Målmagerne

Af Torsten Brix

2016-12-16
Målmagerne

Indkast.dk bringer et uddrag fra den nye bog om Superligaen - her kommer fire spillere med en helt speciel evne til at score mange mål.

Søren Frederiksen
335 Superligakampe | 139 mål


Med sine 139 mål er Søren Frederiksen den mest scorende spiller i Super­ligaens historie. Fire gange har han scoret hattrick. Ikke en eneste gang har han scoret på straffespark. Den 180 cm. høje angriber er født og op­vokset i Frederikshavn, men fik sin debut i Superligaen for Viborg FF, da 219 han den 1. august 1993 startede inde mod Ikast fS og naturligvis scorede i 3­1 sejren. Søren Frederiksen spillede hele sin karriere i den danske Superliga og stoppede efter 13 sæsoner i Viborg, hvor det hele var begyndt.

- Jeg er stolt over at være den mest scorende. Jeg er glad for at have bidraget, og jeg ser det som et tegn på, at jeg har gjort noget rigtigt i min karriere. Det viser også, at man kommer langt på vilje og humør, for jeg var ikke typen, der kunne noget på egen hånd – ikke en skid kunne jeg. Jo, jeg var god til at læse spillet, jeg havde et godt spark og en næse for mål, men jeg brændte også en masse chancer og jeg løb rigtig mange gange i offside – rigtig mange.

- Når jeg lå på sofaen og ladede op til kampene, drømte jeg om at score mål. Også i drømmene var jeg god. Hvis jeg i perioder var nede i en bølgedal og ikke lavede så mange mål, så satte jeg en video med mine scoringer på, og det var god medicin for mig. Mål har altid virket for mig. Det har altid været noget særligt for mig at score på de store arenaer mod Brøndby og FC København, og jeg har været så heldig og dygtig at score en masse mål mod især Brøndby, der på det tidspunkt havde nogle virkelig stærke forsvarsspillere som Uche Okechukwu og Marc Rieper. Det har altid været noget særligt.

- Det var min store drøm at komme til udlandet, og jeg var også rigtig tæt på. Der var masser af agenter og kigge på mig, men ofte endte det med, at de alligevel ikke mente, at jeg var bedre end ham, de havde i forvejen. Jeg kunne være kommet til en af de store klubber i Israel og have tjent rigtig mange penge, men på det tidspunkt stod min kone og jeg og skulle have vores første barn, og vi vidste ikke rigtigt, om Israel var det rigtige land for os på det tidspunkt, så det blev et nej tak.

- Min kone Malene og jeg blev gift i straffesparksfeltet på Viborg Stadion. Hun er den bedste scoring, jeg har lavet. Hun var ikke så meget til det med at gå op ad kirkegulvet, og vi havde været til mange gode fester i loungen, så vi fik borgmesteren til at vie os inde på banen. Det, var vi enige om, ville passe os godt.

- Siden jeg begyndte, er spillet blevet meget hurtigere og fysisk hårdere. Det foregår i et meget højere tempo, og spillerne i dag er mere fit, end 220 vi var dengang. Jeg kunne godt løbe rundt med to-tre kilo for meget på kroppen i mine sidste år. I dag står alle snorlige og passer på deres kroppe. Jeg forsøgte nu også at passe på mig selv og spise ordentligt, og jeg er gået glip af mange fester. 20-, 25-, 30-års fødselsdage. Bryllupper. Jeg har meldt afbud, selvom jeg godt kunne være kommet og så være gået hjem igen kl. 22, men der har jeg valgt at sige »nej, jeg bliver hjemme. Det er mit arbejde, og jeg skal være forberedt.

- Trøje nummer 22 er blevet fredet i Viborg, efter jeg stoppede med at spille, men jeg kunne godt give den videre til en bestemt person: Min søn. Han har talent, og han har været på tur med U16-landsholdet, men hvad det bliver til på længere sigt, ved jeg ikke. Man skal passe på, hvad man siger om sin egen søn. Til ham siger jeg, at en god fodboldspiller er en glad fodboldspiller, og jeg har sagt til ham, at det kræver hårdt arbejde at nå langt. Hvis han gør det og en dag debuterer for Viborg, så vil det være stort for mig at se ham i nummer 22.



Peter Møller
310 Superligakampe | 135 mål

AaB havde scoringsproblemer, da Poul Erik Andreasen i 1990 valgte at rykke den 18­årige Peter Møller op i truppen. Så var det løst. Den 190 centimeter høje frederikshavner viste hurtigt sit gode venstreben frem og er med 18 scoringer før hans 20­års fødselsdag stadig den mest scorende teenager i Superligaen. Peter Møller er blandt de forholdsvis få spillere, der har optrådt for både FC København og Brøndby, og da han efter en rundtur til PSV, Oviedo og Fulham i 2001 vendte hjem til FCK, tog fansene ikke godt i mod ham. Mange nægtede at tage hans navn i deres mund og omtalte ham blot som »Nr. 32«. Med årene blev han accepteret og øge­ navnet var for længst blevet til et kælenavn, da han efter 14 sæsoner i Superligaen indstillede sin karriere i 2005.

- På et tidspunkt ringede jeg til Søren Frederiksen fra omklædningsrummet i FC København. Jeg var kommet tættere på hans scoringsrekord og var kun otte-ni mål fra at nå den, så jeg ringede til ham og sagde »Jeg går forbi dig!« »Nej, nej, nej,« råbte han. »Jeg håber, du bliver skadet,« og så grinede vi selvfølgelig alle sammen.

- Jeg gik ikke forbi ham, men mere betød det heller ikke. Det var mest for sjov. Hvis rekorden i sig selv havde været ekstremt vigtig, var jeg jo fortsat. Jeg holder fast i, at jeg med seks titler er den mest vindende spiller i Superligaens historie med seks titler. Tre for Brøndby, selvom jeg kun spillede tre kampe i den ene sæson, inden jeg skiftede til PSV, og tre titler med FC København.

- Skal jeg være ærlig, har jeg ikke fået den kredit i AaB og Brøndby, som jeg måske fortjente, fordi jeg forlod klubberne og sluttede et andet sted. AaB var en lang optur, efter at Poul Eriksen Andreasen hev mig op som 18-årig og viste mig tillid. Det samme var det egentlig i Brøndby, hvor Per Bjerregaard og Ebbe Skovdal hentede mig, og jeg er stadig den, der har scoret flest Europa Cup-mål i Brøndby (11, red.). Men jeg ved godt, at der er fans, der hader eller har hadet mig i både Brøndby og FC København, fordi jeg har spillet for begge klubber. Det har jeg det helt fint med. For mig har det vigtigste altid været, at jeg har været vellidt af spillere og trænere i de klubber, jeg har spillet i.

