Bastia 1905 – Frankrigs skygge

Af Torsten Brix

2017-05-04
Bastia 1905  – Frankrigs skygge

I øjeblikket er Bastia i bunden af fransk fodbold, og deres fans opfører sig også som en flok tabere… men de har noget med 5. maj.

Til 1. maj-møderne i Frankrig var der i år historisk meget ballade. Optøjerne kom fra nationens venstrefløjs-ekstremister, som var utilfredse med, at Frankrigs præsidentvalg er en kamp imellem den indvandrekritiske Marine Le Pen og Emmanuel Macron fra det franske socialistparti – som for mange unge franskmænd er et valg imellem pest eller kolera.

Utilfredsheden startede store demonstrationer under sloganet NuitDesBarricades – altså barrikadernes nat, som også er kommet ind på de franske fodboldstations. Til opgøret imellem Lyon og Bastia entrede en gruppe af hjemmeholdets ultrafans – Bastia 1905 – banen og gik til angreb på udeholdets spillere, inden kampen blev afbrudt. Lyon-spillerne er dog langt fra de eneste, som har oplevet de hardcore hooligans.

I åbningskampen blev Lucas Moura ramt af en genstand, da PSG-spilleren skulle sparke et hjørnespark, og derudover blev Nice-angriberen Mario Balotelli udsat for racistiske tilråb. Men det har ikke altid været sådan for bundholdet i Lique1.


Platini vs. Milla
I 1977-78 vandt Bastia UEFA-Cuppen, efter de havde slået klubber som Sportlng Lissabon, Newcastle og Torino, inden PSV blev besejret i finalen. Tre år senere vandt de den franske pokalfinale efter en sejr over Saint-Etienne, der blandt andet havde legendariske Michel Platini. For Bastia var målscoreren en anden legende – nemlig Roger Milla fra Cameroun.

Efterfølgende kom der dog en mindre klub-tragedie, da 18 af klubbens fans døde i 1992 efter en tribune kollapsede på hjemmebanen. Ikke siden dengang har Bastia spillet en kamp den 5. maj.

I nyere tid har kendskabet til Bastia dog ændret sig – væk fra det sportslige. De er blevet et symbol på kampen imod ”La metropole” – altså et opgør imod Europas storbyer samt mange andre politiske holdninger, som er en anelse ekstreme. Efter terrorangrebene i Paris i 2015 mødte Bastia deres rivaler fra GFC Ajaccio, og til kampen blev der vist et stort banner med skriften ”Ripuate in Pace”, som kan oversættes med ”Hvil i Fred” samtidig med, at den franske nationalmelodi blev spillet. En fin gestus, men under hele seancen piftede medlemmer fra ”Bastia 1905”.

Holdets manglende indkøb, dårlige præstationer og udsigt til nedrykning har ikke gjort balladen mindre. ”Bastia 1905” er ikke de eneste ballademagere i fransk fodbold, men de betragtes af mange som de værste – især med tanke på klubbens størrelse.

Angrebet på Lyon-spillerne er blot et af mange billeder på dette, og det skete på trods af en enorm opstramning i de senere år, hvor der er kommet hårde straffe til uromagerne i klubberne og langt større brug af tv-optagelser. Men det virker til, at det kommer for sent i kampen imod de hardcore fans fra ”Bastia 1905” – Frankrigs skygge.



Magasin-artikler
Revolution på Selhurst Park
Hvad er det som Frank de Boer skal gøre for ”The Eagles”?
Tidligere på ugen blev Frank de Boer præsenteret som ny manager for Crystal Palace, og ved præstationen var bestyrelsesformand Steve Parish meget klar i spyttet:

- Vi har haft 37 managere på vores ønskeseddel, men vores største ønske var Frank de Boer. Vi har været blandt de tre ringeste hjemmehold i to sæsoner nu, så før eller siden ville dette få store konsekvenser for os. Derfor har vi brug for en revolution.

