Leicester – det store gennembrud

Af Torsten Brix

2016-08-22
Leicester – det store gennembrud

Indkast.dk bringer et kapitel fra den nye bog om Kasper Schmeichel.

Leicester bliver kaldt The Foxes – rævene – fordi området Leicestershire, hvor klubben kommer fra, er kendt for rævejagt. Logoet på klubtrøjen viser også en ræv, og på engelsk siger man 'to outfox your opponent', at narre sin modstander med list ligesom ræven.

Ræven er et klogt dyr, der kan narre meget større og stærkere modstandere, og i den henseende er Leicesters tilnavn passende. Men ræven er ikke kendt for at være særligt hårdtarbejdende. Det er Leicester City til gengæld – især de seneste to sæsoner. Leicester har haft tre store spillere gennem historien, heraf Englands to bedste keepere. Gary Lineker scorede 95 mål i 194 kampe for klubben fra 1978 til 1985. Landsholdsforwarden (48 mål i 80 landskampe) kom til Everton, FC Barcelona og Tottenham og er i dag tv-vært og en af Englands kendteste celebrities. Den anden Leicester-legende er den tidligere landsholdsmålmand Peter Shilton, der spillede over 1000 kampe, heraf 286 kampe for Leicester 1966-74 og 125 landskampe for England 1970-90. Og den sidste og største legende er tidligere landsholdskeeper og verdensmester fra 1966 Gordon Banks, en af verdens bedste målmænd nogensinde – 293 kampe for Leicester 1959-67. Også Kasper Schmeichels gamle kollega og mentor Tim Flowers har været målmand i klubben, så det var en position med stærke traditioner og historie, danskeren overtog.

I Leicester blev den 24-årige Schmeichel genforenet med manager Sven-Göran Eriksson, som han havde arbejdet under i Manchester City og Notts County. Leicesters sportsdirektør Andrew Neville sagde, da danskerens skifte var en realitet i juni 2011:

”Sven kender Kasper særdeles godt og sætter ham meget højt, så vi er lykkelige.”

Selv om danskeren gerne ville være blevet i Leeds, skulle Leicester og Schmeichel blive et meget lykkeligt ægteskab. Allerede i sin første sæson blev han kåret til Årets spiller af både spillere, fans og klub – Supporters' Club Player of the Season Award, Players' Player of the Season Award og Leicester City FC's Player of the Season Award. Han var som den eneste med i samtlige 46 kampe I The Championship og med yderligere fem FA Cup-kampe og en i Liga Cupppen var Schmeichel den spiller, der optrådte flest gange for klubben i sæsonen 2011-12. Han var også viceanfører og spillede tre kampe med anførerbindet om armen.

I maj 2011 opnåede Asia Football Investments' Vichai Srivaddhanaprabha og Aiyawatt Raksriaksorn fuldt ejerskab og control over klubben, og i juli skiftede Walkers' Stadium navn til King Power Stadium efter den nye sponsor. King Power opererer inden for detailhandel i Thailand og er ejet af rigmanden Vichai Srivaddhanaprabha. Foreløbig hjalp den thailandske kapitalindsprøjtning dog ikke meget, for efter 13 kampe lå Leicester nummer 13, og klubben fyrede manager Eriksson efter et 3-0-nederlag til Millwall.

Den nye manager, Nigel Pearson, havde været manager i klubben indtil året før, hvor han rejste til Hull, men nu blev han hentet tilbage som manden, der skulle få Rævene i Premier League. Efter at have ligget midt i tabellen det meste af sæsonen endte Leicester som nummer ni, men nåede dog til kvartfinalen i FA Cuppen. Den thailandske ejer så gerne sin investering spille i Premier League hurtigst muligt, og i januar 2012 hentede man Danny Drinkwater i Manchester United og Wes Morgan i Nottingham Forest. Begge skulle blive en vigtig del af rygraden på holdet. I sommeren 2012 ankom angriberen Jamie Vardy fra Fleetwood Town i den femtebedste række i England. Ham skulle man også komme til at høre mere til.

Kasper Schmeichel blev bedre og bedre, spillede igen samtlige 46 kampe i ligaen, plus de to playoff-kampe samt alle pokalkampe. 53 kampe – igen suveræn rekord i truppen – og et sikkert valg til Årets hold i The Championship. Men for Leicester blev 2012-13 en besynderlig sæson og en følelses- og resultatmæssig rutsjebane. Første halvdel af sæsonen var lovende. I begyndelsen af februar lå Leicester nummer to, men så fulgte en spektakulær formkrise. Af de næste 16 kampe vandt klubben kun de to. Inden sidste spillerunde lå Leicester nummer otte, to pladser fra en playoff-plads. De skulle vinde over lokalrivalerne fra Nottingham Forest og samtidig håbe på, at Bolton ikke vandt. Med en sen scoring af Anthony Knockaert vandt Leicester 3-2 over Forest, og Bolton fik kun uafgjort i deres kamp. Leicester endte som nummer seks og tog dermed med det yderste af neglene den sidste playoff-plads. Helten fra Forest-sejren, franske Anthony Knockaert, blev skurken mod Watford i semifinalen. I overtiden brændte han et straffespark, som ville have sendt Leicester i finalen, og i det direkte efterfølgende kontraangreb scorede Troy Deeney for Watford dybt inde i overtiden. Med på Leicesters hold var i øvrigt en 19-årig Harry Kane, udlejet fra Tottenham.

I 2013-14 var playoff-pladser og sidsteøjebliks-scoringer ikke nødvendige. Undervejs i sæsonen slog klubben de fleste rekorder i The Championship og var fuldstændig suveræne med 102 point og 31 sejre. Oprykningen var en realitet allerede med seks spillerunder tilbage. Sæsonen var også en personlig succes for Kasper Schmeichel. Han lavede ikke en eneste fejl i hele sæsonen og præsterede den ene stærke kamp efter den anden, hvilket blev bemærket af storklubber i både England og resten af Europa. Sammen med Wes Morgan, der var udnævnt som ny anfører, og midtbanespilleren Danny Drinkwater kom danskeren på Årets hold i The Championship. De tre spillere var samtidig dem, der havde spillet flest kampe i sæsonen, og de blev stærkere og stærkere som holdets akse op gennem banen: Schmeichel (målmand) – Morgan i aksen var den hårdtarbejdende angriber Jamie Vardy (41 kampe i sæsonen). I januar fik truppen et offensiv boost i form af Riyad Mahrez, der kom til klubben fra Le Havre og repræsenterede Algeriets landshold under VM i sommeren 2014.

Schmeichel havde holdt målet rent i ni kampe i en række på 19 kampe uden nederlag fra december til april, hvor Leicester rykkede op. I marts viste tv-billeder endda, at det var Kasper Schmeichel, der udlignede på hovedstød for Leicester i overtiden i kampen mod Yeovil Town. Målet blev dog officielt krediteret medspilleren Chris Wood, som fulgte op. Men tv-billederne viste, at Schmeichels hovedstød havde passeret målstregen.

”Alle kan se, at det er mit mål,” sagde Schmeichel bagefter. Det var blot en detalje i det store billede – som var harmonisk og lykkeligt. Kasper Schmeichel var blevet far for anden gang, til datteren Isabella, og boede fortsat i Manchester, cirka to timers kørsel fra Leicester. Hans kontrakt udløb efter sæsonen, men danskeren havde fundet lykken i The East Midlands, som området i det østlige Midtengland hedder. Klubben skulle dog først finde ud af, om den havde råd til at beholde og betale den eftertragtede keeper.

