Mads Timm: Rød Djævel

Af Torsten Brix

2016-11-24
Mads Timm: Rød Djævel

Indkast.dk bringer fra kapitlet ”Red Devil”, hvor Mads Timm bl.a. fortæller om sine første møder med stjernerne i Manchester United og den livsstil, de repræsenterede.

Den spiller i Manchester United, der gjorde størst indtryk på mig, var Roy Keane. Den drevne, irske midtbanespiller havde været i klubben siden 1993 og havde været anfører, siden Eric Cantona indstillede karrieren i 1997. Han havde for længst opnået legendestatus, men hans eget billede af sig selv var langtfra det, de fleste andre havde. En dag sad vi som de eneste på kondicyklerne ved siden af hinanden, og jeg syntes, jeg ville udfylde den lidt pinlige tavshed med nogle ord, der set i bakspejlet var endnu mere pinlige.

»Jeg synes virkelig, du er cool. Det er helt fantastisk, hvad du har været med til. Læner du dig aldrig bare tilbage og tænker:

'Hvor er det bare fedt, alt det jeg har opnået'?« spurgte jeg.

Keane trampede trods sine dengang 31 år som sædvanlig hårdere i pedalerne end nogen anden, men nu stoppede han.

»Aldrig,« sagde han og kiggede stift på mig. »Det er hele tiden bare videre, videre, videre. Det er den eneste måde, du bliver en rigtig vinder på.«

Roy Keane syntes stadig, arbejdet som fodboldspiller var en kamp, nærmest en krig, og den attitude havde han med sig overalt, hvor han gik. Han havde tidligere fået anerkendelse alene for sin personlighed og sine lederegenskaber, så den mere moderne tilgang til fodbold og især fodboldtræning bekom ham ikke vel. Fra at have serveret fish and chips og tilladt spillerne at skylle den ene pint ned efter den anden havde de fleste engelske klubber nu ikke blot ansat en diætist; de var også begyndt at måle og veje alting, spillerne foretog sig. Alt blev opgjort i statistikker. Vi konkurrerede ikke kun om, hvem der lavede flest mål, assists eller tacklinger, men også om, hvem der bevægede sig flest meter under en kamp. Hvem løb 100 meter hurtigst? (Jeg tror kun, det var Ryan Giggs, der var bedre end mig, da jeg var bedst). Og hvem havde den laveste fedtprocent? (Min var 9, Keane var nede på 5,5, og hvis man var over 10, var man fed).

Men en fodboldkamp bliver ofte vundet på meget andet end teknik og fysik, det vidste Roy Keane, og han hadede alle de moderne målemetoder og den konstante overvågning, som især Fergusons assistent, Carlos Queiroz, havde sat i værk. Alligevel tog han kampen op, ikke fordi han frygtede for sin plads på holdet eller sin karriere, men fordi vinderinstinktet var en så inkarneret del af ham.

Vi havde eksempelvis en øjenspecialist ansat, der havde udviklet et system, der skulle træne vores reflekser. På skift skulle vi stå foran en stor tavle med en masse felter. Hver gang et felt lyste, skulle vi trykke på det så hurtigt som muligt, og så regnede specialisten vores reflekser ud og producerede endnu en statistik til samlingen. I dag findes der sådan en maskine i ethvert omrejsende tivoli, men dengang var der intet underholdende ved det, og Roy Keane var frygtelig dårlig til øvelsen. Men han insisterede på at træne og træne, og til sidst endte han med den bedste score af os alle sammen. Jeg husker tydeligt, den dag han endelig slog rekorden og vendte sig om og pegede på den fysiske træner:

»You! Go tell Carlos fucking Potatohead that!« råbte han.

Roy Keane var en af de spillere, der præsterede bedre og bedre, jo vigtigere kampen var for ham, jo mere der var på spil, jo mere adrenalin der pumpede rundt i kroppen. Den vilje og det næsten sygelige vinderinstinkt kan man ikke måle. På det punkt syntes jeg, den moderne fodboldverden og alle dens statistikker spillede fallit. Den indgangsvinkel, der i dag praktiseres flere og flere steder, i Danmark med FC Midtjylland som bannerfører, har med sikkerhed sorteret mange store talenter og personligheder fra.

Personligheder, der garanteret kunne have givet ikke kun et hold, men også en – undskyld mig – nogle gange temmelig kedelig sport et tiltrængt, frisk pust. Mine senere holdkammerater i OB, Arek Onyszko, David Nielsen og Rajko Lekic, ville sandsynligvis aldrig være blevet professionelle, hvis de var vokset op i en verden, hvor deres fodboldspil skulle kunne sættes på en formel. Jeg var sikkert heller ikke selv.

Roy Keane og jeg fik et fint forhold. Jeg døjede med en brækket tå i efteråret 2001 og kunne ikke løbe. Keane havde sat sig for at toppe endnu en af Carlos Queiroz' åndssvage statistikker, og vi snakkede om mange forskellige ting, når vi sad på cyklerne i fitnessrummet. En dag havde jeg læst i avisen, at Keane engang havde fået tæv af Peter Schmeichel. Historien stod i en bog, som en tidligere sikkerhedsvagt i Manchester United havde skrevet. Jeg kunne ikke dy mig for at drille Keane med den.

»Nå, så du har fået tæsk af Peter Schmeichel?« spurgte jeg.

»What the fuck, kid?« replicerede han straks.

»Det skal du da ikke være flov over. Han er jo stor og stærk,« sagde jeg og smilede.

Keane hoppede af cyklen og gav tegn til, at jeg også skulle stoppe.

»I'll tell you the fucking story,« sagde han.

