Zidane undskylder for sen indskiftning

Af Jacob Bøgen Clausen

2018-02-24
Zidane undskylder for sen indskiftning

Dani Ceballos fik 29 sekunder på banen i midtugen, og det undskylder Zinedine Zidane for.

Dani Ceballos har blot spillet 185 La Liga-minutter for Real Madrid i denne sæson, og i onsdagens kamp mod Leganes blev der så tilføjet beskedne 29 sekunder til den statistik for den tidligere Betis-profil.

Midtbanespilleren skulle efter sigende være sur over den formålsløse indskiftning, og det kan cheftræner, Zinedine Zidane, godt forstå.

- Jeg har det dårligt med den indskiftning, og derfor har jeg undskyldt overfor Ceballos. Han er en charmerende fyr, der arbejder hårdt. Han ved godt, han er ung og derfor har meget at lære endnu, lyder det fra Zidane på pressemødet forud for weekendens kamp mod Alaves ifølge football-espana.net.

21-årige Ceballos kom til Real Madrid i sommer og har altså endnu ikke formået at bide sig fast på 'Kongeklubbens' stærkt besatte midtbane.



Podcast

Podcast - Millioner i suppen

Podcast - Newcastle Special

Podcast - City og prisen for succes

Podcast - Juventus, storhed og CL-jagt

Podcast - Lopeteguis fald fra tinderne

Podcast - El Clásico nedtakt

Podcast - Cristiano med bæmund

Podcast - Ledelse, magt og Mourinho

Podcast - Landsholdskonflikt

Podcast - Status efter sommeren 2018

Podcast - 10 forudsigelser for 2018/2019

Podcast - United, Jose og klasse-mangel

Magasin-artikler
Ajax' fremtid er sikret
Det hollandske storhold - Ajax - har otte talenter, som skiller sig ud af mængden for tiden - med en dansker iblandt. Se mere her.
Andre Onana, 22-årig målmand
Han blev født i Cameroun, men tog til Barcelona som 13-årig. Herefter tog han videre til Ajax i 2015, og her har han snart spillet 100 kampe for førsteholdet. Både Barcelona og Tottenham har vist interesse for Onana.


Max Wöber, 20-årig forsvarspiller
Østrigeren tog til Ajax fra Rapid Vienna i 2017. Han har kæmpet med at skulle fylde potentialet som nuværende Tottenham-spiller Davinson Sánchez havde, men Wöber er begyndt at udvikle sig, som De Ligts defensive partner.


Matthijs de Ligt, 19-årig forsvarsspiller
Havde sin senior-debut for Holland i 2017, efter at have spillet to kampe i Eredivisie for Ajax, som han skrev under med som 9-årig. Nu har han spillet 11 kampe, og er vurderet til at være et af de største forsvarstalenter lige nu. Klubber som Bayern München og Barcelona er interesserede i ham.


Noussair Mazraoui, 21-årig forsvarspiller
Højre-backen er født i Holland, men han har valgt at spille for Marokkos landshold ligesom holdkammeraten Hakim Ziyech. Ronald Koeman har prøvet at overtale talenterne til at spille for Holland i stedet.


Donny van de Beek, 21-årig midtbanespiller
Endnu et stort lokalt talent… Van de Beek startede på Ajax' D-hold, men fik sin debut på førsteholdet i 2015 som 18-årig. Han afviste et tilbud fra Roma i sommer fordi, at han føler sig godt tilpas på den offensive midtbane i Ajax - med 11 mål i sidste sæson.


Ryan Gravenberch, 16-årig midtbanespiller
Den første modtager af Abdelhak Nouri-trofæet, som bliver givet ud til den bedste spiller i akademiet. I september slog han Clarence Seedorfs rekord, som den yngste spiller til at spille en Eredivisie-kamp, da han blot 16 år og 130 dage gammel.


David Neres, 21-årig angriber
Han flyttede til Ajax i januar 2017 fra Sao Paulo og kom næsten direkte ind på førsteholdet i Ajax. Neres foretrækker at blive placeret på højre kant. Brasilianeren har scoret 14 liga-mål i sidste sæson. Han har vækket interesse i Dortmund og Manchester United, selvom han forlængede sin kontrakt i september.


Kasper Dolberg, 21-årig angriber
Danske Kasper er blevet sammenlignet med legenden Dennis Bergkamp pga. hans kyniske temperament. Dolberg har haft svære tider i Ajax i sidste sæson efter at spillet i Europa League-finalen i 2017 imod Manchester United, men han er ved at komme tilbage i sin gode form.


Frenkie de Jong, 21-årig midtbanespiller
Stortalentet tog til Ajax i 2015 og har spillet 34 kampe for førsteholdet og fire kampe for A-landsholdet. Frenkie er blevet sammenlignet med lidt af hvert fx. Rijkaard, Gullit og Cruyff. Ingen ved hvad han skal spille, fordi at han er så komplet og kan det hele.
Læs hele artiklen
2-1… AND YOU FUCKED IT UP!
Seks mål, rødt kort, to straffespark og masser af andet ballade både på og udenfor banen, da de to rivaler fra Nordlondon mødtes. Indkast var tilstede, da det forvandlede Arsenal, som Dr. Jekyll and Mr. Hyde, besejrede ”Spurs”.
2-1… AND YOU FUCKED IT UP! 2-1… AND YOU FUCKED IT UP! 2-1… AND YOU FUCKED IT UP!

