VM 2018 - Danmarks bedste VM-dækning

Messi mod Ronaldo

Af Torsten Brix

2017-12-20
Messi mod Ronaldo

Indkast.dk bringer her det første kapitel fra bogen Messi mod Ronaldo.

Begyndelsen
Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro kommer til verden den 5. februar 1985. Han er 52 centimeter og vejer 3,6 kilo. Lionel Andrés Messi bliver født den 25. juni 1987. Han er 47 centimeter og vejer 3 kilo.

Da Ronaldo bliver født, hedder USA's præsident Ronald Reagan, og forældrene Dolores og José Dinis opkalder den nyfødte dreng efter den tidligere skuespiller. Ronaldo er deres fjerde og sidste barn. I forvejen har de Hugo, Elma og Cátia. Ronaldo vokser op på øen Madeira ud for Portugal. Familien er fattig og bor i et lille hus på en bjergskråning med udsigt til de dyre hoteller nede ved havet. Moderen arbejder i køkkenet på forskellige hoteller, mens faderen er ansat som gartner i kommunen.

En dag får Ronaldo en legetøjsbil, men den gider han ikke lege med. Allerede som treårig vil han hellere spille fodbold. Når der ikke er en bold i nærheden, tager han et par sokker og ruller dem sammen til en bold. Da han får sin egen bold, spiller han med den hele tiden, og han sover med den under armen. Der er ingen fodboldbane i nærheden, så han spiller på gaden sammen med de andre drenge i kvarteret. Ronaldo er god med begge ben, han er hurtig og frem for alt meget ivrig. Han bliver kaldt 'Den lille bi', fordi han summer rundt overalt, og hele tiden er i gang.

Messi vokser op i Rosario, 300 kilometer nordvest for Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Faderen, Jorge, arbejder hos en stålproducent. Moderen, Celia, arbejder på en fabrik. Lionel Messi er deres tredje barn. I forvejen har de Rodrigo på syv år og Matías på fem år. Senere får de tre brødre en lillesøster, María Sol.

Som helt lille viser Messi ikke interesse for at lege med en bold. Det kommer først senere, da hans far og hans ældre brødre en dag spiller på gaden. Det er første gang, Messi har lyst til at være med. Både faderen og brødrene er målløse, da de ser Messi drible ubesværet rundt med bolden. De har aldrig set ham spille fodbold før.

Da Messi mange år senere bliver professionel fodboldspiller, fejrer han sine mål ved at pege mod himlen. Det er hans bedstemor, han sender en hilsen til. Hun dør, da Messi er 11 år. Som lille har Messi et meget tæt forhold til hende. Når han er ude at gå, holder han sig helt tæt til hende. Det gør han også, da han som femårig tager med sin bedstemor for at se storebrødrene spille fodbold i den lokale klub Grandoli. Da der mangler en spiller til et af de mindste hold, griber Messis bedstemor chancen og sørger for, at Messi kommer på banen. Træneren siger til hende, at han tager den lille dreng ud igen, hvis han begynder at græde. Bedstemoren smiler bare.

Første gang bolden kommer imod Messi, triller den lige forbi hans højre fod. Han står bare og kigger på den uden at bevæge sig. Lidt senere triller bolden hen til ham igen og lægger sig ved hans venstre fod. Messi kigger lidt på bolden, lægger den til rette med venstrefoden og begynder at løbe af sted med bolden. Han dribler forbi alt og alle. Træneren råber, at han skal skyde på mål, men Messi er for lille til at kunne sparke til bolden, så han dribler bare derudad. Fra da af er han altid på holdet. Der går ikke længe, inden han spiller mod ældre drenge.

En dag skal Messis hold spille en afgørende kamp. Hvis holdet vinder kampen, vil de vinde turneringen. Messi glæder sig så meget til kampen og er så ivrig, at han ved et uheld kommer til at smadre glasdøren til brusekabinen i hjemmet. Derfor bliver han forsinket og når først frem, da der er pause i kampen. Hans hold er bagud 0-1. Messi bliver skiftet ind og scorer et hattrick, der sikrer holdet mesterskabet.

Messi er en stille dreng, men han har ikke lyst til at gå i skole. Når hans mor siger til ham, at nu skal han i skole, kan han finde på at kaste småsten efter hende.

På den anden side af jordkloden er der en anden dreng, der heller ikke har lyst til at gå i skole. Af og til pjækker Ronaldo fra skolen for at kunne spille fodbold med vennerne. Han spiller også gerne mod de større drenge, og han er ikke bange for at kommandere rundt med de ældre drenge. Hans første klub er den lille amatørklub Andorinha, hvor han spiller i et par år. Da han er ni år, begynder større klubber på Madeira at få øjnene op for den ærgerrige dreng, der vil vinde for enhver pris. Ronaldo skifter til den større klub Nacional, hvor han spiller i to år, fra han er 10 til 12 år. Så får han et tilbud om at komme til storklubben Sporting i hovedstaden Lissabon. Det er en svær beslutning, men Ronaldo er ikke i tvivl. Han er klar til de afsavn, som er prisen for at forfølge drømmen om at blive professionel fodboldspiller. Men det er en stor omvæltning for ham at bo i storbyen med meget trafik og larm. Han er meget langt væk fra de trygge, vante omgivelser. Det er en hård tid for Ronaldo, der især savner sin mor. Han finder også ud, at hans far er alkoholiker, og at hans bror, Hugo, er stofmisbruger. Storebroren bliver indlagt på en afvænningsklinik i Lissabon. Behandlingen betaler 14-årige Ronaldo med sin beskedne løn som akademispiller. Et år senere bliver Ronaldo opereret i sit hjerte, der slår for hurtigt.

Messi har også sine udfordringer at slås med. Han er meget lille af sin alder. Som 9-årig måler han blot 127 centimeter. Forældrene tager ham med til en specialist, og han begynder at få hormonindsprøjtninger, så han kan vokse hurtigere. Hver aften sidder Messi på kanten af sin seng og tager sine kanyler frem. Han stikker selv en kanyle i først det ene lår og så en i det andet.

Problemet med hormonbehandlingerne er, at de er dyre, og familien Messi har ikke selv råd til at betale. Messi spiller nu på børneholdet i storklubben Newell's Old Boys, der accepterer at betale for hormonbehandlingen, men efter kort tid stopper klubben med at betale. I stedet tager Messi og hans forældre turen på 300 kilometer til hovedstaden Buenos Aires, så Messi kan komme til prøvetræning hos storklubben River Plate. Fordi han er så lille, bliver han valgt til sidst, da drengene bliver valgt til holdene. Da de begynder at spille, snubber Messi bolden og dribler af sted. Træneren tror ikke sine egne øjne. Messi har kun rørt bolden et par gange, men træneren er ikke i tvivl. Klubben bør omgående skrive kontrakt med den lille superdribler. Det ender dog med at løbe ud i ingenting, fordi River Plate heller ikke vil betale for hormonbehandlingen.

I stedet kommer Barcelona på banen. Klubben har hørt om det lille stortalent og inviterer Messi og hans familie til Spanien til en prøvetræning. Barcelonas sportsdirektør, Carles Rexach, overværer Messis første prøvetræning og ser med det samme, at Messi er et usædvanligt talent, som klubben omgående bør skrive kontrakt med. Det er dog ikke nemt for Rexach at overbevise klubben. Ledelsen vurderer, at der vil gå otte år, inden Messi kan begå sig i førsteholdstruppen. Det er lang tid at vente, og det er en dyr investering. Til sidst lykkes det dog Rexach at overtale klubpræsidenten. Rexach skynder sig at få Messis underskrift på en serviet den 14. december 2000. En måned senere bliver der lavet en rigtig kontrakt. Messi er 13 år, da han begynder i Barcelonas ungdomsafdeling.

Hvis ikke Barcelona havde skrevet kontrakt med Messi, var han formentlig endt hos rivalerne. Real Madrids talentspejder i Katalonien har også bemærket Messi og anbefaler sin arbejdsgiver at skrive kontrakt med ham. På dette tidspunkt har Real Madrid lige hapset Barcelonas Luís Figo, og stemningen mellem klubberne har været meget anspændt. Derfor ser Real Madrids sportsdirektør, Jorge Valdano, ingen grund til at puste til ilden ved at indlede en krig om en lovende ung spiller, som Barcelona er interesseret i.

