Optakt: Lok. Moskva - FC København

Af Simon Henneberg

2017-11-22
Optakt: Lok. Moskva - FC København

Danskerne topper i øjeblikket denne gruppe F, men det kan der hurtigt blive lavet om på, hvis holdet lider nederlag mod de stærke russere.

Kommentar:
Ordet ”krise” har i forbindelse med FC København været oppe at vende flere gange i løbet af sæsonen. Om det er det rette mærkat at sætte på ”Løverne,” det skal være op til den enkelte. Men faktum er, at holdet ikke præsterer særlig godt over længere perioder. Det er sket et par gange i sæsonen, at holdet har været inde i en god stime, og al snak om krise og downperiode har forstummet for en stund. Men kun for at vende tilbage igen.

Tag for eksempel den seneste gode periode, hvor man spiller 1-1 ude mod Zlín, vinder 4-0 i Telia Parken over AGF, får 1-1 ude mod hjemmestærke AC Horsens og herefter sender Zlín hjem med et 0-3-nederlag i bagagen. Her lignede det igen, at Ståle Solbakkens mandskab var på vej tilbage på rette spor. Dog kun indtil Brøndby kom på besøg og tog deres første sejr i Parken i 13 år. Herefter var der landsholdspause, men den gjorde ikke noget godt for de forsvarende danske mestre. I weekenden led man et forsmædeligt nederlag på 0-3 i Haderslev mod SønderjyskE – de lyseblås første Superliga-sejr over FCK nogensinde! Ok, den måtte jo komme på et tidspunkt, men slette tunger vil nok mene, at det ikke er tilfældigt, at det skete netop nu.

Når man befinder sig i en krise, i en bølgedal, kald det, hvad du vil, så er det bestemt ikke optimalt eller særlig betryggende, at man helst skal have et godt resultat med sig hjem fra Rusland. Og ikke bare mod hvilket som helst russisk hold, men mod topholdet. Lokomotiv Moskva ligger efter 17 spillerunder på førstepladsen foran andre (penge)stærke klubber som Zenit Sankt Petersborg, CSKA Moskva og Spartak Moskva.

Senest vandt russerne i weekenden med 1-0 ude mod Anzhi, og ellers kan det nævnes, at holdet blandt andet har vundet med 3-0 ude mod Zenit. Den slags resultater må alt andet lige indgyde respekt hos FC København-spillerne. Lokomotiv Moskva er dog ikke bedre, end at de kan tabe med 1-2 hjemme mod Sheriff Tiraspol, hvilket skete i den seneste Europa League-spillerunde. Det store spørgsmål her må være, om russerne undervurderede det moldoviske mandskab.

Situationen i gruppen er nu den, at FCK fører og har seks point. På andenpladsen kommer Sheriff, der ligeledes har seks point. Herefter kommer russerne med fem og slutteligt Zlín med to. Ergo er der med to spillerunder tilbage ingen hold, der har udspillet sin rolle.

Taber FCK denne kamp, samtidig med at Sheriff som forventet får point hjemme mod Zlín, så ryger danskerne ned på tredjepladsen. ”Løverne” kan dog sikre sig videre avancement ved at besejre Sheriff i Telia Parken i den sidste spillerunde. Ergo kan FCK helt selv afgøre, om de skal videre fra puljen, og om det skal være på en første- eller andenplads.

Karantæner og skader:
Hjemmeholdet har to tvivlsomme spillere i skikkelse af målmanden Guilherme og forsvarsspilleren Vedran Ćorluka.

FC København må fortsat undvære en række vigtige spillere: Erik Johansson, Federico Santander og Jan Greguš. Ny på skadeslisten er Youssef Toutouh.

Heldigvis for FCK har de atter Benjamin Verbič med igen, efter at han havde karantæne i weekenden mod SønderjyskE.

Forventede startopstillinger:

Lokomotiv Moskva (4-5-1): Kochenkov - Ignatiev, Mykhlayk, Kverkveliya, Rybus - Fernandes, Kolomeytsev, An. Miranchuk, Tarasov, Denisov - Al. Miranchuk

FC København (4-4-2): Olsen - Ankersen, Lüftner, Vavro, Bengtsson - Falk, Kvist, Zeca, Verbič – Pavlović, Sotiriou

Bud på kampens profil:
Manuel Fernandes er russernes Europa League-topscorer, samtidig med at han er deres næsttopscorer i ligaen. Fra sin position på den centrale midtbane ved den portugisiske spiller godt, hvor målet står henne. Og så har han desuden også et godt blik for sine medspillere. Statistikken viser fem mål og fem assists i 17 Premier League-kampe og tre mål i fire Europa League-opgør.

