Barcas mesterskabsdrømme lever

Af Kristian Bjerggaard

2017-04-29
Barcas mesterskabsdrømme lever

FC Barcelona hænger fortsat på i toppen af La Liga, efter holdet i dag besejrede lokalrivalerne fra Espanyol.

Tidligere på dagen kunne FC Barcelona ærgre sig over, at Real Madrid sikrede sig en sen sejr i hjemmekampen mod Valencia. Derfor var Barcelona nødsaget til at sikre alle tre point i aftenens udekamp mod bysbørnene fra Espanyol.

I første halvleg havde Barcelona bolden meget, men de fik aldrig skabt de store chancer, og derfor måtte de skuffende gå til pause ved en 0-0 stilling.

Luis Suarez ville det anderledes i anden halvleg, og blot fem minutter efter pausen slog den farlige angriber til. Han udnyttede en forfærdelig tilbagelægning, og sparkede derefter bolden sikkert i mål.

Espanyol kom aldrig rigtig ind i opgøret, og i stedet for at udligne måtte hjemmepublikummet se Barcelona afgøre kampen med lidt under et kvarter tilbage af opgøret. Messi tog et langt løb med bolden, og serverede den for fødderne af Rakitić, der sikkert sendte bolden i mål.
Tre minutter før tid blev det endnu værre for hjemmeholdet, da Suarez scorede til 3-0 efter et kæmpe koks i Espanyol-defensiven.

Med Barcelonas 3-0 sejr er de tilbage på førstepladsen i La Liga, da de er bedre indbyrdes med Real Madrid. Barcelona har dog spillet én kamp mere end Real Madrid.

Espanyol - FC Barcelona 0-3 (0-0)
0-1 Luís Suarez (50)
0-2 Ivan Rakitić (77)
0-3 Luís Suarez (87)



VM - landebeskrivelser

ARGENTINA – Revanchelystne argentinere

DANMARK – Bedste landshold i mange år!

ENGLAND - De sultne unge løver

IRAN – Når træneren er mest kendt

ISLAND - Huh!

KROATIEN - Den hårdtarbejdende underdog

MAROKKO – Betondefensiven

Mexico – forventningsfulde mexicanere

PANAMA – VM's dårligste?

PERU - Tilbage efter 36 år i skyggen

PORTUGAL – Europamestrene!

RUSLAND – Værter med blod på tanden

SVERIGE - Italien-dræberne

SYDKOREA - Den asiatiske genganger

TYSKLAND - Verdensmestrene!

URUGUAY – Kulminationen på ”El Proceso”

Magasin-artikler
Fra sort til hvid - for de rød/sorte
Fremtiden ser lys ud for AC Milan – eller gør den? Indkast.dk rejste til modebyen for at finde svaret…
”I Fantastici 4 – Il Nuovo Milan”…

Sådan var overskriften i den italienske sportsavis - Corriere delle Sport – op til AC Milans hjemmekamp mod nedrykningstruede Hellas Verona. Overskriften henviser til, at AC Milan med kvarten Giacomo Bonaventura, Leonardo Bonucci, Franck Kessie og Hakan Calhanoulu havde fire forskellige og meget afgørende typer. Avisen døbte dem altmuligmanden, lederen, giganten og fantasten…

Min rejsefælde og jeg havde dog næsten ikke sat – eller rettere stillet - os på det stemningsfyldte Curva Sud, før de omkringstående havde gjort det klart, at Suso og især den blot 20-årige angriber Patrick Cutrone også har en stor betydning for dette Milan-hold. Sidstnævnte scorede kampens andet mål i hjemmeholdets 4-1-sejr, og den unge mand på min venstre side slog kontant fast om Cutrone: ”Han er Milans fremtid”. Men hvordan ser denne fremtid egentlig ud?

Efter snart syv år med italienske mesterskaber til Juventus begyndte AC Milan at røre på sig sidste forår. Den nye kinesiske ejer Li Youghong blev fotograferet ved klubovertagelsen sammen med den aldrende klubejer Silvio Berlusconi – men siden overtagelsen har der været alt for meget kaos.

Hurtigt efter overtagelsen placerede den italienske presse skår i glæden i forhold til den nye kinesiske ejer Li Youghong, der overtog klubben, efter kontroversielle Silvio Berlusconi havde været klubejer i mere end tre årtier.


Hvem skal eje AC Milan?
Midt i overdragelsen sagde AC Milan-eksperten Alberto Costa direkte på italiensk tv, at han havde stor tvivl omkring den forestående klubovertagelse. Han mente simpelthen ikke, at den kinesiske rigmand havde nok ressourcer til at rette Milano-holdet op igen.

Senere kom det frem, at det ikke var Youghong, der skulle overtage klubben, men derimod investeringsselskabet Sino-Europe Sports Investment fra Hong Kong. De skulle betale for overtagelsen, men herefter fulgte en masse kaos, som vist passer meget godt på Berlusconi.

For pludselig skulle den kinesiske regering også være en del af den noget sammensatte investorkreds, og midt i dette meldte Li Youghong ud, at for at overtage AC Milan ville det koste omkring de syv milliarder kroner – blandt andet for at betale klubbens store gæld.

Kort tid inden overtagelsen måtte Youghong låne de godt tre milliarder kroner hos det amerikanske firma – Elliott Management. Dette lån skulle ifølge kilder til Reuters have en gastronomisk rente på 11,5 %. Risikoen ved dette skal man nok ikke undervurdere, og der findes mange skrækeksempler på kinesere, der ejer fodboldklubber i Europa. Hos Aston Villa gik det ikke som forventet med Tony Xia fra Recon Group, og klubben står næsten i ”l…” til halsen, mens det også er tvivlsomt, hvordan det ender med Zhang Jindong, der ejer næsten 70 % af AC Milans rivaler fra Inter. For i hjemlandet Kina har regeringen iværksat en opstamning for disse gigantiske summer, som bliver placeret langt fra Beijing, og det skulle være grunden til, at Li Yonghong pludselig blev nødt til at optage flere højrisiko lån forskellige steder i verden – og dette kan ende med at få enorm betydning for AC Milans fremtid.