Hele familien Messi er rejst til Barcelona for at jagte Messis drøm, men da hans søster får hjemve, rejser hun og moderen tilbage til Argentina. Messi er meget genert og siger næsten aldrig noget. Han tiltrækker sig kun opmærksomhed, når han spiller fodbold. Efter et stykke tid begynder han at tale lidt med de andre, og han bliver venner med holdkammeraterne Cesc Fàbregas og Gerard Piqué på ungdomsholdet. Efter tre-fire år i ungdomsafdelingen udvikler Messi sig for alvor. Han sætter klubrekord ved at debutere for fem forskellige hold i løbet af en enkelt sæson. Han spiller for klubbens to ungdomshold, og han debuterer for tredje- og andetholdet, inden han får debut for førsteholdet som 16-årig i en venskabskamp mod Porto.

Ronaldo når også at spille for fem forskellige hold i løbet af en sæson som den første spiller i Sportings historie. Han får debut på både U16, U17, U18, reserveholdet og førsteholdet. Trods sin eksplosive udvikling står Ronaldo på dette tidspunkt stadig i skyggen af kæmpetalentet Ricardo Quaresma, der er halvandet år ældre. Alligevel lægger medspillerne mærke til den ranglede dreng fra Madeira. Det er især hans indstilling og vilje, de hæfter sig ved. Når han bliver tacklet, piber han ikke. Han rejser sig igen og kæmper videre. Han viser ingen frygt. Han er ikke bange for nogen eller noget på banen, og han giver sig altid fuldt ud under træningen. På trods af sin ekstreme vindermentalitet siger han ikke ret meget og holder sig for sig selv.

Ronaldos første officielle klubkamp for Sporting er i Champions League mod Inter. Han bliver skiftet ind efter en lille times spil og bliver dækket op af verdensklasseforsvareren Javier Zanetti. Det er nærmest en umulig opgave for Ronaldo, der dog gør det fornuftigt i kampen, som ender 0-0. Bagefter lykønsker journalisterne ham for hans præstation, men Ronaldo ser ingen grund til lykønskninger. ”Jeg har slet ikke vist, hvad jeg er i stand til,” siger han.

Det viser han til gengæld i sin anden kamp i den portugisiske liga. Ronaldo scorer to mål i 3-0-sejren over Moreirense og bliver i en alder af 17 år og 8 måneder den yngste målscorer i Sportings historie.

Ronaldos præstationer i Sporting bliver bemærket. Han bliver inviteret til London for at mødes med Arsenals træner, Arsène Wenger. Det bliver dog konkurrenterne fra Manchester United, der tegner kontrakt med den 18-årige knægt. Det sker kort efter en opvisningskamp på Sportings nye stadion mod netop Manchester United. Allerede inden kampen er aftalen forhandlet på plads, så kontrakten mangler blot at blive underskrevet.
Ronaldo ville gerne have haft trøje nr. 28, ligesom han har haft i Sporting, men hans træner Alex Ferguson er ikke i tvivl. Ronaldo skal spille i trøje nr. 7, som er blevet båret af nogle af de største spillere i Manchester Uniteds historie: George Best, Steve Coppell, Bryan Robson, Eric Cantona og David Beckham.

Ronaldo får debut for Manchester United i en Premier League-kamp mod Bolton. Han får en halv time på banen, hvor han når at imponere med sine finter og driblinger. Det er holdets første kamp uden David Beckham, der netop er skiftet til Real Madrid, og den engelske avis The Guardian skriver, at Ronaldo allerede har vist, at han kan meget mere end Beckham. I FA Cup-finalen 2004 mod Millwall er Ronaldo iført guldstøvler, og han bringer United foran 1-0 på et hovedstød. United vinder finalen 3-0.

I United udvikler Ronaldo sig som spiller. Da han kommer til klubben, laver han masser af stepoverfinter og dribler meget. Det irriterer klubbens hollandske målsluger Ruud van Nistelrooy, der mener, at Ronaldo holder for meget på bolden. De kommer op at skændes, og van Nistelrooy siger til unge Ronaldo, at han ”kan gå hen til sin far og tude” med henvisning til Ronaldos tætte forhold til holdets portugisiske assistenttræner Carlos Queiroz. Ronaldo tager ordene bogstaveligt og bliver meget ked af det, da det kun er nogle måneder siden, at hans far døde af sit alkoholmisbrug. Alex Ferguson reagerer ved at sætte van Nistelrooy af holdet i den næste kamp, og kort efter skifter den hollandske målmaskine til Real Madrid.

Assistenttræneren René Meulensteen arbejder meget med Ronaldo og lærer ham at blive mindre egoistisk og mere målrettet i sin spillestil. Ronaldo tager rådene til sig. Han skruer ned for de smarte detaljer og lærer at gøre tingene enkelt og effektivt. Ronaldo bliver mindre spektakulær i sit spil, men langt mere målfarlig. Det viser sig i hans statistik, der bliver markant forbedret.

I efteråret 2006 er Ronaldo en hadet mand i Premier League, fordi englænderne mener, han fik Wayne Rooney udvist i VM-landskampen mellem England og Portugal. Ronaldo savner opbakning fra klubben og kræver at blive solgt, men klubben nægter. Den voldsomme kritik gør bare Ronaldo stærkere i sit spil. Som den blot tredje spiller i Premier Leagues historie bliver han kåret til månedens spiller to måneder i træk i november og december 2006, og han ender med at score 17 mål i Premier League. Sæsonen efter eksploderer hans udvikling yderligere, og han scorer 31 mål i 34 kampe i Premier League. I Champions League-finalen mod Chelsea scorer han på hovedstød, men brænder i straffesparkskonkurrencen, som United dog vinder alligevel. Hans sidste sæson i United er mindre spektakulær med 18 mål i 33 Premier League-kampe. Det er en pæn statistik, men ikke nok til at forsvare Guldbolden, som han året forinden har vundet for første gang. Slet ikke, når der løber en lille fyr rundt i Barcelona, der stort set gør, som det passer ham.

Messi er knap 18 år, da han scorer sit første ligamål. Han bliver skiftet ind i slutningen af en ligakamp mod Albacete. På det tidspunkt er Ronaldinho den helt store stjerne i Barcelona. Den brasilianske tekniker spiller Messi fri med et Laudrup-lob hen over forsvaret, og Messi lobber den over målmanden og scorer sit første La Liga-mål. I sin anden sæson i klubben begynder han at etablere sig som førstevalget på venstre fløj, men bliver skadet et par måneder inden Champions League-finalen i Paris i maj 2006. Messi kæmper hårdt for at blive klar til finalen, men træner Frank Rijkaard udtager ham ikke til den endelige trup.

Messi er så skuffet, at han ikke fejrer 2-1 sejren over Arsenal med sine holdkammerater. Efter triumfen dykker både Ronaldinho og Barcelona i niveau, men Messi fortsætter sin udvikling som spiller. Han bliver dog ramt af flere skader, men når han er klar, viser han sine evner.

Det gør han ikke mindst, da han som 19-årig scorer sit første hattrick. Det sker i 2007 i en ligakamp mod Real Madrid, der ender 3-3. Ved kåringen af Guldbolden 2007 bliver Messi nr. 3 efter Ronaldo og vinderen Kaká. Året efter vinder Ronaldo Guldbolden, igen med Messi lige efter sig. Men de næste fire år tilhører Messi.

Barcelona får i 2008 ny træner, Pep Guardiola. I begyndelsen fortsætter han med Messi på venstrekanten, men derefter bruger han ham som falsk 9'er, hvor han som central angriber kan trække lidt ned i banen og deltage mere i spillet med Xavi og Iniesta. Det giver pote og resulterer blandt andet i en 6-2 sejr over Real Madrid på Santiago Bernabéu.

I 2009 mødes Messi og Ronaldo for første og hidtil eneste gang i en Champions League-finale, der i øvrigt bliver Ronaldos sidste kamp for Manchester United. Ronaldo er blevet småskadet dagen før finalen, men det forhindrer ham ikke i at spille. United og i særdeleshed Ronaldo begynder kampen som lyn og torden, og Ronaldo er flere gange pågående i nærheden af Barcelonas mål. Barcelona svarer dog hurtigt igen, da Samuel Eto'o scorer til 1-0 efter ti minutters spil. Da der mangler 20 minutter af kampen, sender Xavi et højt indlæg ind i feltet. Bolden svæver hen over Uniteds forsvarsspillere og hen mod lille Messi, der springer imponerende højt og header bolden i en blød bue ind ved fjerneste stolpe. Det er blot hans tredje hovedstødsmål i karrieren. Efter kampen erkender Manchester Uniteds træner Alex Ferguson, at det bedste hold vandt, mens Ronaldo kritiserer taktikken med ordene, ”Alt gik galt”. Det er den eneste Champions League-finale, Ronaldo har tabt. Messi har vundet alle sine Champions League-finaler.