”Jeg har aldrig lagt skjul på, hvor meget jeg nyder at spille i Leicester. Det er en fantastisk klub, som jeg har været glad for fra første dag. Nu må jeg bare sidde og vente på klubben, andet kan jeg ikke gøre i øjeblikket,” sagde han i maj 2014.

Han var den bedste keeper i en respekteret række. AC Milan, Arsenal, Southampton, ja, selv faderens gamle klub Manchester United blev nævnt blandt dem, der ville have danskeren. BT skrev, at Schmeichels agent havde haft helt konkrete forhandlinger med Southampton, men hvis det stod til manager Nigel Pearson, ville Leicester og Schmeichel være gift med hinanden mange år fremover.

”Jeg er blevet informeret om, at der er spekulationer. Det skyldes, at Kasper har spillet en exceptionelt god sæson. Han er en dygtig målmand, og det overrasker mig ikke. Men han er en nøglespiller, og jeg vil elske at beholde ham. Kasper og jeg har et ekstraordinært godt forhold, spiller til manager. Det eneste, jeg kan sige, er, at spilleren ved præcis, hvor gerne jeg vil beholde ham,” sagde Pearson til Daily Mail.

Schmeichel underskrev en fireårig kontrakt i juni 2014. Ifølge BT havde han tjent omkring 10 millioner om året hidtil i klubben. Den nye kontrakt fordoblede næsten hans løn til 19 millioner kroner, skrev BT. Dermed blev han angiveligt den højest lønnede spiller i Leicester nogensinde.

Kasper Schmeichel var tilbage i Premier League for første gang i fem år. Dengang blev det blot til i alt otte kampe for Manchester City, men nu ventede store kampe mod klassemodstandere uge efter uge. Det var nu, han skulle bevise, at han havde klassen og stabiliteten – på et klart højere niveau, end han var vant til. De sidste mange år havde budt på hårdt arbejde og en lang vej tilbage til det højeste niveau. Schmeichel mente dog, at knokleriet rigtigt begyndte i Premier League.

”Nu begynder det hårde arbejde for alvor.Jeg har aldrig spillet Premier League-kampe gennem længere tid, så det er noget, jeg personligt ser frem til,” sagde Schmeichel til BBC. ”Så længe jeg har været i Leicester, er det Premier League, jeg har arbejdet henimod.”

Leicester var tilbage i Premier League for første gang i ti år. Mange regnede med en direkte returbillet til Championship, og det skulle også vise sig at blive en sej kamp for overlevelse. Sæsonen begyndte ellers glimrende. To uafgjorte og et ufortjent nederlag til Chelsea, hvor manager José Mourinho spontant roste den danske målmand efter kampen. Optimismen steg efter en sejr på udebane over Stoke, der er et af de sværeste steder at vinde i Premier League. Så fulgte det vilde comeback mod Manchester United, hvor Leicester vandt 5-3 efter at have været nede med 1-3. Leicester City indtog en flot syvendeplads efter fem runder. Leicester-spillerne kom hurtigt ned på jorden igen, men Kasper Schmeichel gjorde sit for at holde klubben oppe. I december blev han af den toneangivende avis The Telegraph udnævnt til Leicester Citys klart bedste spiller i første halvdel af sæsonen.

”Manchester United-legenden Peters søn har utvivlsomt skabt sit eget navn og har været af vital betydning,” skrev The Telegraphs ekspertpanel.

Leicester gik nu helt i stå. Fra 13. spillerunde lå Leicester sidst i 20 runder i træk. Nederlag på nederlag fulgte, og alle dømte The Foxes til sikker nedrykning. For at føje spot til skade brækkede Kasper Schmeichel en fodrodsknogle under et uheld ved træningen i december. Skaden holdt ham ude i over tre måneder. Imens lå Leicester limet fast til bunden. Den 21. marts vendte Kasper Schmeichel tilbage, og selv om han indkasserede fire mål i 4-3 nederlaget til Tottenham, fik hans comeback stor betydning. Samtidig havde Leicester i januar hentet den rutinerede tyske forsvarsklippe Robert Huth fra Stoke, der efterhånden styrkede defensiven markant, og stille og roligt fik Leicester kæmpet sig tilbage mod den mirakuløse overlevelse. Den argentinske veteran Esteban Cambiasso var en dynamisk nøglespiller, men Leicesters præstation var i det hele taget kendetegnet ved at være kollektivets triumf. Kasper Schmeichel indtog en hovedrolle i et af de vildeste comeback i Premier Leaguehistorien, hvor Leicester vandt syv ud af de sidste ni kampe, og danskeren blev nomineret til månedens spiller i Premier League. Den 16. maj sikrede Leicester sig overlevelse ved at spille 0-0 mod Sunderland.

Den uglamourøse by i Midtengland er så anonym og ukendt, at nyhedsværten i TV2-sporten så sent som i marts 2016 udtalte klubbens navn ”Lajsæster”. Leicester er i England mest kendt for at huse en stor befolkningsgruppe af sydøstasiatiske indvandrere samt chipsproducenten Walkers, der var klubbens hovedsponsor indtil sydøstasiatiske King Power kom ind i billedet i 2011. I 2015 blev Leicester dog også kendt for, at man fandt skelettet af den gamle engelske kong Richard 3., der var død i 1485, under udgravningen af et parkeringshus i byen. Og kuriøst nok begyndte Leicesters mirakuløse comeback nøjagtig samtidig med, at kong Richard under stor mediebevågenhed og i en tv-transmitteret ceremoni med deltagelse af berømte skuespillere og kongehuset blev genbegravet i Leicester Domkirke den 26. marts.I byen sagde man, at det var Richard 3., der havde givet Leicester City styrke til at overleve i Premier League – spillerne havde fået ”King Power”, som der stod på brystet af dem. Kasper Schmeichel forsvarede sin manager Nigel Pearson, der var kommet i modvind i medierne, trods mirakeloverlevelsen. Efter en kamp mod Chelsea havde Pearson kaldt en journalist en idiot, og siden var han blevet kritiseret fra alle sider. Dog ikke af sin målmand.

”Jeg har sagt det flere gange før, men jeg mener, han er den bedste manager, jeg har spillet under, og han skaber en fremragende atmosfære og en platform, som spillerne kan bruge til at præstere fra. Han bekymrer sig ikke bare om fodbold, men også om sine spillere på og uden for banen. Han bekymrer sig om, hvordan de har det. Det betyder meget som spiller at have en manager, der bekymrer sig så meget om dig som personlighed, ikke blot som spiller,” sagde Schmeichel til The Guardian.

”Hans entusiasme for fodbolden er smittende. I mine øjne er han årets manager. Jeg er i hvert fald glad for, at han er min manager.”

Pearson var dog ikke Schmeichels manager ret meget længere. Kort efter sæsonafslutningen blev han fyret. Nu var der gang i spekulationerne om hans afløser. Et af de navne, der dukkede op i medierne, var ingen andre end Peter Schmeichel. Sky Sports meldte i midten af juli, at danskeren skulle have ansøgt om det ledige managerjob i sønnens klub. Det var det sidste, man hørte til dén forbindelse. Klubben ansatte Claudio Ranieri, der var mest kendt for at have været Chelsea-manager med begrænset resultatmæssig succes, da klubben kom til penge i begyndelsen af 00'erne.