Ligner ikke en bestyrelse - for en fodboldklub
For at en investering som denne skulle blive rentabel, forventer flere eksperter, at investorerne i AC Milan også vil investere i andre ting i den italienske modeby - som ejendomme og en masse nye butikker. Udvælgelsen til bestyrelsen indikerer også dette. Kun et medlem havde en fortid fra fodboldens verden - nemlig Marco Fassone. Forretningsmanden Bo Lu kommer fra en kapitalfond og Xu Renshuo er tidligere entreprenør, mens der – udover Fassone - er kommet tre italiener med. Marco Patuano kommer fra et italiensk teleselskab, Roberto Cappelli er advokat og Paolo Scaroni har været hos et oliefirma.

Samlet set er det forretningsfolk, som har gigantisk mange penge, men dem kan der også blive brug for, hvis AC Milan skal tilbage til den europæisk top, men vil bestyrelsesmedlemmerne også investere i klubben?

AC Milan spiller en massiv rolle i italiensk fodbold og er også en del af den nationale stolthed, men denne kan godt lide et knæk. For opfattelsen og historien om Milans nye ejer har en skyggeside. Som Donald Trump tidligere har sagt, så findes der ”alternative facts”, og det kan også blive tilfældet ved denne overtagelse – for hvem kommer egentlig til at eje klubben og hvad er deres intention? I forbindelse med klubovertagelsen sagde Berlusconi:

- Denne overdragelse sker både med smerte og store følelser, men samtidigt også med den anerkendelse, at en familie ikke længere kan drive en fodboldklub, da der skal langt større kræfter til.

Det er nu snart syv år siden, at Milano-holdet sidst har vundet det italienske mesterskab, men kan de fortsætter med at opruste truppen efter de har fået styr på økonomien – kan de komme til at true usårlige Juventus. I sidste regnskabsår skulle AC Milan have haft et underskud på 800 millioner kroner, så der venter en stor opgave – både på og udenfor San Siro - og meget er fortsat italiensk kaos.


Verdens ældste erhverv og Serie B
På stadion var der også italiensk kaos, men også en underlig stemning af usikkerhed på fremtiden – for dette nye hold som skal præstere nu. Opbakningen fejlede dog ikke noget for de næsten 50.000 tilskuere til kampen. De sendte klare hilsner til Inter-fansene med håb om en god fremtid for deres mødre indenfor verdens ældste erhverv og Hellas Verona fik også en humorrisk hilsen med på vejen med held og lykke i næste sæson, nu hvor de skal spille om lørdagen. I Italien er der en tradition for, at de fleste Serie B-kampe spilles om lørdagen, mens Serie A primært spilles om søndagen.

Tjeneren Giulio Cupello på det gode spisested Parma & co., som ligger imellem vores hotel Ritter og den kendte restaurantsgade Via Fiori Chiari, holder netop med Inter. Her spiste vi fantastisk mad dagen inden kampen, og hurtigt faldt jeg i snak med den jurastuderende Giulio, som viste sig at have en unik fodboldindsigt. Han forstod dog ikke, hvorfor jeg ikke hellere ville se søndagens kamp, hvor Inter endte med at slå Udinese med 4-0. Han blev dog helt flakkende i øjnene, da snakken faldt på sæsonens sidste kamp mellem Inter og Lazio. En kamp som meget vel kan ende med en direkte duel om Champions League-pladsen til næste sæson. Den kamp skal Inter vinde for at hævne samme opgør fra 2001/02, hvor Lazio – også i sidste spillerunde – tog mesterskabet fra Inter ved at vinde 4-2. Resultatet betyd, at Inter i stedet sluttede på tredjepladsen og dermed ikke på en Champions League-givende position.


Kan uprøvede Gattuso sende AC Milan i Champions League?
I forhold til det sportslige på San Siro var der også et kæmpe skridt imellem Hellas Verona og AC Milan. Hjemmeholdet så faktisk ganske harmoniske ud, men sådan startede sæsonen ikke. Sommerens indkøb på omkring 1,5 milliard kroner kunne træner Vincenzo Montella ikke udnytte, og i november blev han fyret. I stedet blev Gennaro Gattuso ansat efter en meget blandet trænerkarriere. I slutningen af den aktive karriere var han spillende assistent-træner i schweiziske FC Sion, inden han blev fyret i Maurizio Zamparinis galehus på Sicilien. Herefter opsagde han kontrakten med Kreta-klubben OFI efter økonomiske problemer – ligesom i Pisa.

Så Gattuso var en lottokupon i AC Milan, og den udløste ikke nogen gevinst til at starte med. Oprykkerne Benevento fik i Gattusos debutkamp som Milan-træner deres første Serie A-point, men siden er det gået helt anderledes – og i kampen mod Hellas Verona kunne man næsten fornemme, hvad Gattuso har bidraget med. Flere gange i løbet af kampen kom en spiller på sidelinjen for at klappe den meget medlevende træner i hænderne. Gattuso ligner som træner den gigantiske fighter, som han var som spiller. Han spillede hele 467 officielle kampe for Milano-klubben – alle med et gigantisk klubhjerte for klubben fra 1899. ”Vinderen” Gattuso har ifølge Tipsbladet sagt:

- Det er nyttesløst fortsat at tale om Gattuso som spiller. Ånden og attituden til aldrig at give op er blevet hos mig. Jeg vil aldrig tabe; end ikke når jeg spiller bordfodbold mod min søn. Den er der altid. Men jeg har taget en uddannelse for at blive træner, og de forærede mig ikke min licens. Man kan ikke kun forberede sig på kampe kun med hjerte og vilje. Man skal også arbejde på den fysiske form og den tekniske og taktiske forberedelse.