Kort efter bliver Ronaldo verdens dyreste spiller, da han skifter til Real Madrid for 94 millioner euro. Nu kan rivaliseringen og sammenligningen mellem verdens to bedste spillere for alvor begynde. Ronaldo starter som lyn og torden og bliver den første spiller i Real Madrids historie, der scorer i sine fire første ligakampe for klubben. Det er dog Barcelonas velsmurte tiki-taka maskine med hurtigt genpres, der dominerer både den spanske liga og europæisk fodbold, og Messi blomstrer under Guardiolas ledelse. Han vinder Guldbolden for første gang i 2009. Da han gentager bedriften året efter, indtager hans klubkammerater Iniesta og Xavi 2. og 3. pladsen i kåringen efter at have vundet VM med Spanien. Det er første og eneste gang siden 2006 og frem til i dag, at Ronaldo ikke bliver enten nr. 1 eller 2 i kampen om Guldbolden.

I Real Madrid er man ikke tilfreds med Barcelonas suveræne dominans, så klubben henter en trænerkapacitet i form af José Mourinho, der kommer med disciplin og vindermentalitet. I sin tid som Real Madrid-træner fuldfører han sit 10. år i træk uden at tabe en eneste ligakamp på hjemmebane. Den kompromisløse spillestil passer ikke altid Ronaldo, der flere gange slår ud med armene i frustration over holdets defensive og destruktive spillestil. Det sker blandt andet, da rivaliseringen mellem Real Madrid og Barcelona er på sit højeste i april 2011. I løbet af et par uger møder holdene hinanden fire gange. I det første semifinaleopgør i Champions League er Messi ustoppelig på Santiago Bernabéu og scorer begge kampens mål. Det første mål er et enmandsshow. Messi har bolden ved midterlinjen, hvor han spiller den frem til Busquets, der blot tæmmer den og flytter sig. Så kommer Messi løbende, snupper bolden og drøner i høj fart gennem Real Madrid-forsvaret, inden han med en velplaceret inderside med højrepoten sender bolden ind ved fjerneste stolpe.

På dette tidspunkt kulminerer Pep Guardiolas Barcelona-mandskab, der er overlegne i Champions League-finalen 2011 mod Manchester United. Skudstatikken efter kampen viser 12 Barcelona-afslutninger inden for målrammen, mens englænderne kun har det ene forsøg på mål, som Wayne Rooney scorer på. Men trods spilovertaget står der stadig 1-1 ni minutter inde i anden halvleg. Englænderne forsvarer sig godt foran en storspillende Edwin van der Sar i målet. Så modtager Messi bolden 10 meter uden for feltet. Han laver et par hurtige driblinger ind mod Uniteds forsvarsspiller Patrice Evra, derefter et retningsskifte til venstre, så bolden ligger perfekt til favoritbenet, og med et kort og hurtigt aftræk fanger han van der Sar på det forkerte ben og scorer til 2-1. Derfra er det blot et spørgsmål om sejrens størrelse.

I denne periode er både Barcelona og Messi så suveræne, at det er forståeligt, hvis Ronaldo er lidt frustreret. Han er i hvert fald ikke i godt humør, da han i september 2011 spiller sin kamp nr. 500 som professionel. Det sker på udebane imod Dinamo Zagreb. Ronaldo er blevet sparket ned i kampen med en stempling, og lægen har været nødt til at sy såret sammen efter kampen. Synderen, der lavede stemplingen, slap med et gult kort. Ronaldo er rasende.

”Dommerne beskytter mig ikke, når jeg spiller. Andre spillere passer de på, dem må man ikke røre. Mig må de til gengæld sparke ned og stoppe med alle midler. Jeg fatter det ikke. Og publikum buher ad mig, men de er bare misundelige, fordi jeg er rig, ung og en fantastisk fodboldspiller,” siger Ronaldo frustreret.
Ronaldo har ellers fundet målformen frem efter sit skifte til Real Madrid. Som 25-årig har Ronaldo kun lavet ét hattrick i karrieren, mens Messi allerede har lavet 23 hattrick, da han når samme alder. Men efter sit første år i Real Madrid indleder portugiseren et syv år langt målshow. Fra efteråret 2010 frem til efteråret 2017 laver han 46 hattrick. Det er ti flere, end Messi laver i samme periode.

Helt så stabil er Real Madrid ikke. I 2012 ryger både Real Madrid og Barcelona ud af Champions League i semifinalen. Ronaldo gør ellers, hvad han kan med to scoringer i det første kvarter i returkampen mod Bayern München på hjemmebane, men da det hele skal afgøres på straffespark, kikser portugiseren. Messi gør sig også bemærket ved at brænde et straffespark. Han hamrer sit spark på overliggeren i det første opgør mod Chelsea, der eliminerer Barcelona og ender med at vinde turneringen. Messi kan trøste sig med, at han bliver topscorer i Champions League med 14 mål mod Ronaldos 10. Messi indtager desuden en delt førsteplads på assistlisten med fem målgivende afleveringer. Han snupper da også endnu en Guldbold ved årets afslutning, hans fjerde på stribe.

I 2013 bliver semifinalen igen endestationen i Champions League for både Real Madrid og Barcelona. Begge hold får en ordentlig afklapsning af tyske hold. Værst går det ud over Barcelona, der taber sammenlagt 0-7 til de senere vindere fra Bayern München. Det er heller ikke sjovt for Real Madrid, der må se Robert Lewandowski score fire mål i det første opgør i Dortmund, hvor Ronaldo scorer Reals enlige mål. Ronaldo ender med at tage topscorertitlen med 12 mål mod Messis 8, og ved årets udgang vinder han sin anden Guldbold og bryder Messis dominans.

Da Real Madrid vinder Champions League i 2014, er Ronaldo turneringens helt store profil. Han scorer 17 mål mod Messis 8, og selv om han er småskadet i finalen, scorer han på straffespark til 4-1 i sidste minut af den forlængede spilletid mod Atlético Madrid. Messi og Barcelona ryger ud til netop Atlético i kvartfinalen. Endnu en Guldbold til Ronaldo, den tredje i alt.

I 2015 er Messi tilbage på tronen, da Barcelona vinder Champions League-finalen 3-1 over Juventus. Messi, Ronaldo og Neymar deler topscorertitlen med 10 mål. 2016-finalen er en gentagelse af finalen to år tidligere mellem de to Madrid-klubber. Atlético Madrid har igen elimineret Barcelona i kvartfinalen, og igen går finalen i forlænget spilletid. Da Juanfran brænder Atléticos fjerde straffespark, kan Ronaldo afgøre det hele, hvis han scorer på sit spark. Ronaldo lægger bolden til rette på straffesparkspletten, træder sine karakteristiske seks skridt baglæns og stiller sig i sin udgangsposition med let spredte ben.

Da dommeren fløjter, tager han en dyb indånding og tager tilløb. Atléticos målmand Jan Oblak kaster sig til sin høre side, og med en inderside sender Ronaldo bolden sikkert i mål i modsatte side. Han har afgjort Champions League-finalen. I sin jubel flår han sin trøje af, inden hans jublende holdkammerater kommer løbende og kaster sig over ham. Ronaldo kan også glæde sig over, at han endnu engang er blevet suveræn topscorer med 16 mål, mens Messi blot har scoret 6 mål. Som om det ikke var nok, vinder Ronaldo kort efter EM med Portugal.

I efteråret 2016 begynder Messi langt om længe at svare igen på Ronaldos storform. Argentineren scorer 10 mål i gruppespillet i Champions League. Ronaldo har derimod store problemer med at få gang i målscoringen i turneringen. Real Madrid scorer i alt 16 mål i de seks kampe i gruppespillet, men kun to af dem er signeret af Ronaldo. I ottendedelsfinalerne mod Napoli scorer Ronaldo heller ikke, mens Messi kommer på måltavlen en enkelt gang imod Paris Saint-Germain. Inden kvartfinalerne fører Messi 11-2 i deres indbyrdes målregnskab.

