- Lyst til at slå dommeren ihjel

Af Torsten Brix

2017-02-17
- Lyst til at slå dommeren ihjel

Jan Gregus raser ud – efter nok et rødt kort.

I sommer hentede FCK midtbanespilleren Jan Gregus til den danske hovedstadsklub, for måske på sigt at kunne blive afløseren for Thomas Delaney, men flere røde kort har påvirket opstarten for Gregus.

Gårsdagens Europa League-kamp imod Ludogorets gav det andet røde kort til Jan Gregus efter han tidligere måtte udgå i Champions League-kampen imod Porto, og det piner midtbanespilleren.

- Jeg var frustreret. Jeg havde lyst til at slå dommeren ihjel, skulle Jan Gregus have sagt til Ekstra Bladet og fortsat:

- Ja, jeg sparker til bolden. Den ryger måske tre meter væk, og han siger, at jeg sparker den for langt. Men det var ikke sådan, at jeg lossede den tyve meter væk og vandt ti sekunder på det. Efter min mening kan man ikke give advarsel for det, og det er en skam. Det gør det bare endnu mere frustrerende, at jeg kunne have spillet i stedet for William (Kvist, red.) i København…



Optakter
Optakt 28/4 - 20:45
Atalanta - Juventus
Magasin-artikler
Magic Magpies back in Premier League
Indkast.dk har kigget tilbage på sidste sæson, hvor Newcastle købte stort ind, men rykkede ud af Premier League – nu er de tilbage. Hvad er sket ?
Siden Mike Ashley købte Newcastle i sommeren 2007, har det været ualmindelig hektisk i den store nordengelske fodboldklub. Flere store managere som Sam Allardyce, Kevin Keegan, Joe Kinnear, Alan Shearer, Chris Hughton, Alan Pardew, John Carver, Steve McClaren og Rafa Benitez har været i klubben i den tiårige periode – og mandag aften skrev klubben nok et kapitel til den dramatiske periode.

For Newcastle spillede sig tilbage i Premier League, og dermed blev spillerne de helte, som Benitez havde udråbt dem til at ville blive i starten af februar, hvis de rykkede op – og dengang sendte manageren også en klar hilsen til klubejer Ashley om de manglende indkøb i januars transfer-vindue.

Det helt store indkøbsønske var Andros Townsend, men indkøbet til lidt mere end 100 millioner kroner blev ikke til noget, og sidenhen har Townsend gjort det godt for Crystal Palace. Blandt andet er det blevet til mål eller assists i tre af de sidste fire Premier League-kampe, selvom modstanderne har været så stærke som Liverpool, formstærke Leicester, Arsenal og Southampton.

Skuffelsen fra Benitez kom efter, at Newcastle havde solgt spillere som Moussa Sissoko, Georginio Wijnaldum, føromtalte Townsend, Daryl Janmaat, Remy Cabella og Papiss Demba Cisse for samlet 800 millioner kroner. Til trods for dette har de sikret sig afgang til Premier League, hvilket skulle sikre klubben vanvittige 1,5 milliard kroner. Gigantiske beløb!

Benitez har dog også fået lov til at styrke truppen, hvilket han har gjort med gode indkøb af spillere som Issac Hayton, Ciaran Clark, DeAndre Yedlin, Hanley og Daryl Murphy samt målmaskinerne Dwight Gayle og Matt Ritchie. Mere tvivlsomme har Achraf Lazaar, Mohammed Diame, Matz Sels og Jesus Gamez – men også målscorer i oprykningskampen imod Presten North End… Christian Atsu – været. Disse tolv spillere er alle købt af Benitez – med hjælp fra chefscouten Graham Carr, så selvom manageren manglende indkøb i januar, så har Ashley åbnet noget for pengekassen.

I forrige sæson indkøbte Newcastle faktisk seks spillere: Wijnaldum, Aleksandar Mitrovic, Florian Thauvin, Jonjo Shelvey, Townsend og Chancel Mbenba. Alle kostede et godt stykke over et trecifret millionbeløb, men alligevel rykkede Newcastle ned.

Sejren over Presten North End gjorde dog, at Newcastle vendte tilbage til Premier League efter blot en enkelt sæson i Championship. Mange andre storhold som Leeds, Aston Villa, Birmingham, Blackburn og Bolton har døjet meget med at vende tilbage til det fornemme selskab, men Newcastle rystede ikke på hånden, og dermed vender den tidligere Chelsea og Liverpool-manager Benitez tilbage til Premier League efter perioder hos selveste Napoli og Real Madrid. Et flot CV for den 57 årige spanier.


500 millioner kroner blev brugt – men forkert
Newcastle sluttede i 2011/12 på en femteplads i Premier League, men ellers har klubben, siden Ashley overtog den, ofte sluttet tæt på nedrykningsstregen. Således var placeringerne 15, 10 og 16 inden nedrykningen i sidste sæson. Samlet set var den værste periode vel med Steve McClaren som manager. Den tidligere Manchester United-manager lavede en treårig kontrakt med Newcastle, som kunne blive forlænget til i alt otte år, men sådan gik det slet ikke.

McClaren forlod Newcastle på første arbejdsdag i en gigantisk Audi med privatchauffør, hvilket stod i grotesk kontrast til arbejderklubbens dyder. Ikke en populær handling, og forinden var han blevet fotograferet med bryllupsparret Rikki og Emma Donaldson på St. James' græsplæne sammen med klubbens tredjedyreste indkøb nogensinde – Wijnaldum.

Det spontane – og meget anderledes bryllupsbillede – gik verden rundt på de sociale medier, og Newcastle-fansene havde dermed blandede følelser for McClaren, men 73 dage senere var balladen i gang. Da Newcastle på hjemmebanen blev slået ud af Carling Cuppen af Sheffield Wednesday, havde holdet blot hentet to point i de første seks Premier League-kampe. Dette skete, selvom klubben op til sæsonstarten havde brugt omkring 500 millioner kroner på nye spillere, hvilket kun blev overgået af Manchester City i Premier League, og det duede ikke…

Da klublegenden Alan Shearer så spillerne ankomme til den efterfølgende kamp på hjemmebane imod Chelsea, slog han knastørt fast, at spillerne lignede nogen, der var på vej til et bryllup ikke en fodboldkamp – med henvisning til det føromtalte billede, men han anfægtede også, at noget var galt i klubben.


