Kapitel fra Exit Parken

Af Torsten Brix

2015-12-12
Kapitel fra Exit Parken

Indkast.dk bringer her et uddrag fra den ny bog om Don Ø - det handler om "Den saudiarabiske prins", og et opkøb af Parken Sport & Entertainment.

I begyndelsen af 00'erne får Flemming Østergaard en fortrolig henvendelse fra en agent, der gerne vil gøre opmærksom på en libysk fodboldspiller, som måske kunne være interessant for FCK: Spilleren er angriber for mesterklubben Al-Ittihad i hovedstaden Tripoli, og han er også anfører på Libyens landshold. Agenten opgiver hans navn:

Al-Saadi Gaddafi.

Flemming Østergaard er ikke særlig velbevandret i libyske forhold, men efternavnet kan han omgående genkende – og agenten bekræfter mistanken: Fodboldspilleren er søn af oberst Muammar Gaddafi, den gale diktator, som har styret sit land med en brutal jernnæve siden et statskup i 1969. Ikke ligefrem en person, som FCK-formanden nærer nogen drøm om at involvere sig med, så han fejer agenten af banen.

I Libyen nyder Al-Saadi Gaddafi en berømmelse og beskyttelse, som næppe nogen anden på kloden: Fodboldkommentatorer må således kun nævne ham ved navn, når der transmitteres kampe. Alle andre omtales med deres rygnummer. Endnu værre: Obsternasige modstandere bliver ofte før og efter kampe udsat for overfald og indespærringer i det hæslige diktatur, som Gaddafi-kulten styrer.

I årene, der følger efter afslaget til agenten, kan Flemming Østergaard måbende iagttage Al-Saadi Gaddafis vej til professionel fodbold. Fra 2003 til 2007 spiller han i tre italienske Serie A-klubber – Perugia, Udinese og Sampdoria. Det er mildest talt en farce. Ved sin tiltræden i Perugia meddeler Al-Saadi Gaddafi, at han har hyret ingen ringere end fodboldlegenden Diego Maradona som sin personlige træner.

Lige lidt hjælper det – for efter sin eneste kamp, en sen indskiftning, bliver han trukket til side og taget for doping. I Udinese får han ti minutter i årets sidste og ubetydelige kamp – og i Sampdoria kommer han aldrig på banen. Til gengæld rapporterer italienske aviser, at årsagen til, at Al-Saadi Gaddafi overhovedet er på kontrakt, er, at Italien gerne vil forbedre mulighederne for at handle på Libyens attraktive oliemarked. Formanden for Sampdoria er eksempelvis og 'tilfældigvis' også direktør for et stort italiensk olieselskab.

Det fortælles, at fodboldinteresserede libyere den dag i dag joker med, at Gaddafi-sønnen er den eneste professionelle fodboldspiller, der har betalt for at spille i Serie A – og italienske medier har kåret ham som den værste spiller nogensinde i ligaen. Lækkede amerikanske efterretninger fra Al-Saadis tid i Italien viser i øvrigt, at han var en virkelig bad boy – konstant involveret i narko, vilde fester og prostitution med både kvinder og mænd.

Godt, tænker Flemming Østergaard flere gange op igennem 00'erne, at den mand aldrig kom til F.C. København. Men Gaddafi-familien viser sig at være svær at slippe af med. Via den libyske statskasse køber oberst Gaddafi sig ind i den største italienske klub, Juventus, som han ender med at eje tæt ved syv procent af. Ejerne af to mindre Premier League-klubber – nemlig Crystal Palace og Burnley – har i britiske medier fortalt om konkrete henvendelser i 2004 og 2009.

