Diego Costa – ny stil for Trotamundos

Af Torsten Brix

2016-12-14
Diego Costa – ny stil for Trotamundos

Den omrejsende angriber er endt i London efter han har været så meget igennem. Næsten halvdelen af karrieren har angriberen været udlejet, og der har været masser af ballade – men mange mål… Nu er balladen måske ved at forsvinde.

Chelsea har vundet ni kampe i træk, og pudsigt nok har angriberen Diego Costa indenfor samme periode ændret en smule karakter. Den sidste tid har Costa to gange vist, at han har fået lidt mere styr på sit temperament, og han har i stedet brugt sine kræfter på holdet.

Da Chelsea var ved at slå mestrene fra Leicester i oktober, gav Costa besked til Conte om at udskifte ham, da han blot var en advarsel fra karantæne. Men den italienske manager fik talt Costa til ro, og han spillede kampen færdig – uden nogen efterfølgende karantæne - og i søndagens opgør imod WBA bad Costa om at få Cesc Fàbregas på banen. Det gjorde Conte, og fire minutter senere havde Costa scoret kampens eneste mål på oplæg fra … Fàbregas.

På dette tidspunkt havde Jonny Evans, Chris Brunt og Gareth McAuley alle været hårde imod Costa, der bevarende fatningen – og han spillede sin tiende kamp i træk uden advarsel, hvilket han ikke har gjort siden 2010/11-sæsonen. Så Costa har ændret sig, hvilket statistikkerne også bevidner:


Minutter pr. mål
2015/16: 198
2016/17: 110

Skud pr. kamp
2015/16: 1,9
2016/17: 2,2

Sprints pr. kamp
2015/16: 58,8
2016/17: 63,8

Frispark pr. kamp
2015/16: 1,5
2016/17: 0,9

Skabte chancer pr. kamp
2015/16: 1,1
2016/17: 1,8

Mål
2015/16: 12 mål efter 28 kampe
2016/17: 12 mål efter 15 kampe


Noget af en omvæltning, men meget er også sket siden ankomsten til Chelsea. Costa har gjort det forbi med sin kæreste, og han har haft svært ved at falde til – da han ikke kunne et eneste ord engelsk. Derudover gik vejret også den sydamerikanskfødte angriber på. Alt dette påvirkende hans spil, hvilket satte gang i rygterne om at skifte tilbage til Atlético Madrid – men efter sommerferien kom Costa helt anderledes tilbage til Chelsea, og han var faktisk i langt bedre form end tidligere. Midt i den nye stil for Costa står naturligvis den største ændring – fyringen af Jose Mourinho i Chelsea. For alt den ballade, som Mourinho førte med sig, havde tit en rolle til Costa – en meget bevidst rolle.


Chelsea manglende ”BALLS”
På et pressemødet i 2014 efter et nederlag til Crystal Palace skulle den daværende Chelsea-manager Jose Mourinho forsøge at forklare nederlaget på Selhurst Park. Den kontroversielle fodboldboss ville ikke sige det direkte til de snurrende kameraer, men tog i stedet en af journalisternes papir, hvorpå han skrev, hvad Chelsea mangler: BALLS!

Efterfølgende forklarede Mourinho, at han var nødt til at handle kraftigt i det næste transfer-vindue, og det gjorde Chelsea-manageren ved blandt andet at købe den hårdføre Costa.

Chelsea betalte 300 millioner kroner for Costa, som ikke var sen til at tilbagebetale på banen. Han lavede ni Premier League-mål i de første syv kampe. Derudover var han blot et mål fra at tangere Sergio Agüero og Micky Quinns Premier League-rekord med den bedste Premier League-start for en ny spiller. De havde lavet otte mål i fem kampe, som Costa altså var tæt på, hvilket er noget af en bedrift, da han på det tidspunkt end ikke kunne ti ord på engelsk.

Den gode start skal også ses i lyset af det enorme pres, der er på nye angribere i Chelsea, hvor flere store navne som Hernan Crespo, Andrei Shevchenko, Claudio Pizarro, Daniel Sturridge, Fernando Torres og Demba Ba tidligere er faldet igennem. I alt har Chelsea de senere år brugt 1,8 milliarder kroner på nye angribere, hvor kun to er blevet til en fuldbyrdet succes – nemlig Didier Drogba og Costa, som pudsigt nok minder meget om hinanden.

Mange af de andre fejlslagne angribere har ikke haft samme evner til at fungere som targetman som Costa og Drogba. For tiden nyder kanterne - Eden Hazard, Willian og Pedro – samt de offensive wingbacks Victor Moses og Marcos Alonso rigtig godt af Costas evner til at holde på bolden, når han ofte har modtaget den fra midtbanespillerne – ellers har midtbanespillerne været god til at finde Costa.

I den føromtalte gode indledning på Premier League lavede Cesc Fàbregas assisten til fire af Costas første ni mål, hvilket fik den engelske presse til at mene, at Fàbregas var den elegante Mozart-musik, mens Costa stod for afslutninger, der var ligeså hårdtpumpede som AC/DC's musik. Selvom Costa stod for det hårdtslående… så var han enorm effektiv, og han fandt blandt andet målnettet i 40 % af de afslutninger, som han fik i åbningen af sæsonen. Derudover frembragte han også noget attitude til Chelsea-mandskabet, hvilket slet ikke er noget tilfælde.


Trotamundos – der spiller hver kamp, som var det den sidste
Costa er født og opvokset i en lille by i det nordøstlige Brasilien, men allerede som 14-årig rejste han over 2000 km for at skulle bo hos sin onkel, så han kunne gå på et fodboldakademi syd for Sao Paulo.

Forinden havde Costa ikke fået meget fodboldopdragelse – bortset fra den på gaden - hvilket man næsten kan se i hans nuværende spil. Den aggressive spillestil, som måske var den, som Mourinho efterspurgte efter Crystal Palace-nederlaget, har altid været kendetegnende for Costa.

