Årets hold – fra Championship

Af Torsten Brix

2017-04-21
Årets hold – fra Championship

PFA har kåret årets hold fra den næstbedste række i England.

Målmand:
Stockdale – Brighton

Forsvar:
Bruno – Brighton
Dunk – Brighton
Lacelles – Newcastle
Sessegnon – Fulham

Midtbane:
Cairney – Fulham
Shelvey – Newcastle
Mooy – Huddersfield
Knockaert – Brighton

Angreb:
Gayle – Newcastle
Wood – Leeds



Optakter
Optakt 24/5 - 20:45
Ajax Amsterdam - Manchester Utd
Magasin-artikler
Blackburn – den hovedløse kylling
Ingen penge, ingen håb og nok en nedrykning for Premier League-mestrene fra 1995. Alt er gået galt – men hvorfor?
Søndag skete det ubærlige for Blackburn… de rykkede ned i League One på den mindst mulige margin, og klublegenden Jack Walker må virkelig vende sig i sin grav. Det var forretningsmanden, der stod bag klubbens historie periode fra 1992-95, hvor klubben blandt andet to gange slog den engelske transferrekord med købene af de farlige angribere Alan Shearer og Chris Sutton – samt vandt det engelske mesterskab.

I 1980'erne spillede Blackburn i den tredjebedste fodboldrække i England, og det er det, som de nu vender tilbage til på den værste måde. Klubben er simpelthen blevet kørt i sænk af den såkaldte ”Venky Group” – samt en masse uduelige personer omkring dem.

Den indiske kyllingproducent købte klubben i 2010, og siden har den lignet en hovedløs kylling. På ledelsesgangen har der været utrolig mange udskiftninger efter et økonomisk kaos og manglende spillerindkøb – hvilket blot er nogle af problemerne. Et billede på dette fik fansene til sidste weekends hjemmekamp, hvor Ewood Park ikke var blevet gjort ren siden hjemmekampen imod Aston Villa. Rengøringspersonalet var simpelthen blevet fyret…

Klubben skylder i øjeblikket omkring 900 millioner kroner væk. Et helt hysterisk tal taget i betragtning, at klubben er rykket i League One, men gælden er også femdoblet efter overtagelsen i 2010. De stakkels Blackburn-fans har opgivet håbet og er begyndt at blive væk fra kampene på det stemningsforladte station, hvor klubbens anfører igennem 13 år – Jason Lowe – forgæves har forsøgt at løfte det sportslige niveau.


Blackburn og Real Madrid
For at sætte det hele lidt i perspektiv, så vandt Blackburn Premier League i 1995. Samme år blev Juventus/Fiorentina, Dortmund og Real Madrid mestre i deres ligaer. Tænk sig, hvis de i næste sæson skulle spille imod hold som Arezzo, Renate, Como, RW Erfurt, Wehen, Aalen eller Mirandes. Såfremt Blackburn har et hold til den kommende sæson, vil de skulle op imod hold som Rochdale, Northampton og Bury. Trist historie – som i bund og grund handler om, at en fodboldklub – et mesterhold - blev bygget op og efterfølgende ødelagt.

Efter mesterskabet i 1995 gik der ikke mere end fire sæsoner, før de rykkede ned i Championsship. Med Graeme Souness som manager vendte de tilbage til Premier League omkring årtusindeskiftet og slog også Tottenham i Liga Cup-finalen i 2002, og i 2007 kom de i FA Cup-semfinalen for anden gang på tre år. Herefter kom Venky ind, og alt gik ned af bakke. En sæson senere og klubben var igen i Championsship, som de så rykkede ud af i weekenden.

Det er 37 år siden, at Lancashire-klubben sidste gang var i den tredjebedste fodboldrække, og denne gang er det med Tony Mowbray som manager, men han har ikke meget skyld i nedturen. Mowbray kom i februar til en klub fyldt med spillere, der enten var på låneaftaler eller kommet på en fri transfer. Mowbray afløste Owen Coyle, som gik den samme vej som Sam Allardyce, Steve Kean, Henning Berg, Michael Appleton, Gary Bowyer og Paul Lambert havde gjort på under de syv år, som Venky har været i klubben.


Solgt for 300.000.000 – købt for 2.000.000
På sidste spillerunde var Blackburn dog tæt på miraklet, da de vandt kampen – hvilket de ikke havde gjort i de sidste syv kampe før den. I disse kampe har de blot lavet to mål, men i weekenden lavede de tre mål, men det var ikke nok. Kigger man nærmere på sæsonen, har Blackburn smidt vanvittige 16 point i de sidste 12 minutter af kampene… og 11 af disse er tabt i de sidste fire minutter af kampene.

Holdet har manglet rutine i slutminutterne, hvilket ikke er så mærkeligt, når spillere som Hanley, Duffy, Gestede, Rhodes, Marshall og Cairney – alle er blevet solgt indenfor de sidste to sæsoner. Samlet salgspris på 300 millioner kroner og eneste erstatning, som har kostet noget for Blackburn i overgangssum, er forsvarsspilleren Derrick Williams, som kostede to millioner kroner i sommerpausen.

Imens har ejerne gemt sig i Indien, og den nye manager Mowbray har faktisk aldrig mødt dem, men dog talt i telefon med dem et par gange. Nu rejser Mowbray til Indien for at få en afklaring om sin og klubbens fremtid. Fansene vil have klubben tilbage, og på Ewood Park har der den seneste tid været et banner med en klar hilsen til klubejerne:

- We want our Rovers back!


Fans bestemte over Facebook
Om familien bag Venky har brudt loven, handlet uforsvarligt, udøvet magtmisbrugt eller andet ulovligt skal være usagt, men sikkert er det, at de betalte agenten bag købet af Ruben Rochina fra Barcelona det tredobbelte i agenthonorar end, hvad købsprisen var, og at den blot 24-årige Vineeth Raos blev ansat til at stå for køb og salg af nye spillere til klubben. Uden netværk og nogen erfaring blev han smidt for Premier League-løverne og for at gøre noget, begyndte han at skrive med fansene på Facebook om, hvilke spillere de gerne ville have til klubben.

