Målmagerne

Af Torsten Brix

2016-12-16
Målmagerne

Indkast.dk bringer et uddrag fra den nye bog om Superligaen - her kommer fire spillere med en helt speciel evne til at score mange mål.

Søren Frederiksen
335 Superligakampe | 139 mål


Med sine 139 mål er Søren Frederiksen den mest scorende spiller i Super­ligaens historie. Fire gange har han scoret hattrick. Ikke en eneste gang har han scoret på straffespark. Den 180 cm. høje angriber er født og op­vokset i Frederikshavn, men fik sin debut i Superligaen for Viborg FF, da 219 han den 1. august 1993 startede inde mod Ikast fS og naturligvis scorede i 3­1 sejren. Søren Frederiksen spillede hele sin karriere i den danske Superliga og stoppede efter 13 sæsoner i Viborg, hvor det hele var begyndt.

- Jeg er stolt over at være den mest scorende. Jeg er glad for at have bidraget, og jeg ser det som et tegn på, at jeg har gjort noget rigtigt i min karriere. Det viser også, at man kommer langt på vilje og humør, for jeg var ikke typen, der kunne noget på egen hånd – ikke en skid kunne jeg. Jo, jeg var god til at læse spillet, jeg havde et godt spark og en næse for mål, men jeg brændte også en masse chancer og jeg løb rigtig mange gange i offside – rigtig mange.

- Når jeg lå på sofaen og ladede op til kampene, drømte jeg om at score mål. Også i drømmene var jeg god. Hvis jeg i perioder var nede i en bølgedal og ikke lavede så mange mål, så satte jeg en video med mine scoringer på, og det var god medicin for mig. Mål har altid virket for mig. Det har altid været noget særligt for mig at score på de store arenaer mod Brøndby og FC København, og jeg har været så heldig og dygtig at score en masse mål mod især Brøndby, der på det tidspunkt havde nogle virkelig stærke forsvarsspillere som Uche Okechukwu og Marc Rieper. Det har altid været noget særligt.

- Det var min store drøm at komme til udlandet, og jeg var også rigtig tæt på. Der var masser af agenter og kigge på mig, men ofte endte det med, at de alligevel ikke mente, at jeg var bedre end ham, de havde i forvejen. Jeg kunne være kommet til en af de store klubber i Israel og have tjent rigtig mange penge, men på det tidspunkt stod min kone og jeg og skulle have vores første barn, og vi vidste ikke rigtigt, om Israel var det rigtige land for os på det tidspunkt, så det blev et nej tak.

- Min kone Malene og jeg blev gift i straffesparksfeltet på Viborg Stadion. Hun er den bedste scoring, jeg har lavet. Hun var ikke så meget til det med at gå op ad kirkegulvet, og vi havde været til mange gode fester i loungen, så vi fik borgmesteren til at vie os inde på banen. Det, var vi enige om, ville passe os godt.

- Siden jeg begyndte, er spillet blevet meget hurtigere og fysisk hårdere. Det foregår i et meget højere tempo, og spillerne i dag er mere fit, end 220 vi var dengang. Jeg kunne godt løbe rundt med to-tre kilo for meget på kroppen i mine sidste år. I dag står alle snorlige og passer på deres kroppe. Jeg forsøgte nu også at passe på mig selv og spise ordentligt, og jeg er gået glip af mange fester. 20-, 25-, 30-års fødselsdage. Bryllupper. Jeg har meldt afbud, selvom jeg godt kunne være kommet og så være gået hjem igen kl. 22, men der har jeg valgt at sige »nej, jeg bliver hjemme. Det er mit arbejde, og jeg skal være forberedt.

- Trøje nummer 22 er blevet fredet i Viborg, efter jeg stoppede med at spille, men jeg kunne godt give den videre til en bestemt person: Min søn. Han har talent, og han har været på tur med U16-landsholdet, men hvad det bliver til på længere sigt, ved jeg ikke. Man skal passe på, hvad man siger om sin egen søn. Til ham siger jeg, at en god fodboldspiller er en glad fodboldspiller, og jeg har sagt til ham, at det kræver hårdt arbejde at nå langt. Hvis han gør det og en dag debuterer for Viborg, så vil det være stort for mig at se ham i nummer 22.



Peter Møller
310 Superligakampe | 135 mål

AaB havde scoringsproblemer, da Poul Erik Andreasen i 1990 valgte at rykke den 18­årige Peter Møller op i truppen. Så var det løst. Den 190 centimeter høje frederikshavner viste hurtigt sit gode venstreben frem og er med 18 scoringer før hans 20­års fødselsdag stadig den mest scorende teenager i Superligaen. Peter Møller er blandt de forholdsvis få spillere, der har optrådt for både FC København og Brøndby, og da han efter en rundtur til PSV, Oviedo og Fulham i 2001 vendte hjem til FCK, tog fansene ikke godt i mod ham. Mange nægtede at tage hans navn i deres mund og omtalte ham blot som »Nr. 32«. Med årene blev han accepteret og øge­ navnet var for længst blevet til et kælenavn, da han efter 14 sæsoner i Superligaen indstillede sin karriere i 2005.

- På et tidspunkt ringede jeg til Søren Frederiksen fra omklædningsrummet i FC København. Jeg var kommet tættere på hans scoringsrekord og var kun otte-ni mål fra at nå den, så jeg ringede til ham og sagde »Jeg går forbi dig!« »Nej, nej, nej,« råbte han. »Jeg håber, du bliver skadet,« og så grinede vi selvfølgelig alle sammen.

- Jeg gik ikke forbi ham, men mere betød det heller ikke. Det var mest for sjov. Hvis rekorden i sig selv havde været ekstremt vigtig, var jeg jo fortsat. Jeg holder fast i, at jeg med seks titler er den mest vindende spiller i Superligaens historie med seks titler. Tre for Brøndby, selvom jeg kun spillede tre kampe i den ene sæson, inden jeg skiftede til PSV, og tre titler med FC København.

- Skal jeg være ærlig, har jeg ikke fået den kredit i AaB og Brøndby, som jeg måske fortjente, fordi jeg forlod klubberne og sluttede et andet sted. AaB var en lang optur, efter at Poul Eriksen Andreasen hev mig op som 18-årig og viste mig tillid. Det samme var det egentlig i Brøndby, hvor Per Bjerregaard og Ebbe Skovdal hentede mig, og jeg er stadig den, der har scoret flest Europa Cup-mål i Brøndby (11, red.). Men jeg ved godt, at der er fans, der hader eller har hadet mig i både Brøndby og FC København, fordi jeg har spillet for begge klubber. Det har jeg det helt fint med. For mig har det vigtigste altid været, at jeg har været vellidt af spillere og trænere i de klubber, jeg har spillet i.

