Messi mod Ronaldo

Af Torsten Brix

2017-12-20
Messi mod Ronaldo

Indkast.dk bringer her det første kapitel fra bogen Messi mod Ronaldo.

Begyndelsen
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro kommer til verden den 5. februar 1985. Han er 52 centimeter og vejer 3,6 kilo. Lionel Andrés Messi bliver født den 25. juni 1987. Han er 47 centimeter og vejer 3 kilo.

Da Ronaldo bliver født, hedder USA's præsident Ronald Reagan, og forældrene Dolores og José Dinis opkalder den nyfødte dreng efter den tidligere skuespiller. Ronaldo er deres fjerde og sidste barn. I forvejen har de Hugo, Elma og Cátia. Ronaldo vokser op på øen Madeira ud for Portugal. Familien er fattig og bor i et lille hus på en bjergskråning med udsigt til de dyre hoteller nede ved havet. Moderen arbejder i køkkenet på forskellige hoteller, mens faderen er ansat som gartner i kommunen.

En dag får Ronaldo en legetøjsbil, men den gider han ikke lege med. Allerede som treårig vil han hellere spille fodbold. Når der ikke er en bold i nærheden, tager han et par sokker og ruller dem sammen til en bold. Da han får sin egen bold, spiller han med den hele tiden, og han sover med den under armen. Der er ingen fodboldbane i nærheden, så han spiller på gaden sammen med de andre drenge i kvarteret. Ronaldo er god med begge ben, han er hurtig og frem for alt meget ivrig. Han bliver kaldt 'Den lille bi', fordi han summer rundt overalt, og hele tiden er i gang.

Messi vokser op i Rosario, 300 kilometer nordvest for Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Faderen, Jorge, arbejder hos en stålproducent. Moderen, Celia, arbejder på en fabrik. Lionel Messi er deres tredje barn. I forvejen har de Rodrigo på syv år og Matías på fem år. Senere får de tre brødre en lillesøster, María Sol.

Som helt lille viser Messi ikke interesse for at lege med en bold. Det kommer først senere, da hans far og hans ældre brødre en dag spiller på gaden. Det er første gang, Messi har lyst til at være med. Både faderen og brødrene er målløse, da de ser Messi drible ubesværet rundt med bolden. De har aldrig set ham spille fodbold før.

Da Messi mange år senere bliver professionel fodboldspiller, fejrer han sine mål ved at pege mod himlen. Det er hans bedstemor, han sender en hilsen til. Hun dør, da Messi er 11 år. Som lille har Messi et meget tæt forhold til hende. Når han er ude at gå, holder han sig helt tæt til hende. Det gør han også, da han som femårig tager med sin bedstemor for at se storebrødrene spille fodbold i den lokale klub Grandoli. Da der mangler en spiller til et af de mindste hold, griber Messis bedstemor chancen og sørger for, at Messi kommer på banen. Træneren siger til hende, at han tager den lille dreng ud igen, hvis han begynder at græde. Bedstemoren smiler bare.

Første gang bolden kommer imod Messi, triller den lige forbi hans højre fod. Han står bare og kigger på den uden at bevæge sig. Lidt senere triller bolden hen til ham igen og lægger sig ved hans venstre fod. Messi kigger lidt på bolden, lægger den til rette med venstrefoden og begynder at løbe af sted med bolden. Han dribler forbi alt og alle. Træneren råber, at han skal skyde på mål, men Messi er for lille til at kunne sparke til bolden, så han dribler bare derudad. Fra da af er han altid på holdet. Der går ikke længe, inden han spiller mod ældre drenge.

En dag skal Messis hold spille en afgørende kamp. Hvis holdet vinder kampen, vil de vinde turneringen. Messi glæder sig så meget til kampen og er så ivrig, at han ved et uheld kommer til at smadre glasdøren til brusekabinen i hjemmet. Derfor bliver han forsinket og når først frem, da der er pause i kampen. Hans hold er bagud 0-1. Messi bliver skiftet ind og scorer et hattrick, der sikrer holdet mesterskabet.

Messi er en stille dreng, men han har ikke lyst til at gå i skole. Når hans mor siger til ham, at nu skal han i skole, kan han finde på at kaste småsten efter hende.

På den anden side af jordkloden er der en anden dreng, der heller ikke har lyst til at gå i skole. Af og til pjækker Ronaldo fra skolen for at kunne spille fodbold med vennerne. Han spiller også gerne mod de større drenge, og han er ikke bange for at kommandere rundt med de ældre drenge. Hans første klub er den lille amatørklub Andorinha, hvor han spiller i et par år. Da han er ni år, begynder større klubber på Madeira at få øjnene op for den ærgerrige dreng, der vil vinde for enhver pris. Ronaldo skifter til den større klub Nacional, hvor han spiller i to år, fra han er 10 til 12 år. Så får han et tilbud om at komme til storklubben Sporting i hovedstaden Lissabon. Det er en svær beslutning, men Ronaldo er ikke i tvivl. Han er klar til de afsavn, som er prisen for at forfølge drømmen om at blive professionel fodboldspiller. Men det er en stor omvæltning for ham at bo i storbyen med meget trafik og larm. Han er meget langt væk fra de trygge, vante omgivelser. Det er en hård tid for Ronaldo, der især savner sin mor. Han finder også ud, at hans far er alkoholiker, og at hans bror, Hugo, er stofmisbruger. Storebroren bliver indlagt på en afvænningsklinik i Lissabon. Behandlingen betaler 14-årige Ronaldo med sin beskedne løn som akademispiller. Et år senere bliver Ronaldo opereret i sit hjerte, der slår for hurtigt.

Messi har også sine udfordringer at slås med. Han er meget lille af sin alder. Som 9-årig måler han blot 127 centimeter. Forældrene tager ham med til en specialist, og han begynder at få hormonindsprøjtninger, så han kan vokse hurtigere. Hver aften sidder Messi på kanten af sin seng og tager sine kanyler frem. Han stikker selv en kanyle i først det ene lår og så en i det andet.

Problemet med hormonbehandlingerne er, at de er dyre, og familien Messi har ikke selv råd til at betale. Messi spiller nu på børneholdet i storklubben Newell's Old Boys, der accepterer at betale for hormonbehandlingen, men efter kort tid stopper klubben med at betale. I stedet tager Messi og hans forældre turen på 300 kilometer til hovedstaden Buenos Aires, så Messi kan komme til prøvetræning hos storklubben River Plate. Fordi han er så lille, bliver han valgt til sidst, da drengene bliver valgt til holdene. Da de begynder at spille, snubber Messi bolden og dribler af sted. Træneren tror ikke sine egne øjne. Messi har kun rørt bolden et par gange, men træneren er ikke i tvivl. Klubben bør omgående skrive kontrakt med den lille superdribler. Det ender dog med at løbe ud i ingenting, fordi River Plate heller ikke vil betale for hormonbehandlingen.

I stedet kommer Barcelona på banen. Klubben har hørt om det lille stortalent og inviterer Messi og hans familie til Spanien til en prøvetræning. Barcelonas sportsdirektør, Carles Rexach, overværer Messis første prøvetræning og ser med det samme, at Messi er et usædvanligt talent, som klubben omgående bør skrive kontrakt med. Det er dog ikke nemt for Rexach at overbevise klubben. Ledelsen vurderer, at der vil gå otte år, inden Messi kan begå sig i førsteholdstruppen. Det er lang tid at vente, og det er en dyr investering. Til sidst lykkes det dog Rexach at overtale klubpræsidenten. Rexach skynder sig at få Messis underskrift på en serviet den 14. december 2000. En måned senere bliver der lavet en rigtig kontrakt. Messi er 13 år, da han begynder i Barcelonas ungdomsafdeling.

Hvis ikke Barcelona havde skrevet kontrakt med Messi, var han formentlig endt hos rivalerne. Real Madrids talentspejder i Katalonien har også bemærket Messi og anbefaler sin arbejdsgiver at skrive kontrakt med ham. På dette tidspunkt har Real Madrid lige hapset Barcelonas Luís Figo, og stemningen mellem klubberne har været meget anspændt. Derfor ser Real Madrids sportsdirektør, Jorge Valdano, ingen grund til at puste til ilden ved at indlede en krig om en lovende ung spiller, som Barcelona er interesseret i.

