Transfer-overblik: Premier League

Af Jacob Bøgen Clausen

2018-02-04
Transfer-overblik: Premier League

Der har været gang i svingdøren i det engelske i vinterens transfervindue. Få overblikket her.

Arsenal:

Ind
Konstantinos Mavropanos (PAS Giannina)
Henrikh Mkhitaryan (Manchester United)
Pierre-Emerick Aubameyang (Borussia Dortmund)

Ud
Olivier Giroud (Chelsea)
Alexis Sánchez (Manchester United)
Theo Walcott (Everton)
Francis Coquelin (Valencia)
Tafari Moore (Wycombe Wanderers, udleje)
Ben Sheaf (Stevenage, udleje)
Jeff Reine-Adelaide (Angers, udleje)
Mathieu Debuchy (St Etienne)
Stephy Mavididi (Charlton, udleje)
Marcus McGuane (Barcelona)
Chuba Akpom (Sint-Truidense, udleje)
Krystian Bielik (Walsall, udleje)
Julio Pleguezuelo (Gimnastic, udleje)

Bournemouth:

Ind
Ingen

Ud
Connor Mahoney (Barnsley, udleje)
Mihai Dobre (Rochdale, udleje)
Lewis Grabban (Aston Villa, udleje)
Benik Afobe (Wolves, udleje)
Aaron Ramsdale (Chesterfield, udleje)
Shaun Hobson (Chester, udleje)
Ryan Allsop (Lincoln, udleje)

Brighton:

Ind
Leonardo Ulloa (Leicester, leje)
Warren O'Hara (Bohemians)
Jurgen Locadia (PSV)
Viktor Gyokeres (Brommapojkarna)

Ud
Jamie Murphy (Rangers, udleje)
Kazenga LuaLua (Sunderland)
Ben Hall (Notts County, udleje)
Jordan Maguire-Drew (Coventry, udleje)

Burnley:

Ind
Georges-Kevin N'Koudou (Tottenham, leje)
Aaron Lennon (Everton)

Ud
Dan Agyei (Blackpool, udleje)
Alex Whitmore (Chesterfield)
Tom Anderson (Doncaster, udleje)
Jimmy Dunne (Accrington, udleje)
Luke Hendrie (Shrewsbury)

Chelsea:

Ind
Olivier Giroud (Arsenal)
Ross Barkley (Everton)
Emerson Palmieri (Roma)

Ud
Michy Batshuayi (Dortmund, udleje)
Jake Clarke-Salter (Sunderland, udleje)
Kenedy (Newcastle, udleje)
Baba Rahman (Schalke, udleje)
Charly Musonda (Celtic, udleje)
Todd Kane (Oxford, udleje)
Kasey Palmer (Derby, udleje)
Ike Ugbo (MK Dons, udleje)

Crystal Palace:

Ind
Alexander Sorloth (FC Midtjylland)
Jaroslaw Jach (Zagłebie Lubin)
Erdal Rakip (Benfica, leje)

Ud
Noor Husin (Notts County)
Keshi Anderson (Swindon)
Sully Kaikai (Charlton, udleje)
Freddie Ladapo (Southend)
Andre Coker (Maidstone, udleje)

Everton:

Ind
Cenk Tosun (Besiktas)
Theo Walcott (Everton)
Eliaquim Mangala (Manchester City, leje)

Ud
Ross Barkley (Chelsea)
Liam Walsh (Bristol City)
Kevin Mirallas (Olympiakos, udleje)
Harry Charsley (Bolton, udleje)
Aaron Lennon (Burnley)
Sandro Ramirez (Sevilla, udleje)
Ademola Lookman (RB Leipzig, udleje)
Mo Besic (Middlesbrough, udleje)
Gethin Jones (Fleetwood)
Boris Mathis (Northampton, udleje)
Louis Gray (Carlisle, udleje)

Huddersfield:

Ind
Terence Kongolo (Monaco, leje)
Alex Pritchard (Norwich)

Ud
Jack Payne (Blackburn, udleje)
Joe Lolley (Nottingham Forest)
Martin Crainie (Middlesbrough)
Jack Boyle (Clyde, udleje)
Dylan Cogill (Clyde, udleje)
Cedwyn Scott (Dundee)

Leicester City:

Ind
Adrien Silva (Sporting Lisbon)
Fousseni Diabate (Gazelec Ajaccio)
Callum Wright (Blackburn)

Ud
Raul Uche (Real Betis, udleje)
Leonardo Ulloa (Brighton, udleje)
Ahmed Musa (CSKA Moscow, udleje)
Islam Slimani (Newcastle, udleje)
Andy King (Swansea, udleje)

Liverpool:

Ind
Virgil van Dijk (Southampton)
Tony Gallagher (Falkirk)

Ud
Philippe Coutinho (Barcelona)
Daniel Sturridge (West Brom, udleje)
Cameron Brannagan (Oxford United)
Ryan Kent (Bristol City, udleje)
Marko Grujic (Cardiff, udleje)
Lloyd Jones (Luton)
Ovie Ejaria (Sunderland, udleje)
Harry Wilson (Hull, udleje)
Lazar Markovic (Anderlecht, udleje)
Jon Flanagan (Bolton, udleje)
Corey Whelan (Yeovil, udleje)
Matty Virtue (Notts County, udleje)

Manchester City:

Ind
Aymeric Laporte (Athletic Bilbao)
Jack Harrison (New York City)

Ud
Eliaquim Mangala (Everton, udleje)
Isaac Buckley-Ricketts (Oxford United, udleje)
Kean Bryan (Oldham, udleje)
Marlos Moreno (Flamengo, udleje)
Ashley Smith-Brown (Oxford, udleje)
Jack Harrison (Middlesbrough, udleje)
Jacob Davenport (Burton, udleje)
Charlie Oliver (Fleetwood, udleje)
Shay Facey (Northampton)
Chidi Nwakali (Aberdeen, udleje)

Manchester United:

Ind
Alexis Sánchez (Arsenal)
Matej Kovar (FC Slovacko)

Ud
Henrikh Mkhitaryan (Arsenal)
James Wilson (Sheffield United, udleje)
Demetri Mitchell (Hearts, udleje)
Axel Tuanzebe (Aston Villa, udleje)
Charlie Scott (Hamilton, udleje)
Matty Willock (St Johnstone, udleje)

Newcastle:

Ind
Kenedy (Chelsea, leje)
Islam Slimani (Leicester, leje)
Martin Dubravka (Sparta Prague, leje)

Ud
Adam Armstrong (Blackburn, udleje)
Dan Barlaser (Crewe, udleje)
Jamie Sterry (Crewe, udleje)
Henri Saviet (Sivasspor, udleje)
Rolando Aarons (Hellas Verona, udleje)
Freddie Woodman (Aberdeen, udleje)
Jack Colback (Nottingham Forest, udleje)
Aleksandar Mitrovic (Fulham, udleje)
Ivan Toney (Scunthorpe, udleje)