- Det kunne være, man skulle prøve at undersøge, hvorfor det er jyder, der scorer flest mål. Jeg har ikke tænkt over det inden, men det hører måske med til det at score mål, at man har en vis ydmyghed. På den anden side skal man også bevare sin selvtillid, så det handler om at finde en balance. Om at være i vater. Ikke være for højt oppe over sig selv, men heller ikke være for langt nede.

- Jeg siger altid, at det at score mål, er noget, man er født til. Jeg var komplet umulig på mange andre måder, men det med at lave mål, er en egenskab, jeg er født med. Når jeg havde set Preben Elkjær score et mål, var det ned i baghaven og lave det samme. Det var det eneste fokus, jeg havde, og selv når jeg ser Champions League i dag, og min søn siger »det var et nemt mål,« så siger jeg »ja, men det var et mål.

- Det har altid været vigtigt for mig at komme i blindsiden på forsvareren, så han ikke kunne se mig, og så skulle jeg helst komme i fart. I og med, at min teknik var så elendig, brugte jeg min fysisk og det psykologiske meget. Jeg kunne godt lide at kyse min modstander ved at gå hårdt til ham, og jeg har sikkert også sagt en masse dumt gennem årene, men jeg vil godt lige minde om, at trods al den snak om høje albuer, og hvad ved jeg, så har jeg altså kun fået et rødt kort i 310 kampe. Men ja, jeg gik til den, og jeg var bare en så dårlig fodboldspiller, at jeg måtte kompensere med noget andet. Indtil jeg mødte William Kvist, prøvede jeg altid at være den, der var i bedst form i truppen.

- Jeg har fået meget ud af min karriere. Jeg prøvede heldigvis også at komme til udlandet, selvom det ikke var nogen succes. Jeg tolkede det som, at mit niveau ikke var til mere end Superligaen. Det kunne da godt være, jeg kunne have fået en længere karriere i Tyskland – hvem ved – men i bund og grund kunne jeg godt se, at Ruud van Nistelrooy i PSV og Luís Saha i Fulham havde et lag mere, end jeg havde. Det var nok ikke tilfældigt, at de kom til Manchester United.



Steffen Højer
339 Superligakampe | 124 mål

Steffen Højer er den eneste, der har vundet topscorertitlen i Superliga­en tre gange. Første gang i sin første hele sæson, efter at han var blevet hentet til OB for at afløse en anden Superliga­topscorer, Kasper Dalgas, anden gang sæsonen efter, og tredje gang da han vendte hjem til Viborg, hvor han havde boet under hele sit ophold i OB. Steffen Højer er født og opvokset i Viborg, hvor han både startede og sluttede sin aktive karriere. Udover sine topscorertitler nåede han at vinde Danmarksmesterskabet med AaB i 1999, og fik sin eneste landskamp i Bo Johanssons debut mod Sverige i 1996.

- Jeg var 29 år, før jeg var voksen nok til at sige, at jeg ville spille angriber. På grund af min størrelse er jeg gennem hele karrieren blevet flyttet rundt på banen, og jeg har spillet lige så meget på midtbanen som i angrebet. Det har jeg altid været lidt ærgerlig over, for mål betød meget for mig. I AaB spillede jeg sammen med Søren Frederiksen og Frank Strandli, der begge var dygtige angribere, så jeg blev enten flyttet ud på kanten eller længere ned på midtbanen. Det betød på den ene side, at jeg kun sad på bænken tre gange i to et halvt år, men på den anden side at jeg ikke altid var 100 procent tilfreds. Jeg brokkede mig ikke, for jeg var glad for at spille. Men jeg ville bare helst spille på toppen. Da jeg vendte tilbage til Viborg, så de mig heller ikke altid som angriber, så jeg blev brugt mange andre steder på banen, og det var en af årsagerne til, at jeg skiftede til OB.

- Jeg scorede i min første kamp hjemme på Odense stadion mod FC København. Der var uddelt gratis billetter, så tribunerne var fyldt, og jeg spillede sammen med Mwabe Miti, der var en fantastisk angriber. Der var en helt særlig atmosfære. Et par minutter før pausen kommer bolden ind over, og jeg lobber den over målmanden og i mål. Bagefter smider jeg trøjen og løber ud og fejrer det med publikum. Det var ellers ikke noget, jeg plejede at gøre, men det mål var stort for mig.

- Fysisk havde jeg ikke det bedste værktøj. Jeg var hverken stærk eller hurtig, og jeg var egentlig heller ikke ret god til at komme til chancer, men jeg var utroligt god til at score på dem jeg fik. Jeg trænede også mine afslutninger rigtig meget. Det var jeg nødt til. Hvis jeg ikke havde scoret i en kamp, trænede jeg, til den sad der. Jeg kunne sætte mig for at sparke bolden ind i sidenettet ti gange, og hvis det kun lykkedes de første ni, måtte jeg starte forfra.

- Efter mine to første sæsoner i Viborg fik jeg muligheden for at komme til udlandet og havde været i Spanien for at kigge på forholdene i U.E. Lleida. Jeg havde også tilbud fra Celta Vigo og Valladolid, men jeg syntes, det var for stort et spring for mig, fordi jeg kun havde været halvtidsprofessionel i Viborg, så i stedet skiftede jeg til AaB og fik en fuldtidskontrakt der. Min tanke var, at hvis jeg gjorde det godt, ville tilbuddet sikkert komme igen. Det gjorde det også, og da jeg i 1999 skiftede til Brescia efter to et halvt år i AaB, var det faktisk rigtig gennemtænkt i forhold til klubbens niveau og muligheden for spilletid. Jeg skrev under tre måneder inden skiftet blev gennemført, og desværre nåede jeg i den periode at smadre
alt inde i mit ene knæ.

- Jeg kom ikke til at spille en eneste førsteholdskamp for Brescia, men da jeg endelig var ved at komme tilbage fra min skade, var jeg med i en træningskamp mod FC Midtjylland, og efter den kom Ove Pedersen hen og spurgte mig, om ikke jeg ville komme hjem og spille for dem. Jeg fik ni kampe og var med til at rykke dem op i Superligaen. Da jeg vendte tilbage til Brescia, havde de hentet Roberto Baggio til min position. Så skiftede jeg tilbage til Viborg.