Men så går Ronaldo i gang. I kvartfinalerne mod Bayern München scorer Ronaldo i alt fem mål. I den første semifinale mod Atlético Madrid laver han endnu et hattrick, og i finalen mod Juventus scorer han to gange. Ronaldo bliver Champions League-topscorer for femte år i træk med 12 mål, mens Messi ender på andenpladsen med 11 mål. Desuden har Ronaldo vundet både Champions League og La Liga med Real Madrid i 2017. Dermed har Ronaldo sikret sig et solidt forspring i kampen om Guldbolden 2017. Hvis han vinder den for femte gang, står han og Messi lige.

Samtidig bomber Ronaldo mål ind på landsholdet i kvalifikationen til VM i Rusland i 2018. Han scorer fire gange mod Andorra, laver hattrick mod Færøerne, scorer to mål i begge kampe mod Letland og to mål mod Ungarn. Det kører for Ronaldo, der er på sikker kurs mod titlen som verdens bedste spiller 2017. Nu skal han træde godt og grundigt i spinaten, hvis han skal lukke Messi ind i duellen. Og det gør han så.

Det begynder ellers så godt. I det første spanske Super Cup-opgør mod Barcelona på Camp Nou vinder Real Madrid 3-1, og Ronaldo fortsætter sin gode stime. Han scorer et smukt mål, som han fejrer ved at tage sin trøje af og vise den til Barcelonas fans. Det indbringer ham et gult kort. Lidt senere er han på vej mod Barcelonas mål i fuld fart, da han falder i tæt løb med en Barcelona-spiller. Dommeren vurderer, at han forsøger at filme sig til et straffespark og giver ham hans anden advarsel i kampen efterfulgt af det røde kort. Ronaldo bliver så frustreret, at han skubber til dommeren, hvilket udløser fem spilledages karantæne, herunder de fire første kampe i La Liga. Sådan et forspring skal man ikke give Messi. Barcelona-stjernen kvitterer ved at sikre sig et forspring på topscorerlisten i La Liga på hele ni mål til Ronaldo, inden han når at spille et eneste minut i sæsonen.



Teksten herover er et uddrag fra bogen Messi mod Ronaldo, der udkom den 22. november 2017 på Forlaget Memoris.



Magasin-artikler
Fra sort til hvid - for de rød/sorte
Fremtiden ser lys ud for AC Milan – eller gør den? Indkast.dk rejste til modebyen for at finde svaret…
”I Fantastici 4 – Il Nuovo Milan”…

Sådan var overskriften i den italienske sportsavis - Corriere delle Sport – op til AC Milans hjemmekamp mod nedrykningstruede Hellas Verona. Overskriften henviser til, at AC Milan med kvarten Giacomo Bonaventura, Leonardo Bonucci, Franck Kessie og Hakan Calhanoulu havde fire forskellige og meget afgørende typer. Avisen døbte dem altmuligmanden, lederen, giganten og fantasten…

Min rejsefælde og jeg havde dog næsten ikke sat – eller rettere stillet - os på det stemningsfyldte Curva Sud, før de omkringstående havde gjort det klart, at Suso og især den blot 20-årige angriber Patrick Cutrone også har en stor betydning for dette Milan-hold. Sidstnævnte scorede kampens andet mål i hjemmeholdets 4-1-sejr, og den unge mand på min venstre side slog kontant fast om Cutrone: ”Han er Milans fremtid”. Men hvordan ser denne fremtid egentlig ud?

Efter snart syv år med italienske mesterskaber til Juventus begyndte AC Milan at røre på sig sidste forår. Den nye kinesiske ejer Li Youghong blev fotograferet ved klubovertagelsen sammen med den aldrende klubejer Silvio Berlusconi – men siden overtagelsen har der været alt for meget kaos.

Hurtigt efter overtagelsen placerede den italienske presse skår i glæden i forhold til den nye kinesiske ejer Li Youghong, der overtog klubben, efter kontroversielle Silvio Berlusconi havde været klubejer i mere end tre årtier.


Hvem skal eje AC Milan?
Midt i overdragelsen sagde AC Milan-eksperten Alberto Costa direkte på italiensk tv, at han havde stor tvivl omkring den forestående klubovertagelse. Han mente simpelthen ikke, at den kinesiske rigmand havde nok ressourcer til at rette Milano-holdet op igen.

Senere kom det frem, at det ikke var Youghong, der skulle overtage klubben, men derimod investeringsselskabet Sino-Europe Sports Investment fra Hong Kong. De skulle betale for overtagelsen, men herefter fulgte en masse kaos, som vist passer meget godt på Berlusconi.

For pludselig skulle den kinesiske regering også være en del af den noget sammensatte investorkreds, og midt i dette meldte Li Youghong ud, at for at overtage AC Milan ville det koste omkring de syv milliarder kroner – blandt andet for at betale klubbens store gæld.

Kort tid inden overtagelsen måtte Youghong låne de godt tre milliarder kroner hos det amerikanske firma – Elliott Management. Dette lån skulle ifølge kilder til Reuters have en gastronomisk rente på 11,5 %. Risikoen ved dette skal man nok ikke undervurdere, og der findes mange skrækeksempler på kinesere, der ejer fodboldklubber i Europa. Hos Aston Villa gik det ikke som forventet med Tony Xia fra Recon Group, og klubben står næsten i ”l…” til halsen, mens det også er tvivlsomt, hvordan det ender med Zhang Jindong, der ejer næsten 70 % af AC Milans rivaler fra Inter. For i hjemlandet Kina har regeringen iværksat en opstamning for disse gigantiske summer, som bliver placeret langt fra Beijing, og det skulle være grunden til, at Li Yonghong pludselig blev nødt til at optage flere højrisiko lån forskellige steder i verden – og dette kan ende med at få enorm betydning for AC Milans fremtid.


Ligner ikke en bestyrelse - for en fodboldklub
For at en investering som denne skulle blive rentabel, forventer flere eksperter, at investorerne i AC Milan også vil investere i andre ting i den italienske modeby - som ejendomme og en masse nye butikker. Udvælgelsen til bestyrelsen indikerer også dette. Kun et medlem havde en fortid fra fodboldens verden - nemlig Marco Fassone. Forretningsmanden Bo Lu kommer fra en kapitalfond og Xu Renshuo er tidligere entreprenør, mens der – udover Fassone - er kommet tre italiener med. Marco Patuano kommer fra et italiensk teleselskab, Roberto Cappelli er advokat og Paolo Scaroni har været hos et oliefirma.

Samlet set er det forretningsfolk, som har gigantisk mange penge, men dem kan der også blive brug for, hvis AC Milan skal tilbage til den europæisk top, men vil bestyrelsesmedlemmerne også investere i klubben?

AC Milan spiller en massiv rolle i italiensk fodbold og er også en del af den nationale stolthed, men denne kan godt lide et knæk. For opfattelsen og historien om Milans nye ejer har en skyggeside. Som Donald Trump tidligere har sagt, så findes der ”alternative facts”, og det kan også blive tilfældet ved denne overtagelse – for hvem kommer egentlig til at eje klubben og hvad er deres intention? I forbindelse med klubovertagelsen sagde Berlusconi:

- Denne overdragelse sker både med smerte og store følelser, men samtidigt også med den anerkendelse, at en familie ikke længere kan drive en fodboldklub, da der skal langt større kræfter til.

Det er nu snart syv år siden, at Milano-holdet sidst har vundet det italienske mesterskab, men kan de fortsætter med at opruste truppen efter de har fået styr på økonomien – kan de komme til at true usårlige Juventus. I sidste regnskabsår skulle AC Milan have haft et underskud på 800 millioner kroner, så der venter en stor opgave – både på og udenfor San Siro - og meget er fortsat italiensk kaos.


Verdens ældste erhverv og Serie B
På stadion var der også italiensk kaos, men også en underlig stemning af usikkerhed på fremtiden – for dette nye hold som skal præstere nu. Opbakningen fejlede dog ikke noget for de næsten 50.000 tilskuere til kampen. De sendte klare hilsner til Inter-fansene med håb om en god fremtid for deres mødre indenfor verdens ældste erhverv og Hellas Verona fik også en humorrisk hilsen med på vejen med held og lykke i næste sæson, nu hvor de skal spille om lørdagen. I Italien er der en tradition for, at de fleste Serie B-kampe spilles om lørdagen, mens Serie A primært spilles om søndagen.