Ikke Austin eller Remy – men Cisse og Mitrovic
Den dårlige sæsonstart blev begyndelsen til nedrykning. McClaren havde indkøbt unge talenter til truppen, men det viste sig at blive kostbart. De ny-tilkommende Wijnaldum, Mitrovic, Mbemba og Thauvin var alle i starten af tyverne og dermed slet ikke klar til en brutalt nedrykningskamp, som McClaren også forsømte at købe en ordentlig målmand til.

Internt var der også ballade i Newcastle… for McClaren ville have klubben til at købe Charlie Austin, men bestyrelsen var bekymret for den skadede angriber. I stedet blev pengene brugt på Mitrovic og Cisse. Få kampe inde i sæsonen var Cisse skadet og Mitrovic havde fået et rødt kort imod Arsenal og flere dages karantæne. Newcastle lavede blot 13 Premier League-mål i de første 21 kampe. Førstevalget var Siem De Jong, der siden ankomsten fra Ajax brugte 16 måneder på at lave to mål. Sæsonen før havde Newcastle lejet Loic Remy i Chelsea, og han lavede 14 mål, selvom han blot startede 24 kampe, men heller ikke ham fik Ashley købt.

I samme periode spillede Austin 16 kampe for QPR og lavede ti mål. Hvad var der sket, hvis McClaren havde fået sin vilje og Austin var blevet indkøbt? Eller Ashley var lykkedes med at hente målmanden Luigi Sepe i Napoli eller Ever Banega i Sevilla – som blot var nogle af de spillere, der stod på McClarens ønskeseddel. Enten ville Ashley ikke rette sig efter den, ellers kunne han simpelthen ikke opfylde ønskerne.

Det er usikkert, men sikkert er det, at i marts 2016 blev McClaren fyret og Benitez ansat, hvilket ikke var så underligt. For i en periode i 2015 fik de blot 15 point ud af 75 mulige, og de tabte 16 af 25 Premier League-kampe, selvom de havde købt stort ind. McClaren talte ved jobovertagelsen om at slutte blandt de øverste otte i Premier League og sågar vinde et trofæ. Newcastle vandt i denne periode fire kampe ud af 28, hvilket var imod Hull, Aston Villa, West Ham og Northampton.

Denne plet skal nu vaskes væk, men det bliver ikke let. For det er ikke blevet lettere at rykke op i Premier League og blive. Så Newcastle skal virkelig oppe sig for at vende tilbage – og stabilisere sig.

Benitez har dog vist, at han kan lave succesfulde indkøb samt har masser af erfaring. Så måske kan han komme til at sidde en længere periode i Newcastle, hvilket tidligere managere har haft så svært ved hos "The Magic Magpies".
Læs hele artiklen
Champions League – de sidste fire
Indkast.dk har kigget nærmere på Juventus, Monaco, Atlético og Real Madrid.
Juventus

Ideal-opstilling (4-2-3-1)
Buffon
Sandro, Chiellini, Bonucci, Alves
Khedira, Pjanic
Mandzukic, Dybala, Cuadrado
Higuain


Stadion
Juventus Stadium – plads til 45.666 tilskuere


Træner
Massimiliano Allegri – Italien - 49 år


Nuværende position i ligaen
Nr. 1


Stilling fra Champions League-gruppespillet
1. Juventus – 14 point
2. Sevilla – 11 point
3. Lyon – 8 point
4. Dynamo Zagreb – 0 point


Profil i Champions League
Dybala – fire mål i otte kamp


De sidste fem år i Champions League
2011/12: Gruppespillet
2012/13: Kvartfinale
2013/14: Gruppespillet
2014/15: Finale
2015/16: Ottedendelsfinale


Årets ti Champions League-kampe
Juventus – Sevilla: 0-0
Dynama Zagreb – Juventus: 0-4
Lyon – Juventus: 0-1
Juventus – Lyon: 1-1
Sevilla – Juventus: 1-3
Juventus – Dynama Zagreb: 2-0
Porto – Juventus: 0-2
Juventus – Porto: 1-0
Juventus – Barcelona: 3-0
Barcelona – Juventus: 0-0






Atlético Madrid
Ideal-opstilling (4-4-2)
Oblak
Luis, Godin, Savic, Gimenez
Carrasco, Koke, Gabi, Saul
Gameiro, Griezmann


Stadion
Vicente Calderon – plads til 54.907 tilskuere


Træner
Diego Simeone


Nuværende position i ligaen
Nr. 3


Stilling fra Champions League-gruppespillet
1. Atletico Madrid: 15 point
2. Bayern München: 12 point
3. Rostov: 5 point
4. PSV: 2 point


Profil i Champions League
Antonio Griezmann – 5 mål i 10 kampe


De sidste fem år i Champions League
2011/12: Deltog ikke
2012/13: Gruppespillet
2013/14: Finale
2014/15: Kvartfinale
2015/16: Finale


Årets ti Champions League-kampe
PSV - Atlético Madrid: 0-1
Atletico Madrid – Bayern München: 1-0
Rostov - Atlético Madrid: 0-1
Atletico Madrid – Rostov: 2-1
Atletico Madrid – PSV: 2-0
Bayern München - Atlético Madrid: 1-0
Leverkusen - Atlético Madrid: 2-4
Atletico Madrid – Leverkusen: 0-0
Atletico Madrid – Leicester: 1-0
Leicester - Atlético Madrid: 1-1






Monaco
Ideal-opstilling (4-4-2)
Subasic
Mendy, Jemerson, Glik, Sidibe
Lemar, Bakayoko, Fabinho, Silva
Mbappe, Falcao


Stadion
Stadion Luís ll – plads til 55.097 tilskuere


Træner
Leonarde Jardim – 42 år


Nuværende position i ligaen
Nr. 1


Stilling fra Champions League-gruppespillet
1. Monaco: 11 point
2. Leverkusen: 10 point
3. Tottenham: 7 point
4. CSKA Moskva: 3 point


Profil i Champions League
Mbappe – fem mål i syv kampe


De sidste fem år i Champions League
2011/12: Deltog ikke
2012/13: Deltog ikke
2013/14: Gruppespillet
2014/15: Kvartfinale
2015/16: Gruppespillet