Bud på kampens resultat:
Vi håber her på Indkast altid, at de danske hold gør det godt i Europa og gør os alle stolte. Som tingene ser ud i FC København lige nu og med russernes styrke in mente, så har vi dog svært ved at bevare optimismen til denne kamp.

For en sjælden gangs skyld vil det ikke gøre os noget, hvis vi tager fejl, men vi tror altså på en hjemmesejr. 2-0 bliver buddet.

Formkurve:

Lok. Moskva:V-U-T-V-V
FC København:T-T-V-U-V


Seneste kampe Lok. Moskva:
2017-11-19Anzhi MakhachkalaLok. Moskva0 - 1
2017-11-05Lok. MoskvaCSKA Moskva2 - 2
2017-11-02Lok. MoskvaSheriff1 - 2
2017-10-29ZenitLok. Moskva0 - 3
2017-10-23Lok. MoskvaFC Krasnodar2 - 0


Seneste kampe FC København:
2017-11-19SønderjyskEFC København3 - 0
2017-11-05FC KøbenhavnBrøndby0 - 1
2017-11-02FC KøbenhavnZlín3 - 0
2017-10-29HorsensFC København1 - 1
2017-10-22FC KøbenhavnAGF4 - 0


Seneste interne opgør:
2017-09-14FC KøbenhavnLok. Moskva0 - 0


Kampen spilles torsdag d. 23/11 klokken 19.00 og kan følges på 6'eren. Kampens dommer er Javier Estrada fra Spanien.



Optakter
Mandag d. 20/8, kl. 20:00
Valencia - Atlético Madrid
Magasin-artikler
Allegri – og de mange legoklodser
Juventus-træneren har nok engang rystet posen i Torino. Det har han gjort ofte før, og det ender altid med, at han vinder.
I de sidste fire sæsoner har Juventus vundet ”The Double” i Italien, men nu virker det ikke længere til at være nok. Torino-klubben har hentet Champions League-historiens mest scorende og vindende spiller i form af Cristiano Ronaldo med det formål at opnå succes i Europa. Op til sæsonstarten sagde præsidenten Andrea Agnelli til klubbens egen tv-station:

- Champions League er nødt til at være vores mål i denne sæson. Det skal være Champions League, det skal være Scudetto'en, og det skal være Coppa Italia. I år er vi nødt til at sætte et mål om at vinde alt.

Men har Juventus også noget at bygge disse høje målsætninger på? Her følger Indkast.dk's bud på idealopstillingen for Juventus i den kommende sæson:



Såfremt, at det er idealopstillingen for Juventus, giver det næsten en skræmmende bænk, hvor spillere som Mandžukić, Cuadrado, Bernadeschi, Khedira, Barzagli, Benatia og De Sciglio kan komme til at sidde meget. Det sker samtidigt med, at ”Den gamle Dame” i sommerpause sagde ”Ciao” til Mattia Caldara, Rolando Mandragora, Gonzalo Higuaín, Stephan Licthsteiner, Claudio Marchisio og Gianluigi Buffon.

Så der har været voldsomme udskiftninger hos Torino-klubben, og kigger man på denne idealopstilling fra 2016/17 – så har der været grotesk store udskiftninger på bare to år.



Men det er faktisk ikke noget nyt, for kigger man yderligere to år tilbage til dengang, hvor Massimiliano Allegri tiltrådte i Juventus, var der også dengang store ændringer. Prøv blot at sammenligne ovennævnte 2016/17-idealopstilling med den fra 2014/15:



Men det er ikke kun i idealopstillingen, at Massimiliano Allegri har ændret meget – for denne har faktisk været fyldende. Den succesbelagte træner har nemlig lavet masser af udskiftninger fra kamp til kamp. Dette har været måden, hvorpå han har skabt et mesterhold, der i sommerpausen blev forstærket med selveste Cristiano Ronaldo og den tilbagevendte Leonardo Bonucci.

Kigger Juventus sig over skulderen fra stillingen fra sidste sæson, så har Napoli, Roma og Inter – sidste sæsons nummer to, tre og fire – oprustet kraftigt til denne sæson med spillere som Fabian Ruiz, Simone Verdi, Kevin Malcuit, Javier Pastore, Steven N'Zonzi, Justin Kluivert, Robin Olsen, Gregoire Defrei, Lautaro Martínez, Radja Nainggolan, Stefan de Vrij og Sime Vrsalijko.

Så Allegri skal lægge sine ”legoklodser” rigtigt på taktik-tavlen i år, hvis ikke de skal blive truet af holdene under dem. Men glem nu ikke, at i skyggen af Ronaldo er Juventus også blevet forstærket med den bundsolide midtbanespiller Emre Can og Joao Cancelo, som Juventus betalte 350 millioner kroner for hos Valencia. Ganske mange penge for en højre back. Det ligner pokaler til Juventus, men er det nok til en europæisk triumf?