I en længere korrespondance fra sommeren 2011 udviste flere Blackburn-fans utilfredshed med angriberen Benjani Mwaruwrani – fire dage senere blev han løst fra sin kontrakt. Midt i dette kaos valgte formanden for klubben John Williams at trække sig sammen med de to bestyrelsesmedlemmer Tom Finn og Martin Goldman. Denne trio havde i ti år forinden sørget for, at klubben kunne holde sig i Premier League med få midler – herefter kom balladen.

På søndag er det 22 år siden, at Blackburn blev engelske mestre, men maj 1995 virker godt nok som længe siden på Ewood Park. 50 % af Premier Leagues vindere – Manchester City, Leicester og nu Blackburn har spillet i den tredjebedste række, men for sidstnævnte gælder det om at ændre udviklingen nu, hvis den hovedløse klub igen skal rejse sig – for man har ødelagt et mesterhold.

Læs hele artiklen
Magic Magpies back in Premier League
Indkast.dk har kigget tilbage på sidste sæson, hvor Newcastle købte stort ind, men rykkede ud af Premier League – nu er de tilbage. Hvad er sket ?
Siden Mike Ashley købte Newcastle i sommeren 2007, har det været ualmindelig hektisk i den store nordengelske fodboldklub. Flere store managere som Sam Allardyce, Kevin Keegan, Joe Kinnear, Alan Shearer, Chris Hughton, Alan Pardew, John Carver, Steve McClaren og Rafa Benitez har været i klubben i den tiårige periode – og mandag aften skrev klubben nok et kapitel til den dramatiske periode.

For Newcastle spillede sig tilbage i Premier League, og dermed blev spillerne de helte, som Benitez havde udråbt dem til at ville blive i starten af februar, hvis de rykkede op – og dengang sendte manageren også en klar hilsen til klubejer Ashley om de manglende indkøb i januars transfer-vindue.

Det helt store indkøbsønske var Andros Townsend, men indkøbet til lidt mere end 100 millioner kroner blev ikke til noget, og sidenhen har Townsend gjort det godt for Crystal Palace. Blandt andet er det blevet til mål eller assists i tre af de sidste fire Premier League-kampe, selvom modstanderne har været så stærke som Liverpool, formstærke Leicester, Arsenal og Southampton.

Skuffelsen fra Benitez kom efter, at Newcastle havde solgt spillere som Moussa Sissoko, Georginio Wijnaldum, føromtalte Townsend, Daryl Janmaat, Remy Cabella og Papiss Demba Cisse for samlet 800 millioner kroner. Til trods for dette har de sikret sig afgang til Premier League, hvilket skulle sikre klubben vanvittige 1,5 milliard kroner. Gigantiske beløb!

Benitez har dog også fået lov til at styrke truppen, hvilket han har gjort med gode indkøb af spillere som Issac Hayton, Ciaran Clark, DeAndre Yedlin, Hanley og Daryl Murphy samt målmaskinerne Dwight Gayle og Matt Ritchie. Mere tvivlsomme har Achraf Lazaar, Mohammed Diame, Matz Sels og Jesus Gamez – men også målscorer i oprykningskampen imod Presten North End… Christian Atsu – været. Disse tolv spillere er alle købt af Benitez – med hjælp fra chefscouten Graham Carr, så selvom manageren manglende indkøb i januar, så har Ashley åbnet noget for pengekassen.

I forrige sæson indkøbte Newcastle faktisk seks spillere: Wijnaldum, Aleksandar Mitrovic, Florian Thauvin, Jonjo Shelvey, Townsend og Chancel Mbenba. Alle kostede et godt stykke over et trecifret millionbeløb, men alligevel rykkede Newcastle ned.

Sejren over Presten North End gjorde dog, at Newcastle vendte tilbage til Premier League efter blot en enkelt sæson i Championship. Mange andre storhold som Leeds, Aston Villa, Birmingham, Blackburn og Bolton har døjet meget med at vende tilbage til det fornemme selskab, men Newcastle rystede ikke på hånden, og dermed vender den tidligere Chelsea og Liverpool-manager Benitez tilbage til Premier League efter perioder hos selveste Napoli og Real Madrid. Et flot CV for den 57 årige spanier.


500 millioner kroner blev brugt – men forkert
Newcastle sluttede i 2011/12 på en femteplads i Premier League, men ellers har klubben, siden Ashley overtog den, ofte sluttet tæt på nedrykningsstregen. Således var placeringerne 15, 10 og 16 inden nedrykningen i sidste sæson. Samlet set var den værste periode vel med Steve McClaren som manager. Den tidligere Manchester United-manager lavede en treårig kontrakt med Newcastle, som kunne blive forlænget til i alt otte år, men sådan gik det slet ikke.

McClaren forlod Newcastle på første arbejdsdag i en gigantisk Audi med privatchauffør, hvilket stod i grotesk kontrast til arbejderklubbens dyder. Ikke en populær handling, og forinden var han blevet fotograferet med bryllupsparret Rikki og Emma Donaldson på St. James' græsplæne sammen med klubbens tredjedyreste indkøb nogensinde – Wijnaldum.

Det spontane – og meget anderledes bryllupsbillede – gik verden rundt på de sociale medier, og Newcastle-fansene havde dermed blandede følelser for McClaren, men 73 dage senere var balladen i gang. Da Newcastle på hjemmebanen blev slået ud af Carling Cuppen af Sheffield Wednesday, havde holdet blot hentet to point i de første seks Premier League-kampe. Dette skete, selvom klubben op til sæsonstarten havde brugt omkring 500 millioner kroner på nye spillere, hvilket kun blev overgået af Manchester City i Premier League, og det duede ikke…

Da klublegenden Alan Shearer så spillerne ankomme til den efterfølgende kamp på hjemmebane imod Chelsea, slog han knastørt fast, at spillerne lignede nogen, der var på vej til et bryllup ikke en fodboldkamp – med henvisning til det føromtalte billede, men han anfægtede også, at noget var galt i klubben.