Hele familien Messi er rejst til Barcelona for at jagte Messis drøm, men da hans søster får hjemve, rejser hun og moderen tilbage til Argentina. Messi er meget genert og siger næsten aldrig noget. Han tiltrækker sig kun opmærksomhed, når han spiller fodbold. Efter et stykke tid begynder han at tale lidt med de andre, og han bliver venner med holdkammeraterne Cesc Fàbregas og Gerard Piqué på ungdomsholdet. Efter tre-fire år i ungdomsafdelingen udvikler Messi sig for alvor. Han sætter klubrekord ved at debutere for fem forskellige hold i løbet af en enkelt sæson. Han spiller for klubbens to ungdomshold, og han debuterer for tredje- og andetholdet, inden han får debut for førsteholdet som 16-årig i en venskabskamp mod Porto.

Ronaldo når også at spille for fem forskellige hold i løbet af en sæson som den første spiller i Sportings historie. Han får debut på både U16, U17, U18, reserveholdet og førsteholdet. Trods sin eksplosive udvikling står Ronaldo på dette tidspunkt stadig i skyggen af kæmpetalentet Ricardo Quaresma, der er halvandet år ældre. Alligevel lægger medspillerne mærke til den ranglede dreng fra Madeira. Det er især hans indstilling og vilje, de hæfter sig ved. Når han bliver tacklet, piber han ikke. Han rejser sig igen og kæmper videre. Han viser ingen frygt. Han er ikke bange for nogen eller noget på banen, og han giver sig altid fuldt ud under træningen. På trods af sin ekstreme vindermentalitet siger han ikke ret meget og holder sig for sig selv.

Ronaldos første officielle klubkamp for Sporting er i Champions League mod Inter. Han bliver skiftet ind efter en lille times spil og bliver dækket op af verdensklasseforsvareren Javier Zanetti. Det er nærmest en umulig opgave for Ronaldo, der dog gør det fornuftigt i kampen, som ender 0-0. Bagefter lykønsker journalisterne ham for hans præstation, men Ronaldo ser ingen grund til lykønskninger. ”Jeg har slet ikke vist, hvad jeg er i stand til,” siger han.

Det viser han til gengæld i sin anden kamp i den portugisiske liga. Ronaldo scorer to mål i 3-0-sejren over Moreirense og bliver i en alder af 17 år og 8 måneder den yngste målscorer i Sportings historie.

Ronaldos præstationer i Sporting bliver bemærket. Han bliver inviteret til London for at mødes med Arsenals træner, Arsène Wenger. Det bliver dog konkurrenterne fra Manchester United, der tegner kontrakt med den 18-årige knægt. Det sker kort efter en opvisningskamp på Sportings nye stadion mod netop Manchester United. Allerede inden kampen er aftalen forhandlet på plads, så kontrakten mangler blot at blive underskrevet.
Ronaldo ville gerne have haft trøje nr. 28, ligesom han har haft i Sporting, men hans træner Alex Ferguson er ikke i tvivl. Ronaldo skal spille i trøje nr. 7, som er blevet båret af nogle af de største spillere i Manchester Uniteds historie: George Best, Steve Coppell, Bryan Robson, Eric Cantona og David Beckham.

Ronaldo får debut for Manchester United i en Premier League-kamp mod Bolton. Han får en halv time på banen, hvor han når at imponere med sine finter og driblinger. Det er holdets første kamp uden David Beckham, der netop er skiftet til Real Madrid, og den engelske avis The Guardian skriver, at Ronaldo allerede har vist, at han kan meget mere end Beckham. I FA Cup-finalen 2004 mod Millwall er Ronaldo iført guldstøvler, og han bringer United foran 1-0 på et hovedstød. United vinder finalen 3-0.

I United udvikler Ronaldo sig som spiller. Da han kommer til klubben, laver han masser af stepoverfinter og dribler meget. Det irriterer klubbens hollandske målsluger Ruud van Nistelrooy, der mener, at Ronaldo holder for meget på bolden. De kommer op at skændes, og van Nistelrooy siger til unge Ronaldo, at han ”kan gå hen til sin far og tude” med henvisning til Ronaldos tætte forhold til holdets portugisiske assistenttræner Carlos Queiroz. Ronaldo tager ordene bogstaveligt og bliver meget ked af det, da det kun er nogle måneder siden, at hans far døde af sit alkoholmisbrug. Alex Ferguson reagerer ved at sætte van Nistelrooy af holdet i den næste kamp, og kort efter skifter den hollandske målmaskine til Real Madrid.

Assistenttræneren René Meulensteen arbejder meget med Ronaldo og lærer ham at blive mindre egoistisk og mere målrettet i sin spillestil. Ronaldo tager rådene til sig. Han skruer ned for de smarte detaljer og lærer at gøre tingene enkelt og effektivt. Ronaldo bliver mindre spektakulær i sit spil, men langt mere målfarlig. Det viser sig i hans statistik, der bliver markant forbedret.

I efteråret 2006 er Ronaldo en hadet mand i Premier League, fordi englænderne mener, han fik Wayne Rooney udvist i VM-landskampen mellem England og Portugal. Ronaldo savner opbakning fra klubben og kræver at blive solgt, men klubben nægter. Den voldsomme kritik gør bare Ronaldo stærkere i sit spil. Som den blot tredje spiller i Premier Leagues historie bliver han kåret til månedens spiller to måneder i træk i november og december 2006, og han ender med at score 17 mål i Premier League. Sæsonen efter eksploderer hans udvikling yderligere, og han scorer 31 mål i 34 kampe i Premier League. I Champions League-finalen mod Chelsea scorer han på hovedstød, men brænder i straffesparkskonkurrencen, som United dog vinder alligevel. Hans sidste sæson i United er mindre spektakulær med 18 mål i 33 Premier League-kampe. Det er en pæn statistik, men ikke nok til at forsvare Guldbolden, som han året forinden har vundet for første gang. Slet ikke, når der løber en lille fyr rundt i Barcelona, der stort set gør, som det passer ham.

Messi er knap 18 år, da han scorer sit første ligamål. Han bliver skiftet ind i slutningen af en ligakamp mod Albacete. På det tidspunkt er Ronaldinho den helt store stjerne i Barcelona. Den brasilianske tekniker spiller Messi fri med et Laudrup-lob hen over forsvaret, og Messi lobber den over målmanden og scorer sit første La Liga-mål. I sin anden sæson i klubben begynder han at etablere sig som førstevalget på venstre fløj, men bliver skadet et par måneder inden Champions League-finalen i Paris i maj 2006. Messi kæmper hårdt for at blive klar til finalen, men træner Frank Rijkaard udtager ham ikke til den endelige trup.

Messi er så skuffet, at han ikke fejrer 2-1 sejren over Arsenal med sine holdkammerater. Efter triumfen dykker både Ronaldinho og Barcelona i niveau, men Messi fortsætter sin udvikling som spiller. Han bliver dog ramt af flere skader, men når han er klar, viser han sine evner.

Det gør han ikke mindst, da han som 19-årig scorer sit første hattrick. Det sker i 2007 i en ligakamp mod Real Madrid, der ender 3-3. Ved kåringen af Guldbolden 2007 bliver Messi nr. 3 efter Ronaldo og vinderen Kaká. Året efter vinder Ronaldo Guldbolden, igen med Messi lige efter sig. Men de næste fire år tilhører Messi.

Barcelona får i 2008 ny træner, Pep Guardiola. I begyndelsen fortsætter han med Messi på venstrekanten, men derefter bruger han ham som falsk 9'er, hvor han som central angriber kan trække lidt ned i banen og deltage mere i spillet med Xavi og Iniesta. Det giver pote og resulterer blandt andet i en 6-2 sejr over Real Madrid på Santiago Bernabéu.

I 2009 mødes Messi og Ronaldo for første og hidtil eneste gang i en Champions League-finale, der i øvrigt bliver Ronaldos sidste kamp for Manchester United. Ronaldo er blevet småskadet dagen før finalen, men det forhindrer ham ikke i at spille. United og i særdeleshed Ronaldo begynder kampen som lyn og torden, og Ronaldo er flere gange pågående i nærheden af Barcelonas mål. Barcelona svarer dog hurtigt igen, da Samuel Eto'o scorer til 1-0 efter ti minutters spil. Da der mangler 20 minutter af kampen, sender Xavi et højt indlæg ind i feltet. Bolden svæver hen over Uniteds forsvarsspillere og hen mod lille Messi, der springer imponerende højt og header bolden i en blød bue ind ved fjerneste stolpe. Det er blot hans tredje hovedstødsmål i karrieren. Efter kampen erkender Manchester Uniteds træner Alex Ferguson, at det bedste hold vandt, mens Ronaldo kritiserer taktikken med ordene, ”Alt gik galt”. Det er den eneste Champions League-finale, Ronaldo har tabt. Messi har vundet alle sine Champions League-finaler.