Tjeneren Giulio Cupello på det gode spisested Parma & co., som ligger imellem vores hotel Ritter og den kendte restaurantsgade Via Fiori Chiari, holder netop med Inter. Her spiste vi fantastisk mad dagen inden kampen, og hurtigt faldt jeg i snak med den jurastuderende Giulio, som viste sig at have en unik fodboldindsigt. Han forstod dog ikke, hvorfor jeg ikke hellere ville se søndagens kamp, hvor Inter endte med at slå Udinese med 4-0. Han blev dog helt flakkende i øjnene, da snakken faldt på sæsonens sidste kamp mellem Inter og Lazio. En kamp som meget vel kan ende med en direkte duel om Champions League-pladsen til næste sæson. Den kamp skal Inter vinde for at hævne samme opgør fra 2001/02, hvor Lazio – også i sidste spillerunde – tog mesterskabet fra Inter ved at vinde 4-2. Resultatet betyd, at Inter i stedet sluttede på tredjepladsen og dermed ikke på en Champions League-givende position.


Kan uprøvede Gattuso sende AC Milan i Champions League?
I forhold til det sportslige på San Siro var der også et kæmpe skridt imellem Hellas Verona og AC Milan. Hjemmeholdet så faktisk ganske harmoniske ud, men sådan startede sæsonen ikke. Sommerens indkøb på omkring 1,5 milliard kroner kunne træner Vincenzo Montella ikke udnytte, og i november blev han fyret. I stedet blev Gennaro Gattuso ansat efter en meget blandet trænerkarriere. I slutningen af den aktive karriere var han spillende assistent-træner i schweiziske FC Sion, inden han blev fyret i Maurizio Zamparinis galehus på Sicilien. Herefter opsagde han kontrakten med Kreta-klubben OFI efter økonomiske problemer – ligesom i Pisa.

Så Gattuso var en lottokupon i AC Milan, og den udløste ikke nogen gevinst til at starte med. Oprykkerne Benevento fik i Gattusos debutkamp som Milan-træner deres første Serie A-point, men siden er det gået helt anderledes – og i kampen mod Hellas Verona kunne man næsten fornemme, hvad Gattuso har bidraget med. Flere gange i løbet af kampen kom en spiller på sidelinjen for at klappe den meget medlevende træner i hænderne. Gattuso ligner som træner den gigantiske fighter, som han var som spiller. Han spillede hele 467 officielle kampe for Milano-klubben – alle med et gigantisk klubhjerte for klubben fra 1899. ”Vinderen” Gattuso har ifølge Tipsbladet sagt:

- Det er nyttesløst fortsat at tale om Gattuso som spiller. Ånden og attituden til aldrig at give op er blevet hos mig. Jeg vil aldrig tabe; end ikke når jeg spiller bordfodbold mod min søn. Den er der altid. Men jeg har taget en uddannelse for at blive træner, og de forærede mig ikke min licens. Man kan ikke kun forberede sig på kampe kun med hjerte og vilje. Man skal også arbejde på den fysiske form og den tekniske og taktiske forberedelse.

Vildskaben og vindermentaliteten er også blevet indplantet på det nuværende AC Milan-hold. For i næsten 80 dage tabte de ikke – inden Arsenal mødte dem i Europa League. Den gode periode sendte Milan op imod de europæiske pladser, og dermed var Gattuso lykkedes med det, som andre tidligere spillere fra AC Milan – som Clarence Seedorf eller Filippo Inzaghi – ikke var lykkedes med. Nemlig at få succes som både spiller og træner i klubben. Måske fordi Gattuso havde indført den tiltalende spillestil med masse af hjerte – men måske også fordi, at han er et helt specielt menneske.

Tidligere på året kom det frem, at Gattuso som Milan-spiller inden en vigtig Champions League-kamp mod Manchester United spiste en snegl, fordi holdkammeraterne ikke troede på, at ”Rino” turde. Sammenlagt fik han 15.000 euro for at gøre det, og han gav straks pengene til holdets fire fysiske trænere. Derudover har Andrea Pirlo i selvbiografien ”Penso quindi gioco” om Gattuso skrevet:

- Han er ikke bogstavernes mand, en dygtig orator eller medlem af Accademia della Crusca [en forening der søger at bevare det italienske sprog, red.].

Men han beskriver også, hvordan han og Daniele De Rossi tømte en skumslukker ud over Gattuso i forbindelse med en VM-kvalifikationskamp til VM 2010, hvor Gattuso ikke var taget med holdkammeraterne i byen. Samlet set har Pirlo dog stor respekt for Gattuso, og han har endvidere skrevet:

- Man har brug for støtter som ham i et omklædningsrum. Kroppe bliver ældre, men karisma ældes ikke. Man løber mindre, men ens personlighed betyder mere. ”Rinos” ord var lov i Milan, og alle nye spillere var klar over, at hvis de lavede en fejl, var det første, de skulle gøre, at forklare sig til ham. Alene at have den viden reducerede drastisk mulighederne for, at folk fuckede op. Sådan var det dengang, hvilket står meget godt i tråd med dette citat fra træneren Gattuso:

- Mit arbejde er at være spillernes mareridt frem til slutningen af sæsonen. Jeg forventede ingenting, da jeg ankom, jeg vidste bare, at jeg havde fået udleveret en varm kartoffel. Jeg kan lide at lide. Jeg nyder ikke ting, der er for nemme, så jeg valgte Milan, fordi det er mit hjem. Jeg bar denne trøje i 14 år; den er en del af mig. At arbejde her er vidunderligt, og vi må se, hvordan det ender, skulle Gattuso have sagt ifølge Tipsbladet.

På San Siro bliver klubbens gamle legender – som Gattuso – hyldet, og de fleste af fansenes trøjer har et ”10-tal” på ryggen. Et nummer som Andrea Pirlo blandt andet har spillet med siden årstusindeskiftet sammen med store fodboldnavne som Rui Costa, Clarence Seedorf, Rivaldo, Kaká og Ronaldinho.

Nutidens 10'er er Hakan Calhanoglu, som er en del af ”I Fantastici 4 – Il Nuovo Milan” – altså det nye Milan. Den økonomiske situation i klubben gør dog, at det kan være svært at vurdere om fremtiden er sort eller hvid for den rød/sorte del af smukke Milano.


Indkast.dk's tur til Milano blev sponsoreret af Travelsense

Vil du i øvrigt gerne skrives op til AC Milans kampe næste sæson, så kan man gøre det her
Læs hele artiklen
Wolverhampton – Genrejsning på Molineux
Der er opsejling til noget stort i Wolverhampton Wanderers. Indkast.dk stiller skarpt på Premier Leagues rige oprykkere.
I lørdags sikrede Wolverhampton Wanderers sig en velfortjent oprykning til Premier League, og derfor er klubben fra West Midlands kommet på alles læber i England. Dette scenarie lå ellers ikke ligefrem i kortene, hvis vi spoler fem år tilbage i tiden. Her nåede Wolverhampton et historisk lavpunkt ved at rykke ned i League One. Nedrykningen til Englands tredje bedste fodboldrække var kulminationen på klubbens største identitetskrise siden de glade 1950'ere, hvor det blev til hele tre mesterskaber. I dag er smilene dog igen vendt tilbage på Molineux, og det er takket været en hel del milliarder fra Kina.

Enorme ambitioner
I juli 2016 blev Wolverhampton overtaget af den kinesiske investeringsgruppe ved navn Fosun Group, som bliver ledet af mangemilliardæren Guo Guangchang. Han er den 34. rigeste mand i Kina, hvor han desuden går for at være en entusiastisk forretningsmand. Så da chancen for at genrejse en af Englands mest traditionsrige klubber tilbød sig for to år siden, var den simpelthen for god til at sige nej til.

Der er i takt med overtagelsen blevet sat helt nye ambitioner for fremtiden i Wolverhampton. Dem valgte klubbens bestyrelsesformand Jeff Shi at løfte sløret for i november 2017.