Og så fik jeg historien om, hvordan Manchester United i slutningen af 90'erne havde været på træningstur i Hong Kong, og Keane og Nicky Butt havde fået noget at drikke. På vej fra værelset og ned til hotelbaren havde de mødt Schmeichel i elevatoren. Der havde også været en dame til stede, og så vidt Keane huskede, havde de drillet Schmeichel med, at han endelig havde prøvet at score. Keane indrømmede, at han ikke kunne huske ret meget, for de havde drukket ret tæt. Men da ham og Nicky Butt var på vej tilbage på værelset, havde Schmeichel stået og ventet på dem. Han havde taget Keane i kraven, og Keane havde svaret igen ved at nikke den danske målmand en skalle. Mere kunne han ikke selv huske. Dagen efter vågnede han med smerter i hånden. Det var Nicky Butt, der måtte fortælle ham, hvordan de to slagsbrødre havde rullet rundt i et lille kvarter. Det var endt med, at de begge måtte stå skoleret for Alex Ferguson, der især var ophidset over, at slåskampen havde vækket United-legenden Bobby Charlton, der også var med på turen.

»Men hvem vandt?« spurgte jeg.

»Du kan jo gå i arkivet og finde optagelserne fra pressemødet dagen efter og se, hvem af os, der sidder med solbriller på,« sagde Keane.

Keane havde også et afslappet forhold til de mange penge, han tjente. Når han trænede med på reserveholdet, prøvede han at bilde de yngre spillere ind, at han eksempelvis ikke behøvede stå i midten, når vi spillede »smørklat«. Sådan var reglen, når man tjente over 50.000 pund om ugen, sagde han. En anden gang skulle han have ny bil. Så han solgte sin Mercedes S500 til en af pedellerne på træningsanlægget for et latterligt lavt beløb. Den var nærmest gratis. Keane talte gerne om penge, han delte gerne ud af dem, og de virkede ikke til at ændre ham. Det var noget andet med os andre.

Jeg tjente selv 17.000 kroner om ugen, plus bonusser, og det var mange penge for en 17-årig. Med pengene fulgte også så småt det klichefyldte liv som professionel fodboldspiller. Jeg købte en BMW M3, tror jeg nok; jeg kan ikke huske det helt, for en overgang skiftede jeg bil hvert halve år. Senere havde jeg også en Ferrari. Den ekstravagante livsførelse var noget, man lærte ved at kigge på de ældre spillere. Jeg kan huske en dag, jeg lå og plaskede rundt i den indendørs svømmepøl sammen med vores hollandske angriber, Ruud van Nistelroy. Vi var begge småskadede, og poolen var et godt sted at få pulsen op uden at overbelaste musklerne. Der var ikke særlig dybt, så der var forbud mod at hoppe i. Alligevel kravlede Nistelroy op, tog tilløb og hoppede i på hovedet.

»Det koster en ugeløn i bøde,« meddelte fysioterapeuten skrapt.
Efter hvad jeg kunne regne ud, tjente Nistelroy 50.000 pund om ugen på det tidspunkt, svarende til en halv million danske kroner. I hvert fald kravlede han op og slog ud med armene.

»Let's make it a 100 grand!« råbte han og hoppede i på hovedet igen.

Velstanden blandt Manchester Uniteds spillere kom også til udtryk, når vi indimellem holdt fester – de sagn­omspundne »first team parties«, som vi unge kun blev inviteret til, hvis vi havde gjort os fortjent til det på fodboldbanen. Det var fester, der kostede millioner. Dem havde førsteholdsspillerne skrabet sammen i en festkasse ved hver at lægge 10.000 pund pr. sæson.

Det vrimlede med modeller, dyr mad og fin champagne, og selvom vi ikke måtte drikke, sneg de fleste sig til et par glas eller fem. Jeg forlod min første fest lidt tidligt, fordi jeg syntes, jeg havde fået for meget indenbords i et drikkespil mod Rio Ferdinand og Wes Brown, og bad to sikkerhedsvagter om at skaffe mig en taxa. De kiggede bare åndssvagt på mig, fik kørt en bil frem og kørte mig helt hjem til John og Carol. Klubben havde ansat så mange sikkerhedsvagter til de fester, at vi hver især kunne blive fulgt hjem. Så var man sikker på, at ingen endte i noget ballade.

Min forandring som fodboldspiller skete gradvist, og det samme gjorde mit forhold til penge. Jeg kan ikke sætte en bestemt dato på, men med ét var det bare hverdag at køre i en dyr bil og gå med et dyrt ur. Den største forandring var dog den, som livet som forkælet, professionel fodboldspiller havde på min personlighed. Efterhånden som jeg blev et kendt navn på træningsanlægget, begyndte folk at behandle mig, som om jeg var lavet af guld. Og jeg begyndte med den største selvfølgelighed at opføre mig derefter. Det blev naturligt, at folk skaffede eller fiksede ting for mig. Jeg gik per automatik ind ad VIP-indgangen, når vi en sjælden gang var på natklub. Jeg kunne aldrig finde på at stå i kø; tålmodigheden var forsvundet som noget af det første. Alle os fra Carrington forventede, at byens bedste restauranter ryddede et bord, hvis der ikke var et ledigt, og vi havde alle sammen numre til hver vores taxachauffør, vi altid kunne ringe til, hvis vi ikke lige kunne komme igennem til centralen. Den danske målmand Martin Hansen, der senere selv spillede ungdomsfodbold i Liverpool, har sagt det bedst: Du bliver vant til, at du ikke længere skal bøje dig for verden. Verden bøjer sig for dig.

Det var en berusende, men også uhyggelig fornemmelse. Jeg lukkede i forvejen ikke ret mange mennesker ind i mit inderste, og nu blev jeg helt utilnærmelig. Klubben var med til at opretholde den verdensorden, fordi der var så meget fokus på os, og alt for meget kunne gå galt, hvis vi blev tvunget til at opføre os som normale mennesker. Der var nødt til at være nogen, der fulgte os hjem efter festerne; der var nødt til at være sikkerhedsforanstaltninger, der holdt fans og journalister væk fra træningsanlægget. En dag hoppede en mand ud foran den senere OB'er Eric Djemba-Djembas bil, mens han var på vej ud af porten i Carrington. Det viste sig at være en fyr, der håbede på at kunne presse nogle penge ud af midtbanespilleren fra Cameroun. Dagen efter blev der lavet nogle retningslinjer for, hvordan vi skulle gebærde os, når vi kørte hjem fra træning. Der blev hele tiden lagt en sten mere på muren.