Læs hele artiklen
Transferkampen: Klopp vs. Mourinho
Jürgen Klopp og Jose Mourinho er rivaler i Premier League såvel som på transfermarkedet. Her ser vi på, hvor meget de to managers har brugt på transfers i tidens løb.
- Andre klubber kan gå ud, bruge mange penge og få spillere i verdensklasse. (…) Jeg vil gøre det anderledes. Jeg ville endda gøre det anderledes, hvis jeg kunne bruge den slags penge.

Sådan sagde Liverpool-manager Jürgen Klopp i sommeren 2016, da Manchester City og Manchester United havde købt henholdsvis John Stones og Paul Pogba. John Stones kostede dengang Manchester City i omegnen af 415 millioner kroner, hvilket gjorde ham til den dyreste forsvarsspiller, der nogensinde var blevet handlet. Der er dog løbet meget vand i åen, siden den tyske manager understregede, at han ikke ville bruge mange penge, selvom han så havde dem.

Et år senere var det således Jürgen Klopp og Liverpool, som overgik Manchester City og blev ejere af den dyreste forsvarsspiller, der til dato er blevet handlet. Virgil van Dijk blev således købt i Southampton for omkring 580 millioner kroner.

Herefter gik der et år, før Jürgen Klopp og Liverpool blev ejere af den dyreste målmand, der nogensinde var blevet handlet. I det netop overståede engelske transfervindue betalte Jürgen Klopp og Liverpool omkring 465 millioner kroner for AS Romas brasilianske landsholdsmålmand, Alisson Becker. Rekorden for at have købt den dyreste målmand nogensinde blev dog overgået i samme transfervindue, da Chelsea købte Kepa Arrizabalaga i Athletic Bilbao for i underkanten af 600 millioner kroner.

Jürgen Klopps fejde med Jose Mourinho

Der er en naturlig rivalisering mellem Jürgen Klopp og Jose Mourinho, fordi de står i spidsen for hver deres topklub i Premier League. Rivaliseringen kommer også til udtryk på transferfronten, hvor de to managers fra tid til anden har langet ud efter hinanden. I forbindelse med det netop overståede var det dog Jürgen Klopp, der måtte stå på mål for det meste.

Jürgen Klopp købte fire spillere i løbet af sommerens transfervindue: Alisson Becker, Naby Keïta, Fabinho og Xherdan Shaqiri. I alt betalte Liverpool 1,35 milliard for de fire sommerforstærkninger, mens Jose Mourinho og Manchester United har brugt en hel del mindre – faktisk under halvt så meget. ”The Red Devils” købte tre spillere i løbet af sommerens transfervindue: Fred, Diogo Dalot og målmanden Lee Grant. De tre sommerforstærkninger har kostet Manchester United i overkanten af 615 millioner kroner.

- Andre klubber, som vi konkurrerer med, er rigtig stærke. Enten har de allerede fantastiske hold og trupper såsom Chelsea, Tottenham, Manchester City. Andre klubber investerer massivt som for eksempel Liverpool, der køber alt og alle.

Sådan sagde Jose Mourinho i 11. time af det engelske transfervindue. Han opfordrede samtidig ledelsen i Manchester United til at forstærke truppen, inden sæsonen blev sparket i gang, ellers ville Manchester-klubben ifølge den portugisiske manager gå en svær sæson i møde. En af disse forstærkninger var ifølge rygterne Atlético Madrids forsvarsgeneral Diego Godin, men denne transfer løb ud i sandet, inden transfervinduet smækkede i. Meget kunne derfor tyde på, at Manchester United har taget hul på en svær sæson.

Forbrug alt i alt

Jürgen Klopp overtog manager-rollen i Liverpool i oktober 2015, mens Jose Mourinho blev præsenteret som ny Manchester United-manager i maj 2016. Hvis man ser på, hvor meget de to klubber har brugt siden maj 2016, så har Liverpool ganske vist brugt mest. I den forbindelse kan man dog have in mente, at Manchester United fik både Alexis Sánchez og Zlatan Ibrahimović kvit og frit.

Liverpool har i alt brugt 3,445 milliarder kroner siden sommeren 2016. Manchester United har derimod brugt 3,285 milliarder kroner siden sommeren 2016. Liverpools forspring på 160 millioner kroner bliver dog udvisket, når man ser på, hvor meget de to klubber har tjent på transfers siden 2016. Liverpool har solgt spillere for 2,425 milliarder kroner siden sommeren 2016, mens Manchester United i samme periode har solgt spillere for knap 715 millioner kroner. Udregningen betyder, at Liverpool har haft et nettoforbrug på 1,020 milliard kroner siden sommeren 2016, mens Manchester Uniteds nettoforbrug i samme periode beløber sig til 2,570 milliard.