Leicesters redningsaktion i sæsonen 2014-15 blev kaldt den mest utrolige i Premier Leagues historie. Men i næste sæson lurede en endnu større sensation. Den nye manager Claudio Ranieri var en erfaren ræv. Han blev udskiftet med José Mourinho i Chelsea i 2004, men det var Ranieri, der havde skabt kernen på det mandskab, som Mourinho siden vandt to suveræne mesterskaber med. Siden havde Ranieri været i storklubber som Inter og Juventus, men hans sidste job som landstræner i Grækenland var en kæmpe fiasko. Ranieri blev fyret dagen efter et nederlag til Færøerne i EM kvalifikationen i november 2014, og mange var skeptiske ved ansættelsen af italieneren som manden, der skulle sikre Leicester endnu en sæson i Premier League. Efter sidste sæsons lange periode som bundprop blev Leicester City igen tippet som sikker nedrykker før sæsonen 2015-16, og man skulle være enten meget optimistisk fan eller mentalt forstyrret for at spille på Leicester som engelske mestre. Flere bookmakere tilbød odds 2.500. En sjælden gang sker det i moderne fodbold, at de små kan besejre de store. Som regel er der tale om en enkelt kamp eller en kortere slutrunde, hvor held og harmoni går op i en højere enhed. Men når der er tale om en hel sæson over 38 kampe, må der være noget helt ekstraordinært på spil. Både Kasper Schmeichel og Claudio Ranieri pegede mod slutningen af sæsonen 2015-16 på, at Leicesters usandsynlige triumfer byggede videre på kollektivet fra de sidste sæsoner.

”Den første dag efter sommerferien præsenterede han (Ranieri, red.) sig selv, men sagde ikke noget den følgende uge, fordi han bare observerede os og så, hvordan vi arbejdede. Han anerkendte, at han havde en trup, som havde det virkelig godt sammen, spillede godt og trænede hårdt. Han justerede lidt her og der, vi gik over til 4-4-2 (fra den 3-5-2, som Pearson introducerede i foregående sæsons slutfase, red.). Som spiller værdsætter man en manager, som kan gå lidt på kompromis med sin egen filosofi for holdets skyld,” sagde Kasper Schmeichel i april.

Spillere, som havde haft det svært i Leicesters første sæson i Premier League året før, begyndte at finde fodfæste. De byggede videre på den utrolige redningsmission i sidste sæson, som havde givet holdet selvtillid. Jamie Vardy begyndte at score stribevis af mål og slå gamle Premier League-rekorder for flest scoringer i træk. Hans enestående speed og lige så imponerende arbejdsrate var en sensation i sensationen. Få år tidligere havde Vardy spillet halvprofessionelt og arbejdet ved siden af. Nu var han Premier Leagues største individuelle historie i sæsonen. Den kollektive historie over alle var Leicester City – som blev kaldt den største overraskelse i engelsk fodbolds historie. Playmaker Riyad Mahrez' kreative magi satte ham på ønskelisten hos FC Barcelona. Den allestedsnærværende N'Golo Kanté og dynamoen Danny Drinkwater udgjorde Premier Leagues bedste midtbaneduo. Leicesters energi og holdarbejde virkede både eksotisk og old-school. Lidt mere ukendte spillere som Marc Albrighton og Jeffrey Schlupp, og nye, semi-kendte navne som japanske Okazaki og den østrigske landsholdsspiller Christian Fuchs overskyggede superstjerner som Yaya Touré, Eden Hazard og Wayne Rooney.

Og Kasper Schmeichel var eventyret i eventyret. Den grimme ælling, der havde gået så meget ondt igennem i City og havde kæmpet sig op fra bunden af engelsk ligafodbold, faktisk fra røven af 4. division – og nu – helt usandsynligt udefra set – stod på tærsklen til et engelsk mesterskab. Den gamle Leicester-, tv- og landsholdslegende Gary Lineker udpegede danskeren som ”outstanding” og lederen af det stærke kollektiv sammen med kaptajnen Wes Morgan. Lineker kunne ikke undgå at nævne Kasper Schmeichels far, som han selv havde spillet mod: ”Lederevner, som han kan have arvet.” Lineker pegede på, at Kasper Schmeichel var en del af den kerne, som sikrede oprykning og overlevelse i de to foregående sæsoner. Kernen var derudover Wes Morgan, Danny Drinkwater, James Vardy og Riyad Mahrez. Og netop denne erfaring fra utallige afgørende kampe kom nu Leicester til gode i mesterskabskampen.

”Du går ind i hver kamp, du skal have point, niveauet er forskelligt, men mentaliteten er den samme,” sagde Schmeichel før sjettesidste spillerunde. Leicesters defensiv blev gradvist tættere, stærkere og bedre sammenspillet i løbet af sæsonen, og Schmeichel dirigerede og lukkede hullerne med stort overblik nede fra sit mål. Han var blevet vant til at holde målet rent, ofte i kampe, hvor Leicester vandt 1-0. Danskeren pegede i april 2016 på den store indbyrdes forståelse som afgørende for succesen.

”Det skyldes forholdet og kommunikationen mellem os. For mig er det afgørende, at jeg har fire ærlige gutter, som vil give alt, foran mig. Efter kampen kravler de fra banen, fordi de har været igennem så mange hårde slag. Som målmand er det en stor fornøjelse at spille bag dem. Ingen prøver noget ekstravagant.
Vi forsvarer os med enkle midler, og det hele skyldes ærligt og hårdt arbejde.” Med den taktisk kloge form for fodbold i en tæt vævning mellem kæderne og benhårdt arbejde over hele banen besejrede Leicester i løbet af sæsonen Manchester City, Liverpool, Tottenham og Chelsea.

Længe lignede Manchester City favoritterne til mesterskabet, men på Etihad viste Leicester, at de simpelthen var sæsonens bedste hold med en fantastisk holdånd i en 3-1-sejr. Manchester City med den uudtømmelige pengetank og ligaens dyreste spiller, Kevin De Bruyne, kunne ikke matche Leicester med det beskedne lønbudget. I et interview med Corriere Della Sera sagde Ranieri: ”I en tid, hvor penge betyder alt, tror jeg, vi giver håb til alle.”

Leicesters David og Goliat-lignende sæson gav dem fans blandt alle neutrale fodboldelskere, som fik sympati for den lille klubs uventede stormangreb på elitens lukkede klub. De sidste 20 år havde det engelske mesterskab været fordelt mellem blot fire klubber, men her var endelig en respektløs Klodshans, som kæmpede mod milliarder og magtelite. Den upåagtede klubs succes var en stille påmindelse om fodboldens charme og romantik med retroskær og ekko fra dengang, det endnu ikke var helt udelukket for en mindre klub at lave en overraskelse. Jo, Leicesters sæson mindede mest af alt om Danmarks usandsynlige EM-triumf 1992, og en af heltene fra dengang, Peter Schmeichel, sagde til engelske medier om Leicester og presset, da mesterskabskampen gik ind i sin afgørende fase:

”Kasper klarer det virkelig godt. De (Leicester, red.) bruger de sædvanlige klicheer som 'vi tager en kamp ad gangen', og 'vi nyder bare at spille fodbold', men det er sandheden. De nyder det virkelig, og de har en fantastisk trup, de har et fantastisk venskab, og de laver en masse uden for fodbold sammen.”
Og om identifikationen med den lille klub blandt almindelige mennesker sagde Schmeichel den Ældre:

„Jeg tror, en stor del af verden holder med Leicester. At det kan ske i fodbold, giver håb i livet for alle mennesker. Hvis de kan gøre det, kan jeg også blive succesfuld i det, jeg laver. Det er som Danmark i 1992. Det er underdog'en. At der er et eksempel på, at det kan altså lade sig gøre, hvis man gør noget ved det, det, tror jeg, har kæmpe betydning for rigtig mange menneskers liv.“

I december 2015 overraskede Leicester-truppen igen, da de pludselig stod iklædt Teenage Ninja Mutant Turtles- og andre superheltekostumer i Københavns natteliv og ved højlys dag i Tivoli. Turen var en sensation i engelske medier, men foretaget med klubbens tilladelse. Manager Ranieri havde givet spillerne fri efter 3-0-sejren over Swansea, og truppen tog direkte fra omklædningsrummet til julefrokost med overnatning på Hotel Skt. Petri i København. Ifølge den engelske avis Mirror ”gik turen hurtigt til natklubben Zen, hvor spillerne drak champagne og Ciroc-vodka til over 10.000 kroner pr. flaske. Spillerne havde VIP-borde til over 5.000 pr. styk til klokken fem om morgenen.”

