100 Arsenal-mål for Giroud – Se dem her

Af Jonas Kollerup

2017-09-28

Franske Olivier Giroud nåede her til aften et skarpt hjørne iført Arsenal-trøjen.

Olivier Giroud har været udskældt for at være doven, uskarp og uegnet til pladsen som engelske Arsenals spydspids. Her til aften lykkedes det den udskældte franskmand, Olivier Giroud, at runde et skarpt hjørne, da han blev den 19. spiller til at score 100 mål for "The Gunners".

Målet faldt i sejren over hviderussiske BATE i Europa League, hvor Giroud scorede til 4-1. For Arsenal-fans vil det være relevant at vide, at Olivier Giroud nåede 100 mål på 233 kampe, hvilket er én kamp mindre en hvad det tog for Robin van Persie, da han spillede i Arsenal.

All 100 of @_OlivierGiroud_'s goals for Arsenal in 140 seconds #AFC pic.twitter.com/mn8bf3bllF
Dan Critchlow (@afcDW) 28. september 2017

Hvis du er i tvivl om, hvor de forudgående 18 100-måls-spillere er, kan du se det på billedet her:

Congratulations @_OlivierGiroud_ - we're all so proud of you #100livier pic.twitter.com/s9VS4n9bQu
Arsenal FC (@Arsenal) 28. september 2017

Fodboldens største rivaler

Superclasico

Hadets kamp i Istanbul

Flamengo vs. Fluminense eller Fla-Flu

Magasin-artikler

Superclasico

Indkast.dk kigger nærmere på ”Verdens største fodboldkamp”…

Inden det første opgør i Libertadores-finalen 2018 blev de to modstandere enige om noget underligt… De to hold ønskede, at når de to kampe skulle spilles, var det uden udebanetilskuere. Altså kun hjemmeholdets tilskuere til afslutningen på turneringen, der svarer til Champions League. Årsagen til, at holdene blev enige om, at kampene skulle spilles uden modstandernes tilskuere, var ligetil – kampen stod nemlig imellem Boca Juniors og River Plate...

Opgøret imellem de to Buenos Aires-klubber er blevet omdøbt til ”Superclasico”, og den er mange gange blevet kåret til den mest forhadte fodboldkamp i verden, hvilket ikke siger så lidt. For pak bare Olympiaskos vs. Panathinakos, Dortmund vs. Schalke, Milan vs. Inter, Celtic vs. Rangers, Flamengo vs. Fluminese eller Barcelona vs. Real Madrid væk – det argentinske opgør er størst… og smid deroveni, at de i 2018 spillede om det eftertragtede Libertadores-trofæ, så er der tale om et opgør uden nogen sammenligning.

Aldrig før i turneringens 58-årige har de to rivaler mødt hinanden i finalen, så kampen er et opgør om langt mere end fodbold. Kampene vil lægge gaderne øde i Buenos Aires jah… faktisk i hele Argentina og endda i store dele af Sydamerika. Hele 2.000 forskellige medier har forsøgt at komme ind til kampene, selvom der end ikke er plads til en tiendedel.

Los Milonrois faldt sammen
Pudsigt nok blev begge klubber skabt af italienske immigranter, men ellers har de ikke ret meget tilfælles. For tidligt i klubhistorien flyttede River Plate til et langt mere økonomisk attraktivt område af storbyen, og derfor har de fået øgenavnet ”Los Milonrios” – millionærene...

River Plate har også det største stadion – El Monumental – der har plads til 25.000 mere end på Boca Juniors La Bomboenra, hvor der ”kun” kan være 50.000. Men River har været helt nede ved vende.

I sommeren 2011 rykkede de ud af den bedste argentinske fodboldrække for første gang i 110 år. Dette frembragte voldsomme reaktioner, hvor blandt andet 25 betjente blev hårdt såret. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at River Plate-fansene er en helt anden støbning end mange andre, og at klubben har stolte og mange traditioner. Som da de i 1950'erne havde 13 mand udtaget til det argentinske landshold – altså deres udskiftningsspillere var bedre end resten.

Gallardo blev til ”El Muneco”
I forhold til den meget berømte nedrykning skulle klubbens præsident have beskyttelse af flere livvagter i døgndrift i de efterfølgende år, selvom der i 2013 startede voldsomme ændringer i klubben. Rodolfo D'Onofrio blev valgt til præsident og store dele af den sportslige sektor blev uddelt til klublegenderne – Enzo Francesoli og Norberto Alonso. Derudover blev Marcelo Gallardo udnævnt til træner, og sidenhen er han blevet kaldet ”Rivers Pep Guardiola”.