- Der eksisterer en plan for de næste 10 år. Det er selvfølgelig en bedrift i sig selv at være en lille Premier League-klub, men det er ikke vores mål. Vi vil opbygge et stærkt hold, sagde Shi til Daily Mirror og fortsatte:

- Det er ikke sådan, at vi er i gang med at bygge et hus, der kun lige opfylder kravene for at være i Premier League. Vi bygger ikke et hus, men et gods!

Vil spille med transfermusklerne
Som resultat af det nye høje ambitionsniveau har også transferstrategien på Molineux gennemgået en omfattende forvandling. Wolverhampton var i årene før overtagelsen presset til at hente spillere fra de nederste hylder, men det er ikke længere tilfældet – tværtimod. Klubben spillede allerede med transfermusklerne i sidste sommer, hvor Ruben Neves blev hentet i FC Porto for den nette sum af 154 millioner kroner. Der var året forinden også snak om at hente Anderson Talisca i Benfica, men han valgte i sidste ende at skifte til Besiktas.

Til sommer venter endnu et opsigtsvækkende transfervindue for Wolverhampton. Klubben kommer uden tvivl til at forstærke sig heftigt forud for sin tilbagevenden til Premier League, og mon ikke, at der i den forbindelse kommer et enkelt eller to store navne op af hatten. Det er i hvert fald ikke manglen på penge, som skulle kunne forhindre dette i at ske.

Noget stort under opsejling
Det skal i de kommende år blive spændende at følge Wolverhamptons udvikling. Hvis den fortsætter i samme tempo som nu, så tyder noget på, at klubben inden for en overskuelig fremtid kan etablere sig selv i Premier Leagues top-10, eller måske endda endnu højere. Rammerne er i hvert fald til det.

Foruden en masse milliarder, så råder klubben også over en manager, der indtil nu har formået at få det absolut bedste ud af en i forvejen profilbesat spillertrup. Nuno Espírito Santo er da heller ikke, hvilken som helst mand at have på sidelinjen. Han har tidligere stået i spidsen for prominente klubber som Valencia og FC Porto, og selvom jobbet på Molineux er det mest udfordrende, kan han meget vel blive manden til at tage Wolverhampton ind i en ny stor æra. Men selv, hvis det ikke skulle blive ham, der får den rolle, skal en anden nok få den. Den orangeklædte klub er nemlig under genrejsning.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Luka Modrić - Den kroatiske 10'er
Real Madrid-spilleren er en del af en unik midtbane på det kroatiske landshold, og så har han 10-tallet på ryggen.
Efter godt 80 minutters spil af gruppekampen til VM2018 mellem Kroatien og Argentina var sydamerikanerne voldsomt pressede til at score et mål, da Luka Modrić modtog bolden et par meter udenfor målfeltet. Kroatien førte på daværende tidspunkt med 1-0, så Argentina havde brug for et mål. Men i stedet for Lionel Messi blev det en anden anfører på 171 cm med 10-tallet på ryggen, der drev gæk med et par modstandere, inden han flot scorede til... ikke 1-1 men 2-0. Total ydmygelse af Argentina… manden med 10-tallet var Luka Modrić, som Indkast.dk har kigget nærmere på.

Modrić blev født i 1985 i Jugoslavien. Hans barndom faldt sammen med den kroatiske uafhængighedskrig, og som seks-årig blev hele familien nødt til at flygte fra hjemmet. Han boede med sin familie på et hotel, men begyndte at spille fodbold. Da hans far kom hjem fra hæren, brugte han de få penge familien havde, på at melde Luka ind i det lokale sportsakademi. Efter at have vist noget talent, skrev han en kontrakt med Dinamo Zagreb som 17-årig i 2002.

Efter en sæson med Zagrebs ungdomshold, blev han lejet ud til den bosniske klub Zrinjski Mostar. Mens han spillede her, blev han kåret til ”Årets Spiller” i ligaen - alder kun 18 år. Ligaen er kendt for at være hård og fysisk, og det var her hans alsidige spillestil, begyndte at udvikle sig.

Året efter blev han igen lånt ud. Denne gang til Inter Zapresic i Kroatien. Han hjalp dem til en andenplads i ligaen, og til en billet til UEFA Cup-kvalifikation. Han blev derudover kåret til ”Årets Unge Fodboldhåb”, og så var det slut med at blive lånt ud.


28 point ned til nr. 2
I 2005 vendte han tilbage til Dinamo Zagreb, og hans indflydelse her er ikke til at tage fejl af. Han spillede 112 kampe mellem 2005 og 2008, og alle tre år vandt holdet den kroatiske liga samt to pokal-turneringer. I 2008 vandt de endda med 28 point ned til nummer to!

Modric hjalp desuden holdet til at spille sig i gruppespillet i UEFA-cuppen i 2007, hvor de dog ikke kom videre fra. I hans sidste hjemmekamp for Dinamo Zagreb modtog han stående bifald, og fansene holdt bannere med støttende meddelelser.

2008 var året hvor en af hans drømme kom til virkelighed, nemlig at komme til at spille i Premier League. Tottenham havde sprængt transferbudgettet for at få råd til den lille kroat. Omkring 150 millioner danske kroner kostede han for Juande Ramos, men han brugte Modrić noget overraskende på den defensiv midtbane, og fik derfor ikke det optimale ud af ham. Med Harry Redknapps ankomst blev Modrić rykket længere frem og spillede på sin mere vante offensive midtbaneplads.

Sæsonen efter, altså i 2009-10, lykkedes det "Spurs" at spille sig til en fjerdeplads i Premier League, og derved sikre sig adgang til kvalifikationen til Champions League. Holdet begyndte at blive bygget op omkring Modrić, og det gav resultater. På trods af at han sad ude i fire måneder med et brækket ben var hans indflydelse enorm. Tottenham gav ham en ny seksårig kontrakt i slutningen af sæsonen.

I 2010-2011 sæsonen skulle han for første gang spille Champions League. Selvom Gareth Bale stjal meget af rampelyset, vil man vide, at Modrić havde en finger med i spillet ved størstedelen af Tottenhams chancer. Det lykkedes Tottenham at spille sig helt til ottendedelsfinalen, hvor de dog måtte se sig slået af et stærkt Real Madrid-hold.


Masser af pokaler i Real Madrid
Kort tid efter skiftede Modrić til netop Real Madrid for godt 300 millioner kroner. Trods den store indkøbssum fik Modrić i begyndelsen ikke meget spilletid, da den centrale midtbane for ”Konge-klubben” blev varetaget af Xabi Alonso, Sami Khedira og Mesut Özil.

Sidenhen har Modrić dog ikke kigget sig tilbage, og han har vundet en plads i Real Madrids startopstilling samt et hav af trofæer. Blandt andet fire Champions League-pokaler af de sidste fem. Perioden i Real Madrid har ellers været præget af mange trænere blandt andet Jose Mourinho, Carlo Ancelotti, Rafael Benitez og Zinedine Zidane.

Store personligheder som har det tilfælles, at de alle var begejstrede for deres kroatiske midtbanespiller, og da James Rodríguez smuttede til Bayern München, fik Modrić den flotte hvide trøje med ”10-tallet” på ryggen. Samme nummer som Modrić havde på – da han på argentinsk maner scorede til 2-0… foran Lionel Messi.
Læs hele artiklen
Tim Cahill - Den boksende veteran
Midtbanespilleren Tim Cahill er muligvis Australiens største profil nogensinde, men han er nu blevet 38 år, så der mangler lidt til hidsige midtbanemotor.
Timothy Filiga Cahill – bedre kendt som Tim Cahill – er en stor stjerne på det australske landshold, og det har han været i en lang årrække efterhånden. Han har således været fast mand på landsholdet siden sin debut i 2004. Debuten kom i en relativ sen alder, og det har en helt fornuftig forklaring. Han havde nemlig spillet to landskampe for Samoas U/20-landshold i 1994, og da FIFAs regler dengang betød, at man var låst til et landshold, hvis man havde spillet U-landskampe andre hold, var Tim Cahill dermed låst til det lille landshold.

I 2004 blev reglerne dog ændret, og dermed kunne Tim Cahill stille op for både Samoa og Australien, men også England og Irland, da hans bedsteforældre er irske og han havde fået engelsk statsborgerskab. På trods af tilnærmelser fra det irske fodboldforbund, valgte Tim Cahill dog at spille for Australien, og det har de nok ikke fortrudt siden.