Vildskaben og vindermentaliteten er også blevet indplantet på det nuværende AC Milan-hold. For i næsten 80 dage tabte de ikke – inden Arsenal mødte dem i Europa League. Den gode periode sendte Milan op imod de europæiske pladser, og dermed var Gattuso lykkedes med det, som andre tidligere spillere fra AC Milan – som Clarence Seedorf eller Filippo Inzaghi – ikke var lykkedes med. Nemlig at få succes som både spiller og træner i klubben. Måske fordi Gattuso havde indført den tiltalende spillestil med masse af hjerte – men måske også fordi, at han er et helt specielt menneske.

Tidligere på året kom det frem, at Gattuso som Milan-spiller inden en vigtig Champions League-kamp mod Manchester United spiste en snegl, fordi holdkammeraterne ikke troede på, at ”Rino” turde. Sammenlagt fik han 15.000 euro for at gøre det, og han gav straks pengene til holdets fire fysiske trænere. Derudover har Andrea Pirlo i selvbiografien ”Penso quindi gioco” om Gattuso skrevet:

- Han er ikke bogstavernes mand, en dygtig orator eller medlem af Accademia della Crusca [en forening der søger at bevare det italienske sprog, red.].

Men han beskriver også, hvordan han og Daniele De Rossi tømte en skumslukker ud over Gattuso i forbindelse med en VM-kvalifikationskamp til VM 2010, hvor Gattuso ikke var taget med holdkammeraterne i byen. Samlet set har Pirlo dog stor respekt for Gattuso, og han har endvidere skrevet:

- Man har brug for støtter som ham i et omklædningsrum. Kroppe bliver ældre, men karisma ældes ikke. Man løber mindre, men ens personlighed betyder mere. ”Rinos” ord var lov i Milan, og alle nye spillere var klar over, at hvis de lavede en fejl, var det første, de skulle gøre, at forklare sig til ham. Alene at have den viden reducerede drastisk mulighederne for, at folk fuckede op. Sådan var det dengang, hvilket står meget godt i tråd med dette citat fra træneren Gattuso:

- Mit arbejde er at være spillernes mareridt frem til slutningen af sæsonen. Jeg forventede ingenting, da jeg ankom, jeg vidste bare, at jeg havde fået udleveret en varm kartoffel. Jeg kan lide at lide. Jeg nyder ikke ting, der er for nemme, så jeg valgte Milan, fordi det er mit hjem. Jeg bar denne trøje i 14 år; den er en del af mig. At arbejde her er vidunderligt, og vi må se, hvordan det ender, skulle Gattuso have sagt ifølge Tipsbladet.

På San Siro bliver klubbens gamle legender – som Gattuso – hyldet, og de fleste af fansenes trøjer har et ”10-tal” på ryggen. Et nummer som Andrea Pirlo blandt andet har spillet med siden årstusindeskiftet sammen med store fodboldnavne som Rui Costa, Clarence Seedorf, Rivaldo, Kaká og Ronaldinho.

Nutidens 10'er er Hakan Calhanoglu, som er en del af ”I Fantastici 4 – Il Nuovo Milan” – altså det nye Milan. Den økonomiske situation i klubben gør dog, at det kan være svært at vurdere om fremtiden er sort eller hvid for den rød/sorte del af smukke Milano.


Indkast.dk's tur til Milano blev sponsoreret af Travelsense

Vil du i øvrigt gerne skrives op til AC Milans kampe næste sæson, så kan man gøre det her
Læs hele artiklen
Wolverhampton – Genrejsning på Molineux
Der er opsejling til noget stort i Wolverhampton Wanderers. Indkast.dk stiller skarpt på Premier Leagues rige oprykkere.
I lørdags sikrede Wolverhampton Wanderers sig en velfortjent oprykning til Premier League, og derfor er klubben fra West Midlands kommet på alles læber i England. Dette scenarie lå ellers ikke ligefrem i kortene, hvis vi spoler fem år tilbage i tiden. Her nåede Wolverhampton et historisk lavpunkt ved at rykke ned i League One. Nedrykningen til Englands tredje bedste fodboldrække var kulminationen på klubbens største identitetskrise siden de glade 1950'ere, hvor det blev til hele tre mesterskaber. I dag er smilene dog igen vendt tilbage på Molineux, og det er takket været en hel del milliarder fra Kina.

Enorme ambitioner
I juli 2016 blev Wolverhampton overtaget af den kinesiske investeringsgruppe ved navn Fosun Group, som bliver ledet af mangemilliardæren Guo Guangchang. Han er den 34. rigeste mand i Kina, hvor han desuden går for at være en entusiastisk forretningsmand. Så da chancen for at genrejse en af Englands mest traditionsrige klubber tilbød sig for to år siden, var den simpelthen for god til at sige nej til.

Der er i takt med overtagelsen blevet sat helt nye ambitioner for fremtiden i Wolverhampton. Dem valgte klubbens bestyrelsesformand Jeff Shi at løfte sløret for i november 2017.

- Der eksisterer en plan for de næste 10 år. Det er selvfølgelig en bedrift i sig selv at være en lille Premier League-klub, men det er ikke vores mål. Vi vil opbygge et stærkt hold, sagde Shi til Daily Mirror og fortsatte:

- Det er ikke sådan, at vi er i gang med at bygge et hus, der kun lige opfylder kravene for at være i Premier League. Vi bygger ikke et hus, men et gods!

Vil spille med transfermusklerne
Som resultat af det nye høje ambitionsniveau har også transferstrategien på Molineux gennemgået en omfattende forvandling. Wolverhampton var i årene før overtagelsen presset til at hente spillere fra de nederste hylder, men det er ikke længere tilfældet – tværtimod. Klubben spillede allerede med transfermusklerne i sidste sommer, hvor Ruben Neves blev hentet i FC Porto for den nette sum af 154 millioner kroner. Der var året forinden også snak om at hente Anderson Talisca i Benfica, men han valgte i sidste ende at skifte til Besiktas.