Søndag var spillerne ude i Københavns gader, klædt som superhelte. Pludselig kunne forbipasserende københavnere se hele Leicester-truppen sidde og drikke fadøl i superheltekostumer foran den irske pub The Dubliner på Strøget og bagefter gå rundt i Tivoli. Man kunne let komme til at tænke på den berømte udflugt til McDonald's, som Kasper Schmeichels far og resten af den undertippede danske landsholdstrup foretog under EM i Sverige 1992. Begge udflugter med 23 års mellemrum bidrog til at styrke sammenholdet på banen i to trupper af underdogs, der i forvejen var kendt for et stærkt sammenhold.

Det var hårdt arbejde på banen og til træning, og med alt investeret og fokuseret i 90 minutter, men samtidig var der en aura af ubekymret- og afslappethed over Leicester- spillerne, som der var over Peter Schmeichel og co. i 1992. Spillerne, ikke mindst Kasper Schmeichel, virkede befriet for nerver. Måske fordi de intet havde at bevise og kun kunne overraske positivt, som Danmark i 1992. Men det spillede også ind, at mange af spillerne – hvoraf seks i Leicesters typiske startopstilling var gengangere fra oprykningsfasen to år tidligere og overlevelseskampene året forinden – vidste, hvordan det var at være i en position, der kræver nerver af stål. Ingen vidste det bedre end Kasper Schmeichel. Og erfaringen kunne han bruge nu. Allerede 10 år tidligere, da den dengang 19-årige keeper var udlånt til Bury, prøvede han at hænge ude på klippen. På sidste spilledag lå Bury i nedrykningsfare i League Two og skulle møde danskerens senere klub Notts County på udebane. League Two er den nederste række med professionel fodbold i England. Derunder hedder det non-league med amatør- og halvprofessionel fodbold. Ikke noget man kan leve af.

”Nedrykning ville have medført, at Bury skulle have spillet non-league fodbold, og det havde været katastrofalt,” huskede Schmeichel i april 2016, da han sammenlignede presset, som han var under dengang, med Leicesters i kampen om det engelske mesterskab. ”Alt stod på spil: Menneskers familier, levebrød, alt. Det kan man kalde at spille under pres. Det her? Det er det, man spiller fod bold for? Det er sjovt,” sagde Schmeichel med henvisning til Leicesters overraskende pole position i den engelske titelkamp. ”Presset var 10 gange større, da vi lå i bunden, end det er nu.”

I kampen i 2006 scorede Bury i sidste minut og udlignede til 2-2 mod Notts County, hvilket akkurat sikrede klubben overlevelse i betalt fodbold. Schmeichel sagde i foråret 2016, at han ikke havde været, hvor han var i dag, uden at være blevet formet af oplevelser, som blandt andet kampen på liv og død med Bury og alle de andre hårdt tilkæmpede erfaringer i sin karriere i de lavere engelske fodboldrækker.

”De udlån var fantastiske. Jeg pressede altid på for at blive udlånt. I mine øjne lavede jeg ingenting i Manchester City. Man kan træne hele dagen, men kamperfaring betyder alt, og den fik jeg på udlån i de lavere ligaer. Der er ikke den glitrende glamour, som fodboldverdenen bliver skildret som, der er ikke de samme penge som i topfodbold. Så menneskers levebrød står på spil, menneskers husleje, menneskers familie, og du skal foretage beslutninger, der kan påvirke dette. Den form for pres har du brug for, især som målmand, for som målmand afhænger alt af at foretage beslutninger. For mig var det helt afgørende at komme ud, at få erfaringen og føle den slags pres på mig.”

I slutningen af marts 2016 gjorde KasperSchmeichel status i Politiken:

”Jeg kan virkelig ikke nyde tiden, når jeg sidder på bænken, det kan jeg slet ikke. For mig har det vigtigste altid været at spille, for det er det, jeg elsker ved sporten. I Leicester har jeg fundet et sted, hvor jeg er rigtig glad for at være – det har jeg været fra første dag. De har budt mig velkommen med åbne arme og passet rigtig godt på mig, så jeg er glad for, hvordan min karriere har udviklet sig.”

”Vi er et rigtig godt fodboldhold. Alle spillere på alle positioner har haft en fremragende sæson og har ramt et meget højt niveau. Samtidig har vi et hold fyldt med ledere, så træneren skal ikke bruge energi på at sikre, at vi fungerer sammen på og uden for banen, for det gør vi bare. Jeg tror, det er en fordel, at Claudio (Ranieri, red.) kan fokusere 100 procent på at lægge taktikken.

Vi spiller en meget simpel form for fodbold og prøver ikke at være noget, vi ikke er. Han har også en stor del af æren for, at ... Ja, for at vi har gang i det, vi nu engang har. Men igen vil jeg godt pointere: Vi er altså ikke succesrige endnu.”

”Det er vigtigt at holde fast i, at vi endnu kun er på vej, for det holder os på tæerne. Og når vi nu er kommet så langt, vil vi også gå hele vejen, så vi er altså ikke i mål. Slet ikke. Det er ikke nok for os bare at være tæt på. Egentlig er det meget simpelt: Hele sæsonen har vi kun forholdt os til næste kamp, ikke hvad der eventuelt kan ske om 7 opgør. Det har virket. Vi har i klubben før været i positioner, hvor vi har været så tæt på at opnå noget stort, men hvor det så er glippet i sidste øjeblik. Sådan kan fodbold være så ondt nogle gange og fantastisk andre – derfor er det også naturligt ikke at lade os rive med.”

Kasper Schmeichel holdt målet rent i fem kampe i træk i marts og april. Han lå nummer et på det prestigefyldte SkySports-barometer. Den bedste spiller i Premier League.



Manchester United vs. Manchester City

United er langt bag førstepladsen

Dyreste PL-trup

Manchester City vs. Manchester United

Største lønninger i Premier League

Video: City vs. United - fem bedste mål

PL's førstepladser i 2018/19

Solskjær med kontrakt vs. uden kontrakt

Manchester City vs. Liverpool

Solskjær: City-kamp kommer perfekt

Top 20: Mest Premier League-erfaring

Statistikker om Solskjær-nedturen

Ærlig Matić: Jeg var det største problem

Knust Mata: Alt for trøjen

Solskjær: Undskyld

Gylfi Sigurdsson – Manchester United-fan

Video: United-nedtur

Solskjær: Nu skal Alexis levere

Solskjær: Køber ikke seks nye spillere

Nye tider på Old Trafford

Magasin-artikler
Dyreste PL-trup
Indkast.dk har kigget på, hvilke trupper der har været dyrest at anskaffe – samt deres nuværende værdi…
Arsenal
Truppens værdi - i millioner kroner: 3.200
Truppens købspris - i millioner kroner: 3.000


Bournemouth
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.120
Truppens købspris - i millioner kroner: 775


Brighton
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.170
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.200