Derudover fik Gallardo øgenavnet ”El Muneco”, der kan oversættes med klubbens kransekagefigur, da han blandt andet har levet hele livet i River Plate. Han voksede op på klubbens akademi, var med i alle sejrene i 90'erne og udviklede sig meget som træner blandt andet lidt i samme stil med sin tidligere holdkammerater og nuværende Atlético Madrid-træner Diego Simeone.

På bare fire år gik River fra nedrykning til at blive sydamerikanske mestre, og de efterfølgende fem sæsoner vandt de flere trofæer, end de havde gjort tyve år forinden. Så revolutionen af klubben, som Marcelo Gallardo havde lavet, hjalp. Der blev indført tre g'er – ganar, gustar og golear, som kan oversættes med sejr, glæde og lave mange mål.

Dette har bragt dem fra nedrykning til finalen imod Boca Juniors, men ikke uden ballade, som da Superclasico-opgøret blev afbrudt, da Boca-fansene smed peberspray på River Plate-spillerne. Efterfølgende var flere af spillerne i lange behandlinger, og Boca blev taberdømt.

En kamp man skal opleve, inden man dør…
I forhold til trofæer har River Plate også et lille overtag, da de har vundet 36 argentinske mesterskaber, hvilket er tre mere end Boca Juniors. Tre gange tidligere har de to hold mødt hinanden i Libertadores, men altså aldrig i finalen. Omkring årtusindeskiftet slog Boca rivalerne i kvartfinalen, hvilket også gentog sig fire år senere efter straffesparkskonkurrence. I 2015 mødte holdene hinanden i gruppespillet.

I den nuværende trup har Boca Juniors flere argentinske spillere med fortid i Europa som Fernando Gago, Carlos Tévez og Mauro Zarata – men det er langt fra de eneste store fodboldnavne, der har været i klubben. Diego Maradona og Riquelme har fået store dele af deres fodboldopdragelse hos Boca Juniors, som af mange betragtes som ”arbejderklubben” i den argentinske storby overfor de mere velhavende - fra River Plate.

Boca-fansene bliver kaldt for ”Los Xeneizes”, da klubben blev skabt af immigranter fra Genoa, og de har et rygte om at være lidt mere vilde og helhjertede end River Plate-fansene. Der findes også flest Boca-fans… blandt andet den kendte Mary Esher Duffau, som der tidligere har været lavet en film om, og da den 74-årige dame døde i 2008, var der et minuts stilhed inden deres kamp imod Cruzeiro. Filmen om Mary Esher Duffau handlede om hendes hårde liv blandt andet som Boca-fan. Gad vide, hvordan hun ville have oplevet Superclasico 2018?

Tidligere har den engelske avis The Observer slået fast, at det at se kampen imellem Boca og River var nr. 1 på listen over 50 sportskampe, som man skal opleve, inden man dør…

Læs hele artiklen

Hadets kamp i Istanbul

Indkast.dk har kigget nærmere på et af de mest forhadte opgør i fodboldverdenen. Kampen har næsten en tradition for vold, provokationer og masser ballade – både på og udenfor banen.

Fredag aften blev der spillet en af de mest vanvittige fodboldkampe i verden imellem rivalerne – Galatasaray og Fenerhahce. Tidligere har de to tyrkiske klubber spillet nogle meget dramatiske opgør – versionen i efteråret 2018 var ingen undtagelse.

Kort efter kampen uddelte dommer Firat Aydinus tre røde kort efter gigantisk ballade efter opgøret, som sluttede 2-2. Lige efter kampen var fløjtet af, startede der en voldsom ballade, og over 30 spillere og trænere deltog i tumulten på banen. Se noget af den her:

Jailson: Simmmmiiiiiiiiiiiiittttttttt pic.twitter.com/r9Be4PPP9S
ben ne izledim az önce (@benneizledim) 2. november 2018

Galatasarays Badou Ndiaye og Fenerbahce-spillerne Jailson og Roberto Soldado fik et rødt kort og står til lange karantæner, men det var langt fra eneste gang, at Istanbul-derbyet har været dramatisk.

Kort efter årtusindeskiftet vandt Fenerbahce med hele 6-0 over Galatasaray, selvom holdets store profil – argentinske Arial Ortega – var blevet udvist, og i underlal fik Fenerbahce lavet tre mål. Kort tid efter spillede holdene 2-2 på Galatasarays hjemmebane i en kamp, hvor var 71.334 tilskuere til kampen, hvilket stadigvæk er tilskuerrekord i tyrkisk fodbold. Værste opgør var dog i 1934, hvor kampen blev afbrudt, efter der havde været et voldsomt slagsmål imellem spillerne. Siden det opgør har der været et gigantisk had imellem klubberne.