Ikke Austin eller Remy – men Cisse og Mitrovic
Den dårlige sæsonstart blev begyndelsen til nedrykning. McClaren havde indkøbt unge talenter til truppen, men det viste sig at blive kostbart. De ny-tilkommende Wijnaldum, Mitrovic, Mbemba og Thauvin var alle i starten af tyverne og dermed slet ikke klar til en brutalt nedrykningskamp, som McClaren også forsømte at købe en ordentlig målmand til.

Internt var der også ballade i Newcastle… for McClaren ville have klubben til at købe Charlie Austin, men bestyrelsen var bekymret for den skadede angriber. I stedet blev pengene brugt på Mitrovic og Cisse. Få kampe inde i sæsonen var Cisse skadet og Mitrovic havde fået et rødt kort imod Arsenal og flere dages karantæne. Newcastle lavede blot 13 Premier League-mål i de første 21 kampe. Førstevalget var Siem De Jong, der siden ankomsten fra Ajax brugte 16 måneder på at lave to mål. Sæsonen før havde Newcastle lejet Loic Remy i Chelsea, og han lavede 14 mål, selvom han blot startede 24 kampe, men heller ikke ham fik Ashley købt.

I samme periode spillede Austin 16 kampe for QPR og lavede ti mål. Hvad var der sket, hvis McClaren havde fået sin vilje og Austin var blevet indkøbt? Eller Ashley var lykkedes med at hente målmanden Luigi Sepe i Napoli eller Ever Banega i Sevilla – som blot var nogle af de spillere, der stod på McClarens ønskeseddel. Enten ville Ashley ikke rette sig efter den, ellers kunne han simpelthen ikke opfylde ønskerne.

Det er usikkert, men sikkert er det, at i marts 2016 blev McClaren fyret og Benitez ansat, hvilket ikke var så underligt. For i en periode i 2015 fik de blot 15 point ud af 75 mulige, og de tabte 16 af 25 Premier League-kampe, selvom de havde købt stort ind. McClaren talte ved jobovertagelsen om at slutte blandt de øverste otte i Premier League og sågar vinde et trofæ. Newcastle vandt i denne periode fire kampe ud af 28, hvilket var imod Hull, Aston Villa, West Ham og Northampton.

Denne plet skal nu vaskes væk, men det bliver ikke let. For det er ikke blevet lettere at rykke op i Premier League og blive. Så Newcastle skal virkelig oppe sig for at vende tilbage – og stabilisere sig.

Benitez har dog vist, at han kan lave succesfulde indkøb samt har masser af erfaring. Så måske kan han komme til at sidde en længere periode i Newcastle, hvilket tidligere managere har haft så svært ved hos "The Magic Magpies".
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Aubameyang – Superhelten fra Dortmund
Pierre-Emerick Aubameyang er en sand superhelt. Han har ved flere lejligheder iført sig superheltemasker, når et mål skulle fejres med manér. Det er dog ikke kun de kontroversielle jubelscener, som har givet ham tilnavnet Superhelten fra Dortmund. Aubameyang er også en gudsbenådet angriber, hvilket han satte en fed streg under, da han i weekenden kunne lade sig kåre som Bundesliga-topscorer.
Historien om Aubameyang

Pierre-Emerick Aubameyangs fodboldeventyr startede i 1995, da han første gang betrådte grønsværen i den lille franske klub ASL L'Huisserie Football, hvor han tog hul på fodboldkarrieren som juniorspiller. Herefter gik turen til OGC Nice, Stade Lavallois, FC Rouen og SC Bastia, inden hans karriere som juniorspiller for alvor tog fart.

Aubameyang sluttede sig til AC Milans ungdomsrækker i januar 2007. I august 2007 var han en del af det hold, som tilkæmpede sig en flot fjerdeplads i den såkaldte Champions Youth Cup, som blev afholdt i Malaysia. Her leverede Aubameyang så solide præstationer, at han tiltrak sig international opmærksomhed. Han scorede således mod hver eneste modstander, som AC Milan mødte på grønsværen. Det blev til syv mål i seks kampe for Aubameyang.

Aubameyangs første sæson som professionel fodboldspiller var sæsonen 2008/09, hvor han var udlejet til Dijon FCO. Meningen var, at Aubameyang skulle have førsteholdserfaring, hvilket han så sandelig fik. Han spillede således 34 ligakampe, hvori det blev til otte mål og to assists. Den dengang 18-årige Aubameyang blev ydermere nævnt i magasinet World Soccers talentsektion.

Sæsonen i Dijon som lejesvend blev altså en succes for Aubameyang. Herefter blev han udlejet til Lille OSC og AS Monaco, hvor han dog ikke oplevede samme succes. Efter seks måneder i Monaco blev Aubameyang udlejet til Saint-Etienne, hvor han på ny oplevede stor succes. Succesen i Saint-Etienne var endda så stor, at Ligue 1-klubben i december 2011 hentede Aubameyang på en permanent aftale. Han scorede sit første hattrick for klubben to måneder senere og endte faktisk som Ligue 1-topscorer i den sæson.

Sæsonen 2012/13 bliver betegnet som Aubameyangs gennembrudssæson. Han tilkæmpede sig ganske vist ”kun” en andenplads på topscorerlisten i Ligue 1, men til gengæld blev han kåret til African Player of the Year. Aubameyang blev præsenteret i Borussia Dortmund den 4. juli 2013. Han kom dog til at stå i skyggen af Robert Lewandowski i Dortmund-angrebet, hvilket kom til udtryk på Bundesligaens topscorerliste for 2013/14-sæsonen, hvor Aubameyang sluttede under både Lewandowski og Marco Reus.

Robert Lewandowski sluttede sig til Bayern München, inden sæsonen 2014/15 blev sparket i gang. Aubameyangs anden sæson i Dortmund-trøjen bød på 16 mål, hvilket gav ham rollen som Dortmund-topscorer. De 16 træffere var dog ikke nok til at sikre ham topscorertitlen i Bundesligaen, men fjerdepladsen på topscorerlisten betød, at han nærmede sig. Sæsonen 2015/16 bød på 25 mål i sæsonens 34 kampe, men det var kun nok til andenpladsen på topscorerlisten. Robert Lewandowski scorede 30 mål i Bayern München-trøjen.

