De orange danskere

Af Torsten Brix

2016-07-31
De orange danskere

indkast.dk bringer første kapitel fra den højaktuelle bog om de danske fodboldspillere i Holland.

David Endt ler højt. Han glemmer aldrig sit første møde med de to danskere. Han sidder i et lokale på det solbeskinnede olympiske stadion i Amsterdam og ser dem komme ind ad døren. Frank Arnesen og Søren Lerby, to langhårede bonderøve fra Danmark, begge i træsko og trompetbukser.

David Endt, den senere holdleder i Ajax, spiller på det tidspunkt på klubbens andethold. Spillerne er skeptiske, ja faktisk fjendtligt indstillede over for de to nye. De frygter, at de to danskere vil tage deres plads på holdet. Men modviljen hos Endt forsvinder, da det går op for ham, hvor gode de to danskere er.

Det fremgår dog ikke af den første træning, hvor spillerne bliver sat til at lave hovedstødsøvelser. Det viser sig, at Arnesen og Lerby overhovedet ikke kan heade. Og da de to efter træningen smækker benene op på bordet og tænder en smøg – det plejer man at gøre i Danmark, helst med en bajer til – forstår ingen, hvad klubben vil med de to klovne. Målmanden Heinz Stuy forklarer dem, at selvom flere af spillerne ryger, gør de det aldrig, når træneren er i nærheden.

Men hollænderne er ikke færdige med at ryste på hovedet af danskerne. Snart skal Lerby og Arnesen i kamp for første gang. De skal spille imod Willem II's andethold. Kampen skal bruges som en del af en eksamen for to trænerkandidater, Willem II's Hans Dorjee og Ajax' Theo Laseroms. I bussen på vej til kampen sætter Laseroms holdet. Lerby skal spille højre midtbane, Arnesen højre wing. Da de kommer frem til træningsanlægget, hvor kampen skal spilles, bliver holdet ført ind i et lokale, hvor Laseroms gennemgår taktikken. ”And you”, siger han til Lerby, ”you go into the room.” Den generte, unge mand rejser sig op, ser sig om i lokalet og spørger: ”Which room?” Lerby er i panik. Hvor skal han gå hen?

Nogle få uger tidligere, i slutningen af november 1975, har Lerby og Arnesen overstået kontraktforhandlingerne i først København og siden Amsterdam. Med som rådgivere er deres fædre, John Arnesen, tidligere sporvognschauffør og nu ejer af en tobakskiosk på Christianshavn, som han har købt for en tipsgevinst, og havnearbejderen Kaj Lerby. I Amsterdams lufthavn Schiphol tager Ajax' bestyrelsesformand Jaap van Praag imod den danske delegation. Han gør stort indtryk på danskerne. Van Praag har åbenbart egen parkeringsplads i lufthavnen, hvor hans amerikanske dollargrin venter på dem.

Først senere går det op for dem, at van Praag arbejder i lufthavnen. Men Lerby og Arnesen er stadig overvældede, de har begge en arbejderbaggrund, hvor man skal knokle for at have til dagen og vejen. Lerby står i lære som typograf i et bogtrykkeri og står op hver morgen klokken fem. Arnesen arbejder på et papirlager. En kontrakt med Ajax vil være en markant forbedring af levevilkårene for dem begge.

De bliver også imponerede af deres nye træner Rinus Michels. Forud for deres første træning henter Michels dem foran deres hotel tidligt om morgenen i en lyseblå Mercedes. Han kører dem tavst rundt i byen. På et tidspunkt passerer de et busstoppested, hvor de skal stige på for at komme ud til Ajax' træningsanlæg. Da de når frem, siger han blot: ”Sådan gør I fra i morgen! Jeg bryder mig ikke om spillere, der kommer for sent”.

40 år senere kalder mindet et smil frem i Lerbys ansigt. Han sidder på sit kontor i Duivendrecht, seks kilometer sydøst for Amsterdam, hvor han har sin fodboldagentvirksomhed. Han er agent for topspillere som for eksempel Ajax-anføreren Davy Klaassen, den belgiske Napoli-spiller Dries Mertens, og danskerne Pierre-Emile Højbjerg, Viktor Fischer og Yussuf Poulsen.

Lerby og Arnesen var ikke de første danskere i hollandsk fodbold. Før dem blev en del danskere lokket til tulipanlandet, typisk topscorere eller spillere, som var blevet kåret som Årets Spiller i Danmark. Arbejdet som talentspejder handlede dengang om at læse aviserne grundigt. På den baggrund hentede Twente i 1975 Hans Aabech i Club Brügge i Belgien. Aabech var i 1973 blevet dansk mester med Hvidovre IF, topscorer med 28 mål i 22 kampe og kåret til Årets Spiller i Danmark. Men opholdet i Twente blev ikke nogen succes.

Året efter skiftede han til De Graafschap, hvor det i løbet af sæsonen 1976-77 kun lykkedes ham at nette to gange. Aabechs træner i De Graafschap, Hans Dorjee, mente, at Aabech gik død på grund af nerver. I et interview forklarede Aabech det selv således: ”I Danmark gør man, hvad man har lyst til. Det passer mig fremragende. Det lader ikke til, at man kan det her”. Via de to ophold i Holland kom Aabech til AS Oostende i den belgiske 2. division, og derfra hjem til et kortvarigt og mislykket ophold i Hvidovre, hvor han kom på kant med træneren. Herfra gik turen videre til KB, hvor han igen opnåede stor succes: I 1980 vandt klubben det danske mesterskab, og Aabech blev topscorer i 1. division med 19 mål. I forbindelse med sit ophold i den belgiske kystby Oostende havde Aabech åbnet en restaurant. Men han gik fallit, blev skilt og begyndte at drikke tæt. Han tabte håret, og snart efter faldt fortænderne ud. I tiden efter fodboldkarrieren er han blevet anholdt et utal af gange for diverse småting.

Fodboldfans, der ønsker at høre ham fortælle om hans udligning til 1-1 kort før tid i kampen mod Næstved – scoringen som sikrede mesterskabet til KB i 1980 – har størst chance for at finde ham på stamstedet Piccadilly Pub i Lyngby Storcenter. Hans Aabech og de andre tidlige hollandsfarere havde været etablerede spillere i den danske 1. division. Med Lerby og Arnesen var det første gang, at så unge danske spillere blev solgt til udlandet. Den danske presse kaldte det en skandale.

”To fædre solgte deres drenge for en million kroner” lød en overskrift i Berlingske Tidende. Helt frem til 1977 kunne rige udenlandske klubber gratis hente talentfulde spillere i de danske klubber. Eneste udgift var en overgangssum til spillerne. I Danmark herskede amatørtilstande, og holdningen til spillere, som valgte at skrive kontrakt med en udenlandsk klub, var generelt negativ. De blev sågar kaldt landsforrædere og syndere. De fik livstidskarantæne fra landsholdet, ja fra overhovedet at spille fodbold i Danmark. I forbindelse med Harald Nielsens skifte fra Frederikshavn til Bologna i 1961 var der i medierne ingen glæde eller stolthed at spore. Aviserne skrev, at han var ”tabt for Danmark”. Helt frem til 1977 benyttede Dansk Boldspil-Union (DBU) sig udelukkende af amatører på landsholdet. Dermed havde Harald Nielsen og andre udlandsprofessionelle udelukket sig selv fra landsholdet på grund af de strikse amatørbestemmelser.

David Endt var imponeret af Arnesen i begyndelsen. ”Frank var en mager spirrevip, men kors, hvor kunne han spille. Han havde et lynhurtigt antrit”. Arnesen debuterer med en fuldtræffer i andetholdskampen mod Willem II (Lerby scorede det andet i 2-0-sejren) og tre mål i den følgende kamp mod PSV Eindhoven, der endte 3-3. Arnesen trænede i starten med førsteholdet, men spillede kampe på andetholdet. Træningen med de garvede proffer Ruud Krol, Wim Suurbier og Gerrie Mühren var en prøvelse for den danske teenager. ”Jeg var en dribler, men i begyndelsen hos Ajax kunne jeg ikke komme forbi nogen”. Træningen er meget hårdere, end han har været vant til i Danmark. Når han ikke træner, ligger han de første par måneder på sofaen eller i sengen derhjemme, syg og overanstrengt. Men det hårde slid viser sig snart at bære frugt. Den megen træning har givet Arnesen bedre kondition, og han spiller godt på andetholdet, hvor han bl.a. scorer fire ud af fem mål i en kamp mod FC Amsterdam.