”The Eagles” spillede i sidste sæson nogle mærkelige kampe, som de endte med at tabe trods stor boldovertag, og dette skal ændres. Imod Sunderland og Burnley havde Palace bolden omkring 64 % af tiden. Alligevel endte de med at tabe med henholdsvis 0-4 og 0-2. Næsten samme tendens var i nederlagene til West Brom, Burnley og Bournemouth.

Derudover havde klubben også en forfærdelig periode under Alan Pardew. Fra midt i oktober og indtil Alan Pardew blev fyret, spillede Crystal Palace ti kampe, som slet ikke gav nok point – se blot her:

15/10 - Everton: 1-1
22/10 - West Ham: 0-1
29/10 - Leicester: 1-3
5/11 – Burnley: 2-3
19/11 – Manchester City: 1-2
26/11 – Swansea: 4-5
3/12 – Southampton: 3-0
10/12 – Hull: 3-3
14/12 – Manchester United: 1-2
17/12 – Chelsea: 0-1

Selvfølgelig et forholdsvis hårdt program, men det laver ikke om på det faktum, at Crystal Palace hentede fire point i ti kampe. Især defensiven var skidt for Palace, der blot havde lavet et ”Clean Sheet” på det tidspunkt i denne sæsonen – hvilket var det laveste i Premier League.

Dette var naturligvis ikke brugbart, og meget bedre blev det selvfølgelig ikke, når man kigger på sommerens indkøb. Trioen – Christian Benteke, Andros Townsend og James Tomkins – endte med at koste Palace lidt under 600 millioner kroner. Når man dertil lægger, at spillere som Yohan Cabaye, Connor Wickham, James McArthur og Wilfried Zaha også er kommet til, så står det slet ikke mål med resultaterne. I de senere år har Palace kun solgt Yannick Bolasie og Dwight Gayle til henholdsvis Everton og Newcastle, hvilket ikke har svækket truppen markant, så en fyring af Pardew lå i den grad i kortene.

Ind kom Sam Allardyce, og han gjorde det igen forrygende. Han sendte klubben væk fra nedrykningsstregen, men opsigelsen i sommer fra den populære manager efterlader et gigantisk hul hos Palace, der har haft syv managere på syv år. Se i øvrigt her hvordan disse har klaret sig:

Sam Allardyce – 24 kampe: 37,5 % vundne kampe
Alan Pardew – 35 kampe: 40,3 % vundne kampe
Neil Warnock – 17 kampe: 17,5 % vundne kampe
Tony Pulis – 28 kampe: 42,6 % vundne kampe
Ian Holloway – 46 kampe: 30,3 % vundne kampe
Dongle Freedman – 90 kampe: 35,5 % vundne kampe
George Burley – 25 kampe: 28,0 % vundne kampe

Big Sams 26-årige manager-karriere sluttede dermed brat, og dermed var der pres på formanden Steve Parish for at finde en solid afløser. De Boer er Ajax-knægt og har dermed fået sin opdragelse af mentoren Johan Cruyff, hvilket spejler sig igennem. Således skulle de Boer ikke være glad for Crystal Palaces mørke shorts, da Cruyff ikke var tilhænger af de sorte af slagsen. Den boldbesiddende hollandske opdragelse er noget, som Palace kan bruge – eller er det?

Ved den føromtalte præsentation sagde Parish også, at modstanderne ofte havde succes med at lade Palace have bolden. Statistikker dokumenterer også dette, så de Boers mandskab skal nok få høj boldbesiddelse i den kommende sæson – ligesom Ajax har for vane at have det. Men kan de Boer lære spillerne at udnytte dette overtag? Kan Palace få overført DNA'en fra Ajax med det højt tekniske niveau og dominerende fodbold i et meget taktisk system, som til tider også er frigjort… Sker det ikke, kommer den ønskede revolution ikke på Selhurst Park…