Flaget i midtercirklen
Fredagens kamp var møde nr. 388 imellem de to rivaler, som ”Fener” har vundet flest af… hele 146 gange, mens Galatasaray har vundet 123 kampe. Det er faktisk lidt underligt, da Galatasaray af mange bliver betragtet som den største klub. Det er de også, hvis man kigger i den nuværende stilling i tyrkisk fodbold.

Galatasaray blev grundlagt i 1905 af studenter, og det belærte har i nogle perioder været hæftet ved ”Gala”, mens Fenerbahce ofte bliver drillet med deres tilknytning til det asiatiske Tyrkiet. En ting har de to klubberne dog til fælles… de vinder ofte det tyrkiske mesterskab. Den tyrkiske Super Lig har kun haft fem forskellige vindere, som er fordelt således:

Galatasaray: 21
Fenerbahce: 19
Besiktas: 15
Trabzonspor: 6
Bursaspor: 1

Udover flest mesterskaber så har Galatasaray også vundet en europæisk titel, da de vandt UEFA-cuppen i år 2000 – i København over Arsenal.

Fire år før den triumf kom der en af de mere bizarre hændelser i hadet imellem de to klubber, da Galatasaray-træner Graeme Souness løb ind på Fenerbahces hjemmebane – Sukru Saracoglu – og plantede et Galatasaray-flag i midtercirklen.

Skottens provokation skabte voldsom ballade blandt tilskuerne og delte befolkningen i Istanbul. Enten var Souness en helt eller en ærkerival. Præcis samme følelse som mange havde efter fredagens opgør på Türk Telekom Stadium…

Læs hele artiklen

Se alle magasin-artikler her

Profiler

Wayne Rooney – Goodbye Wembley

”Roospect” kan være overskriften efter ”Three Lions-legenden” Wayne Rooney stoppede efter 120 kampe på det engelske landshold.

Den 24. oktober 1985 – altså for lidt over 33 år siden – blev der i Liverpool-bydelen Croteth født en lille dreng, som sidenhen skulle vise sig at blive en international fodboldspiller, som alle drengene drømte om i disse fattige gader, men kun ganske få opnår. Det har Wayne Mark Rooney gjort, og den engelske angriber har været meget igennem i det relative korte liv – for at opnå denne succes.

Rooney blev kendt i hele England, da han i en alder af blot 16 år scorede et fantastisk sejrsmål for Everton mod Arsenal. Den unge vidunderdreng var dengang den yngste spiller, som havde scoret i Premier League. Rekorden blev senere slået, men ingen i England var i det øjeblik et sekund i tvivl om, at den unge knægt ville gå en stor fremtid i møde.

Den daværende Everton-spiller fortsatte sin unikke udvikling, og den unge angriber vandt blandt andet BBC's pris som årets yngste sportspersonlighed. Kort tid efter blev Evertons guldfugl hentet af Manchester United foran snuden på Newcastle United. En dengang 18-årig Rooney blev hentet for et rekordbeløb, som lød på 300 mio. kroner.

Selvom det var et vanvittigt beløb for en så ung spiller, så betalte manden af irsk afstamning tilbage med flotte præstationer i Manchester United-trøjen. Debutsæsonen for Manchester United var mere end godkendt. I sin debutkamp lavede det unge stjernefrø hattrick og lagde op til et mål mod Fenerbahçe i Champions League. Den kompetente angriber scorede 17 mål i 43 optrædener i sin første sæson og blev kåret til årets yngste spiller i Premier League.

Overskrifter om rødt kort, lukrativ kontrakt, ludere og hårtransplantation
Rooney har næsten vundet alt, hvad der er værd at vinde på klubplan. Blandt andet har han vundet Premier League fem gange, Champions League, verdensmesterskaberne for klubhold, Carling Cuppen og Community Shield. Derudover vil han i United blive husket for et unikt saksesparksmål imod rivalerne fra City og for at slå Sir Bobby Charltons målrekord, men der har også været skyggesider...

Den iltre englænder blev blandt andet udvist i VM-kvartfinalen mod Portugal efter stemplingen på Ricardo Carvalho. Den daværende portugisiske klubkammerat, Cristiano Ronaldo, var stærkt medvirkende til at påvirke dommeren efter hændelsen, men begge spillere var på talefod igen efter VM. Disse to spillere var nemlig sidenhen arkitekterne bag Manchester Uniteds tre efterfølgende mesterskaber, men efter Ronaldos skifte til Real Madrid har Rooney – og Manchester United ikke helt været på samme niveau – og angriberen har været i overskrifterne af alt for mange andre grunde.