Forandringen i min væremåde kom også til udtryk i mit sex- og kærlighedsliv. Der er rigtig mange kvinder i fodboldverdenen, men det er sjældent nogen, du finder ægte kærlighed hos. Flere af dem var regulære prostituerede, og det var ikke kun helt normalt, men også nærmest påskønnet fra klubbens side, at man fik afløb for sine seksuelle behov på den måde.

»Preservation of energy« kaldte de det.

Man skulle spare på energien, og den kunne hurtigt blive brugt op, hvis man blev forelsket, gjorde kur til en kvinde og havde sex med hende, med alle de udfordringer der følger med den slags både før og efter. Så var det bedre for klubben, at man samlede en tilfældig kvinde op, der ikke sladrede og gik hjem, inden det blev morgen. Hjemme i 'bofællesskabet' på Cecil Avenue var det ikke unormalt, at der blev ringet efter en prostitueret. Pigerne fik som regel at vide, at de skulle sige, de kendte os fra skolen, hvis John eller Carol åbnede døren. Selv holdt jeg mig tilbage, både fordi jeg så lidt til en pige hjemme fra Odense, men også fordi det hele bare blev for vanvittigt. Ikke mindst da to af mine klubkammerater en dag arrangerede en trekant med en prostitueret. Hun var ganske vist tæskelækker, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at have sex med hende, mens de andre så på. I stedet for gik jeg ind på mit værelse og lagde mig til at sove, og jeg vågnede først, da de to andre kom op at skændes, fordi den ene havde drillet den anden med det modermærke, han havde på sin pik.

Det forhold, jeg som professionel fodboldspiller fik til kvinder, gjorde mig desværre endnu mere følelseskold og indelukket. Heller ikke der behøvede jeg at give noget af mig selv. Min kæreste hjemme i Odense syntes, jeg ændrede mig til det dårligere, men jeg slog det hen. Det var først, efter at en af mine kammerater fra drengetiden i OB havde været ovre for at besøge mig, at jeg blev bevidst om, at jeg var blevet en anden. Han var meget optaget af, at jeg havde en lækker bil og havde købt en diamantring. Det ville jeg også selv have været et par år tidligere. Ja, jeg ville nok faktisk have ment, at det var en smule bøsset sådan at gå med smykker. Nu syntes jeg, det var helt naturligt.

Da min OB-kammerat var kommet hjem, hørte jeg fra nogle andre i Odense, at han havde sagt, jeg havde ændret mig. At tiden i England havde gjort mig mere overfladisk og arrogant. Det blev jeg ked af at høre.

Men han havde fuldstændig ret.



Indkast - på tur

2-1… AND YOU FUCKED IT UP!

- ON EST EN FINAL!

Fra sort til hvid - for de rød/sorte

Preston North End - Absolute rubbish

Mes que un club

Campeónes – Campeónes - Campeónes

Magasin-artikler
Overblik Weekendens fem brag
Efter den sidste og afgørende spillerunde i de europæiske gruppespil vender vi tilbage til klub-fodbold. Indkast giver dig her et overblik over weekendens fem brag.
Liverpool – Manchester United
Der er kæmpe brag i vente i Premier League. Hjemme på Anfield tager Liverpool imod rivalerne Manchester United. ”The Reds” har sat sig på førstepladsen i ligaen efter sidste rundes sejr over Bournemouth på udebane. United er næsten 20 point efter Liverpool i tabellen på sjettepladsen. En sejr er vigtig for United for at holde snor i resten af top fem. Før spillerunden har United otte point op til Arsenal og Chelsea på femte- og sjettepladsen. I sidste spillerunde vandt Manchester-klubben 4-1 over bundproppen Fulham. Begge hold var i midtugen i aktion i Champions League, hvor begge hold avancerede til forårets slutspil. Liverpool vandt hjemme 1-0 over Napoli, mens United tabte 1-2 ude til Valencia. Senest de to hold mødtes, vandt Liverpool 4-1. De seneste to kampe på Anfield mellem giganterne er dog endt 0-0. Kun en gang siden 2013 har Liverpool på hjemmebane slået United. United har dog heller ikke vundet på banen siden 2016. I de seneste fem kampe på Liverpools hjemmebane er det kun lykkedes en gang for begge hold at score i samme kamp.

Kampen spilles søndag klokken 17:00, og kan ses på 6'eren og ViaPlay.

Torino – Juventus
Torino-derby i vente i den italienske Serie A. Juventus møder lillebror på udebane. Juve har været tæt på suveræne i ligaen og smidt kun to point. Torino har efter en skidt sæsonstart fået fat. Toro er placeret lige uden for top fem med tre point op til femtepladsen, hvor Lazio befinder sig og fire point op til Milans Champions League-givende fjerdeplads. Torino fik i sidste runde 0-0 på San Siro mod Milan, hvilket betyder, at Torino har taget point fra begge Milano-klubber på banen i denne sæson. Juventus vandt hjemme 1-0 over Inter i ”Derby della Italia”. I midtugens Champions League var Juventus i aktion. Italienerne tabte på udebane til turneringsdebutanterne fra Young Boys 1-2. De seneste fem indbyrdes opgør er endt med fire Juve-sejre og en uafgjort. I dette århundrede er det kun en gang lykkedes Torino at slå Juventus på egen bane. Det skete i 2015, hvor Toro vandt 2-1. Det er ikke sket mere end to gange siden 1999, at Juventus har spillet uafgjort på banen. Tre af de seneste fem kampe på banen har budt på scoringer fra begge mandskaber.

Kampen spilles lørdag klokken 20:30, og kan ses på streaming-tjenesten StriveSport.

Olympique Lyon – AS Monaco
Det er offentligt kendt at uroligheder i Frankrig, allerede nu har betydet flere aflysninger i den kommende spillerunde. Dog ligner opgøret mellem Lyon og Monaco et opgør, der vil blive spillet. Lyon befinder sig på tabellens fjerdeplads med 28 point med kun tre point op til, det som alle andre Ligue 1-hold end Paris Saint-Germain i denne sæson kæmper om, andenpladsen. Monaco derimod har haft en horribel sæsonstart. Monegaskerne er fanget under stregen næstsidst i tabellen. I midtugen røg Monaco ud af Champions League med et brag, hvorimod weekendens modstander spillede sig videre efter en svær udekamp i kolde Ukraine. I sidste spillerunde vandt Monaco dog over Amiens ude i ligaen, mens Lyon tabte hjemme til Rennes. De seneste tre opgør mellem de to mandskaber er endt 3-2. På Lyons hjemmebane er det kun fire gange siden år 2000 for Monaco at hente en sejr. De seneste fem opgør på banen er en blandet pose bolsjer. Tre hjemmesejre, en udesejr og en uafgjort. Begge hold har scoret i alle indbyrdes kampe på banen siden 2010.