Costas far har tidligere sagt, at sønnen ”spiller hver kamp, som det var den sidste”, hvilket må siges at være meget rammende, men angriberen har også kæmpet voldsomt for at nå dertil, hvor han er i dag.

Igennem karrieren har Costa næsten været udlejet halvdelen af tiden, og trods dette er han en af verdens bedste angribere. I Brasilien kalder de Costa for ”Trotamundos”, som kan oversættes med ”nomade”, idet Costa der forlod det fodboldglade barndomshjem meget tidligt.


Videoen sikrede vejen til Mendes og Europa
Under det føromtalte ophold på fodboldakademiet fik Costas onkel arrangeret en prøvetræning hos Barcelona EC, og her viste han noget af den råstyrke som tidligere omtalt. For selvom han blot var 15 år, lavede han fire mål i en U-17 kamp, og det gjorde, at han blev rykket op blandt de professionelle spillere i klubben.

Blandt de voksne var Costa dog ikke bange for bruge musklerne. Han var med i en masse ballade, og han fik 120 spilledages karantæne for at skubbe til en modstander og true en dommer. Hændelsen så længe ud til at få voldsomme konsekvenser, da den hotte agent – Jorge Mendes – kom for at overvære en af holdets kampe i den givne periode. Videooptagelser viser dog, at Costa var blevet skubbet inden, og så fik Costa ophævet karantænen og fik chancen til at vise Mendes sit værd – og det lykkedes!

Costa kom i kamp, og Mendes behøvede ikke mere end en halvleg for at se, at den unge brasilianskfødte angriber skulle til Portugal. Han endte i Braga, hvor opstarten blev alt andet end idyllisk, og det startede en lava af forskellige låneaftaler. I 2006/07-sæsonen var Costa på udlån til Penafiel, hvor træner Rui Bento beskrev ham på følgende måde:

- Diego har nogle specielle kvaliteter… han ville simpelthen være nogen i fodboldverdenen.

Bento endte med at få et helt unikt forhold til Costa, og træneren var også medvirkende til, at angriberen endte hos Atlético Madrid. Bento tog kontakt til Atlético Madrid-scouten Javier Hernández, og det lykkedes, så den spanske hovedstadsklub endte med at købe angriberen for blot 15 millioner kroner.

Opstarten i Atlético Madrid blev dog præget af alt for meget tid på bænken. Først tabte Costa konkurrencen til Sergio Agüero og Diego Forlán – hvilket sikkert var bevirkende til, at han endte med endnu flere lejeophold. Costa var blandt andet i Albacete, hvor hans ni mål hjalp dem til overlevelse i La Liga. Dette var dog ikke nok til at blive i Atlético, for da han kom tilbage fra lejeholdet, blev han en del af handlen, der sendte den eftertragtede Valladolid-keeper Sergio Asenjo til Madrid, men Albacete-tiden blev overskygget af alt for mange problemer. Det blev til ni gule kort og et rødt kort, efter han havde trådt på Espanyols Didac Vila.

Efterfølgende benyttede Atlético Madrid sig af en tilbagekøbsklausul på blot 10 millioner kroner for at hente Costa tilbage til klubben, men den nu 19-årige Costa fik stadigvæk ikke meget spilletid pga. Forlán og Agüero, så Costa skulle sælges videre. I sommeren 2011 var alt på plads med Besiktas, men til den sidste træning, inden Costa skulle til lægetjek, fik han en alvorlig knæskade. Siden har Costa sagt, at det var skæbnen og Guds vilje, for efter knæskaden kom Costa meget stærkt tilbage for Atlético Madrid. Balladen var dog ikke slut for Costa, og i 2013 udnyttede han en fejl af Betis-spilleren Antonio Amaya, hvorefter Costa scorede og kort sagde til den fejlende forsvarsspiller: Tak for gaven!

Den efterfølgende forside på Marca var med træner Diego Simone og Diego Costa med overskriften: ”Doktor Diego & Mister Costa” med henvisning til Jekyll og Hyde, som har en hovedrolle i en gamle roman om to meget usympatiske typer, der laver en masse forkerte ting. Efter hændelsen sagde Amaya kort:

- Havde mine holdkammerater ikke holdt mig tilbage, havde jeg slået Costa ihjel.

I den forbindelse må man ikke glemme, at der findes et andet spillerkodeks i Spanien end på vores breddegrader. Her skal man ikke håne en modstander, så endnu mere fokus kom på Costa og hans drengestreger i kampene, hvilket gjorde ham til den mest fotograferede spiller i La Liga foran Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Nogle af disse tv-billeder viste blandt andet også et sammenstød med Real Madrids Sergio Ramos, da de to hovedstadshold mødte hinanden. Alt denne ballade kom samtidigt med, at Costa viste en helt anden personlighed udenfor banen. På banen lavede Costa masser af mål for Atlético Madrid, og det åbnede op for skiftet til Chelsea, og her slog han - som tidligere nævnt – til med det samme. Det tog Torres 43 Premier League-kampe for at nå syv mål for Chelsea, Shevchenko brugte 47 – mens Costa brugte fire.


Meget larmende pornofilm og vægtproblemer
I 2015 udgav den spanske journalist Fran Guillen bogen ”Diego Costa: The Art of War”, hvor han gennemgik Costas rejse fra det fattige Lagarto i det nordøstlige Brasilien til at blive en af de største stjerner i Premier League via en hård knæskade i 2011, samt et hav af låneophold. Et af disse var i Albacete, hvor Costa også hyggede sig om aftenen. I bogen fortæller klubbens præsident Vicente Ferre de la Rosa om en klage de fik fra en af Costas naboer, som han var blevet uvenner med, da Costa hørte ”meget larmende pornofilm”.

På det tidspunkt var Albacete meget pressede på deres økonomi, og derfor var det kun spillerne, der fik løn, men Costa nægtede at træne før, at der var løn til alle, hvilket kulminerede da klubpræsidenten de la Rosa gik rundt i omklædningsrummet for at give hånd til alle spillerne, for at ønske dem god kamp. Costa ville ikke give hånden og sagde, at det ændrede sig først, når han havde betalt løn til hele personalet.