- Det kunne være, man skulle prøve at undersøge, hvorfor det er jyder, der scorer flest mål. Jeg har ikke tænkt over det inden, men det hører måske med til det at score mål, at man har en vis ydmyghed. På den anden side skal man også bevare sin selvtillid, så det handler om at finde en balance. Om at være i vater. Ikke være for højt oppe over sig selv, men heller ikke være for langt nede.

- Jeg siger altid, at det at score mål, er noget, man er født til. Jeg var komplet umulig på mange andre måder, men det med at lave mål, er en egenskab, jeg er født med. Når jeg havde set Preben Elkjær score et mål, var det ned i baghaven og lave det samme. Det var det eneste fokus, jeg havde, og selv når jeg ser Champions League i dag, og min søn siger »det var et nemt mål,« så siger jeg »ja, men det var et mål.

- Det har altid været vigtigt for mig at komme i blindsiden på forsvareren, så han ikke kunne se mig, og så skulle jeg helst komme i fart. I og med, at min teknik var så elendig, brugte jeg min fysisk og det psykologiske meget. Jeg kunne godt lide at kyse min modstander ved at gå hårdt til ham, og jeg har sikkert også sagt en masse dumt gennem årene, men jeg vil godt lige minde om, at trods al den snak om høje albuer, og hvad ved jeg, så har jeg altså kun fået et rødt kort i 310 kampe. Men ja, jeg gik til den, og jeg var bare en så dårlig fodboldspiller, at jeg måtte kompensere med noget andet. Indtil jeg mødte William Kvist, prøvede jeg altid at være den, der var i bedst form i truppen.

- Jeg har fået meget ud af min karriere. Jeg prøvede heldigvis også at komme til udlandet, selvom det ikke var nogen succes. Jeg tolkede det som, at mit niveau ikke var til mere end Superligaen. Det kunne da godt være, jeg kunne have fået en længere karriere i Tyskland – hvem ved – men i bund og grund kunne jeg godt se, at Ruud van Nistelrooy i PSV og Luís Saha i Fulham havde et lag mere, end jeg havde. Det var nok ikke tilfældigt, at de kom til Manchester United.



Steffen Højer
339 Superligakampe | 124 mål

Steffen Højer er den eneste, der har vundet topscorertitlen i Superliga­en tre gange. Første gang i sin første hele sæson, efter at han var blevet hentet til OB for at afløse en anden Superliga­topscorer, Kasper Dalgas, anden gang sæsonen efter, og tredje gang da han vendte hjem til Viborg, hvor han havde boet under hele sit ophold i OB. Steffen Højer er født og opvokset i Viborg, hvor han både startede og sluttede sin aktive karriere. Udover sine topscorertitler nåede han at vinde Danmarksmesterskabet med AaB i 1999, og fik sin eneste landskamp i Bo Johanssons debut mod Sverige i 1996.

- Jeg var 29 år, før jeg var voksen nok til at sige, at jeg ville spille angriber. På grund af min størrelse er jeg gennem hele karrieren blevet flyttet rundt på banen, og jeg har spillet lige så meget på midtbanen som i angrebet. Det har jeg altid været lidt ærgerlig over, for mål betød meget for mig. I AaB spillede jeg sammen med Søren Frederiksen og Frank Strandli, der begge var dygtige angribere, så jeg blev enten flyttet ud på kanten eller længere ned på midtbanen. Det betød på den ene side, at jeg kun sad på bænken tre gange i to et halvt år, men på den anden side at jeg ikke altid var 100 procent tilfreds. Jeg brokkede mig ikke, for jeg var glad for at spille. Men jeg ville bare helst spille på toppen. Da jeg vendte tilbage til Viborg, så de mig heller ikke altid som angriber, så jeg blev brugt mange andre steder på banen, og det var en af årsagerne til, at jeg skiftede til OB.

- Jeg scorede i min første kamp hjemme på Odense stadion mod FC København. Der var uddelt gratis billetter, så tribunerne var fyldt, og jeg spillede sammen med Mwabe Miti, der var en fantastisk angriber. Der var en helt særlig atmosfære. Et par minutter før pausen kommer bolden ind over, og jeg lobber den over målmanden og i mål. Bagefter smider jeg trøjen og løber ud og fejrer det med publikum. Det var ellers ikke noget, jeg plejede at gøre, men det mål var stort for mig.

- Fysisk havde jeg ikke det bedste værktøj. Jeg var hverken stærk eller hurtig, og jeg var egentlig heller ikke ret god til at komme til chancer, men jeg var utroligt god til at score på dem jeg fik. Jeg trænede også mine afslutninger rigtig meget. Det var jeg nødt til. Hvis jeg ikke havde scoret i en kamp, trænede jeg, til den sad der. Jeg kunne sætte mig for at sparke bolden ind i sidenettet ti gange, og hvis det kun lykkedes de første ni, måtte jeg starte forfra.

- Efter mine to første sæsoner i Viborg fik jeg muligheden for at komme til udlandet og havde været i Spanien for at kigge på forholdene i U.E. Lleida. Jeg havde også tilbud fra Celta Vigo og Valladolid, men jeg syntes, det var for stort et spring for mig, fordi jeg kun havde været halvtidsprofessionel i Viborg, så i stedet skiftede jeg til AaB og fik en fuldtidskontrakt der. Min tanke var, at hvis jeg gjorde det godt, ville tilbuddet sikkert komme igen. Det gjorde det også, og da jeg i 1999 skiftede til Brescia efter to et halvt år i AaB, var det faktisk rigtig gennemtænkt i forhold til klubbens niveau og muligheden for spilletid. Jeg skrev under tre måneder inden skiftet blev gennemført, og desværre nåede jeg i den periode at smadre
alt inde i mit ene knæ.