Stjerne i Premier League
Tim Cahill blev hentet til England af kult London-klub Millwall i 1997, og i 1998 fik han debut for førsteholdet. Dette var starten på et succesfuldt ophold i London-klubben, og i løbet af de næste seks år spillede Tim Cahill 249 kampe - med 56 mål til følge. Hans sidste kamp for klubben var i øvrigt FA Cup-finalen mod Manchester United i 2004.

Efter sommerpausen i 2004 valgte Everton at købe Tim Cahill i Millwall, hvilket mange Everton-fans sent vil glemme. Cahill endte nemlig som topscorer for klubben i sin første sæson, og han blev også kåret til ”Årets Spiller” af fansene. Hans efterfølgende sæsoner i klubben blev blandede, men det var på grund af skader. Når Cahill var klar, var han den største stjerne på Everton-mandskabet og en stor stjerne i Premier League.

Alting har dog en ende. Efter otte år som Everton-spiller takkede Tim Cahill af og valgte at prøve noget helt nyt. Han skiftede til New York Red Bulls i MLS, hvor han blev holdkammerat med Thierry Henry. Her spillede han i tre sæsoner, inden han vendte ”hjem” til Melbourne efter et ophold i kinesisk fodbold – eller rettere – hjem til Millwall. For her i 2018 har han igen spillet i London-klubben trods den fremskredne alder, og derudover er han fortsat på landsholdet.


Landsholdet – og noget med et hjørneflag
Tim Cahill fik, som tidligere nævnt, først debut på landsholdet i 2004, hvilket også er en af grundene til, at han ”kun” er oppe på 104 landskampe indtil videre.

Cahill har dog deltaget i mange turneringer med det australske landshold: OL i 2004, Confederations Cup i 2005, Asian Cup i 2007 og 2011 samt VM i 2006, 2010, 2014 og 2018. Man må dermed sige, at 38-årige Tim Cahill er en erfaren herre, når det gælder landsholdsfodbold.

I disse 104 kampe er det blevet til hele 50 mål, og dermed har han bokset lidt på hjørneflaget 50 gange. Cahills signaturfejring af mål er nemlig at løbe ud til hjørneflaget og bokse til det, og det har altid medbragt stor publikumsjubel.

Tim Cahill er en klar profil på det australske landshold, men det er nok også sidste gang, at den 38-årige offensive midtbanespiller optræder for Australien til et VM, så man må derfor formode, at han vil give alt for at sætte et flot sidste aftryk på sin VM-karriere.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Brasilien – og de fem VM-trofæer
Indkast.dk har kigget nærmere på den samba– og fodboldelskende nation.
Når man er skrivekarl i linjer som disse, så bliver man ofte spurgt om, hvem man tror, der kommer til at vinde de største fodboldturneringer. Dette handler oftest om Champions League, men spørgsmålet forekommer hyppigere, når de store nationale turneringer starter – som til VM.

Svaret er dog det samme som til Champions League… det er ualmindelig svært at gætte på en vinder, mens det er meget lettere at gætte tre hold rigtige ud af de fire semifinalister. Dette skyldes, at flere af topholdene i disse turneringer er meget – som rigtig meget - tætte på hinanden i niveau. Sådan er det også til VM2018, men skal jeg gætte på en vinder bliver mit bud… Brasilien. Kigger man nærmere på holdets idealopstilling, kunne dette være meget tæt på:



Høj klasse over hele banen, men under en slutrunde som denne skal man ofte finde store svar på holdenes niveau på bænken. Ud fra ovenstående startopstilling vil disse spillere være på bænken:

- Ederson (En af Premier Leagues bedste målmænd)
- Filipe Luis (Stærk back fra Diego Costas Atlético Madrid)
- Douglas Costa (Driblestærk ”Dåseåbner” fra Juventus)
- Roberto Firmino (15 mål for Champions League-finalisterne fra Liverpool)

Linjen i startopstillingen for Brasilien er skabt af et central forsvar fra PSG og en stærk midtbane fra Barcelona krydret med nogle af de bedste spillere fra europæisk klubfodbold – ren klasse i den flotteste form.

En af turneringens største profiler – Neymar - skal løfte holdet, og når Brasilien tidligere har vundet VM, har de altid haft en unik angriber med. Som i 1958 hvor den blot 18-årige Pelé scorede seks mål og var stærkt medvirkende til, at Brasilien vandt VM for første gang. Se deres idealopstilling her:




Pele var dog blot en af de fire angribere, som Brasilien spillede med. De andre var trioen – Garrincha, Vava og Zagalo. De har alle tre levet lidt i skyggen af Pelé. Det til trods, så blev angrebet døbt ”de fantastisk fire” – med parrallerne til nutidens kvartet med Coutinho, Willian, Jesus og Neymar er åbenlyse.

Kvarteten fra 1958 var også den foretrukne fire år senere, da Brasilien vandt VM-trofæet i Chile. I angrebet var der lidt spilletid til Amarildo, mens midterforsvaret var udskiftet med Mauro og Zozimo. Ellers var holdet stort set det samme.

Otte år senere… til VM-1970 var der udskiftet betydeligt, men systemet var stadigvæk denne offensive 4-2-4-formation, da Brasilien vandt deres tredje VM-trofæ ud af fire mulige. Pelé var stadigvæk med i angrebet på holdet med nye profiler som Jaizinho, Tostao, Rivelino og Gerson.




De brasilianske verdensmestre fra 1994 spillede også en fortolkning af den klassiske 4-4-2-formation med to offensive midtbanespillere bag de to hurtige angribere – Bebeto og Romario. Angriberne var lynhurtige, men på hver sin måde. Romário kunne sætte en forsvarsspiller af på 5-7 meter, mens den mindre Bebeto løb stærkere over lidt længere strækninger.

Fælles for dem begge gjaldt dog, at de var lynende målfarlige – ligesom frisparksspecialisten Branco med den tordnende venstreben. Holdets anfører var den efterfølgende landstræner Dunga, der som aktiv var en utrættelig midtbanespiller, som gjorde, at holdets mange offensive kræfter kunne udfolde sig.

Udover de mange offensive kræfter var holdet også begunstiget af en god målmand, som tidligere brasilianske landshold ikke havde været. I Taffarel havde verdensmestrene fra 1994 en sikker sidste skanse på holdet – med kongen var Romario…





Var Romário den ene konge hos VM-mestrene fra 1994 var der tre konger hos mestrene fra 2002. De tre ”r'er” – Ronaldinho, Rivaldo og Ronaldo – kunne få selv de stærkeste forsvarsspillere til at tvivle på egne evner.





Derudover havde holdet også en ny venstreback med en ”tolden-støvle”. 2002-vinderens svar på Branco hed Roberto Carlos, der havde de vildeste benmuskler, hvilket hans spark også viste. Carlos var ganske målfarlig, men var også rykket lidt længere frem på banen i 3-4-2-1-formationen. På den anden wingback spillede den utrættelige anfører Cafu.

Fire backen-kæden var blevet til tre mand, men det gjorde ikke så meget, for den benhårde Lúcio dækkede næsten op for to mand… Et helt unikt hold - ligesom holdet i 2018 er. Spørgsmålet er blot… bliver det til sjette VM-titel i løbet af den næste måned?
Læs hele lederen
- Hvem sejrer i Tyrkiet?
Det er en gyser for alle pengene i den bedste tyrkiske række, hvor fire hold kæmper om mesterskabstitlen.
Tager man et blik over de europæiske ligaer står Manchester City, Barcelona og Paris Saint-Germain til at blive mestre i den hjemlige liga, mens Bayern München allerede har vundet den tyske Bundesliga. Sådan spiller klaveret dog ikke i Tyrkiet, hvor der i øjeblikket er fire kandidater til at vinde den tyrkiske Süper Lig. Der resterer 6 runder i den bedste tyrkiske række.

Istanbul Basaksehir er til at finde på 1. pladsen med 59 point. Abdullah Avcis mandskab har spillet formidabelt i denne sæson, og der var nok ikke mange, der havde troet, at Basaksehir ville lege med i mesterskabskampen ved sæsonens start. 4-2-3-1-formationen fungerer glimrende for Avci. På holdkortet er der enkelte spillere, der har været dominerende. Lad os se nærmere på disse:

Der er ingen tvivl om, at bosniske Edin Visca har været holdets trumfkort. Man kan også kalde den 28-årige midtbanespiller for assistkongen, da bosnieren har fundet holdkammeraterne hele 14 gange. Den gamle kending Emmanuel Adebayor optræder også for Basaksehir, og han er suverænt holdets målkonge med 12 kasser i igangværende sæson. Der er ingen tvivl om, at hvis det tyrkiske mesterskab skal havne hos Avci og co., skal disse to herrer spille til deres bedste. Avcis aggressive spil har givet pote, men holdet skal passe på. Istanbul-klubben har nemlig flest spillere, der er blevet sendt tidligt i bad, og alle mand skal være på banen i de 90. minutter, hvis mesterskabet skal havne hos Istanbul Basaksehir for første gang i klubbens historie.