Samtidigt med dette havde Costa vægtproblemer, når han kom tilbage til Europa efter ferier. Han vejede for meget og var derudover i dårlig form, hvilket han efterfølgende havde denne kommentar til: ”Det er min mors skyld…”

Så samlet set har Costa en sjælden evne til at blive uvenner med mange og dermed dele vandene omkring ham, men han kan også lave mål. I Brasilien lavede en bilsælger et slogan, der kan oversættes på denne måde: ”Modsat Diego Costa så er denne bil noget, som brasilianerne kan være stolte over”. Da Costa på hans første arbejdsdag i Chelsea blev vist rundt af landsmanden Oscar mødte de Terry, Cahill, Ivanovic og Matic i fitnessrummet og Costa sagde kun sagde en ting til dem: ”Er I klar til at gå i krig med mig?”

Costa er gået i krig for Chelsea og i disse opgør har han lavet mange mål – blandt andet flere meget vigtige og kampafgørende mål, som er blevet lavet efter en meget hård spillestil. Sikkert den stil som Mourinho efterlyste efter nederlaget til Crystal Palace… nu bliver den leveret af nomaden – Trotamundos with BALLS.

Nu er Mourinho ikke længere i Chelsea, og i starten ønskede Conte heller ikke, at Costa skulle have en plads på Stamford Bridge. I sommerkampene imod Liverpool og Real Madrid var angriberen sat af holdet, og Conte skulle have sagt til klubejer Roman Abramovich, at han bare kunne sælge Costa og udskifte ham med enten Gonzalo Higuaín eller Edinson Cavani. Det skete som bekendt ikke, hvilket Chelsea – og Conte – sikkert er glade for i dag.




Optakter
Torsdag d. 23/11, kl. 19:00
Lok. Moskva - FC København
Søndag d. 26/11, kl. 12:00
Nordsjælland - Horsens
Magasin-artikler
Ikke mere PL - til storrygende advokat
Den kontroversielle Slaven Bilic er færdig i West Ham, og han vil blive savnet i Premier League – for der er ingen, der minder om det guitarspillede sprog-geni.
Doneil Henry, Lewis Page, Alex Pike, Kyle Knoyle, Modibo Maíga, Josh Cullen, Elliot Lee og Nofn Noln... dette var nogle af de forholdsvis ukendte spillere, som den netop fyrede West Ham-manager Slaven Bilic valgte at bringe i spil i Europa League-kampen imod rumænske Astra Giurglu - tilbage i 2015.

Ikke overraskende røg West Ham ud af Europa League, men den nyudråbte manager Bilic var iskold. Han ville prioritere Premier League, men nederlaget gjorde også, at Bilic-karrieren i West Ham startede under pres efter den europæiske deroute – allerede inden hans første kamp i Premier League. Nu er det slut, for efter en dramatisk start på karrieren og en flot 7. plads er Bilic 16 måneder senere fyret i Premier League-klubben, hvor han ellers havde været et hot navn.

Siden Bilic, som kroatisk landstræner i 2007 på Wembley, stod bag det engelske landsholds EM-skuffelse, har han været et hot navn i verdens hårdeste fodboldturnering. Inden ankomsten i West Ham var Bilic også vidt omkring, men fælles for det hele – så vandt han meget. Se blot denne historik med sejrsprocenter:

Hajduk Split (2001-02): 64,7%
Kroatisk U-21: 55,5%
Kroatien: 64,6%
Lokomotiv Moskva: 40,6%
Besiktas: 53,3%

Nu forlader han West Ham, efter han har præsteret følgende i de sidste sæsoner:

2015/16: 51 kampe - 43,1%
2016/17: 46 kampe – 32,6%
2017/18: 14 kampe – 35,7%

Efter successæsonen i 2015/16, hvor West Ham fik deres højeste placering siden 2002, ”røg” den storrygende Bilic – på porten.

Bilic blev inden skiftet sat i forbindelse med andre klubber som Sunderland, Everton og QPR efter den famøse aften for ca. ti år siden, men det endte med at blive West Ham, og dermed var det Bilic, der fik den store opgave om at få ”The Hammers” til at falde til på det olympiske stadion, da sæsonen 2016-17 startede, men det gik slet ikke.

For London Stadium endte med at blive den største brik i fyringen af Bilic. 24 hjemmekampe blev det til, med flere nederlag end sejre og en samlet minus-score på 26-41. Det så ikke godt ud for den meget specielle kroat.


44 smøger, advokat, sprog-geni og guitar
Bilic kunne ved ansættelsen ligne et sikkert valg for West Ham, men når man er kontroversiel, har historien vist, at det kan have den omvendte effekt, hvis resultaterne ikke flasker sig. Således er Bilic ikke bleg for at fremvise sit rockband, hvor han spiller guitar, eller stolt berette om, at han ryger 44 smøger om dagen, og den kulørte personlighed byder på meget mere. Bilic kan tale flere sprog og samtidigt med, at han var professionel fodboldspiller, læste han jura.

Så Bilic er en meget sammensat personlighed, og man skal ikke glemme, at West Ham op til ansættelsen af Bilic blev sat i forbindelse med trænere som Jürgen Klopp, Carlo Ancelotti, Unai Emery, Michael Laudrup, Marcelo Bielsa og David Moyes. Sidstnævnte ender med at blive hans afløser.

Eftermælet af Bilic i West Ham bliver blandet, men det er langt fra første gang, at han deler vandene, som da han som spiller rejste til New York – på en dagstur – for at høre Guns N' Roses eller i Everton, hvor han ikke brød sig om spillernes alkohol-indtag under manager Howard Kendall – jah… eller for hans rolle, da Laurent Blanc fik det røde kort i VM semi-finalen 1998. Den kroatiske forsvarsspiller filmede tydeligvis, og dermed kom den franske VM-anfører ikke til at spille i VM-finalen pga. den usympatiske handling af Bilic.