Kampen spilles søndag klokken 21:00, og kan ses på streaming-tjenesten ViaPlay.

Hoffenheim – Borussia Mönchengladbach
Syv point skiller de to mandskaber i Bundesligaen. Mönchengladbach befinder sig på andenpladsen, mens Hoffenheim er lige uden for top seks. I midtugen måtte Hoffenheim vinke farvel til Champions League-gruppespillet efter et 1-2-nederlag ude til Manchester City. I sidste ligakamp fik Hoffenheim et point ude mod Wolfsburg. Gladbach har ikke været i Europa-aktion, men i seneste spillerunde vandt holdet hjemme 3-0 over bundholdet Stuttgart. Sidst de to hold mødtes delte de efter en mål-rig affære med seks mål. På Hoffenheims hjemmebane er de seneste fire kampe endt med fire, fem, seks og otte scoringer. Kun fire gange siden 2008 er en af mandskaberne gået mål-løse fra banen. Resten af kampene er endt med scoringer til begge.

Kampen spilles lørdag klokken 15:30, og kan ses på ViaPlay.

Fulham – West Ham United
Der venter London-brag på Craven Cottage i weekenden. Hjemme tager Premier League nummer 20, Fulham, mod West Ham, der er placeret midt i tabellen. West Ham har i de seneste tre ligakampe hentet alle ni mulige point. Fulham derimod har kun fået et enkelt point i de seneste tre. Senest de to hold mødtes, vandt West Ham 2-1. Tre af de seneste fem indbyrdes opgør har Fulham vundet på hjemmebane over weekendens modstander. Seneste kamp mellem de to ligger dog helt tilbage i 2014. I perioden fra 2002 til 2008 vandt Fulham ikke en eneste kamp på egen bane over West Ham. Det er ikke sket siden 2008, at begge mandskaber ikke har scoret.

Kampen spilles lørdag klokken 18:30, og kan ses på TV3 MAX, ViaPlay og EurosportPlayer.
Læs hele artiklen
CL-overblikket: De gik videre
I aftes blev årets Champions League-grupper færdigspillet. Indkast giver dig her et overblik over, hvilke klubber der til foråret fortsat er en del af den præstigefyldte turnering. Vi følger også op på, hvem der endte på tredjepladserne, og derfor skal spille Europa League.
Gruppe A
HoldKampeMålscorePoint
1.Borussia Dortmund610-213
2.Atletico Madrid69-613
3.Club Brügge66-56
4.Monaco62-141


Kommentar
Borussia Dortmund endte som gruppevinder efter 2-0-sejren i sidste spillerunde ude mod Monaco. Atlético Madrid fik kun uafgjort 0-0 ude mod Club Brügge, og da tyskerne er bedst indbyrdes, trak Dortmund det længste strå. Club Brügges tredjeplads giver belgierne en plads i forårets Europa League-slutspil, mens Monaco forlader turneringen med blot et point og en samlet målscore på 2-14.

Gruppe B
HoldKampeMålscorePoint
1.FC Barcelona614-514
2.Tottenham69-108
3.Inter66-78
4.PSV Eindhoven66-132


Kommentar
Allerede før sidste spillerunde var FC Barcelona sikret avancement som etter. Tottenham og Inter skulle slås om andenpladsen. Inter havde på papiret en noget nemmere opgave, og dermed muligheden for hjemme på San Siro at spille sig videre til turneringens slutspil i foråret. PSV tog dog det ene point i 1-1-kampen, og derfor går Tottenham videre som toer efter deres ene point ude mod Barcelona, i en kamp der ligeledes endte 1-1, da de er bedre end Inter indbyrdes. Italienerne skal til foråret deltage Europa League-1/16-delsfinalerne, mens hollænderne forlader turneringen med to point.

Gruppe C
HoldKampeMålscorePoint
1.Paris Saint-Germain617-911
2.Liverpool69-79
3.Napoli67-59
4.Røde Stjerne65-174


Kommentar
Før den sidste spillerunde var ingen sikkert videre. Paris Saint-Germain kunne selv afgøre deres videre skæbne med en sejr. Franskmændene slog Røde Stjerne i Beograd 4-1, og da Napoli samtidig tabte i Liverpool, var pariserne pludselig gruppens duks. Da Liverpool og Napoli efter englændernes 1-0-sejr er helt lige indbyrdes, ender Liverpool med at gå videre efter reglen om flest scorede mål i alle gruppekampe. Eftersom, at Liverpool sammen med PSG deltager i turneringens 1/8-delsfinaler, blev Napoli gruppens sorte per, og i foråret skal italienerne jagte triumfer i Europa League. Røde Stjerne ender som nummer fire i gruppen med fire point og en mål-difference på -12.

Gruppe D
HoldKampeMålscorePoint
1.FC Porto615-616
2.Schalke 0466-411
3.Galatasaray65-84
4.Lok. Moskva64-23


Kommentar
Porto var allerede før sidste gruppekamp sikret duksepladsen og videre avancement sammen med Schalke. Begge mandskaber vandt deres sidste kampe over de to nederste hold. Schalke slog hjemme i Gelsenkirchen russiske Lokomotiv Moskva 1-0, mens portugiserne fra Porto vandt 3-2 i Istanbul over Galatasaray. At status quo ikke ændrede sig betyder, at Galatasaray skal spille Europa League til foråret, og Lokomotiv forlader turneringen.