I 2006 modtager Flemming Østergaard en fortrolig henvendelse fra en schweizisk advokat, der siger, at han repræsenterer en endog meget velhavende person, der ønsker at afgive et købstilbud. FCK-formanden vil vide, hvem det er, men får besked på, at han må komme til Schweiz for at høre nærmere. Henvendelsen lyder seriøs nok til, at han sender Henrik Nørkær, selskabets advokat, af sted – og den udsendte bliver præsenteret for et ambitiøst forslag, men ringer til København og siger, at han ikke kan få at vide, hvem køberen er.
Flemming Østergaard fortæller Nørkær, at forhandlingerne stopper nu og her, hvis han ikke kan få sat navn på personen. Den udsendte advokat går tilbage til schweizeren og ringer umiddelbart efter tilbage til København:

”Jeg ved det nu: Det er oberst Gaddafi, som står bag tilbuddet,” fortæller Nørkær.

”Okay,” svarer FCK-formanden, ”så kan du godt fortælle dem, at vi stopper her. Det har ingen interesse. Tag bare hjem igen.”

Bortset fra disse Gaddafi-episoder har FCK-formanden ingen særlige erfaringer med mellemøstlig eller nordafrikansk fodbold. Klubben driver en fodboldskole i Sydafrika og har også enkelte afrikanske spillere på kontrakt – mest berømt naturligvis Sibusiso Zuma, men også Elrio van Heerden, begge sydafrikanere, og Razak Pimpong fra Ghana – men ellers er kontakten til kontinentet lige syd for Europa minimalt.

Flemming Østergaard bemærker, at flere ekstremt velhavende forretningsfolk fra nye lande begynder at købe sig ind i europæiske klubber – mest berømt er russeren Roman Abramovitj, der overtager Chelsea i 2003.

Imod slutningen af 00'erne køber også arabiske rigmænd – altid fra de royale familier – i den grad også stort ind: Sheik Abdullah fra Qatar overtager Malaga i La Liga i Spanien, sheik Mansour fra De Forenede Arabiske Emirater køber Manchester City – og der er masser af forlydender om andre bud på europæiske klubber.

Med jævne mellemrum opsøges også Parken og F.C. København af nogle af disse rigmænds repræsentanter, men det er i reglen meget løse henvendelser, der ingen vegne fører. Lige indtil torsdag den 3. december 2009, da der tikker en bemærkelsesværdig mail ind til Lene Visti, som er Flemming Østergaards privatsekretær. I emnefeltet står der:

”Sætte op indledende møde om investering og køb af Parken Sport & Entertainment.”

Mailen ryger direkte videre til Flemming Østergaard, som læser den med interesse – for her i slutningen af 2009 er verden fortsat hårdt ramt af finanskrisen og recessionen, og derfor er der længere mellem mulige, pengestærke investorer end normalt. Mailen er en første businesshenvendelse – tydeligvis forfattet af en dansker, der er vant til at udtrykke sig på engelsk:

Jeg skriver til dig for at jeg ville gerne, sætte op og arrangere et indledende investering dialog med Hr. Flemming Østergaard, Bestyrelsesformand, PARKEN Sport & Entertainment A/S. For at diskutere en interesse og mulighederne for et køb af hele PARKEN Sport & Entertainment på vegne af en international investor gruppe, som jeg repræsenterer med blandt andre H.H. Prince Faisal Al-Saud, Saudi-Arabien, og H.H. Sheikh Hamid Bin Saif Al Sharqi samt nogle danske investorer.

Jeg er i København i næste uge til United Nations Klima konference i København og til møder med nogle banker/virksomheder. Ville høre, om der var mulighed for et personligt møde med Hr. Flemming Østergaard, eventuelt torsdag den 10. december 2009 eller fredag den 10. december 2009? Jeg er ret fleksibel disse to dage, da jeg har nogle åbninger i min kalender. Jeg ser frem til at høre fra dig snarest muligt.

Sincerely
Jan Larsen
Business Development Director – EMEA1
London, United Kingdom.

Flemming Østergaard studerer mailen. Bemærker, at den virksomhed, Jan Larsen arbejder for, er Nova Capital Partners, som har en fin New York-adresse på hjørnet af 42nd Street og Lexington Avenue tæt ved FN-bygningen. Et hurtigt opslag viser, at firmaet er ekspert i opkøb af virksomheder. Henvendelsen virker interessant, måske endda seriøs. Der aftales et møde mellem de to på Flemming Østergaards kontor torsdag den 10. december klokken ni om morgenen.

