HSV – På rette kurs?

Af Emil Bekker Henriksen

2016-09-10
HSV – På rette kurs?

Det er efterhånden nogle år siden, at HSV var en fast bestanddel i den høje ende af Bundesligaen - men er nordtyskerne på rette kurs igen?

1. Bayern
2. Dortmund
3. Leverkusen
4. Mönchengladbach
5. Schalke
6. Mainz

Ovenstående er sidste sæsons top 6 i Bundesligaen. De fleste synes nok ikke, at der er noget mærkeligt eller forkert i, at det er netop disse seks hold, der udgør Tysklands top 6. Hvis man skal sige noget, er det måske iøjnefaldende, at et hold som Wolfsburg ikke er der, når man tager deres økonomiske muskler i betragtning, og at Mainz ender som nummer seks. Top 2-holdene synes nu heller ikke så overraskende endda, men at man ikke længere kigger mod den øverste halvdel af Bundesliga-tabellen for at finde HSV er svært at kapere. Klubben fra millionbyen Hamborg måtte i sidste sæson nøjes med en tiendeplads og 41 point.

Det er tre år siden, at “Die Rothosen” - som HSV bliver kaldt grundet de røde shorts - sluttede i den bedste halvdel af ligaen. Dengang blev det til en syvendeplads, men det var også kun en god slutplacering, når man tager en femtendeplads året før og to sekstendepladser i træk i årene efter i betragtning. I Bundesligaen giver en sekstendeplads billet til nedrykningsspil, hvor man spiller to kampe mod nummer tre fra den næstbedste tyske række. Her lykkedes det begge år at undgå nedrykning, men kun på et hængende hår.

Hvis man vil se HSV's seneste europæiske deltagelse, skal man lede efter klip fra sæsonen 2009/10, hvor nordtyskerne nåede hele vejen til semifinalen. De var altså blandt de sidste fire sammen med storklubberne Liverpool og Atlético Madrid. De blev slået ud af Fulham, som nu ligger og roder rundt i den næstbedste engelske række.

Året forinden havde HSV sluttet på femtepladsen - og det var altså ikke en atypisk slutplacering for klubben på det tidspunkt. 00'erne kastede fem top 5-placeringer af sig, og kun to gange før det seneste årtiskifte sluttede hamburgerne i den dårlige halvdel af ligaen. I slutningen af 00'erne indeholdt truppen navne som Rafael van der Vaart, Vincent Kompany, Jerôme Boateng og Nigel de Jong. De nævnte spillere blev selvfølgelig alle først for alvor kendt eller verdensklasse efter deres tid i Hamborg - Van der Vaart skiftede til Real Madrid og senere Tottenham, Kompany, Boateng og de Jong skiftede til nyrige Manchester City - men før de skiftede til HSV, var de jo anset som store talenter, og selve klubben var attraktiv for spillere som dem.

I den sidste håndfuld år har det dog været anderledes. Gæld, dårlig ledelse og ugunstige satsninger med henblik på spillerkøb har gjort de sidste fem år rædderlige uden ret meget udsigt til det bedre. Det eneste, som nordtyskerne har kunnet glæde sig over de sidste mange år er håneretten over bysbørnene og ærkerivalerne FC St. Pauli, som kun i enkelte sæsoner – senest i 2010/11-sæsonen - har befundet sig i den bedste tyske række. Måske er bedre tider dog på vej i Hamborg.

Nye tider i Hamborg?
Vi kommer næppe til at se HSV, som klubben var i dens gyldne æra i slut-70'erne og 80'erne. Her kunne hamburgerne juble over tre tyske mesterskaber indenfor fire år. Når de ikke vandt mesterskabet, var det fordi, de blev nummer to. Pokaltitlen blev også hentet til klubben to gange. Sidst men ikke mindst slog man i 1983 Juventus i finalen af den europæiske cup, som i dag er kendt som Champions League, hvilket må siges at være en bedrift af de helt store.
At HSV kommer til at konkurrere med Bayern og Dortmund om titlen kommer nok heller ikke til at ske indenfor den nærmeste fremtid, da der synes at være en stor kløft mellem de to storklubber og resten af Bundesligaen. 5-0, 6-0, 8-0 og 9-2 er blot nogle de nederlag, som ”Die Rothosen” har lidt til Bayern indenfor de seneste seks år. Vi skal fem år tilbage for at finde den seneste Hamborg-sejr over Bayern og hele syv år tilbage, hvis man vil finde HSV's seneste Bundesliga-sejr over sydtyskerne.

