Den lille ”10'er” blev den største… efter en meget trist opvækst.
Efter godt 80 minutters spil af gruppekampen til VM2018 mellem Kroatien og Argentina var sydamerikanerne voldsomt pressede til at score et mål, da modstanderen Luka Modrić modtog bolden et par meter udenfor målfeltet.
Kroatien førte på daværende tidspunkt med 1-0, så Argentina havde brug for et mål. Men i stedet for Lionel Messi blev det en anden anfører på 171 cm med 10-tallet på ryggen, der drev gæk med et par modstandere, inden han flot scorede til... ikke 1-1 men 2-0. Total ydmygelse af Argentina… manden med 10-tallet var Luka Modrić.
Efterfølgende blev Modrić kåret til turneringens bedste spiller, og den 24. september 2018 vil han nok heller aldrig glemme, for her blev han kåret til ”Verdens bedste fodboldspiller”. I takketalen sendte han en særlig tak til den tidligere kroatiske landsholdsanfører Zvonimir Boban og 1998-landsholdet, der vandt VM-bronze i Frankrig. Dengang var Modrić en knægt på et dusin år. Indkast.dk har kigget nærmere på ham.
Soldater-penge startede karrieren
Modrić blev født i 1985 i Jugoslavien. Hans barndom faldt sammen med den kroatiske uafhængighedskrig, og som seks-årig blev hele familien nødt til at flygte fra hjemmet. Han boede med sin familie på et hotel, men begyndte at spille fodbold. Da hans far kom hjem fra hæren, brugte han de få penge familien havde, på at melde Luka ind i det lokale sportsakademi.
Herefter skrev han en kontrakt med Dinamo Zagreb som 17-årig i 2002. Efter en sæson med Zagrebs ungdomshold, blev han lejet ud til den bosniske klub Zrinjski Mostar. Mens han spillede her, blev han kåret til ”Årets Spiller” i ligaen - alder kun 18 år. Ligaen er kendt for at være hård og fysisk, og det var her hans alsidige spillestil, begyndte at udvikle sig.
Året efter blev han igen lånt ud. Denne gang til Inter Zapresic i Kroatien. Han hjalp dem til en andenplads i ligaen, og til en billet til UEFA Cup-kvalifikation. Han blev derudover kåret til ”Årets Unge Fodboldhåb”, og så var det slut med at blive lånt ud.
28 point ned til nr. 2
I 2005 vendte han tilbage til Dinamo Zagreb, og hans indflydelse her er ikke til at tage fejl af. Han spillede 112 kampe mellem 2005 og 2008, og alle tre år vandt holdet den kroatiske liga samt to pokalturneringer. I 2008 vandt de endda med 28 point ned til nummer to!
Modric hjalp desuden holdet til at spille sig i gruppespillet i UEFA-cuppen i 2007, hvor de dog ikke kom videre fra. I hans sidste hjemmekamp for Dinamo Zagreb modtog han stående bifald, og fansene holdt bannere med støttende meddelelser.
2008 var året hvor en af hans drømme kom til virkelighed, nemlig at komme til at spille i Premier League. Tottenham havde sprængt transferbudgettet for at få råd til den lille kroat. Omkring 150 millioner danske kroner kostede han for Juande Ramos, men han brugte Modrić noget overraskende på den defensiv midtbane, og fik derfor ikke det optimale ud af ham. Med Harry Redknapps ankomst blev Modrić rykket længere frem og spillede på sin mere vante offensive midtbaneplads.
Sæsonen efter, altså i 2009-10, lykkedes det "Spurs" at spille sig til en fjerdeplads i Premier League, og derved sikre sig adgang til kvalifikationen til Champions League. Holdet begyndte at blive bygget op omkring Modrić, og det gav resultater. På trods af at han sad ude i fire måneder med et brækket ben var hans indflydelse enorm. Tottenham gav ham en ny seksårig kontrakt i slutningen af sæsonen.
I 2010-2011 sæsonen skulle han for første gang spille Champions League. Selvom Gareth Bale stjal meget af rampelyset, vil man vide, at Modrić havde en finger med i spillet ved størstedelen af Tottenhams chancer. Det lykkedes Tottenham at spille sig helt til ottendedelsfinalen, hvor de dog måtte se sig slået af et stærkt Real Madrid-hold.