Kilder: Sky Sports, Transfermarkt, Mirror, Guardian og Standard.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Vinicius Jr. – med Neymar hvis Gud vil
Der er masser af mystik omkring denne unge brasilianer… bliver han den næste Neymar - eller er det mere den næste Martin Ødegaard?
Masser af 16-årige over hele verden har en drøm om at spille for Real Madrid, og det var ikke anderledes for Vinicius Jr. Men modsat mange andre teenagere, så underskrev han faktisk en drømmekontrakt med ”Konge-klubben”, da han var teenager.

Forinden havde Real Madrid misset chancen for at hente Neymar, der i stedet var taget til Barcelona fra Brasilien i en ung alder. Dette ønskede Real Madrid ikke skulle ske igen, og derfor tog de ingen chancer og underskrev tidligt en kontrakt med Vinicius Jr.

Alene denne historie gør, at han meget vel vil blive ”Den næste Neymar”, for der er tale om noget helt unikt i begge tilfælde. Allerede da Vinicius Jr. var 10 år gammel sloges agenterne om at få lov til at repræsentere ham, men på trods af alt hysteri omkring ham, virker det ikke til, at polemikken har ramt den unge sydamerikaner. Udadtil fremstår han meget jordbunden, høflig samt meget moden. Ved hans første pressemøde – og uden, at han havde spillet en eneste seniorkamp for Flamengo - sagde han:

- Jeg ved godt, at jeg stadigvæk ikke er nogen, og jeg har heller ikke bedrevet noget endnu.

Noget kom han dog til at bedrive ret hurtigt… Blot 16 år var han, da han fik debut for Flamengo, og han blev kåret til den bedste spiller til de sydamerikaske mesterskaber for U/17-hold, efter han havde lavet syv mål og var stærkt medvirkende til, at Brasilien vandt turneringen. Få måneder efter havde Real Madrid underskrevet en kontrakt med ham, hvilket kostede den spanske hovedstadsklub omkring 400 millioner kroner.


Fra tarvelig forstad til Santiago Bernabéu
Vinicius Jr. er født i starten af dette årtusindende i Sao Goncalo, som er en af de tarvelige forstæder til Rio de Janeiro. Han blev tilknyttet Flamengos ungdomsafdeling allerede, da han var fem år. Elleve år senere underskrev Real Madrid kontrakten med ham, selvom han først måtte spille for klubben næsten to år senere. Her blev han forenet med landsmændene Casemiro og Marcelo, men det var nu en anden spiller, som han glædede sig til at spille sammen med:

- Hvis gud ønsker det, så kommer Neymar og jeg til at spille sammen i Real Madrid. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at Neymar skiftede til Real Madrid. Han er mit idol, og det vil være en drøm at spille ved siden af ham, skulle Vinicius Jr. havde sat til FourFourTwo.

Noget af en omvæltning for knægten med den hårde krimielle opvækst at tale om Neymar og Real Madrid – på verdens største fodboldscene. Sammen med dette følger naturligvis også gigantiske forventninger, og det er ikke alle, der kan klare de forventninger, der følger med dette talent. Real Madrid har jo tidligere hentet stortalentet Martin Ødegaard, men han er nu udlejet til Heerenveen, hvor han end ikke starter regelmæssigt.

Udover det gigantiske pres der følger med sådant et drømmeskifte, så har Vinicius Jr. også været udsat for flere racistiske oplevelser – blandt andet to gange, hvor Flamengo har spillet imod Botafogo. Dette kommer han sikkert ikke til at opleve i Real Madrid og i Europa, da UEFA har haft solid succes med deres racisme-kampagne.


Ronaldo og mere Neymar
Da Real Madrid skulle præsentere Vinicius Jr., var den brasilianske Ronaldo med under hele seancen, hvilket gjorde, at junior virkede endnu mere benovet, men hvordan kunne knægten være andet?

Mundlarm var han dog ikke, og han slog blandt andet fast, at han var taget til Real Madrid for at vinde trofæer, men denne gang talte han ikke så meget om landsmanden og idolet Neymar. Journalisterne forsøgte ellers, for det virker så oplagt, da der er så mange sammenlignende punkter. Vidste du f.eks.

- at Neymar underskrev sin første kontrakt som 14-årig, mens Vinicius Jr. var et par år ældre, men at sidstnævntes løn var 50 % højere i den første kontrakt.

- at Neymar var over 17 år, da han debuterede som senior-spiller, mens Vinicius Jr. var tre måneder yngre.