Engelske medier opdagede, at Rooney var sin kone utro med en luder og efterfølgende ønskede den 1,78 m høje englænder at forlade Old Trafford pga. manglende ambitioner og indkøb. Sidstnævnte gjorde, at han endte med at underskrive en lukrativ femårig aftale med United, som gjorde ham til Premier Leagues daværende næstbedst betalte spiller - kun overgået af Manchester Citys midtbanespiller Yaya Touré.

Historier som disse har de engelske aviser elsket, og Rooney har til tider været jagtet bytte for sladderaviserne, som da de gik meget op i, at han havde fået lavet en hårtransplantation, da han ellers ikke ville have meget hår på toppen – hvilket ikke passede til de store reklame-aftaler.

Bedre end Shearer og Henry
Præstationerne på banen har de senere år heller ikke gjort det lettere for Rooneys markedsføringsafdeling, men han har også spillet mange forskellige positioner, hvilket eksempelvis har påvirket antallet af mål, som Rooney har lavet. I United gik antallet af mål fra at lave 17 til 12 og 8 til 5 mål og hans scoringsprocenter faldt fra 21 til 12 % og 144 minutter pr. mål til 308.

Omvendt så viste statistikkerne da Rooney blev 30 år, at ingen tidligere havde lavet flere mål i Premier Leagues historie end Rooney indtil de var blevet 30 år – hverken Alan Shearer eller Thierry Henry. Derudover slog Rooney som tidligere nævnt Sir Bobby Charltons rekord, da han blev den mest scorende spiller på det engelske landshold – men ikke nok med det. Han slog jo også Charltons klubrekord på 250 United-mål. At opnå 250 kampe for United er en stor bedrift, men at lave 250 mål står nærmest ikke til at slå.

I 2010 var Rooney millimeter fra at skifte til rivalerne fra City, hvilket mange af Manchester Uniteds største fans aldrig tilgav ham, så var det lettere for dem at acceptere, at angriberen skiftede til Everton. Ikke mindst fordi Rooney på det tidspunkt havde spillet sig ud af Jose Mourinhos idealopstilling på Old Trafford, hvorved valget på Everton måske ikke er så underligt.

Everton-pyjamas som kaptajn for Manchester United
Ved præsentationen i Everton overraskende Rooney nemlig den engelske presse, da han hudløst ærligt fortalte om sin livslange kærlighed for Everton og blandt andet om, hvordan han som Manchester United-anfører havde sovet i en Everton-pyjamas. Rooney valgte sin nye klub med hjertet og afviste dermed de gigantiske løntilbud, der skulle have været fra flere kinesiske klubber efter de 13 år i Manchester United. Første gang Rooney var i Everton blev det til 17 mål i 77 kampe, og efter et af disse mål viste han i jubelscenen den legendariske undertrøje med skriften ”Once a blue – always a blue”.

Evertons bestyrelsesformand Bill Kenwright var vild med ideen om at hente Rooney tilbage til klubben og fik ifølge bulletinerne også overtalt den daværende manager - Ronald Koeman. 31 kampe og 10 mål senere var Rooney i MLS-klubben D.C. United, hvor han fra starten imponerede meget, men Rooney vil blive husket for de 599 United-kampe, og for at vende tilbage til Everton, for klubhjertet har aldrig fejler ikke noget. Rooneys søn – Kai – og hans far er gigantiske Everton-fans, for jah… ”Once a blue – always a blue”…

Samme Kai var – sammen med brødrene Klay, Cass, Kit, FA-formanden Greg Clarke og Harry Kane - også med på banen efter venskabskampen mod USA. Den engelske landstræner Gareth Southgate havde givet Rooney en sidste landskamp, og en meget påvirket og følelsesladet Rooney fik sagt:

- Det var stort at være tilbage på Wembley foran hjemmebanetilskuerne, som gav mig en unik modtagelse. Det er meget stort øjeblik, som jeg vil huske og nyde. Først og fremmest har det været dejligt at være sammen med de andre spillere i de seneste dage, men denne aften har været dejlig. Det var en god måde at afslutte min landsholdskarriere på. Jeg synes, gutterne spillede fantastisk. Desværre fik jeg ikke selv scoret, men det her er alligevel noget, jeg vil huske i lang tid.

15 år og ni måneder forinden havde Rooney spillet sin første landskamp for ”Three Lions”, som han havde været talisman for i ti år. En rigtig holdspiller stoppede og han fik den store ære, som han havde fortjent, så han kunne viske…. Goodbye Wembley!