- Jeg kom ikke til at spille en eneste førsteholdskamp for Brescia, men da jeg endelig var ved at komme tilbage fra min skade, var jeg med i en træningskamp mod FC Midtjylland, og efter den kom Ove Pedersen hen og spurgte mig, om ikke jeg ville komme hjem og spille for dem. Jeg fik ni kampe og var med til at rykke dem op i Superligaen. Da jeg vendte tilbage til Brescia, havde de hentet Roberto Baggio til min position. Så skiftede jeg tilbage til Viborg.

- Det er en blanding af tilfældigheder og følelsen af, at det var »min klub,« at jeg altid vendte tilbage til Viborg. Jeg begyndte karrieren der, jeg var der i midten af min karriere, og jeg sluttede der. Det var vigtigt for mig, at jeg kom tilbage til Viborg og sluttede af, mens jeg stadig havde noget at byde på, selvom jeg havde det fantastisk i OB. Jeg ville gerne give noget tilbage, og samtidig lå det i kortene, at jeg kunne komme til at arbejde med klubbens talenter, når jeg en dag skulle stoppe med at spille selv. Det var det rigtige sted at stoppe.



Heine Fernandez
326 Superligakampe | 126 mål

Heine Fernandez blev i 1999 ligatopscorer med 23 sæsonmål for Viborg FF. Året efter var han med til at sikre klubben dens første fjerdeplads og en pokaltitel. Allerede i 1994 havde han været med til at vinde Danmarks ­mesterskabet for Silkeborg – en titel som han genvandt i 2001, da han var skiftet til FC København. Heine Fernandez var kendt som en kompromis­løs angriber, der altid stod det rigtige sted og var iskold i sine afslutnin­ger. Uden for banen sagde han ofte sin mening og insisterede på at holde fast i smøgerne trods jobbet som professionel fodboldspiller.

- Det lå lige for, at jeg skulle være angriber. Da jeg var otte år og spillede for Borup, vandt vi 36-0 over Hobro 2, og jeg scorede 20 mål. Egentlig gik jeg ikke så meget op i, hvor mange jeg scorede, men min stedfar havde talt målene og fortalte mig det bagefter. Og han gik i virkeligheden mest op i, at jeg også skulle huske at spille mine holdkammerater – det gjorde jeg ikke. Alle har altid fortalt mig, at jeg mindede om Preben Elkjær. Det er jeg stolt over, for han er for mig den største spiller i dansk fodbold.

- Jeg havde noget af den samme kompromisløshed og den der målnæse, der er så svær at forklare. Jeg nåede også at have ham som træner i Silkeborg. Det var ikke den store succes, og vi kom op at skændes hele tiden. Vi havde det samme temperament. Når han trænede med, glemte han nogle gange, at han ikke længere var spiller, og han gik hårdt til den. Så mente jeg åbenbart, at jeg var mand for at forklare ham, hvordan tingene hang sammen.

- Efter jeg er blevet ældre, har jeg indset, at det ikke altid har været det smarteste for min karriere, at jeg altid har skullet sige min mening. Omvendt må jeg jo have ramt noget, når folk er blevet så sure over det, og jeg er aldrig blevet kaldt ind for at stå skoleret for nogen. Engang fik jeg en bøde på 80.000 kroner for at kritisere vores træner i FC København, Kent Karlsson, efter han havde sat mig af i returkampen mod Lazio, hvor jeg havde scoret sejrsmålet i den første kamp. Der ramte jeg eddermame noget, for truppen var jo nærmest i oprør. Efter at være røget ud til Lazio i Champions League-kvalen, skulle vi møde FK Obilic. Vi vandt samlet 4-2, og jeg scorede alle fire mål og fyldte Parken. Så syntes Don Ø, det var uretfærdigt, at jeg skulle betale bøden og annullerede den. Det kan man da kalde konsekvens.

- Danmarksmesterskabet med Silkeborg står som noget af det største for mig, og da vi siden skulle ud og spille i Europa mod alle dem, man havde set i fjernsynet, gik det op for mig, hvorfor det egentlig var vi spillede. Siden prøvede jeg jo også at spille mod Lazio, Dortmund og Ajax, og der stod jeg over for noget af de bedste spillere i Europa; Mihajlovic, Nesta og så videre. Det var lidt underligt. Ikke at se dem i virkeligheden, men at konstatere, at så gode var de jo heller ikke. Jo, de var da gode, men de var jo ikke 100 mio. kr. mere værd end mig. Det kunne ikke være inde i mit jyske hoved.

- Dengang jeg stadig spillede, følte jeg ikke, at fodbolden betød så meget. Jeg gik rundt med det der smil på læben over, at de betalte mig penge for at spille. Det ville jeg jo have gjort alligevel. Jeg var ikke så ambitiøs, og det var nok også grunden til, at jeg aldrig kom til udlandet. Det fortryder jeg i dag – udelukkende på grund af de penge, jeg kunne have tjent. Jeg har aldrig sat min agent efter at kigge efter klubber til mig eller den slags, men jeg fik engang et tilbud fra den næstbedste engelske række. Det kunne jeg bare ikke overskue på det tidspunkt. Jeg var blevet far i en tidlig alder og havde tre børn. Det passede bare ikke på det tidspunkt.

- Når jeg scorede, og vi vandt, havde jeg den der lykkefølelse helt indtil næste weekend. Lige så slemt var det, når vi tabte, eller jeg havde brændt en stor chance. Det kunne godt sidde indtil tirsdag eller onsdag, før det var ude af systemet. Helt galt var det, når jeg var skadet. Så var jeg sur og ikke til at være i nærheden af. Det var især mine knæ, den var gal med. Tre gange rev jeg mine inderste ledbånd over, og en gang røg menisken også. Dengang var det moderne at fjerne den helt. Når jeg i dag vågner om morgenen, bilder jeg mig ind, at jeg godt kan mærke, at den mangler.



Magasin-artikler
Bedste hold – af tidligere spillere
Indsend dit bud… til Indkast.dk.
Hvilke klubber i verden kan egentligt lave det bedste hold af deres tidligere spillere ud fra deres nuværende form? Indkast.dk har leget lidt med tanken og lavet disse to London-hold. Her følger Chelsea og Arsenal.