Kort efter bliver Ronaldo verdens dyreste spiller, da han skifter til Real Madrid for 94 millioner euro. Nu kan rivaliseringen og sammenligningen mellem verdens to bedste spillere for alvor begynde. Ronaldo starter som lyn og torden og bliver den første spiller i Real Madrids historie, der scorer i sine fire første ligakampe for klubben. Det er dog Barcelonas velsmurte tiki-taka maskine med hurtigt genpres, der dominerer både den spanske liga og europæisk fodbold, og Messi blomstrer under Guardiolas ledelse. Han vinder Guldbolden for første gang i 2009. Da han gentager bedriften året efter, indtager hans klubkammerater Iniesta og Xavi 2. og 3. pladsen i kåringen efter at have vundet VM med Spanien. Det er første og eneste gang siden 2006 og frem til i dag, at Ronaldo ikke bliver enten nr. 1 eller 2 i kampen om Guldbolden.

I Real Madrid er man ikke tilfreds med Barcelonas suveræne dominans, så klubben henter en trænerkapacitet i form af José Mourinho, der kommer med disciplin og vindermentalitet. I sin tid som Real Madrid-træner fuldfører han sit 10. år i træk uden at tabe en eneste ligakamp på hjemmebane. Den kompromisløse spillestil passer ikke altid Ronaldo, der flere gange slår ud med armene i frustration over holdets defensive og destruktive spillestil. Det sker blandt andet, da rivaliseringen mellem Real Madrid og Barcelona er på sit højeste i april 2011. I løbet af et par uger møder holdene hinanden fire gange. I det første semifinaleopgør i Champions League er Messi ustoppelig på Santiago Bernabéu og scorer begge kampens mål. Det første mål er et enmandsshow. Messi har bolden ved midterlinjen, hvor han spiller den frem til Busquets, der blot tæmmer den og flytter sig. Så kommer Messi løbende, snupper bolden og drøner i høj fart gennem Real Madrid-forsvaret, inden han med en velplaceret inderside med højrepoten sender bolden ind ved fjerneste stolpe.

På dette tidspunkt kulminerer Pep Guardiolas Barcelona-mandskab, der er overlegne i Champions League-finalen 2011 mod Manchester United. Skudstatikken efter kampen viser 12 Barcelona-afslutninger inden for målrammen, mens englænderne kun har det ene forsøg på mål, som Wayne Rooney scorer på. Men trods spilovertaget står der stadig 1-1 ni minutter inde i anden halvleg. Englænderne forsvarer sig godt foran en storspillende Edwin van der Sar i målet. Så modtager Messi bolden 10 meter uden for feltet. Han laver et par hurtige driblinger ind mod Uniteds forsvarsspiller Patrice Evra, derefter et retningsskifte til venstre, så bolden ligger perfekt til favoritbenet, og med et kort og hurtigt aftræk fanger han van der Sar på det forkerte ben og scorer til 2-1. Derfra er det blot et spørgsmål om sejrens størrelse.

I denne periode er både Barcelona og Messi så suveræne, at det er forståeligt, hvis Ronaldo er lidt frustreret. Han er i hvert fald ikke i godt humør, da han i september 2011 spiller sin kamp nr. 500 som professionel. Det sker på udebane imod Dinamo Zagreb. Ronaldo er blevet sparket ned i kampen med en stempling, og lægen har været nødt til at sy såret sammen efter kampen. Synderen, der lavede stemplingen, slap med et gult kort. Ronaldo er rasende.

”Dommerne beskytter mig ikke, når jeg spiller. Andre spillere passer de på, dem må man ikke røre. Mig må de til gengæld sparke ned og stoppe med alle midler. Jeg fatter det ikke. Og publikum buher ad mig, men de er bare misundelige, fordi jeg er rig, ung og en fantastisk fodboldspiller,” siger Ronaldo frustreret.
Ronaldo har ellers fundet målformen frem efter sit skifte til Real Madrid. Som 25-årig har Ronaldo kun lavet ét hattrick i karrieren, mens Messi allerede har lavet 23 hattrick, da han når samme alder. Men efter sit første år i Real Madrid indleder portugiseren et syv år langt målshow. Fra efteråret 2010 frem til efteråret 2017 laver han 46 hattrick. Det er ti flere, end Messi laver i samme periode.

Helt så stabil er Real Madrid ikke. I 2012 ryger både Real Madrid og Barcelona ud af Champions League i semifinalen. Ronaldo gør ellers, hvad han kan med to scoringer i det første kvarter i returkampen mod Bayern München på hjemmebane, men da det hele skal afgøres på straffespark, kikser portugiseren. Messi gør sig også bemærket ved at brænde et straffespark. Han hamrer sit spark på overliggeren i det første opgør mod Chelsea, der eliminerer Barcelona og ender med at vinde turneringen. Messi kan trøste sig med, at han bliver topscorer i Champions League med 14 mål mod Ronaldos 10. Messi indtager desuden en delt førsteplads på assistlisten med fem målgivende afleveringer. Han snupper da også endnu en Guldbold ved årets afslutning, hans fjerde på stribe.

I 2013 bliver semifinalen igen endestationen i Champions League for både Real Madrid og Barcelona. Begge hold får en ordentlig afklapsning af tyske hold. Værst går det ud over Barcelona, der taber sammenlagt 0-7 til de senere vindere fra Bayern München. Det er heller ikke sjovt for Real Madrid, der må se Robert Lewandowski score fire mål i det første opgør i Dortmund, hvor Ronaldo scorer Reals enlige mål. Ronaldo ender med at tage topscorertitlen med 12 mål mod Messis 8, og ved årets udgang vinder han sin anden Guldbold og bryder Messis dominans.

Da Real Madrid vinder Champions League i 2014, er Ronaldo turneringens helt store profil. Han scorer 17 mål mod Messis 8, og selv om han er småskadet i finalen, scorer han på straffespark til 4-1 i sidste minut af den forlængede spilletid mod Atlético Madrid. Messi og Barcelona ryger ud til netop Atlético i kvartfinalen. Endnu en Guldbold til Ronaldo, den tredje i alt.

I 2015 er Messi tilbage på tronen, da Barcelona vinder Champions League-finalen 3-1 over Juventus. Messi, Ronaldo og Neymar deler topscorertitlen med 10 mål. 2016-finalen er en gentagelse af finalen to år tidligere mellem de to Madrid-klubber. Atlético Madrid har igen elimineret Barcelona i kvartfinalen, og igen går finalen i forlænget spilletid. Da Juanfran brænder Atléticos fjerde straffespark, kan Ronaldo afgøre det hele, hvis han scorer på sit spark. Ronaldo lægger bolden til rette på straffesparkspletten, træder sine karakteristiske seks skridt baglæns og stiller sig i sin udgangsposition med let spredte ben.

Da dommeren fløjter, tager han en dyb indånding og tager tilløb. Atléticos målmand Jan Oblak kaster sig til sin høre side, og med en inderside sender Ronaldo bolden sikkert i mål i modsatte side. Han har afgjort Champions League-finalen. I sin jubel flår han sin trøje af, inden hans jublende holdkammerater kommer løbende og kaster sig over ham. Ronaldo kan også glæde sig over, at han endnu engang er blevet suveræn topscorer med 16 mål, mens Messi blot har scoret 6 mål. Som om det ikke var nok, vinder Ronaldo kort efter EM med Portugal.

I efteråret 2016 begynder Messi langt om længe at svare igen på Ronaldos storform. Argentineren scorer 10 mål i gruppespillet i Champions League. Ronaldo har derimod store problemer med at få gang i målscoringen i turneringen. Real Madrid scorer i alt 16 mål i de seks kampe i gruppespillet, men kun to af dem er signeret af Ronaldo. I ottendedelsfinalerne mod Napoli scorer Ronaldo heller ikke, mens Messi kommer på måltavlen en enkelt gang imod Paris Saint-Germain. Inden kvartfinalerne fører Messi 11-2 i deres indbyrdes målregnskab.

Men så går Ronaldo i gang. I kvartfinalerne mod Bayern München scorer Ronaldo i alt fem mål. I den første semifinale mod Atlético Madrid laver han endnu et hattrick, og i finalen mod Juventus scorer han to gange. Ronaldo bliver Champions League-topscorer for femte år i træk med 12 mål, mens Messi ender på andenpladsen med 11 mål. Desuden har Ronaldo vundet både Champions League og La Liga med Real Madrid i 2017. Dermed har Ronaldo sikret sig et solidt forspring i kampen om Guldbolden 2017. Hvis han vinder den for femte gang, står han og Messi lige.