Men er nye tider på vej for den tidligere topklub? Noget kunne i hvert fald tyde på det. Potentialet er der utvivlsomt – klubben er altså fra Tysklands næststørste by. Samtidig er Hamborg en meget rig by med ekstremt velhavende investorer. For eksempel Hans-Michael Kühne, som ofte ”låner” klubben penge. HSV er angiveligt også gældfrie nu efter en del sæsoner med begrænsede transferbudgetter grundet gælden. Udover den økonomiske fremgang kom Dietmar Beiersdorfer tilbage til klubben som sportsdirektør i 2014, og han har fået rettet op på noget af det, der var galt.

Allerede sidste år var der lidt fremgang fra sæsonen før. 2012/13-sæsonen endte også godt med en syvendeplads, men siden Bruno Labbadia satte sig i trænersædet, har det set bedre ud. Det gjorde det ikke helt til at starte med, men den tidligere tyske landsholdsspiller har fået tid – mere tid end sine forgængere i hvert fald – og det har hjulpet lidt. Men med tryk på lidt. For selvom en tiendeplads ligner en markant forbedring i forhold til en sekstendeplads året før, så sluttede nordtyskerne kun fem point over stregen. Til sammenligning sluttede Bundesligaens nummer ti otte point over stregen i 2014/15, og i 2013/14-sæsonen sluttede tiendepladsen hele femten point over stregen.

Sommerens transfervindue har dog for alvor givet grund til optimisme blandt HSV-fans. Hvor der i de sidste par år før Beiersdorfers tilbagevenden blev satset meget på spillere, som havde set deres bedste tid, så er der i sommer blevet satset langt mere på potentiale. Van Nistelrooy blev hentet ind, van der Vaart blev hentet tilbage og det samme gjorde Ivica Olic. Van Nistelrooy havde nu et fint år i Hamborg i 2010/11, men van der Vaarts og Olic' anden periode i klubben var ikke just en succes, og man havde meget løntunge spillere i truppen.

Sommerens dyreste indkøb hedder Filip Kostic, som blev hentet ind fra nedrykkende Stuttgart. Den 23-årige serber havde to gode sæsoner der og var angiveligt på ønskelisten i Inter, Valencia og adskillige PL-klubber, men endte med at tage til HSV for godt 100 millioner kroner, hvilket er klubbens transferrekord. Tyskerne var også på rov i Brasilien på vinduets sidste dag, og her hentede man den 22-årige nykårede OL-vinder Douglas Santos. Venstrebacken har tidligere haft en periode i Europa, men uden den store succes. Han skulle dog blot bruge et par sæsoner hjemme i Brasilien til at udvikle sig, og under OL lignede han en, der ville kunne forstærke de fleste Bundesliga-mandskaber. Dertil kommer erhvervelsen af den 23-årige amerikaner Bobby Wood. Wood blev med 17 scoringer for Union Berlin nummer tre på topscorerlisten i 2. Bundesliga i sidste sæson og ligner en, der har fået sit gennembrud. Han startede også den nye sæson ud med et mål efter blot 30 minutter hjemme mod Ingolstadt.
Det mest prominente navn på listen over nye HSV-spillere må dog siges at være kroatiske Alen Halilovic, som kommer ind fra selveste FC Barcelona. Den 20-årige offensivspiller er blevet spået en stor fremtid og havde sidste år en god sæson på lejeophold i Sporting Gijón, men Barça lod ”den kroatiske Messi” gå til knap 40 millioner. Catalanerne fik dog en tilbagekøbsklausul inkluderet i aftalen, der gør, at de kan få ham tilbage enten til næste år eller i 2018 for sølle 22,5 millioner. De nævnte spillere er nok alle tiltænkt startpladser. Dertil kommer de unge satsninger, som klubben har hentet i andre tyske klubber. Her er der fx tale om 20-årige Luca Waldschmidt og 18-årige Arianit Ferati, som begge skulle være ret talentfulde. Klubben har også skrevet kontrakt med en 18-årige gambisk flygtning ved navn Bakary Jatta, som ser rigtig spændende ud. Den unge angriber har dog endnu ikke tilladelse til at spille Bundesliga og tørner derfor ud for andetholdet, hvor han i går scorede to mål i sin debut.

Der er med andre ord fremgang i hansestaden og udsigt til endnu mere, men hvor meget kan de hamburgske fans forvente sig af næste sæson?