Gruppe E
HoldKampeMålscorePoint
1.Bayern München615-514
2.Ajax Amsterdam611-512
3.Benfica66-117
4.AEK Athen62-130


Kommentar
I sidste runde mødtes Ajax og Bayern München i en direkte duel om førstepladsen i gruppen. Efter 3-3-opgøret i Amsterdam måtte hollænderne tage til takke med andenpladsen, mens Bayern nuppede gruppesejren. Benfica og AEK Athen var i bunden af gruppen sikret deres respektive pladser før spillerunden. Benfica vandt 1-0 hjemme i Lissabon. Derfor er portugiserne i bowlen til Europa League-lodtrækningen på mandag, mens AEK Athen forlader turneringen med nul point som det eneste hold i årets Champions League-gruppespil.

Gruppe F
HoldKampeMålscorePoint
1.Manchester City616-613
2.Olympique Lyon612-118
3.Shakhtar Donetsk68-166
4.Hoffenheim611-143


Kommentar
Det eneste der var sikkert, før rundens start var, at Manchester City allerede var gået videre. Lyon kunne med en sejr nå City, hvis englænderne tabte til Hoffenheim. Det gjorde City dog ikke. Hjemme i Manchester vandt englænderne 2-1 over tyskerne, og derfor ender City som gruppevinder. Lyon går dog stadig videre til 1/8-delsfinalerne, da franskmændene ude mod Shakhtar fik det ene point med hjem. Ukrainerne derimod skal kæmpe i Europa League til foråret. Hoffenheim ender sidst, selvom tyskerne i seks gruppekampe har garnet elleve gange. De elleve mål gør tyskerne til det ottende mest målfarlige hold i turneringens gruppespil.

Gruppe G
HoldKampeMålscorePoint
1.Real Madrid612-512
2.AS Roma611-89
3.Viktoria Plzen67-167
4.CSKA Moskva68-97


Kommentar
Gruppens to øverste pladser var allerede før sidste spillerunde i Real Madrid- og Roma-hænder, der var derfor kun spænding om den Europa League-givende tredjeplads. Før spillerunden lå Plzen og CSKA helt lige i bunden, dog med tjekkerne på tredjepladsen da de er bedst indbyrdes. Russerne smadrede Real Madrid på Bernabéu, og vandt 3-0, hvilket er Madrid-klubbens største europæiske nederlag på hjemmebane nogensinde. Viktoria Plzen vandt dog også deres kamp hjemme i Tjekkiet over Roma, og derfor endte tjekkerne med at trække det længste strå i kampen om Europa League. CSKA forlader turneringen á point med Plzen på gruppens sidsteplads.

Gruppe H
HoldKampeMålscorePoint
1.Juventus69-412
2.Manchester United67-410
3.Valencia66-68
4.Young Boys64-124


Kommentar
Juventus og Manchester United var allerede sikkert videre til 1/8-delsfinalerne, men begge hold kunne ende som gruppevinder. Juventus var etter før spillerunden, men skulle vinde for at være sikker på førstepladsen, da United med en sejr og et Juve-pointtab ville gå videre som duks. United formåede dog ikke at vinde deres udekamp i Valencia. Spanierne vandt 2-1 hjemme på Mestalla, og endte derfor med at cementere sin tredjeplads i gruppen og deltagelse i Europa Leagues 1/16-delsfinaler. Da United ikke vandt i Spanien, var det mindre afgørende, at Juventus tabte 1-2 ude mod Young Boys. Det var dog schweizernes eneste sejr i dette års gruppespil, som også var holdets første deltagelse i Champions League-gruppespillet nogensinde.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Matthijs De Ligt - jagtet af storklubber
Matthijs De Ligt har været et af de helt store samtaleemner op til det kommende transfervindue, og vi har kigget nærmere på Ajax-talentet.
Rækken af storklubber som er ude efter Ajax-forsvarsspilleren Matthijs De Ligt er lang. Den tæller bl.a. Manchester City, Juventus, Barcelona, Manchester United, Bayern München og Paris Saint-Germain. Sidstnævnte havde ifølge flere medier allerede underskrevet en kontrakt med den 19-årige hollænder, men det har De Ligt siden været ude og afvise.

Der er en grund til at flere storklubber er ude efter Matthijs De Ligt. Allerede som 16-årig fik midterforsvaren nemlig debut for Ajax (16/17-sæsonen). Efter Davinson Sánchez skiftede til Tottenham inden 17/18 sæsonen, har stortalentet været fast mand i Ajax midterforsvar.

I 16/17-sæsonen blev De Ligt i øvrigt den yngste spiller nogensinde til at deltage i en europæisk finale (17 år og 285 dage), da han spillede i Ajax Europa League-finale mod Manchester United. Han fik derudover også debut på det hollandske landshold i en alder af 17 år, og har siden da spillet 13 landskampe.

De Ligt blev født i 1999 lidt udenfor Amsterdam, og skiftede allerede til Ajax i en alder af ni år, da han byttede hans lokale klub FC Abcoude ud med den hollandske storklub. Herefter blev han en del af Ajax berømte ungdomsakademi, hvor han har fået hele din fodboldopvækst.

Matthijs De Ligt er flere gange blevet beskrevet som den perfekte forsvarsspiller. Det 19-årige stortalent er stor af bygning, men har samtidig et fremragende overblik og fodboldforståelse. I hans unge år har han i flere omgange gjort sig på den centrale midtbane, hvilket fortæller lidt om hans evner med bolden.

De Ligt er det man kalder en moderne forsvarsspiller, som både kan forsvare og deltage i det fremadrettede spil. Samtidig bliver han ofte rost for hans evner i duelspillet, hvor hans stærke fysik og taktiske forståelse virkelig kommer til udtryk.

Ajaxdaily beskriver derudover De Ligt som en ydmyg ung mand, der altid giver sig 100% for sine medspillere. Han beskrives som en ledertype, som både kan heade, sparke med begge ben og score mål. Der er altså ikke noget at sige til, at storklubberne står i kø for en underskrift.
Læs hele artiklen
Jadon Sancho – New SANsation
Efter en tur i Dortmunds museum med sportsdirektør Michael Zorc var en ung englænder overbevidst om, at han i fremtiden gerne vil spille foran ”Den gule mur”.
I forbindelse med Nation League-kampene i efteråret var de engelske aviser totalt i begejstring over foryngelsen af ”Three Lions”. Masser af hysterik omkring spillere som Phil Foden, Reiss Nelson, Ryan Sessegnon, Trent Alexander-Arnold – men størst fokus var der dog på Jadon Sancho. Indkast.dk har kigget nærmere på denne unge knægt, for hvem er han?