- at Viniciur Jr. også var noget yngre end Neymar, da han lavede sit første mål i Copa Libertadores, og at Viniciur Jr. efter 1.500 minutter som professionel havde scoret flere mål end Neymar.

- at Vinicius Jr. har lavet langt flere mål end Neymar på det brasilianske U/17-landshold.

Nu skal fremtiden afgøre, om de to brasilianske fodboldtalenter kommer til at spille sammen – Vinicius Jr. mener, at det er noget, som gud må hjælpe med – vi andre håber bare!

Læs hele artiklen
Alisson – Verdens dyreste målmand
Er den brasilianske keeper Liverpools næste ”Flying Pig”?
I forbindelse med ”Merseyside-derby” i 2015 valgte BBC at interviewe tilfældige ældre folk på gaden, og spurgte dem, om de kunne huske den legendariske kamp på Goodison Park i 1967.

- Huske det? Jeg spillede i den kamp, var svaret fra Tommy Lawrence, da han blev spurgt.

”The Flying Pig”, som den legendariske Liverpool-målmand Lawrence blev kaldt, spillede en vigtig rolle på mesterholdet fra 1963/44 og 65/66, men døde desværre for kort tid siden, men gad vide hvad den tidligere målmand ville have sagt til, at Liverpool har købt Alison Ramses Becker i Roma for 600 millioner kroner.

Lawrence spillede i en tid, hvor målmændene ikke var særlig højt værdsat – sådan er det ikke længere. Men dette er også et billede på fodboldens vanvittige udvikling. En anden Liverpool-legende Ray Clemence kostede 160.000 kroner, og for blot 11 år siden slog Sunderland den britiske målmandsrekord ved at købe Craig Gordon af Hearts for 75 millioner kroner.

De 600 millioner kroner er hysterisk mange penge for en målmand, der for tre måneder siden som Roma-spiller lod Liverpool lave syv mål i de to Champions League-semifinaler, men netop denne turnering blev helt afgørende for, at den brasilianske keeper havnede i Nordengland.

For var det ikke for Loris Karius vanvittige drop i finale-nederlaget til Real Madrid, så er det ikke sikkert, at Jürgen Kloop havde ønsket at bruge så mange penge på en ny målmand, efter manageren i samme transfer-vindue havde brugt store summer på Naby Keita, Fabinho og Xherdan Shaqiri.

Ingen af de syv mål, som Liverpool scorede i de føromtalte semifinaler, var drop af Alisson, men omvendt var han heller ikke tæt på at tage nogle af afslutningerne, og han lignede i de kampe ikke verdens dyreste. På trods af det er han førstevalget på det brasilianske landshold foran Manchester Citys højtprofilerede Ederson, som har stået rigtig stærkt i Premier League. Netop Ederson blev i sommeren 2017 verdens dyreste målmand, da han skiftede fra Benfica til City, men kun for halvdelen af Alissons pris.

At verdens to dyreste målmænd skulle komme fra Brasilien, er næsten naturstridigt, da den fodboldglade nation ikke har særlig stolte traditioner på den position af banen. Ikke mange taler om målmændene fra VM-vinderne fra 1970 og 1982 – men de sidste 25 år har der været en opadgående kurve for niveauet. Claudio Taffarel var stærk i 1994, og senere nåede både Nelson Dida og Julio Cesar at vinde Champions League.


Sex-symbolet elsker at spille guitar og drikke the
Alisson er trådt ud af Taffarel, Dida og Cesars skygge. Dette er sket ved, at han de sidste par år har truet Gianluigi Buffon om pladsen som den bedste Serie A-keeper. Alisson kom til Roma i sommeren 2016 for 50 millioner kroner – altså under en tiendedel af hvad Liverpool betalte for ham. Forinden havde han fået debut på det brasilianske landshold samt vundet priser med forskellige brasilianske ungdomslandshold.

I 2017/18 spillede Alisson rigtig godt for Roma, der forinden havde set Francesco Totti og Mohamed Salah stoppe i den italienske hovedstadsklub. Netop sidstnævnte og den gamle holdkammerat Salah skulle have overtalt Alisson til at tage til Liverpool, selvom Roma endte op i den føromtalte Champions League-semifinale for første gang siden 1984. 2017/18 blev gennembrudssæsonen for Alisson, og specielt i kampene imod Atlético Madrid og Napoli viste han høj klasse, men også flere gange stor fysisk styrke – som kan blive altafgørende i Premier League for den 193 cm høje keeper. Derudover har Alisson flere gange vist, at teknikken med de brasilianske fødderne ikke fejler noget.