Sådan lyder det fra en håndfuld syngende mænd på det næsten sterile men overpissede lokum på pubben Tollington Arms en lille time efter, at Arsenal har besejret rivalerne fra Tottenham på det nærliggende Emirates Stadium. Arsenal vandt 4-2, men de var nede med 1-2 – indtil Tottenham smed det hele væk.

På pubben er stemningen næsten elektrisk. Der er plads til omkring 500 mennesker, men på Arsenals kampdage er der ofte det dobbelte – og der bliver drukket øl… masser af øl. For som på mange engelske pubber er der masser af forskellige øl, og efter kampen talte min rejsefælde på et tidspunkt, at der løb øl fra 30 haner – på samme tid.

Denne feststemning er startet, da gæsterne – som kun er Arsenal-fans med billetter til kampen – har oplevet nye standarder fra deres elskede klub. Sejren over ”Spurs” gjorde, at Arsenal ikke havde tabt i de seneste 19 kampe, og afskeden med den højtelskende Arsène Wenger syntes at være kommet på det helt rigtige tidspunkt, hvis ikke den måske skulle være kommet lidt før. Snakken på Tollington Arms handler i hvert fald ikke om afsavnet til den franske manager, men mere om den spanske afløser – Unai Emary, og hvad han har tilføjet til London-holdet.


He comes from Uruguay, He's only Five foot high!
Specielt den lille midtbanespiller Lucas Torreira har været den store positive overraskelse i denne sæson. Efter kampen slog den tidligere Arsenal-legende Martin Keown fast, at Torreira var den bedste defensive midtbanespiller for Arsenal siden den franske verdensmester - Patrick Vieira. Franskmanden havde omkring årtusindeskifte en gigantisk betydning for Arsenal og det succesbelagte franske landshold, og når han spillede for Arsenal, sang fansene:

- Vieira ooohhh… Vieira ooohhh… He comes from Senegal, He plays for Arsenal…

På Tollington Arms og udover Emirates hylder Arsenal-fansene nu den lille Torreira på samme melodi.

- Torreira ooohhh! Torreira ooohhh! He comes from Uruguay, He's only Five foot high!

Det arbejde på midtbanen, som Torreira har gjort, har banet vejen og skabt chancer til Alexandre Lacazette og Premier League-topscorer Pierre-Emerick Aubameyang. Netop den gabon-fødte Aubameyang er også det store samtaleemne inden og efter kampen omkring det forholdsvis nye stadion. For på de sidste ti afslutninger, hvor angriberen har ramt indenfor modstanderens målramme, er det endt med mål i alle ti tilfælde… Efter opgøret mod Tottenham var der gået 99 dage, siden sidste gang en målmand havde en redning på en Aubameyang-afslutning, hvilket var den tidligere Arsenal-keeper Lukasz Fabianski.

I Tottenham-opgøret skulle Aubameyang dog opleve en racistisk hændelse, da en Tottenham-fan kastede en bananskrald imod Arsenal-angriberen, men det er langt fra den eneste gang, hvor der er ballade med tilskuerne. For imens, at vi indtager vores ”Stadion-platte” inden kampen, bliver der antændt ”rødt røg”. Der opstår tumultlignede situationer og fansene hopper og skriger ”RED ARMY”… ”RED ARMY”… ”RED ARMY”…


Hårdtslående statement
På banen stod spillerne også højt i tændingen, og da Eric Dier scorede til 2-1, løb han ud imod Arsenal-fansene med en pegefinger foran munden, hvilket skabte en smule ballade. Sådan skal det også være på en rigtig ”Derby day” – inden opgøret mellem Arsenal og Tottenham var der et andet London-opgør mellem Chelsea og Fulham, og senere spillede Liverpool imod Everton.

Arsenal vandt dette derby, hvilket sikkert har startet en masse drømme om Champions League-pladser, da klubben tidligere har døjet meget, når de har spillet imod andre Top 6-hold, men drømmene om noget større hænger også sammen med, at ”The Gunners” var uden flere profiler som den langtidsskadede anfører Laurent Koscielny og kreatøren Mesut Özil. Så Arsenal satte i den grad et statement, der var ligeså hårdtslående, som de to sværvægtsboksere Deotay Wilder og Tyson Fury, der samme aften tævede løs på hinanden.

Statementet kom også, efter Emery har skabt ændringer mange steder i klubben. I kantinen er sukker næsten blevet bandlyst, hvorved spillerne ikke kan få deres normale juice, sodavand eller energidrik. På banen har der været mere energi og Arsenal-spillerne har løbet længere i kampene end tidligere. Derudover har der været store udskiftninger på holdet. For tiden er offensiven flyvende, hvilket sker efter Olivier Giroud og Alexis Sánchez – der begge scorede omkring 100 Arsenalmål – har forladt London-holdet.