Man kan argumentere for, at den netop overståede 2016/17-sæson har været den bedste sæson nogensinde for Aubameyang. Han vandt topscorertitlen for næsen af Lewandowski, som for anden sæson i træk præsterede hele 30 træffere i 34 kampe. Aubameyang havde scoret 29 mål i sæsonen, inden den allersidste spillerunde gik i gang. Her var Werder Bremen på besøg i Dortmund, hvilket endte med en 4-3-sejr til værterne. Dortmunds superhelt fandt vej til netmaskerne to gange i den allersidste kamp, mens Lewandowski ikke formåede at finde vej til netmaskerne i Bayern Münchens 4-1-sejr over Augsburg.

Aubameyang blev inviteret til at spille for Italiens U19-landshold, da han havde overstået den succesfulde sæson som lejesvend i Dijon. Den franskfødte angriber med rødder i Gabon valgte dog det franske U21-landshold, som han debuterede for i februar 2009. I marts 2009 blev Aubameyang imidlertid udtaget til det gabonesiske landshold, som han siden har repræsenteret. Han står på nuværende tidspunkt noteret for mere end 50 gabonesiske landskampe, hvilket også indbefatter Gabons OL-eventyr i 2012. Gabon var vært for Africa Cup og Nations i 2017, hvilket dog hverken medførte en sejr eller en finaleplads. Til gengæld er Aubameyang alle tiders topscorer på det gabonesiske landshold.

Superhelten Aubameyang

Halloween var lige om hjørnet i oktober 2012, da Aubameyang tilsyneladende tog forskud på glæderne. Han havde netop scoret det første mål i kampen mellem Saint-Etienne og Stade Rennais, da han løb om bag målet og fandt en taske. Heri fandt han en Spiderman-maske, som han iførte sig for at fejre sin scoring. Aubameyang var ikke den første spiller i verden, som fejrede en scoring på den måde. Den tidligere Newcastle-midtbanespiller Jonas Gutierrez havde således en Spiderman-maske gemt i shortsene, som kom frem, da han scorede mod Barnsley i 2010. Det blev til gengæld langtfra den sidste gang, at Aubameyang iførte sig en maske på grønsværen.

Aubameyang stjal endnu en gang rampelyset med en maske, da han var havnet i Borussia Dortmund og de stod over for Bayern München i DFL-Supercuppen i 2014. Henrikh Mkhitaryan bragte Borussia Dortmund foran efter 23 minutters spil, inden Aubameyang også kom på måltavlen efter godt en times spil. Herefter fandt han en Spider Man-maske i den ene sok, som han tog på hovedet foran de knap 80.000 tilskuere på Signal Iduna Park.

Spiderman blev erstattet af Batman i det såkaldte Ruhr-derby mellem Dortmund og Schalke i februar 2015. Aubameyang bragte BVB foran efter 78 minutters spil, hvorefter han tog en Batman-maske på hovedet, mens hans holdkammerat Marco Reus fulgte trop og også tog en maske på – en Robin-maske. Maske-episoden fra Ruhr-derbyet, hvor Aubameyang og Reus tydeligvis havde forberedt en fælles jubel, kunne have set vanvittig dumt ud, hvis Dortmund havde smidt føringen på gulvet, men derbyet endte 3-0 til Dortmund.

Aubameyang iførte sig for fjerde gang i karrieren en maske på grønsværen, da Schalke tog imod Dortmund til endnu et Ruhr-derby. Aubameyang bragte Dortmund foran i anden halvleg, hvilket altså fik ham til at tage endnu en maske på, men der var ugler i mosen denne gang. Der var således tale om en speciel maske, som var en tilslutning til den såkaldte Nike-kampagne ”The Masked Finisher”. Aubameyang er personligt sponsoreret af Nike, mens Dortmund får deres spilledragter fra Puma, som oven i købet også er aktionærer i Bundesliga-klubben. Denne kontrovers fik Dortmund-direktøren Hans-Joachim Watzke til at tale med store ord.

- Denne opførsel er uværdig for sådan en stor virksomhed. Det kan ikke passe, at vi skal kæmpe for Nike og deres øknomiske interesser på denne måde. Vores partner er Puma, udtalte Hans-Joachim Watzke til Bild.

Dortmund-træneren Thomas Tuchel var også overrasket over sin angribers opførsel. Han var dog ikke overrasket over, at hans angriber endnu en gang tog en maske på, da han skulle fejre sin scoring. Han var derimod overrasket over den kontroversielle maske, som var et endegyldigt bevis på, at Aubameyang havde tilsluttet sig en Nike-kampagne iført en Puma-spillertrøje.

- Vi havde forventet en efterfølger til Batman/Spiderman-jubelscenen, men det var ikke tilfældet, hvilket gør det hele en anelse vanskeligere.

Denne seneste maske-eskapade resulterede i, at Aubameyang blev idømt en bøde på omkring 375.000 kroner.

Hvad kommer fremtiden til at byde på?

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at Aubameyang i forvejen havde mange bejlere, inden han kunne lade sig kåre som Bundesliga-topscorer. Nu kunne meget dog tyde på, at Aubameyang bliver et af de absolut hotteste transferemner, når sommerens transfervindue åbner. Her er en række bud på, hvor Aubameyang kan tænkes at havne, hvis han ikke bliver i Dortmund.

Real Madrid: Det har flere gange været på tale, at Aubameyang skal til Real Madrid, når han er færdig i Borussia Dortmund. Det bliver dog uden tvivl en dyr fornøjelse for ”Los Blancos”, hvis de vil gøre alvor af interessen. Den spanske avis AS skrev inden den netop overståede sæson, at Real Madrid dengang var villige til at betale i omegnen af 520 millioner kroner samt sende Álvaro Morata til Dordmund, hvis Aubameyang til gengæld blev sendt den modsatte vej.