Samtidig bomber Ronaldo mål ind på landsholdet i kvalifikationen til VM i Rusland i 2018. Han scorer fire gange mod Andorra, laver hattrick mod Færøerne, scorer to mål i begge kampe mod Letland og to mål mod Ungarn. Det kører for Ronaldo, der er på sikker kurs mod titlen som verdens bedste spiller 2017. Nu skal han træde godt og grundigt i spinaten, hvis han skal lukke Messi ind i duellen. Og det gør han så.

Det begynder ellers så godt. I det første spanske Super Cup-opgør mod Barcelona på Camp Nou vinder Real Madrid 3-1, og Ronaldo fortsætter sin gode stime. Han scorer et smukt mål, som han fejrer ved at tage sin trøje af og vise den til Barcelonas fans. Det indbringer ham et gult kort. Lidt senere er han på vej mod Barcelonas mål i fuld fart, da han falder i tæt løb med en Barcelona-spiller. Dommeren vurderer, at han forsøger at filme sig til et straffespark og giver ham hans anden advarsel i kampen efterfulgt af det røde kort. Ronaldo bliver så frustreret, at han skubber til dommeren, hvilket udløser fem spilledages karantæne, herunder de fire første kampe i La Liga. Sådan et forspring skal man ikke give Messi. Barcelona-stjernen kvitterer ved at sikre sig et forspring på topscorerlisten i La Liga på hele ni mål til Ronaldo, inden han når at spille et eneste minut i sæsonen.



Teksten herover er et uddrag fra bogen Messi mod Ronaldo, der udkom den 22. november 2017 på Forlaget Memoris.



Optakter
Lørdag d. 20/1, kl. 18:30
Man. City - Newcastle
Magasin-artikler
Året der ændrede Premier League
For tiden tager Manchester City gigantiske skridt imod et historisk engelsk mesterskab, men hvordan startede denne gigantiske udvikling. Indkast.dk går tilbage i tiden – til 2007… hvor den blå del af Manchester var præget af kaos og manglende penge.
Da Manchester City for ti år siden holdt deres julefrokost, var det en klub i rivende udvikling. Den svenske manager Sven Göran Eriksson var rundhåndet til festen og startede med at bestille drinks til de over 100 deltagere fra Citys praktiske personale. Indholdet var den meget dyre champagne – Crital, som kan koste over 10.000 kroner flasken.

Året var som nævnt 2007, og der var kommet nye tider i Manchester City, hvis klubs økonomi tidligere ikke havde indikeret noget der mindede om dyre champagner, men der var også kommet nye folk til klubben og med en ny stil. Den tidligere thailandske minister – Thaksin Shinawatra – havde købt klubben for godt 750 millioner kroner, og efterfølgende startede en rekordhøj indkøbsperiode, som er fortsat indtil i dag.

Den sommer i 2007 blev der brugt omkring 650 millioner kroner – hvilket var sindssygt mange penge dengang – på spillere som Vedran Corluka, Rolando Bianchi, Elano, Valeri Bojinov, Benjani, Martin Petrov og Gelson Ferdnandes. Til sammenligning havde City brugt omkring 20 millioner kroner på markspillere i sæsonen før overtagelsen. Så City-revolutionen blev sat i gang på dramatisk vis, og det var også til at se i kampene, da turneringen startede. Manchester City vandt ni af deres første 14 kampe – blandt andet over rivalerne fra Manchester United, og til den føromtalte julefrokost på Aurora Hotel skulle Eriksson havde sagt:

- Thaksin siger, at jeg også får 500 millioner kroner til indkøb i januars transfer-vindue.

Senere viste det sig, at det slet ikke var tilfældet, og i marts 2008 blev den svenske manager fyret, hvilket frembragte voldsomme reaktioner fra spillertruppen. Klubejeren Shinawatra var under et voldsomt pres, da han ikke kunne frigive sin personlige formue på næsten otte milliarder kroner. Formuen var fastfrosset, efter han blandt meget andet blev anklaget for korruption i Thailand.

City blev pludselig presset, men den tidligere ejer og bestyrelsesformand John Wardle hjalp til, og klubben klarede presset indtil sommerpausen, hvor Sheik Mansour var klar til at overtage.


Oasis afviste – og det startede vanvittig periode
Inden da var klubben udsat for en vanvittig periode med den thailandske ejer. I sommeren 2007, hvor Shinawatra mødtes med City-personalet for første gang, skulle han have sagt:

- Hvis en hund ikke gør, så er det fint. Hvis en hund gør, så skal man skyde den.

Personalet skulle have kigget på hinanden og ikke anet, om de skulle grine, græde eller være bange for deres nye ejer. Historikken omkring Shinawatra gjorde nok, at de skulle være bange. For Shinawatra er en kontroversiel mand, som er blevet beskyldt for mange ubehagelige ting i Thailand, men han havde, hvad City manglede: Penge.

Klubben var på daværende tidspunkt så presset økonomisk, at de endda henvendte sig til City-fanen Noel Gallagher, der skulle have afvist at hjælpe klubben med følgende begrundelse.

- Jeg har alt for travlt med at lave B-sider til mine plader, var svaret fra Oasis-sangeren.

Så selvom Amnesty International advarede imod Shinawatra, valgte City-ledelsen, at klubben skulle overtages af den 58-årige thailænder med den brogede fortid, og som intet anede om fodbold. Efter en City-kamp så bestyrelsesmedlemmet Sasin Monvoisin Liverpool-spillerne ”afjogge”, hvortil Shinawatra spurgte, om de skulle spille endnu en kamp.

Ifølge Daily Mail skulle klubejerens uvidenhed flere andre gange have givet pinlige scener, som da klubben ikke længere måtte spille i deres normale udebanetrøjer, da farven på trøjen frembragte uheld – mente man i Thailand. Ritualerne fra ejerens hjemland blev også bragt til Nordengland, ligesom nogle helt uduelig spillere blev sendt til.

Tre spillere kom fra Thailand, men blev udlånt til schweiziske og belgiske klubber, hvor de til sammen endte med at spille seks kampe, og Nashar Akram kom pludseligt fra Saudi Arabien – han var en uge hos City.

Alt var kaos og spillerne begyndte også at opføre sig underligt. Corluka stod stolt frem og fortalte om, hvordan han var kæderyger og om hvordan han havde fået fem fartbøder af samme ”stær-kassen”, fordi han troede, at billederne blev taget af paparazzi-fotografer. Derudover havde tyske Dietmar Hamann udviklet ludomani, men klubbens mest vanvittige var dog Stephen Ireland. Den irske knægt opdigtede to dødsfald i sin familie for at kunne slippe for at spille landskampe, og han bad også klubben om at finde en, der kunne tage et kørekort for ham.


Schmeichel som pauseklovn
I februar 2008 vandt City med 2-1 på Old Trafford, og dermed slog de Manchester United for anden gang i sæsonen, hvilket var første gang siden 1970, hvor City vandt ”The Double” og efter Uniteds tragiske ulykke i München. Trods disse sejre var der masser af uro i City, for Thaksins penge var stadigvæk fastfrosset i Thailand, og spillerne fik kun løn, fordi den tidligere ejer Wardle betalte den.

Efter Manchester-derbyet vandt City blot en af syv kampe, og Eriksson blev fyret, samtidigt med, at Kasper Schmeichel blev sendt til Thailand for at underholde til en fødselsdag i Shinawatras familie. Her blev den danske reserve-keeper tvangsindlagt til at høre på klubejerens forfærdelige karaoke-sang. Det er episoder som denne og fyringen af Eriksson, der fik spillerne til at miste enhver respekt for ledelsen. City-fansene sendte også klare hilsner til klubejeren ved at omskrive teksten i Pink Floyd-klassikeren ”Another Brick in the Wall” til:

- Oy… Thaksin, leave our Sven alone.

Balladen fortsatte, og til sæsonens sidste kamp måtte anfører Richard Dunne sige til klubejeren, at truppen ikke ønskede at spille imod Middlesbrough. Dette blev heldigvis ikke ført ud i livet, men de endte med at tabe med vanvittige 1-8 efter de ellers havde haft bolden ligeså meget som ”Boro”.


Fra 1-8 til verdens rigeste klub – på en sommer
I løbet af den efterfølgende sommer blev Manchester City verdens rigeste fodboldklub med Sheik Mansours overtagelse – gad vide, hvor City havde været, hvis det ikke var sket - eller hvis ikke Shinawatra havde købt klubben et år tidligere?

Shinawatra tjente 900 millioner kroner på salget af Manchester City, og han lever nu med et pas fra Montenegro og bor i seks vidt forskellige lande, og den tidligere ejer John Wardle har fået sine penge tilbage. Han har i øvrigt et lille rum på East Stand på Etihad Stadium, hvorfra han ser alle Citys hjemmekampe, hvilket han betaler for… en stille og afrettet mand, som reddede den klub, han elsker så højt, da behovet kom det år, der ændrede Premier League.