Dr. Jekyll and Mr. Hyde
Så for tiden er historien om Arsenal en stor omvæltning ligesom i ”Dr. Jekyll and Mr. Hyde”, hvilket giver forhåbninger om, at Arsenal igen kan slutte over Tottenham, så ”den røde del af London” igen kan fejre ”Saint Totteringhams Day”.

Arsenal-fansene har siden 1996 fejret den dag, hvor det var givet, at de ville slutte foran lokalrivalerne fra Tottenham. Denne dag har de kunne fejre 20 gange, men sidste år gik den ikke længere.

Med sejren over Tottenham overhalede Arsenal rivalerne i stillingen, så måske kan de igen få deres ”Saint Totteringhams Day” i den første sæson med manager Unai Emery - det vil helt sikkert glæde mændene på toiletterne på pubben Tollington Arms…
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Matteo Guendouzi - en stjerne i svøb
På trods af sine blot 19 år og totale mangel erfaring på topniveau har Matteo Guendouzi taget hele den rød-hvide del af London med storm. Indkast.dk stiller skarpt på den unge rekrut.
Det helt store omdrejningspunkt for diskussioner omkring Arsenal denne sommer var naturligvis den uundgåelige afgang af Arsène Wenger som manager og Unai Emerys tilgang som ny ‘head coach' for holdet.

I skyggen af dette kom der en ny og ung franskmand til London-klubben. Matteo Guendouzi kom til Arsenal fra Lorient i den næstbedste franske række, og var uden tvivl den tilgang, som skabte mindst røre blandt fansene. Paradoksalt nok et klassisk Wenger-indkøb, så kom Guendouzi til klubben fra Ligue 2's ukendthed uden nogen egentlig erfaring med fodbold på topniveau. Imens de andre tilgange har været mere eller mindre etablerede, velkendte ansigter og tiltænkt en direkte plads i førsteholdstruppen, så var den sidste tilføjelse til truppen umiddelbart øremærket til fremtiden.

Midtbanespilleren kom til klubben i starten af juli og fik sin debut blot nogle få dage senere imod Boreham Wood. Han var også med på flyet til Singapore, hvor han startede den første kamp i pre-season turneringen imod Atlético Madrid. Han gjorde sig ikke umiddelbart positivt bemærket i den kamp, men efter 5-1-sejren imod Paris SG var han manden på alles læber. Han havde taget kontrol over kampen, som en garvet og rutineret midtbanespiller ville gøre det og pludseligt havde han fået folk til at få øjnene op for ham. Flere gode præstationer efterfulgte og da Arsenal skulle åbne sæsonen imod Manchester City, så var den unge franskmand i startopstillingen.


En stor personlighed
Guendouzi startede som helt ung i Paris Saint Germains ungdomsakademi, men blev vejet og fundet for let som 14-årig, hvorefter han tog til Lorient. Ifølge hans trænere i Lorient vidste de lynhurtigt, at denne knægt ikke bare var hvem som helst. Loic Fery, Lorients præsident, beskrev i et interview med The Independent, at han allerede som helt ung altid spillede med hovedet oppe og altid gik forrest. Uanset hvilket niveau han spillede på, så var han altid en leder og bærende kraft på holdet efter få kampe.

Fery talte om Guendouzis enorme personlighed og dedikation til spillet, som også blev belønnet med en professionel kontrakt med klubben allerede som 17-årig. Med sådan nogle karakteristika følger der som regel også nogle problemer. Han kom ind og fik spilletid for Lorient som blot 17-årig, men på trods af nogle gode kampe medførte et trænerskifte en betydelig nedgang i spilletid for den ellers lovende spiller. Et rygtet udfald med træneren førte til flere måneder uden spilletid, men også en uvurderlig træningsmentalitet. Fery beskriver, at Guendouzi ville ‘være rasende når træningen var slut efter to timer og blive ude på banerne og træne videre'.

I slutningen af sidste sæson begyndte de allerstørste klubber i Europa at melde deres interesse. Juventus var de første til at henvende sig, men siden fulgte både Borussia Dortmund og hans gamle klub PSG – men da Arsenal meldte deres ankomst, så var der ingen tvivl. Pudsigt nok havde både Emery og Sven Mislintat haft øje på ham, da de var i henholdsvis PSG og Dortmund, og med Arsenals ry for at udvikle unge franske verdensstjerner, så valgte Guendouzi Arsenal.


Ilddåb
Debuten i Premier League var, ikke overraskende, et tydeligt og stort skridt opad for Matteo. Dog var det ligeså tydeligt, at denne 19-årige knægt uden erfaring på topniveau tilgik opgaven med mod, karakter og frygtløshed. Han gemte sig aldrig, han var altid klar på at modtage bolden og tog mere end sin del ansvar.