På bænken kunne være:
Tiemoue Bakayoko / AC Milan
Michy Batshuayi / Crystal Palace
Alvaro Morata / Atlético Madrid
Diego Costa / Atlético Madrid
Asmir Begovic / Bournemouth
Oscar / Shanghai
John Mikel Obi / Middlesbrough
Braislav Ivanovic / Zenit
Ramires / Jiangsung
Petr Čech / Arsenal
Oriol Romeu / Southampton
Ashley Cole / Derby
Fernando Torres / Sagan
Daniel Sturridge / Liverpool








På bænken kunne være:
Lukasz Fabrianski / West Ham
Santi Cazorla / Villarreal
Alexis Sánchez / Manchester United
Theo Walcott / Everton
Robin van Persie / PSV
Ashley Cole / Derby
Samir Nasri / West Ham
Alex Song / FC Sion


Har du mod på at forsøge at lave et hold, så gør det på Lineupbuider og send det til kontakt2012@indkast.dk, så opdaterer Indkast.dk listen med dit hold…




Stefan har indsendt dette AC Milan-hold...




På bænken kunne være:
Gonzalo Higuaín / Chelsea
M'Baye Niang / Rennes
Carlos Bacca / Villarreal
Kevin Prince Boateng / FC Barcelona
Adil Rami / Olympique Marseille
Mario Balotelli / AC Milan
Francesco Acerbi / SS Lazio
Sokratis / Arsenal
Gabriel / Perugia





Torben har indsendt dette Ajax-hold...





På bænken kunne være:

Markus Rosenberg / Malmö FF
Michael Krohn Dehli / Deportivo
Urby Emanuelson / Utrecht
Maarten Steklenburg / Everton
Davy Klassen / Werder Bremen
Jairo Riedewald / Crystal Palace
Kenny Tete / Lyon







Michael og Nicolas har lavet dette Manchester United-hold:





På bænken kunne være:
Heaton
Shawcross
Schneiderlin
Falcao
Nani
Rafael
Chicharito
Mkhitaryan
Kagawa
Evans
Zaha
Læs hele artiklen
La Liga – 90 år
Statstikker og fortællinger fra det spanske…
Den 10. februar 1929 blev den første kamp spillet i La Liga, der dengang bestod af ti hold – Barcelona, Real Madrid, Athletic Bilbao, Real Sociedad, Arenas Club de Guecho, Atlético Madrid, Espanyol, CD Europa, Real Union og Real Santander. Indkast.dk har kigget nærmere på turneringen.

Første mål blev scoret efter blot få minutter af Jose Pitus Prat fra Espanyol, hvilket nu er 24.895 kampe siden. Igennem de 90 år har 63 forskellige hold været med i den bedste spanske fodboldtrække, men Athletic Bilbao, Real Madrid og Barcelona er de eneste hold, der været i rækken i alle årene.

Spillere som Di Stefano, Cruyff, Maradona, Cristiano Ronaldo og Messi har været igennem turneringen, hvor de 24.985 kampe er endt med 13.732 hjemmesejre og 5.254 udesejre – og næsten det samme antal uafgjorte kampe.

Den ældste spiller er Harry Lowe på 48 år og 226 dage, mens Francisco Bao ”Sanson” er den yngste – 15 år og 255 dage. Carlos Aranda er den spiller, der har spillet for flest klubber. Fra 2002 og til 2013 spillede han for otte forskellige klubber – Villarreal, Albacete, Sevilla, Numancia, Osasuna, Zaragoza, Levante og Granada.

Sergio Ramos er den spiller, der både har fået flest gule kort (158) og røde kort (19), mens hans klub Real Madrid er den klub, der har vundet mesterskabet fleste gange (33), mens Barcelona har vundet 25 og Atlético Madrid ti gange. Flest kampe har Real Madrid-målmanden Zubizarreta spillet (622) – se top 5-listen her samt topscorer-listen:

Flest kampe
622: Zubizarreta
550: Raúl
543: Eusébio
542: Buyo
523: Sanchis


Flest mål
404: Messi
311: Ronaldo
251: Zarra
234: Hugo Sánchez
228: Raúl

Samlet er der lavet 71.149 mål, fordelt på 45.385 hjemmemål og 25.764 udebanemål, mens stillingen første sæson sluttede således:


1. Barcelona – 25 point
2. Real Madrid – 23 point
3. Athletic Bilbao – 20 point
4. Real Sociedad – 20 point
5. Arenas Club de Guecho – 19 point
6. Atletico Madrid – 18 point
7. Espanyol – 18 point
8. CD Europa – 16 point
9. Real Union – 12 point
10. Real Santander – 9 point

Tillykke La Liga og tak for oplevelserne…

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Mikkel Kallesøe – Den ”nye” nummer syv
Mikkel Kallesøe har på mange måder taget hul på en ny tilværelse i Randers FC. Han er skiftet fra nummer 19 til nummer syv, mens han i foråret også har skiftet højrekanten ud med venstrekanten. Indkast.dk har snakket med den 21-årige kantspiller om minderne, nummerskift og fremtiden.
Nummer 19
Afskeden med nummer 19 betyder for Mikkel Kallesøe, at han har fået en større rolle på holdet. Den unge kantspiller er i den forbindelse meget tilfreds med at være i Randers, hvor han – bort set fra et halvt år – har slået folderne, siden han som 15-årig kom til klubben fra hjemegnen i Vestjylland. Den unge midtbanespiller drømmer om et udenlandseventyr på et tidspunkt i fremtiden, men det kommer an på, hvor langt talentet rækker.

- Jeg kom til Randers fra Vestjylland, da jeg var 15. Jeg er glad for klubben, og jeg er meget tilfreds med at være her. Man kan sagtens sige, at Randers er min klub, udtaler Mikkel Kallesøe til Indkast.dk

- Jeg fik nummer 19, da jeg var ungdomsspiller og blev forfremmet til førsteholdstruppen. Det afspejler måske, at jeg har fået en større rolle på holdet, end jeg havde, da jeg lige var blevet en del af truppen.

Mikkel Kallesøe spillede med nummer 19 på ryggen i godt og vel fire et halvt Randers FC-år. Nummer 19 er dog forbundet med masser af minder for den alsidige kantspiller – nogle naturligvis bedre end andre. Det bedste minde med nummer 19 udspillede sig på Brøndby Stadion den 2. oktober 2016, hvor den dengang 19-årige Mikkel Kallesøe fik en hovedrolle.

- Mit bedste minde må være kampen på Brøndby Stadion, hvor vi spiller 2-2. Vi havde mulighed for at vinde, men i hvert fald scorede jeg og lagde op til et mål. Det er et af de minder, som jeg ser tilbage på med et smil.