Læs hele artiklen
Milans største ”10'er”
Hvem skal følge efter Rivera, Boban, Baggio, Pirlo, Kaká eller Ronandinho?
Ifølge de italienske medier skulle AC Milan være på jagt efter Bayer Leverkusens Hakan Calhanoglu. Skulle det lykkes Milano-klubben at få den lille tyrker til klubben, vil han sikkert få smidt et ”10-tal” på ryggen og dermed skrive sig ind i rækken af store spillere. Se blot her:


Gianni Rivera
Spillede i AC Milan: Fra 1960 til 1979
Kampe: 501
Mål: 122


Dejan Savicevic
Spillede i AC Milan: Fra 1992 til 1998
Kampe: 144
Mål: 34


Zvonimir Boban
Spillede i AC Milan: Fra 1992 til 2001
Kampe: 251
Mål: 30


Roberto Baggio
Spillede i AC Milan: Fra 1995 til 1997
Kampe: 67
Mål: 19


Andrea Pirlo
Spillede i AC Milan: Fra 2001 til 2011
Kampe: 401
Mål: 41


Manuel Rui Costa
Spillede i AC Milan: Fra 2001 til 2006
Kampe: 192
Mål: 11


Clarence Seedorf
Spillede i AC Milan: Fra 2002 til 2012
Kampe: 432
Mål: 62


Rivaldo
Spillede i AC Milan: Fra 2002 til 2004
Kampe: 40
Mål: 8


Kaka
Spillede i AC Milan: Fra 2003 til 2009 + 2013/14
Kampe: 307
Mål: 104


Ronaldinho
Spillede i AC Milan: Fra 2008 til 2011
Kampe: 95
Mål: 26


Flere af spillerne har været i klubben samtidig – men alle har haft nr. 10 på ryggen. I sidste sæson spillede Keisuka Honda med nummeret på ryggen – uden den store succes. Den 31-årige japaner lavede blot ét mål og ingen assists, så mon ikke den legendariske trøje får ny ejer i sommerpausen. Måske nyindkøbet Andre Silva ?
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Raúl – 40 år
Atlético Madrid ville ikke betale for buskortet til angriberen, der endte med at lave 429 mål.
29. oktober 1994 løb en for omverdenen ukendt 17-årig knægt pludselig ind på Zaragozas hjemmebane La Romareda iført Real Madrid-trøje. Han startede sæsonen 94-95 på klubbens 'C-hold', hvor han scorede 13 mål i syv kampe. Det fik daværende træner Jorge Valdano til at hente det unge talent op i førsteholdstruppen, og her blev det så til debuten som før nævnt.

Navnet på spilleren var Raúl González Blanco, og her mere end tyve år senere er han en legende i Real Madrid. I Spanien – især blandt madridistas – er han kendt som 'Kongesønnen'. Men at Raúl havnede i netop Real Madrid var egentlig noget af en overraskelse. Det skyldtes ingen ringere end den tidligere Atlético Madrid-præsident Jesús Gil y Gil.

Det var nemlig Atlético Madrid, som fik Raúl ind i klubben som 13-årig. Den purunge Raúl var en lysende stjerne i klubbens ungdomsafdeling, men i 1992 lukkede præsidenten nærmest for pengekassen til ungdommen for at spare penge. Det opfangede Real Madrid lynhurtigt, og de sikrede sig Raúl. En ikke bekræftet historie går på, at Raúl blot ville have sit buskort betalt af Atlético Madrid, så han ikke havde udgifter ved at spille fodbold, men det ville klubben ikke give. Derfor rykkede han til 'Storebror', som var mere end villige til at give ham et buskort.

Efter to år på forskellige ungdomshold i Real Madrid fik han altså sin debut i 1994 og blev ved den yngste spiller nogensinde til at debutere for Real Madrid. Sidenhen så han sig ikke tilbage. Han nåede ni mål i sin første sæson – det ene scoret mod Atlético Madrid, og Real Madrid vandt mesterskabet i den sæson.