Til sommer venter endnu et opsigtsvækkende transfervindue for Wolverhampton. Klubben kommer uden tvivl til at forstærke sig heftigt forud for sin tilbagevenden til Premier League, og mon ikke, at der i den forbindelse kommer et enkelt eller to store navne op af hatten. Det er i hvert fald ikke manglen på penge, som skulle kunne forhindre dette i at ske.

Noget stort under opsejling
Det skal i de kommende år blive spændende at følge Wolverhamptons udvikling. Hvis den fortsætter i samme tempo som nu, så tyder noget på, at klubben inden for en overskuelig fremtid kan etablere sig selv i Premier Leagues top-10, eller måske endda endnu højere. Rammerne er i hvert fald til det.

Foruden en masse milliarder, så råder klubben også over en manager, der indtil nu har formået at få det absolut bedste ud af en i forvejen profilbesat spillertrup. Nuno Espírito Santo er da heller ikke, hvilken som helst mand at have på sidelinjen. Han har tidligere stået i spidsen for prominente klubber som Valencia og FC Porto, og selvom jobbet på Molineux er det mest udfordrende, kan han meget vel blive manden til at tage Wolverhampton ind i en ny stor æra. Men selv, hvis det ikke skulle blive ham, der får den rolle, skal en anden nok få den. Den orangeklædte klub er nemlig under genrejsning.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Eden Hazard - Belgiens stjernespiller
Chelsea har en stjernespiller i belgieren Eden Hazard, som de er afhængige af. Det så man i årets FA Cup-finale mod Manchester United, hvor han blev helten med en scoring på straffespark - begået på ham, men han kan være på vej væk fra London-klubben.
Eden Hazard er anerkendt i hele fodboldverdenen for sine skarpe driblinger og gode teknik, men hvor startede det hele egentlig henne? Og hvad bringer fremtiden? Det giver denne profil-artikel dig et indblik i.

Opvokset i en fodboldfamilie
Eden Hazards mor spillede på højeste niveau i belgisk kvindefodbold. Hendes navn er Carine Hazard og måtte stoppe med fodbolden, da hun blev gravid med Eden. Hans far, Thierry Hazard, spillede i landets næstbedste række, så at deres søn skulle blive fodboldspiller kom ganske naturligt.

Det tog da heller ikke mange år for den lille Hazard at finde ud af, at det var fodboldspiller, han ville være. Allerede som fireårig startede han således med at dagdrømme om store stadions og ellevilde tilskuere, der ville gøre alt for at få superstjernens autograf. De første bolde blev sparket for hjembyens klub, Royal Stade Brainois, og efter et par år hos 2. divisionsklubben Tubize, hvor Hazard spillede på ungdomskontrakt, stod den franske storklub med det modsigende navn, Lille, klar med en kontrakt til den på daværende tidspunkt 14-årige boldkunstner.

De første to år i det franske, hvor Hazard tog springet og flyttede væk hjemmefra, foregik på klubbens sportscollege. Herefter underskrev Hazard en professionel kontrakt på tre år med klubben, der skulle vise sig at blive et springbræt til den allerstørste fodboldscene. Først gjaldt det dog fem sæsoner i Lille, hvor den ene sæson overgik den anden - og det hele kulminerede i 2011, hvor klubben vandt både den franske pokalturnering samt det franske mesterskab. Selvsamme sæson blev belgieren, som den yngste spiller nogensinde, kåret til årets spiller i Frankrig. Den bedrift gentog han i øvrigt igen året efter, hvilket helt sikkert havde indvirkning på Chelseas beslutning om at hente den lille tekniker til Stamford Bridge.


Skiftet til Chelsea
Efter mange gode år og gode præstationer i franske Lille, var det tid til at prøve noget nyt - og her kom engelske Chelsea ind i billedet i 2012 med en flot kontrakt. Det var et tilbud, som Lille ikke kunne takke nej til. London-klubben købte ham for 300 millioner kroner. Da den lille tekniker kom til den blå del af London havde de sæsonen forinden vundet Champions League.

I hans første sæson i klubben blev det til ni mål i Premier League. Sæsonen efter blev han topscorer i klubben med 14 mål i den bedste engelsk række, hvilket kastede prisen som årets spiller af sig. Han er nu i gang med sæson nummer seks, hvor han indtil videre har vundet følgende titler: to engelsker mesterskaber, en FA Cup-titel, den lille pokalturnering en gang og et Europa League-trofæ. Han er også kåret som månedens spiller to gange.

Med det belgiske landshold har han deltaget ved VM-slutrunden 2014 i Brasilien samt til EM-slutrunden 2016 i Frankrig. Og til sommer skal han til VM i Rusland, hvor han vil være en af de helt store profiler for sit land og i turneringen i jagten på succes.


Statistik
Her har du lidt tal på, hvordan Eden Hazard har klaret sig i Premier League siden skiftet fra fransk fodbold.

Mål:
69

Mål per kamp:
0,33

Mål på hovedet:
4

Højre fod:
48

Venstre fod:
17

Mål på straffespark:
13


Nutiden og fremtiden
I den forgangne sæson viste Hazard endnu engang et skræmmende højt niveau, hvor han blev engelsk mester med Chelsea. Mesterskabssæsonen bød på 16 mål i 36 kampe. Han står i skrivende stund noteret for 208 kampe i Premier League, hvor det er blevet til 69 mål og 39 assists.

I denne sæson har situationen dog været en helt anden. Chelsea og Eden Hazard har ikke kunne leve op til sidste sæson, hvor det i Premier League blev til en skuffende femteplads. Holdets manager, Antonio Conte, meldes også på vej væk fra klubben, da han ikke kan få den indflydelse i klubben, som han gerne vil have plus en række dårlige resultater.