Det var på mange måder Mikkel Kallesøes fortjeneste, at det kronjyske mandskab trods alt fik et enkelt point med hjem fra Vestegnen. Det lå således ikke i kortene, at det skulle ende med en pointdeling, da kampens dommer fløjtede til pause den oktoberdag i 2016.

Kamil Wilczek havde bragt Brøndby i front allerede efter to minutters spil, hvorefter Hany Mukhtar udbyggede føringen efter 36 minutters spil. Efter pausen tog den 19-årige nummer 19 sagen i egen hånd, da han i første omgang reducerede, da der var spillet otte minutter af anden halvleg. Herefter assisterede han den daværende Randers-angriber Mikael Ishak, som nu slår folderne i Bundesligaen, ved målet til 2-2.


Lejeopholdet i Viborg
Mikkel Kallesøe har med et halvt års undtagelse spillet i Randers, siden han var 15 år gammel, hvilket i alt vil sige godt og vel seks år. Den nu 21-årige Kallesøe har i løbet af disse seks år pådraget sig talrige hjernerystelser. En af disse hjernerystelser – den hidtil mest alvorlige – sendte Kallesøe ned i et sort hul og blev på mange måder udslagsgivende for, at han for en periode valgte at søge nye græsgange.

- Jeg fik den skade – hjernerystelsen – hvor jeg røg ud i 7-8 måneder. Jeg trængte bare til at få styr på mig selv. Både mentalt, men helt grundlæggende også at få fodboldglæden tilbage.

- Jeg var nede i et sort hul. Jeg vil ikke sige, at jeg overvejede at stoppe med at spille fodbold, men det var i hvert fald tæt på. Jeg synes ikke rigtig, at der var noget, der fungerede for mig lige der.

Turen ned i det sorte hul var uden tvivl udslagsgivende for, at Mikkel Kallesøe i sommeren 2017 valgte at tage hul på et lejeophold. Forholdet – eller mangel på samme – til den daværende Randers FC-træner Ólafur Kristjánsson var dog også medvirkende til, at det dengang endte med et halvt år i Viborg.

- Jeg var nødt til lige at få en pause eller i hvert fald prøve noget andet. Vi havde en træner, som jeg ikke kom så godt ud af det med, men det var under alle omstændigheder et vigtigt skridt i min karriere, og jeg kan i hvert fald takke Viborg for, at jeg fik fodboldglæden tilbage.

Fodboldglæden var dog ikke det eneste, der ændrede sig, mens Kallesøe var lejesvend i Viborg. Lejeaftalen med Viborg blev offentliggjort den 31. august 2017. Herefter skulle der kun gå godt og vel en måned, før det blev offentliggjort, at samarbejdet mellem Randers FC og den daværende cheftræner Ólafur Kristjánsson var slut. Det var derfor den nuværende assistenttræner Rasmus Bertelsen, der sad i cheftrænerstolen, da Kallesøe vendte tilbage til Randers.

Den nu 21-årige Kallesøe har siden brugt halvandet år til at udvikle sig under Rasmus Bertelsen, som siden er blevet assistenttræner under den nuværende cheftræner Thomas Bertelsen. Meget kunne tyde på, at det i starten af februar blev cementeret, at han for alvor er faldet på plads i Randers. Den alsidige kantspiller blev således ”belønnet” med at skifte rygnummer til nummer syv.


Nummer syv
Det var en del af et stille transfervindue i Randers, at Mikkel Kallesøe for første gang skulle have nyt nummer. Den 4. januar løftede Randers FC sløret for, at Kallesøe havde forlænget sin kontrakt frem til 2023. Det viste sig senere at være en del af kontraktforlængelsen, at han skulle have nyt nummer. Til at starte med var det faktisk Kallesøes agent, der foreslog et nyt nummer. Valget faldt på nummer syv, som blev ledigt, da midtbanespilleren Andreas Bruhn officielt forlod Randers FC den 31. januar.

- Det var min agent, der foreslog det, da vi skulle underskrive kontrakten – at jeg skulle have nyt nummer. Det var meningen, at vi skulle se på hvilke numre, der var ledige, når transfervinduet var ved at være lukket. Det var nummer syv, som jeg gerne ville have. Det er dog ikke fordi, det siger mig det helt store. Jeg har ikke et særligt forhold til nummer syv. Jeg tog det bare.

Nummer syv er på mange måder et legendarisk trøjenummer. Nummer syv har eksempelvis fulgt Cristiano Ronaldo, siden han fik sit gennembrud i Manchester United, mens det også har prydet spillere såsom Raúl, Eric Cantona, David Beckham og Luis Figo. Mikkel Kallesøe ser det da også som en tillidserklæring – sammen med den lange kontrakt – at han nu spiller med nummer syv, selvom han endnu ikke har et særligt forhold til lige netop det trøjenummer.

- Jeg ser det som en tillidserklæring, at jeg har fået nummer syv. Det er dog mere den lange kontrakt, jeg ser som en tillidserklæring. Man kan godt sige, at nummer syv er en tillidserklæring, men det er i højere grad kontrakten.

Mikkel Kallesøe drømmer dog ikke kun om at spille i Randers. Han har således også en drøm om et udenlandseventyr engang i fremtiden, hvis talentet rækker til det. Kallesøe har dog visse præferencer, hvis han skal kaste sig ud i et eventyr i udlandet.

- Jeg vil selvfølgelig gerne prøve at komme uden for landets grænser. Selvfølgelig ikke sådan et sted som Island. Måske noget, der er lidt større og lidt mere prestigefyldt, udtaler Mikkel Kallesøe med et smil på læben.

- Det kræver selvfølgelig, at man præsterer godt – også over længere tid.

- Jeg har også en lang kontrakt her, så det er også op til Randers FC, hvis jeg gør det godt, om der er nogle klubber, der byder ind. Vi må vente at se, hvor langt talentet kan drive det.


Drømmedebut i Aalborg
Mikkel Kallesøe debuterede med nummer syv på ryggen i forårspremieren, hvor han og resten af Randers FC-mandskabet havde taget turen på godt og vel 80 kilometer til Aalborg og Nordjyske Arena. Her gjaldt det forårets første kamp, som randrusianerne ikke ligefrem var favoritter til at vinde. Gæsterne kom dog ud til kampen som fyr og flamme, inden Kallesøe gav flere smagsprøver på sit store talent.