Southampton:

Ind
Guido Carrillo (Monaco)

Ud
Virgil van Dijk (Liverpool)
Marcus Barnes (Yeovil, udleje)
Ryan Seager (Yeovil, udleje)
Matt Targett (Fulham, udleje)

Stoke City:

Ind
Badou Ndiaye (Galatasaray)
Moussa Niakete (Paris FC)
Moritz Bauer (Rubin Kazan)
Kostas Stafylidis (Augsburg, leje)

Ud
Harry Souttar (Ross County, udleje)
Josh Tymon (MK Dons, udleje)
Julien Ngoy (Walsall, udleje)

Swansea City:

Ind
Andre Ayew (West Ham)
Andy King (Leicester, leje)
Jack Withers (Boston United)

Ud
Adam King (Mansfield, udleje)
Jay Fulton (Wigan, udleje)
Joe Rodon (Cheltenham, udleje)
Oli McBurnie (Barnsley, udleje)
Josh Sheehan (Newport)
Roque Mesa (Sevilla, udleje)

Tottenham:

Ind
Lucas Moura (PSG)

Ud
Georges-Kevin N'Koudou (Burnley, udleje)
Marcus Edwards (Norwich, udleje)
Anton Walkes (Portsmouth, udleje)
Luke Amos (Stevenage, udleje)
Ryan Loft (Exeter, udleje)
Cameron Carter-Vickers (Ipswich, udleje)
Shayon Harrison (Southend, udleje)

Watford:

Ind
Pontus Dahlberg (IFK Göteborg)
Gerard Deulofeu (Barcelona, leje)
Dodi Lukebakio (Anderlecht)
Didier Ndong (Sunderland, leje)

Ud
Alex Jakubiak (Falkirk, udleje)
Michael Folivi (Boreham Wood, udleje)
Charlie Rowan (Accrington Stanley, udleje)
Brice Dja Djedje (Lens, udleje)
Randell Williams (Wycombe, udleje)
Isaac Success (Malaga, udleje)
Costel Pantilimon (Nottingham Forest, udleje)
Pontus Dahlberg (IFK Göteborg, udleje)

WBA:

Ind
Ahmed Hegazi (Al Ahly)
Ali Gabr (Zamalek FC, udleje)
Daniel Sturridge (Liverpool, leje)

Ud
Kane Wilson (Exeter, udleje)
Shaun Donnellan (Yeovil)
Tahvon Campbell (Forest Green, udleje)
Kyle Edwards (Exeter, udleje)
Tyler Roberts (Leeds United)
Kyle Howkins (Port Vale, udleje)
Max Melbourne (Ross County, udleje)

West Ham:

Ind
Jordan Hugill (Preston)
Joao Mario (Inter Milan, leje)

Ud
Andre Ayew (Swansea)
Martin Samuelsen (Burton, udleje)
Diafra Sakho (Rennes)
Reece Burke (Bolton, udleje)
Reece Oxford (Borussia Mönchengladbach, udleje)
Moses Makasi (Plymouth, udleje)



Optakter
Søndag d. 18/2, kl. 12:00
Helsingør - Horsens
Søndag d. 18/2, kl. 14:00
Randers - Hobro
Søndag d. 18/2, kl. 16:00
Midtjylland - FC København
Søndag d. 18/2, kl. 18:00
AaB - Brøndby
Mandag d. 19/2, kl. 19:00
AGF - SønderjyskE
Magasin-artikler
Preston North End - Absolute rubbish
Indkast.dk rejste til det nordlige England og fandt det ægte engelske fodbold i den triste by – Preston.
- Rough day today…

Sådan lyder det fra manden, der kommer ud fra det overbrækkede toilet på baren ”The Sumners”. Vi er tæt på Deepdale stadium, hvor Preston North End(PNE) om et par timer skal møde Hull i Englands næstbedste fodboldrække, men vi er også et sted, hvor fodbolden har en speciel betydning.

Arbejdsløsheden er rekordhøj i denne del af England, og hele området er ligeså deprimerende og trist - som vejret. Preston ligger 50 km nord for Liverpool og Manchester i et område, der tidligere har haft meget mere industri og masser af handler samt vækst. Nu er gaderne fyldt med triste og faldefærdige bygninger, og på hvert et hjørne er der enten et værtshus eller en bookmaker. Vi kommer til byen fra den legendariske M6-motorvej og passerer både Anfield Road og Goodison Park, som ligger overraskende tæt på hinanden, men vi kommer også forbi meget elendighed. Det er her, at den engelske fodbold findes i den reneste form. Her støtter man det lokale hold og ikke andre, hvilket David Nielsen forleden udtrykte på en speciel måde i Jyllands-Posten:

- Der er en grund til, at den engelske kultur er så stærk. Hvis du kommer fra Shrewsbury, så holder du med Shrewsbury. Så holder du ikke med Arsenal. Så snart Liverpool vinder en kamp, vælter det ind med danskere, der jubler "Yes, mand, vi vandt i dag". Så føler de sig som en del af noget, der ligger langt, langt væk. Vi er ikke en fodboldnation.

England er en fodboldnation og især i de fattige samt udsatte områder langt væk fra London som i Preston. Her er kærligheden til fodbolden stor, og man støtter de lokale drenge, selvom de er ”absolute rubbish”, som den helfulde mand bag os råber efter spillerne, efter vi har sat os på de meget kolde sæder på Deepdale.

Det går ellers godt for Preston North End for tiden. De er placeret tæt på de meget attraktive Playoff-kampe, og de vinder også opgøret over Hull, selvom det tidligere Premier League-hold havde flere erfarne spillere, herunder den svenske landsholdsspiller Sebastian Larsson, Fraiser Campbell og den tidligere Tottenham-spiller Michael Dawson. Sidstnævnte deltog ikke i kampen pga. en skade, slog manager Alex Neil fast efter opgøret, selvom flere af de engelske aviser mente, at Dawson var skuffet over, at han ikke fik lov at skifte til Nottingham Forest i det netop overståede transfervindue.

Modsat Hull har PNE ikke så mange aldrende stjerner på holdet, og end ikke salget af Jordan Hugill til West Ham for tæt på 100 millioner kroner virker til at have påvirket holdet. I stedet havde Greg Cunningham fået pladsen, og han scorede kampens første mål – naturligvis med hovedet efter et hjørnespark. For kampen foregik på ”anden sal”, og min rejsefælde var ikke bleg for tørt at konstatere efter en af kampens mange høje bolde, at ”det er spillet”. Sådan spiller man store dele af Championship-kampene, og de er ikke blege for at tage del i nogle af de mange hårde luftdueller.