To point længere nedad stien er traditionsklubben Galatasaray, der har vundet mesterskabet hele 20 gange. Fatih Terims mandskab spiller også bold af øverste skuffe og er uhyggelige på eget græs. ”Aslanlar” har hentet hele 40 point på Türk Telekom Arena – de har vundet 13/14 kampe på denne græsplæne. Tager vi et kig på holdkortet, er der selvfølgelige nogle spillere, der er de ledende figurer. Indkast.dk ser nærmere på disse profiler:

Franske Bafétimbi Gomis har haft gang i støvlerne og topper suverænt topscorerlisten i Tyrkiet. Franskmanden står noteret for 26 kasser – fire mere end Burak Yilmaz fra Trabzonspor. Gomis har været godt støttet af midtbaneduoen Garry Rodrigues og Younes Belhanda, der har stået kompakt og været drivkraften på midtbanen. I Gala-buret har Fernando Muslera reddet holdet flere gange, og keeperen har gjort et godt stykke arbejde mellem stængerne. Muslera er en af de bedste keepere i Tyrkiet – hans ti clean sheets (samme som Besiktas og Fenerbahces keepere) taler for sig selv. Den store udfordring for Terims mandskab ligger i kampene på fremmed græs. Gala har blot hentet 17 point på udebane – mindst af de fire tophold. Hvis det 21. mesterskab skal havne på Türk Telekom Arena, må traditionsklubben ændre deres taktik på fremmed græs.

De forsvarende mestre fra Besiktas er blot ét enkelt point bag Gala. Der er ingen tvivl om, at Senol Günes' drenge har gjort et godt stykke arbejde. Efter Champions League-exitet har holdet haft fokus på den hjemlige liga. Selvom holdet flere gange har været bagud, har Günes' mandskab kæmpet til de sidste og kan sagtens gå under betegnelsen comeback-kings - Besiktas har nemlig hentet hele 54 point i de sidste 45 minutter. Lad os tage et kig på profilerne:

Günes har ikke foretaget de store ændringer, eftersom holdet vandt det tyrkiske mesterskab i forrige sæson. Günes er kendt for at skifte formation, da han har en bred trup og mange spillere at vælge mellem. Dog har 4-2-3-1-formationen vist sig at være den mest optimale. Frontspillerne Anderson Talisca og Vagner Love har været målmaskinerne for Istanbul-klubben. De har scoret henholdsvis 13 og 12 mål i denne sæson. Disse to herrer skal fortsætte denne stime, hvis holdet skal genvinde mesterskabet. En anden nøglefigur er keeperen Fabricio, der har stået bedst mellem stængerne i Tyrkiet. Den 30-årige keeper har blot lukket 24 mål ind, hvilket gør ham til Tyrkiets bedste keeper. Sammen med Muslera står Fabricio også noteret for 10 clean sheets. Ricardo Quaresma er også en nøglefigur for holdet, men den portugisiske landsholdsspiller har ikke spillet op til sit bedste. Han har dog stadig tid til at vise, hvorfor han er en god fodboldspiller. Det har været en lang sæson for Besiktas, da de også har haft travlt på den europæiske scene. Holdet vandt suverænt Gruppe G i verdens bedste klubturnering, men blev senere slået ud af Bayern München. Det kan tænkes, at truppen har mange kilometer i benene – derfor Günes måske har roteret så meget. Nu er det altså nu. Slutfasen. Er trætheden ved at nærme sig, eller kan spillerne fortsat holde det høje niveau? Tiden må vise.

Rosinen i pølseenden, Fenerbahce, ligger i øjeblikket på fjerdepladsen og forfølger Besiktas. Der er to points forskel. Fener er jokeren i dette mesterskabsspillet - et hold, der er bedre end deres nuværende placering. Dog er trænersædet begyndt at gløde på Sükrü Saracoglu Stadio, hvor Aykut Kocaman sidder. Kocaman har ikke vundet det tyrkiske mesterskab siden hans ankomst fra Konyaspor, og vinder Fener ikke mesterskabet i år, kan han være en færdig mand i Istanbul. I en klub som Fenerbahce er mesterskabet en selvfølge, og Kocaman har været en omtalt herre i de tyrkiske medier. Presset er på Kocaman. Lad os tage et kig på hans holdkort:

En af nøglespillerne er Giuliano, der har haft meget at se til i denne sæson. 13 gange har angriberen fundet frem til netmaskerne, og man kunne godt savne flere mål fra partneren Roberto Soldado, der blot står noteret for seks mål. Kocaman foretrækker at spille med to angribere, så Soldado skal til at finde frem til netmaskerne, hvis mesterskabet skal havne i Fenerbahce for 20. gang. En anden profil er kantspilleren Nabil Driar, der har spillet suverænt på midtbanen. Ikke nok med det flotte spil har han også fundet holdkammeraterne syv gange. Men vi mangler lige at nævne en mand. Hvem? Det er Volkan Demirel. Den erfarne keeper er en af de vigtigste brikker på holdet, og hans tilstedeværelse kan være altafgørende for Fenerbahces mesterskabschancer. Ikke nok med hans 10 clean sheets er han også en vigtig brik i det defensive aspekt af Feners fodboldfilosofi. Som sagt er Fenerbahce jokeren i dette mesterskabsspil, og de kan slå til. Når som helst. Hvor som helst.

Lige en lille slutbemærkning: Galatasaray har spillet en kamp mindre end de andre hold. Gala mangler at møde bundproppen Genclerbirligi. Vinder Fatih Terims mandskab denne kamp, står de med 60 point og kommer til at ligge nummer 1. Dog har Gala er meget svært program, da de mangler at møde både Istanbul Basaksehir og Besiktas.

Det er ren gyserfilm i Tyrkiet i øjeblikket, og det bliver spændende at se, hvem der bliver tyrkiske sampiyon.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Džeko: Mine bedste mål i CL Teaser: FA Cup-finale Artikel ikon TV: Mulig straf efter grinagtigt ‘dive' Artikel ikon Vanddrikkende keeper koster bizart mål Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Fra FC Roskilde - til Messi - Bytter gerne alle trofæer for VM-guld! Artikel ikon Det bedste VM-hold Artikel ikon Casillias – bedste spanske XI Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Topscorere i landsholdsfodbold Top 32: VM-Powerranking Artikel ikon Top 5: Hurtigste VM-mål Artikel ikon Liste: Schmeichel i fornemt VM-selskab Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Artikel ikon Messi mod Ronaldo Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Sådan gik det guldvinderen fire år efter Top 5: Hurtigste VM-mål Artikel ikon VM uden røde kort Artikel ikon Paolo Rossi - Skød Italien til guldet Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Santander: København er mit andet hjem Officielt: Strudal ny træner i Lyngby Artikel ikon Torsdagens engelske rygter Artikel ikon FCK på angriber-jagt Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Lionel Messi
Vidste du om ... Cristiano Ronaldo Artikel ikon Vidste du om ... Joe Cole Artikel ikon Vidste du om ... Lee Bowyer Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Umotiverede Messi Masser af straffespark til VM2018 Artikel ikon England skal satse på hjørnespark Artikel ikon Walker - højreback eller midterforsvarer Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Lyngby BK - Vendsyssel FF Optakt: Esbjerg fB - Silkeborg IF Artikel ikon Optakt: Real Madrid - Liverpool Artikel ikon Optakt: FCK - AGF Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Argentina - Kroatien Startopstillinger: Iran - Spanien Artikel ikon VM – Forventede startopstillinger 3.0 Artikel ikon Startopstillinger: Colombia - Japan Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Stort målmandsdrop i argentinsk nedtur Frankrig vinder – Peru ude Artikel ikon Kludemål af Costa redder Spanien Artikel ikon Ronaldo reddede defensive Portugal Artikel ikon Se flere