Europæiske ambitioner
Som nævnt skal man nok ikke regne med, at HSV blander sig i toppen med Bayern, Dortmund og Leverkusen, som alle ser voldsomt stærke ud. Vi kender selvfølgelig Bayerns styrke, Dortmund har forstærket sig, og det har Leverkusen også. Der er dog ingen tvivl om ambitionerne i traditionsklubben. Ifølge archyworldys.com har storaktionæren Kühne udtalt, at når sæsonen er slut, så forventer han en placering mellem seks og otte. Og det er nok ikke meget urealistisk, for de fleste ville nok kunne blive enige om, at truppen ser stærkere ud, end den gjorde i fjor. Ud med de gamle, løntunge spillere og ind med de unge, talentfulde. Dertil kommer, at pengepungen er vokset, så januarvinduet kan meget vel blive taget i brug også. For selvom transfervinduet var fornuftigt, så er der stadig plads til forbedringer hist og her. Især i midterforsvaret er der brug for forstærkninger.

Men er det så kun de tre klubber, som er bedre? Det ville være løgn at sige. Hold som Mönchengladbach, Wolfsburg, Schalke og måske endda også Mainz ser også stærkere ud, så ambitionerne skal heller ikke skrues alt for højt op med det samme. Det er stadig en ny proces med at få den rådne stamme af spillere ud og erstatte den med ungt potentiale, så det skal have nogle år. En målsætning om top 8 virker derfor meget realistisk, og det ville nærmest være overraskende, hvis det skulle blive til mere allerede i år. På sigt må målsætningen dog være europæisk deltagelse som en regel mere end en undtagelse.

Et andet – og meget vigtigt – mål må dog være, at HSV skal holde på sine bedste spillere. Især Leverkusen nyder nu godt af spillere, som fik deres gennembrud i en tidlig alder i HSV-trøjen. I 2013 var det sydkoreanske Heung Min Son. Han havde scoret 12 mål og blev derefter solgt for omkring 80 millioner.
Sommeren efter var det Europas firsparkskonge Hakan Çalhanoğlu, som blev et af HSV's få lyspunkter den sæson og så solgt for 110 millioner.
Sidste år var det forsvarsklippen Jonathan Tah, der blev solgt for 55 millioner efter at have haft en god sæson på lejeophold i Fortuna Düsseldorf. Tah ville uden tvivl gå direkte ind i startopstillingen i HSV, og er i dag 120 millioner værd.

De nævnte er blot de største navne, men listen er lang med talenter, som har forladt Volksparkstadion for tidligt. Faktisk fik Arsenal-nyindkøbet Shkodran Mustafi også meget af sin fodboldopdragelse i Hamborg, før han blev solgt til Everton. Der er selvfølgelig ingen der siger, at Mustafi ville være blevet lige så god, som han er nu, hvis han var blevet i HSV, men han kunne nok godt have gjort gode ting for klubben, hvis han var blevet. Levin Öztunali, som også tog til Leverkusen, men nu i Mainz, er også nævneværdig i denne sammenhæng.

Som nogle nok ved, så var sagen en lidt anden omkring salget af Çalhanoğlu, som tilsyneladende bare ville væk. Men hvad angår de andre, så er salgene angiveligt foretaget på grund af den stramme økonomi. Nu er klubben gået en lysere tid i møde finansielt, og det må også betyde, at man ikke i samme grad kommer til at se de bedste spillere blive solgt for tidligt, og det vil være hammervigtigt for HSV. Og HSV's vej tilbage til tysk topfodbold.

Det bliver selvfølgelig svært at holde på absolut alle stjerner. For eksempel bliver 20-årige Halilovic meget svær at holde på, hvis han gør det godt, da Barça som nævnt har en tilbagekøbsklausul på ham, men ellers skal man holde på de gode spillere, så holdet kan få en sund stamme og noget kontinuitet.

Det lover altså godt, og alt i alt er der altså grund til optimisme i Hamborg eller i Danmark, eller hvor HSV-fansene ellers opholder sig. Tysklands næststørste by og Volksparkstadions godt 50.000 ugentlig



Optakter
Optakt 24/2 - 18:00
Lyngby BK - Esbjerg FB
Optakt 24/2 - 20:15
Randers FC - FC Midtjylland
Optakt 25/2 - 16:00
AC Horsens - OB
Optakt 26/2 - 13:00
AaB - Silkeborg IF
Optakt 26/2 - 16:00
FC Nordsjælland - FC København
Optakt 26/2 - 18:00
SønderjyskE - Brøndby IF
Optakt 27/2 - 19:00
Viborg FF - AGF
Magasin-artikler
Champions League – de sidste 16
Indkast.dk har kigget på de kommende kampe…
Bayern München vs. Arsenal
Kommentar:
Ti gange tidligere har de to hold mødt hinanden, men blot fem gange har tyskerne vundet. Oplevelsen er sikkert en anden for Arsenal-fansene, der betragter det tyske storhold som deres værste europæiske fjende henover de seneste år.