I Saudi-Arabien er der flere multimilliardærer, alle sammen kongelige, end i noget andet land i regionen – og med formuer på mellem 100 og 200 milliarder kroner hører de til klodens allerrigeste. Penge er med andre ord ikke noget problem, hvis man er royal. Der er grund til at tro, at der er alvor bag henvendelsen til FCK.

Få måneder inden henvendelsen til FCK har prins Faisal Al-Saud, som Jan Larsen siger, at han repræsenterer, i øvrigt vist sin store fodboldinteresse, da han er på Anfield Road for at se Liverpool pulverisere Hull City med 6-1 i Premier League. Prinsen sidder i æreslogen ved siden af George Gillett, den ene af Liverpools to amerikanske ejere – og i løbet af september og oktober 2009 mødes de to for at forhandle en stor aftale på plads.

Ifølge britiske medier drejer det sig blandt andet om oprettelse af eksklusive Liverpool-fodboldakademier i Saudi-Arabien og Nordafrika; om en stor aktiepost i det hold, som Gillett-gruppen har i det amerikanske NASCAR-racerløb; og om opkøb af op til halvdelen af den berømte fodboldklub. Prinsen fortæller begejstret om planerne til dagbladet Al-Riyadh efter mødet på Anfield Road, og han forklarer, at han har ”indgået adskillige aftaler med Liverpool efter at have besøgt klubben”. Over for den store britiske avis The Guardian taler han åbent om ønsket om at blive ejer af en Premier League-klub.

”Lige nu ser vi frem til at købe 50 procent af klubbens aktier. Aftalen vil snart blive færdiggjort. Hvis vi får aftalen endeligt på plads, vil det være fantastisk, fordi Liverpool er en af de bedste og mest berømte klubber i England og i hele verden,” fastslår prins Faisal Al-Saud.

I midten af oktober rejser Gillett selv til Saudi-Arabien for at tale videre med den stenrige prins, der fortsat koketterer med en egentlig overtagelse af den berømte klub via sit sportsinvesteringsselskab F6.

”Vi har øje for mange muligheder. Lad mig sige det på den måde, at vi ser på Europa, på Asien, på Nordamerika, på Sydamerika. Hvor kan vi tilføre værdi? Hvor kan vi bedst investere vores penge? Hvor kan vi bedst bidrage?”

Prins Faisal Al-Saud gentager efterfølgende flere gange over for medier i Saudi-Arabien og England, at han er i forhandlinger om at købe op til halvdelen af Liverpool. Anslået pris: et sted mellem to og fire milliarder kroner. Det er en seriøs mand, som tydeligvis indtager en vigtig position i Saudi-Arabien. Endnu et tegn på at det er en god idé at tage mødet med Jan Larsen, tænker Flemming Østergaard.

FCK, der tidligere på sæsonen er røget ud af kvalifikationen til slutspillet i Champions League, er stærkt spillende i Europa League, hvor holdet efter en svag start er begyndt at vinde. Få dage før mødet med Jan Larsen vinder FCK hjemme over rumænske CFR Cluj – og holdet kan med en sejr i den sidste, svære udekamp mod tjekkiske Sparta Prag nå videre til knockoutfasen. Det er med andre ord et attraktivt sportsligt hold, som potentielle investorer kigger på. Jan Larsen møder op på Flemming Østergaards kontor den 10. december 2009:

”Han lignede en typisk banker fra Wall Street med dyrt jakkesæt og slips og talte dansk som en, der har boet mange år i udlandet, men sommetider ledte han efter ordene.”

Mødet begynder om formiddagen, men trækker ud, så Flemming Østergaard får leveret frokost til dem. Efter de godt tre timer, samtalen varer, sidder formanden tilbage med dette indtryk:

”Larsen virkede underlig nervøs – især i begyndelsen af mødet på mit kontor. Han var ekstremt ivrig efter at gøre et godt førsteindtryk, herunder at understrege sin egen betydning for projektet – men som mødet skred frem, virkede han stadig mere engageret og, ja, overbevisende. Det, han sagde, lød reelt, tænkte jeg, da han var gået,” forklarer han.