Burnley
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.000
Truppens købspris - i millioner kroner: 550


Cardiff
Truppens værdi - i millioner kroner: 450
Truppens købspris - i millioner kroner: 420


Chelsea
Truppens værdi - i millioner kroner: 5.150
Truppens købspris - i millioner kroner: 3.380


Crystal Palace
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.750
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.340


Everton
Truppens værdi - i millioner kroner: 2.970
Truppens købspris - i millioner kroner: 3.390


Fulham
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.275
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.075


Huddersfield
Truppens værdi - i millioner kroner: 770
Truppens købspris - i millioner kroner: 590


Leicester
Truppens værdi - i millioner kroner: 2.100
Truppens købspris - i millioner kroner: 2.240


Liverpool
Truppens værdi - i millioner kroner: 5.380
Truppens købspris - i millioner kroner: 4.735


Manchester City
Truppens værdi - i millioner kroner: 7.500
Truppens købspris - i millioner kroner: 6.600


Manchester United
Truppens værdi - i millioner kroner: 6.050
Truppens købspris - i millioner kroner: 5.250


Newcastle
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.030
Truppens købspris - i millioner kroner: 870


Southampton
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.910
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.800


Watford
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.290
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.250


West Ham
Truppens værdi - i millioner kroner: 1.800
Truppens købspris - i millioner kroner: 1.980


Wolverhampton
Truppens værdi - i millioner kroner: 955
Truppens købspris - i millioner kroner: 800
Læs hele artiklen
Stadion tour: Tottenhams Stadium
Lidt blandet om afløseren for White Hart Lane. Vidste du…
- at 10.000 øl kan pumpes ud af hanerne på stadionets barer pr. minut.

- at der sælges sæsonkort til 140.000 kroner, men så får du også varme i sædet samt mad fra en restaurant, der er drevet af Michelin-kokken Chris Galvin.

- at der kan sidde 17.500 tilskuere på South Stand, og de kommer til at give oplevelsen af en ”væg af lyd”.

- at det forventes, at Tottenham i fremtiden kommer til at omsætte for 750 millioner kroner på kampdage, hvilket næsten er en fordobling i forhold til omsætningen på White Hart Lane.

- at stadionet får fire gigantiske storskærme, hvoraf de to største bliver de største i England.

- at stadionet får Europas største merchandise-butik.

- at klubbens museum bliver i det ældre hus ”Warmington House”, som har bibeholdt sin gamle facade.

- at det blot tager 25 minutter at ændre stadionet fra et fodboldstadion til et NFL-stadion. Ændringen betyder blandt andet, at selve græstæppet bliver meget længere. 68 store motorer gør, at stadionet på underlig vis ændrer karakter.

- at midten af White Hart Lane, hvor Tottenham spillede 2.533 kampe, ligger midt på South Stand, hvor der er langt en guldplade.

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Gylfi Sigurdsson – Manchester United-fan
Holdspilleren er ved at udvikle sig til en Premier League-profil – samt en nationalhelt på Island.
Den 24. oktober 2015 blev der skrevet et lille kapitel i Premier Leagues historiebøger. På Villa Park var hjemmeholdet lige kommet foran med 1-0, da en meget atypisk islænding gik til et frispark fem/syv meter udenfor Aston Villas målfeltet, og modsat mange andre sportsudøvere fra vulkanøen blev frisparket ikke sparket med stor fysisk kraft, men med præcision og finfølelse ind bag en sagesløs Brad Guzan. Kampen endte med, at Swansea vandt 2-1 efter et mål af hver af Ayew-brødrene.

Det sjældne udfald, at to brødre fra Ghana ender med at score for hvert sit hold i en Premier League-kamp samt, at Villa-nederlaget kostede manager Tim Sherwood jobbet, fyldte i de efterfølgende dage de engelske aviser. Dette er måske ikke helt rimeligt – for havde det ikke været for det flotte frisparksmål af en Swansea-spiller, havde kampen helt sikkert fået et andet udfald… målet blev scoret af Gylfi Sigurdsson.

Selvsamme aviser blev dog fyldt med overskrifter om Sigurdsson, efter midtbanespilleren blev matchvinder på Anfield i walisernes sejr på 3-2 i starten af 2017. Islændingen bevarede fatningen, da Simon Mignolet kom flyvende ud imod den lidt løse bold, som Sigurdsson sikkert sparkede ind. Samme kølighed havde Swansea-profilen kort tid efter, da han på flotteste vis udlignede direkte på frispark imod selveste Manchester United.

I starten af oktober 2018 blev han matchvinder for den ny klub – Everton. Liverpool-klubben var i overtal imod Leicester, da Sigurdsson vendte midt på modstanderens banehalvdel inden han scorede et flot langskudsmål – ligesom han gjorde i påsken 2019, hvor Everton besejrede Manchester United med hele 4-0. Ikke nok med det - for det er ikke første gang, at han var med til at sænke United, som han er så stor fan af…


Drømmeliv væk fra – og på vulkanøen
Masser af kapitler til Sigurdssons Premier League-eventyr, men den islandske midtbanespiller udlever en livsdrøm. Først var han med til at kvalificere Island til EM, hvor vulkanøen blandt andet ”klappede” England – og de blev en af fodboldens succeshistorier i 2016. Så Sigurdsson fulgte stærkt op på drømmesæsonen 2014/15, hvor han lavede syv Premier League-mål og hele ti assists i blot 32 kampe for Swansea. Derudover oplevede Sigurdsson det unikke i at score det afgørende mål på Old Trafford - som han dermed har gjort to sæsoner i træk, hvilket må være noget specielt.

Sigurdsson har nemlig hele livet været stor fan af Manchester United, så da han den 16. august 2014 scorede og lavede en assists i 2-1-sejren, som gav Louis van Gaal en mareridtsstart på Old Trafford, var det noget helt specielt for Sigurdsson. Efterfølgende har han fortalt om, hvordan hans telefon nærmest brød sammen med venlige SMS'er efter kampen, og efter kampen blev han også fotograferet sammen med sit helt store idol – golfspilleren Rory McIlroy, der lige havde vundet en stor turnering ved Bridgesone og var blevet fremrykket til verdens bedste.

Sådanne dage har Sigurdsson ikke oplevet mange af i England, men ikke nok med det. For i starten af 2016 scorede Sigurdsson igen på Old Trafford, da Swansea god nok tabte 1-2...


Fra røven af 4. Division til Premier League
Som 15-årig ankom Sigurdsson til Reading, og han har oplevet meget trist i engelsk fodbold, da han har spillet i de fire øverste fodboldrækker med alt, hvad det indebærer. Når han kigger tilbage på tiden som knægt i England, fremkommer der dog ofte et smil, når han begejstret beretter om at komme til et land, der havde græs på fodboldbanerne og ikke konstant regnvejr eller bidende kulde.

Det var selveste Brendan Rodgers, der var manager i Reading, og sidenhen blev de to faktisk genforenet i Swansea, da Rodgers lejede Sigurdsson i Hoffenheim. I 2012 afviste midtbanespilleren dog den daværende Liverpool-manager for i stedet at tage til Tottenham. Her tilbragte han to gode sæsoner, og derfor var det en smule underligt, at den rige London-klub valgte at sælge ham til Swansea for blot 80 millioner kroner.

I Swansea fortsatte formfremgangen allerede fra den føromtalte første kamp på Old Trafford, og han fandt sig straks til rette på midtbanen - sammen med Jonjo Shelvey, som var blevet kasseret i Liverpool af Rodgers. De to udviklede et unikt samarbejde, selvom Sigurdsson faktisk ikke havde meget til overs for Shelvey, da han ankom til klubben, men spillet på banen udviklede et venskab imellem de to.