- Det er en blanding af tilfældigheder og følelsen af, at det var »min klub,« at jeg altid vendte tilbage til Viborg. Jeg begyndte karrieren der, jeg var der i midten af min karriere, og jeg sluttede der. Det var vigtigt for mig, at jeg kom tilbage til Viborg og sluttede af, mens jeg stadig havde noget at byde på, selvom jeg havde det fantastisk i OB. Jeg ville gerne give noget tilbage, og samtidig lå det i kortene, at jeg kunne komme til at arbejde med klubbens talenter, når jeg en dag skulle stoppe med at spille selv. Det var det rigtige sted at stoppe.



Heine Fernandez
326 Superligakampe | 126 mål

Heine Fernandez blev i 1999 ligatopscorer med 23 sæsonmål for Viborg FF. Året efter var han med til at sikre klubben dens første fjerdeplads og en pokaltitel. Allerede i 1994 havde han været med til at vinde Danmarks ­mesterskabet for Silkeborg – en titel som han genvandt i 2001, da han var skiftet til FC København. Heine Fernandez var kendt som en kompromis­løs angriber, der altid stod det rigtige sted og var iskold i sine afslutnin­ger. Uden for banen sagde han ofte sin mening og insisterede på at holde fast i smøgerne trods jobbet som professionel fodboldspiller.

- Det lå lige for, at jeg skulle være angriber. Da jeg var otte år og spillede for Borup, vandt vi 36-0 over Hobro 2, og jeg scorede 20 mål. Egentlig gik jeg ikke så meget op i, hvor mange jeg scorede, men min stedfar havde talt målene og fortalte mig det bagefter. Og han gik i virkeligheden mest op i, at jeg også skulle huske at spille mine holdkammerater – det gjorde jeg ikke. Alle har altid fortalt mig, at jeg mindede om Preben Elkjær. Det er jeg stolt over, for han er for mig den største spiller i dansk fodbold.

- Jeg havde noget af den samme kompromisløshed og den der målnæse, der er så svær at forklare. Jeg nåede også at have ham som træner i Silkeborg. Det var ikke den store succes, og vi kom op at skændes hele tiden. Vi havde det samme temperament. Når han trænede med, glemte han nogle gange, at han ikke længere var spiller, og han gik hårdt til den. Så mente jeg åbenbart, at jeg var mand for at forklare ham, hvordan tingene hang sammen.

- Efter jeg er blevet ældre, har jeg indset, at det ikke altid har været det smarteste for min karriere, at jeg altid har skullet sige min mening. Omvendt må jeg jo have ramt noget, når folk er blevet så sure over det, og jeg er aldrig blevet kaldt ind for at stå skoleret for nogen. Engang fik jeg en bøde på 80.000 kroner for at kritisere vores træner i FC København, Kent Karlsson, efter han havde sat mig af i returkampen mod Lazio, hvor jeg havde scoret sejrsmålet i den første kamp. Der ramte jeg eddermame noget, for truppen var jo nærmest i oprør. Efter at være røget ud til Lazio i Champions League-kvalen, skulle vi møde FK Obilic. Vi vandt samlet 4-2, og jeg scorede alle fire mål og fyldte Parken. Så syntes Don Ø, det var uretfærdigt, at jeg skulle betale bøden og annullerede den. Det kan man da kalde konsekvens.

- Danmarksmesterskabet med Silkeborg står som noget af det største for mig, og da vi siden skulle ud og spille i Europa mod alle dem, man havde set i fjernsynet, gik det op for mig, hvorfor det egentlig var vi spillede. Siden prøvede jeg jo også at spille mod Lazio, Dortmund og Ajax, og der stod jeg over for noget af de bedste spillere i Europa; Mihajlovic, Nesta og så videre. Det var lidt underligt. Ikke at se dem i virkeligheden, men at konstatere, at så gode var de jo heller ikke. Jo, de var da gode, men de var jo ikke 100 mio. kr. mere værd end mig. Det kunne ikke være inde i mit jyske hoved.

- Dengang jeg stadig spillede, følte jeg ikke, at fodbolden betød så meget. Jeg gik rundt med det der smil på læben over, at de betalte mig penge for at spille. Det ville jeg jo have gjort alligevel. Jeg var ikke så ambitiøs, og det var nok også grunden til, at jeg aldrig kom til udlandet. Det fortryder jeg i dag – udelukkende på grund af de penge, jeg kunne have tjent. Jeg har aldrig sat min agent efter at kigge efter klubber til mig eller den slags, men jeg fik engang et tilbud fra den næstbedste engelske række. Det kunne jeg bare ikke overskue på det tidspunkt. Jeg var blevet far i en tidlig alder og havde tre børn. Det passede bare ikke på det tidspunkt.

- Når jeg scorede, og vi vandt, havde jeg den der lykkefølelse helt indtil næste weekend. Lige så slemt var det, når vi tabte, eller jeg havde brændt en stor chance. Det kunne godt sidde indtil tirsdag eller onsdag, før det var ude af systemet. Helt galt var det, når jeg var skadet. Så var jeg sur og ikke til at være i nærheden af. Det var især mine knæ, den var gal med. Tre gange rev jeg mine inderste ledbånd over, og en gang røg menisken også. Dengang var det moderne at fjerne den helt. Når jeg i dag vågner om morgenen, bilder jeg mig ind, at jeg godt kan mærke, at den mangler.



Indkast - på tur

2-1… AND YOU FUCKED IT UP!

- ON EST EN FINAL!

Fra sort til hvid - for de rød/sorte

Preston North End - Absolute rubbish

Mes que un club

Campeónes – Campeónes - Campeónes

Magasin-artikler
Overblik Weekendens fem brag
Efter den sidste og afgørende spillerunde i de europæiske gruppespil vender vi tilbage til klub-fodbold. Indkast giver dig her et overblik over weekendens fem brag.
Liverpool – Manchester United
Der er kæmpe brag i vente i Premier League. Hjemme på Anfield tager Liverpool imod rivalerne Manchester United. ”The Reds” har sat sig på førstepladsen i ligaen efter sidste rundes sejr over Bournemouth på udebane. United er næsten 20 point efter Liverpool i tabellen på sjettepladsen. En sejr er vigtig for United for at holde snor i resten af top fem. Før spillerunden har United otte point op til Arsenal og Chelsea på femte- og sjettepladsen. I sidste spillerunde vandt Manchester-klubben 4-1 over bundproppen Fulham. Begge hold var i midtugen i aktion i Champions League, hvor begge hold avancerede til forårets slutspil. Liverpool vandt hjemme 1-0 over Napoli, mens United tabte 1-2 ude til Valencia. Senest de to hold mødtes, vandt Liverpool 4-1. De seneste to kampe på Anfield mellem giganterne er dog endt 0-0. Kun en gang siden 2013 har Liverpool på hjemmebane slået United. United har dog heller ikke vundet på banen siden 2016. I de seneste fem kampe på Liverpools hjemmebane er det kun lykkedes en gang for begge hold at score i samme kamp.