Arnesen får derfor tidligere end forventet debut på Ajax' førstehold. Holdet fungerer i det tidlige forår 1976 dårligt, og efter et par tabte kampe mod De Graafshap og Twente, samt et pokalnederlag på 0-3 mod PEC Zwolle, giver Rinus Michels Arnesen chancen. Lerby er endnu ikke kommet så vidt. Sammen med Arnesens kæreste Kate, der er højgravid med tvillinger, og sin egen kæreste Lene, tager Lerby til Utrecht for at se vennens debutkamp. Lerby kan endnu ikke forstå hollandsk, så han kommer til at købe billetter til ståpladstribunen, hvor hjemmeholdets mest fanatiske fans har taget opstilling. Lerby er endnu ikke et kendt ansigt, men da han på et tidspunkt kommer til at udvise positiv interesse for udeholdet, står han pludselig ansigt til ansigt med en fyr med et knojern. Heldigvis respekteres Kates gravide mave. Men Lerby er rystet over Utrecht-supporternes verbale aggressioner og voldelige adfærd, et fænomen, der er ukendt i Danmark.

Lerby har i det hele taget svært ved at finde sig til rette i Holland. Han er ung og umoden, og han føler et stort pres fra de selvbevidste medspillere. Indimellem viser han med sit hårde skud og enorme løbepensum glimt af sine kvaliteter på banen. Men der er umiddelbart ikke udsigt til en startplads på holdet. Den rutinerede Gerrie Mühren sidder tungt på Lerbys foretrukne position. Alligevel får Lerby chancen ikke lang tid efter Arnesens debutkamp. 2. påskedag 1976 er han med mod NAC Breda, som let bliver besejret med 5-0, bl.a. takket være et åbningsmål fra Lerby.

De to ungersvende skal lære at stå på egne ben. Megen hjælp får de ikke udefra. Kun førsteholdsspillerne Ruud Geels og Barry Hulshoff snakker af og til med dem. At der ikke er noget socialt liv i spillertruppen, er et kulturchok for dem begge. De er vant til, at fodbold er en social sport, hvor man er venner med dem, man spiller med, og som man hygger sig med efter træning og kamp. I Fremad Amager har de ellers haft ry for at være et par hårde nysere, men i Amsterdam kan de slet ikke hamle op med den håndfaste magtudøvelse og mobning fra de ældre spillere, især Wim Suurbier og Ruud Krol. Lerbys cykel ligger regelmæssigt på taget af cykelskuret eller i buskene. Og mens han leder efter den, kører Krol og Suurbier dyttende forbi i deres fede dollargrin. Krol forbyder Arnesen og Lerby at tale dansk. Han sørger for, at de ikke glemmer deres placering nederst i spillerhierarkiet. Spiller de godt, hører de ikke noget. Laver de fejl, får de skældt huden fuld. Krol siger til Arnesen: ”Du skal først være bekymret den dag, du bliver ignoreret, og der ikke mere bliver sagt noget til dig, så er der virkelig noget galt, så er du fortabt!” På et tidspunkt bliver det for meget for Arnesen. Med bævende stemme tager han ordet til en spillersamling. Han siger, at han ikke forstår den hårde tone. ”Hvis I er lidt mere positive, spiller jeg bedre”. Han bliver rent til grin. ”Vi blev hakket i småstykker”, fortæller Arnesen senere en dansk journalist. Det er nok godt, at Krol og Suurbier ikke kan læse dansk, for reservespilleren Lerby fortæller i et avisinterview, at han kun har set få teknisk begavede spillere i den hollandske liga. Men klubbens professionalisme og visse spilleres hårdhed gør indtryk på de to unge spillere. Især er Lerby lydhør og villig til at tage ved lære. Endnu er han en grønskolling, men der kommer en dag, hvor han selv er en af de hårde hunde øverst i Ajax-truppens hierarki.

David Endt bliver venner med Arnesen og Lerby. Han inviterer dem med hjem til middag hos sin mor. Sammen med sin kæreste er Endt ofte babysitter for Kate og Franks tvillinger. Endt og Arnesen går i byen sammen med de andre spillere og til koncerter. De lytter i timevis til Bob Dylan og Neil Young. Den muntre, sociale og udadvendte Arnesen viser også en følsom side, som når han en gang imellem griber sin guitar og spiller et par sange. De to venner rejser sammen til København, hvor det går op for Endt, at der på Christiania er mere hash end i Amsterdam.

Til en fest hos Arnesens søster, Yvonne, serveres hashpandekager, som Arnesens mor, Birthe, intetanende spiser tre af. Hun får det dårligt og må køres på hospitalet i en fart. Med først Arnesen og siden også Lerby på førsteholdet går Ajax ubesejrede igennem resten af sæsonen. Træner Michels sørger imidlertid for, at de to danskere beholder fødderne på jorden.

”Ar-ne-sè! Tab ikke bolden! Ler-bíe! Arbejd hårdere!” ”Anus Michels” kalder de ham somme tider, men kun inden for hjemmets fire vægge. De har en enorm respekt for Michels, og Arnesen tør dårligt kigge på ham.

”På det tidspunkt var det altså ikke sjovt”, fortæller Arnesen, da jeg møder ham i efteråret 2015 på et hotel i Arnhem, hvor han er indkvarteret med det græske hold PAOK Saloniki. (Arnesen er sportsdirektør i PAOK fra maj 2015 til februar 2016, red.) Michels gjorde livet surt for dem, men det var for intet at regne imod, hvad hans efterfølger Tomislav Ivić gjorde.

Arnesen fastslår i dag, at han i hele sin karriere ikke har lært mere af nogen træner end af Ivić. Men dengang var Arnesen kritisk over for kroatens spilfilosofi, der baserede sig på defensivt, destruktivt spil og lange afleveringer. Efter den opløftende første sæson i Ajax møder Arnesen ind til træning efter sommerferien med stor selvtillid. Han er klar til at lægge Holland ned med sin driblekunst. Men fra den første træningsdag har den nye træner et horn i siden på ham. Klubbens ledelse kræver, at Ivić vinder mesterskabet. Han ofrer den offensive tilgang til spillet, som Michels praktiserede, til fordel for en mere defensiv. Det sker på bekostning af de mere uregerlige spillertyper, som for eksempel Arnesen. Lerby er stærkt utilfreds. Han ryger ind og ud af holdet. Det går ham mere og mere på, og han bliver til sidst et selvmedlidende brokkehoved. Forholdet til kæresten Lene går i stykker. Rejserne hjem til Danmark for at spille ungdomslandskampe er de eneste lyspunkter i en mørk tid. Julen er også en glædens tid for Lerby.

”Julen i Danmark kan slet ikke sammenlignes med julen i Holland”, siger han. ”Jeg har altid sat stor pris på den traditionelle, danske julemiddag med flæskesteg og risalamande”. I den første tid i Holland har han svært ved at vænne sig til de nye, mere jævne spisevaner. Hollændere spiser for ikke at dø. For danskere er det at spise en fest.

Uden det store bidrag fra Lerby bliver Ajax hollandske mestre i sæsonen 1976-77. I den følgende sæson griber Arnesen sin chance i en Europa Cup-kamp mod Lillestrøm og bider sig fast på førsteholdet. Fansene tager ham til sig. De elsker hans uforudsigelighed, fordi han sparker næsten lige godt med begge ben, hans lynhurtige ryk, energi og entusiasme. Han scorer ofte og har øje for medspillerne. Han bliver sammenlignet med Johan Cruyff, men det afviser Arnesen, både dengang og nu. ”På overfladen er der måske ligheder, men jeg kunne ikke lave finter. Til gengæld var jeg hurtig på fødderne. Cruyff var en komplet fodboldspiller. Et geni”.