Vild historie… ligesom meget andet omkring Bilic, der i øvrigt næsten lige er blevet skilt, og sammen med en ny kvinde allerede har fået en seks måneder gammel datter – så der sker noget i Bilic' liv, og det gjorde der også i West Ham… Nu venter Moyes i West Ham. Kigger man nærmere på hans sejrprocenter i de sidste to klubber, hvor han har været, er det næsten latterligt:

Real Sociedad (2014/15): 42 kamp – 28,6%
Sunderland (2016/17: 43 kampe – 18,6%

Men Moyes kommer med masser af god erfaring fra tiden i Everton og Manchester United, og så er han en helt anden type end Bilic. Men hvem er ikke det?
Læs hele artiklen
Kan Mourinho ikke parkere bussen?
Få chancer og mål har givet dårlige resultater, når Jose Mourinho har mødt hård modstand – på udebane.
Swansea, West Ham, Everton og Crystal Palace har alle tabt med 4-0 til Manchester United i denne sæson, men siden langgaberen på Anfield er det gået ned af bakke for Jose Mourinhos mandskab – især i offensiven og på udebane.

Manchester United har ellers mange offensive spillere i truppen, og flere af disse startede sæsonen som lyn og torden. Kampprogrammet startede også moderat for Mourinhos tropper, men sidenhen har de mødt større modstand. I disse kampe har Manchester United haft et meget defensivt udtryk, og det har langt fra givet de ønskede resultater.

Men der er ikke noget nyt i, at Mourinho ikke gør det godt imod de andre tophold på udebane. Ikke siden januar 2015 har Mourinho vundet på fremmed græs over et andet Top 6-hold. De elleve kampe har givet seks nederlag og fem uafgjorte kampe. Se kampene her:

Chelsea
2015
Januar – Tottenham: 3-5
April – Arsenal: 0-0
August - Manchester City: 0-3
November – Tottenham: 0-0

Manchester United
2016
Oktober – Liverpool: 0-0
Oktober – Chelsea: 0-4

2017
April – Manchester City: 0-0
Maj – Arsenal: 0-2
Maj – Tottenham: 1-2
Oktober – Liverpool: 0-0
November – Chelsea: 0-1

Bemærk, at de fem uafgjorte kampe alle er sluttet målløse, og at Mourinhos mandskab blot har scoret i to af de elleve kampe.

I starten af december skal Manchester United en tur til London for at møde Arsenal. Måske stiller Mourinho forsigtigt op til den kamp, og gad vide, hvordan de angriber den efterfølgende kamp, når de skal op imod formstærke Manchester City.

I de to topkampe i denne sæson har den ellers så målfarlige Romelu Lukaku været meget isoleret i angrebet og er slet ikke blevet serviceret så meget af holdets midtbanespillere som tidligere – men er løsningen på trapperne?

Med de manglende udebanemål så holder Mourinho sikkert et ekstra godt øje med de skadede Paul Pogba og Zlatan Ibrahimović. Med deres tilbagekomst kan det også være, at Mourinhos taktik vil være lidt mere offensiv – selvom de sidste års taktik har vist noget andet, når Mourinho har ”parkeret bussen” i udekampene imod de andre Top 6-hold.

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Christian Eriksen – beskedne stjerne
Den selvudslettende kunstner blev den helt store danske VM-helt i kvalifikationen, hvilket frembragte meget ros til knægten fra Middelfart.
Med tre mål blev Christian Eriksen den helt store årsag til, at Danmark kvalificerede sig til VM2018. Den 25-årige dansker skulle langt hen i landsholdskarrieren, før det helt store gennembrud kom nationalt og noget senere end på klubplan, men hvordan startede det hele?

Som helt ung spillede Eriksen fodbold i sin lokale klub i Middelfart på Fyn. Der skulle ikke gå mange år før han blev efterspurgt af både OB og FC Midtjylland, sådan som danske storklubber altid er på udkig efter spillere, der kan indbringe både sportslig og økonomisk succes. OB var de heldige vindere af Christian Eriksens talent.

Et talent der var med til at føre det der dengang hed ”1. års Drenge” i OB frem til det danske mesterskab, men her stoppede det så også for Christian Eriksens danske eventyr. Talentet var for stort og han kunne som 16-årig nærmest vælge og vrage på alle hylder af europæiske topklubber. Barcelona, Chelsea og AC Milan var blandt de største, der havde snøren ude efter ham, men han valgte Ajax. En klub med et renomme for en fantastisk talentudvikling. Med rette. AZ Alkmaar og Feyenoord blev afvist af Eriksen.

At Christian Eriksen var en efterspurgt herre på OBs træningsanlæg – Ådalen – var tydeligt. OB var i 2008 i besiddelse af den daværende topscorer i Superligaen – Baye Djiby Fall – da en fornem herre på besøg - Danny Blind - der på daværende tidspunkt var sportsdirektør i Ajax. Mange troede at Danny Blind skulle kigge på Djiby Fall, som afløser for den daværende Ajax-angriber - Luís Suárez. Det var slet ikke tilfældet. Han kiggede nemlig på Christian Eriksen, der allerede som 16-årig jævnligt trænede med i OBs førstehold. Danny Blind var ikke i tvivl. De ville gerne have Christian Eriksen. En million euro og Danmarks største talent siden Michael Laudrup var nu deres.


Kunne ikke lide engelsk fodbold
Inden turen gik til Ajax havde Aston Villa også snøren ude efter Christian Eriksen. Det var ren nonsens for Eriksen dengang. For som han sagde: ”Jeg kan ikke lide engelsk fodbold”. Teknisk fodbold har nemlig altid været Christian Eriksens element. Teknisk fodbold og Ajax har da også altid hængt sammen som hånd i handske. Udviklingen skulle nu tage fart – og han skulle som bekendt også komme til England.