Årets 12 Champions League-kampe
Villarreal – Monaco: 1-2
Monaco – Villarreal: 1-0
Tottenham – Monaco: 1-2
Monaco – Leverkusen: 1-1
CSKA – Monaco: 1-1
Monaco – CSKA: 3-0
Monaco – Tottenham: 2-1
Leverkusen – Monaco: 3-0
Manchester City – Monaco: 5-3
Monaco – Manchester City: 3-1
Dortmund – Monaco: 2-3
Monaco – Dortmund: 3-1






Real Madrid
Ideal-opstilling (4-3-3)
Navas
Marcelo, Ramos, Nacho, Carvajal
Kroos, Casemiro, Modric
Ronaldo, Benzema, Bale


Stadion
Santiago Bernabéu – plads til 81.044 tilskuere


Træner
Zinedine Zidane – 44 år


Nuværende position i ligaen
Nr. 1


Stilling fra Champions League-gruppespillet
1. Dortmund: 14 point
2. Real Madrid: 12 point
3. Legia W.: 4 point
4. Sporting: 3 point


Profil i Champions League
Ronaldo – syv mål i ti kampe.


De sidste fem år i Champions League
2011/12: Semifinale
2012/13: Semifinale
2013/14: Mestre
2014/15: Semifinale
2015/16: Mestre


Årets ti Champions League-kampe
Real Madrid – Sporting: 2-1
Dortmund - Real Madrid: 2-2
Real Madrid – Legia: 5-1
Legia - Real Madrid: 3-3
Sporting - Real Madrid: 1-2
Real Madrid – Dortmund: 2-2
Real Madrid – Napoli: 3-1
Napoli - Real Madrid: 1-3
Bayern München - Real Madrid: 1-2
Real Madrid – Bayern München: 4-2

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Manuel Neuer - Fra hadet til elsket
Manuel Neuer var længe uønsket af Bayerns fans, men hvorfor?
De tusindvis af A4-ark med skriften ”KOAN NEUER” (Ingen Neuer, red.) talte sit tydelige sprog dengang. De mest inkarnerede Bayern-fans ville ikke under nogen omstændigheder se et køb af den voldsomt talentfulde Schalke-keeper Manuel Neuer.

Det havde ellers været en offentlig hemmelighed i lang tid, at Bayern München ville hente en ny mand til målet, og at det skulle være Neuer. Men det var langt fra populært blandt fansene på Südkurve, og det ledte blandt andet til de mange A4-ark, der gjorde den normalt røde endetribune på Allianz Arena helt kridhvid forud for pokalsemifinalen mod netop Schalke tilbage i 2011.

Men hvorfor ville Bayern-fansene ikke have en keeper, der utvivlsomt besad et kæmpe talent, og meget vel kunne blive den nye Oliver Kahn – og objektivt set var længder bedre end Thomas Kraft, der vogtede buret for Bayern på det tidspunkt?

En ægte Schalke-dreng

Manuel Peter Neuer er født den 27. marts 1986 i Gelsenkirchen-Buer. Han begyndte at spille fodbold i Schalke allerede som 5-årig, og efter Neuer havde imponeret for Schalkes A-juniorhold, hvor han holdt målet rent i 19 ud af 30 kampe fik han i en alder af 20 år lov til at snuse til A-holdet, dog uden at komme i aktion. Dengang vogtede Frank Rost med stor succes målet i Schalke, mens Christian Poulsen og Ebbe Sand løb rundt ude i marken.

Sæsonen efter – i 2006/07 – fik Neuer chancen og fra spillerunde 10 stod den unge keeper resten af kampene i sæsonen, og lige siden var der ingen tvivl om, hvem der var førstevalg mellem stængerne hos ”Die Königsblauen.”

I de efterfølgende sæsoner hjalp Neuer sin klub mod toppen, og Schalke 04 var en stensikker top tre-klub. I Neuers første sæson blev holdet nummer to, mens de sæsonen efter var at finde på tredjepladsen efter 34. runder. Schalke havde tilmed en af de bedste forsvar i ligaen – ikke mindst takket være den sikre sidste skanse.

I 2009/10-sæsonen bar den 23-årige keeper anførerbindet i Schalke for første gang, og sæsonen efter var han øverst i hierarkiet. Særlig én kamp den sæson bliver Neuer stadigvæk husket for den dag i dag.

Vanvidspræstationen mod Manchester United

Schalke var på utrolig vis nået hele vejen til Champions League-semifinalen, hvor Manchester United ventede. Tyskerne havde slået Valencia og Inter ud på vejen. I kampen mod Inter, hvor Schalke vandt 5-2 på udebane havde Neuer allerede vist sine kvaliteter som sweeper, hvor han læste spillet på utrolig vis.

Schalke var naturligvis stærkt undertippede mod et Manchester United-hold, som året inden måtte give fortabt mod Bayern München i kvartfinalen, men som ellers havde været i to finaler i træk – i 2008 og 2009. Der var derfor ikke mange, der levnede de kongeblå tyskere mange chancer, men alle var enige om, at hvis der var én, der kunne drille englænderne, så var det manden med handskerne. Manuel Neuer.

Schalke tabte kampen med 0-2 på hjemmebane, men den unge tyske keeper pillede gang på gang glansen af Uniteds angribere, og der skulle gå næsten 70 minutter – og et hav af kæmpe chancer med fantastiske redninger til følge – før de fik passeret Neuer i kassen. Schalke-profilen var på dette tidspunkt meldt tæt på Bayern München men med Manchester United som tæt konkurrent, og medierne svømmende over af lovord til den unge tysker, mens Uniteds magtdemonstration knapt var et emne.

”Manu vs. ManU 0-2 – Hvor var resten af Schalke-holdet?” skrev Bild.

Westdeutsche Allgemeine Zeitung understregede ”Neuer er for god til Schalke. Han modbeviser kritikkerne, skiftet til Bayern giver mening.”

Den franske avis L'Equipe hyldede Neuer med ordene ”Det var 1 mod 11. Manuel Neuer mod Manchester United.”

Manuel Neuer afslørede kort tid efter, at han ville forlade Schalke 04 efter sæsonen, og selvom United angiveligt var interesserede i keeperen, som afløser for Edwin van der Sar, så afværgede han et skifte til England.