Lerby har ikke Arnesens held. Han døjer hele sæsonen med en meniskskade. Til træning herser Ivić med ham. Lerby træner benhårdt for at få chancen, men uge efter uge bliver han på kampdagen alligevel forvist til bænken. Ivić bor ligesom danskerne i Diemen-kvarteret. Han holder øje med Lerby privat. Han vil vide, hvorfor der brænder lys i Lerbys lejlighed sent hver aften, og en dag, hvor Lerby vil købe en kasse øl i supermarkedet, står Ivić tilfældigvis bag ham i køen. Lerby er træt af træneren. Først mange år efter indser han, hvad han har lært af kroaten. I tiden under Ivić lærer Lerby og Arnesen at betragte fodbold som et spil skak. Fodbold handler om presspil, boldbesiddelse og forudbestemte bevægelsesmønstre. Ingen dikkedarer, enkelt og målrettet.

Ved sæsonens afslutning udløber Lerby og Arnesens kontrakter. De ønsker begge at blive i klubben og får fornyet deres aftaler. Men Lerby får ikke tilbudt lønforhøjelse, det gør Arnesen til gengæld. Da den nye kontrakt skal forhandles på plads, bliver de begge kaldt op på van Praags kontor. Henvendt til Arnesen siger han: ”Du får 10.000 mere end Søren, for du er en bedre fodboldspiller”. Lerby føler sig ydmyget. I sin sommerferie hjemme i Danmark er han helt færdig med Ajax. Han vil hellere spille i Danmark med sine kammerater. Hans far, Kaj Lerby, tidligere divisionsspiller for B 1903 og for det danske B-landshold, synes, at sønnen giver for hurtigt op, og gør ham opmærksom på, at han stadig er Ajax' ejendom. Klubben kan forhindre ham i at spille på højeste niveau i Danmark.

Lerby sidder på sit kontor og ryster på hovedet. Han er omgivet af adskillige fladskærme, der viser fodbold. ”Jeg var kommet ind på et sidespor. Jeg blev købt af Ajax og fik debut under Michels. Jeg troede, den var hjemme. Men virkeligheden viste sig at være en anden. Det var en brat opvågnen”. Lerby vender tilbage til Amsterdam med en klar målsætning: Nu skal han fandeme vise dem! Han begynder at gå tidligt i seng, omlægger sin kost og viser til træning, at han er indstillet på at kæmpe. Ajax har igen skiftet træner, nu er tøjlerne overladt til Cor Brom, der har været assistent under Rinus Michels 1975-76. Den nye træner, der på forhånd kendte til organisationen og spillertruppen, lægger straks mærke til Lerby. Snart skal Holland og resten af Europa også blive bekendt med Lerbys fighterinstinkt og utrættelige arbejdsradius. I takt med at de rutinerede spillere i Ajax begynder at indstille karrieren, får Lerby mere ansvar og indflydelse. Med nedrullede strømper og uden benskinner går han forrest på banen, samtidig med at hans eget spil løfter sig. Hans pasningsspil er solidt, hans stikninger i dybden giftige, og han lægger lange, præcise diagonalafleveringer over en halv bane. Han er frygtløs i sine tacklinger og spiller hårdt, men får i hele sin karriere ikke et eneste rødt kort.

Ikke alle bryder sig imidlertid om fighteren Lerbys hårde spil. I en kamp mod AZ slår Willem van Hanegem ud efter Lerby. Da Lerby vil hævne sig med en hård tackling, undviger van Hanegem i sidste øjeblik og planter i stedet sine støvleknopper på Lerbys fremstrakte skinneben. Lerby gennemfører resten af kampen humpende. Efter kampen passerer van Hanegem Lerby og siger i forbifarten: ”Åh, slog du dig?”

Tilbage på det olympiske stadion i Amsterdam er det blevet tid til kaffe og en bid brød i cafeen. Pludselig dukker den tidligere hollandske topspiller Wim Kieft op. Han omfavner David Endt og siger ”ti amo”. De har en fælles kærlighed til Italien. Jeg videregiver til Kieft en hilsen fra Klaus Berggreen, som han spillede sammen med i SC Pisa i tre år i midten af 1980'erne. Kieft husker ikke nogen Berggreen. Han beklager sin manglende hukommelse og forklarer det med et årelangt kokain- og alkoholmisbrug.

”Vorherre bevares, hvor var de to trættende”, siger Kieft, der spillede sammen med Lerby 1979-83. Lerby var på det tidspunkt blevet anfører for Ajax, og Aad de Mos klubbens træner. ”De Mos og Lerby lå konstant i krig. Aadje kunne drive 'Røde', som Lerby blev kaldt, til vanvid”. Lerby giver medspillerne samme hårdhændede behandling, som han selv fik, da han var ny i klubben. Sten Ziegler får også nok af Lerbys skrigeri. Efter et kort ophold hos Hvidovre IF er Ziegler i 1980 tilbage i hollandsk fodbold efter fem år hos Roda. Han er 30 år, anfører for det danske landshold og betragtes som den bedste libero i Holland. Han bliver købt som erstatning for Ruud Krol, der har indstillet sin aktive karriere. Året før er også den offensive midtbanespiller Henning Jensen kommet til Amsterdam. Nordjyden har allerede en fornem karriere bag sig. Indtil han er 22, hyggede han sig med at spille for Nørresundby Boldklub i Danmarksserien, men snart får Borussia Mönchengladbach nys om hans kvaliteter, og så tager hans karriere fart. Henning Jensen spiller i Gladbach i 1972-76 og derefter tre år i Real Madrid, hvor han bliver Årets Spiller, inden turen går til Ajax. Han bliver både tysk og spansk mester to gange, foruden pokalmester og vinder af UEFA Cuppen med tyskerne. Hos Gladbach såvel som i Real Madrid er han stamspiller og flittig målscorer. Men i Ajax sidder han overraskende nok ofte på bænken ved siden af den nye træner Leo Beenhakker. ”Navnet siger mig ikke noget”, siger Cor Broms efterfølger. Han har ikke lyst til at bruge ”Europas bedste midtbanespiller”. Jensen kommer af og til på banen som erstatning for Arnesen, Lerby eller Dick Schoenaker. Men som regel bliver Martin van Geel og Ton Blanker foretrukket. Jensen beklager sig ikke. Han er ikke nogen Lerby, og desuden bliver Ajax i hans første år mestre og når semifinalen i Europa Cup'en.

”Han sagde ikke så meget”, husker David Endt, ”men når han fik noget at drikke til en fest, kom munden på gled. Han var god, og jeg husker særligt et hattrick mod Willem II, men i Ajax var hans karriere begyndt at lakke mod enden”.

Det er måske ikke så underligt, at Wim Kieft ikke husker, at han i 1981 var med, da fire danskere for første gang tørnede ud i en kamp for samme hollandske klub. Det skete, da kvartetten Arnesen, Lerby, Ziegler og Jensen var med i Ajax' 6-1-sejr over MVV Maastricht. Det er siden kun sket to gange: I 1996 i Heerenveen med Jon Dahl Tomasson, Ole Tobiasen, Simon Karkov og Marc Nygaard, og igen i 2012, da Ajax stillede op med Christian Eriksen, Lasse Schöne, Christian Poulsen og Viktor Fischer. I et opgør mellem Ajax og Heerenveen i 2013 var der faktisk fem danske spillere på banen samtidig, da Nicolai Boilesen også var med.

Hvad Kieft derimod husker, er, at danskerne i hans Ajax-tid godt kunne lide at drikke. ”Lerby mødte somme tider stangstiv op til træning. Når vi holdt fest eller var i byen, blev han altid så irriterende. Gnaven, fordrukken, kontrær. Han blev ofte smidt ud”. Endt klukker af grin og fortæller, at Kieft heller ikke brød sig ret meget om Jesper Olsen og Jan Mølby. ”De to havde nøglerne til alle Amsterdams natklubber. Vi har engang kørt Jesper hjem, hvor han lå i bagagerummet, ellers ville han ikke med”. Kieft og Endt fatter ikke, hvor danskerne havde kræfterne fra, for de forsømte aldrig næste dags træning. Deres arbejdsmoral var forbilledlig. Tilbuddene til Jesper Olsen kom blandt andet fra Arsenal, Anderlecht og Borussia Mönchengladbach. Ikke så ringe for en knægt, der, indtil han var 16, aldrig havde haft en rigtig træner. I Faxe var han vant til, at en klubleder bare satte to mål op, gav drengene en bold og ønskede dem god fornøjelse.