Vi sidder på Sir Tom Finney Stand, som er opkaldt efter klublegenden, der imellem 1946 og 1960 spillede 433 kampe for klubben og scorede 187 mål. Kort tid efter den lokalfødte knægt Finney stoppede, rykkede PNE ud af den bedste engelske fodboldrække, hvor de ikke har været siden – men nu nærmer de sig.


Fra Invincibles til jokes
Udover Finney er der også mange andre kendte fodboldnavne, der har været i klubben som Bill Shankly, David Moyes, Sam Allardyce, Sir Bobby Charlton, David Healy og Nugent. Flere af disse navne finder vi indgraveret i fliserne tæt på det legendariske springvand – The Tom Finney Splash – foran stadion.

Omkring stadion er det som tidligere nævnt trist, lidt fantasiløst men også meget engelsk. Det var spillet på banen også, og holdkortet viste med al tydelighed, at truppen er besat af spillere fra Wales, Irland, Skotland og naturligvis England. De engelske dyder bliver passet og plejet – imens man opfører sig ordentligt, når ”The Lilywhites” spiller. Her bliver man ikke kropsvisiteret, inden man kommer ind på stadion, fordi der er en stærk tiltro til, at man ikke kaster med flasker eller andet. Ved det obligatoriske toiletbesøg i pausen ser jeg, at flere har medbragte termokander til kampen, hvilket ikke ville være tilladt mange steder i Europa, da det jo også kan fungere som kasteskødts. Sådan noget sker ikke i Preston North End. For her er klubben ens familie, og hvem ønsker at skade den?

PNE er en af verdens ældste fodboldklubber, og for over 100 år siden blev de ”Invincibles”, da de gik igennem en sæson uden nederlag, men siden dengang er der sket meget, og der er rigtig mange vittigheder, som tidligere har gjort klubben lidt til grin. En af disse handler om en PNE-fan, der går forbi en galeanstalt med et PNE-halstørklæde på, og han falder i snak med en indsat på den modsatte side af væggen. Fanen spørger efter lidt småsnak medfangen, om han også holder med PNE, hvortil han svarer: ”Ser det ikke ud til, at jeg har nok problemer?”.

Kampen mellem PNE og Hull var et møde imellem to klubber fra Lancashire og Yorkshire, hvilket er to egne, der historisk set hader hinanden, men trods dette forløb alt omkring kampen stille og roligt – bortset fra på pubben ”The Sumners”, hvor de sikkert stadigvæk er ved at gøre rent… jah… ellers er de ikke!

Læs hele artiklen
Suppedasen Southampton
Princippet med ”Køb billigt og sælg dyrt til Liverpool eller Manchester United” er ikke så rammende for Southampton mere. Pointmæssig krise kommer efter al for meget salg – Indkast.dk har kigget nærmere på holdet fra sydkysten.
Da Virgil van Dijk forlod Southampton, slog Premier League-klubbens bestyrelsesformand – Ralph Krueger – fast, at nu skulle klubben altså væk fra de sorte skyer, som de havde befundet sig under alt for længe.

Holdet var placeret lige over nedrykningsstregen – og kun pga. en bedre målscorer – så ét point i den efterfølgende kamp imod Watford skabte lidt luft i stillingen, og nogle af de sorte skyer forsvandt. Men krisen ulmer i klubben – hvorfor? Indkast.dk har kigget den efter i sømmene.


Metaltæthed på talentfabrikken
Efter manges opfattelse har Southampton de sidste fem sæsoner formået at skabe en talentfabrik på den engelske sydkyst, hvor de har skabt et stort transferoverskud, men det er faktisk ikke korrekt.

Før salget af van Dijk til Liverpool havde Southampton således ikke et overskud på deres transfer-balance fra de sidste fem år. Dette er faktum på trods af salg af spillere som Dejan Lovren, Adam Lallana, Nathaniel Clyne og Sadio Mané til Liverpool samt Luke Shaw og Morgan Schneiderlin til Manchester United. Trods mange af disse salg havde Southampton transfer-underskud, hvilket især skyldes en del fejlkøb til et trecifret millionbeløb ved spillere som Gaston Ramirez, Pablo Osvaldo, Jordy Clasie, Shane Long, den evigt skadende Mario Lemina og faktisk også danske Pierre-Emilie Højbjerg, selvom han har spillet bedre i de seneste kampe.

Udover de store udskiftninger i truppen har det samme været tilfældet på manager-posten. I de sidste seks sæsoner har klubben haft fem forskellige managere – og for første gang går det ned af bakke i denne periode.


2012/13
Sluttede som nr.: 14
Efter 22 kampe: 15

2013/14
Sluttede som nr.: 8
Efter 22 kampe: 9

2014/15
Sluttede som nr.: 3
Efter 22 kampe: 7

2015/16
Sluttede som nr.: 6
Efter 22 kampe: 10

2016/17
Sluttede som nr.: 8
Efter 22 kampe: 11

2017/18
Sluttede som nr.: ?
Efter 22 kampe: 17

I denne periode har der også været solide managere i klubben – se blot her:

Nigel Adkins
Fra sep. 2010 til jan. 2013
Sejrsprocent: 54,0%

Mauricio Pochettino
Fra jan. 2013 til maj 2014
Sejrsprocent: 38,3%

Ronald Koeman
Fra juni 2014 til Juni 2016
Sejrsprocent: 48,3%

Claude Puel
Fra juni 2016 til juni 2017
Sejrsprocent: 37,7%

Mauricio Pellegrino
Fra juni 2017 til nu
Sejrsprocent: 17,3 %


Skuden skal vendes nu, for pilen er nedafgående. Sæsonens første 11 kampe gav 13 point, hvorimod de næste 11 blot gav syv point. I de to perioder lukkede sydkystholdet ti mål mere ind end i den første del, og de kom til 4,3 færre afslutninger pr. kamp. Siden har profilen van Dijk forladt holdet – og de mange penge er ikke blevet brugt endnu for klubben med de voksende bekymringer.

Samtidigt med dette har den kinesiske rigmand Gao Jisheng købt en endnu større andel af klubbens aktier, men det hænger ikke sammen med nul sejre i de sidste ti Premier League-kampe, og i de næste ti kampe venter blandt andet Tottenham, Liverpool, Arsenal og Chelsea. Derfor skal spillet og resultaterne forbedres straks af den argentinske manager Pellegrino, og mon ikke også truppen bliver styrket i transfervinduet.

Et af de store transfer-mål var at hente den ”fortabte søn” Theo Walcott tilbage til Southampton, men ham nappede Everton – på trods af at hurtigløberen flere gange har fortalt, at han er stor fan af rivalerne fra Liverpool, men måske er der slet ikke så mange penge i Southampton, som mange tror?

I deres sidste regnskab kunne man læse, at deres lønudgifter var steget med næsten 500 millioner kroner over de sidste fire år. I regnskabets bemærkning kom det frem, at når klubben har solgt en dyr spiller, har de altid fundet en erstatning, som havde større lønkrav. Så hvem kan blive den næste salgsvare?

