de vanvittige mange penge er det ikke nok til mere end tre eller måske fire af de ovennævnte spillere, og som nævnt vil der måske komme en budrunde for at sikre sig disse spillere. Men sælges Pogba eller De Gea, vil det skabe store købemuligheder for United.

Siden Sir Alex Ferguson for seks år siden forlod Manchester United, har klubben brugt næsten 6.000 millioner kroner på spillere, men mange af disse har været deciderede skuffelser. Nu skal Solskjær og bossen Ed Woodward vise deres værd på transfermarkedet for at skabe et nyt United på Old Trafford.

Tidligere har Woodward hentet Alexis Sánchez til klubben på en kontrakt med en ugeløn lige under fem millioner kroner og et sign on fee på over 60 millioner kroner. Siden er det blevet til 29 Premier League-kampe og tre mål fra turneringens suverænt højst lønnede spiller. Udover, at angriberen fylder meget i lønbudgettet, har det givet det problem, at Pogba, Rashford og De Gea gerne vil have kontrakter, som minder om den Sánchez fik.

Sådanne høje lønninger kan give problemer til United i fremtiden i forhold til Financial Fair Play, men historien og Football Leaks har nogle skræmmende eksempler for løntunge spillere i United. Værst er naturligvis Sanchez, men glem nu ikke, at Radamel Falcao i de 37 uger, som han var i Manchester United, kostede klubben over 40 millioner kroner pr. mål eller Bastian Schweinsteiger, der endte op med at koste 50.000 kroner for hvert minut, han spillede for United….

Solskjær og Woodward kommer til sommer til at træffe mange store og vigtige valg. Indkast.dk forventer, at der kommer ligeså store ændringer i United-truppen, som da Louis van Gaal i 2015 hentede seks spillere og tog afsked med otte… så det bliver en spændende sommer, fordi, Solskjær's honeymoon is over…


Læs hele lederen
Kan City vinde Quadruple?
Truppen hos Manchester City er “Four”-midabel, men det kan de økonomiske problemer også blive for den nyrige klub.
Lige efter Manchester City havde vundet Carabao Cup-finalen over Chelsea, var kampen et samtaleemne i et omklædningsrum, hvor jeres skrivekarl var til stede. Til de andre i lokalets store overraskelse sagde undertegnet:

- Jeg tror sgu, at Manchester City vinder Quadruple…

Straks kiggede mange af mine holdkammerater på mig med åben mund, som de havde set et spøgelse. Men er det så urealistisk, som det måske lyder? Kan Manchester City ikke vinde de resterende tre pokaler - hvor realistisk er det egentligt?


Det engelske mesterskab
Kigger man nærmere på det engelske mesterskab for tiden, så har det i 2018/19-sæsonen udviklet sig til et parløb imellem City og Liverpool, og kigger man nærmere på stillingen i denne duel, har City en klar fordel.

Pep Guardiolas tropper er nemlig langt mere formstærke, end Jürgen Klopps er for tiden. Den 29. december havde Liverpool ti points forspring til City, efter Liverpool havde spillet 20 kampe og City 19. Dette forspring er for tiden nu minimeret til, at dem, der spiller først, har førstepladsen, og vinder City den kamp, som de har til gode, så har de ét point mere end Liverpool.

Kampprogrammet for de to hold har stort set samme sværhedsgrad, så mesterskabskampen skal nok blive lige, men formen for City må alarmere de Liverpool-fans, der i den grad savner et mesterskab. Derudover har City en langt bedre trup, end Liverpool har, hvilket også kan blive udslagsgivende i afslutningen på sæsonen. De sidste fire år har City vundet liga-klubben tre gange, hvilket giver et klart billede af et hold, der har de bedste reserver, da det ofte er dem, der kommer i kamp i den turnering, som City altså har vundet i denne sæson.


FA Cuppen
Vinder City også FA Cuppen? Ja… er det oplagte svar. For hvem af de resterende hold skulle besejre City? Brighton venter i semifinalen, og vinderen af Watford eller Wolverhampton bliver den anden finalemodstander.

City var godt nok presset i kvartfinalen imod Swansea, som City vandt 3-2. MEN… kigger man på statistikkerne fra kampen, fortæller det altså historien om stor dominans til Guardiolas tropper. Hele 68 % af tiden havde City bolden, Swansea havde to afslutninger indenfor Edersons målramme og de gik begge ind. Såhh… Det ligner en FA Cup-titel til Manchester City.


Champions League
Ligeså sikker er Champions League-trofæet dog ikke, da modstanden er af en helt anden kaliber. City skal nok besejre Tottenham, men så venter Juventus formentlig i semifinalen, mens Barcelona eller Liverpool sandsynligvis venter i finalen.