Hans teknik, afleveringsevner og drive er ligeså store styrker og han var absolut et positivt diskussionsemne, trods nederlaget. I sæsonens anden kamp på Stamford Bridge var han endnu mere fremtrædende og mange vil mene, at han var en af Arsenals bedste på dagen. Siden er det blevet til spilletid i 11 af Arsenals første 14 Premier League, og der har været solide præstationer. Så hvad er der i vente for Arsenals nyeste skud på stammen? Dette kan fremtiden kun afgøre for Matteo Guendouzi - en stjerne i svøb…
Læs hele artiklen
Wayne Rooney – Goodbye Wembley
”Roospect” kan være overskriften efter ”Three Lions-legenden” Wayne Rooney stoppede efter 120 kampe på det engelske landshold.
Den 24. oktober 1985 – altså for lidt over 33 år siden – blev der i Liverpool-bydelen Croteth født en lille dreng, som sidenhen skulle vise sig at blive en international fodboldspiller, som alle drengene drømte om i disse fattige gader, men kun ganske få opnår. Det har Wayne Mark Rooney gjort, og den engelske angriber har været meget igennem i det relative korte liv – for at opnå denne succes.

Rooney blev kendt i hele England, da han i en alder af blot 16 år scorede et fantastisk sejrsmål for Everton mod Arsenal. Den unge vidunderdreng var dengang den yngste spiller, som havde scoret i Premier League. Rekorden blev senere slået, men ingen i England var i det øjeblik et sekund i tvivl om, at den unge knægt ville gå en stor fremtid i møde.

Den daværende Everton-spiller fortsatte sin unikke udvikling, og den unge angriber vandt blandt andet BBC's pris som årets yngste sportspersonlighed. Kort tid efter blev Evertons guldfugl hentet af Manchester United foran snuden på Newcastle United. En dengang 18-årig Rooney blev hentet for et rekordbeløb, som lød på 300 mio. kroner.

Selvom det var et vanvittigt beløb for en så ung spiller, så betalte manden af irsk afstamning tilbage med flotte præstationer i Manchester United-trøjen. Debutsæsonen for Manchester United var mere end godkendt. I sin debutkamp lavede det unge stjernefrø hattrick og lagde op til et mål mod Fenerbahçe i Champions League. Den kompetente angriber scorede 17 mål i 43 optrædener i sin første sæson og blev kåret til årets yngste spiller i Premier League.


Overskrifter om rødt kort, lukrativ kontrakt, ludere og hårtransplantation
Rooney har næsten vundet alt, hvad der er værd at vinde på klubplan. Blandt andet har han vundet Premier League fem gange, Champions League, verdensmesterskaberne for klubhold, Carling Cuppen og Community Shield. Derudover vil han i United blive husket for et unikt saksesparksmål imod rivalerne fra City og for at slå Sir Bobby Charltons målrekord, men der har også været skyggesider...

Den iltre englænder blev blandt andet udvist i VM-kvartfinalen mod Portugal efter stemplingen på Ricardo Carvalho. Den daværende portugisiske klubkammerat, Cristiano Ronaldo, var stærkt medvirkende til at påvirke dommeren efter hændelsen, men begge spillere var på talefod igen efter VM. Disse to spillere var nemlig sidenhen arkitekterne bag Manchester Uniteds tre efterfølgende mesterskaber, men efter Ronaldos skifte til Real Madrid har Rooney – og Manchester United ikke helt været på samme niveau – og angriberen har været i overskrifterne af alt for mange andre grunde.

Engelske medier opdagede, at Rooney var sin kone utro med en luder og efterfølgende ønskede den 1,78 m høje englænder at forlade Old Trafford pga. manglende ambitioner og indkøb. Sidstnævnte gjorde, at han endte med at underskrive en lukrativ femårig aftale med United, som gjorde ham til Premier Leagues daværende næstbedst betalte spiller - kun overgået af Manchester Citys midtbanespiller Yaya Touré.

Historier som disse har de engelske aviser elsket, og Rooney har til tider været jagtet bytte for sladderaviserne, som da de gik meget op i, at han havde fået lavet en hårtransplantation, da han ellers ikke ville have meget hår på toppen – hvilket ikke passede til de store reklame-aftaler.


Bedre end Shearer og Henry
Præstationerne på banen har de senere år heller ikke gjort det lettere for Rooneys markedsføringsafdeling, men han har også spillet mange forskellige positioner, hvilket eksempelvis har påvirket antallet af mål, som Rooney har lavet. I United gik antallet af mål fra at lave 17 til 12 og 8 til 5 mål og hans scoringsprocenter faldt fra 21 til 12 % og 144 minutter pr. mål til 308.

Omvendt så viste statistikkerne da Rooney blev 30 år, at ingen tidligere havde lavet flere mål i Premier Leagues historie end Rooney indtil de var blevet 30 år – hverken Alan Shearer eller Thierry Henry. Derudover slog Rooney som tidligere nævnt Sir Bobby Charltons rekord, da han blev den mest scorende spiller på det engelske landshold – men ikke nok med det. Han slog jo også Charltons klubrekord på 250 United-mål. At opnå 250 kampe for United er en stor bedrift, men at lave 250 mål står nærmest ikke til at slå.