Før var der dog en tid på Ajax' U19-hold, men ikke længe. Christian Eriksen skulle nemlig hurtig vise sig at brænde så meget igennem, at Ajax' daværende træner Martin Jol gav ham en tidlig debut på førsteholdet. Allerede i en alder af 17 år fik han sin debut for Ajax' førstehold i en udekamp mod NAC Breda og efterfølgende var Christian Eriksen limet til Amsterdam-holdets holdkort hver uge, hvor specielt Frank de Boer havde et specielt godt øje til Christian Eriksens kvaliteter. Frank de Boer var manden, der trænede Christian Eriksen på Ajax' ungdomshold og danskeren havde et unikt forhold til de Boer.

- Han var min ungdomstræner, og den største indflydelse på min karriere. Ham som virkelig satte mig i gang. Som barn var min favoritspiller Fransesco Totti, og da jeg voksede op var min rollemodel Michael Laudrup. Men Frank de Boer er den mand, som har forbedret mig mest som fodboldspiller, udtalte Christian Eriksen til World Soccer.

Christian Eriksen fik også en stor påvirkning på successen i Ajax, for det er blevet til tre hollandske mesterskaber og et pokalmesterskab på fem år i Ajax. I de første 158 kampe blev det til 30 mål og 62 assists. Udover det så bidrog han med et enormt løbepensum, på trods af at hans kvaliteter ligger i det offensive. Meritter som ikke gik ubemærket hen i det store fodbold-Europa.

- Jeg synes, at et skifte til Manchester City sidste år ville have været for tidligt for mig. Jeg havde det godt i Ajax, og har det stadig godt her. Jeg har ikke en klub, som jeg har kastet mit hjerte over, hvis jeg skal væk fra Ajax. Jeg er åben for hvad, der sker. Jeg tænker ikke på nogle bestemte lande, så som England, Spanien eller Tyskland. Jeg vil selvfølgelig gerne til en stor klub, som kæmper med om Champions League. Det vil selvfølgelig være det optimale, men jeg vil skifte dertil hvor jeg har lysten til at spille fodbold, sagde Christian Eriksen til World Soccer.


Salg af Bale åbnede for skiftet til London
I sommeren 2013 lavede Tottenham en rekordhandel, da Gareth Bale blev solgt til Real Madrid, og for de mange penge kom der syv nye spillere til Tottenham. Erik Lamela, Roberto Soldado, Paulinho, Etienne Capoue, Vlad Chriches, Nacer Chadli og… Christian Eriksen. De seks andre end danskeren må samlet set betegnes som en stor skuffelse, og havde det ikke været for Eriksen, havde det været tæt på en katastrofe.

Siden skiftet til London-klubben er Eriksen i store perioder blevet kritiseret for ikke at præstere godt nok på det danske landshold sammenlignet med spillet for Tottenham, og indtil afslutningen af VM-kvalifikationen 2018 kunne man slet ikke genkende Eriksens præstationer på landsholdet – sammenlignet med det høje niveau fra Premier League.

Dertil kan der være flere forklaringer, men et par stykker af dem kunne være, at den meget forsigtige Eriksen ikke fungerede særlig godt under landstræner Morten Olsen, der havde en meget “tysk” ledelsesstil og var alt andet end kammeratlig – som stilen virker til at være under den succesfulde Åge Hareide. Derudover har Eriksen utvivlsomt også levet godt af holdkammeraterne hos formstærke Tottenham. De har medvirket til hans succes, når de har foretaget de nødvendige løb for, at Eriksens spil kunne udfolde sig. Samtidig begyndte Eriksen på landsholdet at ligne Michael Laudrup mere og mere.

Begge havde holdkammerater på landsholdet, som ikke helt forstod deres spil og en landstræner, som de ikke fungerede godt sammen med. Alt dette skete, imens deres klubkarriere var på det højeste og meget succesbelagt. Daværende landstræner Morten Olsen sagde i 2014 om Christian Eriksens indsats efter kampen imod Portugal.

- Med de kampe han har spillet, skal han styre kampen, og det gør han ikke. Derfor må vi kritisere ham. Det må han leve med…

Men Olsens kritik gik sikkert lige i hjertet på den generte og til tider selvudslettende Eriksen. Præstationerne var dårligere for Eriksen under Morten Olsen, og hans første 50 landskampe var ikke gode, mens de næste 25 satte en helt anden standard.

Hareide var tiltrådt, og da Danmark i Irland kvalificerede sig til VM i Rusland, blev Christian Eriksen udråbt til ”Kong Christian”, og han var i den grad talismanen for Danmark i den præstation. Holdkammeraten Kasper Schmeichel og mange eksperter mente, at Eriksen havde verdensklasse, men den positive kritik tog hovedpersonen nok engang med sindsro.

- Det er op til andre, om de vil kalde mig for en verdensstjerne. Det har ikke noget med mig at gøre. Jeg kalder ikke mig selv en verdensstjerne. Jeg er stadig bare Christian fra Middelfart, selv om jeg har lavet tre mål mod Irland. Så er jeg den samme…

Så modsat mange af de andre verdensstjerner, som Christian Eriksen bliver sammenlignet med – så er han en beskeden verdensstjerne…
Læs hele artiklen
David Moyes – skotsk fighter skal rejses
Den nye West Ham-manager er på jagt efter oprejsning efter meget skuffende perioder hos Sunderland, Real Sociedad og Manchester United - hvor han blev en dårlig kopi af Sir Alex Ferguson.
- Mr. David Moyes is probably a fine example to everybody in government of stability and making the right decisions for the long term.

Sådan sagde den engelske sportsminister Andy Burnham om den skotske fodboldmanager David Moyes, da han påtog sig én af verdens sværeste manageropgaver – nemlig at afløse legenden Sir Alex Ferguson i Manchester United. Men at det netop skulle blive Moyes, var måske ikke så tilfældigt, som det først lød, da Manchester United kom med den officielle udmelding. For ønskede “De Røde Djævle” at finde en mand, som mindede om Sir Alex - så valgte de rigtigt.