Ligeså mange mål som Sneijder, Robben og van Persie – til sammen
I maj 2010 fik Sigurdsson en unik debut på det islandske landshold, da han både lagde op til et mål samt scorede et mål ved en af sine spidskompetencer – nemlig frispark. På denne måde lavede han flere mål i den føromtalte EM-kvalifikation. Her var Island ikke levnet mange chancer for at hente én af de to første pladser i gruppe A, hvor Tjekkiet, Tyrkiet og Holland også var placeret.

Holland blev som bekendt sorteper, efter Island havde chokstartet i gruppen. Efter tre kampe havde de ni point og en samlet målscore på 8-0, selvom de havde mødt Tyrkiet, Letland og Holland. Senere i kvalifikationen blev Tyrkiet og Holland slået igen – hvilket ikke mindst skyldtes den helt store talisman - Gylfi Sigurdsson.

Hele seks mål lavede han i kvalifikationskampe eller det samme som Wesley Sneijder, Arjen Robben og Robin van Persie – til sammen. Lilleputnationen Island havde narret de store fodboldnationer, og selvom der blot var 11.607 tilskuere i gennemsnit til Islands hjemmekampe, oplevede spillerne en gigantisk opbakning fra den sportsglade ø. Landstræner Lars Lagerback sagde i jubelscenerne efter kvalifikationen om Sigurdsson:

- Han er den spiller, som jeg nogensinde har arbejdet sammen med, der er den største holdspiller…

Denne nationale holdspiller var til VM2018 havnet i gruppen med Argentina, Nigeria og finalisterne Kroatien. Det endte kun med ét point og dermed sluttede slutrunden tidligt for Sigurdsson. Island lavede to mål i de tre kampe og naturligvis kom Sigurdsson på måltavlen efter en dødbold. Han har tidligere scoret meget afgørende mål – på både Anfield og flere gange på Old Trafford. Tænk sig at gøre det som kæmpe Manchester United-fan…
Læs hele artiklen
Son Heung-min – The Precious Son
Son Heung-min har gennem flere år vist en opadgående kurve, og det fortsætter bare…
78 minutter er spillet… Christian Eriksen finder med en elegant aflevering den hurtige Tottenham-spiller Son Heung-min, som får Manchester City-backen Fabien Delph til at ligne en saltstøtte. Son sparker bolden ind under Ederson i City-målet og jublen på det nye Tottenham Hotspurs Stadium bryder ud.

Son blev matchvinderen i den første og rene engelske Champions League-kvartfinale, og dermed fulgte sydkoreaneren op i sin anden kamp på Tottenhams nye stadium. Son blev også den første spiller nogensinde til at score på det imponerende stadion, da de spillede den officielle åbningskamp imod Crystal Palace. Dermed fortsætter Son Heung-min, bedre kendt bare som Son, den unikke formfremgang, som han er i gang med. Indkast.dk har kigget nærmere og tilbage på den hotte Tottenham-angriber, for hvem er denne Son?


Eksklusiv klub
Son var en del af FC Seouls U18-hold, da han besluttede sig for, at han ville være professionel fodboldspiller. Det gjorde han, da han som bolddreng ved FC Seouls hjemmekampen så efterfølgende Premier League-spiller Lee Chung-Young spille for klubben i hjembyen, en oplevelse Son dog aldrig skulle få. Han valgte nemlig i stedet at tage imod et tilbud om at komme til Hamburger SV i en ung alder.

Fra han var 16 år tørnede han ud for Bundesliga-klubbens ungdomshold, og her præsterede han så fornemt, at han på sin 18-års fødselsdag kunne skrive under på en professionel kontrakt. Og det var en god beslutning af HSV, der med den beslutning sikrede sig en bevægelig, teknisk velfunderet og afslutningsstærk angriber, der både kan agere topangriber og hængende angriber. Han viste da også forholdsvist hurtigt, at han havde hvad der skulle til for at begå sig i den stærke tyske liga.

I hans første to år blev det til en pæn del optrædener, ligesom han formåede at nette forholdsvist meget, hans unge alder i taget i betragtning. Men det var først i sæsonen 2012/2013, at man for alvor skulle begynde at lægge mærke til ham. Her spillede han en vigtig rolle på det nordtyske mandskab, og da sæsonen sluttede kunne Son kigge tilbage på en sæson, der havde budt på 12 scoringer i 33 optrædener. Det bragte ham samtidig ind i klubben af asiater, der har scoret et tocifret antal mål i én af de tre store ligaer (La Liga, Bundesliga og Premier League), som, Son inklusiv, kun tæller fire.

Det målgennemsnit var nok til at vække opmærksomhed lidt længere oppe i tabellen, og derfor var Bayer Leverkusen ikke sene til at slå til, da Son gerne ville prøve sig af i toppen af Bundesligaen. 75 millioner kroner måtte de smide på bordet for at overtale HSV til at slippe den dengang 20-årige sydkoreaner. 12 mål og syv oplæg blev det til i debutsæsonen i Leverkusen - absolut godkendte tal for en 21-årig angriber i Bundesligaen. Efterfølgende blev det til 11 scoringer, ligesom han markerede sig flot i Leverkusens godkendte Champions League-kampagne, der lige så vel kunne have endt med mere, efter man fik presset Atlético Madrid ud i straffesparkskonkurrence - en disciplin spanierne viste sig stærkest i.

Disse præstationer åbnede op for skiftet til Tottenham. London-klubben tredoblede hvad Leverkusen havde betalt HSV og dermed blev angriberen dyreste spiller fra Asien – nogensinde. Han har dog vist sig at være pengene værd. I de sidste tre Premier League-sæsoner er det blevet til tocifret antal PL-mål og han har været en stor del af fremgangen i Tottenham.


Broget landsholdskarriere
Den opadgående kurve på klubplan har dog ikke kunne overføres til landsholdet. Selvom han står noteret for 72 kampe og 25 mål, hvilket jo som sådan er et pænt tal for en 26-årig, har forholdet til forbundet ikke altid været lige godt.

Da han for alvor var ved at få sit gennembrud i Bundesligaen, var hans far og agent nemlig ude og anmode om, at landstrænerne ville se bort fra ham i nogle kampe, så Son kunne fokusere 100% på at hjælpe sin tyske klub.

Det fornærmede landstræneren, der nægtede at adlyde denne ordre. Derudover afviste Son også at deltage i OL i London 2012, så han kunne fokusere på at slå igennem i HSV, hvilket jo som nævnt også skete. Og selvom disse udmeldinger omkring landsholdet måske ikke virker som det mest sympatiske, giver det også et billede af en meget målrettet mand.


En ny type sydkoreaner
Udover at han åbenlyst har talentet til at bære Sydkorea fremad – men også Tottenham - er der også noget andet, der er værd at bemærke, når snakken falder på denne Son Heung-min. Når man ser Sydkorea spille har man nemlig traditionelt været vidne til et mandskab, der lever på ting som løbevillighed, fælleskab og disciplin.

Det er også den type sydkoreanske spillere, der for det meste har haft deres gang i de europæiske ligaer. Med den tidligere Manchester United-spiller Park Ji-Sung som det mest lysende eksempel. Det er ikke for at tage noget fra Parks karriere, som på alle måder har været beundringsværdig, men han blev ikke kendt på grund af sine ekvilibristiske udfoldelser med læderkuglen.