Randrusianerne – og særligt den debuterende nummer syv – leverede en formidabel indsats i første halvleg, hvilket dog ikke resulterede i forårets første Randers-mål. Til gengæld leverede Kallesøe en solid defensiv indsats. Den unge kantspiller havde fra venstrekanten til opgave at opdække AaB-spilstationen Kasper Kusk, som vel nok var den AaB-spiller, der modtog bolden flest gange i opgøret, inden han blev udskiftet efter 77 minutters spil.

I anden halvleg havde Kallesøe øjensynligt et endnu større overskud til at bevæge sig fremad på banen, hvilket for alvor gav pote efter en lille times spil, hvor han opsnappede en returbold fra det pressede AaB-forsvar, inden den fremadstormende venstrekant udplacerede Jacob Rinne i AaB-målet med et tørt spark. Kort efter var en hårdt kæmpende Benjamin Stokke på spil i AaB-feltet, hvor han headede Saba Lobjanidze fri, hvilket resulterede i et 2-0-mål fra den målfarlige georgier.

Herefter var det igen Mikkel Kallesøes tur til at opsnappe en AaB-returbold – denne gang et udspark fra Jacob Rinne. 21-årige Kallesøe leverede herefter en kandidat til Årets Mål, da han først tæmmede udsparket, lagde bolden til rette og derefter sparkede bolden i netmaskerne fra godt 35 meters afstand. Målet var så ekstraordinært, at man godt kunne spørge sig selv, hvorvidt der var tale om held eller forstand. Hovedpersonen mener selv, at der var tale om en god blanding, mens Jacob Rinnes placering i feltet også havde betydning.

- Lidt af begge ting.

- Han stod ude i den ene side af feltet, og så lagde jeg den, så den var til at sparke på. Vi var foran 2-0, så der var ikke så meget at miste.

Mikkel Kallesøes debut med nummer syv på ryggen og i særdeleshed det fænomenale langskud samt den solide defensive indsats betød, at den unge venstrekant fik en hel del opmærksomhed og ros – både i lokale og landsdækkende medier – da forårspremieren i Aalborg var fløjtet af. Det var også noget, som kampens hovedperson kunne mærke på egen krop ugen derpå. Han måtte blandt andet skrive en del flere autografer end normalt på banen. Opmærksomheden er dog ikke noget, som Kallesøe, der jo er født vestjyde, tager så højtideligt.

- Man kan godt mærke det, når man spiller en god kamp. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke bryder mig om opmærksomheden, men det er i hvert fald ikke noget, jeg har behov for at få. Jeg spiller bare fodbold, fordi jeg synes, at det er sjovt. Det er selvfølgelig dejligt at få opmærksomheden, og det var selvfølgelig en god kamp at spille.

Antallet af sæsontræffere – som uden tvivl bliver begrænset af Mikkel Kallesøes defensive arbejde – steg fra nul til to i Aalborg. Det går således ud over antallet af mål og assists, at Kallesøe trods alt er en tovejsspiller. De offensive bedrifter fra forårspremieren i Aalborg er dog noget, som Kallesøe ønsker at bygge videre på i fremtiden.

- Det gav mere blod på tanden. Jeg arbejder også meget tilbage på banen, hvor jeg forsøger at lukke ned for modstanderen rent defensivt. Det går selvfølgelig ud ovre mit offensive arbejde, men det er helt sikkert noget, jeg gerne vil bygge videre på, hvorfor det var dejligt med to mål mod Aalborg – jeg skulle også have scoret mod FCK.


Styrkeprøven mod FCK
Mikkel Kallesøe var som sagt blevet rykket fra højre- til venstrekanten, da Randers-forårspremieren udspillede sig i Aalborg. Det var cheftræner Thomas Thomasbergs opfindelse, fordi der var brug for Kallesøes defensive kvaliteter i den side af banen, hvor Kasper Kusk havde en helt central rolle i AaB-spillet. Det samme var tilfældet i den efterfølgende styrkeprøve mod FCK, som Randers FC endte med at tabe 2-0. Her var det dog Superliga-topscoreren Robert Skov og højrebacken Peter Ankersen, der skulle passes på.

- Mod AaB skulle jeg passe på Kusk. Jeg er en tovejsspiller, som også arbejder meget defensivt. Mod FCK var det igen deres højreside, som var rigtig farlig: Ankersen og Skov, som jeg skulle dække op.

Man skal dog ikke nødvendigvis forvente, at Mikkel Kallesøe fortsætter med at spille på venstrekanten i resten af foråret. Det kommer helt an på, hvor cheftræner Thomas Thomasberg mener, at han kan gøre mest gavn. I forårets to første kampe er det dog som sagt de defensive opgaver, der har sendt Kallesøe over på venstrekanten.

- Det ved jeg ikke. Jeg spiller bare der, hvor jeg bliver sat til at spille.

Mikkel Kallesøe er med nummer syv – og på venstrekanten – fortsat et ubeskrevet blad. Det næste kapitel bliver skrevet søndag, når Randers FC-mandskabet besøger Brøndby Stadion, hvorfra Kallesøe som sagt har gode minder. Randers FC er ikke forhåndsfavoritter til søndagskampen, men måske bliver der skabt nye gode minder for Kallesøe på Vestegnen. Selvtilliden fejler i hvert fald ikke noget hos Kallesøe, selvom forårets hidtil første nederlag blev en realitet mod FCK.

- Selvtilliden ser fin ud. Vi mødte Danmarks bedste hold – meget større budgetter og rigtig gode spillere. Vi leverede en god præstation, men vi skal selvfølgelig score på vores chancer. Jeg synes, at vi mere eller mindre spiller lige op med FCK. De havde selvfølgelig bolden mest, men jeg synes ikke, at de havde større chancer end os.

Søndagens kamp på Brøndby Stadion bliver Mikkel Kallesøes kamp nummer 85 for Randers FC's førstehold – den tredje af slagsen med nummer syv på ryggen. Han har sammenlagt scoret syv mål og leveret fem assists. Kallesøe spillede desuden 12 kampe som lejesvend i Viborg, hvor han også indkasserede karrierens første – og hidtil eneste – røde kort.
Læs hele artiklen
Marcus Rashford - Opvækst som Piqué
Modgangen har der været, men den unge United-profil har altid kæmpet for at blive bedre, og for at få spilletid. Det er noget som for alvor giver pote nu, og derfor, er han en af de mest omtalte spillere.
Den velkendte angriber Marcus Rashford har været hos Manchester United i mange år efterhånden. Han har kæmpet sig til spilletiden, siden han kom til Manchester Uniteds akademi i en alder af syv år. Rashford er et pragteksemplar på et suverænt talent fra akademiet, som for alvor har slået igennem i klubben.