- United-scouts har været i Tyskland for at se mig, og jeg er meget smigret, men et skifte til England var ikke og er ikke en mulighed på nuværende tidspunkt. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, hvor jeg er næste sæson, men jeg regner ikke med, at det bliver England,” sagde Neuer den 4. maj 2011 til Daily Mail.

Et skifte til Bayern München lå dermed i kortene, og sydtyskerne selv hentydede da også til, at Neuer inden længe ville være at finde i München.

- Jeg kender Neuers beslutning, sagde Hoeness til Bild med et bredt smil, og da han efterfølgende blev spurgt, om han var tilfreds med beslutningen svarede han:

- Se på mig.

Hadet i München: Neuer må aldrig...

Få uger efter monsterpræstationen mod Manchester United bliver det da også offentliggjort. Manuel Neuer er ny Bayern-keeper fra 1. juli 2011.

Så hvorfor er Bayern-fansene så hamrende utilfredse med, at en keeper med så tydelig en klasse skulle stå for deres hjerteklub? Den præcise årsag er svær at svare på, men en af svarene var, at fansene var fint tilfredse med den daværende keeper Thomas Kraft – ham skulle en Schalke-spiller ikke tage pladsen fra. Ifølge de inkarnerede på Südkurve var der ingen grund til at skifte Kraft ud, og mange så ham som den 'næste Oliver Kahn.' Det lyder næsten tåbeligt i dag, men det var sådan fansene havde det. Neuer havde også tidligere – i 2009 – efter en Schalke-scoring i München løbet ud til hjørneflaget, revet det op ad jorden og jublet med det. Præcis det samme, som Oliver Kahn engang havde gjort, og som efterfølgende blev billedet på den tyske målmandslegende og hans engagement. Det havde også provokeret Bayern-fansene.

Efter semifinalen mod Schalke i 2011 – som gæsterne desuden vandt 1-0 og spillede sig i finalen – var Bayern-direktør, Karl-Heinz Rummenigge, ude at undskylde:

- Jeg synes ikke det er ok. Knægten har absolut intet gjort. Han har hverken sagt noget grimt eller negativt om Bayern. Jeg bryder mig ikke om fansenes opførsel her til aften. Jeg undskylder overfor Manuel Neuer på klubbens vegne, sagde Rummenigge ifølge Sky efter nederlaget.

Det virkede dog ikke til at stoppe fansene. Forud for sæsonen opstillede de fem Bayern-fangrupper „Schickeria München,“ „Inferno Bavaria '01,“ Munichmaniacs '96,“ „alarMstufe rot“ og „Munich's Red Pride,“ fem regler overfor Neuer:

1. Neuer må aldrig overtage med fan-megafonen
2. Neuer må aldrig lede ”Humba-”sangen (en velset jubelsang som Müller ofte styrer, red.)
3. Neuer må ikke nærme sig Südkurve (her står de inkarnerede fans, red.)
4. Neuer må aldrig kaste sin trøje op til publikum
5. Neuer må aldrig kysse Bayern-logoet

En fuldstændig grotesk liste som Bayern nye nummer 1 på en eller anden måde måtte forholde sig til. Efter sejren i München i 2011 sagde Neuer, at han ikke så ”KOAN NEUER”-skiltene på tribunen, men han har efterfølgende afsløret, at sådan forholdt det sig ikke:

- At skulle forlade Schalke for at gå igennem dette var ikke nemt. Men mine landsholdskollegaer Bastian Schweinsteiger, Philipp Lahm, Mario Gomez og Miroslav Klose fortalte mig, at klubben støttede mig. Det var vigtigt, at det gik godt internt, og at klubben støttede mig offentligt. Derfor kunne jeg lukke noget ude, som ellers ikke ville have været nemt. Det har udviklet mig som person, at jeg overkom det, sagde Neuer tilbage i 2016 til t-online.de.

Den tidligere Schalke-anfører var altså under gevaldigt pres fra start, da Bayern også havde spillet en sæson uden hverken mesterskab eller pokaltitel. I Neuers første år blev det til endnu en skuffende sæson for Bayern. Dortmund vandt mesterskabet for anden sæson i træk, men det var ikke engang det største nederlag for Bayern.

Holdet nåede egentlig både pokalfinalen og Champions League-finalen, men på syv dage midt i maj kollapsede alt for de ellers så sejrsvante tyskere. I pokalfinalen tabte Neuer og co. med hele 2-5 til Borussia Dortmund efter en magtdemonstration af Robert Lewandowski, der scorede hele tre gange.

Ugen efter skulle Bayern spille den længe ventede Champions League-finale, endda hjemme i München, mod et defensivt indstillet Chelsea-mandskab. Det blev en kamp, hvor Neuer havde usædvanligt lidt at lave, og ti minutter før tid brød Allianz Arena ud i jubel, da Thomas Müller endelig bragte Bayern foran. Kort før tid udlignede Didier Drogba på et flot hovedstødsmål, og da den forlængede spilletid heller ikke bød på mål, skulle holdene ud i straffesparkskonkurrence.

Stemningen vender trods frygtelig sæson

Manuel Neuer havde i semifinalen snuppet spark fra både Cristiano Ronaldo og Kaká, da Bayern slog Real Madrid ud efter straffe, og efter netop den kamp begyndte stemningen at vende i fangrupperingerne i forhold til Neuer. De medrejste fans sang Neuers navn efter sejren på Bernabéu, og han blev også inviteret til at synge med megafonen, men keeperen overlod det til Schweinsteiger. Neuer havde på mindre end ét år fået vendt had til kærlighed. Bayern-ledelsen var da heller ikke sene til at rose den nye målmand:

- Jeg elsker Neuer, sagde Rummenigge efter kampen, mens Bayern-præsident Uli Hoeness sagde: ”Jeg håber, folk kan se, at det var derfor vi købte Neuer. Han er en verdensklasse målmand.”

Hoeness sagde desuden, at han ikke tolererede mere piften mod Neuer, og at der ville komme konsekvenser. Men Neuer havde endegyldigt fået vendt stemningen mod ham. Thomas Kraft var samtidig skiftet til Hertha Berlin, der rykkede ned samme år.