Sådan går det:
Mon ikke Carlo Ancelotti nok en gang viser sin store erfaring fra ”cup-kampe”, sådan at Bayern München nok engang sætter en stopper for Arsenals videre deltagelse. Bayerns sidste 15 hjemme-kampe i Champions League har givet 15 sejre.

Kampene spilles: 15/2 og 7/3



Real Madrid vs. Napoli
Kommentar:
I de sidste 20 år har Real Madrid været 20 gange i ”Knockout-kampene”, og deres stærke idealopstilling ser god ud. ”Kongeklubben” er næsten i stærkeste opstilling, så der venter en stor opgave for Napoli, som pudsigt nok har to kasserede Real Madrid-spillere - Raúl Albiol og Jose Callejon - i deres idealopstilling.

Sådan går det:
De regerende mestre er klare favoritter, selvom den anden kamp spilles i Italien, hvor stemningen nok skal blive helt elektrisk. Mon ikke Real Madrid sætter tingene på plads på Santiago Bernabéu.

Kampene spilles: 15/2 og 7/3


Benfica vs. Dortmund
Kommentar:
To af Europas mest angrebsivrige hold mødes i dette opgør, men det er også to hold, som ikke klarer sig særlig godt for tiden i deres hjemmelige ligaer. Begge har dog været meget solide i deres europæiske kampe.

Sådan går det:
Dortmund går samlet videre, men kan få det svært imod Benfica, der faktisk er meget defensivt stærke. De to hold har ikke mødt hinanden i 53 år, men måske kan kampene går hen og blive historiske.

Kampene spilles:
14/2 og 8/3



Manchester City vs. Monaco
Kommentar:
Pep Guardiola er ved at få mere styr på Manchester-holdets defensiv, men det kan også blive nødvendigt, da Monaco – en smule overraskende – er et af de stærkeste offensive hold i denne sæson. Efter 25 spillerunder i den franske liga har Monaco en plus målscorer på 52 mål. En smule overraskende at den kasserede Manchester United og Chelsea-angriber Radamel Falcao gør det så godt.

Sådan går det:
Monaco har vundet deres sidste tre kampe imod engelske hold, men mon ikke Manchester City samlet går videre fra disse kampe.

Kampene spilles:
21/2 og 15/3.



Porto vs. Juventus
Kommentar:
Ingen ønsker at møde Juventus for tiden, og ”den gamle dame” betragtes som en af turneringens outsidere. Det går rigtig godt i Serie A, og derudover har klubben mange store profiler, som nyindkøbet Gonzalo Higuaín.

Sådan går det:
Porto er iblandt de sidste 16 i Champions League for syvende gang indenfor ti år, men trods dette forventer Indkast.dk, at Juventus går videre.

Kampene spilles:
22/2 og 14/3.



Bayern Leverkusen vs. Atlético Madrid
Kommentar:
Tyskerne har gjort det rigtig godt under træner Roger Schmidt, men de får problemer overfor den stærke spanske hovedstadsklub og Diego Simeone. Atlético har været i to af de sidste tre Champions League-finaler, men for tiden kniber det lidt i ligaen.

Sådan går det:
Atletico Madrid har vundet samlet de sidste fire gange, hvor de har været i ”Knockout-kampene”, og det gør de også denne gang.

Kampene spilles:
22/2 og 15/3.



PSG vs. Barcelona
Kommentar:
Dette er på papiret – i stærk konkurrence med Bayern München vs. Arsenal – det største møde. Det franske hovedstadshold vil så gerne vinde Champions League, men de kan få det meget svært overfor Barcelonas imponerende offensiv.

Sådan går det:
PSG har blot tabt en af de sidste 42 europæiske hjemmekampe, men selvom Unai Emery er lidt af en ”Cup-specialist”, så går Barcelona samlet videre.

Kampene spilles:
14/2 og 8/3.



Sevilla vs. Leicester
Kommentar:
Umiddelbart kunne det måske ligne en 50/50-kamp, men tag nu ikke fejl af Sevilla. De sidste tre år har spanierne vundet Europa League, og det går også rigtig godt i La Liga. Modsat går det rigtig dårligt for Leicester, der har startet 2017 i værste mareridtsstil.