Bundesliga-topscoreren nærer efter sigende selv et ønske om at komme til Real Madrid. Hans mor har således udtalt, at Bundesliga-topscoreren har lovet sin bedstefar, at han en skønne dag skal tørne ud for Real Madrid.

- Han lovede sin bedstefar, at han ville komme til at spille for Real Madrid, og lige siden han var et lille barn, snakkede han altid om Real Madrid - ikke Barcelona, udtalte Aubameyangs mor, Margarita Crespo, til El Laguero.

Manchester-klubberne: Både Manchester United og Manchester City er ifølge rygterne stærkt interesserede i Pierre-Emerick Aubameyang. Manchester City vil efter sigende gå all in i kampen om den målfarlige Dortmund-angriber, hvis Sergio Agüero smutter til sommer, hvilket der også er blevet snakket om på rygtebørsen. Manchester United meldte sig også på banen i kampen om Aubameyang, da de ledende kræfter hos ”De Røde Djævle” bad om et personligt møde med guldfuglen fra Gabon. Aubameyang har dog allerede holdt et møde med en anden europæisk storklub.

Paris Saint-Germain: Den franske hovedstadsklub er tilsyneladende den klub, som er tættest på Aubameyang. The Sun har således skrevet, at den såkaldte fodbolddirektør i Paris Saint-Germain, den hollandske legende Patrick Kluivert, allerede har holdt et personligt møde med Aubameyang. Her blev det efter sigende gjort klart, at PSG skal hoste op med godt og vel 510 millioner kroner, hvis Borussia Dortmund skal sende Aubameyang til den franske hovedstad.

Tianjin Quanjin: Det seneste bud på en destination for Aubameyang er den pengestærke kinesiske klub Tianjin Quanjin, som efter sigende også er interesserede i Diego Costa. Den engelske avis Metro skriver således, at den pengestærke klub har sendt et tilbud til Dortmund, som både Aubameyang og Borussia Dortmund kan få særdeles svært ved at sige nej til.

Tianjin Quanjin skulle således være parate til at betale BVB i omegnen af 600 millioner kroner, hvis de indvilliger i at sende Aubameyang til Kina. Tilbuddet kan også være svært at sige nej til for Aubameyang, som efter sigende bliver tilbudt en årsløn på hele 375 millioner kroner, hvilket altså svarer til knap en million kroner om dagen, 43.000 kroner i timen, knap 700 kroner i minuttet og knap 10 kroner hvert eneste sekund.
Læs hele artiklen
Schmeichel - Slut med at hente kaffe
Kasper Schmeichel måtte vente længe på succes, men det har han i den grad fået siden sit skifte til engelske Leicester City.
Fra useriøs angriber til Danmarks største målmandstalent

Danske Kasper Schmeichel er blevet hele Danmarks målmand, eftersom han er blevet fast inventar mellem stængerne for det danske landshold. Han nyder desuden stor succes i engelske Leicester, der overraskede alle sidste år ved at vinde den engelske Premier League for snuden af alle topklubberne. Eventyret fortsatte i indeværende sæson, hvor man formåede at spille sig videre fra gruppespillet i Champions League og helt frem til kvartfinalerne, hvor man desværre trak det korteste strå mod spanske Atlético Madrid.

Schmeichel spillede en fremragende kamp og var stor part i Leicesters succes i Champions League med en række pointgivende redninger, og han har derfor vist, at han kan præstere på den allerstørste scene. Han er derfor blevet et varmt navn hos de europæiske topklubber, hvor hold som Manchester United og Real Madrid har været nævnt. Vejen til succes har dog været en længere proces for Kasper Schmeichel, der først i en forholdsvis sen fodboldalder har fundet fodfæste i en klub i de bedste rækker. Han har dog aldrig været i tvivl om, at det var målmand, han ville være.

Det hele begyndte, da familien pakkede kufferterne og flyttede til Portugal, fordi Kaspers far, Peter Schmeichel, havde skrevet kontrakt med Sporting Lissabon. Det var først her, at Kasper begyndte at betragte sig selv om en målmand i en alder af 13 år. I Peters Manchester United-tid havde Kasper bare spillet en smule på det lokale skolehold, hvor han blandt andet udfoldede sig som kantspiller eller angriber. Målmandsposten i skolegården blev kun besat, hvis der var mangel på frivillige. Han havde aldrig spillet i klub eller trænet på en organiseret facon

Men det var i Portugal, at det hele tog fart for den unge Kasper. Han begyndte i en lokal klub, der hed Estoril Praia, hvor de var to målmænd til at vogte buret. De to drenge delte tiden ligevægtigt med en halvleg til hver, når de spillede turneringskampe. Kasper fik altid første halvleg i kampene, men da holdet spillede finale, og Kasper gjorde sig klar til at blive udskiftet, så bedte træneren ham om at blive på banen i anden halvleg også. Kasper havde stået sit livs kamp, og det var først med ti minutter tilbage af kampen, at træneren lod Kasper udskifte med en sikker føring på 4-0.

Efter Peters knapt så succesfulde ophold i Sporting skrev han kontrakt med engelske Aston Villa, og Kasper og resten af familien flyttede hjem til Danmark, hvor han begyndte på idrætsefterskole i Oure. Den unge Kasper fik en masse kammerater, og de bestilte ikke andet end at spille fodbold. Kasper begyndte nu for alvor at nyde fodbolden, hvilket også var det vigtigste - havde hans far engang fortalt ham. Det stod nu klart for Kasper, hvad han mente med at have det sjovt samtidig. De løb rundt på boldbanerne eller hallerne i døgndrift og forestillede sig, at de spillede for tusindvis af tilskuere på de helt store stadions. Kasper havde da heller ikke problemer med indlevelsesevnen, eftersom han tit forestillede sig, at han reddede skud fra Manchester Uniteds Eric Cantona. På efterskolen lærte han desuden, at selvom man var målmand, så var det vigtigt at træne spillet med fødderne. Han trænede spillet med fødderne dagligt, og i kombination med hans skolegårdstid som angriber eller kantspiller, så kan man sandsynligvis tilskrive dette æren for hans glimrende spil med fødderne i dag.