Kampen spilles søndag klokken 17:00, og kan ses på 6'eren og ViaPlay.

Torino – Juventus
Torino-derby i vente i den italienske Serie A. Juventus møder lillebror på udebane. Juve har været tæt på suveræne i ligaen og smidt kun to point. Torino har efter en skidt sæsonstart fået fat. Toro er placeret lige uden for top fem med tre point op til femtepladsen, hvor Lazio befinder sig og fire point op til Milans Champions League-givende fjerdeplads. Torino fik i sidste runde 0-0 på San Siro mod Milan, hvilket betyder, at Torino har taget point fra begge Milano-klubber på banen i denne sæson. Juventus vandt hjemme 1-0 over Inter i ”Derby della Italia”. I midtugens Champions League var Juventus i aktion. Italienerne tabte på udebane til turneringsdebutanterne fra Young Boys 1-2. De seneste fem indbyrdes opgør er endt med fire Juve-sejre og en uafgjort. I dette århundrede er det kun en gang lykkedes Torino at slå Juventus på egen bane. Det skete i 2015, hvor Toro vandt 2-1. Det er ikke sket mere end to gange siden 1999, at Juventus har spillet uafgjort på banen. Tre af de seneste fem kampe på banen har budt på scoringer fra begge mandskaber.

Kampen spilles lørdag klokken 20:30, og kan ses på streaming-tjenesten StriveSport.

Olympique Lyon – AS Monaco
Det er offentligt kendt at uroligheder i Frankrig, allerede nu har betydet flere aflysninger i den kommende spillerunde. Dog ligner opgøret mellem Lyon og Monaco et opgør, der vil blive spillet. Lyon befinder sig på tabellens fjerdeplads med 28 point med kun tre point op til, det som alle andre Ligue 1-hold end Paris Saint-Germain i denne sæson kæmper om, andenpladsen. Monaco derimod har haft en horribel sæsonstart. Monegaskerne er fanget under stregen næstsidst i tabellen. I midtugen røg Monaco ud af Champions League med et brag, hvorimod weekendens modstander spillede sig videre efter en svær udekamp i kolde Ukraine. I sidste spillerunde vandt Monaco dog over Amiens ude i ligaen, mens Lyon tabte hjemme til Rennes. De seneste tre opgør mellem de to mandskaber er endt 3-2. På Lyons hjemmebane er det kun fire gange siden år 2000 for Monaco at hente en sejr. De seneste fem opgør på banen er en blandet pose bolsjer. Tre hjemmesejre, en udesejr og en uafgjort. Begge hold har scoret i alle indbyrdes kampe på banen siden 2010.

Kampen spilles søndag klokken 21:00, og kan ses på streaming-tjenesten ViaPlay.

Hoffenheim – Borussia Mönchengladbach
Syv point skiller de to mandskaber i Bundesligaen. Mönchengladbach befinder sig på andenpladsen, mens Hoffenheim er lige uden for top seks. I midtugen måtte Hoffenheim vinke farvel til Champions League-gruppespillet efter et 1-2-nederlag ude til Manchester City. I sidste ligakamp fik Hoffenheim et point ude mod Wolfsburg. Gladbach har ikke været i Europa-aktion, men i seneste spillerunde vandt holdet hjemme 3-0 over bundholdet Stuttgart. Sidst de to hold mødtes delte de efter en mål-rig affære med seks mål. På Hoffenheims hjemmebane er de seneste fire kampe endt med fire, fem, seks og otte scoringer. Kun fire gange siden 2008 er en af mandskaberne gået mål-løse fra banen. Resten af kampene er endt med scoringer til begge.

Kampen spilles lørdag klokken 15:30, og kan ses på ViaPlay.

Fulham – West Ham United
Der venter London-brag på Craven Cottage i weekenden. Hjemme tager Premier League nummer 20, Fulham, mod West Ham, der er placeret midt i tabellen. West Ham har i de seneste tre ligakampe hentet alle ni mulige point. Fulham derimod har kun fået et enkelt point i de seneste tre. Senest de to hold mødtes, vandt West Ham 2-1. Tre af de seneste fem indbyrdes opgør har Fulham vundet på hjemmebane over weekendens modstander. Seneste kamp mellem de to ligger dog helt tilbage i 2014. I perioden fra 2002 til 2008 vandt Fulham ikke en eneste kamp på egen bane over West Ham. Det er ikke sket siden 2008, at begge mandskaber ikke har scoret.

Kampen spilles lørdag klokken 18:30, og kan ses på TV3 MAX, ViaPlay og EurosportPlayer.
Læs hele artiklen
CL-overblikket: De gik videre
I aftes blev årets Champions League-grupper færdigspillet. Indkast giver dig her et overblik over, hvilke klubber der til foråret fortsat er en del af den præstigefyldte turnering. Vi følger også op på, hvem der endte på tredjepladserne, og derfor skal spille Europa League.
Gruppe A
HoldKampeMålscorePoint
1.Borussia Dortmund610-213
2.Atletico Madrid69-613
3.Club Brügge66-56
4.Monaco62-141


Kommentar
Borussia Dortmund endte som gruppevinder efter 2-0-sejren i sidste spillerunde ude mod Monaco. Atlético Madrid fik kun uafgjort 0-0 ude mod Club Brügge, og da tyskerne er bedst indbyrdes, trak Dortmund det længste strå. Club Brügges tredjeplads giver belgierne en plads i forårets Europa League-slutspil, mens Monaco forlader turneringen med blot et point og en samlet målscore på 2-14.

Gruppe B
HoldKampeMålscorePoint
1.FC Barcelona614-514
2.Tottenham69-108
3.Inter66-78
4.PSV Eindhoven66-132


Kommentar
Allerede før sidste spillerunde var FC Barcelona sikret avancement som etter. Tottenham og Inter skulle slås om andenpladsen. Inter havde på papiret en noget nemmere opgave, og dermed muligheden for hjemme på San Siro at spille sig videre til turneringens slutspil i foråret. PSV tog dog det ene point i 1-1-kampen, og derfor går Tottenham videre som toer efter deres ene point ude mod Barcelona, i en kamp der ligeledes endte 1-1, da de er bedre end Inter indbyrdes. Italienerne skal til foråret deltage Europa League-1/16-delsfinalerne, mens hollænderne forlader turneringen med to point.