Den engelske landstræner Gareth Southgate var en stor del af det engelske hold til EM2000, som var med til at give et af de mest vanvittige pulje-resultater til en EM-slutrunde, for England og Tyskland gik ikke videre fra gruppe A, som Portugal vandt foran Rumænien. Denne fodboldskæbne ramte henover England og den nyfødte Jadon Sancho, der lige var blevet født i London.

Hans forældre var kommet til den engelske hovedstad fra Trinadad & Tobaco, og deres søn - Sancho - blev den første Millennium-fødte spiller til at blive indkaldt til det engelske landshold. Han var på daværende tidspunkt blot 18 år, men forinden havde han faktisk været meget igennem. Manchester City-manager Pep Guardiola kasserede ham i City efter han havde spillet ungdomsfodbold hos Watford. Hos City gik han på akademi med spillere som Phil Foden og Brahim Diaz, og for 17 måneder siden var han med City på deres ”Pre-season-tour”. Men eftersom Guardiola ikke kunne garantere ham noget, der mindede om førsteholdsfodbold, ville han ikke underskrive en kontrakt med City. Dette fik Sancho til at lave et overraskende skifte til Dortmund.


Ung målscorer i Champions League
Dortmund har givet Sancho masser af spilletid, og det er resulteret i en masse assists – både i Bundesligaen og Champions League. Netop spilletiden fra sidstnævnte var grunden til, at Sancho blev udtaget til det engelske landshold, slog træner Gareth Southgate fast ved udtagelsen. Derudover indtager Dortmund en overraskende førsteplads i den bedste tyske fodboldrække, og denne præstation har Sancho mange aktier i.

I Champions League blev Sancho den anden yngste englænder til at score i turneringen, og få dage efter var Sancho den mest eftertragtede ”autograf”, da Dortmund inviterede 1.200 fans til åben træning. Populariteten kom, efter Sancho var blevet indskiftet i Champions League-sejren over Atlético Madrid, hvor Dortmund overraskende vandt med 4-0. Dette var det største nederlag i europæiske kampe for det spanske hovedstadshold i ni år, og efter blot nogle få minutter på banen scorede Sancho et af målene.

Sejren var ikke bare historisk stor. Den kom også i hus med et meget ungt Dortmund-hold samt med mange spillere, der havde fået deres fodboldopdragelse i klubben – som Reus, Götze, Pulisic og den unge dansker Jakob Bruun Larsen. Af andre unge kan nævnes den 20-årige Achraf Hakimi, der er udlånt fra Real Madrid og Dan-Axel Zagadou på 19 år, der kom til klubben fra PSG næsten på samme tid, som Sancho ankom.

Så Sancho er blevet en vigtig brik på et meget ungt Dortmund-hold, som er startet sæsonen på flotteste vis, hvilket sker blot 17 måneder efter, at tyskerne hentede ham hos de engelske mestre for blot 75 millioner kroner. Siden er markedsværdien på Sancho næsten tidoblet, og han har underskrevet en ny kontrakt, som binder ham til Dortmund indtil 2022.

Ved kontaktunderskrivelsen blev parterne endvidere enige om, at Sancho skulle starte på intens tysk undervisning, for den blot 18-årige knægt er efterladt meget alene i en del af Tyskland med masser af industri.

I dette område er der enormt had mellem arbejderklubberne Dortmund og Schalke04, når de spiller deres ”Ruhr-derby. Udgaven i efteråret 2018 endte med en sejr på 2-1 til Dortmund efter danske Thomas Delaney bragte Dortmund foran og hjemmeholdet på VELTINS stadion fik udlignet på et straffespark ved den aldrende Daniel Caligiuri. Men matchvinden blev Sancho, da han iskold scorede til 2-1 efter godt samspil med Raphaël Guerreiro og straks trillede tårrene ned kinderne på det engelske fodboldtalent, som efterfølgende skrev på Twitter:

- Jeg synes, at det var en helt fantastisk følelse at score det afgørende mål i det store derby. Personligt har det været en meget hård uge for mig, og jeg har dedikeret målet til min bedstemor. Vi ses snart, min engel!

Tidligere har Dortmund haft succes med at forme ”fodbold-engeler” som Hummels, Gundogan, Mkhitaryan, Aubameyang og Dembélé. Nu gælder det Jadon Sancho – The New SANsation…
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Er racismen kommet tilbage i fodbolden?
Lederen skriver: Debatten i Danmark om flygtninge er blevet meget hårdere i retorikken, hvilket også er flyttet ud på de danske fodboldstadions.
Under Premier League-topkampen mellem Chelsea og Manchester City hævdede City-spilleren og den engelske landsholdsspiller Raheem Sterling, at han blev udsat for racistiske tilråb. Situationen stammede fra det tidspunkt, hvor det vedhæftede billede er taget, og siden har Chelsea slået fast, at de vil undersøge sagen nærmere.

- Vi er klar over, at en video cirkulerer online, hvor det hævdes, at der bliver råbt racistiske udtalelser mod en spiller på Stamford Bridge stadion lørdag. Vi vil gennemgå videomaterialet for at afgøre, hvorvidt en lovovertrædelse er sket, skulle Chelsea ifølge Ritzau have meldt ud.

Men er det nu også så galt? Er der måske nogle læsere, der tænker… jah – det er meget alvorligt at komme med racistiske udtalelser eller råb imod andre. Problemerne i den forbindelse er blot, at det fremkommer oftere og oftere på fodboldstadions. Er man en flittig stadionbesøger, kan man ofte høre racistiske ytringer, og det må siges at være et stigende problem. Men hvordan og hvorfor er der kommet mere racisme omkring fodboldkampe?