Straffesparkskonkurrencen mod Chelsea gik ikke som håbet. Den tyske keeper pillede Juan Matas forsøg, men det var ikke nok, da Petr Čech kiggede mange af Bayerns skytter ud – selvom Neuer selv scorede på sit forsøg overfor tjekken. Chelsea kunne derfor løfte det prestigefyldte trofæ på Bayerns egen bane.

En skrækkelig sæsonafslutning for Bayern, men Neuer kunne selv være tilfreds med sit første år i klubben. I Bundesligaen lukkede han blot 22 mål ind – rekord – og det blev til hele 27 clean-sheets i 52 kampe.

Rekord-Neuer og sweeper-keeper

Siden første sæson er det kun gået én vej for Neuer. I 2012/13-sæsonen tog Bayern revanche, og vandt alt, hvad der var at vinde. Bundesligaen blev vundet rekordtidligt – i marts – og Neuer slog igen rekord for færrest mål indkasseret, kun 18 styks. Bayern tabte også kun én enkelt kamp i ligaen.

Pokalturneringen blev vundet mod Stuttgart – og Champions League blev tilmed også vundet – og især den flotte semifinalesejr over FC Barcelona, der blev basket samlet 7-0 bliver husket længe. I finalen vandt Bayern 2-1 over Dortmund, og Manuel Neuer kunne dermed notere sig for sit første Bundesliga- samt Champions League-trofæ. Den store keeper spillede en stor rolle på Bayern-holdet, og hans sweeperkvaliteter og ro i forsvaret var med til at gøre Bayern skræmmende stærke. Neuer selv var da også klar over sine kvaliteter i marken:

- Jeg kunne måske spille i Regionalligaen (4. bedste række, red.) i Tyskland. Der kunne jeg i hvert fald realistisk se mig selv spille som markspiller, har Neuer udtalt til FIFA.com.

Under Pep Guardiola tog Neuer sit målmandsspil til et ekstra niveau, hvor han kom endnu længere ud på banen qua Bayerns megen boldbesiddelse. Hans spil med fødderne var – og er stadig – fænomenalt, og til VM i Brasilien i 2014 var Neuer det store samtaleemne.

Han kom gang på gang ud og afværgede farlige situationer, og Neuers storspil var da også med til at gøre tyskerne til verdensmestre. Nogle fantastiske år for den store målmand, der bare blev bedre og bedre – og vandt alt.

I 2015 var året, hvor Neuer som den første målmand nogensinde kæmpede med om at vinde FIFA Ballon d'Or, men han måtte se sig slået af Cristiano Ronaldo og Lionel Messi i en tæt afstemning. Neuer mangler dog ikke personlig hæder. I december 2016 blev han kåret til verdens bedste målmand for fjerde år i træk.

I årene under Guardiola vandt Neuer og resten af Bayern-mandskabet tre mesterskaber og to pokaltitler, mens semifinalen i alle tre år under Pep blev endestationen i Champions League.

I de seneste to sæsoner har Neuer lukket mindre end 20 mål ind pr. sæson i Bundesligaen, og inden de sidste fire runder i denne sæson skal Sven Ulreich i Neuers skadesfravær forsøge at fortsætte den stime. Indtil videre er der røget 17 bolde i nettet – det samme antal som hele sidste sæson. I hele Neuers Bayern-karriere har han holdt målet rent i 155 ud af 294 kampe – der er ikke noget at sige til, at Karl-Heinz Rummenigge elsker ham, og hvis Bayerns fans siger noget andet, så lyver de. Og Thomas Kraft… ja han er længe blevet glemt på Allianz Arenas Südkurve.
Læs hele artiklen
M'Baye Niang – taler 23 timer med træner
Franskmand er venner med Pogba og Balotelli, men spiller altså for Watford – hvor det går godt!
Da Watford med sejren over West Brom tog et afgørende skridt væk fra Premier Leagues nedrykningsstreg, skyldtes det ikke mindst franskmanden – M'Baye Niang. Et mål og en assists blev det til i sejren på 2-0. Efterfølgende sagde Watford-manageren Walter Mazzarri:

- Ud af de 24 timer i døgnet taler jeg med Niang i de 23, så han må jo lytte lidt til mig.

Den 22-årige udlejede angriber fra AC Milan er opmærksomhedskrævende og har også været centrum for meget ballade. Hans ven fra ungdomsårene er Paul Pogba, og han har også tilbragt meget tid sammen med den kontroversielle Mario Balotelli – så Niang er bekendt med fodboldspillere med ”kant”, men også gigantiske talenter.


Masser af rekorder
Niang har også været et helt unikt talent. Da han blot var 16 år og 114 dage, blev han den yngste senior-spiller nogensinde til at spille for Caen, og derudover er han stadigvæk den tredje yngste spiller til at score i Lique1. Inden præstationerne for Caen var Niang kommet til klubbens akademi som 13-årig fra Les Mureaux, som er en tarvelig forstad til Paris med masser af industri og generelt et ikke særligt charmende sted.

Senere kom han til prøvetræning hos Arsenal og Everton, men Arsène Wenger og David Moyes blev udkonkurreret af AC Milans Adriano Galliani. Vicepræsidenten fik arrangeret et privatfly til Niang og hans familie, hvilket fik dem til at vælge Milano-klubben blandt flere bejlere.

Inden Niang var blevet 18 år, havde han fået debut på det italienske storhold samt var blev udtaget til det franske U/21-landshold, og dermed havde han overhalet tre årgange af fransk talentmasse. Tiden i AC Milan blev dog ikke så succesbelagt, da Niang forholdsvis hurtigt blev udlejet til Montpellier, Genoa - og nu Watford.


Klarede kampen imod Premier League-løverne
I Premier League er det dog gået så godt, at Watford har forsøgt at gøre handlen permanent til sommer, hvilket sker, efter Niang blev smidt direkte for Premier League ”løverne”. Efter blot et par dage hos Watford sendte Mazzarri den unge angriber i kamp imod selveste Arsenal, og med hurtighed, masser af energi og en stor arbejdsradius har Niang gjort det rigtig godt. Om skiftet til Premier League siger den selvsikre franskmand:

- Flere har spurgt, om de høje forventninger til mig aldrig blev for meget, men jeg har aldrig været bange for pres. Jeg har styrken til at spille i en storklub og liga, da jeg ikke er bekymret for presset.