Efter mødet sender Jan Larsen en optimistisk mail tilbage mandag den 14. december:

Mange tak for et rigtigt godt og givende møde om PARKEN Sport & Entertainment med dig, Flemming. Jeg fik et meget bedre indblik i, hvad I gør, og du tænker. Jeg vender som aftalt tilbage på onsdag med 'NDA'2, og hvilken dag og tidspunkt, der passer ind hos H.H. Prince Faisal Al-Saud og H.H. Sheikh Hamad Bin Saif Al Sharqi, ud fra de dage, som du havde tilgængelige […] Jeg ser frem til næste skridt og fortsat god dag.

Flemming Østergaard svarer venligt tilbage – og fortæller, at han netop er på vej til den afgørende europæiske kamp i Prag, og han understreger i en mail tirsdag den 15. december 2009, at også han ser frem til det videre forløb:

Ligeledes tak for sidst. Det var hyggeligt at lære dig at kende. Jeg er netop landet fra Liverpool/Manchester […] Hører fra dig vedrørende møde med H.H. Prince Faisal Al-Saud og H.H Sheikh Hamad Bin Saif Al Sharqi.

Om onsdagen kommer den aftalte fortrolighedsaftale, der betyder, at de to parter nu kan udveksle flere oplysninger mellem hinanden – og forhandlingerne, forklarer Jan Larsen i en mail, kan fortsætte som planlagt:

Vi har mulighed for at mødes med dig i dagene den 26-27-28 January 2010 i Danmark, da vi er på møder med Danfoss og SEB3. Vi er i London fra den 8 January til 12 January 2010, og vi ser på muligheder for at få det til at passe ind, at vi kan mødes med dig enten ved, at vi kommer til København eller at vi mødes i London […] Vi finder en dag og løsning på, at vi mødes […] God vind samt held og lykke med fodbolden i aften.

Flemming Østergaard svarer med det samme. Han kan ikke mødes nogle af de foreslåede dage, men giver en stribe andre bud:

Tak for din mail og dit 'held og lykke' for vort hold i aften. De af dig foreslåede datoer er uheldige for mig, idet jeg er på en kombineret ferie-/forretningsrejse til USA […] Jeg har mulighed for at træffe jer f.eks. den 8., 9., 10. eller 11. januar i New York, ligesom jeg kunne træffe jer i New York den 9. eller 10. februar. Jeg kan tilrettelægge min planlagte rejse til USA efter disse datoer […] Jeg læser NDA, når jeg er tilbage i Danmark i morgen og returnerer den underskre- vet med eventuelle kommentarer.

Samme aften triumferer FCK, da holdet på udebane vinder med 3-0 over Sparta Prag. Holdet er videre til 32.-delsfinalen i Europa League i februar. Jan Larsen returnerer få dage efter med nye datoer:

Jeg har fået accept af og bekræftet, at vi kan mødes med dig i København den 11 og 12 februar 2010 […] og da vi efterfølgende har møder med Danfoss i Sønderborg og flyver der til om investeringer i havneprojektet, ville vi også gerne i den forbindelse se Lalandia om dette kan lade sig gøre, da vi planlægger et besøg på Lego. Jeg fremsender en møde agenda.

Flemming Østergaard bekræfter, at han kan mødes de pågældende dage. Telefonisk forklarer Jan Larsen, at dagsordenen til februarmø- det bliver en anelse forsinket, fordi han er på vej til Jeddah i Saudi-Arabien. På årets sidste dag i 2009 skriver Larsen, at det hele næ- sten er på plads. Dagsorden for mødet fremsender han efter, at han ”i dag i aften” – altså nytårsaften – mødes med de to investorer:

H.H. Sheikh Al Sharqi kommer her til Jeddah […] og vi vil sammen med Prince Faisal Al-Saud færdiggøre agendaen, og vi arbejder på at udarbejde et 'Memorandum of Understanding'4 for de forskellige investeringer, vi vil byde på, og er interesseret i i Danmark, så det ligger hos dig på lørdag.