Privat er Alisson en meget sky person, og han tilbringer det meste af sin fritid med at spille guitar, drikke the og være sammen med sin kone, der er doktor, og deres datter. Til SportsWeek har han tidligere sagt:

- Min kone blev i Brasilien for at gøre sine studier færdige. Og hvis jeg bliver skadet, er det altså bedre at være gift med en doktor end en model.

I Brasilien har Alisson udviklet sig til at være lidt af et sex-symbol, hvilket han også kommenterede på:

- Efter en landskamp tog alle spillerne på en restaurant, hvor der var en masse kvinder, der forsøgte at komme i nærheden af os. Et par stykker af dem jagtede nærmest mig, men det fik min kone blokkeret.

Så umiddelbart skal Anfield ikke starte med at kalde Alisson for ”Flying PIG”…

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Derfor glæder Indkast sig til ny sæson
Redaktionen har samlet nogle indtryk… og stillet nogle spørgsmål.
- Leverer Niko Kovac i Bayern München?


- Vender Morten "Duncan" Rasmussen tilbage til Superligaen?


- Får vi en afgørende Thomas Delaney at se i Dortmund?


- Hvor længe kan FCK holde på Viktor Fischer?


- Kan Vejle finde sig til rette i Superligaen efter mange års fravær?


- Ny Arsenal-æra… kan Unai Emery efterfølge Arsène Wenger?


- Kan de oprustende Milano-hold true Juventus i Serie A?


- Ryan Sessognon i Premier League – bliver han i Fulham?


- Buffon i Paris. Var det nogle år for sent?


- Får Brøndby deres guld?


- Løfter Gareth Bale sit niveau, når CR7 ikke længere er i Madrid?


- Pierre-Emerick Aubameyang scorede 10 mål i 13 Premier League-kampe i sidste sæson. Kan han gøre noget, der minder om dette?


- Riyad Mahrez i Manchester City… på den offensive midtbane råder Pep Guardiola i forvejen over Bernando Silva, Kevin De Bruyne, David Silva, Leroy Sane og Raheem Sterling. Hvem bliver ”Sorte Per”?


- Everton har hentet den meget spændende Richarlison. Bliver han endnu bedre efter skiftet væk fra Watford?


- Frank Lampard som manager i Derby og Steven Gerrard i Glasgow Rangers. Har de managerpotentiale?


- Real Madrid-fansene har ventet flere år på, at Vinicius Junior kom til Madrid – hvad kan han egentligt?


- Mikkel Qvist og de lange indkast. Får Horsens' meterkaster annulleret et mål, fordi han kaster kuglen direkte i nettet?


- Gamle Ronaldo hos ”Den gamle Dame”. Kun to spillere har scoret over 30 mål i de sidste 59 Serie A-sæsoner. Ronaldo har gjort det seks ud af de otte sæsoner i Real Madrid. Kan han gøre det igen?


- Der kommer et nyt ”White Hart Lane”. Er det derfor, at Tottenham er så stille på transfermarkedet?


- Bliver det sæsonen, hvor PSG slår igennem i Champions League?


- Hvem skal Real Madrid købe som afløser for Ronaldo? Bliver det Hazard, Mbappé eller Neymar? Eller skal den nuværende trup udfylde hullet?


- Philippe Coutinho i Barcelona. Får brasilianeren Barca-fansene til at glemme Iniesta for en stund?


- Hvordan klarer den blot 22-årige Thomas Lemar sig i galehuset Atlético Madrid?


- Naby Keita har fået nr. 8 i Liverpool. Kommer han til at minde om Steven Gerrard?


- Har Alisson virkelig kvaliteterne til at være verdens dyreste målmand. Han kostede Liverpool dobbelt så meget, som Manchester City i sidste sæson betalte for Ederson, som på daværende tidspunkt var verdens dyreste målmand. Er han pengene værd?


- Er der fire mestre blandt disse seks: Bayern München, FCK, PSG, Manchester City, Juventus og Barcelona?
Læs hele lederen
Özil og Erdogan – mere end et billede
Mesut Özil er blevet genstand for hidsig debat efter landsholdsstop og beskyldninger om racisme efter et meget omtalt billede fra et hotel i London.
Kort efter VM i Rusland meddelte Mesut Özil, at han stoppede på det tyske landshold, og samtidigt kom den elegante playmaker med nogle hårde statements:

- Bernd Holzhauer (tysk politiker, red.) kaldte mig en gedeknepper og Werner Steer (teaterchef, red.) bad mig pisse hjem til Anatolien. Jeg vil slet ikke komme ind på de mange hademails, truende telefonopkald og alt det, der er skrevet på de sociale medier. Det er med et tungt hjerte og efter stor overvejelse, at jeg ikke længere vil spille for Tyskland. På grund af de seneste begivenheder har jeg en følelse af at opleve racisme og stor mangel på respekt.