Sådan går det:
Fire gange har Leicester mødt et spansk hold, men aldrig vundet. Omvendt har Sevilla tre gange været i ”Knockout-kampene”, men deres chancer for videre deltagelse er store i denne omgang, da Leicester er meget usikre i forhold til, hvilke spillere der skal spille samt i hvilken formation. Mesterskabsholdet er kriseramt, og det udnytter Sevilla.

Kampene spilles:
22/2 og 14/3.



Vil du se stjernerne i aktion, kan sefodbold.dk hjælpe dig. Her finder du fodbold fra hele verden inklusiv den spanske La Liga, Serie A eller du kan følge de danske drenge i Æresdivisionen.
Læs hele artiklen
Fergie-time
Indkast.dk har kigget nærmere på målene, som er faldet sent i Premier League-kampene, og der tegner sig et klart billede…
Selvom det er længe siden, at Sir Alex Ferguson forlod Manchester United, så kan klubben stadigvæk lave mål sent i kampene – som var en af klubbens varemærker, da den iltre skotte var i klubben.

For da Wayne Rooney slog Sir Bobby Charltons klubrekord med det sene overtidsmål imod Stoke, gjorde udligningen, at Manchester United blev det næstbedste hold til at sikre point i de sidste ti minutter af kampene i denne sæson.


BBC-undersøgelse beviste ikke noget
I 2012 lavede BBC en undersøgelse af begrebet ”Fergie-time”, og den viste, at Manchester United havde 4 minutter og 37 sekunders overtid i gennemsnit, når de var bagud – mens de blot havde 3 minutter og 18 sekunder, hvis de var foran. Undersøgelsen faldt dog lidt til jorden, da det også viste sig, at de andre tophold havde lignende forhold.

United har dog ikke kun vundet, men også mistet mange point i kampenes afslutninger i denne sæson. Der er faktisk scoret seks gange imod dem i de sidste ti minutter – hvilket sammenlagt har kostet syv point. Havde de haft disse point, ville de have delt andenpladsen i Premier League med deres rivaler fra Arsenal.

Så samlet set har Jose Mourinho ikke formået at sætte samme triumf på – som Sir Alex Ferguson gjorde, og slet ikke når man sammenligner med de andre storhold fra Premier League.

Straffesparksscoringen af Alexis Sanchez sent i kampen imod Burnley gjorde, at Arsenal har hentet hele ti point i kampenes sidste ti minutter indtil nu i sæsonen, og derfor er de klart Premier Leagues bedste ”afsluttere”. De har lavet hele tolv mål og har blot tabt et enkelt point efter Evertons mål til 2-1 på Goodison Park.

Netop på Goodison kom Ronald Koeman til i sommer som afløser for Roberto Martinez. Den nye hollandske manager slog straks fast, at Everton-spillerne kun var på 70% af deres maximale ydeevne, og han startede straks en hård fysisk træning, hvilket virker til at have fungeret. Som tidligere nævnt så vandt Everton over Arsenal efter en sen scoring – ligesom de også gjorde imod Crystal Palace.


Hvem er bedst ?
Mest suveræne i defensiven i de sidste ti minutter af kampene er ikke overraskende Premier Leagues tophold – Chelsea. Antonio Contes mandskab har ikke lukket mål ind i de første 22 kampe, mens de har lavet otte mål, hvilket har sikret dem fem point.

Det placerer Chelsea på andenpladsen et point foran Tottenham og Everton, der begge blot har lukket to mål ind i kampenes afslutning. Ingen af disse har kostet point for Mauricio Pochettinos mandskab.

I den anden ende af tabellen har Hull lukket 11 mål ind i de sidste ti minutter af kampene, hvilket har kostet seks point. Så tendensen er klar - og måske ikke så overraskende... nemlig at topholdene er bedst til at afslutte kampene. Her følger de seks øverste hold og deres præstationer i ”Fergie Time” – altså de sidste ti minutter.


Chelsea
Scorede mål: 8
Scorede mål imod: 0
Scorede mål i sidste sæson: 9
Scorede mål imod i sidste sæson: 11

Arsenal
Scorede mål: 12
Scorede mål imod: 3
Scorede mål i sidste sæson: 7
Scorede mål imod i sidste sæson: 6

Tottenham
Scorede mål: 8
Scorede mål imod: 2
Scorede mål i sidste sæson: 10
Scorede mål imod i sidste sæson: 8

Manchester United
Scorede mål: 8
Scorede mål imod: 6
Scorede mål i sidste sæson: 6
Scorede mål imod i sidste sæson: 12

Liverpool
Scorede mål: 5
Scorede mål imod: 4
Scorede mål i sidste sæson: 9
Scorede mål imod i sidste sæson: 12