Ikke meget plads i pokalskabet
Mesterskabet i 1994 blev blot en af mange pokaler, som angriberen har vundet. I alt blev det til seks spanske mesterskaber, fire spanske Super Cups, tre Champions League-titler, en europæisk Super Cup og to intercontinental cup. Han var blandt målscorerne i CL-triumferne i både 2000 og 2002. Desuden er Raúl kendt som en fantastisk sportsmand og rollemodel. Det kan man blandt andet se på, at han aldrig i sin karriere har fået et rødt kort.

På landsholdsplan nåede den nu 40-årige også flere rekorder, men det er aldrig blevet til en stor titel. Holdet har fejlet gang på gang, når der blev spillet om VM og EM. Han nåede at deltage ved EM i 1996, 2000 og 2004 samt VM 1998, 2002 og 2006. Faktisk er Raúl én af blot 18 spillere, som har scoret ved tre VM-slutrunder.

I sæsonerne 2004/05, 2005/06 og 2006/07 nåede den populære angriber blot at lave 32 mål for Real Madrid og dermed kysse sin vielsesring – som han gør efter hver scoring. Så selvom at der kom flere mål i de to år der fulgte endte Raúl med at tage til Schalke04 i sommeren 2010. Her opnåede han stor succes og blev en meget anerkendt spiller i arbejderklubben, men hans eftermæle hos klubberne Al-Sadd og Cosmos gjorde at legendens karriere gled lidt for ubemærket ud. Efter over tusind kampe og 427 mål fortjente den sympatiske angriber ikke dette.

Selvom støvlerne er lagt på hylden, har han gjort sit til at give sine talent videre. Sammen med konen Mamen Sanz har han nemlig ikke færre end fire sønner, og de to første har fået navne af specielle årsager. Den ældste søn fik navnet Jorge efter manden, som lod Raúl debutere for Real Madrid, mens den andenfødte fik navnet Hugo efter Raúls barndomsidol Hugo Sanchez, som tidligere bankede mål ind for ”Kongeklubben”. De to yngste er et tvillingepar med navnene Héctor og Mateo – mon ikke der kunne blive en enkelt fodboldspiller ud af det kuld. Et kuld som tilhører Raúl, der nu er blevet 40 år.

Læs hele artiklen
Bernardo Silva – Bubble Gum
Den nye Manchester City-spiller er ikke som mange andre – måske har den indre ro skabt grobunden for at tage den næsten umulige kamp om en plads på Pep Guardiolas offensive midtbane.
Forestil dig en professionel fodboldspiller, der spiller på et af de mest ombejlede hold i Europa. Tænk at spille på det hold på et sted, hvor man næsten ikke skal betale skat samt i tillæg får livsstilen i Monaco med vanvittig luksus omkring store både og kasinoer. Tænk nu på Bernardo Silva.. så kan du godt fjerne alt fra det føromtalte sofistikerede liv…

Den portugisiske playmaker har ønsket at leve et liv langt væk fra alt dette. I Monaco boede han i en etværelses lejlighed med et mindre køkken uden en opvaskemaskine, og han tørrede sit vasketøj på den lille balkon. Værd at bemærke… så var hans ugeløn omkring 300.000 kroner. Silva kunne altså sagtens have boet under helt andre forhold, men det ønskede han bare ikke.

Ikke noget ekstravagant, store tatoveringer, røde Ferrari'er eller privatfly. Den 22-årige Silva er helt anderledes, og det har han også været på banen, når han har været styrmanden i Monaco, der har imponeret voldsomt i 2016/17-sæsonen.

Hele otte point var mestrene bedre end selveste PSG, og derudover sluttede de Champions League-gruppespillet på fornem vis i Gruppe E, hvor formstærke Tottenham end ikke fik en af de øverste to pladser. Derudover endte Monaco i CL-semifinalen, hvor Juventus blev stopklodsen.