Samtidigt slog Özil fast, at overstående udmeldinger ikke var et hak bedre end den tyske fan, der efter kampen mod Sverige råbte:

”Özil, pis af, din skide tyrkerso!'

Derudover skulle Arsenal-spilleren efter sit tyske exit have oplevet, at der kom flere hårde udtalelser, og det fik Özil til at slå fast:

- Jeg er immigrant, når vi taber, og tysker, når vi vinder.

For at komme dybere ned i balladen omkring Özil er der to meget afgørende elementer. For det første valgte han at mødes med den meget udskældte tyrkiske præsident Erdogan midt i dennes meget kritisable valgkamp. Dette var torskedumt af Özil og blev næsten synonymet med den historisk ringe VM-slutrunde af de regerende verdensmestre, der sluttede sidst i deres gruppe efter Sydkorea, Sverige og Mexico. Netop billedet med Erdogan rammer ned i det andet vigtige for at forstå situationen.

Fornyelig udsendte Özil sin selvbiografi, som pudsigt nok hedder ”I Skudlinjen”, og i denne beretter han åbenhjertigt om, hvordan det er at opvokse i et tyrkisk hjem i Tyskland, om hvordan han stort set kun talte tysk i de få timer, hvor det var på skemaet i skolen, og hvordan han har to hjerter: et tysk og et tyrkisk. Samlet set giver bogen og beretningen et klart billede af mislykket integration i Tyskland. Efter billedet med Erdogan har det i Tyskland fået Özil til at blive et offer for mange racistiske – og helt latterlige - kommentarer, som den Bayern München-præsident Uli Hoeness kom med:

– Mesut Özil spiller som lort. Han vandt sidst en nærkamp før VM i 2014, og han har kun strålet mod San Marino – godt han stopper på landsholdet. Der er endnu ingen, der har fået den idé at spørge til det sportslige, og nu kan han gemme sig bekvemt bag den Erdogan-historie. Det er noget svineri. Han har jo spillet elendigt i flere år.


Bedre med Michael end Mesut
Udmeldingen fra Uli Hoeness kom kort tid efter, at han har afsonet 21 måneder af en dom for skattesvindel, og efter Özil havde spillet 92 landskampe for Tyskland siden debuten i 2010. Men angriberen med de tyrkiske rødder har også mødt opbakning i forhold til sit stop på landsholdet og beskyldningerne om racisme. I den føromtalte selvbiografi fortæller Özil blandt andet om, hvordan det ville have været lettere at være fodboldspiller i Tyskland, hvis han i stedet for Mesut havde heddet Michael. Om dette har Tysklands socialdemokratiske justitsminister, Katarina Barley, skrevet på Twitter:

- Det er alarmerende, når en stor tysk fodboldspiller som Mesut Özil ikke længere føler sig ønsket i sit land og ikke føler sig respekteret af det tyske fodboldforbund på grund af racisme.

Özil var meget i tvivl om, hvorvidt han skulle vælge at spille på det tyrkiske eller det tyske landshold, men kort tid efter han havde scoret et ret afgørende mål for Tyskland imod netop Tyrkiet, kom forbundskansler Angela Merkel i omklædningsrummet og lykkeønskede en halvnøgen Özil. Efter landsholdsexiten takkede Merkel for indsatsen på landsholdet og gav opbakning til Özil - ligesom der ikke så overraskende var fra Erdogan:

- En sådan racistisk behandling af en ung mand, som har givet alt til det tyske landshold, på grund af hans religiøse overbevisning er uacceptabel ... hans erklæring er fuldstændig patriotisk, jeg kysser hans øjne.


"Imam Beckenbauer”
Nu er Erdogan jo også en stor del af denne historie, eftersom han inviterede Özil til at besøge ham på et hotelværelse i London, hvor det berømte billede blev taget, men historien har i den grad også historisk karakter.

Igennem mange år har der været et betændt forhold imellem Tyrkiet/Tyskland, og Özil er blevet brugt som en brik i dette fjendskab. I 2010 sagde Merkel, at Özil var et eksempel på, at ”Islam hører til Tyskland", og seks år senere – og langt værre – valgte det tyske parlament, Forbundsdagen, at vedtage en erklæring om at kalde fordrivelsen af armeniere, der i 1915 kostede over 1 million mennesker livet, et folkemord.

Erdogan er internationalt blevet kritiseret for sit afslappede forhold til menneskerettigheder, demokrati, ytringsfrihed samt voldsomme fængsling af enkelte erhverv i Tyrkiet. Den tyske kritik af Erdogans fremgangsmåde fik ham til at hævde:

- Forholdene i Tyrkiet er ikke anderledes, end nazisternes var.