I 2010 var Rooney millimeter fra at skifte til rivalerne fra City, hvilket mange af Manchester Uniteds største fans aldrig tilgav ham, så var det lettere for dem at acceptere, at angriberen skiftede til Everton. Ikke mindst fordi Rooney på det tidspunkt havde spillet sig ud af Jose Mourinhos idealopstilling på Old Trafford, hvorved valget på Everton måske ikke er så underligt.


Everton-pyjamas som kaptajn for Manchester United
Ved præsentationen i Everton overraskende Rooney nemlig den engelske presse, da han hudløst ærligt fortalte om sin livslange kærlighed for Everton og blandt andet om, hvordan han som Manchester United-anfører havde sovet i en Everton-pyjamas. Rooney valgte sin nye klub med hjertet og afviste dermed de gigantiske løntilbud, der skulle have været fra flere kinesiske klubber efter de 13 år i Manchester United. Første gang Rooney var i Everton blev det til 17 mål i 77 kampe, og efter et af disse mål viste han i jubelscenen den legendariske undertrøje med skriften ”Once a blue – always a blue”.

Evertons bestyrelsesformand Bill Kenwright var vild med ideen om at hente Rooney tilbage til klubben og fik ifølge bulletinerne også overtalt den daværende manager - Ronald Koeman. 31 kampe og 10 mål senere var Rooney i MLS-klubben D.C. United, hvor han fra starten imponerede meget, men Rooney vil blive husket for de 599 United-kampe, og for at vende tilbage til Everton, for klubhjertet har aldrig fejler ikke noget. Rooneys søn – Kai – og hans far er gigantiske Everton-fans, for jah… ”Once a blue – always a blue”…

Samme Kai var – sammen med brødrene Klay, Cass, Kit, FA-formanden Greg Clarke og Harry Kane - også med på banen efter venskabskampen mod USA. Den engelske landstræner Gareth Southgate havde givet Rooney en sidste landskamp, og en meget påvirket og følelsesladet Rooney fik sagt:

- Det var stort at være tilbage på Wembley foran hjemmebanetilskuerne, som gav mig en unik modtagelse. Det er meget stort øjeblik, som jeg vil huske og nyde. Først og fremmest har det været dejligt at være sammen med de andre spillere i de seneste dage, men denne aften har været dejlig. Det var en god måde at afslutte min landsholdskarriere på. Jeg synes, gutterne spillede fantastisk. Desværre fik jeg ikke selv scoret, men det her er alligevel noget, jeg vil huske i lang tid.

15 år og ni måneder forinden havde Rooney spillet sin første landskamp for ”Three Lions”, som han havde været talisman for i ti år. En rigtig holdspiller stoppede og han fik den store ære, som han havde fortjent, så han kunne viske…. Goodbye Wembley!
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Ilden José og isen Pep mødes – igen
Fodboldens svar på John McEnroe og Bjørn Borg står overfor hinanden i en mesterskabsafgørende kamp i Manchester. Indkast.dk har gravet ned i deres historik, som er ganske underholdende.
Lørdag den 10. september 2016 blev et skelsættende tidspunkt i international fodbold, for nok et kapitel blev skrevet til had/kærlighedsforholdet imellem Jose Mourinho og Pep Guardiola. Her stod de to tidligere venner overfor hinanden, som træner for hver sin Manchester-klub.

Tyve år forinden var de begge i Barcelona som assistent-træner og midtbanestyrmand. Denne periode betragtes som en af klubbens bedste, og der var stærke bånd i et solidt venskab, men sidenhen er der løbet meget vand igennem åen.

Mourinho-tiden med store armbevægelser i Real Madrid overfor den meget kontrollerede og mere rolige Guardiola i Barcelona viste al andet end næstekærlighed. Mourinho har tidligere haft for vane at køre et grimt, men underholdende medie-stunt, mens Guardiola har kæmpet voldsomt med ikke at lade sig rive med - på de mange provokationer fra Mourinho, som fx i august 2013 hvor den daværende Chelsea-manager sagde følgende efter UEFA's Super Cup:

- Hver gang jeg spiller imod Pep, ender vi med at være 10 mand på banen. Er det en regel, som UEFA har lavet?

Tilbage i april 2011 slog Mourinho fast, at Guardiola blot havde vundet et Champions League-trofæ og understregede, at det skete efter, hvad han selv kaldte ”Skandalen på Stamford Bridge”, hvor Pepe blev udvist. Samtidig mente portugiseren, at den spanske træner – igen – havde fået dommerhjælp, og at Guardiola endda havde kritiseret dommeren for de korrekte beslutninger, som han havde truffet.

Til dette svarede den daværende Barcelona-træner, at Mourinho var bossen i presserummet på Bernabéu, og fortsatte det sådan, ville det ændre deres venskab, som ville udvikle sig til blot et bekendtskab.


McEnroe vs. Borg
Udefra set virker det til, at venskabet er slut imellem de to store forskelligheder, som kan sammenlignes med John McEnroe og Bjørn Borg. Imellem 1978 og 1981 mødtes de to tennislegender 14 gange, men det var mere end blot tenniskampe. Det var et opgør imellem to vidt forskellige mennesketyper – som dengang blev beskrevet som ”Ild og Is”. I nutidens fodboldopgør er Mourinho ilden, mens Guardiola er isen.