Den klejne Olsen snor sig rundt om modstanderne, der forsøger at stoppe ham med alle midler. Men han er dygtig til at undvige tacklingerne og holde fast på bolden. Sådan er det også i Næstved i den danske 1. division, og hos Ajax, der køber ham, 20 år gammel, i sommeren 1981. ”En herlig knægt”, siger Endt. ”Jesper var frygtløs”. Olsen blev kaldt ”De Vlo”, Loppen, men sådan som han elegant fløj forbi modstanderne, havde ”De Vlinder”, Sommerfuglen, måske været et bedre tilnavn.

”Hans dribletur på De Kuip!” råber Kieft og ryster på hovedet. ”Da han lavede det sologennembrud, vidste jeg, at jeg ikke ville komme på banen i den kamp. I det klassiske arvefjendeopgør mellem Feyenoord og Ajax den 28. november 1982 står det i anden halvleg 1-1, da Feyenoord taber bolden midt på banen. Gerald Vanenburg erobrer bolden og spiller den videre til Olsen. Iklædt Ajax' lyseblå udebanedragt, der flagrer om hans slanke krop, løber danskeren slalom igennem et Feyenoord-forsvar, der én efter én forgæves forsøger at sætte en tackling ind. Olsen trækker ind i feltets venstre side, hvor han med en kropsfinte snyder den fremstormende målmand, og sender bolden i mål med venstrefoden. Feyenoord får efterfølgende udlignet, men det er Jesper Olsens solotur, alle taler om den næste dag.

”Jesper Olsen er den bedste dansker, der nogensinde har spillet i Æresdivisionen”, mener Lerby.

I 1979 begynder David Endt at arbejde for agentbureauet Inter Football. I hans notater fra dengang er navnet stavet med a:

”Jan Malby, 18 år, er en Beckenbaueragtig type, en stor personlighed med god teknik. Han ville kunne blive en glimrende erstatning for Wim Jansen. En klasse bedre end Ivan Nielsen fra Feyenoord. Vigtigt: ifølge en dansk insiderkilde skulle Malby være mere interesseret i hasardspil end i at få en karriere som professionel fodboldspiller!”

Inter Football skriver den 15. september 1981 til Ajax' bestyrelse. Rapporten handler mest om den 17-årige Michael Laudrup, ”århundredets talent”, der først vil afslutte sin skolegang. Bureauet har desuden bidt mærke i følgende danske spillere: Klaus Berggreen, Klaus Granlund, Johnny Jacobsen og Jan Heintze. Alle talentfulde spillere, men ikke gode nok til Ajax. Endt bliver af bureauets direktør Maarten de Vos bedt om at tage til Danmark for at se nærmere på spillerne. I Danmark sover Endt hos Lerbys kærestes forældre eller i Arnesens sommerhus, når han ikke kan få en køn pige på krogen. Han er meget begejstret for Danmark og danske fodboldspillere.

”Danmark er et herligt land, smukt og grønt, med åbne mennesker og god humor”.

På agentbureauets anbefaling skifter Jan Mølby i sommeren 1982 fra Kolding til Ajax. Det bliver ikke nogen udelt succes. Den dengang knap så korpulente Mølby er ifølge træner Aad de Mos den dovneste fodboldspiller, han nogensinde har set. Han foretager sig kun noget, når bolden ligger for fødderne af ham. I Ajax' spilsystem virker liberopladsen umiddelbart som bedst egnet for Mølby, men De Mos placerer ham alle mulige steder på banen, hvis ikke på bænken. Da Mølby efter et par sæsoner tager videre til Liverpool, ser han tilbage på tiden i Amsterdam med bitterhed: ”Min fætter Johnny Mølby er også et stort talent, men jeg vil fraråde ham at tage til Ajax”.

Kieft må videre, men først efter endnu en Mølby-anekdote. På vej hjem fra en sejrsfest vil Mølby køre forbi et sted og købe kroketter. Han parkerer bilen. Da han kommer tilbage, falder han i søvn i bilen. Næste dag er han lige ved at komme for sent til flyet til en europæisk kamp. I lufthavnen spørger Bobby Haarms irriteret efter hans pas. Mølby roder i jakken, han har sovet i, og hiver en pose fladmaste kroketter frem fra inderlommen.

”Sjove typer, de danskere”, siger Kieft og giver mig hånden til afsked. At Mølby efter sit ophold i Holland nærmest har fået heltestatus blandt fansene, forbavser ikke kun De Mos og klubben, men også Mølbys far, der er lastbilchauffør. Han synes, det er en skændsel, at hans knoldesparkende søn spiller ved siden af den store Cruyff. Ved landsholdets kampe ønsker han ikke at sidde på hovedtribunen: Jan på hold med landets bedste spillere, det er for pinligt. Og når junior spiller i Liverpool, er det ikke til at holde ud at se på. Englændernes modtagelse af Mølby er heller ikke alt for hjertelig. Han overtager uden problemer de engelske spilleres dårlige spise- og drikkevaner og bliver snart rigeligt høj i hatten.

Træningen er hård, og han tvinges til at løbe meget, men han klarer sig godt. Han ligner en fiskehandler i fodboldstøvler, men når han først har fået fat i bolden, kan han i blinde finde angriberne Ian Rush og John Barnes. Trods sin robuste fysik er Mølbys boldkontrol og fremdrift med bolden god. Han bliver også betroet hvervet som holdets straffesparkskytte og scorer på 42 ud af 45 i løbet af sin karriere. Han kunne have drevet det videre end det, men Mølby kommer jævnligt i klammeri med politiet for offentlig fuldskab, fartovertrædelser og slagsmål.

Midt i sæsonen 1988-89 ryger han seks uger i spjældet. Ledelsen vil af med ham, men trænerne er glade for ham, og indtil 1996 spiller Mølby godt 200 kampe for Merseyside-klubben.

Efter Mølbys afgang er Ajax en tid uden danskere, men takket være især Arnesen og Lerbys gode ry har hollandske talentspejdere siden været på udkig efter danskere. Som spilleragent kan Søren Lerby i dag konstatere, at kun få danske spillere bryder igennem i Holland. Mange vender hurtigt tilbage til Danmark. ”Da jeg kom hertil, spillede jeg for at gøre det til min levevej, jeg ville frem og havde ikke noget at tage hjem til. Nu virker det, som om de unge ikke vil møde modgang, det må ikke gøre ondt. Danskerne er et tilfreds folkefærd. I Danmark har folk det generelt godt. Men det er ikke godt for elitesporten. Hvis man vil klare sig på topplan, må man aldrig blive tilfreds”.

”Skal du ikke også interviewe Jan Heintze?” spørger Lerby, inden vi tager afsked. ”Han er den dansker i hollandsk fodbold med flest kampe og flest titler. Ham må du have fat i”.

Lerby har ret. Heintzes 395 æresdivisionskampe er rekord for en udlænding, ligesom hans ni hollandske mesterskaber, tre pokaltitler og hans ene Europa Cup-titel er det. Heintze er bare sådan en farveløs, vag skikkelse. Der er ikke kommet en eneste god historie ud af ham. Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste spektakulært øjeblik eller en eneste afgørende aktion fra hans side. Jeg ved blot, at han var venstre back og spiste knust hajknoglepulver. Det sidste skulle være grunden til, at han kunne blive ved med at spille så længe.

På vej til Danmark tager jeg fat på Heintzes selvbiografi '20 år på toppen'. Allerede i forordet kan man se, at man ikke bliver bedre til at skrive af at spise knust hajknoglepulver.

”I sommeren 2001 blev jeg spurgt, om jeg var interesseret i at skrive en biografi om mine mange år i topfodbold. Min første tanke var, at det ville blive næsten uoverkommeligt at overskue rent tidsmæssigt, men efter at have tænkt over det et stykke tid, slog jeg alligevel til”.