Jan Larsen og Flemming Østergaard taler sammen i telefon søndag den 3. januar 2010 – og nu begynder det at gå stærkt.

”Midt under vores telefonmøde kaster Jan Larsen pludselig et overraskende tilbud på bordet – nemlig at jeg, hvis prinsens opkøb af Liverpool kommer på plads, skal træde ind i den engelske klubs bestyrelse. På det tidspunkt forlyder det jo fra engelske medier, at den handel er meget tæt på at blive til virkelighed, så det er klart, at det frister mig. Larsen understreger, at det er ham, der har foreslået det til prinsen, som nu gav tilbuddet videre til mig. Jeg sagde, at jeg ville tænke over det, men at jeg efter al sandsynlighed ville takke ja.”

Efter samtalen bekræfter Flemming Østergaard flere aftaler i en mail – blandt andet detaljer om, hvordan aktierne konkret skal købes; at Nordea kan få at vide, at Parkens gæld vil blive indfriet; at der kan bygges en Arena ved Parken; at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling; at der nu indsættes en officiel advokat; og at han selv er villig til at indtræde i blandt andet Liverpools bestyrelse.

”I telefonen foreslår jeg endnu en gang, at køberne hurtigst muligt hyrer en dansk advokat, som kan varetage deres interesser, og et kommunikationsbureau til at forberede, hvordan det køb, der måtte komme, skal præsenteres. Jan Larsen beder mig tage indledende kontakt til dem, jeg anbefaler,” fortæller Flemming Østergaard.

Han foreslår fire forskellige advokatfirmaer til Larsen, som ender med at vælge Danders & More, der har mange advokater med stor er- faring i den type internationale handler. De skal briefes om opgaven og Larsen hyrer dem efterfølgende til at repræsentere køberne.

Jan Larsen og Flemming Østergaard aftaler nu at mødes i New York i stedet for i London, fordi den saudiarabiske prins og sheik er i USA. Det planlægges til fredag den 15. januar 2010 – og Larsen beder om flynummer, så ”vi kan bestille chauffør og bil til at afhente dig i lufthavnen”.

Flemming Østergaard, som er i Miami, rykker for de aftalte papirer, så han kan forberede sig på mødet. Jan Larsen beklager forsinkelsen, men skriver, at ”der er nogle ting, som vi mangler at få på plads i Investment Memorandum”, men at det vil blive fremsendt ”i morgen”– altså onsdag den 13. januar, to dage før New York-mødet. Dagen efter kommer det lovede imidlertid ikke – tværtimod:

Vi bliver nødt til at indstille vores møde i New York […] Vi er lige blevet færdige med mødet her i Jeddah med H.H. Prince Faisal Al- Saud og H.H. Sheikh Hamad Bin Saif Al Sharqi, og de har besluttet at udsætte rejsen […] De undskylder udsættelsen mange gange […] Der var for mange ting, de følte, som der endnu manglede.

Jan Larsen forklarer i mailen, at det mest er teknikaliteter, som ikke er på plads – og lover, at det færdige Investment Memorandum vil komme i løbet af en uge. Flemming Østergaard er ikke glad. I en mail skriver han tilbage, at han er ked af, at endnu et møde er blevet aflyst – især fordi han forstår, at der åbenbart kun er tale om tekniske detaljer. Han skruer bissen på:

Jan, jeg håber IKKE, du misforstår mig, men du bedes bekræfte, at der er tale om en seriøs interesse. Fortroligt forventer bl.a. hovedaktionær LD, bank, advokat m.v. at høre fra mig efter det nu aflyste og planlagte møde i New York.

Larsen svarer med det samme:

Ja, det er den tekniske del, som der var uenigheder om, men det kan jeg forklare dig senere i dag, og det er en seriøs interesse fra deres side …

Flemming Østergaard beder om at blive ringet op – og kort efter er Jan Larsen i telefonen.