Det kan ikke være gået manges næser forbi, at Kasper er søn af Peter Schmeichel. Hvis man kan huske Peters temperament, så vil man også kunne genkende ham i Kaspers udstråling og ageren på banen. Han spiller med samme ærgerrighed, temperament og vilje til at vinde som sin berømte far. Netop temperamentet havde Kasper da også fra en tidlig alder. Det kom blandt andet til udtryk på træningsbanen, hvor Kaspers hold tabte en kamp til træning, hvor modstanderne havde en pige på mål, da deres andenmålmand ikke var til træning. Dette fik ham op i det røde felt. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Træneren spurgte også Kasper, hvordan det kunne lade sig gøre, når man havde Danmarks største målmandstalent på mål. Det var virkelig en øjenåbner, da han aldrig havde tænkt på sig selv på den måde. Var han virkelig Danmarks største målmandstalent, tænkte han.

Hvem fanden er du?

Efter Oure trænede Kasper med på ungdomsholdet i Brøndby, og allerede her følte han faktisk, at han havde mindre vanskeligheder med at følge med på niveauet. Han blev dog inviteret på et træningsophold i Manchester City, hvor hans far også spillede på daværende tidspunkt. Det var dog ikke den faderlige indflydelse, der gjorde, at Kasper var kommet til. Det var derimod manageren Kevin Keegan, som så potentiale i ham, og han var interesseret i at se, hvad det mon kunne blive til fra sønnen af Peter Schmeichel.

Kasper blev hurtigt kastet for løverne på førsteholdet, og allerede til første træning var der pludselig en råben og skrigen. Kasper vendte sig om, og dér stod han og pegede på Kasper. Eyal Berkovic. En af Citys store stjerner.

- Stop, stop, stop! Hvem fanden er det? Seriøst, hvad foregår der her? Jeg håber, du kan stå på mål, for du er på mit hold, fortæller Schmeichel til Euroman i 2014.

Unge Kasper var 15 år gammel på daværende tidspunkt, og han var altså hurtigt en presset ung mand. Når én af holdets stjerner råber ad én, så makker man bare ret som den nye i klassen.

Første træningspas sluttede dog ikke der for den unge dansker. Træningen blev rundet af med en omgang skudtræning med Kasper på kassen. Her skulle han holde skudtræning med Nicolas Anelka, Shaun Wright-Phillips og Kevin Keegan. Manageren og de professionelle angribere hamrede da også bolden ind bag Kasper én efter én, hvor de fløj som projektiler omkring ham. Manager Kevin Keegan måtte dog have set noget, han kunne lide, for Kasper fik en kontrakt med Manchester City, som blev skrevet under tilbage i 2002.

Lærte fra de bedste

Selvom kontrakten var i hus, så ventede der stadig hårdt arbejde for den unge dansker, der dog havde fremragende forudsætninger for at lære fra de andre målmænd i truppen. I sin tid i Manchester City trænede han blandt andet med David Seaman og David James. Seaman tog Schmeichel under vingerne og lærte ham om den ro, der er vigtig at have som målmand. James lærte ham om eksplosivitet og vigtigheden af at træne sin krop til en stærk fysisk forfatning. Kasper havde dog hænderne fulde med David James. Helt bogstaveligt. Når englænderen kom til træning, så drejede alt sig om ham. Som den yngste og nederste i hierarkiet, så blev Kasper bedt om at hente bolde og drikkelse til ham. Han skulle endda løbe i kantinen for at fylde hans drikkedunk op med kaffe.

Danskeren beklagede sig dog aldrig, da han var taknemmelig for at få lov at lære fra så dygtige og respekterede målmænd. Netop det med at lære fra andre målmænd har Kasper aldrig været bleg for. Han studerede alle top-målmænd på YouTube, så han kunne lære og blive så inspireret som muligt. Han lærte fra tyske, spanske og engelske målmænd, da de alle sammen lærer forskellige tekniker. Kaspers målmandsstil er derfor et forsøg på at kombinere de bedste egenskaber fra forskellige typer målmænd.

Til trods for Kaspers hårde arbejde så blev opholdet i Manchester City aldrig en udpræget succes. Han blev blandt andet udlejet i fem omgange i håbet om at få noget spilletid for så at vende tilbage til City for at få chancen. Chancen kom dog aldrig for alvor, og det blev kun til otte optrædener for Citys førstehold.

Fool me once, shame on you; fool me twice...

I 2007 fik danskeren ny manager med Stuart Pearce, og han overbeviste Kasper om, at det snart var hans tur, og han skrev derfor under på en ny kontrakt. Kort tid efter hentede City Joe Hart og Andreas Isaksson til holdet, og det gik op for Kasper, at han igen ikke havde udsigt til spilletid, og han fik derfor et anstrengt forhold til manageren. Stuart Pearce blev senere fyret, og Sven-Göran Eriksson tiltrådte på posten. Den nye manager ønskede at beholde Schmeichel, men danskeren var overbevist om, at det var på tide med noget luftforandring, når kontrakten løb ud.

Kasper fik dog det bedst mulige udstillingsvindue i jagten på en ny klub inden sit kontraktudløb. Inden sæsonpremieren blev Joe Hart og Andres Isaksson skadet, og Kasper skulle derfor vogte buret i Premier League ude mod West Ham, hvor han holdt clean-sheet i en 2-0-sejr. Han pillede derefter et straffespark fra van Persie mod Arsenal, og han fik endnu et clean-sheet i en hjemmekamp mod bysbørnene fra Manchester United i en 1-0-sejr. Han blev efter de imponerende præstationer tilbudt en ny kontrakt, men danskeren sagde nej. Det var for sent fra Manchester Citys side, og det var tid til noget nyt. Troede man...

Kasper blev efter en træning kaldt ind på managerens kontor, hvor han blev rost til skyerne og lovet guld og grønne skove. Med de imponerende præstationer in mente, så troede Kasper, at det måtte være alvor denne gang, men han spillede aldrig igen, og det var anden gang, at han var blevet lovet noget, som ikke blev til noget.