De store præstationer havde Silva stor andele i, og det bemærkede Pep Guardiola i Manchester også. Derfor blev Silva sommerens første City-indkøb, selvom klubben i forvejen råder over offensive midtbanespillere som blandt andet David Silva, Jesus Navas, Kevin De Bruyne, Leroy Sane og Raheem Sterling. Derudover kan sidste års indkøb Nolito og formstærke Gabriel Jesus også bruges på denne position. Så City råder over mange offensive kort, men måske ikke nogen som ”den nye Silva”. Den tidligere holdkammerat Benjamin Mendy roser i hvert fald den elegante midtbanespiller.

- Jeg kalder Bernardo Silva for ”Bubble Gum”, fordi han er umulig at få bolden fra. Jeg nyder selv at se ham spille, så hvad gør fansene ikke? spørger Mendy og får opbakning af en anden holdkammerat:

- Til træning og til kampene viser Silva, at han er en kunstner. Nogle gange har vi kaldt ham for ”Alf'en”, efter de underlige ting han kan med bolden og hans lidt underlige ører, skulle Jemerson have tilføjet.



Ikke god nok til Benfica – tre år senere kostede han 400 millioner kroner
Den meget afbalancerede Bernardo Silva er ikke kun disciplineret og stilsikker udenfor banen. Han er en sand gentleman på banen og mister aldrig besindigheden. Silva har heller ikke nogen grund til at spille med musklerne, for den kamp vil han ofte tabe. Han bruger hjernen i stedet for – og det har han gjort godt.

Silva er blot 173 cm og vejer blot 62 kg, og hans store løbepensum gør, at han har udviklet sig til en ”box-to-box-spiller”, og han har udviklet sig enormt i fyrstedømmet. Han ankom til Monaco for tre år siden for lidt mere end 100 millioner kroner, men bliver solgt for næsten det firedobbelt til City.

Inden skiftet til Monaco var Silva i Benfica, hvor han end ikke trænede fast med førsteholdet, men efter tre år med Jorge Mendes har udviklingen været gigantisk – for den meget anderledes person med tyggegummiet… på støvlerne.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Sorte skyer omkring San Siro
Det kræver gigantiske summer at få AC Milan tilbage på sporet, selvom mange forventer, at den kinesiske overtagelse løser alt.
På forsiden af gårsdagens La Gazzetta della Sport kunne man se ønskeholdet for AC Milan til den kommende sæson. Et hold med store nye profiler – se blot her:

Målmand:
Donnarumma

Forsvar:
Conti
Musacchio
Romagnoli
Rodriquez

Midtbane:
Kessie
Biglia
Tolisso

Angreb:
Suso
Morata/Aubameyang
Bonaventura

På papiret ser det jo ganske godt ud, og mange tror også, at der blæser nye vinde over San Siro, men gør der nu også det?

For kort tid efter det seneste lokalopgør imellem Inter og AC Milan begyndte den italienske presse at placere skår i glæden i forhold til den nye kinesiske ejer Li Youghong. Blot et par dage før ”derby della Madonnina” havde Youghong smidt godt en milliard kroner for at overtage den første del af klubben, som har haft kontroversielle Silvio Berlusconi som klubejer i mere end tre årtier.


Hvem skal eje AC Milan ?
Midt i overdragelsen sagde AC Milan-eksperten Alberto Costa direkte på italiensk tv, at han havde stor tvivl omkring den forestående klubovertagelse, og han mente simpelthen ikke, at den kinesiske rigmand havde nok ressourcer til at rette Milano-holdet op igen.

Senere kom det frem, at det ikke var Youghong, der skulle overtage klubben, men derimod investeringsselskabet Sino-Europe Sports Investment fra Hong Kong. De skal betale for overtagelsen, men herefter fulgte en masse kaos, som vist passer meget godt på Berlusconi.