Manchester City
Scorede mål: 10
Scorede mål imod: 3
Scorede mål i sidste sæson: 13
Scorede mål imod i sidste sæson: 4

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Ledere
Fra Champions til Championship ?
Kan Leicester ende med at lave en ”Herfølge”? Indkast.dk har kigget succeshistorien om Kasper Schmeichel & Co. efter i sømmene, og det ser ikke for godt ud…
I en periode, hvor fodbolden bliver mere og mere styret af penge, har Leicesters succes simpelthen ramt lige midt i mange fodboldelskeres hjerter…

Sådan skrev Indkast.dk i disse linjer, efter Leicester i sommer meget overraskende havde vundet det engelske fodbold-mesterskab. Mesterskabet kom i hus, efter de havde vundet syv gange med en spinkel 1-0 sejr, men samlet set blev mange af kampene virkelig vundet med ”Kansas-tøj” på – samt med en smule held. Nu er situationen helt anderledes…

Efter 24 spillerunder i Premier League er Leicester blot to point fra bundholdet Sunderland, og endnu værre er det, at mesterholdet er det PL-hold, der klart har klaret sig dårligst i 2017, så holdet er på vej imod nedrykningspladserne…

Midt i dette står Leicester-ledelsen overfor et stort dilemma, for skal de afbryde samarbejdet med den succesbelagte Claudio Ranieri inden Champions League-kampene imod Sevilla, og er det den rigtige beslutning forud for klubbens største kampe og samtidigt med, at holdet befinder sig i en sportslig krise.

Ifølge bulletinerne fra England så skulle Ranieri have haft møder med klubbens formand Vichai Srivaddhanaprabha, og her skulle den thailandske mangemillionær have vist den italienske manager tillid. Men eksisterer den også, hvis holdet kommer under nedrykningsstregen efter weekendens kamp imod bundrivalerne fra Swansea? - og hvordan er det gået så galt ?


Wonderful Copenhagen
Da Leicester gæstede FC København i starten af november, ændrede Ranieri to timer inden kampstart til en 3-4-3 formation, som så blev ændret igen i løbet af kampen, og et kaos som dette er langt fra eneste gang i denne sæson.

Op til Southampton tævede Leicester i slutningen af januar, havde den italienske manager ændret midtbaneformationen til at spille med en diamant. Dette var blot blev trænet et par gange forinden, og spillerne har flere gange virket usikre i denne sæson. Derudover er stemningen også ændret…

I mesterskabssæsonen spillede Ranieri stort set med de samme spillere hver gang, hvilket står i stor kontrast til balladen i weekenden på Old Trafford. Her blev Shinji Okazaki og Ahmed Musa hevet ud i pausen af Ranieri – i en ren impulsbeslutning, hvilket truppen skulle have ytret sin utilfredshed med efterfølgende. Så indenfor kort tid har Ranieri lavet om på formationen flere gange. Derudover er der ofte flere udskiftningerne i holdets idealopstilling. Dette lagt sammen med meget dårlige resultater, giver ofte skabelonen til en fyreseddel.

Denne uro står i skrigende kontrast til måden, som Ranieri opførte sig på i sidste sæson. 4-4-2 formationen blev leveret hver gang, og N'Golo Kante sugede boldene til sig på midtbanen. Franskmanden var den mest bolderobrende spiller i Premier League og Jamie Vardy var den mest træfsikre. Nu er Kante væk… Vardy og Riyad Mahrez er ikke til at genkende. Vardy lavede 18 mål i sidste sæson efter 24 kampe – i år har han lavet 5, men Leicester har også lavet 20 mål mindre samt lukket 15 mål mere ind – så statistikker dokumenterer også holdets placering. Som afløser for Kante blev Wilfred Ndidi indkøbt, men den 20-årige afrikaner har – bortset fra FA Cupkampen imod Derby - endnu ikke vist noget, der minder om den stærke franskmand.

Ikke siden 1938 er de regerende mestre rykket ud af den bedste engelske fodboldrække. Dengang var det Manchester City, men måske kommer Leicester til at slå rekorden – skulle det ske, vil der være mange årsager.

En af de mere unævnte handler om de forpligtelser, der er forbundet med at være engelsk mester. I stedet for at holde sommerferie blev de meget trætte Leicester-spillere sendt til Thailand efter klubejerens ønske, og sidenhen har de rejst rundt for at spille Champions League. Det giver ikke rejsefeber og fjerner heller ikke fokus, men det kan kampe i Los Angeles imod PSG, at møde Barcelona i Stockholm eller spille Community Shield imod Manchester United gøre. Dette er normalt for klubber som Arsenal, Manchester City eller Chelsea – men Leicester har ikke været gearet til dette, hvilket resultaterne har vist.