Magasin-artikler
Bedste hold – af tidligere spillere
Indsend dit bud… til Indkast.dk.
Hvilke klubber i verden kan egentligt lave det bedste hold af deres tidligere spillere ud fra deres nuværende form? Indkast.dk har leget lidt med tanken og lavet disse to London-hold. Her følger Chelsea og Arsenal.





På bænken kunne være:
Tiemoue Bakayoko / AC Milan
Michy Batshuayi / Crystal Palace
Alvaro Morata / Atlético Madrid
Diego Costa / Atlético Madrid
Asmir Begovic / Bournemouth
Oscar / Shanghai
John Mikel Obi / Middlesbrough
Braislav Ivanovic / Zenit
Ramires / Jiangsung
Petr Čech / Arsenal
Oriol Romeu / Southampton
Ashley Cole / Derby
Fernando Torres / Sagan
Daniel Sturridge / Liverpool








På bænken kunne være:
Lukasz Fabrianski / West Ham
Santi Cazorla / Villarreal
Alexis Sánchez / Manchester United
Theo Walcott / Everton
Robin van Persie / PSV
Ashley Cole / Derby
Samir Nasri / West Ham
Alex Song / FC Sion


Har du mod på at forsøge at lave et hold, så gør det på Lineupbuider og send det til kontakt2012@indkast.dk, så opdaterer Indkast.dk listen med dit hold…




Stefan har indsendt dette AC Milan-hold...




På bænken kunne være:
Gonzalo Higuaín / Chelsea
M'Baye Niang / Rennes
Carlos Bacca / Villarreal
Kevin Prince Boateng / FC Barcelona
Adil Rami / Olympique Marseille
Mario Balotelli / AC Milan
Francesco Acerbi / SS Lazio
Sokratis / Arsenal
Gabriel / Perugia





Torben har indsendt dette Ajax-hold...





På bænken kunne være:

Markus Rosenberg / Malmö FF
Michael Krohn Dehli / Deportivo
Urby Emanuelson / Utrecht
Maarten Steklenburg / Everton
Davy Klassen / Werder Bremen
Jairo Riedewald / Crystal Palace
Kenny Tete / Lyon







Michael og Nicolas har lavet dette Manchester United-hold:





På bænken kunne være:
Heaton
Shawcross
Schneiderlin
Falcao
Nani
Rafael
Chicharito
Mkhitaryan
Kagawa
Evans
Zaha
Læs hele artiklen
La Liga – 90 år
Statstikker og fortællinger fra det spanske…
Den 10. februar 1929 blev den første kamp spillet i La Liga, der dengang bestod af ti hold – Barcelona, Real Madrid, Athletic Bilbao, Real Sociedad, Arenas Club de Guecho, Atlético Madrid, Espanyol, CD Europa, Real Union og Real Santander. Indkast.dk har kigget nærmere på turneringen.

Første mål blev scoret efter blot få minutter af Jose Pitus Prat fra Espanyol, hvilket nu er 24.895 kampe siden. Igennem de 90 år har 63 forskellige hold været med i den bedste spanske fodboldtrække, men Athletic Bilbao, Real Madrid og Barcelona er de eneste hold, der været i rækken i alle årene.

Spillere som Di Stefano, Cruyff, Maradona, Cristiano Ronaldo og Messi har været igennem turneringen, hvor de 24.985 kampe er endt med 13.732 hjemmesejre og 5.254 udesejre – og næsten det samme antal uafgjorte kampe.

Den ældste spiller er Harry Lowe på 48 år og 226 dage, mens Francisco Bao ”Sanson” er den yngste – 15 år og 255 dage. Carlos Aranda er den spiller, der har spillet for flest klubber. Fra 2002 og til 2013 spillede han for otte forskellige klubber – Villarreal, Albacete, Sevilla, Numancia, Osasuna, Zaragoza, Levante og Granada.

Sergio Ramos er den spiller, der både har fået flest gule kort (158) og røde kort (19), mens hans klub Real Madrid er den klub, der har vundet mesterskabet fleste gange (33), mens Barcelona har vundet 25 og Atlético Madrid ti gange. Flest kampe har Real Madrid-målmanden Zubizarreta spillet (622) – se top 5-listen her samt topscorer-listen:

Flest kampe
622: Zubizarreta
550: Raúl
543: Eusébio
542: Buyo
523: Sanchis


Flest mål
404: Messi
311: Ronaldo
251: Zarra
234: Hugo Sánchez
228: Raúl

Samlet er der lavet 71.149 mål, fordelt på 45.385 hjemmemål og 25.764 udebanemål, mens stillingen første sæson sluttede således:


1. Barcelona – 25 point
2. Real Madrid – 23 point
3. Athletic Bilbao – 20 point
4. Real Sociedad – 20 point
5. Arenas Club de Guecho – 19 point
6. Atletico Madrid – 18 point
7. Espanyol – 18 point
8. CD Europa – 16 point
9. Real Union – 12 point
10. Real Santander – 9 point

Tillykke La Liga og tak for oplevelserne…

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Mikkel Kallesøe – Den ”nye” nummer syv
Mikkel Kallesøe har på mange måder taget hul på en ny tilværelse i Randers FC. Han er skiftet fra nummer 19 til nummer syv, mens han i foråret også har skiftet højrekanten ud med venstrekanten. Indkast.dk har snakket med den 21-årige kantspiller om minderne, nummerskift og fremtiden.
Nummer 19
Afskeden med nummer 19 betyder for Mikkel Kallesøe, at han har fået en større rolle på holdet. Den unge kantspiller er i den forbindelse meget tilfreds med at være i Randers, hvor han – bort set fra et halvt år – har slået folderne, siden han som 15-årig kom til klubben fra hjemegnen i Vestjylland. Den unge midtbanespiller drømmer om et udenlandseventyr på et tidspunkt i fremtiden, men det kommer an på, hvor langt talentet rækker.

- Jeg kom til Randers fra Vestjylland, da jeg var 15. Jeg er glad for klubben, og jeg er meget tilfreds med at være her. Man kan sagtens sige, at Randers er min klub, udtaler Mikkel Kallesøe til Indkast.dk

- Jeg fik nummer 19, da jeg var ungdomsspiller og blev forfremmet til førsteholdstruppen. Det afspejler måske, at jeg har fået en større rolle på holdet, end jeg havde, da jeg lige var blevet en del af truppen.

Mikkel Kallesøe spillede med nummer 19 på ryggen i godt og vel fire et halvt Randers FC-år. Nummer 19 er dog forbundet med masser af minder for den alsidige kantspiller – nogle naturligvis bedre end andre. Det bedste minde med nummer 19 udspillede sig på Brøndby Stadion den 2. oktober 2016, hvor den dengang 19-årige Mikkel Kallesøe fik en hovedrolle.

- Mit bedste minde må være kampen på Brøndby Stadion, hvor vi spiller 2-2. Vi havde mulighed for at vinde, men i hvert fald scorede jeg og lagde op til et mål. Det er et af de minder, som jeg ser tilbage på med et smil.

Det var på mange måder Mikkel Kallesøes fortjeneste, at det kronjyske mandskab trods alt fik et enkelt point med hjem fra Vestegnen. Det lå således ikke i kortene, at det skulle ende med en pointdeling, da kampens dommer fløjtede til pause den oktoberdag i 2016.

Kamil Wilczek havde bragt Brøndby i front allerede efter to minutters spil, hvorefter Hany Mukhtar udbyggede føringen efter 36 minutters spil. Efter pausen tog den 19-årige nummer 19 sagen i egen hånd, da han i første omgang reducerede, da der var spillet otte minutter af anden halvleg. Herefter assisterede han den daværende Randers-angriber Mikael Ishak, som nu slår folderne i Bundesligaen, ved målet til 2-2.