Læs hele artiklen
Shakhtar – olie og brasiliansk kærlighed
I Champions League gruppe F kom en solid overraskelse, da nyrige ukrainere vandt over formstærke Manchester City og fik tolv point i den hårde gruppe. Indkast.dk har kigget nærmere på det ukrainske storhold.
Olie har startet krige, skabt misundelse og dumheder – som da en halvstiv dansk udenrigsminister forærede Norge store mængder - eller givet fodboldklubber et voldsomt løft, som det er tilfældet med ukrainske Shakhtar Donetsk. Her har olie-kongen Rinat Akhmetov brugt en formue på at skabe et storhold, hvilket er lykkedes ret godt – hvilket de seneste resultater i Champions League bevidner.

For da ukrainerne besejrede historisk stærke Manchester City med 2-1 sikrede de sig videre deltagelse fra den stærke pulje med Napoli og Feyenoord. Også blev kampen end ikke spillet på det imponerende Metalist stadium, som har været ude for en meget dyr renovering. Dette har tidligere fået tildelt fem stjerner af UEFA, og har blandt andet et ungdomsakademi med plads til over 3.000 børn som blot en del af et imponerende træningsanlæg.

Samtidigt med denne voldsomme stadionudvidelse for den ukrainske klub, så væltede der ind med især brasilianske spiller i klubbens trup. Første brasilianer kom til klubben i 2002, og det har sidenhen startet en stærk forbindelse mellem den sydamerikanske fodboldverden og den østlige del af Ukraine.

Omtalen af de brasilianske talenter i Shakhtar Donetsk blev først rigtig synlig for fodboldeuropa, da den daværende italienske landsholdshold-angriber Cristiano Lucarelli skiftede til den ukrainske storklub, og efterfølgende vandt holdet mesterskabet to år i træk og fjernede dermed selveste Dynamo Kiev fra den fodboldtrone, som de ellers havde siddet på gennem mange år.


Fra John Hughes til Akhmetov
Shakhtar Donetsk blev dannet i 1869 af den walisiske forretningsmand John Hughes, der dengang byggede masser af stålværker i området, og det er ikke langt fra den måde, som den nuværende pengemand Akhmetov har tjent sine enorme formuer. Således er Akhmetov af Forbes Magazine blevet kåret til verdens 214. rigeste mand. Nu lyder det måske ikke af meget, men det er det – og Akhmetov er også klart Ukraines rigeste mand.

Den kun 51-årige Akhmetov er som mange andre rigmænd på de kanter blevet beskyldt for at deltage i organiseret kriminalitet, men han er ikke dømt for noget. Meget på denne egn handler om penge, og det har også været bevæggrundene for de mange spillere, der er taget den lange rejse til Ukraine. Allerede da den italienske angriber Lucarelli i 2007 skiftede til klubben, blev det gjort klart, at her var der økonomiske midler, der ikke rimede på noget fra den ukrainske befolkning. Således fik Lucarelli stillet et privatfly til rådighed, hvis hans kone skulle få for meget hjemve og gerne ville en sviptur til Italien. Udover denne luksus er forholdene også i orden – bortset fra vejret, men det kan Akhmetovs penge næppe ændre for klubben.



Pengene har givet resultater
Siden 2002 er det blevet til ni nationale mesterskaber, fem pokaltitler og et enkelt Europa League-trofæ, så investeringerne har båret frugt. Klubben kan dog godt beskyldes for at føre en besynderlig forretningsmodel.

Holdets defensiv består af østeuropæiske spillere, mens offensiven er tegnet af mange sydamerikanere - med underlige kontraktforhold. De fleste af de sidstnævnte spillere ejer klubben nemlig ikke, men i stedet ejer investorerne store dele af rettighederne over disse spillere, og kritikere mener også at vide, at disse pengemænd ofte har indflydelse på, hvilke spillere der får spilletid på holdet. Dette hævdes at være årsagen til, at holdet i senere år ikke har præsteret som tidligere i den hjemlige turnering. De vandt blandt andet ikke det ukrainske mesterskab i 2014/15 og 2015/16-sæsonerne, hvilket er meget uvant på de breddegrader. De fem sæsoner før det blev de mestre og forklaringen er måske ligetil.

For modsat tidligere så har det ukrainske storhold forholdt sig meget roligt i sommerens transfervindue og har kun hentet nogle unge spillere på lejeaftaler, men på trods af dette har de stadigvæk hele otte brasilianske spillere i deres Champions League-trup – samt et par kroater og argentinere. Så samlet set så mangler Donetsk-holdet ikke det store. Men spillerne har ikke det niveau som klubben tidligere har haft med brasilianske spillere som Willian, Luiz Adriano og Fernandinho. Nutidens stjerner er anføreren og veteranen Darijo Srna samt den argentinske angriber – Facundo Ferreyra, så der er sket en udvikling for det brasiliansk-inspirerede "olie-hold" fra Ukraine.

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Nicklas Bendtner – 30 år
”Lord Bendtner” er to gange blevet anholdt for at lave hærværk, og han har fået en bøde på 842.000 kroner for at køre spirituskørsel – men nu er det hele vendt, og den 30-årige ”Bendtner is back”.
Den 16. januar 1988 blev en af Danmarks vel nok mest selvtillidsfulde mænd født. Hvis man som læser er i tvivl om, hvem denne herre er, er der tale om Nicklas Bendtner. En spiller, som mange både i Danmark og i verden elsker at hade – og det er ikke så mærkeligt.

I Jantelovens hjemland er angriberen nemlig ikke bange for at iscenesætte sig selv og har desuden aldrig været det.
Allerede i ungdomsårene viste han flere tegn på, at han er en ener og formentlig altid vil være det. Han har nemlig aldrig haft nogle fodboldspillere som idoler. Næ, i stedet var hans idol tegneseriefiguren Batman – en figur der, trods svære odds altid klarede sig, og vigtigst af alt - klarede sig selv. Batman-sammenligningen er ikke helt af vejen, for selv om fodbold er en kollektiv sport, betyder det ikke, at ”Lord”, som han så yndefuldt bliver kaldt, ikke kan formå at flytte fokus over på sig selv. At det nu engang er sådan, kunne allerede ses tidligt i Bendtners karriere. Angriberens træner i KB, Jonnie Larsen, var nemlig på besøg i Arsenal og har tidligere overfor Tipsbladet beskrevet, hvad han så.

- Han var 18 og spillede en U/19-kamp mod Southampton, som ikke havde tabt en kamp i et helt år. Arsenal var bagud 1-0, og fem minutter før tid udlignede Nicklas. Arsenals spillere var helt vilde, og de løb over i hjørnet, hvor Nicklas fejrede det. I overtiden scorede Arsenal så til 2-1, og alle løb over i hjørnet igen – på nær Nicklas, som bare løb op mod midten. Det er typisk Nicklas, når det ikke er ham selv, der er i centrum. Der svinede jeg ham til og sagde, at han skulle være lidt mere en holdspiller. Jeg ved det godt Jonnie, sagde han, men han var lidt skuffet over, at han ikke blev matchvinder. Han er ikke en ond fyr, men det er nok det billede, folk har af ham. At han er lidt egoistisk…

Og påstanden er ikke helt skæv, hvis man blot lytter til nogle af de talrige andre anekdoter fra ungdomsårene. Som eksempel herpå beskrives det i bogen 'Big Bendtner' af Kurt Lassen, at han allerede som ung vidste, at han var for god til Danmark og Superligaen.

- Mens jeg var i KB, vidste jeg hele vejen, at jeg ikke skulle skrive kontrakt med FCK, men at jeg skulle videre.

Denne selvtillid har fulgt skarpretteren sidenhen, men som i så mange andre tilfælde er der en logisk grund til de høje tanker om sig selv.


Det startede på Amager – med mange mål
Bendtner startede som kun fireårig i Amager-klubben Tårnby Boldklub. Her spillede han i seks år, inden talentet rakte til den større og mere ambitiøse klub KB. Her blev historien gentaget. Bendtner tørnede nemlig også ud for københavnerne i seks år og med stor succes. Han var flere af sine konkurrenter overlegne, dels på grund af sin højde og dels på grund af sit åbenlyse talent. Det betød, at Arsenal hentede den dengang kun 16-årige dansker til London. Herfra tog karrieren for alvor fart. Faktisk imponerede skarpretteren manager Arsène Wenger så meget, at han kun et år efter sin ankomst til klubben debuterede for førsteholdet. Det skete i en Ligacup-kamp mod Sunderland i en alder af blot 17 år.