Hvorfor Moss ?
Meget kan blive ændret på søndag, når Leicester skal møde Swansea. Kampens dommer er i øvrigt Jon Moss, som ikke har dømt Leicester siden april, hvor han udviste Jamie Vardy samt gav et kontroversielt straffespark til West Ham. Det virker til, at FA's dommerpåsættere har sovet i timen.

Kampen kan give Leicester det boost, som holdet i den grad mangler. Sidste sæson levede de af selvtillid, hvilket de totalt mangler i dag. Derudover overpræsterede holdet utvivlsomt også i sidste sæson. Ranieris føromtalte idealopstilling blev fundet i en trup med masser af gratis spillere som Schwarzer, Schlupp, Fuchs og Albrighton. Derudover havde ingen af sæsonens profiler som Danny Drinkwater, Vardy og Mahrez kostet over 20 millioner kroner.

Tilsammen kostede Leicester-truppen under 500 millioner kroner, hvilket f.eks. er mindre end, hvad Manchester City betalte for Kevin De Bruyne, men trods dette vandt de det eftertragtede trofæ. I den forbindelse skal man ikke glemme, at Leicester i sæsonen op til mesterskabet overlevede meget overraskende, efter de – med Nigel Pearson – vandt syv af ni kampe.

Nu er ”Rævene” jagtet bytte og nedrykningsstregen bider klubben i halen… for det kan ende med, at de laver en ”Herfølge” – altså går fra Champions til Championship …

Læs hele lederen
The Young Ones – from Goodison
Everton har vist tillid til nogle meget store talenter – og fremtiden ser lys ud på Goodison Park.
Da Everton i weekenden tæskede kraftigt oprustede Manchester City med 4-0, var Evertons gennemsnitsalder næsten tre år yngre. Det lyder måske ikke af så meget – men det er det i den grad. Dette forekom selvom Everton startede med de aldrende Ashley Williams, Gareth Barry og Leighton Baines. For Everton-manager Ronald Koeman gav spilletid til de to 18-årige Tom Davies og Ademola Lookman, der begge kvitterede for tilliden med et mål.

Lookman og Davies er dog ikke de eneste talenter, der er på vej frem i Everton. Indkast.dk har kigget nærmere på truppen fra den blå del af Liverpool og fundet disse spændende fem unge spillere.


Tom Davies – defensiv midtbane
Debut: 16/4-16, da han var 17 år og 292 dage.
Søndagens mål var helt unikt og viste mange af de færdigheder, som han besidder. Davies er opvokset i Everton og har et ”stort” hjerte. Imponerede at han blot er 18 år. Han ligner en fremtidsløsning, som afløser for 35-årige Gareth Barry.


Ademola Lookman – angriber/kantspiller
Debut: 15/1-17, da han var 19 år og 69 dage
Han er kommet til Everton fra League One-klubben Charlton Athletic for en pris, der kan ende med 100 millioner kroner. Dette er afhængig af præstationerne, men et mål efter fire minutter i debuten imod Manchester City skabte en unik start.


Mason Holgate - forsvarsspiller
Debut: 13/8-16, da han var 19 år og 295 dage
Da Everton i sommer solgte John Stones til Manchester City for omkring 500 millioner kroner, endte de med at hente en kopi - som afløser. Forsvarsspilleren Holgate kom til Everton fra Barnsley, ligesom Stones havde gjort. Den 20-årige har siden spillet ni kampe under Ronald Koeman og har høstet store roser.


Kieran Dowell – Midtbanespiller
Debut: 11/12-14, da han var 17 år og 62 dage
Den tidligere Everton-manager Roberto Martinez havde store forventninger til den kreative midtbanespiller. Helt samme holdning har Koeman ikke haft til den 19-årige, som for tiden spiller mest på klubbens U-23 hold.


Dominic Calvert Lewin - Angriber
Debut: 13/12-16, da han var 19 år og 272 dage
Den unge angriber blev købt i Sheffield United for små 15 millioner kroner, og trods den unge alder og lave indkøbspris har han allerede spillet for Everton imod storklubber som Arsenal og rivalerne fra Liverpool. Han blev dog ankel-skadet, da han skulle starte sin første Everton-kamp og er ude indtil marts.


Disse unge spillere kan være med til at forme Everton i fremtiden, og glem nu ikke at Ross Barkley og Romelu Lukaku blot er 23 år samt at nyindkøbet Morgan Schneiderlin er 27 år – ligesom Enner Valencia og Yannick Bolasie.