Måske marokkanske Sofiane Boufal, der godt nok har været meget skadet, men som ved flere lejligheder har set lovende ud. Det har nyindkøbet i det centrale forsvar - Wesley Hoedt – også gjort, men det er også nogle solide spillere som Dejan Lovren, Toby Aldersweireld og især Virgil van Dijk, som han skal efterfølge.

Disse salg er der ikke længere de store historier om i Southampton. Deres forfærdelige form og placering fylder mere for den tidligere ”talentfabrik”. Da Mauricio Pochettino kom til Tottenham fra Southampton i 2014, skulle han have sagt til London-holdets ledelse, at de skulle holde øje med spillerne fra Southampton – men spørgsmålet er nu… gælder det også, hvis de ikke spiller i Premier League?


Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Pierre-Emerick Aubameyang – råddent æble
Hurtigere end Usain Bolt, ballademager med store disciplinære problemer, nyrig afrikaner med ekstremt forbrug… dette er blot nogle af betegnelserne, som er blevet påhæftet den 28-årige angriber fra Gabon.
141 mål i 212 kampe… det var hvad Pierre-Emerick Aubameyang opnåede i Dortmund, fra ankomsten i 2013 til han i de sidste timer af januars transfervindue i 2018 blev rekordindkøbt af Arsenal, men hvem er denne afrikanske angriber?

Aubameyangs fodboldeventyr startede i 1995, da han første gang betrådte grønsværen i den lille franske klub ASL L'Huisserie Football, hvor han tog hul på fodboldkarrieren. Herefter gik turen til OGC Nice, Stade Lavallois, FC Rouen og SC Bastia, inden hans karriere som juniorspiller for alvor tog fart.

Aubameyang sluttede sig til AC Milans ungdomsrækker i januar 2007. I august 2007 var han en del af det hold, som tilkæmpede sig en flot fjerdeplads i den såkaldte Champions Youth Cup, som blev afholdt i Malaysia. Her leverede Aubameyang så solide præstationer, at han tiltrak sig international opmærksomhed. Han scorede således mod hver eneste modstander, som AC Milan mødte på grønsværen, og det blev til syv mål i seks kampe.

Afrikanerens første sæson som professionel fodboldspiller var sæsonen 2008/09, hvor han var udlejet til Dijon FCO. Meningen var, at Aubameyang skulle få førsteholdserfaring, hvilket han så sandelig fik. Han spillede således 34 ligakampe, hvori det blev til otte mål og to assists. Den dengang 18-årige Aubameyang blev ydermere nævnt i magasinet World Soccers talentsektion.

Sæsonen i Dijon som lejesvend blev altså en succes for Aubameyang. Herefter blev han udlejet til Lille OSC og AS Monaco, hvor han dog ikke oplevede samme succes. Efter seks måneder i Monaco blev Aubameyang udlejet til Saint-Etienne, hvor han på ny oplevede stor succes. Succesen i Saint-Etienne var endda så stor, at Ligue 1-klubben i december 2011 hentede Aubameyang på en permanent aftale. Han scorede sit første hattrick for klubben to måneder senere og endte faktisk som Ligue 1-topscorer i den sæson.

Sæsonen 2012/13 bliver betegnet som Aubameyangs gennembrudssæson. Han tilkæmpede sig ganske vist ”kun” en andenplads på topscorerlisten i Ligue 1, men til gengæld blev han kåret til African Player of the Year.
Aubameyang blev præsenteret i Borussia Dortmund den 4. juli 2013. Her kom han dog til at stå i skyggen af Robert Lewandowski i Dortmund-angrebet, hvilket kom til udtryk på Bundesligaens topscorerliste for 2013/14-sæsonen, hvor Aubameyang sluttede under både Lewandowski og Marco Reus.

Lewandowski sluttede sig til Bayern München, inden sæsonen 2014/15 blev sparket i gang. Aubameyangs anden sæson i Dortmund-trøjen bød på 16 mål, hvilket gav ham rollen som Dortmund-topscorer. De 16 træffere var dog ikke nok til at sikre ham topscorertitlen i Bundesligaen, men fjerdepladsen på topscorerlisten betød, at han nærmede sig. Sæsonen 2015/16 bød på 25 mål i sæsonens 34 kampe, men det var kun nok til andenpladsen på topscorerlisten, da Lewandowski scorede 30 mål i Bayern München-trøjen.

Man kan argumentere for, at 2016/17-sæsonen var den bedste sæson nogensinde for Aubameyang. Han vandt topscorertitlen for næsen af Lewandowski, som for anden sæson i træk præsterede hele 30 træffere i 34 kampe.

Aubameyang havde scoret 29 mål i sæsonen, inden den allersidste spillerunde gik i gang. Her var Werder Bremen på besøg i Dortmund, hvilket endte med en 4-3-sejr til værterne. Dortmunds superhelt fandt vej til netmaskerne to gange i den allersidste kamp, mens Lewandowski ikke formåede at finde vej til netmaskerne i Bayern Münchens 4-1-sejr over Augsburg, og inden skiftet til Arsenal havde angriberen lavet 13 mål for Dortmund, mens det har knebet lidt mere på landsholdet.

Aubameyang blev inviteret til at spille for Italiens U19-landshold, da han havde overstået den succesfulde sæson som lejesvend i Dijon, men den franskfødte angriber med rødder i Gabon valgte dog det franske U21-landshold, som han debuterede for i februar 2009.

I marts 2009 blev Aubameyang imidlertid udtaget til det gabonesiske landshold, som han siden har repræsenteret. Gabon var vært for African Cup of Nations i 2017, hvilket dog hverken medførte en sejr eller en finaleplads. Til gengæld er Aubameyang alle tiders topscorer på det gabonesiske landshold. Nok tal - nu mere om ”The bad boy” .


Superhelten Aubameyang
Halloween var lige om hjørnet i oktober 2012, da Aubameyang tilsyneladende tog forskud på glæderne. Han havde netop scoret det første mål i kampen mellem Saint-Etienne og Stade Rennais, da han løb om bag målet og fandt en taske. Frem fra tasken tog han en Spiderman-maske, som han iførte sig for at fejre sin scoring. Dog var Aubameyang ikke den første spiller i verden, som fejrede en scoring på den måde. Den tidligere Newcastle-midtbanespiller Jonas Gutierrez havde således en Spiderman-maske gemt i shortsene, som kom frem, da han scorede mod Barnsley i 2010. Det blev til gengæld langtfra den sidste gang, at Aubameyang iførte sig en maske på grønsværen.

Aubameyang stjal endnu en gang rampelyset med en maske, da han var havnet i Dortmund og de stod overfor Bayern München i DFL-Supercuppen i 2014. Den nye holdkammerat - Henrikh Mkhitaryan - bragte Dortmund foran efter 23 minutters spil, inden Aubameyang også kom på måltavlen efter godt en times spil. Herefter fandt han en Spider Man-maske i den ene sok, som han tog på hovedet foran de knap 80.000 tilskuere på Signal Iduna Park.