For pludselig skulle den kinesiske regering også være en del af den noget sammensatte investorkreds, og midt i dette meldte Li Youghong ud, at for at overtage AC Milan ville det koste omkring de syv milliarder kroner – blandt andet for at betale klubbens store gæld. Kort tid inden overtagelsen måtte han låne godt tre milliarder kroner hos det amerikanske firma – Elliott Management.

Dette lån skulle ifølge kilder til Reuters have en gastronomisk rente på 11,5 %, og pengene skulle være tilbagebetalt inden oktober 2018. Risikoen ved dette skal man nok ikke undervurdere, og der findes mange skrækeksempler på kinesere, der ejer fodboldklubber i Europa. Hos Aston Villa gik det ikke som forventet med Tony Xia fra Recon Group, og klubben står i ”l…” til halsen, mens det også er tvivlsomt, hvordan det ender med Zhang Jindong, der ejer næsten 70 % af AC Milans rivaler fra Inter. For i hjemlandet Kina har regeringen iværksat en opstamning for disse gigantiske summer, som bliver placeret langt fra Beijing, og det skulle være grunden til, at Li Yonghong pludselig blev nødt til at optage flere højrisiko lån forskellige steder i verden.


Ligner ikke en bestyrelse - for en fodboldklub
For at en investering som denne skulle blive rentabel, forventer flere eksperter, at investorerne i AC Milan også vil investere i andre ting i den italienske modeby - som ejendomme og en masse nye butikker. Udvælgelsen til bestyrelsen indikerer også dette. Kun et medlem har en fortid fra fodboldens verden - nemlig Marco Fassone. Forretningsmanden Bo Lu kommer fra en kapitalfond og Xu Renshuo er tidligere entreprenør, mens der – udover Fassone - er kommet tre italiener med. Marco Patuano kommer fra et italiensk teleselskab, Roberto Cappelli er advokat og Paolo Scaroni har været hos et oliefirma.

Samlet set er det forretningsfolk, som har gigantisk mange penge, men dem kan der også blive brug for, hvis AC Milan skal tilbage til den europæisk top, men vil bestyrelsesmedlemmerne også investere i klubben?

Milan spiller en massiv rolle i italiensk fodbold og er også en del af den nationale stolthed, men denne kan godt lide et knæk. For opfattelsen og historien om Milans nye ejer har en skyggeside. Som Donald Trump tidligere har sagt, så findes der ”alternative facts”, og det kan også blive tilfældet ved denne overtagelse – for hvem kommer egentlig til at eje klubben og hvad er deres intention? I forbindelse med klubovertagelsen sagde Berlusconi:

- Denne overdragelse sker både med smerte og store følelser, men samtidigt også med den anerkendelse, at en familie ikke længere kan drive en fodboldklub, da der skal langt større kræfter til.

Det er nu seks år siden, at Milano-holdet sidst har vundet det italienske mesterskab, men skulle det føromtalte hold blive holdet til den kommende sæson, kunne de godt komme til at true usårlige Juventus. Først skal de dog have styr på økonomien. I sidste regnskabsår skulle AC Milan have haft et underskud på 800 millioner kroner, så der venter en stor opgave – både på og udenfor San Siro - og meget er fortsat italiensk kaos.

Læs hele lederen
Campeónes – Campeónes - Campeónes
Indkast.dk var til stede, da Real Madrid blev mestre på det stemningsfyldte La Roseleda, hvor personalet dog viste sig fra en knap så smuk en side.
Da der var spillet 66 minutter af sidste La Liga-spillerunde på La Roseleda, rejste samtlige tilskuere sig og klappede for at ære den 178 centimeter høje midtbanespiller, som indtil da havde været kampens bedste. På Real Madrids stjernemandskab havde den elegante Isco overskygget store fodboldnavne som Sergio Ramos, Cristiano Ronaldo og Karim Benzema. Ikke blot udeholdets fans fra ”Kongeklubben”, men også Málagas hjemmepublikum ønskede at sende en flot hilsen til deres tidligere profil, som skulle udskiftes med hovedstadsholdets modsætning – nemlig skuffelsen James Rodríguez.