Der er dog et plaster på såret for Chelsea, og det er sejren i årets FA Cup-finale mod Manchester United, hvor Eden Hazard blev kampens spiller med afgørende og flotte præstationer. Han scorede også det afgørende mål på straffespark, som han fik tildelt efter han løb mod målet, hvor han blev nedlagt af Phil Jones, der ikke kunne følge med og begik straffespark.

Der har dog i en længere periode nu været rygter om et skifte på vej væk fra London-klubben. Især Real Madrid har været nævnt jævnligt i den forbindelse. Det var det spanske medie Diario Gol, der skrev, at Real Madrid-træner, Zinedine Zidane, har fået tilladelse til at hente Eden Hazard til den spanske hovedstad, da den franske træner er en stor beundre af Chelsea-spilleren. Kontakten skulle efter sigende have stået på længe. Hans kontraktforhandlinger med Chelsea er uvis, da han vil vente og se, om klubben køber nogle nye stjernespillere i det kommende transfervindue, selv om Chelsea har tilbudt ham 2,5 millioner kroner i ugeløn. Så måske fremtiden for den belgiske stjerne er i Real Madrid?

Hazard har da også selv tidligere udtalt, at det ville være en drøm at spille under Zidane. Hans mulighed for at vinde en Ballon d'Or-titel i fremtiden er også tilstede uanset om han er at finde i Chelsea eller ej.

Læs hele artiklen
Dimitri Payet – både Cantona og Gazza
Den franske angriber blev følelsesmæssigt meget berørt, da han måtte udgå af Europa League-finalen. Han ville så gerne, men han har også haft en lang rejse for at nå til den europæiske finale.
Allerede i første halvleg af Europa League-finalen 2017/18 måtte en stortudende Dimitri Payet forlade opgøret, og dermed fik den ”hjemvendte søn” ikke den succesoplevelse, som han jagtede og som anfører så gerne ville have. For Payet er Marseille-mand ud over det sædvanlige – hvilket han viste, da han ville væk fra West Ham for ”vende hjem”.

Den daværende West Ham-manageren Slaven Bilic var dog klar i spyttet, da den kontroversielle manager blev spurgt om, hvordan han ville beskrive formstærke Dimitri Payet. Bilic svarede kort og præcist, at franskmanden var det bedste, der var sket i West Ham, siden Paolo Di Canio kom til klubben, hvilket blev fulgt op med, at London-klubbens formand David Sullivan slog fast, at Payet var på niveau med tidligere klublegender som Trevor Brooking og Carlos Tévez.

Udmeldingerne kom efter en sejr over Everton på 3-2, hvor den formstærke franskmand blev matchvinder i overtiden, og det var langt fra første gang, at Payet slog til i 2015/16-sæsonen. Efter ankomsten til London fra Marseille havde den offensive midtbanespiller lavet otte Premier League-mål og syv assists i blot 22 kampe. Derudover havde han været med til at skabe 81 chancer, hvilket var 43 mere end Mark Noble, der var den næstbedste i West Ham-truppen – men det var også hele 35 chancer mere end selveste Lionel Messi og det fjerdehøjeste antal for de fem største europæiske ligaer. Men ovenstående er langt fra eneste gang, hvor Payet bliver skamrost.


Tag noget af Cantona og tilsæt lidt Gascoigne
I 2007 blev Payet udtaget til det daværende franske U21-landshold af træner Rene Girard, der senere har beskrevet det offensive kort som en type, der havde lidt Cantona og Gascoigne i sig. Altså masser af arrogance, men også autentisk sans til at afgøre fodboldkampe.

Historien om Payet begynder dog næsten 10.000 km fra Frankrig, da Payet blev født og er opvokset i det indiske ocean med tropisk klima på strandene imellem Madagaskar og Mauritius. Ikke langt fra en af verdens største og mest aktive vulkaner - Le Piton de Fournaise – startede Payet med at spille fodbold på de helt hvide strande sammen med de to brødre – Phillppe og Saint-Pierroise.

Dette paradis valgte Dimitris forældre at forlade for i stedet at drage til Frankrig, hvor Payet som 12-årig tilspillede sig en kontrakt hos Le Havre. På klubbens akademi blev han indlogeret på værelse med den tidligere Liverpool-angriber Florent Sinama Pongolle. Tiden på akademiet var hård for Payet, der kun fik sin familie at se ved højtider, og han begyndte at skabe lidt småproblemer. På banen skabte han også problemer - for modstadernes forsvar - og han lavede nogle smukke samt meget akrobatiske mål.

Som 16-årig opgav akademiet – som har skabt store fodboldspillere som Riyad Mahrez, Paul Pogba og Lassana Diarra - at bruge flere kræfter på Payet, som, de mente, manglede muskler og hurtighed. Det forekommer næsten mærkeligt, når man ser på den 30-årige i dag. Godt nok er han blot 174 cm, men kasseringen har Payet sidenhen fortalt, har været med at skabe den unikke fodboldspiller, som han er blevet i dag.


Rykkede ned med Nantes efter Barthez-ballade
Payet tilbragte efterfølgende to år på barndomsøen ”Reunion”, inden Nantes hentede ham tilbage til Frankrig, hvor han kun fik en deltidskontrakt. Udover fodbolden skulle han også passe en tøjbutik i sæsonen 2004/05, men trods dette brød han igennem på førsteholdet. En nedrykning til Nantes gjorde, at han endte i Lille via et ophold hos Saint Etienne. Fremgangen i Nantes kom til Payet, selvom han røg i totterne på den tidligere Manchester United-målmand Fabien Barthez til en træning – ligesom han gjorde med Blaise Matuidi i Saint Etienne.

Trods alt balladen lavede Payet mange mål, og i Marseille udviklede han sig enormt under træner Marcelo Bielsa, som han havde et godt forhold til. Nu skulle Payet blot til at imponere den franske landstræner Didier Deschamp, som har et bedre øje til Mathieu Valbuena, Ben Alfa, Antoine Griezmann og Anthony Martial – men i 2010 fik han debut på det franske landshold.