Spiderman blev erstattet af Batman i det såkaldte Ruhr-derby mellem Dortmund og Schalke i februar 2015. Aubameyang bragte BVB foran efter 78 minutters spil, hvorefter han tog en Batman-maske på hovedet, mens hans holdkammerat Marco Reus fulgte trop og også tog en maske på – en Robin-maske. Maske-episoden fra Ruhr-derbyet, hvor Aubameyang og Reus tydeligvis havde forberedt en fælles jubel, kunne have set vanvittig dumt ud, hvis Dortmund havde smidt føringen på gulvet, men derbyet endte 3-0 til Dortmund.

Aubameyang iførte sig for fjerde gang i karrieren en maske på grønsværen, da Schalke tog imod Dortmund til endnu et Ruhr-derby. Aubameyang bragte Dortmund foran i anden halvleg, hvilket altså fik ham til at tage endnu en maske på, men der var ugler i mosen denne gang. Der var således tale om en speciel maske, som var en tilslutning til den såkaldte Nike-kampagne ”The Masked Finisher”. Aubameyang er personligt sponsoreret af Nike, mens Dortmund får deres spilledragter fra Puma, som oven i købet også er aktionærer i Bundesliga-klubben. Denne kontrovers fik Dortmund-direktøren Hans-Joachim Watzke til at tale med store ord:

- Denne opførsel er uværdig for sådan en stor virksomhed. Det kan ikke passe, at vi skal kæmpe for Nike og deres økonomiske interesser på denne måde. Vores partner er Puma, udtalte Hans-Joachim Watzke til det tyske medie Bild.

Den daværende Dortmund-træner Thomas Tuchel var også overrasket over sin angribers opførsel. Han var dog ikke overrasket over, at hans angriber endnu en gang tog en maske på, da han skulle fejre sin scoring, men derimod over den kontroversielle maske, som var et endegyldigt bevis på, at Aubameyang havde tilsluttet sig en Nike-kampagne iført en Puma-spillertrøje.

- Vi havde forventet en efterfølger til Batman/Spiderman-jubelscenen, men det var ikke tilfældet, hvilket gør det hele en anelse vanskeligere, lød det fra Thomas Tuchel.


”No Auba – No Party”
Den seneste maske-eskapade resulterede i, at Aubameyang blev idømt en bøde på omkring 375.000 kroner, men det er langt fra eneste gang, der har været ballade med Aubameyang. Angriberen er blevet påhæftet ”No Auba – No Party”, da han er lidt af en festabe med hurtige biler, specielle hårpragter, manglende disciplin samt ekstremt dyrt designertøj, som han selv producerer. Han har blandt andet lavet tøjserien ”PEA17” samt baseballcap-mærket ”New Era”, som kom i Dortmund-farverne sort og gult – måske skal det i fremtiden være hvidt og rødt?

Tøjet har været et af problemerne for Aubameyang i Dortmund, da arbejderklubbens fans slet ikke kun genkende levemåden fra Gabon-angriberen. Ugelønnen på omkring 1,5 million kroner i Dortmund er blevet brugt på mange vanvittige ting, som da han mødte op til kamp med et par grønne Nike-sko med 4.000 små Swarkoski krystaller på til en samlet pris på over 25.000 kroner.

Dette kom samtidigt med, at han sagde til journalister, at han ønskede at skifte til Real Madrid eller PSG, hvilket de meget loyale Dortmund-fans har haft svært ved at acceptere. Desuden er han gentagende gange udeblevet fra træningen – blandt andet for at deltage i en reklamefilm for Red Bull, og i sidste sæson blev han ikke udtaget til en Champions League-kamp imod Sporting Lissabon, da han 48 timer før var blevet filmet til et pool-party i det nordlige Italien. Han blev også udelukket fra truppen til sidste sæsons kamp imod Stuttgart, da han kort tid forinden var taget til Barcelona for at besøge den gamle holdkammerat – Ousmane Dembélé. Dortmund kaldte det ”disciplinære problemer”, og dem har der været mange af.

Dette har - ifølge bulletinerne - gjort, at holdkammeraterne har taget afstand til Aubameyang, og til sidst fik sportsdirektør Michael Zorc samt træner Peter Stoger simpelthen nok af deres ellers så målfarlige angriber – og måske blev andre klubber også bange for at hente ”problembarnet”.

Flere gange har Real Madrid vist deres interesse, men trods deres sportslige krise så slog ”Los Blancos” ikke til. Tidligere har den spanske avis AS skrevet, at Real Madrid var villige til at betale i omegnen af 520 millioner kroner samt sende deres daværende angriber Álvaro Morata til Dortmund, hvis Aubameyang til gengæld blev sendt den modsatte vej, men det blev afvist af Dortmund, selvom Aubameyangs mor, Margarita Crespo, tidligere har udtalt:

- Han (Pierre-Emerick Aubameyang, red) lovede sin bedstefar, at han ville komme til at spille for Real Madrid, og lige siden han var et lille barn, snakkede han altid om Real Madrid - ikke Barcelona.

Pierre-Emerick Aubameyang endte ikke i Real Madrid og måske findes forklaringen på, at angriberen ikke blev købt af Real Madrid i ordvalget fra Dortmund-legenden Matthias Sammer. Han har sagt, at Arsenal har købt ”Et råddent æble”, og at angriberens egoistiske og respektløse opførsel næppe vil ændre sig.

Det må fremtiden vise, men mål det kan den hurtige Aubameyang lave.


Læs hele artiklen
Nicklas Bendtner – 30 år
”Lord Bendtner” er to gange blevet anholdt for at lave hærværk, og han har fået en bøde på 842.000 kroner for at køre spirituskørsel – men nu er det hele vendt, og den 30-årige ”Bendtner is back”.
Den 16. januar 1988 blev en af Danmarks vel nok mest selvtillidsfulde mænd født. Hvis man som læser er i tvivl om, hvem denne herre er, er der tale om Nicklas Bendtner. En spiller, som mange både i Danmark og i verden elsker at hade – og det er ikke så mærkeligt.

I Jantelovens hjemland er angriberen nemlig ikke bange for at iscenesætte sig selv og har desuden aldrig været det.
Allerede i ungdomsårene viste han flere tegn på, at han er en ener og formentlig altid vil være det. Han har nemlig aldrig haft nogle fodboldspillere som idoler. Næ, i stedet var hans idol tegneseriefiguren Batman – en figur der, trods svære odds altid klarede sig, og vigtigst af alt - klarede sig selv. Batman-sammenligningen er ikke helt af vejen, for selv om fodbold er en kollektiv sport, betyder det ikke, at ”Lord”, som han så yndefuldt bliver kaldt, ikke kan formå at flytte fokus over på sig selv. At det nu engang er sådan, kunne allerede ses tidligt i Bendtners karriere. Angriberens træner i KB, Jonnie Larsen, var nemlig på besøg i Arsenal og har tidligere overfor Tipsbladet beskrevet, hvad han så.