Kasper Schmeichel forlod Manchester City i 2009 og skiftede til Notts County, hvor han spillede i en enkelt sæson, inden han skiftede til Leeds United i tilsvarende én sæson. I 2011 skiftede han til Leicester City, som han rykkede op i Premier League med i 2014. Resten er historie.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Campeónes – Campeónes - Campeónes
Indkast.dk var til stede, da Real Madrid blev mestre på det stemningsfyldte La Roseleda, hvor personalet dog viste sig fra en knap så smuk en side.
Da der var spillet 66 minutter af sidste La Liga-spillerunde på La Roseleda, rejste samtlige tilskuere sig og klappede for at ære den 178 centimeter høje midtbanespiller, som indtil da havde været kampens bedste. På Real Madrids stjernemandskab havde den elegante Isco overskygget store fodboldnavne som Sergio Ramos, Cristiano Ronaldo og Karim Benzema. Ikke blot udeholdets fans fra ”Kongeklubben”, men også Málagas hjemmepublikum ønskede at sende en flot hilsen til deres tidligere profil, som skulle udskiftes med hovedstadsholdets modsætning – nemlig skuffelsen James Rodríguez.

Forinden og efter blot et par minutters spil havde Isco ellers gjort det onde ved Málaga, da han fornemt satte Ronaldo op, så han kunne score kampens første mål. Dette var stærkt medvirkende til, at Real Madrid kom meget tættere på det mesterskab, som de har hungret efter i den sidste håndfuld år. Målet gav Real Madrid den mest ønskelige start, selvom Málaga flere gange i løbet af kampen truede Real Madrids usympatiske keeper - Keylor Navas.

Fem år tidligere havde den populære Isco scoret i samme opgør, men for Málaga, hvilket er den eneste hjemmesejr til sydkystholdet over Real Madrid i dette årtusinde eller i de sidste 14 forsøg.

Så Isco og Ronaldo skabte den drømmestart, som Real Madrid havde håbet på, men Málaga svarede godt igen. Sidstnævnte var dermed med til at fjerne meget af den mistillid, der havde været op til kampen til Málaga-træneren Michel - med 404 førsteholdskampe for Real Madrid. Málaga svarede, som tidligere nævnt, flot igen, og derudover kunne Barcelona ikke ønske sig mere af Real Madrids modstander. La Roseleda er slet ikke det letteste sted at spille som udehold. Ti hjemmesejre er det blevet til for Málaga i denne sæson – men blot to på udebane. Tilskuerne er fire år i træk blevet kåret til de bedste hjemmefans i La Liga, og det kunne også mærkes på denne flotte sommeraften.

Om man havde sympati for Real Madrid eller Malaga – eller Barcelona – ændrede ikke ved, at der var noget magisk ved denne aften. Blandt tilskuerne med deres mange lommeradioer kunne man mærke, når der kom gode og især dårlige meldinger fra Camp Nou, og dem var der flere af – som Eibars to føringsmål eller Lionel Messis misbrugte straffespark.

Stemningen op til kampen var dog alt andet end idyllisk og rolig omkring den store ”gate 27”. Den blev nemlig lukket, hvilket frembragte stort pres på indgangen ved siden af. Her gik systemet for sæsonkortsholderne ned, og det skabte kaos samt tumultlignende tilstande med stort pres og mange lange køer på især gate 29. Derudover havde masser af tilskuere tilsyneladende billetter til de samme pladser, så alt op til kampen var rent spansk kaos, og som den ansvarlige for vores transport til kampen sagde: ”La Roseleda har plads til 29.000 tilskuere, men i aften lukker de sikkert mere end 30.000 ind”.

Man skulle tro, at det var løgn, men det var det ikke… Til højre fra os sad tilskuerne på trappen, og bag os stod en masse tilskuere – uden det lignede, at de havde billet. Gad vide, hvordan de var kommet ind til kampen – altså til en kamp, hvor der ifølge rygterne var billetter til over 5000 kroner på det sorte marked.

Vores billetter havde den tidligere danske landsholds- og Málaga-spiller Kris Stadsgaard været behjælpelig med at skaffe, og forinden var han også ganske informativ om sin periode i klubben. Han fortalte om den høje løn, som lige pludselig udeblev, men også om den store trænerprofil Manuel Pellegrini samt målet, som forsvarsspilleren lavede imod netop Real Madrid. Alt dette gjorde han på Casa Danesa, som er La Peña de Dinamarcas - Malagas danske fanklub - opholdsted.

Inden kampen nåede vi også lige at smage lidt spansk tapas på Meson Los Robles de Leon. Baren ligger lige overfor La Roseleda og derimellem findes et hav af gadesælgere, som leverer mange af de lokale nødder, som mange spiser inde på stadion. For mad og fodbold hører sammen i Spanien.

Tidligere har jeg overværet et ”El Clasico” fra en af de bagerste rækker på Santiago Bernabéu. Her fandt min ukendte sidemakker midt under kampen både en stor køkkenkniv, pølse og ost frem. Herefter blev der ellers – til min store overraskelse – delt gavmildt ud til de nærmeste. Meget anderledes forhold i forhold til for eksempel de engelske stadions, hvor man næsten ikke må have en ekstra jakke med…

På La Roseleda var der denne aften ikke brug for en ekstra jakke, men til gengæld kunne man godt uddele en masse sympati imod den jakkesætsklædte Zinedine Zidane, som har udviklet sig til lidt af en succestræner for Real Madrid.

Zidane overtog trænersædet i Real Madrid i januar 2016 efter skuffelsen Rafael Benítez, og siden har franskmanden forbedret det eftermæle, som sluttede hans aktive karriere med skandalen i VM-finalen.

Real Madrids mesterskab er kommet i hus, efter Zidane har frigivet spillerne og givet dem masser af tillid samt slækket på de taktiske forpligtigelser. Disse tiltag virker til at have udløst en masse energi i truppen, og den ellers så sky Zidane har også selv virket langt mere åben som person, efter han har fået rollen som træner.