Tiden hos Montpellier, Genoa og især AC Milan var dog meget kaotisk for Niang. Siden hans ankomst i 2012 har Milano-klubben haft seks forskellige trænere, som ikke har vist meget tillid til angriberen. Blot 67 kampe herover fem sæsoner er det blevet til, og det har kastet blot otte Serie A-mål af sig.

I samme periode fik Niang en stor bøde i Milan for at lægge en video op på Instagram, hvor han hopper ud fra en hotel-balkon. Endvidere har han fået et års karantæne fra det franske landshold, efter han havde besøgt en natklub. Noget af en omvæltning af knægten der er opvokset under fattige kår med senegalesiske forældre i Les Mureaux til de hotteste diskoteker i Paris med Antonio Griezmann… nu er han endt i Watford og taler 23 timer i døgnet med sin træner… og fortsættelsen følger sikkert – både på og udenfor banen.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Første VM siden 1970 – uden Argentina?
Nederlaget til Bolivia og karantænen til talismanen Lionel Messi sender sorte skyer ind over den fodboldglade nation, der har store problemer med korruption og økonomisk kaos i den nationale liga.
Kigger man på den aktuelle stilling i Commebol, så kan Argentina ende op med en Play off-kamp imod nationer som New Zealand eller Tahiti – ikke et skræk eksempel, men det kan vel gå værre end det?

Efter nederlaget på 0-2 til det højtliggende Bolivia har Argentina blot hentet 22 point i 14 kampe, og de indtager femtepladsen i Commebol, så det kan gå helt galt for den fodboldtossede nation. Næste landskamp er nemlig på udebane imod Uruguay i den meget tætte stilling – bortset fra Brasilien, der er det suveræne tophold. Udover det faktum, at Argentina – om vanvittige 155 dage - skal en tur på Estadio Centenario for at møde Uruguay, så er det også sikkert, at rejsen bliver uden deres talisman Lionel Messi.

Den lille boldkunstner fik fire dages karantæne for et upassende sprogbrug overfor en linjevogter, og det er ikke, hvem som helst de skal undvære. I kvalifikationen til VM 2018 har Argentina hentet 15 ud af 18 point – med Messi på holdet, mens det blot er blevet til 7 ud af 24 point uden den lille argentiner.

Disse statistikker giver skræmmende billeder i Argentina, da Messi vil være ude af tre af Argentinas sidste fire kvalifikationskampe. Selvom Messi er en af verdens bedste fodboldspillere forekommer det næsten besynderligt, at Argentina har så store problemer uden den 170 cm høje angriber. For udover Messi så har Argentina jo blandt andet offensive spillere som Angel Di Maria, Ezequiel Lavezzi, Sergio Agüero, Paulo Dybala og Gonzalo Higuaín.


Messi – uden de helt store landsholdstriumfer
De mange store navne på det argentinske landshold kan – og har måske også været - et problem, for Argentina har udviklet sig til et dårligt VM slutrunde-hold. Siden triumfen i 1986 og finalen i 1990 har resultaterne være dårlige – bortset fra finalepladsen i 2014.

I 1998, 2006 og 2010 blev det blot til kvartfinaler, og i 2002 kom de end ikke videre fra gruppespillet. Skulle det ikke lykkes at komme til VM2018, vil den nuværende 29-årige Messi næppe komme til at blive husket for ret meget godt – med landsholdet. Han vil blive et synonym på en skidt periode for det argentinske landshold.

Disse scenarier fik ”La Nacion” til i denne uge at skrive, at end ikke under tiden med Diego Maradona er det gået så skidt for landsholdet. For præcis otte år siden – altså i 2009 – tabte Argentina med 1-6 til Bolivia, hvilket var deres største nederlag i 60 år. Det efterlod dem med blot 19 point efter 12 kampe, men trods dette kvalificerede de sig til den efterfølgende VM-slutrunde.

Kampene hos højtbeliggende Bolivia er altid blevet debatteret meget – for er det sportsligt rimeligt at spille i højderne, hvor modstanderne har problemer med iltoptagelsen? I den forbindelse må man ikke glemme, at Argentinas rivaler i toppen af stillingen - Peru, Colombia og Uruguay – alle har vundet i Bolivia. Men Argentinas nederlag i Bolivia har sendt sorte skyer indover argentinsk fodbold, der i forvejen er en smule ramt.


Korruption og finansielt kaos
Udover landsholdet så står den nationale liga også i ”l…” til halsen. De allerstørste af de nuværende problemer med argentinsk fodbold startede i 2015, da Mauricio Macris regering stoppede den såkaldte ”Futbol Para Todos” (FPT), som blev iværksat af Cristina Kirchner. FPT var kraftigt forbundet med en tidligere regering, som forvaltede tv-aftalen for den argentinske liga igennem tv-selskabet TSC. Sammen skulle de sikre, at tv-pengene kom til klubberne, som i mange tilfælde har en katastrofal økonomi – det kom de aldrig.

Kirchner var naturligvis ikke tilfreds med ændringen og de mange nye ”live-kampe”, og det har udviklet et kaos, som den engelske avis The Guardian forleden sammenlignede med ”Juntaen i 1976”.

Den 24. februar 2017 fremlagde FPT, hvad de mente at have til gode, alt imens spillerforeningen – som repræsenterer de mange medlemmer, der ikke har fået løn længe – varslede strejke som en forlængelse af sæsonstarten, der allerede er forskudt flere gange. Rent kaos! Midt i dette står landstræner Edgardo Bauza, som for en uge siden sagde:

- Det bliver helt fundamentalt, at vi slår Chile. Vi skal vinde… ellers bliver der ballade.

Et straffesparksmål af Lionel Messi sikrede sejren, men fire dage senere fik Messi sin karantænedom. Der kom også et uventet nederlag til Bolivia – og så kom balladen.

For i kampen imod Chile ”talte” Messi lidt med linjevogteren, og den ellers så stille Barcelona-stjerne skulle have sagt ”La Concha de tu Madre”, som skulle være nogle knap så pæne ord om linjevogter Emerson Augusto do Carvalhos mor.