Gruppe C
HoldKampeMålscorePoint
1.Paris Saint-Germain617-911
2.Liverpool69-79
3.Napoli67-59
4.Røde Stjerne65-174


Kommentar
Før den sidste spillerunde var ingen sikkert videre. Paris Saint-Germain kunne selv afgøre deres videre skæbne med en sejr. Franskmændene slog Røde Stjerne i Beograd 4-1, og da Napoli samtidig tabte i Liverpool, var pariserne pludselig gruppens duks. Da Liverpool og Napoli efter englændernes 1-0-sejr er helt lige indbyrdes, ender Liverpool med at gå videre efter reglen om flest scorede mål i alle gruppekampe. Eftersom, at Liverpool sammen med PSG deltager i turneringens 1/8-delsfinaler, blev Napoli gruppens sorte per, og i foråret skal italienerne jagte triumfer i Europa League. Røde Stjerne ender som nummer fire i gruppen med fire point og en mål-difference på -12.

Gruppe D
HoldKampeMålscorePoint
1.FC Porto615-616
2.Schalke 0466-411
3.Galatasaray65-84
4.Lok. Moskva64-23


Kommentar
Porto var allerede før sidste gruppekamp sikret duksepladsen og videre avancement sammen med Schalke. Begge mandskaber vandt deres sidste kampe over de to nederste hold. Schalke slog hjemme i Gelsenkirchen russiske Lokomotiv Moskva 1-0, mens portugiserne fra Porto vandt 3-2 i Istanbul over Galatasaray. At status quo ikke ændrede sig betyder, at Galatasaray skal spille Europa League til foråret, og Lokomotiv forlader turneringen.

Gruppe E
HoldKampeMålscorePoint
1.Bayern München615-514
2.Ajax Amsterdam611-512
3.Benfica66-117
4.AEK Athen62-130


Kommentar
I sidste runde mødtes Ajax og Bayern München i en direkte duel om førstepladsen i gruppen. Efter 3-3-opgøret i Amsterdam måtte hollænderne tage til takke med andenpladsen, mens Bayern nuppede gruppesejren. Benfica og AEK Athen var i bunden af gruppen sikret deres respektive pladser før spillerunden. Benfica vandt 1-0 hjemme i Lissabon. Derfor er portugiserne i bowlen til Europa League-lodtrækningen på mandag, mens AEK Athen forlader turneringen med nul point som det eneste hold i årets Champions League-gruppespil.

Gruppe F
HoldKampeMålscorePoint
1.Manchester City616-613
2.Olympique Lyon612-118
3.Shakhtar Donetsk68-166
4.Hoffenheim611-143


Kommentar
Det eneste der var sikkert, før rundens start var, at Manchester City allerede var gået videre. Lyon kunne med en sejr nå City, hvis englænderne tabte til Hoffenheim. Det gjorde City dog ikke. Hjemme i Manchester vandt englænderne 2-1 over tyskerne, og derfor ender City som gruppevinder. Lyon går dog stadig videre til 1/8-delsfinalerne, da franskmændene ude mod Shakhtar fik det ene point med hjem. Ukrainerne derimod skal kæmpe i Europa League til foråret. Hoffenheim ender sidst, selvom tyskerne i seks gruppekampe har garnet elleve gange. De elleve mål gør tyskerne til det ottende mest målfarlige hold i turneringens gruppespil.

Gruppe G
HoldKampeMålscorePoint
1.Real Madrid612-512
2.AS Roma611-89
3.Viktoria Plzen67-167
4.CSKA Moskva68-97


Kommentar
Gruppens to øverste pladser var allerede før sidste spillerunde i Real Madrid- og Roma-hænder, der var derfor kun spænding om den Europa League-givende tredjeplads. Før spillerunden lå Plzen og CSKA helt lige i bunden, dog med tjekkerne på tredjepladsen da de er bedst indbyrdes. Russerne smadrede Real Madrid på Bernabéu, og vandt 3-0, hvilket er Madrid-klubbens største europæiske nederlag på hjemmebane nogensinde. Viktoria Plzen vandt dog også deres kamp hjemme i Tjekkiet over Roma, og derfor endte tjekkerne med at trække det længste strå i kampen om Europa League. CSKA forlader turneringen á point med Plzen på gruppens sidsteplads.

Gruppe H
HoldKampeMålscorePoint
1.Juventus69-412
2.Manchester United67-410
3.Valencia66-68
4.Young Boys64-124


Kommentar
Juventus og Manchester United var allerede sikkert videre til 1/8-delsfinalerne, men begge hold kunne ende som gruppevinder. Juventus var etter før spillerunden, men skulle vinde for at være sikker på førstepladsen, da United med en sejr og et Juve-pointtab ville gå videre som duks. United formåede dog ikke at vinde deres udekamp i Valencia. Spanierne vandt 2-1 hjemme på Mestalla, og endte derfor med at cementere sin tredjeplads i gruppen og deltagelse i Europa Leagues 1/16-delsfinaler. Da United ikke vandt i Spanien, var det mindre afgørende, at Juventus tabte 1-2 ude mod Young Boys. Det var dog schweizernes eneste sejr i dette års gruppespil, som også var holdets første deltagelse i Champions League-gruppespillet nogensinde.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Matthijs De Ligt - jagtet af storklubber
Matthijs De Ligt har været et af de helt store samtaleemner op til det kommende transfervindue, og vi har kigget nærmere på Ajax-talentet.
Rækken af storklubber som er ude efter Ajax-forsvarsspilleren Matthijs De Ligt er lang. Den tæller bl.a. Manchester City, Juventus, Barcelona, Manchester United, Bayern München og Paris Saint-Germain. Sidstnævnte havde ifølge flere medier allerede underskrevet en kontrakt med den 19-årige hollænder, men det har De Ligt siden været ude og afvise.

Der er en grund til at flere storklubber er ude efter Matthijs De Ligt. Allerede som 16-årig fik midterforsvaren nemlig debut for Ajax (16/17-sæsonen). Efter Davinson Sánchez skiftede til Tottenham inden 17/18 sæsonen, har stortalentet været fast mand i Ajax midterforsvar.

I 16/17-sæsonen blev De Ligt i øvrigt den yngste spiller nogensinde til at deltage i en europæisk finale (17 år og 285 dage), da han spillede i Ajax Europa League-finale mod Manchester United. Han fik derudover også debut på det hollandske landshold i en alder af 17 år, og har siden da spillet 13 landskampe.