Læs hele artiklen

Jacob Bruun-Larsen - fremtidens mand

Efter et lejeophold i Stuttgart uden meget spilletid, var der mange der tvivlede på Jacob Bruun-Larsens fremtid i Dortmund. Den unge dansker har dog lukket munden på kritikerne denne sæson.

I en alder af blot 16 år skiftede Jacob Bruun-Larsen fra Lyngby til Dortmund. Kantspilleren blev i sin tid regnet som et stort talent, og i Dortmund har man altid regnet med, at den unge dansker ville slå igennem på klubbens førstehold.

På Dortmunds ungdomshold gik det da også strygende efter ankomsten, hvor Bruun-Larsen bombede mål ind for klubbens U19-hold. Dog blev det ikke til mange minutter for Dortmunds Bundesliga-mandskab, hvorfor Bruun-Larsen i januar 2018 blev udlejet til Stuttgart, hvor man satsede på, at danskeren kunne få spilletid og værdifuld erfaring med sig.

Den halve sæson i Stuttgart blev ikke som man havde kunnet håbe, og det kun blev til fire optrædener og én startplads i den bedste tyske række. I mellemtiden ansatte Dortmund Lucien Favre som deres nye træner, og det blev vendepunktet for Bruun-Larsen. Favre er kendt for at give unge spillere chancen, og Bruun Larsen er sammen med bl.a. Jadon Sancho en af de unge spillere, som træneren har givet chancen i år.

Her har den 20-årige dansker formået at gribe chancen, da han har scoret og lagt op til mål i både Bundesligaen og Champions League. Bruun-Larsen ser ud til at have en lys fremtid foran sig, hvis han formår at holde sig indenfor varmen i Dortmund, som lige nu ligger nummer et i den bedste tyske række.

Bundesliga.com har i øvrigt sammenlignet Bruun-Larsen med ingen ringere end Marco Reus, da begge spillere er gode med bolden, har fart, målnæse og er effektive all-round-spillere. Om Jacob Bruun-Larsen bliver lige så god som Reus vil tiden vise, men banen er hvert fald kridtet op for den unge dansker.

Læs hele artiklen

Se alle profil-artikler her

Ledere

Ilden José og isen Pep mødes – igen

Fodboldens svar på John McEnroe og Bjørn Borg står overfor hinanden i en mesterskabsafgørende kamp i Manchester. Indkast.dk har gravet ned i deres historik, som er ganske underholdende.

Lørdag den 10. september 2016 blev et skelsættende tidspunkt i international fodbold, for nok et kapitel blev skrevet til had/kærlighedsforholdet imellem Jose Mourinho og Pep Guardiola. Her stod de to tidligere venner overfor hinanden, som træner for hver sin Manchester-klub.

Tyve år forinden var de begge i Barcelona som assistent-træner og midtbanestyrmand. Denne periode betragtes som en af klubbens bedste, og der var stærke bånd i et solidt venskab, men sidenhen er der løbet meget vand igennem åen.

Mourinho-tiden med store armbevægelser i Real Madrid overfor den meget kontrollerede og mere rolige Guardiola i Barcelona viste al andet end næstekærlighed. Mourinho har tidligere haft for vane at køre et grimt, men underholdende medie-stunt, mens Guardiola har kæmpet voldsomt med ikke at lade sig rive med - på de mange provokationer fra Mourinho, som fx i august 2013 hvor den daværende Chelsea-manager sagde følgende efter UEFA's Super Cup:

- Hver gang jeg spiller imod Pep, ender vi med at være 10 mand på banen. Er det en regel, som UEFA har lavet?

Tilbage i april 2011 slog Mourinho fast, at Guardiola blot havde vundet et Champions League-trofæ og understregede, at det skete efter, hvad han selv kaldte ”Skandalen på Stamford Bridge”, hvor Pepe blev udvist. Samtidig mente portugiseren, at den spanske træner – igen – havde fået dommerhjælp, og at Guardiola endda havde kritiseret dommeren for de korrekte beslutninger, som han havde truffet.

Til dette svarede den daværende Barcelona-træner, at Mourinho var bossen i presserummet på Bernabéu, og fortsatte det sådan, ville det ændre deres venskab, som ville udvikle sig til blot et bekendtskab.

McEnroe vs. Borg
Udefra set virker det til, at venskabet er slut imellem de to store forskelligheder, som kan sammenlignes med John McEnroe og Bjørn Borg. Imellem 1978 og 1981 mødtes de to tennislegender 14 gange, men det var mere end blot tenniskampe. Det var et opgør imellem to vidt forskellige mennesketyper – som dengang blev beskrevet som ”Ild og Is”. I nutidens fodboldopgør er Mourinho ilden, mens Guardiola er isen.