Den internationalt anerkendte fodboldjournalist Sid Lowe har i sin bog om rivaliseringen imellem Barcelona og Real Madrid beskrevet opgøret imellem de to trænere. Heri hævder den veloplyste Lowe, at Mourinho indså, at hans største chance for at slå Barcelona var ved at komme ind under huden på Guardiola samt skabe en krig imellem dem – hvor alle våben var tilladt. En krig mellem to typer trænere, men også mellem to forskellige klubber, hvor Barcelona var den talentskabende og Real Madrid den dyrtindkøbene.

Denne ”krig” kulminerede i august 2011, hvor Mourinho prikkede Guardiola-assistenten Tito Vilanova i øjet, efter Marcelo havde sparket den daværende Barcelona-spiller Cesc Fàbregas midt over lige foran udskiftningsbænkene. Dette skete i en periode, hvor Barça var sportslige overlegne i forhold til ”Konge-klubben”, og hvor Mourinho var desperat for at gøre alt for at slå Barcelonas flotte spil i stykker.

Efterfølgende vandt Barcelona med 6-2 på Bernabéu, hvilket nok engang frembragte en hård kommentar fra Mourinho, da han mente, at Guardiola måske ”en dag” ville vinde det spanske mesterskab på ærlig vis. Samtidigt slog Mourinho fast, at han mindede meget om Guardiola, hvortil den spanske træner tørt svarede igen:

- Hvis det er rigtigt, så vil jeg lave om på min adfærd.

Det er langt fra den eneste gang, at udtalelserne har været skarpe imellem de to rivaler. I september 2014 sagde Mourinho til El Confidencial om Guardiolas hårpagt:

- Når man elsker, hvad man laver, så mister man ikke sit hår. Guardiola er skaldet. Han elsker ikke fodbold…

Eller i maj 2015 hvor Mourinho, som nyslået engelsk mester med Chelsea, sendte en klar hilsen til Guardiola i Bayern München.

- Jeg er nok ikke den smarteste, når jeg skal vælge klubber og turneringer, som disse klubber spiller i. Jeg kunne let have valgt nogle klubber, hvor det var meget lettere at blive national mester.


Masser af gnister
Samlet set har forholdet imellem de to trænere ikke været pænt, men meget underholdende og ofte med Mourinho i skurkerollen. Derudover virker det også til, at Mourinho har følt sig undertrykt af Guardiola – måske med en anelse af misundelse!

På Mourinhos daværende kontor ved Real Madrid-træningsbanen Valdebebas havde han en papfigur af sig selv, hvor han jubler. Måske ikke så underligt, men vel en smule pudsigt, at situationen var fra hans tid i Inter. Situationen var fra 2010 efter Champions League-semifinalen. Ikke fra tiden i Real Madrid eller triumfen i finalen… men fra semifinalen, hvor Inter slog – jah… gæt engang - Guardiolas Barcelona.

De to kamphaner mødte hinanden 11 gange i ”El Classico”, hvilket gav fem sejre til Guardiola og blot to til Mourinho – samt fire uafgjorte. Alene i 2010/11-sæsonen var der fire ”El Classico”, og i samtlige kampe fik Real Madrid udvist en spiller – så der har været dramatiske kampe imellem Mourinho og Guardiola… to tidligere venner!

I maj 1997 vandt Barcelona den europæiske cup-finale over PSG. Efter sejren og midt i jublen stod to mænd på midten af banen og omfavnende hinanden – hjælpetræneren Jose Mourinho og styrmanden Pep Guardiola. Da den spanske tv-station Cadena Ser mange år senere viste dette billede til Mourinho, erkendte han:

- Jeg har selv et billede af vores omfavnelse… vi var tætte venner!

I 2000 forlod Mourinho det smukke Catalonien og Barcelona, men otte år senere mødtes han med Barca-bosserne Txiki Begiristain og Marc Ingla i Lissabon. På det møde skulle Mourinho have sagt, at hvis han skulle være træner i Barcelona, ville han gøre B-holdstræneren Guardiola til sin assistent, men Mourinho endte aldrig hos det catalonske storhold. I stedet blev Guardiola - til manges overraskelse - forfremmet til cheftræner.

I Graham Hunters bog ”Barca – skabelse af verdens bedste fodboldhold” siger Ingia, at Mourinho blev rasende, da han blev fravalgt til fordel for Guardiola – hvilket måske kan være starten på den dårlige kemi imellem de to venner.