Payets forbilleder er David Ginola og Thierry Henry, og de baner som disse tidligere store franske ikoner betrådte, er Payet nu helten på for tiden – og det kommer efter en rejse på 10.000 km med masser af ballade for Dimitri Payet – den stortudende fra Europa League-finalen.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
- Hvem sejrer i Tyrkiet?
Det er en gyser for alle pengene i den bedste tyrkiske række, hvor fire hold kæmper om mesterskabstitlen.
Tager man et blik over de europæiske ligaer står Manchester City, Barcelona og Paris Saint-Germain til at blive mestre i den hjemlige liga, mens Bayern München allerede har vundet den tyske Bundesliga. Sådan spiller klaveret dog ikke i Tyrkiet, hvor der i øjeblikket er fire kandidater til at vinde den tyrkiske Süper Lig. Der resterer 6 runder i den bedste tyrkiske række.

Istanbul Basaksehir er til at finde på 1. pladsen med 59 point. Abdullah Avcis mandskab har spillet formidabelt i denne sæson, og der var nok ikke mange, der havde troet, at Basaksehir ville lege med i mesterskabskampen ved sæsonens start. 4-2-3-1-formationen fungerer glimrende for Avci. På holdkortet er der enkelte spillere, der har været dominerende. Lad os se nærmere på disse:

Der er ingen tvivl om, at bosniske Edin Visca har været holdets trumfkort. Man kan også kalde den 28-årige midtbanespiller for assistkongen, da bosnieren har fundet holdkammeraterne hele 14 gange. Den gamle kending Emmanuel Adebayor optræder også for Basaksehir, og han er suverænt holdets målkonge med 12 kasser i igangværende sæson. Der er ingen tvivl om, at hvis det tyrkiske mesterskab skal havne hos Avci og co., skal disse to herrer spille til deres bedste. Avcis aggressive spil har givet pote, men holdet skal passe på. Istanbul-klubben har nemlig flest spillere, der er blevet sendt tidligt i bad, og alle mand skal være på banen i de 90. minutter, hvis mesterskabet skal havne hos Istanbul Basaksehir for første gang i klubbens historie.

To point længere nedad stien er traditionsklubben Galatasaray, der har vundet mesterskabet hele 20 gange. Fatih Terims mandskab spiller også bold af øverste skuffe og er uhyggelige på eget græs. ”Aslanlar” har hentet hele 40 point på Türk Telekom Arena – de har vundet 13/14 kampe på denne græsplæne. Tager vi et kig på holdkortet, er der selvfølgelige nogle spillere, der er de ledende figurer. Indkast.dk ser nærmere på disse profiler:

Franske Bafétimbi Gomis har haft gang i støvlerne og topper suverænt topscorerlisten i Tyrkiet. Franskmanden står noteret for 26 kasser – fire mere end Burak Yilmaz fra Trabzonspor. Gomis har været godt støttet af midtbaneduoen Garry Rodrigues og Younes Belhanda, der har stået kompakt og været drivkraften på midtbanen. I Gala-buret har Fernando Muslera reddet holdet flere gange, og keeperen har gjort et godt stykke arbejde mellem stængerne. Muslera er en af de bedste keepere i Tyrkiet – hans ti clean sheets (samme som Besiktas og Fenerbahces keepere) taler for sig selv. Den store udfordring for Terims mandskab ligger i kampene på fremmed græs. Gala har blot hentet 17 point på udebane – mindst af de fire tophold. Hvis det 21. mesterskab skal havne på Türk Telekom Arena, må traditionsklubben ændre deres taktik på fremmed græs.

De forsvarende mestre fra Besiktas er blot ét enkelt point bag Gala. Der er ingen tvivl om, at Senol Günes' drenge har gjort et godt stykke arbejde. Efter Champions League-exitet har holdet haft fokus på den hjemlige liga. Selvom holdet flere gange har været bagud, har Günes' mandskab kæmpet til de sidste og kan sagtens gå under betegnelsen comeback-kings - Besiktas har nemlig hentet hele 54 point i de sidste 45 minutter. Lad os tage et kig på profilerne:

Günes har ikke foretaget de store ændringer, eftersom holdet vandt det tyrkiske mesterskab i forrige sæson. Günes er kendt for at skifte formation, da han har en bred trup og mange spillere at vælge mellem. Dog har 4-2-3-1-formationen vist sig at være den mest optimale. Frontspillerne Anderson Talisca og Vagner Love har været målmaskinerne for Istanbul-klubben. De har scoret henholdsvis 13 og 12 mål i denne sæson. Disse to herrer skal fortsætte denne stime, hvis holdet skal genvinde mesterskabet. En anden nøglefigur er keeperen Fabricio, der har stået bedst mellem stængerne i Tyrkiet. Den 30-årige keeper har blot lukket 24 mål ind, hvilket gør ham til Tyrkiets bedste keeper. Sammen med Muslera står Fabricio også noteret for 10 clean sheets. Ricardo Quaresma er også en nøglefigur for holdet, men den portugisiske landsholdsspiller har ikke spillet op til sit bedste. Han har dog stadig tid til at vise, hvorfor han er en god fodboldspiller. Det har været en lang sæson for Besiktas, da de også har haft travlt på den europæiske scene. Holdet vandt suverænt Gruppe G i verdens bedste klubturnering, men blev senere slået ud af Bayern München. Det kan tænkes, at truppen har mange kilometer i benene – derfor Günes måske har roteret så meget. Nu er det altså nu. Slutfasen. Er trætheden ved at nærme sig, eller kan spillerne fortsat holde det høje niveau? Tiden må vise.