Den internationalt anerkendte fodboldjournalist Sid Lowe har i sin bog om rivaliseringen imellem Barcelona og Real Madrid beskrevet opgøret imellem de to trænere. Heri hævder den veloplyste Lowe, at Mourinho indså, at hans største chance for at slå Barcelona var ved at komme ind under huden på Guardiola samt skabe en krig imellem dem – hvor alle våben var tilladt. En krig mellem to typer trænere, men også mellem to forskellige klubber, hvor Barcelona var den talentskabende og Real Madrid den dyrtindkøbene.

Denne ”krig” kulminerede i august 2011, hvor Mourinho prikkede Guardiola-assistenten Tito Vilanova i øjet, efter Marcelo havde sparket den daværende Barcelona-spiller Cesc Fàbregas midt over lige foran udskiftningsbænkene. Dette skete i en periode, hvor Barça var sportslige overlegne i forhold til ”Konge-klubben”, og hvor Mourinho var desperat for at gøre alt for at slå Barcelonas flotte spil i stykker.

Efterfølgende vandt Barcelona med 6-2 på Bernabéu, hvilket nok engang frembragte en hård kommentar fra Mourinho, da han mente, at Guardiola måske ”en dag” ville vinde det spanske mesterskab på ærlig vis. Samtidigt slog Mourinho fast, at han mindede meget om Guardiola, hvortil den spanske træner tørt svarede igen:

- Hvis det er rigtigt, så vil jeg lave om på min adfærd.

Det er langt fra den eneste gang, at udtalelserne har været skarpe imellem de to rivaler. I september 2014 sagde Mourinho til El Confidencial om Guardiolas hårpagt:

- Når man elsker, hvad man laver, så mister man ikke sit hår. Guardiola er skaldet. Han elsker ikke fodbold…

Eller i maj 2015 hvor Mourinho, som nyslået engelsk mester med Chelsea, sendte en klar hilsen til Guardiola i Bayern München.

- Jeg er nok ikke den smarteste, når jeg skal vælge klubber og turneringer, som disse klubber spiller i. Jeg kunne let have valgt nogle klubber, hvor det var meget lettere at blive national mester.

Masser af gnister
Samlet set har forholdet imellem de to trænere ikke været pænt, men meget underholdende og ofte med Mourinho i skurkerollen. Derudover virker det også til, at Mourinho har følt sig undertrykt af Guardiola – måske med en anelse af misundelse!

På Mourinhos daværende kontor ved Real Madrid-træningsbanen Valdebebas havde han en papfigur af sig selv, hvor han jubler. Måske ikke så underligt, men vel en smule pudsigt, at situationen var fra hans tid i Inter. Situationen var fra 2010 efter Champions League-semifinalen. Ikke fra tiden i Real Madrid eller triumfen i finalen… men fra semifinalen, hvor Inter slog – jah… gæt engang - Guardiolas Barcelona.

De to kamphaner mødte hinanden 11 gange i ”El Classico”, hvilket gav fem sejre til Guardiola og blot to til Mourinho – samt fire uafgjorte. Alene i 2010/11-sæsonen var der fire ”El Classico”, og i samtlige kampe fik Real Madrid udvist en spiller – så der har været dramatiske kampe imellem Mourinho og Guardiola… to tidligere venner!

I maj 1997 vandt Barcelona den europæiske cup-finale over PSG. Efter sejren og midt i jublen stod to mænd på midten af banen og omfavnende hinanden – hjælpetræneren Jose Mourinho og styrmanden Pep Guardiola. Da den spanske tv-station Cadena Ser mange år senere viste dette billede til Mourinho, erkendte han:

- Jeg har selv et billede af vores omfavnelse… vi var tætte venner!

I 2000 forlod Mourinho det smukke Catalonien og Barcelona, men otte år senere mødtes han med Barca-bosserne Txiki Begiristain og Marc Ingla i Lissabon. På det møde skulle Mourinho have sagt, at hvis han skulle være træner i Barcelona, ville han gøre B-holdstræneren Guardiola til sin assistent, men Mourinho endte aldrig hos det catalonske storhold. I stedet blev Guardiola - til manges overraskelse - forfremmet til cheftræner.

I Graham Hunters bog ”Barca – skabelse af verdens bedste fodboldhold” siger Ingia, at Mourinho blev rasende, da han blev fravalgt til fordel for Guardiola – hvilket måske kan være starten på den dårlige kemi imellem de to venner.