”Jeg var oprigtigt meget vred – for min hustru og jeg var på ferie i Miami med et vennepar, som jeg allerede havde orienteret om, at jeg desværre måtte tage til New York et par dage. Min kone var ærligt talt ikke begejstret for, at jeg – der så sjældent holdt rigtig ferie – hele tiden afbrød den og brugte timevis på at besvare mails og tale i telefon. Da jeg fik Jan Larsen i røret, gjorde jeg det klart, at jeg ikke ville være til grin – og at hvis møder og den slags fremadrettet ikke ville blive opfyldt, var der ingen grund til at fortsætte forhandlingerne.”

Jan Larsen bedyrer, at alt fremover vil blive anderledes, og han undskylder mange gange på prinsens vegne. Han understreger, at de naturligvis vil betale for alle de udgifter, som Flemming Østergaard måtte have til flybillet til New York, hoteller og så videre.

”Jeg blev i tvivl om seriøsiteten og Larsens rolle – for ikke mindst hans opførsel begyndte at give mig grund til bekymring. Men igen: I løbet af telefonsamtalen virkede han igen overbevisende – og ikke mindst hans meget præcise gennemgang af, hvad der nu ville ske, gjorde, at jeg igen troede på projektet.”

Efter samtalen fremsender Jan Larsen en meget specifik gennemgang af, hvad der nu skal ske: Det aftalte Investment Memorandum vil blive fremsendt mandag den 17. januar 2010 – og det vil blandt andet indeholde tidspunkt for indgåelse af aftale, det konkrete købstilbud og gennemgang af købsdokumentet.

Larsen redegør præcist for, hvilke aktieposter der ønskes opkøbt – nemlig dem alle i forbindelse med en afnotering fra Fondsbørsen, så de nye saudiarabiske ejere alene vil eje Parken Sport & Entertainment. Han tilføjer til slut:

Endvidere ville jeg bekræfte, at Flemming Østergaard fortsat vil indgå som en meget central nøgle position i bestyrelse og i fremtiden direktion af den strategiske udvikling af Parken Sport & Entertainment A/S og den nye investeringsfonds aktiviteter i ind- og udland.

Flemming Østergaard forklarer i sit næste svar, at det er afgørende, at de danske børsregler og love overholdes, når et salg rykker tættere på. Han understreger således, at ”det er vigtigt for mig at pointere, at jeg 100 procent ønsker at følge de regler, der er gældende for tilbud på børsnoterede selskaber i Danmark”, og ”at så længe, der ikke foreligger et skriftligt tilbud til bestyrelsesformanden, men orienterende samtaler, kræver det ingen indkaldelse” af bestyrelsen. Formanden fastslår, at han straks, han modtager og har læst Investment Memorandum, vil ”informere dem om, at vi kan forvente et skriftligt tilbud”.

Jan Larsen erklærer sig indforstået. Han bekræfter endvidere, at prinsen og sheiken kommer til Danmark den 11. og 12. februar, hvor de skal mødes – og hvor Flemming Østergaard også er inviteret med til middag på restaurant Noma i København med saudiaraberne og Danfoss' øverste ledelse. Den direktør i Danfoss, som Larsen havde henvist til, bekræfter efterfølgende besøget og Larsens udlægning af sagen over for Flemming Østergaard. Det virker lovende. Torsdag den 21. januar kommer der for alvor skred i forhandlin- gerne – for Jan Larsen har gode nyheder i en ny mail:

Her kommer første draft af LOI5 til dig, Flemming […] Jeg har talt med Sheikh Bin Saif Al Sharqi, og vi skal bare tilpasse det og ikke gøre det mere besværligt end nødvendigt …

Flemming Østergaard svarer natten til fredag i en længere mail – og det er nu tydeligt, at en egentlig handel rykker endog rigtigt tæt på: Han takker for det tilsendte Letter of Intent – og opremser flere vigtige forhold:

Nova Capital bør få en dansk advokat, der kender reglerne for overtagelse af aktier i et børsnoteret selskab. På grund af en allerede planlagt kapitaltilførsel til Parken – som handler om at finde midler til at sænke den gæld, der er til Nordea, og som er en afgørende post i at få økonomien helt på plads igen – kan handlen først gennemføres efter den 10. marts 2010.