MEN… glem nu ikke i dette, at Citys sidste Champions League-kamp endte med en 0-7-lussing til Schalke04 i en kamp, hvor så stærke spillere som Nicolas Otamendi, Fernandinho, Kevin De Bruyne, John Stones og Riyad Mahrez end ikke kom i kamp. Som tidligere nævnt er City-truppen helt unik – måske verdens bedste fodboldtrup, men den har heller ikke været billig.


Indkøbsfest
Fornyelig lavede Indkast.dk en udregning over hvor mange penge, de forskellige klubber havde brugt, siden Mauricio Pochettino kom til Premier League.

Manchester City havde netto brugt 4.900.000.000 kroner, mens Tottenham har brugt 230.000.000. Det er to forskellige verdner, men alligevel skal London-holdet op imod City i mesterskabskampen samt to gange i Champions League.

Siden 2009 har Sheik Mansour haft kontrol over Manchester City, men siden er der også kommet en ”Quadruple” af økonomiske problemer, som kan få gigantisk betydning for klubben.


1. UEFA er den største trussel imod Manchester City i forhold til Financial Fair Play-reglerne, der startede i 2013. Ifølge disse må en klub kun have et underskud på 400 millioner kroner i to år eller maksimalt 280 millioner kroner i gennemsnit i tre regnskaber. Begge dele skulle være et problem for City, og det kan resultere i en udelukkelse fra Champions League-turneringen, som ville give store økonomiske og sportslige problemer i fremtiden.

2. Premier League er i gang med at undersøge tre ting i forbindelse med Manchester City. Det skulle være om ulovlig anskaffelse af akademi-spillere, ulovlige treparts ejerskaber samt økonomiske uoverensstemmelser. Alle tre ting kan give point-straf. Ifølge Der Spiegel findes der mails, der beviser, at Jadon Sanchos agent – Emeka Obasi - modtog næsten to millioner kroner af City, inden han skiftede fra Watford som 14-årig. Dette er ulovligt. Kunne dette være årsagen til, at den engelske spiller noget overraskende havnede hos Dortmund?

3. FA har ligesom Premier League gjort det klart, at de kigger nærmere på ”Sancho-historien”. Skulle Manchester City blive dømt i denne sag, vil FA formentligt forbyde Manchester City at hente akademi-spillere. Men FA vil med stor sandsynlig ligge så tæt op ad den afgørelse, som Premier League træffer i denne sag.

4. FIFA er i gang med en undersøgelse af Manchester Citys samarbejde med danske FC Nordsjælland omkring treparts ejerskaber. Tidligere har FIFA givet transfer-karantæne for en meget lignede sag, men Chelsea har appelleret dommen.


Så selvom Manchester City måske står overfor en mulig stor sportslig triumf, bliver de kraftigt undersøgt af de fire store magtfaktorer i engelsk fodbold – FIFA, UEFA, Premier League og FA.

Mange af Citys problemer er kommet, efter Der Spiegel i ”Football Leaks” skulle have fået indsigt i nogle af fodboldens skyggesider, og her skulle der være dukket belastende materiale op om Manchester City samt andre nyrige klubber som Paris SG og Chelsea. Nu må fremtiden vise, hvordan City kommer til at se ud – både på og udenfor banen.


Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Bayern i finale - se målene City vs. United - fem bedste mål Artikel ikon Telefonfis med AaB-spiller Artikel ikon Se matchvinder Eriksens mål Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Syv RB-startere var med til oprykning Video: Telefonfis med AaB-spiller Artikel ikon FA Cup-finale fremfor København-koncert? Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 5: Hurtigste PL-mål Top 10: Flest mål for Newcastle Artikel ikon Top 10: Værste Premier League-indkøb Artikel ikon Top 7: Leicesters topscorere Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Video: Kan du huske Zidanes skalle? Historisk mesterskab til Juventus Artikel ikon City kan få en sjælden ”The Double” Artikel ikon Fire trofæ-samlere Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Onsdagens engelske rygter Milan-træner på vej til Premier League? Artikel ikon Mega-transfer under opsejling i Serie A Artikel ikon Medie: Atlético vil handle i Tottenham Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Christian Pulisic Artikel ikon Vidste du om ... Ole Gunnar Solskjær Artikel ikon Vidste du om ... Mario Gomez Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon United er langt bag førstepladsen Dyreste PL-trup Artikel ikon Manchester City vs. Manchester United Artikel ikon Største lønninger i Premier League Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Liverpool-Porto Optakt: Man. City - Schalke 04 Artikel ikon Optakt: Bayern München - Liverpool Artikel ikon Optakt: Barcelona - Lyon Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Cardiff - Liverpool CL - sådan starter de Artikel ikon Startopstillinger: Liverpool - Tottenham Artikel ikon Startopstillinger: Horsens - Brøndby Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Bubble Gum starter City Ulvene åd udebanesvage Arsenal Artikel ikon Eriksen blev helten for Tottenham Artikel ikon Bundhold driller Chelsea Artikel ikon Se flere