Om balladen mellem de to trænere har den store italienske træner Arrigo Sacchi sagt, at det kan være svært at have ”to Piccasso'er” i samme tidsalder. Nu skal de krydse klinger – eller pensler - i Manchester!

Læs hele lederen

Red man walking

“The Special One” er blevet til “The Special none”… efter Glazer ikke har hentet de spillere, som Jose Mourinho ønskede!

Efter Manchester Uniteds meget skuffende hjemmebanenederlag til Juventus, sagde Jose Mourinho, at hvis der skulle spilles bedre fodbold på Old Trafford, skulle der hentes nogle dyrere spillere til Manchester United. Den pressede manager storroste ved samme lejlighed det centrale italienske forsvar med Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini samt slog fast, at det var sådanne nogle dyre verdensklasse-spillere, som Manchester United havde brug for…

Den udtalelse har sidenhen runget noget hult, for Bonucci kom til ”Den gamle Dame” for 120 millioner kroner, mens Chiellini kostede Juventus 35 millioner kroner – altså 155 millioner kroner tilsammen.

Sidenhen har Bonucci godt nok været en smuttur i Milano, men faktum er, at Juventus-forsvaret til kampen på Old Trafford – til sammen - ikke har kostet andet end halvdalen af, hvad Mourinho har betalt for Eric Bailly eller Victor Lindelöf.

Det er godt nok længe siden, at Bonucci og Chiellini blev købt til Juventus – men måske er lidt tålmodighed netop, hvad Manchester United har brug for i denne pressede tid. Som Indkast.dk tidligere har været ind på, så har Jose Mourinho brugt 12 forskellige forsvarsspillere i de ni første Premier League-kampe. Se dem her.

Leicester
Forsvar: Darmian, Bailly, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-1

Brighton
Forsvar: Young, Bailly, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-3

Tottenham
Forsvar: Herrera, Smalling, Jones
Resultat: 0-3

Burnley
Forsvar: Valencia, Smalling, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-0

Watford
Forsvar: Valencia, Smalling, Lindelof, Young
Resultat: 2-1

Wolves
Forsvar: Valencia, Smalling, Lindelof, Shaw
Resultat: 1-1

West Ham
Forsvar: McTominay, Smalling, Lindelof
Resultat: 1-3

Newcastle
Forsvar i første halvleg: Young, Smalling, Bailly, Shaw
Forsvar i anden halvleg: Smalling, Pogba, Matić
Resultat: 3-2

Chelsea
Forsvar: Young, Smalling, Lindelof, Shaw
Resultat: 2-2

De mange omskiftninger i defensiven har langt fra givet de ønskede resultater, og selvom Mourinho – i flere kampe – har spillet ganske defensivt, har Manchester United lukket mange mål ind. Dette giver blot endnu mere nærring til den hidsige debat, der var henover sommeren, hvor Mourinho ikke fik sit transferønske med Leicesters Harry Magurie opfyldt.

Mourinho skulle have afleveret fem transferønsker tidligt på året, men ifølge bulletinerne fra England skulle ingen af disse være blevet opfyldt, og det trækker en direkte linje til Manchester Uniteds ejere… Glazer-familien. For imens Mourinho har raset over de manglende indkøb, har ”The Glazer boys” trukket gigantiske summer ud af Manchester United.

Manchester United har en gæld på 4.500 millioner kroner, hvilket koster klubben over 220 millioner kroner om året i renter, men på trods af dette har børnene i Glazer-familien udbetalt over 200 millioner kroner til sig selv – alene i sidste regnskab. United forøger deres omsætning storset hver sæson, men alligevel så falder gælden ikke – og Mourinho er utilfreds med de manglende penge til indkøb af nye spillere. Dette er årsagen til, at man kan læse bannere til Uniteds kampe som ”Love United – hate Glazer”.

Så Mourinho har ikke fået sine ønsker opfyldt, og flere gange siden ankomsten i maj 2016 er han endt med ikke at få de spillere, som han har ønsket – og flere af spillerne, som han har fået, er endt som skuffelser…

Eric Bailly fra Villarreal for 280 millioner kroner
Afrikaneren har haft gigantiske udsving i sine præstationer for United, men Mourinho har også behandlet ham underligt, som da manageren slog fast, at grunden til, at Bailly ikke spillede. var, at han ikke skulle til VM og derfor ikke kæmpede for en VM-billet.

Zlatan Ibrahimović fra PSG på fri transfer
Svenskeren gjorde det ualmindelig godt i Manchester United, hvor han lavede 28 mål i 52 kampe, inden en drilsk knæskade stoppede det hele.