I forbindelse med kapitalforhøjelsen bliver der udarbejdet en due diligence – altså en detaljeret gennemgang af selskabet. Til sidst foreslår Flemming Østergaard i mailen til Jan Larsen, at de saudiarabiske købere bruger advokat Claus Abildstrøm, som kender alle danske regler til bunds, og som kan udarbejde et tilbud, som overholder alle regler. Til sidst konkluderer FCK-formanden:

Jeg modtager et bindende tilbud fra 'the F 16 fund'6, som jeg skal forelægge for Parkens bestyrelse (et tilbud, som jeg 100 % vil støtte). Bestyrelsen vil derefter anbefale overtagelsen, hvorefter der vil blive indkaldt til en generalforsamling i Parken.

I de følgende dage aftales en stribe detaljer i det, der stadig mere ligner en handel. Møder sættes op i København og holdes mellem advokatfirmaet Danders & More og Larsen, mellem direktør Jeppe Christiansen fra storaktionæren LD og Larsen og mellem Flemming Østergaard og Jan Larsen. Det er en af de danske advokater med allermest international erfaring, som Jan Larsen hyrer – Anders M. Hansen, partner i Danders & More, har i årevis beskæftiget sin med transaktioner på tværs af grænser. Han ved, at den type opgave, han nu står over for – et udenlandsk opkøb af en stor virksomhed – sommetider klares forbløffende hurtigt, mens det andre gange trækker ud.

”Da Jan Larsen kontakter mig, tjekker jeg, som jeg altid gør ved nye kunder, jeg ikke kender, op på, hvem han er: Det ser fint ud. På Nova Capitals hjemmeside kan jeg se, at firmaet præsenterer flere succesfulde transaktioner i stil med den, som Larsen foreslår – og jeg kan også se, at han ganske rigtigt er tilknyttet firmaet. Der står, at han er director, hvilket er en fin titel i et stort amerikansk firma – ikke i toppen, men pænt langt oppe. Der er med andre ord ingenting, der gør, at Flemming Østergaard, jeg eller andre bør være bekymrede. På overfladen ser alt fint ud,” forklarer Hansen i dag. Alt ser ud til at gå op i en spektakulær handel.

Forhandlingerne er nu så fremskredne, at Flemming Østergaard går i gang med at planlægge det besøg, som den saudiarabiske prins og sheik endelig vil komme på i midten af februar 2010. Han fremsender et officielt program for besøget i Billund hos Lalandia og i København i Parken.

Ud over de mange forretningsmøder vil det sportslige højdepunkt være 32.-delsfinalen i Europa League mellem FCK og franske Olympique de Marseille. En stribe danske notabiliteter vil deltage i middagen før kampen – blandt andre finansminister Claus Hjort Frederiksen, klima- og energiminister Lykke Friis, hofmarskal Ove Ullerup, en repræsentant fra kongefamilien og adskillige direktører fra erhvervslivet. Flemming Østergaard afslutter brevet, der er dateret den 5. februar 2010, med en melding, der viser, hvor tæt handlen vurderes at være på en afslutning:

Vi vil forberede et muligt pressemøde vedrørende købstilbuddet til aktionærerne i Parken Sport & Entertainment.

Tiden er nemlig nu så fremskreden, at der er behov for at få lagt en plan for, hvordan det forventede køb konkret skal gennemføres. Advokatfirmaet Danders & More er godt i gang med samarbejdet med Jan Larsen – og de sender nu et engagement letter – et dokument, der aftaler en opgave mellem en advokat og en klient – til Jan Larsen, som de efter helt normal procedure beder Nova Capital om at returnere. Aftalen bliver efter lidt tid returneret – men nu begynder Anders M. Hansen at blive en anelse utryg.

”Der var noget usædvanligt over Jan Larsen, tænkte jeg. Han brugte utroligt meget tid på at namedroppe om alle de forskellige kontakter, han havde gang i – i Danmark for eksempel Lego og Danfoss. Mange af møderne kom hele tiden til at handle om alt muligt andet, mens jeg ønskede at komme til sagen,” fortæller han.