Lejeopholdet i Viborg
Mikkel Kallesøe har med et halvt års undtagelse spillet i Randers, siden han var 15 år gammel, hvilket i alt vil sige godt og vel seks år. Den nu 21-årige Kallesøe har i løbet af disse seks år pådraget sig talrige hjernerystelser. En af disse hjernerystelser – den hidtil mest alvorlige – sendte Kallesøe ned i et sort hul og blev på mange måder udslagsgivende for, at han for en periode valgte at søge nye græsgange.

- Jeg fik den skade – hjernerystelsen – hvor jeg røg ud i 7-8 måneder. Jeg trængte bare til at få styr på mig selv. Både mentalt, men helt grundlæggende også at få fodboldglæden tilbage.

- Jeg var nede i et sort hul. Jeg vil ikke sige, at jeg overvejede at stoppe med at spille fodbold, men det var i hvert fald tæt på. Jeg synes ikke rigtig, at der var noget, der fungerede for mig lige der.

Turen ned i det sorte hul var uden tvivl udslagsgivende for, at Mikkel Kallesøe i sommeren 2017 valgte at tage hul på et lejeophold. Forholdet – eller mangel på samme – til den daværende Randers FC-træner Ólafur Kristjánsson var dog også medvirkende til, at det dengang endte med et halvt år i Viborg.

- Jeg var nødt til lige at få en pause eller i hvert fald prøve noget andet. Vi havde en træner, som jeg ikke kom så godt ud af det med, men det var under alle omstændigheder et vigtigt skridt i min karriere, og jeg kan i hvert fald takke Viborg for, at jeg fik fodboldglæden tilbage.

Fodboldglæden var dog ikke det eneste, der ændrede sig, mens Kallesøe var lejesvend i Viborg. Lejeaftalen med Viborg blev offentliggjort den 31. august 2017. Herefter skulle der kun gå godt og vel en måned, før det blev offentliggjort, at samarbejdet mellem Randers FC og den daværende cheftræner Ólafur Kristjánsson var slut. Det var derfor den nuværende assistenttræner Rasmus Bertelsen, der sad i cheftrænerstolen, da Kallesøe vendte tilbage til Randers.

Den nu 21-årige Kallesøe har siden brugt halvandet år til at udvikle sig under Rasmus Bertelsen, som siden er blevet assistenttræner under den nuværende cheftræner Thomas Bertelsen. Meget kunne tyde på, at det i starten af februar blev cementeret, at han for alvor er faldet på plads i Randers. Den alsidige kantspiller blev således ”belønnet” med at skifte rygnummer til nummer syv.


Nummer syv
Det var en del af et stille transfervindue i Randers, at Mikkel Kallesøe for første gang skulle have nyt nummer. Den 4. januar løftede Randers FC sløret for, at Kallesøe havde forlænget sin kontrakt frem til 2023. Det viste sig senere at være en del af kontraktforlængelsen, at han skulle have nyt nummer. Til at starte med var det faktisk Kallesøes agent, der foreslog et nyt nummer. Valget faldt på nummer syv, som blev ledigt, da midtbanespilleren Andreas Bruhn officielt forlod Randers FC den 31. januar.

- Det var min agent, der foreslog det, da vi skulle underskrive kontrakten – at jeg skulle have nyt nummer. Det var meningen, at vi skulle se på hvilke numre, der var ledige, når transfervinduet var ved at være lukket. Det var nummer syv, som jeg gerne ville have. Det er dog ikke fordi, det siger mig det helt store. Jeg har ikke et særligt forhold til nummer syv. Jeg tog det bare.

Nummer syv er på mange måder et legendarisk trøjenummer. Nummer syv har eksempelvis fulgt Cristiano Ronaldo, siden han fik sit gennembrud i Manchester United, mens det også har prydet spillere såsom Raúl, Eric Cantona, David Beckham og Luis Figo. Mikkel Kallesøe ser det da også som en tillidserklæring – sammen med den lange kontrakt – at han nu spiller med nummer syv, selvom han endnu ikke har et særligt forhold til lige netop det trøjenummer.

- Jeg ser det som en tillidserklæring, at jeg har fået nummer syv. Det er dog mere den lange kontrakt, jeg ser som en tillidserklæring. Man kan godt sige, at nummer syv er en tillidserklæring, men det er i højere grad kontrakten.

Mikkel Kallesøe drømmer dog ikke kun om at spille i Randers. Han har således også en drøm om et udenlandseventyr engang i fremtiden, hvis talentet rækker til det. Kallesøe har dog visse præferencer, hvis han skal kaste sig ud i et eventyr i udlandet.

- Jeg vil selvfølgelig gerne prøve at komme uden for landets grænser. Selvfølgelig ikke sådan et sted som Island. Måske noget, der er lidt større og lidt mere prestigefyldt, udtaler Mikkel Kallesøe med et smil på læben.

- Det kræver selvfølgelig, at man præsterer godt – også over længere tid.

- Jeg har også en lang kontrakt her, så det er også op til Randers FC, hvis jeg gør det godt, om der er nogle klubber, der byder ind. Vi må vente at se, hvor langt talentet kan drive det.


Drømmedebut i Aalborg
Mikkel Kallesøe debuterede med nummer syv på ryggen i forårspremieren, hvor han og resten af Randers FC-mandskabet havde taget turen på godt og vel 80 kilometer til Aalborg og Nordjyske Arena. Her gjaldt det forårets første kamp, som randrusianerne ikke ligefrem var favoritter til at vinde. Gæsterne kom dog ud til kampen som fyr og flamme, inden Kallesøe gav flere smagsprøver på sit store talent.

Randrusianerne – og særligt den debuterende nummer syv – leverede en formidabel indsats i første halvleg, hvilket dog ikke resulterede i forårets første Randers-mål. Til gengæld leverede Kallesøe en solid defensiv indsats. Den unge kantspiller havde fra venstrekanten til opgave at opdække AaB-spilstationen Kasper Kusk, som vel nok var den AaB-spiller, der modtog bolden flest gange i opgøret, inden han blev udskiftet efter 77 minutters spil.

I anden halvleg havde Kallesøe øjensynligt et endnu større overskud til at bevæge sig fremad på banen, hvilket for alvor gav pote efter en lille times spil, hvor han opsnappede en returbold fra det pressede AaB-forsvar, inden den fremadstormende venstrekant udplacerede Jacob Rinne i AaB-målet med et tørt spark. Kort efter var en hårdt kæmpende Benjamin Stokke på spil i AaB-feltet, hvor han headede Saba Lobjanidze fri, hvilket resulterede i et 2-0-mål fra den målfarlige georgier.

Herefter var det igen Mikkel Kallesøes tur til at opsnappe en AaB-returbold – denne gang et udspark fra Jacob Rinne. 21-årige Kallesøe leverede herefter en kandidat til Årets Mål, da han først tæmmede udsparket, lagde bolden til rette og derefter sparkede bolden i netmaskerne fra godt 35 meters afstand. Målet var så ekstraordinært, at man godt kunne spørge sig selv, hvorvidt der var tale om held eller forstand. Hovedpersonen mener selv, at der var tale om en god blanding, mens Jacob Rinnes placering i feltet også havde betydning.

- Lidt af begge ting.

- Han stod ude i den ene side af feltet, og så lagde jeg den, så den var til at sparke på. Vi var foran 2-0, så der var ikke så meget at miste.

Mikkel Kallesøes debut med nummer syv på ryggen og i særdeleshed det fænomenale langskud samt den solide defensive indsats betød, at den unge venstrekant fik en hel del opmærksomhed og ros – både i lokale og landsdækkende medier – da forårspremieren i Aalborg var fløjtet af. Det var også noget, som kampens hovedperson kunne mærke på egen krop ugen derpå. Han måtte blandt andet skrive en del flere autografer end normalt på banen. Opmærksomheden er dog ikke noget, som Kallesøe, der jo er født vestjyde, tager så højtideligt.

- Man kan godt mærke det, når man spiller en god kamp. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke bryder mig om opmærksomheden, men det er i hvert fald ikke noget, jeg har behov for at få. Jeg spiller bare fodbold, fordi jeg synes, at det er sjovt. Det er selvfølgelig dejligt at få opmærksomheden, og det var selvfølgelig en god kamp at spille.