Henrikh Mkhitaryan fra Dortmund for 280 millioner kroner
Lige inden, at armeneren skiftede til Manchester United, var han blevet kåret til ”Årets spiller i Bundesligaen”, men allerede i debutkampen var kantspilleren upopulær hos Mourinho, der udskiftede ham i pausen af opgøret imod Manchester City. Det blev aldrig helt godt, og han endte med at blive en del af handlen, der sendte Alexis Sánchez til Manchester United.

Paul Pogba fra Juventus for 750 millioner kroner
Franskmanden skulle være stjernespilleren på Mourinhos Manchester United, men er aldrig blevet det – ikke mindst fordi det ikke virker til, at franskmanden har fået en defineret rolle. For er han 6'er, 8'er eller 10'er? Derudover blev det også udstillet til sommerens VM-slutrunde, at Pogba kunne lave præstationer for det franske landshold, som han ikke havde vist endnu for Manchester United.

Victor Lindelöf fra Benfica for 280 millioner kroner
Han har været inde og ude af startopstillingen for Manchester United og har langt fra bevist sig god nok til at være en del af holdet, der skulle løfte United ud af deres dødvande. Victor blev hentet til Uniteds centrale forsvar i sommer, efter det var mislykkedes med at hente Jérôme Boateng, Harry Maguire og Diego Godín.

Romelu Lukaku fra Everton til 650 millioner kroner
Han scorede 27 mål i debut-sæsonens 51 kampe, hvilket må siges at være bestået, men siden er det gået ned af bakke. En af årsagerne til dette skyldes, at Mourinhos defensive tilgang ikke har skabt ret mange chancer, som den store og hurtige belgier kunne afslutte på.

Nemanja Matić fra Chelsea for 350 millioner kroner
Måske Mourinhos bedste signing i hård konkurrence med Ibrahimović. Serberen arbejder stenhårdt i det skjulte, men prøv at tænke på, hvilken forfatning United kunne have været i, hvis ikke Matić havde været gaderingsspiller for Mourinho.

Alexis Sánchez fra Arsenal i en byttehandel med Mkhitaryan
Inden skiftet til Manchester United havde Sánchez en formnedgang hos Arsenal, og mange troede sikkert, at det skyldtes al balladen om den manglende kontraktforlængelse. Det viste sig, at Sánchez var faldet ned i et hul, som han i øjeblikket kæmper med at komme op fra. Premier Leagues suverænt højst lønnede spiller kom ikke til VM, og i denne sæson har han kun lavet ét mål, hvilket kan gøre, at han snart mister sin plads i Manchester Uniteds idealopstilling, hvis han ikke allerede har gjort det.

Diogo Dalot fra Porto for 170 millioner kroner
Han er svær at bedømme, da han kom til Manchester United med knæproblemer og næsten ikke har spillet endnu.

Fred fra Shakhtar Donetsk for 420 millioner kroner
Trods den store indkøbspris har Fred næsten heller ikke spillet for Manchester United endnu, og dermed kommer han på listen over store Mourinhos sommer-indkøb, der ikke har fået ret mange chancer fra starten af den efterfølgende sæson. Året før var Lindelöf på listen og sæsonen før var det Mkhitaryan.

Lee Grant fra Stoke for 10 millioner kroner
Den 35-årige er indkøbt som reserve-målmand, og han har kun spillet lidt i Carabao cuppen.

Så Mourinho er sur over de manglende indkøb i Manchester United, men han har selv brugt 3.190.000.000 kroner på nye spillere, og det er gjort med mange forskellige niveauer. Et par af 11 spillerne er rene hits, men der er godt nok også rene flops. Derfor var det nok bedst for Manchester United-manageren at holde en lavere profil i forhold til transferindkøbene i Manchester United.

For det lyder næsten patetisk, når man hører Mourinho udtale sig om manglende indkøb, når han er bossen i en af verdens rigeste fodboldklubber og han har brugt over tre milliard kroner i de sidste fem transfervinduer. I den periode har Manchester United netto brugt 2.700 millioner kroner. Til sammenligning har Manchester United-konkurrenterne brugt følgende netto-tal i samme periode:

Tottenham: 250 millioner kroner
Liverpool: 1.000 millioner kroner
Arsenal: 1.200 millioner kroner
Chelsea: 2.100 millioner kroner
Manchester City: 3.400 millioner kroner

Så kun stenrige City har brugt mere netto end Mourinho… og derfor er det vel ikke en undskyldning for den pressede Mourinho.

Læs hele lederen

Se alle leder-artikler her