Så Everton-fremtiden ser lys ud – men også meget engelsk ud. Klubben er klart det hold, der i denne sæson har givet spilletid i Premier League til flest engelske spillere under 21 år.


Gjorde grin med Yaya Touré
Klubben skal have ros for at give unge spillere chancen, men i den grad også for at vinde 4-0 over Manchester City. Kampen var den blot tredje Premier League-start for Tom Davies, og han har været meget i overskrifterne siden. For målet til 3-0 var et rent svendestykke, hvor han viste sig at være helt frygtløs.

Først førte han bolden frem – næsten fra egen målfelt – og midt på banen satte han ”kraftværket” Yaya Touré af med en smart hældribling. Senere kom den store afrikaner flyvende imod Davies, der dog bevarede fatningen. Han afsluttede meget fræk og selvsikkert med et elegant tjip.

Måske blev en stjerne ”født” i det sekund, men ikke blot en spiller. For Davies er nevø til Evertons mesterskabsvinder – Alan Whittle, så Davies er virkelig en af de lokale drenge, der efterhånden bliver mere og mere sjældne i internationalt fodbold.

Tidligere har Koeman sagt, at Davies, Lewin, Kieran Dowell og Jonjoe Kenny ikke var klar til Premier League-fodbold – men mon ikke at den hollandske manager har ændret holdning til nogle af spillere efter den seneste tids bedrifter.

Spillerne virker i hvert fald til at holde begge ben på jorden. Efter den imponerede sejr over City talte flere medier med Davies, som blev spurgt om, hvordan denne unikke bedrift og gennembrud skulle fejres.

- Jeg regner med at tage hjem til min far og mor for at se, hvad de laver…

Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Offeret: Veltman har undskyldt Sevilla med smuk hyldest til Krohn-Dehli Artikel ikon Maskeret Rivaldo mod Barca-fans Artikel ikon Riera raser efter nederlag til Sevilla Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Svensk målmaskine overgår Messi og CR7 Dømt for uetisk frisure Artikel ikon Offeret: Veltman har undskyldt Artikel ikon Zlatan udfordrer Mayweather og McGregor Artikel ikon Flere pudsigheder

Toplister

Artikel ikon Top 30: Fremtidens stjerner Top 20: Lande med flest udlændinge Artikel ikon Top 5: Assistkongerne i Champions League Artikel ikon Top 10: Wengers potentielle afløsere Artikel ikon Flere toplister

Lederen

Artikel ikon Fra Champions til Championship ? The Young Ones – from Goodison Artikel ikon Bravo ? Artikel ikon Bilic vs. Payet Artikel ikon Flere ledere

Bøger

Artikel ikon Hjem til Fodbold - En tikkende bombe Artikel ikon Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Flere bøger

Profilen

Artikel ikon Arjen Robben – sejrsvant og ballademager Sergio Ramos – i klub 500 Artikel ikon Antonio Conte – King Conte Artikel ikon Wayne Rooney – 250 and still running Artikel ikon Flere profiler

Rygter

Artikel ikon Fredagens engelske rygter Cazorla kan misse resten af sæsonen Artikel ikon Torsdagens engelske rygter Artikel ikon Tidligere FCM-anfører bliver i Sverige Artikel ikon Flere rygter

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Neymar Jr.
Vidste du om ... Gareth Southgate Artikel ikon Vidste du om ... Diego Maradona Artikel ikon Vidste du om ... Filippo Inzaghi Artikel ikon Flere

Statistik

Artikel ikon Alt om Randers FC – FC Midtjylland Alt om Lyngby BK – Esbjerg fB Artikel ikon Den multietniske Superliga Artikel ikon Facts om OB – Randers FC: 3-0 Artikel ikon Flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: SønderjyskE - Brøndby IF Optakt: Viborg FF - AGF Artikel ikon Optakt: Randers FC - FC Midtjylland Artikel ikon Optakt: AC Horsens - OB Artikel ikon Flere optakter

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Shakhtar - Celta Vigo Startopstillinger: Tottenham - Gent Artikel ikon Startopstillinger: FCK - Ludogorets Artikel ikon Startopstillinger: AS Roma - Villarreal Artikel ikon Flere startopstillinger

Kampreferater

Artikel ikon Tynd straffekendelse bag Celta-triumf Alli så rødt - Tottenham ude af Europa Artikel ikon Nulløsning sendte FC København videre Artikel ikon Villarreal vandt forgæves i Rom Artikel ikon Flere kampreferater