Året efter blev Bendtner udtaget som absolut yngste mand til Danmarks U-21-landshold forud for slutrunden i Portugal. I selvsamme turnering scorede Bendtner to mål mod Spanien - i sin debut vel at mærke. Senere samme år debuterede han for Danmarks bedste mandskab. Debuten faldt i en kamp mod Polen, og som for U-21-landsholdet tegnede han sig for en scoring. Ti måneder senere tilspillede han sig, efter et ophold i Birmingham, en kontraktforlængelse i Arsenal, og som om året ikke skulle være godt nok allerede, scorede han minsandten også sit første mål i Champions League i 7-0-slagtningen af Slavia Prag.

Herefter begyndte det dog at vakle mere for Bendtner. Holdkammeraterne begyndte at blive irriterede over hans store selvtilfredshed, og selv om han scorede regelmæssigt, formåede han at tiltrække negativ omtale i medierne. Det skete blandt andet efter en uheldig bytur, hvor han blev fotograferet med bukserne nede, et biluheld og røster fra landsholdslejren om, at han havde svært ved at indordne sig landsholdets regler og dermed hierarki. Det blandede mediebillede har fulgt angriberen lige siden. Efter nogle år med både strålende og forfærdeligt spil i Arsenal - og en guldrandet kontraktforlængelse til 2014 - valgte ”B52” at skifte til en lejeaftale hos midterholdet Sunderland.

Tiden i den langt mere stille nordengelske by, Sunderland, blev som tiden i Arsenal, en blandet pose bolsjer. Han startede godt, havde en mindre god periode og sluttede så godt igen. Sæsonen blev dog overskygget af flere uheldige episoder – blandt andet en sag om en fartbøde samt en sag danskeren senere blev frikendt i, hvor han sammen med anfører Lee Cattermole skulle have udøvet hærværk på adskillelige biler.


Masser af fest, damer og problemer
Udover alt balladen har Bendtner også været jagtet af mange journalister fra de mere kulørte blade, hvilket ikke mindst skyldtes ægteskabet – og barnet – som han fik med den tidligere baronesse Caroline Fleming. Dette forhold sluttede i 2011, og siden har Bendtner blandt andet været kæreste et par år med den voldsomt eksponerede skuespiller Julie Zangenberg. I denne periode var Bendtners karriere på det laveste. Dårlige ophold hos Juventus, Wolfsburg og Nottingham Forest gjorde, at han på klubholdene over en periode på fem år blot lavede fem mål – og nok engang var i overskrifterne af alle de forkerte grunde.

Da han kørte imod ensretningen på Gl. Strand i København med en promille på 1,75, mistede han også store dele af den sympati, der havde været for ham i den danske befolkning, og der var heller ikke meget forståelse hos Wolfsburg, da Bendtner – efter han blot havde lavet tre mål på to år – lagde et billede op på Instagram med sig selv i sin Mercedes på vej til træning i Wolfsburg, der er VW's hjemby. Bilfirmaet og storsponsoren i klubben betragtede dette som en provokation. Derfor endte han i Nottingham uden den store succes, og derefter endnu et skridt ned af karrierestigen med skiftet til Rosenborg, hvorved karriereforløbet kom til at hedde: Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest og Rosenborg. I Norge er Bendtner faldet til ro, og han skulle ifølge sig selv elske landets natur på sine lange gå- og fisketure.

- Jeg tror, at folk har et meget fejlagtigt syn på mig generelt. De tror, at de hele handler om byture og natteliv. Men når jeg har været hjemme (i Danmark, red.), har jeg altid taget ud i mit sommerhus. Jeg har altid elsket naturen, så for mig er der ikke noget nyt i det. Nu er der bare mere naturliv end så meget andet. Jeg nyder kontrasten. Det er dejligt. Vi er en del fra holdet, som fisker sammen.

Sådan sagde Bendtner til VG, men det var ikke et billede, som klubkammeraten i Rosenborg - Mike Jensen – kunne genkende efter formfremgangen.

- Nicklas er blevet stærkere fysisk, og selvtilliden er vokset siden landskampene i september… men han har altså ikke fanget en eneste fisk endnu, sagde Mike Jensen i efteråret.

Om det var naturen eller de høje priser på alkohol skal være usagt, men Rosenborg og Bendtner blev et godt match. Danskeren blev topscorer, kåret til ”Årets profil” af spillerforeningen og var stærkt medvirkende til, at Rosenborg vandt mesterskabet. Bendtner var nok en gang klar i spyttet på de sociale medier, hvor han efter den norske triumf skrev:

- Jeg sidder her og tænker på, hvordan jeg skal beskrive min sæson. Det er vel første gang i min karriere, hvor alting er gået, som jeg havde håbet og planlagt. Ja, det er faktisk første gang, hvor jeg ikke skal tænke på andet end at nyde øjeblikket og forberede mig på de næste udfordringer. At jeg er kommet så langt, siden jeg tegnede kontrakt med Rosenborg i marts, skylder jeg en stor tak til klubben for - til mit hold, til mine trænere, til fansene og alle andre bag kulisserne.

En langt mere ydmyg Bendtner takkede omkring sig og var langt fra den egoistiske version, som Arsenal-psykologen, Jacques Crevoisier, beskrev tidligere i hans karriere til det svenske fodboldmagasin Offside. Crevoisier havde lavet en 'Selvoplevet kompetence-test' – altså hvor god Bendtner opfattede sig selv til at være. Bendtners test sprængte skalaen. På en skala, der gik op til 9, formåede Nicklas Bendtner at få 10.

Nu fylder ”Fest-aben” 30 år, hvilket ikke er meget, når man tænker på, hvad han allerede har oplevet og hvilken udvikling han har gennemlevet. Måske er han ved at blive voksen?
Læs hele artiklen
José Mourinho - The Special One
Trods flere år med succes er José Mourinho stadig sulten efter flere trofæer og et eftermæle som den bedste nogensinde.
Hans fulde navn er José Mário dos Santos Mourinho Félix. Han er dog bedst kendt som José Mourinho men går også under tilnavnet "The Special One".

Han er kendt for altid at være i fokus, ligemeget om det er ude på sidelinjen, i omklædningsrummet eller til pressemødet. Han er manden man enten elsker at hade, eller manden man hader at elske.

The Young and Unknown One
Født i 1963 og opvokset i en fodboldfamilie i Setúbal, hvor hans far, ex-målmanden Félix Mourinho, spillede professionel fodbold og senere trænede ham i hans tid i Rio Ave.

Trods nogle år i blandt andet Rio Ave og Belenenses, slog José Mourinho aldrig til som fodboldspiller og besluttede derfor at drage ad trænerstien. Mourinho droppede ud af handelshøjskolen efter sin første dag, da han istedet ville læse sportsvidenskab på det tekniske universitet i Lissabon.

Før den aldeles ukendte Mourinho blev kendt som "The Special One", var han kun andenviolin ude på trænerbænken. Det var han i blandt andet i FC Barcelona, hvor han var under den forhenværende United-manager Louis van Gaals vinger.

The Special One
Hans store gennembrud og det der gjorde ham til "The Special One", var da han efter ophold i Benfica og União de Leiria vandt "The Treble" med FC Porto og leverede en af de største overraskelser i moderne tid. Intet portugisisk hold er sidenhen kommet i nærheden af Champions League-titlen, som Mourinhos Porto-mandskab sikrede i Gelsenkirchen tilbage i maj 2004.

- Kald mig ikke arrogant, men jeg er europamester, så jeg er en speciel en.

Det var de ord, José Mourinho brugte den 2. juli i 2004 til sit første pressemøde som Chelsea-manager. Champions League-triumfen med FC Porto var kun begyndelsen på en memorabel karriere for den kontroversielle portugiser. Herfra tog han England og resten af verden med storm med to engelske mesterskaber i sine første to sæsoner i London. Han var dermed manden til at vinde Chelsea deres første engelske mesterskab siden 1955.

Ligeså stor glæde Mourinho kunne vække, ligeså stor ballade kunne han lave udenfor banen med sine udtalelser og konfrontationer med trænere og diverse klubfolk. I september 2007 forlod han Chelsea som en Gud i fansenes øjne trods en fyring efter flere dårlige resultater.

The Treble: Part II
I sommeren 2008 blev han præsenteret som ny cheftræner i Milano-klubben Internazionale. Tiden i Inter var en stor tid i portugiserens karriere. Det var også med Inter, at han hentede sin anden og seneste Champions League-titel, da Diego Milito den 22. maj scorede begge mål i Champions League-finalen imod Bayern München og sikrede Mourinho hans anden treble i karrieren.