Dermed en lille skyggeside hos den femdobbelte Ballor d'Or-vinder, som ellers har fået et omdømme af at være ”enhver svigermors drøm”. Selv om han har levet et liv under voldsomt pres – blandt nogle af verdens største stjerner - har han sjældent trådt ved siden af.


Tørstige Messi
En af mine personlige favorit-historier om Messi udspillede sig, da Pep Guardiola havde sin første sæson som træner i Barcelona. Messi afbrød et taktikmøde, da han var tørstig og forlod omklædningsrummet for at finde en sodavand. Da han kom tilbage, sagde Pep, at Messi ikke skulle drikke sukkervandet inden kampen. Da der blev stille i omklædningsrummet igen, kunne alle høre en dåse blive åbnet og en superstjerne drak – fordi det passende ham…

Messis liv har været omfattet af regler og pres, som man slet ikke kan sætte sig ind i… Skulle Argentina ikke komme til VM2018, vil skylden blive påhæftet en person – hvilket er helt urimeligt, da resultaterne, som tidligere nævnt, kun har været dårlige, når Messi ikke har deltaget. Nederlaget tirsdag nat er blot et eksempel på dette.

På Estadio Hernando Siles… 3600 meter over havets overflade fik Argentina deres fjerde nederlag i 14 kampe. Den kamp har givet ballade – gad vide, hvad der sker, hvis Argentina og Messi ikke kommer til VM2018?
Læs hele lederen
Verdens dårligste landshold
Syv lande deler den flatterende placering som nummer 205 på FIFA/Coca-Cola World Ranking-listen, og dem har Indkast valgt at se nærmere på.
Landsholdspausen er for mange fodboldfans et forstyrrende element i en fodboldgal hverdag – ingen mandagskampe i de hjemlige ligaer, ingen Champions League eller Europa League og ingen midtuge-runde. Man farer forvirret rundt i tv-guiden og leder desperat efter en fodboldkamp, men alle stationer er tørlagte, og det bedste alternativ er en kamp i 2. Bundesliga mellem Würzburger Kickers og Sandhausen – så den ser man.

Efter et par dage i sand desperation begynder landskampene at trille ind over skærmen, og humøret stiger gradvist som dagene skrider frem. Man glæder sig som et lille barn til, at ens yndlingslandshold skal spille, og man håber som altid på en sejr.

Hvor det danske landshold efterhånden står med kniven for struben, hvis de vil kvalificere sig til VM i Rusland i 2018, er det ikke nær så slemt som i visse andre lande. Danmark falder gradvist på FIFAs rangliste og indtager i øjeblikket en plads som nummer 48 (den dårligste placering længe, red.), men vi kan altid glæde os over, at vi ikke ligger nummer 205, som er den laveste placering på listen.

Syv landshold deler den tvivlsomme glæde ved at være ”verdens dårligste landshold”, og dem har vi tænkt os at se nærmere på i dag. På den måde kan Indkast være med til at bringe lidt glæde ind hos de mange fodboldfans, der forgæves har zappet efter en vigtig fodboldkamp de seneste tre aftener.

Lad os komme i gang…

Anguilla
Siger Ryan Liddie dig noget? Klinger navnet Adonijah Richardson? Hvad med den talentfulde Kayini Brooks?
Nej?

Disse tre herrer er fremtrædende spillere på en af verdens dårligste landshold, Anguilla, som er en lille gruppe af øer i det caribiske hav. Befolkningstallet er på lidt over 13.000, og når størstedelen af dem er glade for vandsport, efterlader det ikke meget til udviklingen af fodboldlandsholdet.

Den klejne fodboldnation, med delfiner i logoet, har ikke vundet en kamp siden 2010, hvor de besejrede de franske naboer fra Saint-Martin med 2-1 i de caribiske mesterskaber. Anguilla er selv en gammel britisk koloni, så der tales engelsk på gader og stræder, og når snakken kommer til landsholdet, er det nok ikke de pæneste gloser, der kommer ud af folks munde. Eller måske er det?

Ambitionsniveauet kan ikke være skyhøjt for en af verdens dårligste landshold, som i 2016 tabte de to kampe, de var med i. Begge var kvalifikationskampe til Gold Cup, og efter nederlag på 0-7 til Guyana og 0-4 til Puerto Rico kvalificerer de sig nok ikke til den turnering.

Bahamas
Nordvest for Anguilla finder vi et andet landshold, der heller aldrig rigtig har fundet rytmen. Bahamas er væsentlig større end mange af de andre caribiske øer, men på trods af at være en østat bestående af 700 øer, spiller fodbold ingen væsentlig rolle i dagligdagen. Nationalsporten er cricket, og interessen for fodbold synes at være noget nær ikkeeksisterende.

Det største problem ved Bahamas' fodboldlandshold er nok, at de sjældent spiller fodboldkampe. De har ikke spillet siden 2015, hvor de tabte to opgør mod Bermuda med henholdsvis 0-5 og 0-3, og de deltager ikke i andet end kvalifikation til verdensmesterskaberne. Andre turneringer har ganske enkelt ikke deres interesse.

Og det forstår man vel egentlig godt – de har ikke scoret siden 2008, hvor de spillede 2-2 mod de Britiske Jomfruøer.

Djibouti
Vi forlader Caribien for denne omgang, og tager et smut til det østlige Afrika, hvor vi finder en landetrio, der tilmeld er naboer, som også roder rundt som nummer 205 på listen.

Det første af dem er Djibouti, som var i ilden i går. Her mødte de Sydsudan i den første kvalifikationsrunde til næste års afrikanske mesterskaber, og generelt er det et landshold, der altid starter fra bunden. Kampen vandt de med 2-0, så måske kan de vaske prædikatet af sig, når FIFA næste gang offentliggør verdensranglisten.

I 1977 blev Djibouti en selvstændig stat, og de har aldrig prøvet at spille et mesterskab – af den ene eller anden slags. Med et befolkningstal på omkring 850.000 har landet dog et væsentlig potentiale, da fodbolden også karakteres som nationalsport i landet.

Med det rette sats på talentudvikling og lidt mere held i resultaterne ser vi dem måske kravle op som nummer 200 i 2017. Modsat Bahamas spiller de kampe hvert år, men eftersom de tabte fire ud af fire i 2016, kan vi stadig tillade os at kalde dem for ”verdens værste landshold”.