Her kommer Son dog med noget ekstra. Han besidder nemlig ikke kun de klassiske sydkoreanske kvaliteter. Han har nemlig en fremragende teknik, som han blandt andet bruger til at skabe plads for sig selv og sine holdkammerater, mens han også kan udfordre forsvarsspillere direkte med sit hurtige fodskifte – ligesom han gjorde, da han stod overfor Delph i Champions League eller seks dage før imod Crystal Palace. Begge mål var på oplæg fra Christian Eriksen og mindede faktisk ganske meget om hinanden… Så efter 120 år med det samme stadion for Tottenham, så åbnede Son den nye æra med et brag.

Tidligere har Manchester City-manager Pep Guardiola kaldt Tottenham for ”Harry Kane team”, men den engelske angriber måtte udgå fra opgøret med en skade, og det er ikke første gang i denne sæson, at London-holdet må undvære den engelske angriber. Tidligere har han været ude i fem uger, og i den periode spillede Son fem kampe for Tottenham og lavede fire mål. På det tidspunkt sang Tottenham-fansene om Son ”You are my Sonshine” mens andre blot konstaterede - The Precious.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Nye tider på Old Trafford
Solskjærs honeymoon is over… Indkast.dk forventer voldsomme ændringer i Manchester United, og når sæsonen 2019/20 starter, kan det meget vel være med en forvandlet United-trup. Nu skal 20LEgend vise sit værd som manager…
Den 16. marts 2019 vil blive en del af Manchester Uniteds nyere historie, for her besejrede Ole Gunnar Solskjærs tropper det kraftigt oprustende storhold fra PSG i Champions League. Der var voldsomt hype omkring Manchester United og den midlertidige samt forholdsvis uprøvede manager Solskjær!

Bedriften i den franske hovedstad skabte grobund for en permanent kontrakt til Solskjær, men i de efterfølgende kampe gik det voldsomt ned af bakke. Syv kampe gav fem nederlag, og Solskjær-effekten blev meget brat afblæst. Det startede ellers unikt med otte sejre i træk, og United-fansene havde fået en tiltrængt julegave i 2018, men med til den statistik skal nævnes, at modstanderne var Cardiff, Huddersfield, Bournemouth, Newcastle, Reading, Tottenham, Brighton og Arsenal. Så modstanden var ikke så hård i Solskjærs opstart, men han overtog altså et hold fra Jose Mourinho – et hold der var i skidt forfatning. ”The Special One” var blevet til ”The Special None” på grund af:

- United var 11 point fra en Champions League-plads.

- Mourinho var uvenner med næsten alt og alle…

- Spillernes niveau var dalende ligesom resultaterne.

- 17 Premier League-kampe inde i Premier League-sæsonen var United 19 point efter førerholdet Liverpool.

- Ikke siden 1990 havde Manchester United haft en dårligere sæsonstart.

- Kigger man yderligere på den daværende stilling, kunne man se, at Manchester Uniteds målforskel var NUL.


Mourinhos defensive tilgang og masser af ballade havde efterladt United i en skidt forfatning… den fik Solskjær ændret, inden han blev permanent manager, hvor det hele vendte sig igen. Se blot disse tal:


Vundne kampe
Solskjær som midlertidig manager: 73 %
Solskjær som permanent manager: 40 %

Mål scoret pr. kamp
Solskjær som midlertidig manager: 2,1
Solskjær som permanent manager: 1,0

Mål lukket ind
Solskjær som midlertidig manager: 0,9
Solskjær som permanent manager: 1,4


Som permanent manager har Solskjær været oppe imod stærke modstandere, og derudover har truppen været meget skadesplaget. Således var det fra den 6. marts og indtil midten af april kun Paul Pogba og Chris Smaling, der spillede alle 630 minutter, og det virkede lidt til, at den franske verdensmester var træt og mere havde øjne og øre rettet mod Madrid, hvor landsmanden og vennen Zinedine Zidane var blevet træner for Real Madrid og offentligt forsøgte at prikke til Pogbas rejselyst.

Pogba kan meget vel være en af spillerne, som fremtiden på Old Trafford skal bygges op omkring, når Solskjær skal starte en stor renovering af truppen. For Manchester United trænger til en foryngelse af truppen samt en mere præcis retningslinje for spillerindkøb. Flere af de aldrende spillere som Ashley Young, Antonio Valencia, Marcos Rojo, Matteo Darmian, Chris Smalling, Phil Jones, Nemanja Matić, Ander Herrera, Juan Mata og Alexis Sánchez bør forlade klubben for at skabe en nyere og meget yngre trup på Old Trafford – men hvem skal i fremtiden spille i Manchester United.

Kan det lykkes at holde kontraktudløbende David De Gea, Paul Pogba og Marcus Rashford i Manchester, kan den trio sammen med Anthony Martial være ”stammen”, der i drømmeland kunne forstærkes med flere af disse spillere:

- Jadon Sancho
- Aaron Wan-Bissaka
- Callum Hudson-Odoi
- Matthijs De Ligt
- Kalidou Koulibaly
- Saul Niguez
- Thomas Partey
- Ivan Rakitic
- Harry Maguire
- Idrissa Gueye
- Declan Rice
- Joao Felix

Dette kunne godt være ønskesedlen for Solskjær, men problemet er blot, at mange af disse spillere er på ønskesedlen hos nogle af Europas andre storklubber, som Bayern München og Real Madrid, der også begge står overfor store ændringer i trupperne pga. meget dårlige sæsoner.

Solskjær blev efter Champions League-exiten til Barcelona lovet 2.300 millioner kroner til nye spillere i sommerens transfervindue plus indtjeningen for de spillere, som han måtte lykkedes med at sælge.

Problemet for nordmanden er blot, at på trods af de vanvittige mange penge er det ikke nok til mere end tre eller måske fire af de ovennævnte spillere, og som nævnt vil der måske komme en budrunde for at sikre sig disse spillere. Men sælges Pogba eller De Gea, vil det skabe store købemuligheder for United.

Siden Sir Alex Ferguson for seks år siden forlod Manchester United, har klubben brugt næsten 6.000 millioner kroner på spillere, men mange af disse har været deciderede skuffelser. Nu skal Solskjær og bossen Ed Woodward vise deres værd på transfermarkedet for at skabe et nyt United på Old Trafford.

Tidligere har Woodward hentet Alexis Sánchez til klubben på en kontrakt med en ugeløn lige under fem millioner kroner og et sign on fee på over 60 millioner kroner. Siden er det blevet til 29 Premier League-kampe og tre mål fra turneringens suverænt højst lønnede spiller. Udover, at angriberen fylder meget i lønbudgettet, har det givet det problem, at Pogba, Rashford og De Gea gerne vil have kontrakter, som minder om den Sánchez fik.

Sådanne høje lønninger kan give problemer til United i fremtiden i forhold til Financial Fair Play, men historien og Football Leaks har nogle skræmmende eksempler for løntunge spillere i United. Værst er naturligvis Sanchez, men glem nu ikke, at Radamel Falcao i de 37 uger, som han var i Manchester United, kostede klubben over 40 millioner kroner pr. mål eller Bastian Schweinsteiger, der endte op med at koste 50.000 kroner for hvert minut, han spillede for United….