De Ligt blev født i 1999 lidt udenfor Amsterdam, og skiftede allerede til Ajax i en alder af ni år, da han byttede hans lokale klub FC Abcoude ud med den hollandske storklub. Herefter blev han en del af Ajax berømte ungdomsakademi, hvor han har fået hele din fodboldopvækst.

Matthijs De Ligt er flere gange blevet beskrevet som den perfekte forsvarsspiller. Det 19-årige stortalent er stor af bygning, men har samtidig et fremragende overblik og fodboldforståelse. I hans unge år har han i flere omgange gjort sig på den centrale midtbane, hvilket fortæller lidt om hans evner med bolden.

De Ligt er det man kalder en moderne forsvarsspiller, som både kan forsvare og deltage i det fremadrettede spil. Samtidig bliver han ofte rost for hans evner i duelspillet, hvor hans stærke fysik og taktiske forståelse virkelig kommer til udtryk.

Ajaxdaily beskriver derudover De Ligt som en ydmyg ung mand, der altid giver sig 100% for sine medspillere. Han beskrives som en ledertype, som både kan heade, sparke med begge ben og score mål. Der er altså ikke noget at sige til, at storklubberne står i kø for en underskrift.
Læs hele artiklen
Jadon Sancho – New SANsation
Efter en tur i Dortmunds museum med sportsdirektør Michael Zorc var en ung englænder overbevidst om, at han i fremtiden gerne vil spille foran ”Den gule mur”.
I forbindelse med Nation League-kampene i efteråret var de engelske aviser totalt i begejstring over foryngelsen af ”Three Lions”. Masser af hysterik omkring spillere som Phil Foden, Reiss Nelson, Ryan Sessegnon, Trent Alexander-Arnold – men størst fokus var der dog på Jadon Sancho. Indkast.dk har kigget nærmere på denne unge knægt, for hvem er han?

Den engelske landstræner Gareth Southgate var en stor del af det engelske hold til EM2000, som var med til at give et af de mest vanvittige pulje-resultater til en EM-slutrunde, for England og Tyskland gik ikke videre fra gruppe A, som Portugal vandt foran Rumænien. Denne fodboldskæbne ramte henover England og den nyfødte Jadon Sancho, der lige var blevet født i London.

Hans forældre var kommet til den engelske hovedstad fra Trinadad & Tobaco, og deres søn - Sancho - blev den første Millennium-fødte spiller til at blive indkaldt til det engelske landshold. Han var på daværende tidspunkt blot 18 år, men forinden havde han faktisk været meget igennem. Manchester City-manager Pep Guardiola kasserede ham i City efter han havde spillet ungdomsfodbold hos Watford. Hos City gik han på akademi med spillere som Phil Foden og Brahim Diaz, og for 17 måneder siden var han med City på deres ”Pre-season-tour”. Men eftersom Guardiola ikke kunne garantere ham noget, der mindede om førsteholdsfodbold, ville han ikke underskrive en kontrakt med City. Dette fik Sancho til at lave et overraskende skifte til Dortmund.


Ung målscorer i Champions League
Dortmund har givet Sancho masser af spilletid, og det er resulteret i en masse assists – både i Bundesligaen og Champions League. Netop spilletiden fra sidstnævnte var grunden til, at Sancho blev udtaget til det engelske landshold, slog træner Gareth Southgate fast ved udtagelsen. Derudover indtager Dortmund en overraskende førsteplads i den bedste tyske fodboldrække, og denne præstation har Sancho mange aktier i.

I Champions League blev Sancho den anden yngste englænder til at score i turneringen, og få dage efter var Sancho den mest eftertragtede ”autograf”, da Dortmund inviterede 1.200 fans til åben træning. Populariteten kom, efter Sancho var blevet indskiftet i Champions League-sejren over Atlético Madrid, hvor Dortmund overraskende vandt med 4-0. Dette var det største nederlag i europæiske kampe for det spanske hovedstadshold i ni år, og efter blot nogle få minutter på banen scorede Sancho et af målene.

Sejren var ikke bare historisk stor. Den kom også i hus med et meget ungt Dortmund-hold samt med mange spillere, der havde fået deres fodboldopdragelse i klubben – som Reus, Götze, Pulisic og den unge dansker Jakob Bruun Larsen. Af andre unge kan nævnes den 20-årige Achraf Hakimi, der er udlånt fra Real Madrid og Dan-Axel Zagadou på 19 år, der kom til klubben fra PSG næsten på samme tid, som Sancho ankom.

Så Sancho er blevet en vigtig brik på et meget ungt Dortmund-hold, som er startet sæsonen på flotteste vis, hvilket sker blot 17 måneder efter, at tyskerne hentede ham hos de engelske mestre for blot 75 millioner kroner. Siden er markedsværdien på Sancho næsten tidoblet, og han har underskrevet en ny kontrakt, som binder ham til Dortmund indtil 2022.

Ved kontaktunderskrivelsen blev parterne endvidere enige om, at Sancho skulle starte på intens tysk undervisning, for den blot 18-årige knægt er efterladt meget alene i en del af Tyskland med masser af industri.

I dette område er der enormt had mellem arbejderklubberne Dortmund og Schalke04, når de spiller deres ”Ruhr-derby. Udgaven i efteråret 2018 endte med en sejr på 2-1 til Dortmund efter danske Thomas Delaney bragte Dortmund foran og hjemmeholdet på VELTINS stadion fik udlignet på et straffespark ved den aldrende Daniel Caligiuri. Men matchvinden blev Sancho, da han iskold scorede til 2-1 efter godt samspil med Raphaël Guerreiro og straks trillede tårrene ned kinderne på det engelske fodboldtalent, som efterfølgende skrev på Twitter:

- Jeg synes, at det var en helt fantastisk følelse at score det afgørende mål i det store derby. Personligt har det været en meget hård uge for mig, og jeg har dedikeret målet til min bedstemor. Vi ses snart, min engel!

Tidligere har Dortmund haft succes med at forme ”fodbold-engeler” som Hummels, Gundogan, Mkhitaryan, Aubameyang og Dembélé. Nu gælder det Jadon Sancho – The New SANsation…
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Er racismen kommet tilbage i fodbolden?
Lederen skriver: Debatten i Danmark om flygtninge er blevet meget hårdere i retorikken, hvilket også er flyttet ud på de danske fodboldstadions.
Under Premier League-topkampen mellem Chelsea og Manchester City hævdede City-spilleren og den engelske landsholdsspiller Raheem Sterling, at han blev udsat for racistiske tilråb. Situationen stammede fra det tidspunkt, hvor det vedhæftede billede er taget, og siden har Chelsea slået fast, at de vil undersøge sagen nærmere.