Masser af pokaler i Real Madrid
Kort tid efter skiftede Modrić til netop Real Madrid for godt 300 millioner kroner. Trods den store indkøbssum fik Modrić i begyndelsen ikke meget spilletid, da den centrale midtbane for ”Konge-klubben” blev varetaget af Xabi Alonso, Sami Khedira og Mesut Özil.
Sidenhen har Modrić dog ikke kigget sig tilbage, og han har vundet en plads i Real Madrids startopstilling samt et hav af trofæer. Blandt andet fire Champions League-pokaler af de sidste fem. Perioden i Real Madrid har ellers været præget af mange trænere blandt andet Jose Mourinho, Carlo Ancelotti, Rafael Benitez og Zinedine Zidane.
Store personligheder som har det tilfælles, at de alle var begejstrede for deres kroatiske midtbanespiller, og da James Rodríguez smuttede til Bayern München, fik Modrić den flotte hvide trøje med ”10-tallet” på ryggen. Samme nummer som Modrić havde på – da han på argentinsk maner scorede til 2-0… foran Lionel Messi, og som sikkert var stærkt medvirkende til at han blev Luka Modrić – Verdens bedste…
Læs hele artiklen
”Den fortabte søn” er vendt hjem – til Aalborg. Det virker til, at han jagter glæden ved fodbold igen, og den skal nok komme på Hornevej. Sådan virkede det i hvert fald, da Indkast.dk mødte AaB's nye nr. 10.
Blot 16 år og 174 dage var Lucas Andersen, da han i starten af marts 2011 fik debut på AaB's Superligahold. Han blev dermed den yngste spiller nogensinde til at optræde for det nordjyske fodboldflagskib, og den daværende sportsdirektør Lynge Jakobsen omtalte ham straks i positive vendinger. Den folkekære sportsdirektør kaldte ham blandt andet for ”det største salgsobjekt siden Jesper Grønkjær”.
Lucas Andersen blev også – blot lidt mere end et år senere – solgt til Ajax i sommeren 2012, hvor han stødte til en klub med en flok andre danskere. Den 185 cm høje nordjyde bliver også lidt stolt og løfter skuldrene lidt, når han skal huske tilbage på tiden i Amsterdam.
- Da jeg tager til Ajax, er jeg lige blevet 18 år, men jeg træner med førsteholdet. Jeg spiller dog mest kampene på Jong Ajax. I den efterfølgende sæson bliver det til mere spilletid for førsteholdet, og jeg bliver blandt andet indskiftet en del gange, mens jeg den tredje sæson stortset starter inde i hver kamp. Det var virkelig en lærerig periode og helt fantastisk udviklingsmæssigt. Mit nuværende niveau skyldes i høj grad alt det, jeg lærte i Ajax.
- Men desværre får jeg en sygdomsperiode, og i en klub som Ajax så kan man meget let miste sin plads, hvis man er ude af holdet i en periode, og det skete for mig. Derudover havde klubben vundet mesterskabet flere år i træk inden denne sæson, men det gjorde vi ikke i denne. Jeg havde lige forlænget min kontrakt, men PSV blev mestre og sammenlagt kommer jeg ”lidt ud i kulden”. På det tidspunkt ville jeg gerne spille en masse kampe og det kunne de ikke love, så jeg tog på udlån.
Den danske offensive midtbanespiller tog til WillemII, hvor han stortset spillede alle sæsonens kampe, og hans mål var blandt andet meget afgørende for, at klubben ikke rykkede ud.
- Jeg havde en meget vigtig rolle på holdet, og jeg laver blandt andet to hattrick, som er meget afgørende for, at vi ikke rykkede ud. Jeg var glad og fungerede godt på holdet og var meget tilfreds, efter jeg endte med at lave ti mål og seks assists. WillemII er ikke en storklub, og de ville rigtig gerne, at jeg blev i klubben, men træneren røg til Heerenveen, og der skete en masse i klubben. Jeg viste under mit ophold, at jeg havde niveauet til noget større, så jeg ville gerne videre og præstere i en større klub.