Solskjær og Woodward kommer til sommer til at træffe mange store og vigtige valg. Indkast.dk forventer, at der kommer ligeså store ændringer i United-truppen, som da Louis van Gaal i 2015 hentede seks spillere og tog afsked med otte… så det bliver en spændende sommer, fordi, Solskjær's honeymoon is over…


Læs hele lederen
Kan City vinde Quadruple?
Truppen hos Manchester City er “Four”-midabel, men det kan de økonomiske problemer også blive for den nyrige klub.
Lige efter Manchester City havde vundet Carabao Cup-finalen over Chelsea, var kampen et samtaleemne i et omklædningsrum, hvor jeres skrivekarl var til stede. Til de andre i lokalets store overraskelse sagde undertegnet:

- Jeg tror sgu, at Manchester City vinder Quadruple…

Straks kiggede mange af mine holdkammerater på mig med åben mund, som de havde set et spøgelse. Men er det så urealistisk, som det måske lyder? Kan Manchester City ikke vinde de resterende tre pokaler - hvor realistisk er det egentligt?


Det engelske mesterskab
Kigger man nærmere på det engelske mesterskab for tiden, så har det i 2018/19-sæsonen udviklet sig til et parløb imellem City og Liverpool, og kigger man nærmere på stillingen i denne duel, har City en klar fordel.

Pep Guardiolas tropper er nemlig langt mere formstærke, end Jürgen Klopps er for tiden. Den 29. december havde Liverpool ti points forspring til City, efter Liverpool havde spillet 20 kampe og City 19. Dette forspring er for tiden nu minimeret til, at dem, der spiller først, har førstepladsen, og vinder City den kamp, som de har til gode, så har de ét point mere end Liverpool.

Kampprogrammet for de to hold har stort set samme sværhedsgrad, så mesterskabskampen skal nok blive lige, men formen for City må alarmere de Liverpool-fans, der i den grad savner et mesterskab. Derudover har City en langt bedre trup, end Liverpool har, hvilket også kan blive udslagsgivende i afslutningen på sæsonen. De sidste fire år har City vundet liga-klubben tre gange, hvilket giver et klart billede af et hold, der har de bedste reserver, da det ofte er dem, der kommer i kamp i den turnering, som City altså har vundet i denne sæson.


FA Cuppen
Vinder City også FA Cuppen? Ja… er det oplagte svar. For hvem af de resterende hold skulle besejre City? Brighton venter i semifinalen, og vinderen af Watford eller Wolverhampton bliver den anden finalemodstander.

City var godt nok presset i kvartfinalen imod Swansea, som City vandt 3-2. MEN… kigger man på statistikkerne fra kampen, fortæller det altså historien om stor dominans til Guardiolas tropper. Hele 68 % af tiden havde City bolden, Swansea havde to afslutninger indenfor Edersons målramme og de gik begge ind. Såhh… Det ligner en FA Cup-titel til Manchester City.


Champions League
Ligeså sikker er Champions League-trofæet dog ikke, da modstanden er af en helt anden kaliber. City skal nok besejre Tottenham, men så venter Juventus formentlig i semifinalen, mens Barcelona eller Liverpool sandsynligvis venter i finalen.

MEN… glem nu ikke i dette, at Citys sidste Champions League-kamp endte med en 0-7-lussing til Schalke04 i en kamp, hvor så stærke spillere som Nicolas Otamendi, Fernandinho, Kevin De Bruyne, John Stones og Riyad Mahrez end ikke kom i kamp. Som tidligere nævnt er City-truppen helt unik – måske verdens bedste fodboldtrup, men den har heller ikke været billig.


Indkøbsfest
Fornyelig lavede Indkast.dk en udregning over hvor mange penge, de forskellige klubber havde brugt, siden Mauricio Pochettino kom til Premier League.

Manchester City havde netto brugt 4.900.000.000 kroner, mens Tottenham har brugt 230.000.000. Det er to forskellige verdner, men alligevel skal London-holdet op imod City i mesterskabskampen samt to gange i Champions League.

Siden 2009 har Sheik Mansour haft kontrol over Manchester City, men siden er der også kommet en ”Quadruple” af økonomiske problemer, som kan få gigantisk betydning for klubben.


1. UEFA er den største trussel imod Manchester City i forhold til Financial Fair Play-reglerne, der startede i 2013. Ifølge disse må en klub kun have et underskud på 400 millioner kroner i to år eller maksimalt 280 millioner kroner i gennemsnit i tre regnskaber. Begge dele skulle være et problem for City, og det kan resultere i en udelukkelse fra Champions League-turneringen, som ville give store økonomiske og sportslige problemer i fremtiden.

2. Premier League er i gang med at undersøge tre ting i forbindelse med Manchester City. Det skulle være om ulovlig anskaffelse af akademi-spillere, ulovlige treparts ejerskaber samt økonomiske uoverensstemmelser. Alle tre ting kan give point-straf. Ifølge Der Spiegel findes der mails, der beviser, at Jadon Sanchos agent – Emeka Obasi - modtog næsten to millioner kroner af City, inden han skiftede fra Watford som 14-årig. Dette er ulovligt. Kunne dette være årsagen til, at den engelske spiller noget overraskende havnede hos Dortmund?

3. FA har ligesom Premier League gjort det klart, at de kigger nærmere på ”Sancho-historien”. Skulle Manchester City blive dømt i denne sag, vil FA formentligt forbyde Manchester City at hente akademi-spillere. Men FA vil med stor sandsynlig ligge så tæt op ad den afgørelse, som Premier League træffer i denne sag.

4. FIFA er i gang med en undersøgelse af Manchester Citys samarbejde med danske FC Nordsjælland omkring treparts ejerskaber. Tidligere har FIFA givet transfer-karantæne for en meget lignede sag, men Chelsea har appelleret dommen.


Så selvom Manchester City måske står overfor en mulig stor sportslig triumf, bliver de kraftigt undersøgt af de fire store magtfaktorer i engelsk fodbold – FIFA, UEFA, Premier League og FA.

Mange af Citys problemer er kommet, efter Der Spiegel i ”Football Leaks” skulle have fået indsigt i nogle af fodboldens skyggesider, og her skulle der være dukket belastende materiale op om Manchester City samt andre nyrige klubber som Paris SG og Chelsea. Nu må fremtiden vise, hvordan City kommer til at se ud – både på og udenfor banen.


Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Bayern i finale - se målene City vs. United - fem bedste mål Artikel ikon Telefonfis med AaB-spiller Artikel ikon Se matchvinder Eriksens mål Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Syv RB-startere var med til oprykning Video: Telefonfis med AaB-spiller Artikel ikon FA Cup-finale fremfor København-koncert? Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 5: Hurtigste PL-mål Top 10: Flest mål for Newcastle Artikel ikon Top 10: Værste Premier League-indkøb Artikel ikon Top 7: Leicesters topscorere Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Video: Kan du huske Zidanes skalle? Historisk mesterskab til Juventus Artikel ikon City kan få en sjælden ”The Double” Artikel ikon Fire trofæ-samlere Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Onsdagens engelske rygter Milan-træner på vej til Premier League? Artikel ikon Mega-transfer under opsejling i Serie A Artikel ikon Medie: Atlético vil handle i Tottenham Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Christian Pulisic Artikel ikon Vidste du om ... Ole Gunnar Solskjær Artikel ikon Vidste du om ... Mario Gomez Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon United er langt bag førstepladsen Dyreste PL-trup Artikel ikon Manchester City vs. Manchester United Artikel ikon Største lønninger i Premier League Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Liverpool-Porto Optakt: Man. City - Schalke 04 Artikel ikon Optakt: Bayern München - Liverpool Artikel ikon Optakt: Barcelona - Lyon Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Cardiff - Liverpool CL - sådan starter de Artikel ikon Startopstillinger: Liverpool - Tottenham Artikel ikon Startopstillinger: Horsens - Brøndby Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Bubble Gum starter City Ulvene åd udebanesvage Arsenal Artikel ikon Eriksen blev helten for Tottenham Artikel ikon Bundhold driller Chelsea Artikel ikon Se flere