- Han var 18 og spillede en U/19-kamp mod Southampton, som ikke havde tabt en kamp i et helt år. Arsenal var bagud 1-0, og fem minutter før tid udlignede Nicklas. Arsenals spillere var helt vilde, og de løb over i hjørnet, hvor Nicklas fejrede det. I overtiden scorede Arsenal så til 2-1, og alle løb over i hjørnet igen – på nær Nicklas, som bare løb op mod midten. Det er typisk Nicklas, når det ikke er ham selv, der er i centrum. Der svinede jeg ham til og sagde, at han skulle være lidt mere en holdspiller. Jeg ved det godt Jonnie, sagde han, men han var lidt skuffet over, at han ikke blev matchvinder. Han er ikke en ond fyr, men det er nok det billede, folk har af ham. At han er lidt egoistisk…

Og påstanden er ikke helt skæv, hvis man blot lytter til nogle af de talrige andre anekdoter fra ungdomsårene. Som eksempel herpå beskrives det i bogen 'Big Bendtner' af Kurt Lassen, at han allerede som ung vidste, at han var for god til Danmark og Superligaen.

- Mens jeg var i KB, vidste jeg hele vejen, at jeg ikke skulle skrive kontrakt med FCK, men at jeg skulle videre.

Denne selvtillid har fulgt skarpretteren sidenhen, men som i så mange andre tilfælde er der en logisk grund til de høje tanker om sig selv.


Det startede på Amager – med mange mål
Bendtner startede som kun fireårig i Amager-klubben Tårnby Boldklub. Her spillede han i seks år, inden talentet rakte til den større og mere ambitiøse klub KB. Her blev historien gentaget. Bendtner tørnede nemlig også ud for københavnerne i seks år og med stor succes. Han var flere af sine konkurrenter overlegne, dels på grund af sin højde og dels på grund af sit åbenlyse talent. Det betød, at Arsenal hentede den dengang kun 16-årige dansker til London. Herfra tog karrieren for alvor fart. Faktisk imponerede skarpretteren manager Arsène Wenger så meget, at han kun et år efter sin ankomst til klubben debuterede for førsteholdet. Det skete i en Ligacup-kamp mod Sunderland i en alder af blot 17 år.

Året efter blev Bendtner udtaget som absolut yngste mand til Danmarks U-21-landshold forud for slutrunden i Portugal. I selvsamme turnering scorede Bendtner to mål mod Spanien - i sin debut vel at mærke. Senere samme år debuterede han for Danmarks bedste mandskab. Debuten faldt i en kamp mod Polen, og som for U-21-landsholdet tegnede han sig for en scoring. Ti måneder senere tilspillede han sig, efter et ophold i Birmingham, en kontraktforlængelse i Arsenal, og som om året ikke skulle være godt nok allerede, scorede han minsandten også sit første mål i Champions League i 7-0-slagtningen af Slavia Prag.

Herefter begyndte det dog at vakle mere for Bendtner. Holdkammeraterne begyndte at blive irriterede over hans store selvtilfredshed, og selv om han scorede regelmæssigt, formåede han at tiltrække negativ omtale i medierne. Det skete blandt andet efter en uheldig bytur, hvor han blev fotograferet med bukserne nede, et biluheld og røster fra landsholdslejren om, at han havde svært ved at indordne sig landsholdets regler og dermed hierarki. Det blandede mediebillede har fulgt angriberen lige siden. Efter nogle år med både strålende og forfærdeligt spil i Arsenal - og en guldrandet kontraktforlængelse til 2014 - valgte ”B52” at skifte til en lejeaftale hos midterholdet Sunderland.

Tiden i den langt mere stille nordengelske by, Sunderland, blev som tiden i Arsenal, en blandet pose bolsjer. Han startede godt, havde en mindre god periode og sluttede så godt igen. Sæsonen blev dog overskygget af flere uheldige episoder – blandt andet en sag om en fartbøde samt en sag danskeren senere blev frikendt i, hvor han sammen med anfører Lee Cattermole skulle have udøvet hærværk på adskillelige biler.


Masser af fest, damer og problemer
Udover alt balladen har Bendtner også været jagtet af mange journalister fra de mere kulørte blade, hvilket ikke mindst skyldtes ægteskabet – og barnet – som han fik med den tidligere baronesse Caroline Fleming. Dette forhold sluttede i 2011, og siden har Bendtner blandt andet været kæreste et par år med den voldsomt eksponerede skuespiller Julie Zangenberg. I denne periode var Bendtners karriere på det laveste. Dårlige ophold hos Juventus, Wolfsburg og Nottingham Forest gjorde, at han på klubholdene over en periode på fem år blot lavede fem mål – og nok engang var i overskrifterne af alle de forkerte grunde.

Da han kørte imod ensretningen på Gl. Strand i København med en promille på 1,75, mistede han også store dele af den sympati, der havde været for ham i den danske befolkning, og der var heller ikke meget forståelse hos Wolfsburg, da Bendtner – efter han blot havde lavet tre mål på to år – lagde et billede op på Instagram med sig selv i sin Mercedes på vej til træning i Wolfsburg, der er VW's hjemby. Bilfirmaet og storsponsoren i klubben betragtede dette som en provokation. Derfor endte han i Nottingham uden den store succes, og derefter endnu et skridt ned af karrierestigen med skiftet til Rosenborg, hvorved karriereforløbet kom til at hedde: Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest og Rosenborg. I Norge er Bendtner faldet til ro, og han skulle ifølge sig selv elske landets natur på sine lange gå- og fisketure.

- Jeg tror, at folk har et meget fejlagtigt syn på mig generelt. De tror, at de hele handler om byture og natteliv. Men når jeg har været hjemme (i Danmark, red.), har jeg altid taget ud i mit sommerhus. Jeg har altid elsket naturen, så for mig er der ikke noget nyt i det. Nu er der bare mere naturliv end så meget andet. Jeg nyder kontrasten. Det er dejligt. Vi er en del fra holdet, som fisker sammen.

Sådan sagde Bendtner til VG, men det var ikke et billede, som klubkammeraten i Rosenborg - Mike Jensen – kunne genkende efter formfremgangen.

- Nicklas er blevet stærkere fysisk, og selvtilliden er vokset siden landskampene i september… men han har altså ikke fanget en eneste fisk endnu, sagde Mike Jensen i efteråret.