Rosinen i pølseenden, Fenerbahce, ligger i øjeblikket på fjerdepladsen og forfølger Besiktas. Der er to points forskel. Fener er jokeren i dette mesterskabsspillet - et hold, der er bedre end deres nuværende placering. Dog er trænersædet begyndt at gløde på Sükrü Saracoglu Stadio, hvor Aykut Kocaman sidder. Kocaman har ikke vundet det tyrkiske mesterskab siden hans ankomst fra Konyaspor, og vinder Fener ikke mesterskabet i år, kan han være en færdig mand i Istanbul. I en klub som Fenerbahce er mesterskabet en selvfølge, og Kocaman har været en omtalt herre i de tyrkiske medier. Presset er på Kocaman. Lad os tage et kig på hans holdkort:

En af nøglespillerne er Giuliano, der har haft meget at se til i denne sæson. 13 gange har angriberen fundet frem til netmaskerne, og man kunne godt savne flere mål fra partneren Roberto Soldado, der blot står noteret for seks mål. Kocaman foretrækker at spille med to angribere, så Soldado skal til at finde frem til netmaskerne, hvis mesterskabet skal havne i Fenerbahce for 20. gang. En anden profil er kantspilleren Nabil Driar, der har spillet suverænt på midtbanen. Ikke nok med det flotte spil har han også fundet holdkammeraterne syv gange. Men vi mangler lige at nævne en mand. Hvem? Det er Volkan Demirel. Den erfarne keeper er en af de vigtigste brikker på holdet, og hans tilstedeværelse kan være altafgørende for Fenerbahces mesterskabschancer. Ikke nok med hans 10 clean sheets er han også en vigtig brik i det defensive aspekt af Feners fodboldfilosofi. Som sagt er Fenerbahce jokeren i dette mesterskabsspil, og de kan slå til. Når som helst. Hvor som helst.

Lige en lille slutbemærkning: Galatasaray har spillet en kamp mindre end de andre hold. Gala mangler at møde bundproppen Genclerbirligi. Vinder Fatih Terims mandskab denne kamp, står de med 60 point og kommer til at ligge nummer 1. Dog har Gala er meget svært program, da de mangler at møde både Istanbul Basaksehir og Besiktas.

Det er ren gyserfilm i Tyrkiet i øjeblikket, og det bliver spændende at se, hvem der bliver tyrkiske sampiyon.
Læs hele lederen
Ilden José og isen Pep mødes – igen
Fodboldens svar på John McEnroe og Bjørn Borg står overfor hinanden i en mesterskabsafgørende kamp i Manchester. Indkast.dk har gravet ned i deres historik, som er ganske underholdende.
Lørdag den 10. september 2016 blev et skelsættende tidspunkt i international fodbold, for nok et kapitel blev skrevet til had/kærlighedsforholdet imellem Jose Mourinho og Pep Guardiola. Her stod de to tidligere venner overfor hinanden, som træner for hver sin Manchester-klub.

Tyve år forinden var de begge i Barcelona som assistent-træner og midtbanestyrmand. Denne periode betragtes som en af klubbens bedste, og der var stærke bånd i et solidt venskab, men sidenhen er der løbet meget vand i åen.

Mourinho-tiden med store armbevægelser i Real Madrid overfor den meget kontrollerede og mere rolige Guardiola i Barcelona viste al andet end næstekærlighed. Mourinho har tidligere haft for vane at køre et grimt, men underholdende medie-stunt, mens Guardiola har kæmpet voldsomt med ikke at lade sig rive med - på de mange provokationer fra Mourinho, som fx i august 2013 hvor den daværende Chelsea-manager sagde følgende efter UEFA's Super Cup:

- Hver gang jeg spiller imod Pep, ender vi med at være 10 mand på banen. Er det en regel, som UEFA har lavet?

Tilbage i april 2011 slog Mourinho fast, at Guardiola blot havde vundet et Champions League-trofæ og understregede, at det skete efter, hvad han selv kaldte ”Skandalen på Stamford Bridge”, hvor Pepe blev udvist. Samtidig mente portugiseren, at den spanske træner – igen – havde fået dommerhjælp, og at Guardiola endda havde kritiseret dommeren for de korrekte beslutninger, som han havde truffet.

Til dette svarede den daværende Barcelona-træner, at Mourinho var bossen i presserummet på Bernabéu, og fortsatte det sådan, ville det ændre deres venskab, som ville udvikle sig til blot et bekendtskab.


McEnroe vs. Borg
Udefra set virker det til, at venskabet er slut imellem de to store forskelligheder, som kan sammenlignes med John McEnroe og Bjørn Borg. Imellem 1978 og 1981 mødtes de to tennislegender 14 gange, men det var mere end blot tenniskampe. Det var et opgør imellem to vidt forskellige mennesketyper – som dengang blev beskrevet som ”Ild og Is”. I nutidens fodboldopgør er Mourinho ilden, mens Guardiola er isen.

Den internationalt anerkendte fodboldjournalist Sid Lowe har i sin bog om rivaliseringen imellem Barcelona og Real Madrid beskrevet opgøret imellem de to trænere. Heri hævder den veloplyste Lowe, at Mourinho indså, at hans største chance for at slå Barcelona var ved at komme ind under huden på Guardiola samt skabe en krig imellem dem – hvor alle våben var tilladt. En krig mellem to typer trænere, men også mellem to forskellige klubber, hvor Barcelona var den talentskabende og Real Madrid den dyrtindkøbene.

Denne ”krig” kulminerede i august 2011, hvor Mourinho prikkede Guardiola-assistenten Tito Vilanova i øjet, efter Marcelo havde sparket den daværende Barcelona-spiller Cesc Fàbregas midt over lige foran udskiftningsbænkene. Dette skete i en periode, hvor Barça var sportslige overlegne i forhold til ”Konge-klubben”, og hvor Mourinho var desperat for at gøre alt for at slå Barcelonas flotte spil i stykker.