- Vi er klar over, at en video cirkulerer online, hvor det hævdes, at der bliver råbt racistiske udtalelser mod en spiller på Stamford Bridge stadion lørdag. Vi vil gennemgå videomaterialet for at afgøre, hvorvidt en lovovertrædelse er sket, skulle Chelsea ifølge Ritzau have meldt ud.

Men er det nu også så galt? Er der måske nogle læsere, der tænker… jah – det er meget alvorligt at komme med racistiske udtalelser eller råb imod andre. Problemerne i den forbindelse er blot, at det fremkommer oftere og oftere på fodboldstadions. Er man en flittig stadionbesøger, kan man ofte høre racistiske ytringer, og det må siges at være et stigende problem. Men hvordan og hvorfor er der kommet mere racisme omkring fodboldkampe?


Bananskrald, Cyrille Regis og Okore
Igennem mange år har UEFA forsøgt med kampagner at sige ”No to racism”, men i året, hvor en fodboldforkæmper for ”mørke spillere” Cyrille Regis døde, er problemet ikke blevet mindre. I forrige spillerunde blev der smidt en bananskald efter Arsenal-spilleren Pierre-Emerick Aubameyang, hvilket der også tidligere er blevet gjort på Aalborg-stadion. Her har den tidligere landsholdsspiller Jores Okore tidligere beskyldt dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt for at være racist.

Så racisme er ikke blevet ”sparket ud” af fodbolden, og alene i sidste sæson blev der indgivet 520 rapporter om racisme i engelsk fodbold, hvilket var betydelig mere end den forgangne sæson – så tallene dokumenterer en stigning.

Så imens den politiske linje rundt om i Europa bliver mere og mere fremmedfjendsk, så er dette også kommet ud på de europæiske fodboldstadions. Kan dette stigende problem i vores hjemmelige andedam skyldes, at de højreorienterede partier ønsker grænsekontrol og at sende flygtninge ud på øen Lindholm. Altså er debatten i Danmark om flygtninge blevet hårdere i retorikken, og er den flyttet ud på de danske fodboldstadions. Der findes masser af eksempler på dette – ikke blot i Danmark, men også i Serie A, hvor mange af hovedstadsklubben Lazios fans skulle være fascister – ligesom mange nynazister er begyndt at dukke op på især svenske og tyske stadions.

Dette er alvorligt, og der skal naturligvis handles meget kraftigt på dette, sådan at Raheem Sterling – som den ene dag er en helt på det engelske landshold – men den næste blev lagt for had, fordi han besidder et unikt talent, tager en anden fodboldtrøje på og dermed bliver modstander til ens favorithold. Kigger man nærmere på billederne fra hændelsen, er det tydeligt, at der ikke er tale om drengestreger, men derimod midaldrende Chelsea-fans, som ellers ikke har et specielt belastet renommé i England.


Nordjysk folkesanger og det barske England
Den folkekære Niels Hausgaard har engang sagt, at ting ikke bliver mere rigtige, selvom man siger dem mange gange. Gad vide, om disse Chelsea-fans hver weekend står og råber racistiske udtryk efter modstandernes farvede spillere, og de mange gentagelser ender op med – i deres verden – at legalisere det.

Ian Wright – som selv har været en mørk spiller i den bedste engelske fodboldrække – frygter, at kulturen fra 1970 og 80'erne er på vej tilbage. I engelsk fodbold har der altid været masser af følelser, raseri og højspænding. Derudover er England et ”barskt” land, hvilket også kan påvirke de hårde udmeldinger, og noget kunne også tyde på, at episoden ikke er unik.

For der var ingen reaktion fra tilskuerne omkring de råbende fans, og tv-billeder viste endvidere, at en sort sikkerhedsvagt grinte af de racistiske tilråb, som man ikke behøver at være mundaflæser for at forstå. Der var mange, der forsøgte at mundaflæse i 2011, da Manchester United-spilleren Patrice Evra beskyldte Liverpools Luis Suárez for racisme. Efter episoden med Sterling spurgte Evra på Twitter:

- Hvordan kan dette ske i 2018?

Meget rammende spørgsmål ligesom Cyrille Regis kommentar, da han tørt slog fast:

- Lad mig aldrig komme ned på deres niveau.

Men hvad skal man gøre for at stoppe dette? Tidligere har det været nævnt, at personalet omkring fodboldkampene i langt større grad skulle reagere, hvis de hørte nogle racistiske råb. Det har ikke været praktiseret og er næppe løsningen, men hvad er så?

Den eneste løsning er ualmindelig svær, men sådan er det ofte med livets store dilemmaer. Løsningen er en holdningsændring, for fodbolden afspejler samfundet, og så længe Europa bliver mere højreorienteret, så vil stemningen på de europæiske stadions også blive det…
Læs hele lederen
Super Campeón i Superclasico
Indkast.dk kigger nærmere på ”Verdens største fodboldkamp”…
Inden det første opgør i Libertadores-finalen 2018 blev de to modstandere enige om noget underligt… De to hold ønskede, at når de to kampe skulle spilles, var det uden udebanetilskuere. Altså kun hjemmeholdets tilskuere til afslutningen på turneringen, der svarer til Champions League. Årsagen til, at holdene blev enige om, at kampene skulle spilles uden modstandernes tilskuere, var ligetil – kampen stod nemlig imellem Boca Juniors og River Plate...

Opgøret imellem de to Buenos Aires-klubber er blevet omdøbt til ”Superclasico”, og den er mange gange blevet kåret til den mest forhadte fodboldkamp i verden, hvilket ikke siger så lidt. For pak bare Olympiaskos vs. Panathinakos, Dortmund vs. Schalke, Milan vs. Inter, Celtic vs. Rangers, Flamengo vs. Fluminese eller Barcelona vs. Real Madrid væk. Det argentinske opgør er størst… og smid deroveni, at de i 2018 spillede om det eftertragtede Libertadores-trofæ, så der er tale om et opgør uden nogen sammenligning – og opgørene levede også op til dette.

Aldrig før i turneringens 58 år har de to rivaler mødt hinanden i finalen, så kampen var et opgør om langt mere end fodbold. Kampene lagde gaderne øde i Buenos Aires jah… faktisk i hele Argentina og endda i store dele af Sydamerika. Hele 2.000 forskellige medier har forsøgt at komme ind til kampene, selvom der end ikke er plads til en tiendedel.