Om balladen mellem de to trænere har den store italienske træner Arrigo Sacchi sagt, at det kan være svært at have ”to Piccasso'er” i samme tidsalder. Nu skal de krydse klinger – eller pensler - i Manchester!
Læs hele lederen
Red man walking
“The Special One” er blevet til “The Special none”… efter Glazer ikke har hentet de spillere, som Jose Mourinho ønskede!
Efter Manchester Uniteds meget skuffende hjemmebanenederlag til Juventus, sagde Jose Mourinho, at hvis der skulle spilles bedre fodbold på Old Trafford, skulle der hentes nogle dyrere spillere til Manchester United. Den pressede manager storroste ved samme lejlighed det centrale italienske forsvar med Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini samt slog fast, at det var sådanne nogle dyre verdensklasse-spillere, som Manchester United havde brug for…

Den udtalelse har sidenhen runget noget hult, for Bonucci kom til ”Den gamle Dame” for 120 millioner kroner, mens Chiellini kostede Juventus 35 millioner kroner – altså 155 millioner kroner tilsammen.

Sidenhen har Bonucci godt nok været en smuttur i Milano, men faktum er, at Juventus-forsvaret til kampen på Old Trafford – til sammen - ikke har kostet andet end halvdalen af, hvad Mourinho har betalt for Eric Bailly eller Victor Lindelöf.

Det er godt nok længe siden, at Bonucci og Chiellini blev købt til Juventus – men måske er lidt tålmodighed netop, hvad Manchester United har brug for i denne pressede tid. Som Indkast.dk tidligere har været ind på, så har Jose Mourinho brugt 12 forskellige forsvarsspillere i de ni første Premier League-kampe. Se dem her.

Leicester
Forsvar: Darmian, Bailly, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-1

Brighton
Forsvar: Young, Bailly, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-3

Tottenham
Forsvar: Herrera, Smalling, Jones
Resultat: 0-3

Burnley
Forsvar: Valencia, Smalling, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-0

Watford
Forsvar: Valencia, Smalling, Lindelof, Young
Resultat: 2-1

Wolves
Forsvar: Valencia, Smalling, Lindelof, Shaw
Resultat: 1-1

West Ham
Forsvar: McTominay, Smalling, Lindelof
Resultat: 1-3

Newcastle
Forsvar i første halvleg: Young, Smalling, Bailly, Shaw
Forsvar i anden halvleg: Smalling, Pogba, Matić
Resultat: 3-2

Chelsea
Forsvar: Young, Smalling, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-2

De mange omskiftninger i defensiven har langt fra givet de ønskede resultater, og selvom Mourinho – i flere kampe – har spillet ganske defensivt, har Manchester United lukket mange mål ind. Dette giver blot endnu mere nærring til den hidsige debat, der var henover sommeren, hvor Mourinho ikke fik sit transferønske med Leicesters Harry Magurie opfyldt.

Mourinho skulle have afleveret fem transferønsker tidligt på året, men ifølge bulletinerne fra England skulle ingen af disse være blevet opfyldt, og det trækker en direkte linje til Manchester Uniteds ejere… Glazer-familien. For imens Mourinho har raset over de manglende indkøb, har ”The Glazer boys” trukket gigantiske summer ud af Manchester United.

Manchester United har en gæld på 4.500 millioner kroner, hvilket koster klubben over 220 millioner kroner om året i renter, men på trods af dette har børnene i Glazer-familien udbetalt over 200 millioner kroner til sig selv – alene i sidste regnskab. United forøger deres omsætning storset hver sæson, men alligevel så falder gælden ikke – og Mourinho er utilfreds med de manglende penge til indkøb af nye spillere. Dette er årsagen til, at man kan læse bannere til Uniteds kampe som ”Love United – hate Glazer”.

Så Mourinho har ikke fået sine ønsker opfyldt, og flere gange siden ankomsten i maj 2016 er han endt med ikke at få de spillere, som han har ønsket – og flere af spillerne, som han har fået, er endt som skuffelser…

Eric Bailly fra Villarreal for 280 millioner kroner
Afrikaneren har haft gigantiske udsving i sine præstationer for United, men Mourinho har også behandlet ham underligt, som da manageren slog fast, at grunden til, at Bailly ikke spillede. var, at han ikke skulle til VM og derfor ikke kæmpede for en VM-billet.

Zlatan Ibrahimović fra PSG på fri transfer
Svenskeren gjorde det ualmindelig godt i Manchester United, hvor han lavede 28 mål i 52 kampe, inden en drilsk knæskade stoppede det hele.

Henrikh Mkhitaryan fra Dortmund for 280 millioner kroner
Lige inden, at armeneren skiftede til Manchester United, var han blevet kåret til ”Årets spiller i Bundesligaen”, men allerede i debutkampen var kantspilleren upopulær hos Mourinho, der udskiftede ham i pausen af opgøret imod Manchester City. Det blev aldrig helt godt, og han endte med at blive en del af handlen, der sendte Alexis Sánchez til Manchester United.

Paul Pogba fra Juventus for 750 millioner kroner
Franskmanden skulle være stjernespilleren på Mourinhos Manchester United, men er aldrig blevet det – ikke mindst fordi det ikke virker til, at franskmanden har fået en defineret rolle. For er han 6'er, 8'er eller 10'er? Derudover blev det også udstillet til sommerens VM-slutrunde, at Pogba kunne lave præstationer for det franske landshold, som han ikke havde vist endnu for Manchester United.