Rivaliseringen med Pep Guardiola
Den store triumf havde en stor betydning for, at "The Special One" derefter skiftede til Real Madrid. Det var her, at dette årtusindes største rivalisering udenfor kridtstregerne for alvor brød ud. Pep Guardiola var manden i spidsen for FC Barcelona. Mourinho og Guardiolas rivalisering kan sammenlignes med rivaliseringen mellem Real Madrid og FC Barcelona eller rivaliseringen mellem Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Trods sine tre år i kongeklubben og de høje forventninger, lykkedes det ikke Mourinho at vinde Champions League med madrilenerne. Han brød dog den forbandelse, der hvilede over "Los Blancos". Forbandelsen der havde holdt Real Madrid ude af kvartfinalerne i otte sæsoner i træk. Her nåede Mourinho semifinalerne i alle sine tre sæsoner i klubben, før han blev fyret af ukendte årsager, med mistanke om en konflikt med Florentino Pérez.

The Happy One - Tilbage i Chelsea
- Kald mig den glade.

Det var Mourinhos første ord til pressemødet i hans anden periode på "Broen". Mourinho var tilbage i den klub, hvor han var elsket allermest. Det skulle endnu engang vise sig, at Mourinho var "The Special One". I sin anden sæson førte han nemlig Chelsea til tops for tredje gang i hans karriere, da han med spillere som Terry, Hazard, Fàbregas, Diego Costa og Courtois førte "The Blues" til en Premier League-triumf, der blev sikret flere spillerunder før tid. Blot syv måneder efter sin ligasejr med Chelsea, faldt hammeren ovenpå en længere periode med dårlige resultater og kontroverser med lægestaben. Og Mourinho blev igen smidt på porten i Chelsea i hans anden periode i klubben.

Genopbyggelsen af Manchester United
Hans navn blev allerede sunget højt på Old Trafford i slutningen af december 2015, hvor Louis van Gaal stadig stod i spidsen for "De Røde Djævle". I maj 2016 blev det så en realitet, at José Mourinho skulle tage over i United med forventningen om, at han skulle tage de 20-dobbelte engelske mestre tilbage til den engelske og europæiske top.

Ligesom han havde gjort i sine forhenværende klubber, hentede han store stjerner til som Paul Pogba og Zlatan Ibrahimović. Der var særligt stor opmærksomhed omkring, at Mourinho igen skulle arbejde sammen med den store svensker, som han havde en fortid med i Inter. I sin tid i Real, skulle han dele land med Guardiola, i United deler han i dag by med den iltre catalaner, der står i spidsen for bysbørnene fra Manchester City.

Sammen med Guardiola, er han den manager med allerstørst fokus på i Storbrittanien og det er særligt grundet de store forventninger, der er til de to garvede herrer, som har en vis historik, og som har brugt flere milliarder på nye spillere til deres hold.

Mourinho har på det seneste været rygtet som en færdig mand hos de røde giganter, som følge af hans defensive spillestil. Mourinho selv har afvist alle rygter, selvom han tidligere har leget med tanken om, at PSG kunne være en interessant destination. En ting er dog sikker. Om 20-30 år vil man se tilbage og huske José Mourinho, som en af denne generations bedste trænere, hvis ikke den bedste.







Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Fodbold-året 2017
Indkast.dk kigger tilbage...
1/1: Olivier Giroud scorede et af årets allerbedste mål på en ”Scorpion-afslutning”.

15/1: Et af årets mest overraskende resultater, da Everton tæskede selveste Manchester City med 4-0.

5/2: Cameroun vandt det afrikanske mesterskab for femte gang.

20/2: Målmandsreserven Wayne Shaw fra Sutton blev verdenskendt, da han spiste et stykke tærte, imens hans hold spillede imod Arsenal.

26/2: Zlatan Ibrahimović slukkede Southamptons drømme om at vinde den engelske liga cup med et sent mål.

8/3: Barcelona vandt med 6-1 over PSG i et historisk comeback i Champions League. Den helt store helt var Neymar, som den franske hovedstadsklub efterfølgende købte.

1/4: Thomas Delaney laver hattrick for Werder Bremen i 5-2-sejren over Freiburg.

23/4: Et sent mål af Lionel Messi sikrede Barcelona en 3-2-sejr over Real Madrid.

12/5: Antonio Conte vandt Premier League i første forsøg.

17/5: Meget overraskende vandt Monaco det franske mesterskab foran nyrige PSG. Holdet fra fyrstedømmet gjorde det også godt i Champions League, og spillerne bliver jagtet af mange storklubber.

20/5: RB Leipzig bliver som oprykker nummer 2 i Bundesligaen. Bayern vinder samtidig mesterskabet for femte år i træk og udbygger dermed rekorden for flest vundne ligatitler i træk.

21/5: På en smuk sommeraften i Malaga vandt Real Madrid det spanske mesterskab efter fem års pause.

27/5: Et reservepræget Arsenal-hold vandt FA-cuppen over Chelsea.

27/5: Efter tre finalenederlag i træk vinder Dortmund den tyske pokalfinale med 1-0 over Frankfurt. Få dage efter fyrer klubben træner, Thomas Tuchel.

28/5: FCK blev mestre, men Brøndby sluttede på andenpladsen i Superligaen, hvilket er deres bedste placering i mange år.

28/5: David Nielsen og Lyngby vinder medaljer, som den bare tredje oprykker i historien, da de sensationelt sikrede sig bronze, efter at have vundet 3-0 på MCH Arena mod FC Midtjylland i sidste spillerunde.

3/6: Real Madrid blev det første hold nogensinde til at vinde Champions League to år i træk.

22/6: Liverpool købte hurtigløberen Mohamed Salah. Et super indkøb…

9/7: Wayne Rooney vendte hjem til Everton og fortalte til præsentationen, at han i Manchester United-tiden sov i sengetøj med Evertons logo på.

24/7: Benjamin Mendy blev indkøbt af Manchester City, der virkelig styrkede defensiven henover sommeren.

3/8: Neymar blev verdens dyreste fodboldspiller.

12/8: Mestrene fra Chelsea startede sæsonen med et hjemmenederlag til Burnley.

13/8: I den spanske Super-cup skubbede Cristiano Ronaldo til dommeren.

25/8: Billeder af Diego Costa ramte hele verdenen. Chelsea-angriberen løb rundt og spillede fodbold i en park i Brasilien. Gigantisk nedtur.

31/8: Et kaotisk transfervindue lukkede. Mange underlige handler som Renate Sanches skifte fra Bayern München til Swansea, mens den ombejlede Kylian Mbappé endte hos de ”regnskabspressede” PSG på en underlig kontrakt.

11/9: Crystal Palace fyrede Frank de Boer efter blot fem kampe – nul point og mål.

23/9: Manchester City blev det første Premier League-hold til at lave fem mål eller mere i tre kampe i træk.

28/9: Bayern fyrer Carlo Ancelotti efter en vaklende sæsonstart.

30/9: Jann-Fiete Arp blev den første spiller født i det 21. århundrede til at få debut i Bundesligaen.

6/10: Bayern ansætter den tidligere Triple-træner, 72-årige Jupp Heynckes.

14/11: Danmark vandt 5-1 over Irland, efter en forvandlet Christian Eriksen løftede det danske hold til nye højder.

25/11: Dortmund og Schalke spiller et fuldstændig vanvittigt Ruhr-derby, hvor Schalke gennemfører et historisk comeback, da de spiller 4-4 efter at have været nede med 0-4.

3/12: Efter at have tabt deres første 14 kampe i deres første Serie A-sæson, sikrede målmand Alberto Brignoli klubben Benevento deres første point med et flyvende hovedstødsmål mod Milan i sidste minut. Opgøret var desuden Gattusos første i spidsen for Milan.

10/12: Manchester City vandt over rivalerne fra United og skabte dermed 11 points forspring i stillingen til andenpladsen. Pep Guardiolas tropper fejrede dette i omklædningsrummet så meget, at Jose Mourinho startede tumultscener efter kampen – måske for at fjerne fokus fra, at United i kampen havde bolden historisk lidt på Old Trafford imod det stærke City-mandskab.

16/12: FC Köln vinder i sidste efterårsrunde sin første ligakamp i sæsonen.
Læs hele lederen
Abdelhak Nouri - Tragedien
Ungt talent udlevede drømmen i Ajax indtil en juli-dag, hvor han faldt om på banen med en permanent hjerneskade. Indkast.dk har kigget nærmere på historien - og især hvad der er sket siden med spilleren, som mange havde så høje forventninger til.
- Det hjælper ikke nogen at være bitter eller sur… eller at græde hele dagen. At være positiv og bede for ham… det hjælper!