21-årige Rashford gjorde sig for alvor bemærket hos Manchester United i en alder af 12 år. Paul McGuiness var ungdomstræner hos Manchester United i mere end 25 år, og stoppede hos klubben i 2016. Netop McGuiness har været helt tæt på, og fulgt Rashfords fantastiske udvikling på træningsbanen. I en alder af 12 år spillede Rashford med til 8 mod 8 og 7 mod 7 på træningsbanen, sammen med nogle af nutidens store profiler. Spillerne som Rashford spillede med var Paul Pogba og Jesse Lingard, som på daværende tidspunkt var omkring 16 år gamle.

- Han plejede at sparke bolden op på taget, og når den så kom ned, så ville han tæmme den med alle dele af kroppen. Når jeg så satte ham af efter træning, så ville han enten gå hen i parken og spille fodbold, eller følge spillere som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi på tv, udtaler tidligere U-16-træner Neil Ryan om Marcus Rashford.


Da ungdommen tog fart
Man mente, at Rashford var klar til at spille for reserveholdet i en alder af 17 år. Dog foretrak United at passe på Rashford, og give ham mere tid til at udvikle sig. I februar 2016 var det så, at Rashford fik sin debut for førsteholdet i Europa League mod danske FC Midtjylland. Mange var glade for at se en akademi-spiller på holdkortet, men de var skeptiske, da han var ung og uprøvet, på et højt niveau som Europa League. Rashford lavede to mål i Uniteds 3-1 sejr på Old Trafford, og det førte til, at tilhængerne på Old Trafford hædrede den unge englænder.

I englænderens unge dage, sagde familien ja til, at Marcus kunne tage til en plejefamilie, så han kunne komme på akademiet hos Manchester United. Det var ikke hvilken som helst familie, som den unge englænder kom til. Rashford kom nemlig til at bo i plejefamilien, hvor FC Barcelona-stjernen Gerard Piqué boede, da han var ung og befandt sig på United-akademiet.


Duellen mod det franske talent
Efter EM-slutrunden hvor Rashford ikke formåede at slå igennem, blev det ikke til meget spilletid for United. Rashford oplevede nemlig problemer med at slå sit navn fast, da der var stor tiltro til den unge franskmand, Anthony Martial. Rashford blev i lang tid brugt som indskifter.

Den engelske angriber blev dog ved med at imponere og overraske, når han fik spilletid. Det foregik over en længere periode, og da resultaterne og specielt præstationerne fra Anthony Martial begyndt at falde, så gav det chancer til Marcus Rashford. Tiden gik, fansene begyndte at brokke sig over, at man ikke gav chancen, til en af klubbens egne, og til sidst blev englænderen belønnet med spilletid.

Manchester United-profilen havde det specielt svært under José Mourinho, ligesom de fleste United-spillere havde. I december 2018 blev portugiseren fyret, og så kom United-legenden Ole Gunnar Solskjær til klubben som caretaker, og netop det skifte, har bragt ild til Manchester United.


Opblomstringen under nordmanden
Rashford har fået åbnet op for noget selvtillid under Solskjær. Han har forbedret alt i sit offensive spil under Solskjær, fra da han spillede under José Mourinho. Rashford har været rygtet mod Real Madrid så småt, men det meldes ikke at være realistisk. Rashford er nemlig meget glad på Old Trafford, og trives helt fænomenalt.

Den unge engelske angriber har for alvor bevist, hvor langt man kan komme hos en engelsk storklub, hvis man arbejder hårdt nok, og bliver ved med at kæmpe, for at få spilletid, selv i de hårde tider, hvor man oplever meget modgang.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Hvad skete der med Lopetegui?
I lufthavnen Sheremetyevo startede en underlig reaktion, hvor en træner blev fyret fra og ansat i to af de allerstørste fodboldjobs indenfor få timer…
I forbindelse med årsskiftet kiggede Indkast.dk-redaktionen tilbage på året 2018, og her var der et minde, som vi ikke helt kunne glemme. For hvad skete der egentligt, da det spanske landshold fyrede deres træner, fordi han skulle være træner for Real Madrid. Et job som han så blev fyret fra 138 dage senere… Et af de ord, som der er størst hype omkring til VM-slutrunden i Rusland 2018, var – Sheremetyevo.

Sheremetyevo – prøv at smag på det… det er navnet på lufthavnen, hvor formanden for det spanske fodboldforbund Luis Rubiales landede og fik smidt nyheden i hovedet, at Julen Lopetegui var blevet ansat som træner for Real Madrid. Det fik den tidligere forsvarsspiller fra Atlético Madrid til at rase af raseri. For hvordan kunne det være, at Lopetegui dagen inden VM-slutrunden startede, skulle annonceres som træner for Real Madrid, når han var træner for det spanske landshold? Over det næste døgn fik Rubiales ingen søvn, for hvad skulle han gøre, efter han fik denne oplysning?

Han valgte at fyre Lopetegui, da han ikke mente, at træneren kunne være i begge jobs – men først var der masser af spansk kaos, og ifølge bulletinerne var Rubiales' telefon optaget i 30 timer indtil pressekonferencen næste dag, hvor fyringen blev en realitet. Dette var en dag, før VM-slutrunden skulle starte.

Den spanske sportsdirektør Fernando Hierro blev udnævnt til ny træner, selvom hans trænererfaring kun talte et ophold hos Oviedo i den næstebedste fodboldrække. Om den manglende erfaring sagde den tidligere Real Madrid-spiller ved forfremmelsen:

- Jeg rejste til VM-slutrunden i en habit og tager hjem i en træningsdragt.

Den ringe erfaring som træner kunne Hierro kompensere ved at have masser af erfaring som spiller, men slutrunden blev aldrig god for Spanien, da de i 16-delsfinalen tabte til Rusland på straffespark.


Annoncereret, fyret og præsenteret – på tre dage
Efter fyringen blev Lopetegui smidt ind i en minibus med tonede ruder og hurtigt sendt tilbage til Spanien, hvor Real Madrid udnyttede, at det spanske fodboldforbund havde fyret Lopetegui for dagen efter at præsentere ham som Real Madrid-træner.