Bananskrald, Cyrille Regis og Okore
Igennem mange år har UEFA forsøgt med kampagner at sige ”No to racism”, men i året, hvor en fodboldforkæmper for ”mørke spillere” Cyrille Regis døde, er problemet ikke blevet mindre. I forrige spillerunde blev der smidt en bananskald efter Arsenal-spilleren Pierre-Emerick Aubameyang, hvilket der også tidligere er blevet gjort på Aalborg-stadion. Her har den tidligere landsholdsspiller Jores Okore tidligere beskyldt dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt for at være racist.

Så racisme er ikke blevet ”sparket ud” af fodbolden, og alene i sidste sæson blev der indgivet 520 rapporter om racisme i engelsk fodbold, hvilket var betydelig mere end den forgangne sæson – så tallene dokumenterer en stigning.

Så imens den politiske linje rundt om i Europa bliver mere og mere fremmedfjendsk, så er dette også kommet ud på de europæiske fodboldstadions. Kan dette stigende problem i vores hjemmelige andedam skyldes, at de højreorienterede partier ønsker grænsekontrol og at sende flygtninge ud på øen Lindholm. Altså er debatten i Danmark om flygtninge blevet hårdere i retorikken, og er den flyttet ud på de danske fodboldstadions. Der findes masser af eksempler på dette – ikke blot i Danmark, men også i Serie A, hvor mange af hovedstadsklubben Lazios fans skulle være fascister – ligesom mange nynazister er begyndt at dukke op på især svenske og tyske stadions.

Dette er alvorligt, og der skal naturligvis handles meget kraftigt på dette, sådan at Raheem Sterling – som den ene dag er en helt på det engelske landshold – men den næste blev lagt for had, fordi han besidder et unikt talent, tager en anden fodboldtrøje på og dermed bliver modstander til ens favorithold. Kigger man nærmere på billederne fra hændelsen, er det tydeligt, at der ikke er tale om drengestreger, men derimod midaldrende Chelsea-fans, som ellers ikke har et specielt belastet renommé i England.


Nordjysk folkesanger og det barske England
Den folkekære Niels Hausgaard har engang sagt, at ting ikke bliver mere rigtige, selvom man siger dem mange gange. Gad vide, om disse Chelsea-fans hver weekend står og råber racistiske udtryk efter modstandernes farvede spillere, og de mange gentagelser ender op med – i deres verden – at legalisere det.

Ian Wright – som selv har været en mørk spiller i den bedste engelske fodboldrække – frygter, at kulturen fra 1970 og 80'erne er på vej tilbage. I engelsk fodbold har der altid været masser af følelser, raseri og højspænding. Derudover er England et ”barskt” land, hvilket også kan påvirke de hårde udmeldinger, og noget kunne også tyde på, at episoden ikke er unik.

For der var ingen reaktion fra tilskuerne omkring de råbende fans, og tv-billeder viste endvidere, at en sort sikkerhedsvagt grinte af de racistiske tilråb, som man ikke behøver at være mundaflæser for at forstå. Der var mange, der forsøgte at mundaflæse i 2011, da Manchester United-spilleren Patrice Evra beskyldte Liverpools Luis Suárez for racisme. Efter episoden med Sterling spurgte Evra på Twitter:

- Hvordan kan dette ske i 2018?

Meget rammende spørgsmål ligesom Cyrille Regis kommentar, da han tørt slog fast:

- Lad mig aldrig komme ned på deres niveau.

Men hvad skal man gøre for at stoppe dette? Tidligere har det været nævnt, at personalet omkring fodboldkampene i langt større grad skulle reagere, hvis de hørte nogle racistiske råb. Det har ikke været praktiseret og er næppe løsningen, men hvad er så?

Den eneste løsning er ualmindelig svær, men sådan er det ofte med livets store dilemmaer. Løsningen er en holdningsændring, for fodbolden afspejler samfundet, og så længe Europa bliver mere højreorienteret, så vil stemningen på de europæiske stadions også blive det…
Læs hele lederen
Super Campeón i Superclasico
Indkast.dk kigger nærmere på ”Verdens største fodboldkamp”…
Inden det første opgør i Libertadores-finalen 2018 blev de to modstandere enige om noget underligt… De to hold ønskede, at når de to kampe skulle spilles, var det uden udebanetilskuere. Altså kun hjemmeholdets tilskuere til afslutningen på turneringen, der svarer til Champions League. Årsagen til, at holdene blev enige om, at kampene skulle spilles uden modstandernes tilskuere, var ligetil – kampen stod nemlig imellem Boca Juniors og River Plate...

Opgøret imellem de to Buenos Aires-klubber er blevet omdøbt til ”Superclasico”, og den er mange gange blevet kåret til den mest forhadte fodboldkamp i verden, hvilket ikke siger så lidt. For pak bare Olympiaskos vs. Panathinakos, Dortmund vs. Schalke, Milan vs. Inter, Celtic vs. Rangers, Flamengo vs. Fluminese eller Barcelona vs. Real Madrid væk. Det argentinske opgør er størst… og smid deroveni, at de i 2018 spillede om det eftertragtede Libertadores-trofæ, så der er tale om et opgør uden nogen sammenligning – og opgørene levede også op til dette.

Aldrig før i turneringens 58 år har de to rivaler mødt hinanden i finalen, så kampen var et opgør om langt mere end fodbold. Kampene lagde gaderne øde i Buenos Aires jah… faktisk i hele Argentina og endda i store dele af Sydamerika. Hele 2.000 forskellige medier har forsøgt at komme ind til kampene, selvom der end ikke er plads til en tiendedel.

Op til kampene var der gigantiske forventninger om et stort drama, og det hele blev historisk grotesk samt vanvittigt. For dårligt vejr, en bombaderet bus, tåregas og glasskår afholdt spillerne fra at kunne deltage. Derudover flyttede opgøret verdensdel - til Madrid. Her sikrede River Plate sig en historisk 3-1-sejr, og dermed kunne de rejse sig efter den triste nedrykning i 2011.


Los Milonrois faldt sammen
Pudsigt nok blev begge klubber skabt af italienske immigranter, men ellers har de ikke ret meget tilfælles. For tidligt i klubhistorien flyttede River Plate til et langt mere økonomisk attraktivt område af storbyen, og derfor har de fået øgenavnet ”Los Milonrios” – millionærene...