Antallet af sæsontræffere – som uden tvivl bliver begrænset af Mikkel Kallesøes defensive arbejde – steg fra nul til to i Aalborg. Det går således ud over antallet af mål og assists, at Kallesøe trods alt er en tovejsspiller. De offensive bedrifter fra forårspremieren i Aalborg er dog noget, som Kallesøe ønsker at bygge videre på i fremtiden.

- Det gav mere blod på tanden. Jeg arbejder også meget tilbage på banen, hvor jeg forsøger at lukke ned for modstanderen rent defensivt. Det går selvfølgelig ud ovre mit offensive arbejde, men det er helt sikkert noget, jeg gerne vil bygge videre på, hvorfor det var dejligt med to mål mod Aalborg – jeg skulle også have scoret mod FCK.


Styrkeprøven mod FCK
Mikkel Kallesøe var som sagt blevet rykket fra højre- til venstrekanten, da Randers-forårspremieren udspillede sig i Aalborg. Det var cheftræner Thomas Thomasbergs opfindelse, fordi der var brug for Kallesøes defensive kvaliteter i den side af banen, hvor Kasper Kusk havde en helt central rolle i AaB-spillet. Det samme var tilfældet i den efterfølgende styrkeprøve mod FCK, som Randers FC endte med at tabe 2-0. Her var det dog Superliga-topscoreren Robert Skov og højrebacken Peter Ankersen, der skulle passes på.

- Mod AaB skulle jeg passe på Kusk. Jeg er en tovejsspiller, som også arbejder meget defensivt. Mod FCK var det igen deres højreside, som var rigtig farlig: Ankersen og Skov, som jeg skulle dække op.

Man skal dog ikke nødvendigvis forvente, at Mikkel Kallesøe fortsætter med at spille på venstrekanten i resten af foråret. Det kommer helt an på, hvor cheftræner Thomas Thomasberg mener, at han kan gøre mest gavn. I forårets to første kampe er det dog som sagt de defensive opgaver, der har sendt Kallesøe over på venstrekanten.

- Det ved jeg ikke. Jeg spiller bare der, hvor jeg bliver sat til at spille.

Mikkel Kallesøe er med nummer syv – og på venstrekanten – fortsat et ubeskrevet blad. Det næste kapitel bliver skrevet søndag, når Randers FC-mandskabet besøger Brøndby Stadion, hvorfra Kallesøe som sagt har gode minder. Randers FC er ikke forhåndsfavoritter til søndagskampen, men måske bliver der skabt nye gode minder for Kallesøe på Vestegnen. Selvtilliden fejler i hvert fald ikke noget hos Kallesøe, selvom forårets hidtil første nederlag blev en realitet mod FCK.

- Selvtilliden ser fin ud. Vi mødte Danmarks bedste hold – meget større budgetter og rigtig gode spillere. Vi leverede en god præstation, men vi skal selvfølgelig score på vores chancer. Jeg synes, at vi mere eller mindre spiller lige op med FCK. De havde selvfølgelig bolden mest, men jeg synes ikke, at de havde større chancer end os.

Søndagens kamp på Brøndby Stadion bliver Mikkel Kallesøes kamp nummer 85 for Randers FC's førstehold – den tredje af slagsen med nummer syv på ryggen. Han har sammenlagt scoret syv mål og leveret fem assists. Kallesøe spillede desuden 12 kampe som lejesvend i Viborg, hvor han også indkasserede karrierens første – og hidtil eneste – røde kort.
Læs hele artiklen
Marcus Rashford - Opvækst som Piqué
Modgangen har der været, men den unge United-profil har altid kæmpet for at blive bedre, og for at få spilletid. Det er noget som for alvor giver pote nu, og derfor, er han en af de mest omtalte spillere.
Den velkendte angriber Marcus Rashford har været hos Manchester United i mange år efterhånden. Han har kæmpet sig til spilletiden, siden han kom til Manchester Uniteds akademi i en alder af syv år. Rashford er et pragteksemplar på et suverænt talent fra akademiet, som for alvor har slået igennem i klubben.

21-årige Rashford gjorde sig for alvor bemærket hos Manchester United i en alder af 12 år. Paul McGuiness var ungdomstræner hos Manchester United i mere end 25 år, og stoppede hos klubben i 2016. Netop McGuiness har været helt tæt på, og fulgt Rashfords fantastiske udvikling på træningsbanen. I en alder af 12 år spillede Rashford med til 8 mod 8 og 7 mod 7 på træningsbanen, sammen med nogle af nutidens store profiler. Spillerne som Rashford spillede med var Paul Pogba og Jesse Lingard, som på daværende tidspunkt var omkring 16 år gamle.

- Han plejede at sparke bolden op på taget, og når den så kom ned, så ville han tæmme den med alle dele af kroppen. Når jeg så satte ham af efter træning, så ville han enten gå hen i parken og spille fodbold, eller følge spillere som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi på tv, udtaler tidligere U-16-træner Neil Ryan om Marcus Rashford.


Da ungdommen tog fart
Man mente, at Rashford var klar til at spille for reserveholdet i en alder af 17 år. Dog foretrak United at passe på Rashford, og give ham mere tid til at udvikle sig. I februar 2016 var det så, at Rashford fik sin debut for førsteholdet i Europa League mod danske FC Midtjylland. Mange var glade for at se en akademi-spiller på holdkortet, men de var skeptiske, da han var ung og uprøvet, på et højt niveau som Europa League. Rashford lavede to mål i Uniteds 3-1 sejr på Old Trafford, og det førte til, at tilhængerne på Old Trafford hædrede den unge englænder.

I englænderens unge dage, sagde familien ja til, at Marcus kunne tage til en plejefamilie, så han kunne komme på akademiet hos Manchester United. Det var ikke hvilken som helst familie, som den unge englænder kom til. Rashford kom nemlig til at bo i plejefamilien, hvor FC Barcelona-stjernen Gerard Piqué boede, da han var ung og befandt sig på United-akademiet.


Duellen mod det franske talent
Efter EM-slutrunden hvor Rashford ikke formåede at slå igennem, blev det ikke til meget spilletid for United. Rashford oplevede nemlig problemer med at slå sit navn fast, da der var stor tiltro til den unge franskmand, Anthony Martial. Rashford blev i lang tid brugt som indskifter.

Den engelske angriber blev dog ved med at imponere og overraske, når han fik spilletid. Det foregik over en længere periode, og da resultaterne og specielt præstationerne fra Anthony Martial begyndt at falde, så gav det chancer til Marcus Rashford. Tiden gik, fansene begyndte at brokke sig over, at man ikke gav chancen, til en af klubbens egne, og til sidst blev englænderen belønnet med spilletid.

Manchester United-profilen havde det specielt svært under José Mourinho, ligesom de fleste United-spillere havde. I december 2018 blev portugiseren fyret, og så kom United-legenden Ole Gunnar Solskjær til klubben som caretaker, og netop det skifte, har bragt ild til Manchester United.


Opblomstringen under nordmanden
Rashford har fået åbnet op for noget selvtillid under Solskjær. Han har forbedret alt i sit offensive spil under Solskjær, fra da han spillede under José Mourinho. Rashford har været rygtet mod Real Madrid så småt, men det meldes ikke at være realistisk. Rashford er nemlig meget glad på Old Trafford, og trives helt fænomenalt.

Den unge engelske angriber har for alvor bevist, hvor langt man kan komme hos en engelsk storklub, hvis man arbejder hårdt nok, og bliver ved med at kæmpe, for at få spilletid, selv i de hårde tider, hvor man oplever meget modgang.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Hvad skete der med Lopetegui?
I lufthavnen Sheremetyevo startede en underlig reaktion, hvor en træner blev fyret fra og ansat i to af de allerstørste fodboldjobs indenfor få timer…
I forbindelse med årsskiftet kiggede Indkast.dk-redaktionen tilbage på året 2018, og her var der et minde, som vi ikke helt kunne glemme. For hvad skete der egentligt, da det spanske landshold fyrede deres træner, fordi han skulle være træner for Real Madrid. Et job som han så blev fyret fra 138 dage senere… Et af de ord, som der er størst hype omkring til VM-slutrunden i Rusland 2018, var – Sheremetyevo.