Skidt klubhop til Grasshopper
I sommeren 2016 blev knægten, der startede fodboldopdragelsen i Aalborg Freja, solgt til Zürich-klubben Grasshopper, men ”hoppet” til dem blev aldrig helt godt. Den danske kantspiller startede stortset næsten i alle deres kampe, men ansigtsudtrykket på Lucas Andersen ændrer sig, når snakken falder på tiden i Schweiz.
- Grasshopper var et spændende projekt, som der var gigantiske forventninger til. Jeg fik ikke helt indfriet de forventninger, der var til mig, og klubben indfriede heller ikke dem, som jeg havde til den. Det blev sgu lidt… noget rod. Jeg fik lyst til at komme væk, efter jeg havde mistet spilleglæden.
- Jeg vågnede op en dag og havde ikke længere samme lyst til at komme på træningsbanen, så jeg mistede vel glæden ved fodbold, og det ender med at være årsagen til, jeg gerne ville væk. Det virker også til, at klubben gerne ville af med mig, for denne sæson og sommerens træninger viste, at klubben ikke længere ønskede at bruge mig så meget som i de første to sæsoner. Jeg synes simpelthen, at mine rivaler får rigtig, rigtig mange chancer, og jeg kommer slet ikke ind. Jeg tænker ofte: ”hvad fanden foregår der”. Selvom jeg flere gange bliver indskiftet og gør det godt, så starter jeg ude i næste kamp. Jeg har ikke ondt at sige om træneren, men han roste mig ekstremt meget, men jeg spillede bare ikke. Så lysten gik nedad, og jeg begyndte ikke at kunne kende mig selv på banen. Jeg orkede ikke at lave flere klubhop og havde et stort behov for at finde mig selv igen, og det vidste jeg, at jeg kunne i AaB.
En ung mand vender hjem
Grasshopper ejer stadigvæk Lucas Andersen, men meget tyder på, at AaB udløser den købsaftale, som de har med schweizerne efter den etårige lejeaftale, som de har indgået med ”den fortabte søn”. Så efter seks år i udlandet er den unge mand, der lige er fyldt 24 år, vendt tilbage til Limfjordens vande.
Returen til det nordjyske er blevet mødt med stor begejstring, og man kunne næsten mærke på den ellers altid så velovervejede sportsdirektør Allan Gaarde, at noget stort var i støbeskeen, da nordjyderne solgte VM-deltageren Edison Flores og den hårdtarbejdende angriber Jannik Pohl. På det tidspunkt vidste Gaarde godt, at de et par dage senere kunne præsentere Lucas Andersen, og det er også en signing, som træner Morten Wieghorst virker glad for, da Indkast.dk møder ham:
- Lucas er godt nok en god spiller, der kan bruges på mange forskellige positioner. Han er teknisk stærk, og han kan forhåbentlig være med at sætte vores spil op, for selvom han ikke er ret gammel, har han masser af rutine. Han har ofte en vision, som kan løfte holdet, fordi han er så god til at spille i de mellemrum, der er på modstanderens hold. Han har ofte en meget afgørende fod med i målene, men han laver også de 7-8 mål i løbet af sæsonen, som kan blive meget afgørende.
Første mål for anden gang i AaB-trøjen kom i storsejren over Hobro, og efterfølgende løb Lucas Andersen straks ud til de mange udebanefans i lokalopgøret. Det lignede kærlighed ved første blik, for AaB-fansene havde ikke glemt klubbens yngste spiller nogensinde – ligesom han er den yngste danske landsholdspiller nogensinde – men han er også bare en glad dreng, der forlod Aalborg tidligt og kom tilbage for at finde glæde ved fodbold igen. En glæde som han tidligere har vist, da han var bolddreng til AaB's kampe - blandt andet foran mægtige Manchester United.
- Jeg er bolddreng i kampen mellem Manchester United og AaB i Champions League. På daværende tidspunkt spillede jeg på AaB's U/15-hold, men var også bolddreng en gang imellem på stadion. Jeg smuglede min telefon med ind til kampen for at se, om jeg kan tage nogle billede af Ronaldo. Jeg var helt begejstret for at møde ham, men det blev endnu mere fantastik to år senere, for da er det mig, der får lov at spille på banen, beretter nordjyden, inden han med et stort smil slår fast:
- Jeg er på vej imod min bedste fodboldalder, og den skal kickstartes her i Aalborg…
Læs hele artiklen