Eritrea
Lidt nord for Djibouti finder vi Eritrea, som er den fjerde repræsentant på listen – og de kæmper med helt andre problemer end de ovenstående. På trods af et højt befolkningstal på over seks millioner leverer de sjældent på banen. I enkelte tilfælde frembringer de en sejr – som i 2009 mod Somalia (næste land på listen), hvor de vandt 3-1, men der er langt mellem snapsene.

Det største problem er dog landets sociale tilstand. Menneskerettighederne er blandt de ringeste i verden, så en betydelig del af befolkningen ønsker at forlade landet – deriblandt landsholdsspillere. Når landsholdet rejser på udebane, flygter mange af spillerne og søger asyl i det land, de skal spille i. Den seneste sag er fra 2015/2016, hvor ti spillere forsvandt i Botswana, men også i 2013 flygtede ni spillere og landstræneren i Kenya. I kan forestille jer de mildest talt besværlige arbejdsforhold for fodboldforbundet.

Somalia
Det sidste afrikanske land på listen er Somalia, der ligger syd for Djibouti og Eritrea, og problemet i Somalia er såre simpelt. Det østafrikanske land har været i kontinuerlig borgerkrig siden starten af 1990'erne, og det har sat sine aftryk på flere niveauer. Problemerne mellem forskellige klaner og manglende styre har efterladt landet i ruiner, og på trods af at der kan spottes lys for enden af tunnelen, er det imponerende, at Somalia overhovedet har haft tid og overskud til at spille fodbold.

De spiller heller ikke mange kampe, og dem de stiller op til, skal alle sammen spilles i udlandet. De er blot registreret for to kampe i de seneste tre år, og de har ikke vundet en kamp siden 2008.

På den lange bane er der potentiale i Somalia, da befolkningstallet er på over tolv millioner, men det kommer til at tage lang tid i et land, der kæmper en evigtvarende borgerkrig, og desuden har store problemer med pirateri.

Gibraltar
Herhjemme er Gibraltar lidt mere velkendt end de andre lande i bunden af FIFAs rangliste. Flere af os har måske endda besøgt det lille engelsktalende land i det sydlige Spanien og fået stjålet en ting eller to af aberne på det bjerg, der udgør en stor del af det samlede areal i Gibraltar.

I 2015 blev staten godkendt af både UEFA og FIFA til at spille kvalifikationsturneringer, og dermed kunne eventyret starte. Førhen var de hyppige deltagere ved ø-mesterskaberne, hvor modstanderne var lande som Jersey-øerne, Rhodos, Shetlandsøerne, Isle of Man og Isle of Wight. Gibraltar vandt turneringen i 2007, men hverdagen er en anden nu, hvor de er oppe imod Europas giganter hvert år.

De debuterede i kvalifikationen til EM 2016, og her slog de rekorden for at lukke flest mål ind. I ti kampe indkasserede de 56 mål, hvilket var tre mål mere end den hidtidige rekord, der var blevet sat af San Marino.

På trods af de mange store nederlag, går det fremad for Gibraltar, der lykkes med at score et mål i ny og næ. De har ligeledes spillet et par venskabskampe uafgjort, og kan de med små skridt begynde at hente resultater i betydningsfulde kampe, kan de vaske titlen som ”verdens dårligste landshold” af sig.

Tonga
Vi slutter listen af hos det oceaniske land Tonga, der består af 177 mindre øer, hvor kun en femtedel af dem er beboede. Tongas problem kan sammenlignes med Bahamas – de interesserer sig ikke rigtig for fodbold – og landet kan i højere grad karakteriseres som en rugby-nation.

De spillede ingen kampe i 2016, men året forinden præsterede de alligevel at spille hele fire kampe. De endte selvfølgelig i nederlag til fremragende fodboldnationer (ironi kan forekomme) som Fiji, Amerikansk Samoa og Samoa. I kampen mod Amerikansk Samoa lykkedes det dem at score et mål.

Deres største nederlag nogensinde stammer fra 2001, hvor de tabte med hele 0-22 til Australien. Det ligner et land, der ikke rigtig gider fodbold, så derfor kan man godt regne med, at de kommer til at være sidst på listen i mange år fremover.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Arsenal-spillere imod legender Spektakulær scoring fra midten Artikel ikon Magi i Barcelona Artikel ikon Årets afbrænder fra Argentina Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon PL og de forbandede korsbåndsskader Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Top 10: Var de virkelig på årets hold? Artikel ikon Årets hold – fra Championship Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 5: Bedste PL-hold på udebane Top 20: Berlusconi-æraens største Artikel ikon Top 8: Bedste PL-driblere Artikel ikon Top 10: Flest Serie A-kampe Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: City stopper en klud i kanonen Spil: Viola holder Inter stangen Artikel ikon Spil: Sevilla vinder stort Artikel ikon Spil: De røde djævle fortsætter Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Hjem til Fodbold - En tikkende bombe Artikel ikon Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon De største fodboldlegender – Zidane De orange danskere Artikel ikon Hillsborough - Katastrofen - del 2 Artikel ikon Hillsborough - Katastrofen Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Sevilla vil leje brasilianer i Inter Napoli er interesseret i Lyon-spiller Artikel ikon Onsdagens engelske rygter Artikel ikon Medie: City vil have PSG-back Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Jamie Vardy
Vidste du om ... Lucas Moura Artikel ikon Vidste du om ... Dirk Kuyt Artikel ikon Vidste du om ... Vitolo Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Real Madrid vs. FC Barcelona i tal Ronaldo – og de 46 hattrick Artikel ikon Kane jagter Shearer Artikel ikon Hazard + Mourinho < Hazard + Conte Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Atalanta - Juventus Optakt: Real Madrid - FC Barcelona Artikel ikon Optakt: Randers FC - OB Artikel ikon Optakt: AC Horsens - Esbjerg FB Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Arsenal - Leicester Startopstillinger: Bayern - Dortmund Artikel ikon Startopstillinger: Chelsea - Saints Artikel ikon Startopstillinger: Gladbach - Frankfurt Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Real Madrid vandt sikkert Ragnarok-kamp Eriksen afgør London-derby Artikel ikon Fantastiske Dembele sendte Bayern ud Artikel ikon Monreal redder Arsenals 7-up Artikel ikon Se flere