Flere af de ældre spillere har fået pauser, imens nye spillere som Casemiro og Isco har vokset sig ind på holdet. Da kampen imod Málaga var slut, og den spanske mester var fundet, hang navnet ”Isco” over den efterhånden lyserøde spanske himmel.

40 dage forinden havde Barcelona tabt på samme græstæppe, og det endte med at blive mesterskabsafgørende. Derfor kunne Real Madrid-fansene gjalde udover det proppede stadion: Campeónes – Campeónes - Campeónes!!
Læs hele lederen
Bastia 1905 – Frankrigs skygge
I øjeblikket er Bastia i bunden af fransk fodbold, og deres fans opfører sig også som en flok tabere… men de har noget med 5. maj.
Til 1. maj-møderne i Frankrig var der i år historisk meget ballade. Optøjerne kom fra nationens venstrefløjs-ekstremister, som var utilfredse med, at Frankrigs præsidentvalg er en kamp imellem den indvandrekritiske Marine Le Pen og Emmanuel Macron fra det franske socialistparti – som for mange unge franskmænd er et valg imellem pest eller kolera.

Utilfredsheden startede store demonstrationer under sloganet NuitDesBarricades – altså barrikadernes nat, som også er kommet ind på de franske fodboldstations. Til opgøret imellem Lyon og Bastia entrede en gruppe af hjemmeholdets ultrafans – Bastia 1905 – banen og gik til angreb på udeholdets spillere, inden kampen blev afbrudt. Lyon-spillerne er dog langt fra de eneste, som har oplevet de hardcore hooligans.

I åbningskampen blev Lucas Moura ramt af en genstand, da PSG-spilleren skulle sparke et hjørnespark, og derudover blev Nice-angriberen Mario Balotelli udsat for racistiske tilråb. Men det har ikke altid været sådan for bundholdet i Lique1.


Platini vs. Milla
I 1977-78 vandt Bastia UEFA-Cuppen, efter de havde slået klubber som Sportlng Lissabon, Newcastle og Torino, inden PSV blev besejret i finalen. Tre år senere vandt de den franske pokalfinale efter en sejr over Saint-Etienne, der blandt andet havde legendariske Michel Platini. For Bastia var målscoreren en anden legende – nemlig Roger Milla fra Cameroun.

Efterfølgende kom der dog en mindre klub-tragedie, da 18 af klubbens fans døde i 1992 efter en tribune kollapsede på hjemmebanen. Ikke siden dengang har Bastia spillet en kamp den 5. maj.

I nyere tid har kendskabet til Bastia dog ændret sig – væk fra det sportslige. De er blevet et symbol på kampen imod ”La metropole” – altså et opgør imod Europas storbyer samt mange andre politiske holdninger, som er en anelse ekstreme. Efter terrorangrebene i Paris i 2015 mødte Bastia deres rivaler fra GFC Ajaccio, og til kampen blev der vist et stort banner med skriften ”Ripuate in Pace”, som kan oversættes med ”Hvil i Fred” samtidig med, at den franske nationalmelodi blev spillet. En fin gestus, men under hele seancen piftede medlemmer fra ”Bastia 1905”.

Holdets manglende indkøb, dårlige præstationer og udsigt til nedrykning har ikke gjort balladen mindre. ”Bastia 1905” er ikke de eneste ballademagere i fransk fodbold, men de betragtes af mange som de værste – især med tanke på klubbens størrelse.

Angrebet på Lyon-spillerne er blot et af mange billeder på dette, og det skete på trods af en enorm opstramning i de senere år, hvor der er kommet hårde straffe til uromagerne i klubberne og langt større brug af tv-optagelser. Men det virker til, at det kommer for sent i kampen imod de hardcore fans fra ”Bastia 1905” – Frankrigs skygge.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Hjulsagers fremragende scoring - Fest i en uge, hvis vi vandt Scudetto Artikel ikon VILDT: Politiet skyder mod fans i derby Artikel ikon Usportslige Verratti Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Serie A – runde 37 - Æsel skal synge tre gange inden kamp Artikel ikon Dolberg-salg løfter Serie 6-klub Artikel ikon Årets flop-hold i Serie A Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon AaB og FCN i toppen af fornem liste Top 20: Verdens bedste forsvarsspillere Artikel ikon Top 10: Hurtigste scorede PL-spillere Artikel ikon Top 13: Dårligste AaB-trænere Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: Dortmund vinder Spil: Real Madrid får solid pokalhævn Artikel ikon Spil: United parkerer bussen Artikel ikon Spil: Begge hold laver mål på Pizjuan Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Hjem til Fodbold - En tikkende bombe Artikel ikon Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Fem skarpe om Agüeros mesterskabsscoring De største fodboldlegender – Zidane Artikel ikon De orange danskere Artikel ikon Hillsborough - Katastrofen - del 2 Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Juventus øjner arvtager til Buffon Medie: Inter vil have Spalletti Artikel ikon Medier: Iniesta forbindes med Juventus Artikel ikon De Sciglio til Juventus? Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Peter Crouch
Vidste du om ... Jamie Vardy Artikel ikon Vidste du om ... Lucas Moura Artikel ikon Vidste du om ... Dirk Kuyt Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Vejen til Stockholm: Manchester United Vejen til Stockholm: Ajax Amsterdam Artikel ikon Manchester City vs. Manchester United Artikel ikon Kyle Walker vs. Kyle Walker-Peters Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Ajax Amsterdam - Manchester Utd Optakt: Malaga CF - Real Madrid Artikel ikon Optakt: Viborg FF - AGF Artikel ikon Optakt: OB - Randers FC Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Pescara - Palermo Startopstillinger: VFF - AGF Artikel ikon Startopstillinger: Barcelona - Eibar Artikel ikon Startopstillinger: Malaga - Real Madrid Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Pescara sejrede i kamp mellem nedrykkere Dramatisk remis i Viborg Artikel ikon Real Madrid snupper mesterskabet Artikel ikon Hattrick af "Greko" mod sin gamle klub Artikel ikon Se flere