Pudsigt nok var Erdogan i begyndelsen af 1970'erne selv en solid Istanbul-angriber med kælenavnet ”Imam Beckenbauer” efter den legendariske tysker - Franz Beckenbauer. Udover dette sammenfald står UEFA overfor at skulle afgøre, hvor EM-slutrunden 2024 skal afvikles, og igen lidt pudsigt er de to kandidater - Tyskland og Tyrkiet, hvilket falder samtidigt med, at det europæiske fodboldforbund igennem noget tid har arbejdet lidt med sloganet ”No to Racism”. Så denne sag har rigtig mange vinkler.

Men har Özil været udsat for racisme – og i givet fald – hvor meget? Viceformand i det tyske parlament for partiet ”De Grønne” Claudia Roth sagde på radiostationen Deutschlandsfunk:

- Vi oplever en hård tid i vores land med racisme, antisemitisme og sexisme i samfundet. Det største sportsforbund i verden må vise ansigt og reagere på stemningen i landet ved at tage ansvar.

Det kommer UEFA eller FIFA næppe til, hvilket skyldes, at Ergogans vanvittige reaktion efter det mislykkede kupforsøg imod præsidenten for et par år siden samt at Özil var meget hidsig i retorikken, da han kritiserede den tyske forbundspræsident – Reinhard Grindel. Men Özil har startet en europæisk debat, der blandt andet fik Romelu Lukaku til tasterne.

- Når tingene går godt på det belgiske landshold, bliver jeg beskrevet i medierne som belgiske Romelu Lukaku. Når tingene ikke går så godt, bliver jeg beskrevet som Romelu Lukaku – angriberen med rødder i Congo, skrev Lukaku på Twitter, hvor holdkammeraten Hector Bellerin også kom med en bredside:

- Det er helt urealistisk, hvor meget han har gjort for sit land, og så bliver han behandlet med så lidt respekt. Godt at du står op imod denne behandling.

Siden ankomsten til Premier League i 2013 har ingen spillere lavet flere assists eller skabt flere chancer end Özil, og trods dette har han ikke virket til at være særlig glad for England og London.

Således benytter han enhver lejlighed til at komme til Istanbul, hvor kæresten – Amine Guise – bor. Så der er tale om en tysker, der levet luksuslivet i London og som ikke vil spille på landsholdet mere efter en historisk ringe VM-slutrunde. Tredjegenerations indvandreren fra Gelsenkirchen har været udsat for racisme, efter han blev fotograferet med en præsident, der blæser på basale menneskerettigheder. Ja – historien er meget kompleks og kommer samtidig med, at sommerens politiske gyserduel i Tyskland har stået imellem kansler Merkel og hendes indenrigsminister Horst Seehofer.

Duellen har handlet om muligheden for at afvise asylansøgere ved grænsen og det gør sammen med meget mere, at der er tale om langt mere end blot et billede.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Vanvittig aktion af Rooney i MLS Teaser: Premier League er tilbage! Artikel ikon VM-abstinenser? Se alle 48 mål her Artikel ikon Džeko: Mine bedste mål i CL Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Det dyreste indkøbte PL-hold Artikel ikon Fra VM til GPS-stemme Artikel ikon Tidligere Barça-stjerne står uden klub Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Bedste Premier League-indkøb Top 10: Flest afleveringer i PL-åbning Artikel ikon Top 20: Længstsiddende PL-managere Artikel ikon Top 10: Sommerens dyreste PL-indkøb Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Özil - fra skudlinjen Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Mourinhos karriere fra 2001–2018 Chelsea-managere siden 2004 Artikel ikon Hvordan klarer PL-oprykkere sig? Artikel ikon De sidste ti VM-finaler Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon AC Milan forlænger med Cutrone Mandagens engelske rygter Artikel ikon Sports-direktør: Han skifter i morgen Artikel ikon Medie: PSG vil handle videre Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Vidste du om ... Cristiano Ronaldo Artikel ikon Vidste du om ... Joe Cole Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Mitrovic – i Fulham og Newcastle Hvem bliver topscorer? Artikel ikon Agüero jagter Rush & co. Artikel ikon Otte PL-debutanter - i målet Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Valencia - Atlético Madrid Optakt: Chelsea - Arsenal Artikel ikon Optakt: Frankrig - Kroatien Artikel ikon Optakt: Kroatien - England Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Chelsea - Arsenal Startopstillinger: Real – Atlético Artikel ikon Startopstillinger: Randers - AGF Artikel ikon Startopstillinger: Arsenal - Man. City Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Krisen ulmer i United efter nederlag Dramatisk afslutning gav FCK-point Artikel ikon Agüero hattrick i City-bombardement Artikel ikon Troldmanden Messi reddede Barcelona Artikel ikon Se flere