Dette skulle være livsfilosofien for Abdelhak Nouris familie. De har ellers meget at være bitre over, for 2017 har været et modbydeligt år for dem. Året 2017 var nemlig det år, hvor den 20-årige Abdelhak gik fra at være et af Hollands mest lovende fodboldtalenter til nu at være ramt af alvorlige hjerneskader.

Nouri – med øgenavnet ”Appie” – faldt om i juli i en træningskamp imod Werder Bremen og har siden været indlagt på et hospital i Amsterdam omringet af sine nærmeste, men også i hjerterne hos mange andre. I de sidste fem måneder har der således været en ved siden af Abdelhak hele døgnet i håbet om bedring.

Abdelhak Nouri var ikke mange år gammel, da hans åbenlyse fodboldkvaliteter kom frem, og som blot syvårig skiftede han til Ajax i en periode af livet, hvor han ønskede at sove med sine fodboldstøvler på. Et unikt talent som blev født i Marokkos ørken og som kunne underholde fodboldfans, da den teknik-stærke ”Appie” kunne ting med bolden som ikke mange andre. Den tidligere hollandske landsholdsspiller Win Jonk, som var træner for Abdelhak i Ajax, beskriver ham på følgende måde:

- Et helt utroligt talent. Når man så en kamp, hvor han var med i, var det tydeligt, at mange af de andre mislykkedes med mange af de detaljer, som ”Appie” let kunne udføre. Det så virkelig let ud for ham… han var en rigtig ”gadespiller”.

Nouri er voldsom populær i Ajax, men det er der ikke noget nyt i. Til hans første kamp, hvor han var udtaget til førsteholdet, sad han hele kampen på bænken, og trods dette sang Ajax-fansene flere gange i løbet af kampen hans navn - og ikke uden grund. Han er eller på denne underlige måde ”var” noget helt specielt. Tilbage i september sidste år spillede Ajax imod Willem II, og da Amsterdam-holdet fik et frispark i en gunstig position, spurgte Nouri med største respekt den danske frisparksspecialist Lasse Schöne, om han ikke måtte tage frisparket. Schöne accepterede – og Nouri scorede.

Nouri er nemlig en meget høflig og behagelig ung mand, som er meget anderledes end andre af nutidens unge stjerner – og måske er det en af årsagerne til, at han får den store opbakning i øjeblikket. Efter 4-1-sejren over Lyon ventede en stor flok Ajax-fans udenfor stadion. Da Nouri kom ud, udbrød den største jubel, og han tog sig alt den tid, som fansene skulle bruge. Denne seance kom efter, at Nouri end ikke havde været på banen i kampen. I en af de efterfølgende kampe spillede Nouri ikke særlig godt for U/21-holdet, hvilket han beklagede til Jonk, som efterfølgende skulle have svaret:

- Det gør ikke noget… du bliver den næste Andrea Iniesta.

Sådan gik det ikke, men i stedet blev det til 13 år i Ajax og en plads i deres klubhistorie og hjerter. Hans spilletrøje hænger stadigvæk over hans skab i omklædningsrummet og hans støvler står ovenpå.


Feyenoord-fans mødte op med Nouri – på ryggen
I arbejderkvarteret - Geuzenveld – i den nordvestlige Amsterdam hænger der et stort banner langs deres five-a-side-bane med skriften ”Nouris legeplads”, hvilket blot er nogle få hundrede meter fra barndomshjemmet. Et andet banner har skriften ”Appie-4-ever” og et billede af Nouri, da han lavede sit debutmål for Ajax. Det mest sørgelige billede findes dog på Amsterdam Museum, hvor der er et ikonisk billede med overskriften ”Trist, håb og opbakning”.

Billedet er taget den 14. juli – altså 24 timer efter, at den daværende Ajax-direktør Edwin van der Sar gav ”den værst tænkelig nyhed”. Billedet viser Nouris far – Mohamed – stående igennem soltaget på en bil, imens han med hånden på hjertet og med lukkede øjne modtager masser af opbakning og kærlighed fra de mange fremmødte i gaderne omkring deres hjem. På teksten ved siden af billedet bifalder fodboldklubben Ajax den gigantiske opbakning, som der har været omkring tragedien fra alle steder. Selv Feyenoords hardcore fans, der hader Ajax, valgte at møde op ved Nouris barndomshjem i Feyenoord-trøjer med Nouris navn på ryggen.


Den altafgørende og umenneskelige dag
Efter store præstationer og anerkendelse blev Nouri i sommerpausen indkaldt til førsteholdets træningstur med den nye Ajax-træner Marcel Keizer. En uges træningslejr i Østrig, hvor de skulle spille imod Werder Bremen på et mindre stadion 70 km udenfor Innsbruck.

I begyndelsen af anden halvleg kom Nouri ind i stedet for Ziyech, men efter 72 minutters spil faldt han om i græsset. Kampen fortsatte i fem sekunder, inden dommeren fløjtede, og indenfor 60 sekunder var der voldsom panik hos alle spillerne – både Ajax og Werder Bremen-spillerne.

Nouri fik masser af lægehjælp fra begge holds læger, da han havde store vejrtrækningsproblemer. Da dette var stabiliseret, blev han sendt med helikopter til et hospital i Innsbruck. Kampen blev vist direkte i hollandsk tv, og her så Nouris bror – Abderrahim – hele kampen, hvorved han måtte opleve det umenneskelige at se broren falde om på tv. Få dage efter fik familien den triste besked af lægerne, at Nouri aldrig kom til at gå, tale eller genkende nogen.

De efterfølgende dage gav mange masser af opbakning til den kriseramte familie. Den tidligere Ajax-spiller Luis Suárez sendte en billede af sig selv sammen med en meget ung Nouri, inden Amsterdam-borgmesteren græd på direkte tv. Eberhard van der Laan var tidligere på året blevet diagnosticeret med lungekræft og havde ikke haft problemer med at tale om sygdommen, men det fik han da han deltog i tv-showet ”Zomergasten”. De første minutter gik godt, men så faldt snakken på Nouri, og Amsterdam-borgmesteren kunne ikke længere holde tårerne tilbage.

Var der Laan døde i oktober, efter han havde indviet en ny skole – Calvijn - i Nouris barndomsområde. Så ulykken med Nouri har sat spor i den fattige del af Amsterdam, imens byens hold gør alt for at vinde deres mesterskab nr. 34 – det samme nummer som Nouri brugte.

Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon 20 vanvittige mål Teaser: Afgørende dag i Manchester Artikel ikon Giroud de specielle måls mester? Artikel ikon 100 Arsenal-mål for Giroud – Se dem her Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Bundesligaen - runde 18 Tévez: Jeg vidste ikke, hvad jeg lavede! Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Sikrede voodoo United et Lukaku-skifte? Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 6: Angrebsduoer Top 10: De dyreste spillere Artikel ikon Top 5: Sæsonens hurtigste mål Artikel ikon Top 10: Nationer med flest PL-mål Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: Crystal Palace - Arsenal Spil: Manchester City - Tottenham Artikel ikon Spil: Randers - FC Midtjylland Artikel ikon Spil: Manchester-derby Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Messi mod Ronaldo Carlo Ancelotti - mit spil Artikel ikon Robert Enke: Et alt for kort liv Artikel ikon Hjem til Fodbold Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Mølby husker tilbage De 10 bedste hold som ikke kom til VM Artikel ikon El Clásico - mindernes allé Artikel ikon Dansk fodboldlegende er død Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Rygte: FCK køber Superliga-profil i dag Sky: Southampton ude efter Promes Artikel ikon Ankelskade forhindrer Chelsea-skifte Artikel ikon Kapløbet om Nice-stjerne spidser til Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Alexandre Lacazette
Vidste du om ... Cristian Ziege Artikel ikon Vidste du om ... Vinicus Junior Artikel ikon Vidste du om ... Kasper Dolberg Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Statistik: Dårligste Real Madrid i ti år Batman & Robben Artikel ikon Top 5: Sæsonens hurtigste mål Artikel ikon Jamie Vardys Party Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Man. City - Newcastle Optakt: Man. United - Stoke Artikel ikon Optakt: Liverpool - Man. City Artikel ikon Optakt: Real Madrid - Barcelona Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Liverpool – Man. City Startopstillinger: Bournemouth - Arsenal Artikel ikon Startopstillinger: Levante – Celta Vigo Artikel ikon Startopstillinger: La Coruña - Valencia Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Pogba strålede i United-sejr Barcelona brød forbandelsen på Anoeta Artikel ikon Liverpool stoppede Manchester City Artikel ikon Tandløse Arsenal skuffer igen Artikel ikon Se flere