Op til kampene var der gigantiske forventninger om et stort drama, og det hele blev historisk grotesk samt vanvittigt. For dårligt vejr, en bombaderet bus, tåregas og glasskår afholdt spillerne fra at kunne deltage. Derudover flyttede opgøret verdensdel - til Madrid. Her sikrede River Plate sig en historisk 3-1-sejr, og dermed kunne de rejse sig efter den triste nedrykning i 2011.


Los Milonrois faldt sammen
Pudsigt nok blev begge klubber skabt af italienske immigranter, men ellers har de ikke ret meget tilfælles. For tidligt i klubhistorien flyttede River Plate til et langt mere økonomisk attraktivt område af storbyen, og derfor har de fået øgenavnet ”Los Milonrios” – millionærene...

River Plate har også det største stadion – El Monumental – der har plads til 25.000 mere end på Boca Juniors La Bomboenra, hvor der ”kun” kan være 50.000. Men River har været helt nede ved vende.

I sommeren 2011 rykkede de ud af den bedste argentinske fodboldrække for første gang i 110 år. Dette frembragte voldsomme reaktioner, hvor blandt andet 25 betjente blev hårdt såret. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at River Plate-fansene er en helt anden støbning end mange andre, og at klubben har stolte og mange traditioner. Som da de i 1950'erne havde 13 mand udtaget til det argentinske landshold – altså deres udskiftningsspillere var bedre end resten.


Gallardo blev til ”El Muneco”
I forhold til den meget berømte nedrykning skulle klubbens præsident have beskyttelse af flere livvagter i døgndrift i de efterfølgende år, selvom der i 2013 startede voldsomme ændringer i klubben. Rodolfo D'Onofrio blev valgt til præsident og store dele af den sportslige sektor blev uddelt til klublegenderne – Enzo Francesoli og Norberto Alonso. Derudover blev Marcelo Gallardo udnævnt til træner, og sidenhen er han blevet kaldet ”Rivers Pep Guardiola”.

Derudover fik Gallardo øgenavnet ”El Muneco”, der kan oversættes med klubbens kransekagefigur, da han blandt andet har levet hele livet i River Plate. Han voksede op på klubbens akademi, var med i alle sejrene i 90'erne og udviklede sig meget som træner blandt andet lidt i samme stil med sin tidligere holdkammerater og nuværende Atlético Madrid-træner Diego Simeone.

På bare fire år gik River fra nedrykning til at blive sydamerikanske mestre, og de efterfølgende fem sæsoner vandt de flere trofæer, end de havde gjort tyve år forinden. Så revolutionen af klubben, som Marcelo Gallardo havde lavet, hjalp. Der blev indført tre g'er – ganar, gustar og golear, som kan oversættes med sejr, glæde og lave mange mål.

Dette har bragt dem fra nedrykning til finalen imod Boca Juniors, men ikke uden ballade, som da Superclasico-opgøret blev afbrudt, da Boca-fansene smed peberspray på River Plate-spillerne. Efterfølgende var flere af spillerne i lange behandlinger, og Boca blev taberdømt.


En kamp man skal opleve, inden man dør…
I forhold til trofæer har River Plate også et lille overtag, da de har vundet 36 argentinske mesterskaber, hvilket er tre mere end Boca Juniors. Tre gange tidligere har de to hold mødt hinanden i Libertadores, men altså aldrig i finalen. Omkring årtusindeskiftet slog Boca rivalerne i kvartfinalen, hvilket også gentog sig fire år senere efter straffesparkskonkurrence. I 2015 mødte holdene hinanden i gruppespillet.

I den nuværende trup har Boca Juniors flere argentinske spillere med fortid i Europa som Fernando Gago, Carlos Tévez og Mauro Zarata – men det er langt fra de eneste store fodboldnavne, der har været i klubben. Diego Maradona og Riquelme har fået store dele af deres fodboldopdragelse hos Boca Juniors, som af mange betragtes som ”arbejderklubben” i den argentinske storby overfor de mere velhavende - fra River Plate.

Boca-fansene bliver kaldt for ”Los Xeneizes”, da klubben blev skabt af immigranter fra Genoa, og de har et rygte om at være lidt mere vilde og helhjertede end River Plate-fansene. Der findes også flest Boca-fans… blandt andet den kendte Mary Esher Duffau, som der tidligere har været lavet en film om, og da den 74-årige dame døde i 2008, var der et minuts stilhed inden deres kamp imod Cruzeiro. Filmen om Mary Esher Duffau handlede om hendes hårde liv blandt andet som Boca-fan. Gad vide, hvordan hun ville have oplevet Superclasico 2018? Da Boca Juniors med to mand i undertal ramte stolpen i overtiden ved stillingen 2-1 til River.

Tidligere har den engelske avis The Observer slået fast, at det at se kampen imellem Boca og River var nr. 1 på listen over 50 sportskampe, som man skal opleve, inden man dør… Dette mente de ca. 2.000 fans, der var rejst til Madrid for at overvære kampen, selvom de ikke havde fået fri fra arbejde. De måtte se den fodboldkamp – dette Superclasico, som, mange mener, var den største fodboldkamp nogensinde.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Arsenal-spillere tager stoffer Vanvittige Boca Juniors Artikel ikon Alternativ forældrehjælp Artikel ikon Wenger afviser AC Milan Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Sir Alex: Jones kan blive den bedste AGF-offensiv < våde tændstikker Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon - Paul Pogba er en myte Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Det bedste sommerkøb i PL Top 20: Bedste spillere i 2018 Artikel ikon Top 20 - Flest PL-ændringer Artikel ikon Top 10: Flest PL-mål Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon City 2008 vs. 2018 Historisk PL-topstrid Artikel ikon Liverpool - perfekt start Artikel ikon Uniteds 500 målscorere Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Bayern jagter Inter-profil Isco på vej til Premier League Artikel ikon Robben tilbage til Holland? Artikel ikon United-spiller på væj væk Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Mario Gomez
Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Vidste du om ... Kylian Mbappé Artikel ikon Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Ancelotti vs. Liverpool facts Senest alle Serie A-hold gik videre Artikel ikon Ti PL-profiler købt for under 100 mio. Artikel ikon Dårligste United-start i mange år Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: AS Monaco - Dortmund Optakt: Liverpool - Napoli Artikel ikon Optakt: Røde Stjerne - Paris SG Artikel ikon Optakt: Real Madrid - CSKA Moskva Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Young Boys - Juventus Startopstillinger: FCN - AGF Artikel ikon Startopstillinger: Newcastle - Wolves Artikel ikon Startopstillinger: FCK – Esbjerg Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon FCK var bedst men tabte Juventus tabte i Schweiz Artikel ikon Underholdende deler i Amsterdam Artikel ikon CSKA Moskva overraskede Real Madrid Artikel ikon Se flere