Udover at begge managere er skotter, har de faktisk også en fælles baggrund, som har været med til at præge dem til de personer, som de er i dag. Her spiller den tidligere så ukendte fodboldklub – Drumchapel Amateurs – og navnet Douglas Smith en stor rolle.

Både Ferguson og Moyes har fået en del af deres opdragelse i klubben, og det har i den grad været med til at påvirke dem. Den fineste amatør-klub i Skotland har nemlig stolte traditioner, men også stor fokus på streng disciplin, som begge de skotske managere har udvist i gennem karrieren. Udover disciplinen har de også – hos Drumchapel – fået deres aggression, passion og vilje til sejr i de specielle opgivelser.

Moyes har blot taget nogle længere skridt end Ferguson for at finde sejrene, og der har faktisk til tider været flere nedture end opture. Efter udnævnelse som West Ham-manager er det nu tid til en succesoplevelse for Moyes efter meget dårlige perioder hos Sunderland og Real Sociedad – men hvordan ser det ud, hvis man går lidt længere tilbage i tiden?


Fattig barndom i Glasgow
David Moyes blev født i Bearsden, hvilket er én af de fattigste forstæder til Glasgow. Hans mor arbejdede i en tøjbutik og David senior tjente lidt i den lokale tømmerhandel. I disse Glasgow-gader var det utilgiveligt at ende op med at spille for rivalerne fra Celtic, men trods dette… endte Moyes op med netop at gøre det, da han som bare 17-årig fik en kontrakt med den skotske storklub.

Moyes spillede i Celtic indtil 1983, hvor han lavede et meget overraskende skifte til Cambridge United, og derefter fulgte der en forfærdelig tid. I de efterfølgende ni sæsoner oplevede Moyes at rykke ned hele fire gange, da han spillede for klubber som Bristol, Shrewsbury og Dumfermline.

Nedturen gav grobund til den person, som den iltre skotte er i dag, for allerede da han var i midten af tyverne, begyndte han at interessere sig for træningsmetoder. Dog ikke ud fra en ambition om at blive Premier League-manager, men mere bare for altid at blive bedre, har hans tidligere holdkammerat Ross Jack fortalt.

I Shrewsbury var han tæt på at blive ansat som assistent til den tidligere Manchester-spiller Mickey Thomas, men det endte i vasken, da Thomas ikke ønskede at være manager i klubben alligevel, og i stedet endte Moyes tilbage i Skotland, hvor han som 30-årig kom til Hamilton. I hjemlandet blev det til endnu en skuffelse, men så startede opturen, da han skiftede til Presten North End.

I 1995 var selveste David Beckham udlejet til Presten North End, og superstjernen har fortalt i sin biografi om mødet med Moyes:

- Moyes var sådan en spiller, der sprang ned i alle tacklinger. Han råbte hele tiden og fik alle sine holdkammerater til at ydre deres bedste for at vinde kampene. Alle kunne se, at David en dag ville blive manager.

Beckham tog som bekendt til Old Trafford – ligesom Moyes skulle gøre 18 år senere. Dette sker efter at forholdet mellem Presten North End, Moyes og Manchester United var startet meget tidligere. Da Eric Cantona fik en lang karantæne - for sit vanvittige spark på en Crystal Palace-fan – spillede United flere træningskampe imod Presten, for at franskmanden skulle holdes i form, og her fik Moyes flere gange ansvaret for Presten. Selvom der var tale om træningskampe i en afslappet stemning, stillede Moyes store krav til Presten-spillerne, og det var medvirkende til, at han senere blev manager i klubben. Dette blev starten til et samarbejde mellem Presten og Manchester United, som handlende mest om lejeaftaler og mange træningskampe.

I 1996 rykkede Presten op i 3. Division med Moyes som et stor aktiv på banen, men da klubben et par år senere gjorde den populære manager Gary Peters til chef for klubbens akademi, blev Moyes manager, selvom selveste Ian Rush også var i spil til jobbet. Moyes afværgede en truende nedrykning, og året efter var Presten i play-offs og to år efter rykkede de op.

Dette blev bemærket hos større klubber som Nottingham Forrest og Sheffield Wednesday, men dette ønskede Moyes ikke. Han blev i Presten, også da Sir Alex Ferguson ønskede ham som assistent, da Brian Kidd rejste til Blackburn. I 2001 var Presten rykket helt op i toppen af ”The Championsship”, men de tabte playoff-kampen til Bolton – dog skulle Premier League snart komme til Moyes. Evertons viceformand Bill Benwright har fortalt, at det tog ham kun 30 sekunder at afgøre, at Moyes skulle blive deres nye manager i foråret 2002.


You have got red hair, but we don't care
Tiden i Everton var unik, selvom der også har været nedture, men hele elleve år i samme Premier League-klub gør Moyes' præstation til noget helt specielt, hvilket fansenes begejstring stadigvæk også bevidner, når det lyder udover Goodison Park:

- Davie Moyes! Davie Moyes! Davie Davie Davie Moyes!
You have got red hair, but we don't care
Davie Davie Moyes!

Tilstanden i Everton blev også voldsom forbedret under Moyes, selvom den skotske manager aldrig vandt noget med ”The Toffees”. Truppen, som Moyes overtog, var aldrende, og den økonomiske situation var meget presset, men trods dette var Moyes i klubben i mange år. Tidligere har Moyes sagt, at når Everton sluttede på en 13. plads i Premier League, var det en god sæson – sådan er det ikke længere.

I 2002/03 sluttede Everton på 7. plads - blandt andet med en ung Wayne Rooney på holdet - efter holdet igennem foråret faktisk var placeret højere oppe i stillingen, og på den sidste kampdag missede Everton muligheden for at spille europæisk fodbold, men den efterfølgende sæson var der ballade i klubben – og klubben sluttede lige over nedrykningsstregen.