Om det var naturen eller de høje priser på alkohol skal være usagt, men Rosenborg og Bendtner blev et godt match. Danskeren blev topscorer, kåret til ”Årets profil” af spillerforeningen og var stærkt medvirkende til, at Rosenborg vandt mesterskabet. Bendtner var nok en gang klar i spyttet på de sociale medier, hvor han efter den norske triumf skrev:

- Jeg sidder her og tænker på, hvordan jeg skal beskrive min sæson. Det er vel første gang i min karriere, hvor alting er gået, som jeg havde håbet og planlagt. Ja, det er faktisk første gang, hvor jeg ikke skal tænke på andet end at nyde øjeblikket og forberede mig på de næste udfordringer. At jeg er kommet så langt, siden jeg tegnede kontrakt med Rosenborg i marts, skylder jeg en stor tak til klubben for - til mit hold, til mine trænere, til fansene og alle andre bag kulisserne.

En langt mere ydmyg Bendtner takkede omkring sig og var langt fra den egoistiske version, som Arsenal-psykologen, Jacques Crevoisier, beskrev tidligere i hans karriere til det svenske fodboldmagasin Offside. Crevoisier havde lavet en 'Selvoplevet kompetence-test' – altså hvor god Bendtner opfattede sig selv til at være. Bendtners test sprængte skalaen. På en skala, der gik op til 9, formåede Nicklas Bendtner at få 10.

Nu fylder ”Fest-aben” 30 år, hvilket ikke er meget, når man tænker på, hvad han allerede har oplevet og hvilken udvikling han har gennemlevet. Måske er han ved at blive voksen?
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Hvad sker der - og skal sker i Real?
Indkast.dk har kigget nærmere på den formsvage kongeklub… blandt andet på stillingen, træner Zidane, de manglende mål, problemet Ronaldo, nederlaget til Leganes samt lidt om fremtiden.
Stillingen i La Liga
1. Barcelona – 57 point
2. Atletico Madrid - 46 point
3. Valencia – 40 point
4. Real Madrid – 38 point

Smertefuld læsning som jo pt. er det altoverskyggende problem. Hullet på 19 point til rivalerne fra Barcelona er gigantisk og er vel ikke bare et hul – men næsten en kløft. Prøv at overveje hvad der var sket, hvis der var Barcelona, der var bagefter med 19 point med tanke på salget af Neymar. Et andet tankeeksperiment er også meget rammende. Real Madrid er lige nu præcis ligeså tæt på nedrykningsstregen, som de er på Barcelona. I den forbindelse var det naturligvis skidt, at de kort før jul tabte 0-3 til Barcelona på hjemmebane.

Tænk sig hvis Real Madrid ikke skulle kvalificere sig til Champions League… de skulle jo helst ikke ende som Arsenal – altså uden for Top4.


Otte er ikke nok
Ikke en eneste Real Madrid-spiller har scoret mere end otte La Liga-mål i denne sæson – altså efter deres 21 kampe. På den spanske topscorerliste har Real Madrid ikke en eneste spiller blandt de øverste ti, og den centrale angriber Karim Benzema har lavet to mål.

Topscoreren er ikke overraskende Cristiano Ronaldo med de otte mål. Han har lavet et mål for hvert 188 minutter. Til sammenligning har Barcelonas centrale midtbanespiller Paulinho blot brugt 149 minutter og den evige rival – Lionel Messi – 98 minutter pr. mål, og glem nu ikke, at Ronaldo er Real Madrids topscorer, så otte mål er ikke nok.


Zero from Zizou
Hvis ikke Ronaldo har hovedrollen i Real Madrids krise, så har træner Zinedine Zidane. Den tidligere så anerkendte træner og klublegende virker fuldstændig ideforladt, en smule opgivende og handlingslammet. Hvorfor, at ”Kongeklubben” ikke handlede voldsomt i det netop overståede transfervindue, er en stor gåde, og måske havde Zidane slet ikke gjort sig overvejelser om dette. Længe har Pierre-Emerick Ambeyang været rygtet til Real Madrid, men alligevel endte han i Arsenal, som ikke betalte ret meget for angriberen sammenlignet med, hvad den spanske hovedstadsklub plejer at købe spillere for.

Men ikke kun på transfermarkedet har Zidane været passiv. Han fortsætter med at vælge de samme underpræsterende spillere og skifter sjældent ud, før der er spillet 70 minutter af kampene. Det er ikke godt, og den dobbelte Champions League-vinder lever i den grad på disse meritter.


Leganes
For fire år siden var Leganes placeret i den tredjebedste spanske fodboldrække, men alligevel sendte de Real Madrid ud af den spanske pokalturnering, selvom Zidane blandt andet brugte spillere med fodboldklingende efternavne som Asensio, Varane, Kovavic, Modrić, Isco, Ramos og Benzema.

Leganes har plads til 12.000 tilskuere, og mange af disse vil næppe glemme det historiske resultat med det første.


Problemet Ronaldo
Som tidligere nævnt er Ronaldo i gang med den værste sæson i tolv år, og hans mål pr. kamp er støt faldet siden 2014/15-sæsonen. Fortsætter Ronaldo dette, vil hans eftermæle blive forringet meget i Real Madrid, men tør de sælge ham i Madrid?

Et af problemerne med Ronaldo er en efterhånden belastende dåbsattest, men også hans magt i Real Madrid. Ifølge spanske medier har Ronaldo været med til at bestemme, hvem der skal købes og hentes til klubben. Så kan man vist ikke have mere magt?

Netop indkøbene har ikke været for gode på det seneste. Sommerens indkøb – Theo Hernández og Dani Ceballos – har næsten ikke spillet i denne sæson.


Fremtiden
Redningen eller vendepunktet for Real Madrid på den korte bane kan blive i Champions League, men problemet i den forbindelse er blot, at modstanderen er formstærke PSG. Stiller man de to hold op imod hinanden, så ligner det absolut ikke en samlet sejr til Real Madrid.

På den lidt længere bane virker det for tiden ikke til, at Zidane har den store fremtid i klubben, men hvem skal så afløse ham? Tottenhams argentinske manager Mauricio Pochettino eller træneren fra Serie A-overraskende tophold Napoli – Maurizio Sarri - kunne være muligheder, men et trænerskifte gør det ikke alene. Der skal købes ind… meget stort ind og gerne fra England.

Kunne man hente et par stykker fra trioen - Harry Kane, Eden Hazard og David De Gea – ville det være solide forstærkninger, men om disse spillere overhovedet er til salg, er jo en anden snak. Helt sikkert er det dog, at det ikke bliver let at rejse Real Madrid igen.
Læs hele lederen
Fodbold-året 2017
Indkast.dk kigger tilbage...
1/1: Olivier Giroud scorede et af årets allerbedste mål på en ”Scorpion-afslutning”.

15/1: Et af årets mest overraskende resultater, da Everton tæskede selveste Manchester City med 4-0.

5/2: Cameroun vandt det afrikanske mesterskab for femte gang.

20/2: Målmandsreserven Wayne Shaw fra Sutton blev verdenskendt, da han spiste et stykke tærte, imens hans hold spillede imod Arsenal.