Forinden og efter blot et par minutters spil havde Isco ellers gjort det onde ved Málaga, da han fornemt satte Ronaldo op, så han kunne score kampens første mål. Dette var stærkt medvirkende til, at Real Madrid kom meget tættere på det mesterskab, som de har hungret efter i den sidste håndfuld år. Målet gav Real Madrid den mest ønskelige start, selvom Málaga flere gange i løbet af kampen truede Real Madrids usympatiske keeper - Keylor Navas.

Fem år tidligere havde den populære Isco scoret i samme opgør, men for Málaga, hvilket er den eneste hjemmesejr til sydkystholdet over Real Madrid i dette årtusinde eller i de sidste 14 forsøg.

Så Isco og Ronaldo skabte den drømmestart, som Real Madrid havde håbet på, men Málaga svarede godt igen. Sidstnævnte var dermed med til at fjerne meget af den mistillid, der havde været op til kampen til Málaga-træneren Michel - med 404 førsteholdskampe for Real Madrid. Málaga svarede, som tidligere nævnt, flot igen, og derudover kunne Barcelona ikke ønske sig mere af Real Madrids modstander. La Roseleda er slet ikke det letteste sted at spille som udehold. Ti hjemmesejre er det blevet til for Málaga i denne sæson – men blot to på udebane. Tilskuerne er fire år i træk blevet kåret til de bedste hjemmefans i La Liga, og det kunne også mærkes på denne flotte sommeraften.

Om man havde sympati for Real Madrid eller Malaga – eller Barcelona – ændrede ikke ved, at der var noget magisk ved denne aften. Blandt tilskuerne med deres mange lommeradioer kunne man mærke, når der kom gode og især dårlige meldinger fra Camp Nou, og dem var der flere af – som Eibars to føringsmål eller Lionel Messis misbrugte straffespark.

Stemningen op til kampen var dog alt andet end idyllisk og rolig omkring den store ”gate 27”. Den blev nemlig lukket, hvilket frembragte stort pres på indgangen ved siden af. Her gik systemet for sæsonkortsholderne ned, og det skabte kaos samt tumultlignende tilstande med stort pres og mange lange køer på især gate 29. Derudover havde masser af tilskuere tilsyneladende billetter til de samme pladser, så alt op til kampen var rent spansk kaos, og som den ansvarlige for vores transport til kampen sagde: ”La Roseleda har plads til 29.000 tilskuere, men i aften lukker de sikkert mere end 30.000 ind”.

Man skulle tro, at det var løgn, men det var det ikke… Til højre fra os sad tilskuerne på trappen, og bag os stod en masse tilskuere – uden det lignede, at de havde billet. Gad vide, hvordan de var kommet ind til kampen – altså til en kamp, hvor der ifølge rygterne var billetter til over 5000 kroner på det sorte marked.

Vores billetter havde den tidligere danske landsholds- og Málaga-spiller Kris Stadsgaard været behjælpelig med at skaffe, og forinden var han også ganske informativ om sin periode i klubben. Han fortalte om den høje løn, som lige pludselig udeblev, men også om den store trænerprofil Manuel Pellegrini samt målet, som forsvarsspilleren lavede imod netop Real Madrid. Alt dette gjorde han på Casa Danesa, som er La Peña de Dinamarcas - Malagas danske fanklub - opholdsted.

Inden kampen nåede vi også lige at smage lidt spansk tapas på Meson Los Robles de Leon. Baren ligger lige overfor La Roseleda og derimellem findes et hav af gadesælgere, som leverer mange af de lokale nødder, som mange spiser inde på stadion. For mad og fodbold hører sammen i Spanien.