River Plate har også det største stadion – El Monumental – der har plads til 25.000 mere end på Boca Juniors La Bomboenra, hvor der ”kun” kan være 50.000. Men River har været helt nede ved vende.

I sommeren 2011 rykkede de ud af den bedste argentinske fodboldrække for første gang i 110 år. Dette frembragte voldsomme reaktioner, hvor blandt andet 25 betjente blev hårdt såret. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at River Plate-fansene er en helt anden støbning end mange andre, og at klubben har stolte og mange traditioner. Som da de i 1950'erne havde 13 mand udtaget til det argentinske landshold – altså deres udskiftningsspillere var bedre end resten.


Gallardo blev til ”El Muneco”
I forhold til den meget berømte nedrykning skulle klubbens præsident have beskyttelse af flere livvagter i døgndrift i de efterfølgende år, selvom der i 2013 startede voldsomme ændringer i klubben. Rodolfo D'Onofrio blev valgt til præsident og store dele af den sportslige sektor blev uddelt til klublegenderne – Enzo Francesoli og Norberto Alonso. Derudover blev Marcelo Gallardo udnævnt til træner, og sidenhen er han blevet kaldet ”Rivers Pep Guardiola”.

Derudover fik Gallardo øgenavnet ”El Muneco”, der kan oversættes med klubbens kransekagefigur, da han blandt andet har levet hele livet i River Plate. Han voksede op på klubbens akademi, var med i alle sejrene i 90'erne og udviklede sig meget som træner blandt andet lidt i samme stil med sin tidligere holdkammerater og nuværende Atlético Madrid-træner Diego Simeone.

På bare fire år gik River fra nedrykning til at blive sydamerikanske mestre, og de efterfølgende fem sæsoner vandt de flere trofæer, end de havde gjort tyve år forinden. Så revolutionen af klubben, som Marcelo Gallardo havde lavet, hjalp. Der blev indført tre g'er – ganar, gustar og golear, som kan oversættes med sejr, glæde og lave mange mål.

Dette har bragt dem fra nedrykning til finalen imod Boca Juniors, men ikke uden ballade, som da Superclasico-opgøret blev afbrudt, da Boca-fansene smed peberspray på River Plate-spillerne. Efterfølgende var flere af spillerne i lange behandlinger, og Boca blev taberdømt.


En kamp man skal opleve, inden man dør…
I forhold til trofæer har River Plate også et lille overtag, da de har vundet 36 argentinske mesterskaber, hvilket er tre mere end Boca Juniors. Tre gange tidligere har de to hold mødt hinanden i Libertadores, men altså aldrig i finalen. Omkring årtusindeskiftet slog Boca rivalerne i kvartfinalen, hvilket også gentog sig fire år senere efter straffesparkskonkurrence. I 2015 mødte holdene hinanden i gruppespillet.

I den nuværende trup har Boca Juniors flere argentinske spillere med fortid i Europa som Fernando Gago, Carlos Tévez og Mauro Zarata – men det er langt fra de eneste store fodboldnavne, der har været i klubben. Diego Maradona og Riquelme har fået store dele af deres fodboldopdragelse hos Boca Juniors, som af mange betragtes som ”arbejderklubben” i den argentinske storby overfor de mere velhavende - fra River Plate.

Boca-fansene bliver kaldt for ”Los Xeneizes”, da klubben blev skabt af immigranter fra Genoa, og de har et rygte om at være lidt mere vilde og helhjertede end River Plate-fansene. Der findes også flest Boca-fans… blandt andet den kendte Mary Esher Duffau, som der tidligere har været lavet en film om, og da den 74-årige dame døde i 2008, var der et minuts stilhed inden deres kamp imod Cruzeiro. Filmen om Mary Esher Duffau handlede om hendes hårde liv blandt andet som Boca-fan. Gad vide, hvordan hun ville have oplevet Superclasico 2018? Da Boca Juniors med to mand i undertal ramte stolpen i overtiden ved stillingen 2-1 til River.

Tidligere har den engelske avis The Observer slået fast, at det at se kampen imellem Boca og River var nr. 1 på listen over 50 sportskampe, som man skal opleve, inden man dør… Dette mente de ca. 2.000 fans, der var rejst til Madrid for at overvære kampen, selvom de ikke havde fået fri fra arbejde. De måtte se den fodboldkamp – dette Superclasico, som, mange mener, var den største fodboldkamp nogensinde.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Arsenal-spillere tager stoffer Vanvittige Boca Juniors Artikel ikon Alternativ forældrehjælp Artikel ikon Wenger afviser AC Milan Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Sir Alex: Jones kan blive den bedste AGF-offensiv < våde tændstikker Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon - Paul Pogba er en myte Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Det bedste sommerkøb i PL Top 20: Bedste spillere i 2018 Artikel ikon Top 20 - Flest PL-ændringer Artikel ikon Top 10: Flest PL-mål Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon City 2008 vs. 2018 Historisk PL-topstrid Artikel ikon Liverpool - perfekt start Artikel ikon Uniteds 500 målscorere Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Bayern jagter Inter-profil Isco på vej til Premier League Artikel ikon Robben tilbage til Holland? Artikel ikon United-spiller på væj væk Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Mario Gomez
Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Vidste du om ... Kylian Mbappé Artikel ikon Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Ancelotti vs. Liverpool facts Senest alle Serie A-hold gik videre Artikel ikon Ti PL-profiler købt for under 100 mio. Artikel ikon Dårligste United-start i mange år Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: AS Monaco - Dortmund Optakt: Liverpool - Napoli Artikel ikon Optakt: Røde Stjerne - Paris SG Artikel ikon Optakt: Real Madrid - CSKA Moskva Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Young Boys - Juventus Startopstillinger: FCN - AGF Artikel ikon Startopstillinger: Newcastle - Wolves Artikel ikon Startopstillinger: FCK – Esbjerg Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon FCK var bedst men tabte Juventus tabte i Schweiz Artikel ikon Underholdende deler i Amsterdam Artikel ikon CSKA Moskva overraskede Real Madrid Artikel ikon Se flere