26/2: Zlatan Ibrahimović slukkede Southamptons drømme om at vinde den engelske liga cup med et sent mål.

8/3: Barcelona vandt med 6-1 over PSG i et historisk comeback i Champions League. Den helt store helt var Neymar, som den franske hovedstadsklub efterfølgende købte.

1/4: Thomas Delaney laver hattrick for Werder Bremen i 5-2-sejren over Freiburg.

23/4: Et sent mål af Lionel Messi sikrede Barcelona en 3-2-sejr over Real Madrid.

12/5: Antonio Conte vandt Premier League i første forsøg.

17/5: Meget overraskende vandt Monaco det franske mesterskab foran nyrige PSG. Holdet fra fyrstedømmet gjorde det også godt i Champions League, og spillerne bliver jagtet af mange storklubber.

20/5: RB Leipzig bliver som oprykker nummer 2 i Bundesligaen. Bayern vinder samtidig mesterskabet for femte år i træk og udbygger dermed rekorden for flest vundne ligatitler i træk.

21/5: På en smuk sommeraften i Malaga vandt Real Madrid det spanske mesterskab efter fem års pause.

27/5: Et reservepræget Arsenal-hold vandt FA-cuppen over Chelsea.

27/5: Efter tre finalenederlag i træk vinder Dortmund den tyske pokalfinale med 1-0 over Frankfurt. Få dage efter fyrer klubben træner, Thomas Tuchel.

28/5: FCK blev mestre, men Brøndby sluttede på andenpladsen i Superligaen, hvilket er deres bedste placering i mange år.

28/5: David Nielsen og Lyngby vinder medaljer, som den bare tredje oprykker i historien, da de sensationelt sikrede sig bronze, efter at have vundet 3-0 på MCH Arena mod FC Midtjylland i sidste spillerunde.

3/6: Real Madrid blev det første hold nogensinde til at vinde Champions League to år i træk.

22/6: Liverpool købte hurtigløberen Mohamed Salah. Et super indkøb…

9/7: Wayne Rooney vendte hjem til Everton og fortalte til præsentationen, at han i Manchester United-tiden sov i sengetøj med Evertons logo på.

24/7: Benjamin Mendy blev indkøbt af Manchester City, der virkelig styrkede defensiven henover sommeren.

3/8: Neymar blev verdens dyreste fodboldspiller.

12/8: Mestrene fra Chelsea startede sæsonen med et hjemmenederlag til Burnley.

13/8: I den spanske Super-cup skubbede Cristiano Ronaldo til dommeren.

25/8: Billeder af Diego Costa ramte hele verdenen. Chelsea-angriberen løb rundt og spillede fodbold i en park i Brasilien. Gigantisk nedtur.

31/8: Et kaotisk transfervindue lukkede. Mange underlige handler som Renate Sanches skifte fra Bayern München til Swansea, mens den ombejlede Kylian Mbappé endte hos de ”regnskabspressede” PSG på en underlig kontrakt.

11/9: Crystal Palace fyrede Frank de Boer efter blot fem kampe – nul point og mål.

23/9: Manchester City blev det første Premier League-hold til at lave fem mål eller mere i tre kampe i træk.

28/9: Bayern fyrer Carlo Ancelotti efter en vaklende sæsonstart.

30/9: Jann-Fiete Arp blev den første spiller født i det 21. århundrede til at få debut i Bundesligaen.

6/10: Bayern ansætter den tidligere Triple-træner, 72-årige Jupp Heynckes.

14/11: Danmark vandt 5-1 over Irland, efter en forvandlet Christian Eriksen løftede det danske hold til nye højder.

25/11: Dortmund og Schalke spiller et fuldstændig vanvittigt Ruhr-derby, hvor Schalke gennemfører et historisk comeback, da de spiller 4-4 efter at have været nede med 0-4.

3/12: Efter at have tabt deres første 14 kampe i deres første Serie A-sæson, sikrede målmand Alberto Brignoli klubben Benevento deres første point med et flyvende hovedstødsmål mod Milan i sidste minut. Opgøret var desuden Gattusos første i spidsen for Milan.

10/12: Manchester City vandt over rivalerne fra United og skabte dermed 11 points forspring i stillingen til andenpladsen. Pep Guardiolas tropper fejrede dette i omklædningsrummet så meget, at Jose Mourinho startede tumultscener efter kampen – måske for at fjerne fokus fra, at United i kampen havde bolden historisk lidt på Old Trafford imod det stærke City-mandskab.

16/12: FC Köln vinder i sidste efterårsrunde sin første ligakamp i sæsonen.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon 20 vanvittige mål Teaser: Afgørende dag i Manchester Artikel ikon Giroud de specielle måls mester? Artikel ikon 100 Arsenal-mål for Giroud – Se dem her Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon CL: Ronaldo overhaler 463 klubber Rio: Han plejede at gøre det til træning Artikel ikon Ugens hold i Bundesligaen - runde 22 Artikel ikon Iskast og overfald straffet i Serie B Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Mest scorende hold Ugens hold i Bundesligaen - runde 22 Artikel ikon Top 10: Hotteste angribere Artikel ikon Liste: PL-hold med flest kort for film Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: Crystal Palace - Arsenal Spil: Manchester City - Tottenham Artikel ikon Spil: Randers - FC Midtjylland Artikel ikon Spil: Manchester-derby Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Messi mod Ronaldo Carlo Ancelotti - mit spil Artikel ikon Robert Enke: Et alt for kort liv Artikel ikon Hjem til Fodbold Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Transfer-overblik: Premier League Transfer-overblik: Bundesligaen Artikel ikon Storforbrugeren Pep Guardiola Artikel ikon Messi sætter ny rekord Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Lørdagens engelske rygter Liverpool dropper rekordhandel Artikel ikon Torsdagens engelske rygter Artikel ikon Medie: Mourinho vil sælge stopperpar Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Alexandre Lacazette
Vidste du om ... Cristian Ziege Artikel ikon Vidste du om ... Vinicus Junior Artikel ikon Vidste du om ... Kasper Dolberg Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Pogba in numbers Liverpools trio løfter holdet Artikel ikon Champions League-statistik Artikel ikon Swansea – før og efter Carvalhal Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: AaB - Brøndby Optakt: AGF - SønderjyskE Artikel ikon Optakt: Silkeborg - Lyngby Artikel ikon Optakt: Randers - Hobro Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Huddersfield - United Startopstillinger: Schalke - Hoffenheim Artikel ikon Startopstillinger: FC Nordsjælland – OB Artikel ikon Startopstillinger: Napoli - RB Leipzig Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Schalke tog vigtig sejr i jagten på CL Leverkusen vandt i Hamburg Artikel ikon Bayern sejrede sent mod Wolfsburg Artikel ikon Swansea skuffede mod Wednesday Artikel ikon Se flere