Tidligere har jeg overværet et ”El Clasico” fra en af de bagerste rækker på Santiago Bernabéu. Her fandt min ukendte sidemakker midt under kampen både en stor køkkenkniv, pølse og ost frem. Herefter blev der ellers – til min store overraskelse – delt gavmildt ud til de nærmeste. Meget anderledes forhold i forhold til for eksempel de engelske stadions, hvor man næsten ikke må have en ekstra jakke med…

På La Roseleda var der denne aften ikke brug for en ekstra jakke, men til gengæld kunne man godt uddele en masse sympati imod den jakkesætsklædte Zinedine Zidane, som har udviklet sig til lidt af en succestræner for Real Madrid.

Zidane overtog trænersædet i Real Madrid i januar 2016 efter skuffelsen Rafael Benítez, og siden har franskmanden forbedret det eftermæle, som sluttede hans aktive karriere med skandalen i VM-finalen.

Real Madrids mesterskab er kommet i hus, efter Zidane har frigivet spillerne og givet dem masser af tillid samt slækket på de taktiske forpligtigelser. Disse tiltag virker til at have udløst en masse energi i truppen, og den ellers så sky Zidane har også selv virket langt mere åben som person, efter han har fået rollen som træner.

Flere af de ældre spillere har fået pauser, imens nye spillere som Casemiro og Isco har vokset sig ind på holdet. Da kampen imod Málaga var slut, og den spanske mester var fundet, hang navnet ”Isco” over den efterhånden lyserøde spanske himmel.

40 dage forinden havde Barcelona tabt på samme græstæppe, og det endte med at blive mesterskabsafgørende. Derfor kunne Real Madrid-fansene gjalde udover det proppede stadion: Campeónes – Campeónes - Campeónes!!
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Vanvittigt frispark Er det årets afbrænder af Gabriel Jesus? Artikel ikon Kane skifter til Werder - på en måde Artikel ikon Inch by Inch Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon 10,3 mia. kr. for at vinde PL 13 gange Lindelöf kunne være endt i Stoke Artikel ikon - Jeg vil have traktorer! Artikel ikon Har spillet med brækket ben i ugevis! Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 5: Underlige transfers Top 7: Real Madrid-trænere Artikel ikon Top 10: Historiens ti bedste målmænd Artikel ikon Top 110: De mest værdifulde spillere Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: Hvem vinder finalen? Spil: United vinder med et enkelt mål Artikel ikon Spil: Dortmund vinder Artikel ikon Spil: Real Madrid får solid pokalhævn Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Hjem til Fodbold - En tikkende bombe Artikel ikon Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Hvad skete der med 2009-holdene? Et lille mirakel – i miraklet Artikel ikon - If you can't join them, beat them Artikel ikon Viggo Jensen – verdens bedste assistent Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Celta Vigo håber stadig på Nolito Milan-angriber rygtes til Genoa Artikel ikon Inter vil have Atlético Madrid-spiller Artikel ikon Deulofeu har tilbud fra Italien Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Peter Crouch Artikel ikon Vidste du om ... Jamie Vardy Artikel ikon Vidste du om ... Lucas Moura Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Ronaldo jagter Puskas Flest La Liga-straffespark? Artikel ikon Broken Hart Artikel ikon Kommer Chelsea til at savne Costa? Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Tyskland U21 - Danmark U21 Optakt: Kazakhstan - Danmark Artikel ikon Optakt: Vendsyssel FF - AC Horsens Artikel ikon Optakt: Viborg FF - FC Helsingor Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Slovakiet - Sverige Startopstillinger U21: England - Polen Artikel ikon Startopstillinger: Tyskland - Chile Artikel ikon Startopstillinger: Tyskland - Danmark Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Bravo sikrede finalepladsen for Chile Fisker-assist i Brøndby-testsejr Artikel ikon Tyskland og Chile videre til semifinalen Artikel ikon Italien og Tyskland videre hånd i hånd Artikel ikon Se flere