Sheremetyevo – prøv at smag på det… det er navnet på lufthavnen, hvor formanden for det spanske fodboldforbund Luis Rubiales landede og fik smidt nyheden i hovedet, at Julen Lopetegui var blevet ansat som træner for Real Madrid. Det fik den tidligere forsvarsspiller fra Atlético Madrid til at rase af raseri. For hvordan kunne det være, at Lopetegui dagen inden VM-slutrunden startede, skulle annonceres som træner for Real Madrid, når han var træner for det spanske landshold? Over det næste døgn fik Rubiales ingen søvn, for hvad skulle han gøre, efter han fik denne oplysning?

Han valgte at fyre Lopetegui, da han ikke mente, at træneren kunne være i begge jobs – men først var der masser af spansk kaos, og ifølge bulletinerne var Rubiales' telefon optaget i 30 timer indtil pressekonferencen næste dag, hvor fyringen blev en realitet. Dette var en dag, før VM-slutrunden skulle starte.

Den spanske sportsdirektør Fernando Hierro blev udnævnt til ny træner, selvom hans trænererfaring kun talte et ophold hos Oviedo i den næstebedste fodboldrække. Om den manglende erfaring sagde den tidligere Real Madrid-spiller ved forfremmelsen:

- Jeg rejste til VM-slutrunden i en habit og tager hjem i en træningsdragt.

Den ringe erfaring som træner kunne Hierro kompensere ved at have masser af erfaring som spiller, men slutrunden blev aldrig god for Spanien, da de i 16-delsfinalen tabte til Rusland på straffespark.


Annoncereret, fyret og præsenteret – på tre dage
Efter fyringen blev Lopetegui smidt ind i en minibus med tonede ruder og hurtigt sendt tilbage til Spanien, hvor Real Madrid udnyttede, at det spanske fodboldforbund havde fyret Lopetegui for dagen efter at præsentere ham som Real Madrid-træner.

Her skulle han udfylde den umulige opgave at erstatte den succesbelagte Champions League-vinder Zinedine Zidane, så i dagbogen for Lopetegui kunne der stå:

12. juni: Annonceret som Real Madrid-træner
13. juni: Fyret som spansk landstræner
14. juni: Præsenteret som Real Madrid-træner.

Tiden i Real Madrid blev lige så kaotisk, som optakten havde været, og 138 dage senere var han fyret – og arbejdsløs. En gigantisk tur i en rutsjebane af følelser for Lopetegui, der ved præsentationen i Real Madrid sagde:

- I går var den værste dag i mit liv… i dag er den bedste!


Hård tid i ”Konge-klubben”
Efter sommerens ballade havde Real Madrid masser af dårlige resultater, og efter 1-5-nederlaget til Barcelona i oktober blev Lopetegui fyret.

Op til nederlaget i ”El Clasico” tabte Real Madrid til Levante, Alaves og CSKA Moskva. Alle fire nederlag kom i oktober, og det kunne Lopetugui ikke overleve i hovedstadsklubben. Han fik øgenavnet ”Julen – den kortvarige” og Santiago Solari tog over, og det har også været en pose blandede bolsjer, men den nuværende træner har også været lidt mindre igennem.

Indenfor få måneder formåede Lopetegui at besidde to af verdens største fodboldjobs og blive fyret fra dem begge. Midt i dette stod de spanske landsholdsspillere og rystede på hovederne over fyringen så kort tid inden slutrunden. Den elegante Koke sagde, da de var blevet slået ud:

- Selvfølgelig skulle dette gå galt. Hvordan kunne det gå anderledes? De fjernede jo vores leder… og af hvilken grund?


Læs hele lederen
Hvad der kommer til at ske i 2019?
Redaktionen på Indkast.dk kommer her med nogle af mine bud…
1. Manchester City bliver straffet af UEFA for deres ulovlige økonomiske indsprøjtninger og bliver blandt andet udelukket fra Champions League.

2. Lionel Messi stopper på det argentinske landshold. Enten inden eller lige efter Copa América til sommer.

3. Vejles Allan Sousa får flere røde kort, end han laver mål i foråret.

4. FCN sælger Andreas Olsen.

5. Ronaldo bliver topscorer i Serie A-sæsonen 2018/19.

6. VAR bliver en succes i Premier League.

7. De tidligere Premier League-klubber Portsmouth og Sunderland får noget tiltrængt succes.

8. Christian Eriksen får et drømmeskifte til Barcelona

9. Traditionsrige Leeds vender tilbage til Premier League.

10. Skandalebelagte Blackpool får en ny ejer.

11. Nicki Bille kommer i overskrifterne af de forkerte grunde.

12. Ajax kommer til at sælge voldsomt ud – nok engang – på deres hold, og spillere som Matthijs De Ligt og Frenkie De Jong forlader klubben for gigantiske summer.

13. Arsène Wenger bliver igen træner.

14. Liverpool vinder et trofæ.

15. Real Madrid slutter historisk langt fra Barcelona.

16. Alexander Zoringer bliver fyret i Brøndby.

17. FIFA bestemmer sig for at udvide VM-slutrunden til 48 hold.

18. Inter sælger Mauro Icardi for mange penge…

19. Bournemouth sælger Callum Wilson.

20. Palermo vender tilbage til Serie A.

21. Eden Hazard skifter til Real Madrid, som også henter David De Gea i Manchester United.

22. Manchester United kvalificerer sig ikke til Champions League, og på trods af rimelig gode resultater fortsætter Ole Gunnar Solskjær ikke i klubben. I stedet kommer der et af Europas største trænernavne til klubben.

23. Lionel Messi og Luis Suárez slutter på de to øverste pladser på La Ligas topscorer-liste.

24. Jose Mourinho bliver træner for en underpræsterende klub.

25. Niko Kovac bliver fyret i Bayern München, selvom de bliver en del af en uhyggelig spændende kamp om det tyske mesterskab.

26. Newcastle skifter ejer.

27. Huddersfield, Fulham og Cardiff rykker ud af Premier League.

28. Vendsyssel rykker ud af Superligaen.

29. Isco kommer til Premier League.

30. Arjen Robben stopper i Bayern München til sommer og tager derefter til MLS.

31. Robert Skov bliver solgt for det største beløb i Superligaen i nyere tid hvis ikke det største nogensinde.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Vilde scener: Se Zenit-fans oplyse vejen Arsenal-spillere tager stoffer Artikel ikon Vanvittige Boca Juniors Artikel ikon Alternativ forældrehjælp Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Top 11: Disse PL-hold filmer mest Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Slap af – Bo Artikel ikon Besked i bilen: Det er tvillinger Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Ældste PL-scorere Top 12: Bedste Atlético Madrid-keepere Artikel ikon Top 3: Mulige destinationer for Lukaku Artikel ikon Juve-spillere hentet gratis Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Top og Flop i Chelsea-angrebet Hvor er Uniteds FA Cup Young-vindere? Artikel ikon Top 6: Værste udebanehold i PL-historien Artikel ikon Liverpool 89/90 vs. 18/19 Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Barcelona jagter Lille-profil Medie: Rabiot fyrer agent Artikel ikon Avis: Tyskere blander sig i Rakitic-jagt Artikel ikon Avis: Chelsea-manager ønsket i Rom Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Christian Pulisic Artikel ikon Vidste du om ... Ole Gunnar Solskjær Artikel ikon Vidste du om ... Mario Gomez Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Perfekte Petr 3 x R i Manchester United Artikel ikon Klopp hader januar og februar Artikel ikon Flere Agüero-mål end resterende halvdel Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Liverpool - Bayern München Optakt: Schalke 04 - Man. City Artikel ikon Optakt: Lyon - Barcelona Artikel ikon Optakt: Atlético Madrid - Juventus Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Sådan starter CL-kampene Startopstillinger: Chelsea - Man United Artikel ikon UEFA – sådan starter CL-kampene Artikel ikon Startopstillinger: FCK - OB Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon West Ham besejrer bundhold AaB stod stærkest Artikel ikon City rejste sig flot i Gelsenkirchen Artikel ikon Lyon og Barcelona skød med løst krudt Artikel ikon Se flere