Sæsonens sidste kamp endte med et ydmygende 1-5-nederlag til Manchester City, og holdet sluttede kun lige over nedrykningsstregen. Moyes havde også mistet ”omklædningsrummet”, efter han havde haft et opgør med holdets anfører Duncan Ferguson, og derudover var der også gnidninger mellem Rooney og Moyes. Disse blev afsluttet i sommerpausen, da Rooney blev solgt til Manchester United for klubrekorden på 250 millioner kroner.

Trods salget fik Moyes ikke mange penge til at købe ind for i den efterfølgende sæson, men alligevel endte Everton på en flot fjerdeplads. Senere blev der i stedet brugt 130 millioner kroner på at etablere træningsanlægget – Finch Farm, der åbnede i foråret 2007. Men kan Moyes godt agere på transfermarkedet?


Blandende transfer-bolsjer
I Everton-tiden formåede Moyes at hente spillere fra mindre markeder som det belgiske, det irske og det græske, og flere gange på en snedig vis. Joseph Yobo og Mikel Arteta blev f.eks. hentet på låneaftaler, sådan at Moyes kunne kigge dem an, inden han købte dem. Arteta endte med at koste Everton sølle 20 millioner kroner – ligesom den målfarlige midtbanekollega Tim Cahill gjorde. Af andre gode handler kan nævnes Marcus Bent, der kun kostede fem millioner kroner, Steven Pienaar der kostede 20 millioner kroner samt Maroane Fellaini – som blot kostede 140 millioner kroner, da han ankom til Goodison Park.

Naturligvis har der også været dårlige indkøb af Moyes i Everton, som Richard ”Wrong” Wright, James Beattie og især Per Krøldrup, der faktisk kostede hele 45 millioner kroner. Navne som Andy van der Meyde og Steven Naismith faldt også igennem i Everton, og Moyes kaldte blandt andet van der Meyde for ”værdiløs”.

Trods de dårlige indkøb skabte Moyes fremdrift i Everton. De ti år, før han kom til klubben, sluttede de gennemsnitlig på en 14. plads, mens Moyes-årene gav en solid 7. plads i gennemsnit, men det blev ikke til nogen trofæer, og der har været mange skuffelser i FA-cuppen.

I 2009 slog Everton tre hold fra ”Top 6” ud af FA-cuppen, inden de tabte til Chelsea i finalen, og i 2012 endte det også med en skuffelse, da rivalerne fra Liverpool vandt semifinalen over ”The Blues”.

I Premier League havde Moyes fine placeringer som i 2004/05-sæsonen, hvor klubben sluttede på en fjerdeplads, men det helt store problem for tiden i Everton var kampene imod de største hold i rækken. Han fik aldrig en udebanesejr over hverken Arsenal, Chelsea, Liverpool eller Manchester United – men det skyldes ikke, at han ikke kunne ”tænde” spillerne. Moyes har nemlig også et ry for at være en ”hårtørre” i omklædningsrummet, men peptalkene har ikke givet de ønskede resultater på det seneste.

I kalenderåret 2016 og 17 havde Moyes den sidste periode af tiden hos Real Sociedad og 43 kampe for Sunderland. Samlet set 54 kampe, hvilket gav blot en sejrsprocent på 18, så han er taget til West Ham for at finde genoprejsning.

For siden at den engelske sportsminister Andy Burnham kom med de rosende ord til den nykårede Manchester United-manager er det gået ned af bakke for den modig skotte.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Kan Moyes og West Ham redde hinanden?
Når David Moyes på søndag sætter sig tilrette på West Hams udskiftningsbænk til udekampen mod Watford, er det velvidende, at han er nødt til at skabe resultater i en fart. Moyes skal redde West Hams sæson, men bestemt også få sin egen karriere på rette spor igen.
Den ellers blandt fansene så populære Slaven Bilic har i lang tid været ”dead man walking” i West Ham. Efter nederlaget til Liverpool mistede klubbens ejere endegyldigt troen på, at kroaten var den rigtige mand i spidsen for "The Hammers."

Da en ny manager skulle findes, faldt valget på den 54-årige David Moyes, der senest styrede Sunderland ned i The Championship. Moyes blev kun tilbudt en kontrakt frem til afslutningen af indeværende sæson, så han er under voldsomt tidspres og skal levere resultater i en fart, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at få den kontrakt forlænget.

Slaven Bilic fik en fremragende start i West Ham. Fansene var blevet trætte af forgængeren Sam Allardyce og især den spillestil, han stod for, så de tog imod Bilic med åbne arme. Bilic kvitterede med flotte resultater i sin første sæson, der bød på sejre over blandt andre Liverpool, Manchester City, Chelsea, Arsenal, Tottenham samt ikke mindst Manchester United i den allersidste kamp på Upton Park.

Op til den følgende sæson flyttede West Ham væk fra de trygge rammer omkring Green Street og ud til et trist industrikvarter i nærheden af den gamle landsby Stratford. Klubben havde lavet en økonomisk meget lukrativ aftale med London om at leje byens olympiske stadion og solgte hurtigt over 50.000 sæsonkort. Fremtiden så aldeles glimrende ud, men rent sportsligt er det dog langt fra blevet den succes, som klubben havde håbet på. Resultaterne udeblev, og fansenes tålmodighed med de to ejere er mildest talt ved at være opbrugt.

Mange af fansene føler, at flytningen skete henover hovederne på dem og savner de trygge rammer omkring det gamle stadion. En stor del af fansene mener, at ejerne ved starten af hver transfervindue lover dem verdensklassespillere for ved slutningen af vinduet i stedet leje spillere fra væsentlig lavere hylder og siden trække store summer ud af klubben og ned i egne lommer.

I nuværende sæson er det gået fortsat støt ned ad bakke for West Ham. Klubben leverede ellers et forholdsvis fornuftigt transfervindue, men da London Stadium i starten af sæsonen skulle bruges til VM i atletik, startede West Ham sæsonen med tre udekampe, som alle blev tabt. Siden er det blevet til blot to sejre, og da rygterne samtidig gik på, at Bilic havde tabt omklædningsrummet, ikke kunne motivere spillerne og få dem i tilstrækkelig i form, så var fyringen den logiske konsekvens.