Efterfølgende vandt Barcelona med 6-2 på Bernabéu, hvilket nok engang frembragte en hård kommentar fra Mourinho, da han mente, at Guardiola måske ”en dag” ville vinde det spanske mesterskab på ærlig vis. Samtidigt slog Mourinho fast, at han mindede meget om Guardiola, hvortil den spanske træner tørt svarede igen:

- Hvis det er rigtigt, så vil jeg lave om på min adfærd.

Det er langt fra den eneste gang, at udtalelserne har været skarpe imellem de to rivaler. I september 2014 sagde Mourinho til El Confidencial om Guardiolas hårpagt:

- Når man elsker, hvad man laver, så mister man ikke sit hår. Guardiola er skaldet. Han elsker ikke fodbold…

Eller i maj 2015 hvor Mourinho, som nyslået engelsk mester med Chelsea, sendte en klar hilsen til Guardiola i Bayern München.

- Jeg er nok ikke den smarteste, når jeg skal vælge klubber og turneringer, som disse klubber spiller i. Jeg kunne let have valgt nogle klubber, hvor det var meget lettere at blive national mester.


Masser af gnister
Samlet set har forholdet imellem de to trænere ikke været pænt, men meget underholdende og ofte med Mourinho i skurkerollen. Derudover virker det også til, at Mourinho har følt sig undertrykt af Guardiola – måske med en anelse af misundelse!

På Mourinhos daværende kontor ved Real Madrid-træningsbanen Valdebebas havde han en papfigur af sig selv, hvor han jubler. Måske ikke så underligt, men vel en smule pudsigt, at situationen var fra hans tid i Inter. Situationen var fra 2010 efter Champions League-semifinalen. Ikke fra tiden i Real Madrid eller triumfen i finalen… men fra semifinalen, hvor Inter slog – jah… gæt engang - Guardiolas Barcelona.

De to kamphaner mødte hinanden 11 gange i ”El Classico”, hvilket gav fem sejre til Guardiola og blot to til Mourinho – samt fire uafgjorte. Alene i 2010/11-sæsonen var der fire ”El Classico”, og i samtlige kampe fik Real Madrid udvist en spiller – så der har været dramatiske kampe imellem Mourinho og Guardiola… to tidligere venner!

I maj 1997 vandt Barcelona den europæiske cup-finale over PSG. Efter sejren og midt i jublen stod to mænd på midten af banen og omfavnende hinanden – hjælpetræneren Jose Mourinho og styrmanden Pep Guardiola. Da den spanske tv-station Cadena Ser mange år senere viste dette billede til Mourinho, erkendte han:

- Jeg har selv et billede af vores omfavnelse… vi var tætte venner!

I 2000 forlod Mourinho det smukke Catalonien og Barcelona, men otte år senere mødtes han med Barca-bosserne Txiki Begiristain og Marc Ingla i Lissabon. På det møde skulle Mourinho have sagt, at hvis han skulle være træner i Barcelona, ville han gøre B-holdstræneren Guardiola til sin assistent, men Mourinho endte aldrig hos det catalonske storhold. I stedet blev Guardiola - til manges overraskelse - forfremmet til cheftræner.

I Graham Hunters bog ”Barca – skabelse af verdens bedste fodboldhold” siger Ingia, at Mourinho blev rasende, da han blev fravalgt til fordel for Guardiola – hvilket måske kan være starten på den dårlige kemi imellem de to venner.

Om balladen mellem de to trænere har den store italienske træner Arrigo Sacchi sagt, at det kan være svært at have ”to Piccasso'er” i samme tidsalder. Nu skal de krydse klinger – eller pensler - i Manchester!
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Teaser: FA Cup-finale TV: Mulig straf efter grinagtigt ‘dive' Artikel ikon Vanddrikkende keeper koster bizart mål Artikel ikon 20 vanvittige mål Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Legende er klar til to koner på én gang XI: Disse stjerner er ikke VM-udtaget Artikel ikon CL-finalen: To vanvittige offensiver Artikel ikon Salah-støvler på museum Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon XI: Disse stjerner er ikke VM-udtaget CL-finalen: To vanvittige offensiver Artikel ikon Top 11: Bedste PL-managere Artikel ikon Top-20: Flest engelske VM-spillere Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Real Madrid vs. Liverpool – Analyse Spil: Crystal Palace - Arsenal Artikel ikon Spil: Manchester City - Tottenham Artikel ikon Spil: Randers - FC Midtjylland Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Messi mod Ronaldo Artikel ikon Carlo Ancelotti - mit spil Artikel ikon Robert Enke: Et alt for kort liv Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Real vs. Bayern - 4 gange på 7 år Se og lær City: De har gjort det før jer Artikel ikon Sejrsfattige Hughes Artikel ikon Lazio–mål nr. 1 + 50 + 100 + 150 osv. Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Sky: United nærmer sig Fred Italienske aviser: Ancelotti til Serie A Artikel ikon Onsdagens engelske rygter Artikel ikon Stoke nærmer sig Derby-manager Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Lionel Messi
Vidste du om ... Cristiano Ronaldo Artikel ikon Vidste du om ... Joe Cole Artikel ikon Vidste du om ... Lee Bowyer Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon CL-finalen: To vanvittige offensiver Statistik: Sanchez' PL-sæson Artikel ikon Salah vs. Ronaldo Artikel ikon El Niño - i Atlético Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Vendsyssel - Lyngby Optakt: Silkeborg - Esbjerg Artikel ikon Optakt: SønderjyskE - AGF Artikel ikon Optakt: FC Nordsjælland - FC København Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: SønderjyskE - AGF Startopstillinger: FA Cup-finalen Artikel ikon Startopstillinger: EL-finalen Artikel ikon Startopstillinger: Randers – Helsingør Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Silkeborg med kurs mod Superligaen Lyngby fortsætter nedtur mod Vendsyssel Artikel ikon Wolfsburg sikrede overlevelse i Kiel Artikel ikon FCN snupper bronze efter remis mod FCK Artikel ikon Se flere