Her skulle han udfylde den umulige opgave at erstatte den succesbelagte Champions League-vinder Zinedine Zidane, så i dagbogen for Lopetegui kunne der stå:

12. juni: Annonceret som Real Madrid-træner
13. juni: Fyret som spansk landstræner
14. juni: Præsenteret som Real Madrid-træner.

Tiden i Real Madrid blev lige så kaotisk, som optakten havde været, og 138 dage senere var han fyret – og arbejdsløs. En gigantisk tur i en rutsjebane af følelser for Lopetegui, der ved præsentationen i Real Madrid sagde:

- I går var den værste dag i mit liv… i dag er den bedste!


Hård tid i ”Konge-klubben”
Efter sommerens ballade havde Real Madrid masser af dårlige resultater, og efter 1-5-nederlaget til Barcelona i oktober blev Lopetegui fyret.

Op til nederlaget i ”El Clasico” tabte Real Madrid til Levante, Alaves og CSKA Moskva. Alle fire nederlag kom i oktober, og det kunne Lopetugui ikke overleve i hovedstadsklubben. Han fik øgenavnet ”Julen – den kortvarige” og Santiago Solari tog over, og det har også været en pose blandede bolsjer, men den nuværende træner har også været lidt mindre igennem.

Indenfor få måneder formåede Lopetegui at besidde to af verdens største fodboldjobs og blive fyret fra dem begge. Midt i dette stod de spanske landsholdsspillere og rystede på hovederne over fyringen så kort tid inden slutrunden. Den elegante Koke sagde, da de var blevet slået ud:

- Selvfølgelig skulle dette gå galt. Hvordan kunne det gå anderledes? De fjernede jo vores leder… og af hvilken grund?


Læs hele lederen
Hvad der kommer til at ske i 2019?
Redaktionen på Indkast.dk kommer her med nogle af mine bud…
1. Manchester City bliver straffet af UEFA for deres ulovlige økonomiske indsprøjtninger og bliver blandt andet udelukket fra Champions League.

2. Lionel Messi stopper på det argentinske landshold. Enten inden eller lige efter Copa América til sommer.

3. Vejles Allan Sousa får flere røde kort, end han laver mål i foråret.

4. FCN sælger Andreas Olsen.

5. Ronaldo bliver topscorer i Serie A-sæsonen 2018/19.

6. VAR bliver en succes i Premier League.

7. De tidligere Premier League-klubber Portsmouth og Sunderland får noget tiltrængt succes.

8. Christian Eriksen får et drømmeskifte til Barcelona

9. Traditionsrige Leeds vender tilbage til Premier League.

10. Skandalebelagte Blackpool får en ny ejer.

11. Nicki Bille kommer i overskrifterne af de forkerte grunde.

12. Ajax kommer til at sælge voldsomt ud – nok engang – på deres hold, og spillere som Matthijs De Ligt og Frenkie De Jong forlader klubben for gigantiske summer.

13. Arsène Wenger bliver igen træner.

14. Liverpool vinder et trofæ.

15. Real Madrid slutter historisk langt fra Barcelona.

16. Alexander Zoringer bliver fyret i Brøndby.

17. FIFA bestemmer sig for at udvide VM-slutrunden til 48 hold.

18. Inter sælger Mauro Icardi for mange penge…

19. Bournemouth sælger Callum Wilson.

20. Palermo vender tilbage til Serie A.

21. Eden Hazard skifter til Real Madrid, som også henter David De Gea i Manchester United.

22. Manchester United kvalificerer sig ikke til Champions League, og på trods af rimelig gode resultater fortsætter Ole Gunnar Solskjær ikke i klubben. I stedet kommer der et af Europas største trænernavne til klubben.

23. Lionel Messi og Luis Suárez slutter på de to øverste pladser på La Ligas topscorer-liste.

24. Jose Mourinho bliver træner for en underpræsterende klub.

25. Niko Kovac bliver fyret i Bayern München, selvom de bliver en del af en uhyggelig spændende kamp om det tyske mesterskab.

26. Newcastle skifter ejer.

27. Huddersfield, Fulham og Cardiff rykker ud af Premier League.

28. Vendsyssel rykker ud af Superligaen.

29. Isco kommer til Premier League.

30. Arjen Robben stopper i Bayern München til sommer og tager derefter til MLS.

31. Robert Skov bliver solgt for det største beløb i Superligaen i nyere tid hvis ikke det største nogensinde.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Vilde scener: Se Zenit-fans oplyse vejen Arsenal-spillere tager stoffer Artikel ikon Vanvittige Boca Juniors Artikel ikon Alternativ forældrehjælp Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Top 11: Disse PL-hold filmer mest Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Slap af – Bo Artikel ikon Besked i bilen: Det er tvillinger Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Ældste PL-scorere Top 12: Bedste Atlético Madrid-keepere Artikel ikon Top 3: Mulige destinationer for Lukaku Artikel ikon Juve-spillere hentet gratis Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Top og Flop i Chelsea-angrebet Hvor er Uniteds FA Cup Young-vindere? Artikel ikon Top 6: Værste udebanehold i PL-historien Artikel ikon Liverpool 89/90 vs. 18/19 Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Barcelona jagter Lille-profil Medie: Rabiot fyrer agent Artikel ikon Avis: Tyskere blander sig i Rakitic-jagt Artikel ikon Avis: Chelsea-manager ønsket i Rom Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Christian Pulisic Artikel ikon Vidste du om ... Ole Gunnar Solskjær Artikel ikon Vidste du om ... Mario Gomez Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Perfekte Petr 3 x R i Manchester United Artikel ikon Klopp hader januar og februar Artikel ikon Flere Agüero-mål end resterende halvdel Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Liverpool - Bayern München Optakt: Schalke 04 - Man. City Artikel ikon Optakt: Lyon - Barcelona Artikel ikon Optakt: Atlético Madrid - Juventus Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Sådan starter CL-kampene Startopstillinger: Chelsea - Man United Artikel ikon UEFA – sådan starter CL-kampene Artikel ikon Startopstillinger: FCK - OB Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon West Ham besejrer bundhold AaB stod stærkest Artikel ikon City rejste sig flot i Gelsenkirchen Artikel ikon Lyon og Barcelona skød med løst krudt Artikel ikon Se flere