Nu er det Moyes, der står i spidsen for West Ham. Han har fået følgeskab af den gamle landsholdsback Stuart ”Psycho” Pearce samt Alan Irvine og Billy McKinlay som assistenter. Den kvartet bliver - modsat Bilic - nok ikke beskyldt for at være for blød over for spillerne, og Moyes udtalte da også om spillerne på sit første pressemøde:

- Stram op, ellers du ryger på bænken. Løb, eller du ryger på bænken. Jeg har travlt, og det burde de også have.

Klubbens topscorer fra sidste sæson Michael Antonio udtalte til BT Sport Football om træningen under Moyes:

- Træningen er intens og anderledes, men jeg ser gode ting.

På søndag bliver vi en smule klogere på, om der er sket positive forandringer, men svaret på, om Moyes og West Ham kan redde hinanden blæser fortsat i vinden - nøjagtig som de berømte sæbebobler, der er en fast bestanddel af West Ham-kampe på London Stadium.
Læs hele lederen
Liverpools hullede defensiv
Indkast.dk har kigget Jürgen Kloops forsvar efter i sømmene, og det ser ikke godt ud…
I gårsdagen udgave af de engelske aviser havde Philippe Coutinho travlt med at forsvare Liverpools forsvar, og den ombejlede brasilianer slår fast, at det er hele holdet, der deltager i det defensive arbejde.

Nuvel skal alle deltage i forsvarsspillet, men mange af målene imod Liverpool er lavet efter store personlige fejl. Derudover er det i den grad på udebane. I de fem udebanekampe har Jürgen Kloops defensiv lukket 15 mål ind – mens der blot er scoret én gang imod dem på Anfield Road. Selvom de har gjort det fint på hjemmebanen, har de haft den værste defensiv siden 1964 efter ni turneringskampe.

Fem mål imod Manchester City og fire i weekendens Tottenham-kamp har naturligvis være dyre i ”regnskabet”. Klub-legenden Graeme Souness er nådesløs i kritikken og hævder, at holdet ikke har en defensiv profil, ingen organisation og i den grad mangler en styrmand. Souness mener også, at Dejan Lovren i weekendens kamp var alt for venlig overfor Harry Kane.

Spørgsmålet er, om Liverpool mangler kvaliteten i forsvaret. Umiddelbart virker det ikke til, at det har samme niveau som deres rivaler i toppen af Premier League, men de mangler ikke pengene til at skaffe dem. Således har Liverpool det fjerde største lønbudget i Premier League, men de er klart det hold, som har lukket flest mål ind i denne sæson – kriseramte Crystal Palace har endda lukket færre mål ind.

På målmandsposten har Simon Mignolet og især Loris Karius været meget udskældt, og måske kunne Virgil van Dijk i sommerens transfer-vindue have skabt noget tiltrængt ro og selvtillid til defensiven, men det fejlede, og det gjorde Liverpool-ledelsen i den grad også. For denne havde slet ikke en plan B klar, da indkøbet af Southampton-spilleren tidligt i forløbet begyndte at trække i langdrag.

Liverpool har forsømt at forstærke sig betydeligt i defensiven modsat flere af de andre tophold. De fik slet ikke købt den centrale forsvarsspiller og målmand, som de manglende, og det betaler de dyre lærepenge for nu.

Klopp har været ansvarlig for Liverpool i 77 kampe, og i dem har de blot holdt ”Clean Sheets” i 29,8% af kampene, hvilket er langt fra forgængerne Rodgers og Benitez. Derudover er Klopp også den eneste i trioen, som har en sejrsprocent under 50%. Dette skal ændres – gerne med den ”Klopp-effekt”, som har været gemt væk i en alt for lang periode.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Giroud de specielle måls mester? 100 Arsenal-mål for Giroud – Se dem her Artikel ikon Vanvittigt mål af Sigurdsson Artikel ikon Vanvittige Shelvey Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Serie A - runde 13 Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Tidligere medspiller: Gravesen var sær Artikel ikon Fejl hos Fellaini Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Ugens hold fra Bundesligaen - runde 12 Ugens hold fra Superligaen - runde 16 Artikel ikon Top 10: Flest PL-indskiftninger Artikel ikon Goal 41-50: De bedste spillere i verden Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: Sevilla - Liverpool Spil: AS Roma - Lazio Artikel ikon Spil: Italien - Sverige Artikel ikon Spil: Kneben United-sejr på Anfield Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Carlo Ancelotti - mit spil Robert Enke: Et alt for kort liv Artikel ikon Hjem til Fodbold Artikel ikon - En tikkende bombe Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Tidligere VM-vindere som ikke kom med Diego Maradona - Stjernen fra villavejen Artikel ikon 'En rigtig Jesper Olsen' Artikel ikon Premier League - Tilbageblik af Indkast Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Rygte: Fem spillere er ønsket i Madrid Torsdagens engelske rygter Artikel ikon PSG tilbyder United-spiller kontrakt Artikel ikon Onsdagens engelske rygter Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Alexandre Lacazette
Vidste du om ... Cristian Ziege Artikel ikon Vidste du om ... Vinicus Junior Artikel ikon Vidste du om ... Kasper Dolberg Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Top 10: Flest PL-indskiftninger Champions League-statistik Artikel ikon West Hams defensive problemer Artikel ikon Citys start på Premier League Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: FC Nordsjælland - AC Horsens Optakt: Lok. Moskva - FC København Artikel ikon Optakt: CSKA Moskva - Benfica Artikel ikon Optakt: Juventus - Barcelona Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Sporting – Olympiacos Startopstillinger: Anderlecht - Bayern M Artikel ikon Startopstillinger: PSG - Celtic Artikel ikon Startopstillinger: Juventus – Barcelona Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Atlético Madrid vinder terræn mod Roma United besejret af Basel i Schweiz Artikel ikon Barça og Juventus deler i porten Artikel ikon Bayern hentede smal sejr - PSG i målrus Artikel ikon Se flere