Victor Lindelöf fra Benfica for 280 millioner kroner
Han har været inde og ude af startopstillingen for Manchester United og har langt fra bevist sig god nok til at være en del af holdet, der skulle løfte United ud af deres dødvande. Victor blev hentet til Uniteds centrale forsvar i sommer, efter det var mislykkedes med at hente Jérôme Boateng, Harry Maguire og Diego Godín.

Romelu Lukaku fra Everton til 650 millioner kroner
Han scorede 27 mål i debut-sæsonens 51 kampe, hvilket må siges at være bestået, men siden er det gået ned af bakke. En af årsagerne til dette skyldes, at Mourinhos defensive tilgang ikke har skabt ret mange chancer, som den store og hurtige belgier kunne afslutte på.

Nemanja Matić fra Chelsea for 350 millioner kroner
Måske Mourinhos bedste signing i hård konkurrence med Ibrahimović. Serberen arbejder stenhårdt i det skjulte, men prøv at tænke på, hvilken forfatning United kunne have været i, hvis ikke Matić havde været gaderingsspiller for Mourinho.

Alexis Sánchez fra Arsenal i en byttehandel med Mkhitaryan
Inden skiftet til Manchester United havde Sánchez en formnedgang hos Arsenal, og mange troede sikkert, at det skyldtes al balladen om den manglende kontraktforlængelse. Det viste sig, at Sánchez var faldet ned i et hul, som han i øjeblikket kæmper med at komme op fra. Premier Leagues suverænt højst lønnede spiller kom ikke til VM, og i denne sæson har han kun lavet ét mål, hvilket kan gøre, at han snart mister sin plads i Manchester Uniteds idealopstilling, hvis han ikke allerede har gjort det.

Diogo Dalot fra Porto for 170 millioner kroner
Han er svær at bedømme, da han kom til Manchester United med knæproblemer og næsten ikke har spillet endnu.

Fred fra Shakhtar Donetsk for 420 millioner kroner
Trods den store indkøbspris har Fred næsten heller ikke spillet for Manchester United endnu, og dermed kommer han på listen over store Mourinhos sommer-indkøb, der ikke har fået ret mange chancer fra starten af den efterfølgende sæson. Året før var Lindelöf på listen og sæsonen før var det Mkhitaryan.

Lee Grant fra Stoke for 10 millioner kroner
Den 35-årige er indkøbt som reserve-målmand, og han har kun spillet lidt i Carabao cuppen.

Så Mourinho er sur over de manglende indkøb i Manchester United, men han har selv brugt 3.190.000.000 kroner på nye spillere, og det er gjort med mange forskellige niveauer. Et par af 11 spillerne er rene hits, men der er godt nok også rene flops. Derfor var det nok bedst for Manchester United-manageren at holde en lavere profil i forhold til transferindkøbene i Manchester United.

For det lyder næsten patetisk, når man hører Mourinho udtale sig om manglende indkøb, når han er bossen i en af verdens rigeste fodboldklubber og han har brugt over tre milliard kroner i de sidste fem transfervinduer. I den periode har Manchester United netto brugt 2.700 millioner kroner. Til sammenligning har Manchester United-konkurrenterne brugt følgende netto-tal i samme periode:

Tottenham: 250 millioner kroner
Liverpool: 1.000 millioner kroner
Arsenal: 1.200 millioner kroner
Chelsea: 2.100 millioner kroner
Manchester City: 3.400 millioner kroner

Så kun stenrige City har brugt mere netto end Mourinho… og derfor er det vel ikke en undskyldning for den pressede Mourinho.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Arsenal-spillere tager stoffer Vanvittige Boca Juniors Artikel ikon Alternativ forældrehjælp Artikel ikon Wenger afviser AC Milan Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon - Paul Pogba er en myte Ferdinand med sjov Arsenal-anekdote Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 20: Bedste spillere i 2018 Top 20 - Flest PL-ændringer Artikel ikon Top 10: Flest PL-mål Artikel ikon Top 10: Mest værdifulde trupper Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon City 2008 vs. 2018 Historisk PL-topstrid Artikel ikon Liverpool - perfekt start Artikel ikon Uniteds 500 målscorere Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon PL-gigant jagter gratis franskmand Koulibaly for dyr til United Artikel ikon United tæt på "den nye Leroy Sane" Artikel ikon Forlader Pogba United i januar? Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Mario Gomez
Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Vidste du om ... Kylian Mbappé Artikel ikon Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Ti PL-profiler købt for under 100 mio. Dårligste United-start i mange år Artikel ikon ”The Gunners” på jagt Artikel ikon Statistik: Flest Ballon D'Or-triumfer Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Overblik: Weekendens fem brag Overblik: Midtugens fem brag Artikel ikon Optakt: Juventus - Valencia Artikel ikon Optakt: Roma - Real Madrid Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Newcastle - Wolves Startopstillinger: FCK – Esbjerg Artikel ikon Startopstillinger: FCM - OB Artikel ikon Startopstillinger: Man. United - Arsenal Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon River slår Boca i Superclásico-finale Skov og N'Doye nedlagde Esbjerg Artikel ikon Høj intensitet i kronjysk triumf Artikel ikon United tog sjælden storsejr Artikel ikon Se flere