De danske advokater går imidlertid i gang med at udarbejde alle de nødvendige dokumenter: Alt vedrørende regler for overtagelse af en dansk børsnoteret virksomhed; en præcis redegørelse for, hvem der ejer hvilke andele af Parken; i hvilken rækkefølge et køb skal foretages, først LD's aktier og videre; og de laver et udkast til en endelig købsaftale.

”Der begynder at komme nogle mislyde – for når jeg spørger Larsen om noget, så får jeg en nagende fornemmelse af, at det, han siger, minder om noget, han lige har googlet. Er det noget, han har fundet på, tænker jeg sommetider,” fortæller Anders M. Hansen.

Salgsforløbet fortsætter imidlertid, så der skal også styr på det kommunikationsmæssige. Flemming Østergaard har foreslået Jan Larsen, at han på vegne af de saudiarabiske købere hyrer Jess Myrthu til opgaven.

Han er en af landets mest erfarne kommunikationsrådgivere, som frem til tv-monopolets brud i slutningen af 1980'erne var politisk reporter på TV Avisen. I 1989 stiftede han sammen med to andre partnere kommunikationsfirmaet Jøp, Ove og Myrthu, som blev et af branchens stærkeste – især i rådgivning af virksomheder, når der er meget på spil. Firmaet har tidligere arbejdet sammen med Parken og FCK, så Jess Myrthu glæder sig, da Flemming Østergaard er i telefo- nen op til julen 2009:

”Flemming går normalt altid lige til sagen, så det undrer mig lidt, da han ikke vil ud med, hvad det præcist går ud på: 'Det er en stor opgave,' siger han hemmelighedsfuldt – og beder mig om at møde op på et advokatkontor, hvor advokaten vil indvie mig mere i sagen,” fortæller han.

Til mødet, som foregår tirsdag den 15. december 2009, fortsætter Flemming Østergaard og Anders M. Hansen med at tale i meget runde vendinger.

”Det er noget med en pengestærk mand, der vil investere i eller måske endda købe FCK. Jeg spørger mere ind til det: Hvem er det? Hvad skal jeg lægge i en 'stor investering', spørger jeg. Hvad handler det her egentlig om? Til sidste fisker advokaten en erklæring om fortrolighed frem, som jeg skal underskrive, før jeg kan få detaljerede svar. Det gør jeg selvfølgelig.”

Perspektivet er stort – for det drejer sig om, får Myrthu nu at vide, at en repræsentant for en pengestærk saudiarabisk prins, som agter at købe Parken og FCK, har rettet henvendelse. Myrthu kan ikke få at vide, hvem det præcist er, der er tale om.

”Jeg går hjem for at researche, hvem det mon kan være, men det er en håbløs opgave – for der er tusindvis af prinser og sheiker i Saudi-Arabien. Mange af dem er ovenikøbet sports- eller endda specifikt fodboldinteresserede.”

Allerede næste dag – onsdag den 16. december 2009 – er der igen møde på advokatkontoret Danders & More. Denne gang er Jan Larsen selv til stede – foruden Anders M. Hansen, Flemming Østergaard og Jess Myrthu, der nu møder hovedpersonen for første gang:

”Mit første indtryk er, at denne Jan Larsen er en underlig repræsentant for en rig saudisk sheik. Jeg har forestillet mig en businessperson, som er fremme i skoene, men i stedet oplever jeg manden som forsigtig, tilbageholdende, ja, ligefrem nervøs over, at jeg er der. Han understreger mange gange, hvor vigtigt det er, at absolut intet slipper ud. Den slags er jeg vant til, så det siger jeg bare o.k. til.”

Herefter går Jan Larsen i gang med at forklare projektet – igen i et afdæmpet tonefald.

”Han indleder med at fortælle, at der er 'meget, meget store penge' bag – som om han vil imponere mig. Jeg har været med til store fusionsforhandlinger tidligere, så store penge ryster mig ikke – jeg tager det derimod for givet, at der er tale om en person med mange penge, hvis han agter at købe FCK.
Larsen udtrykker også en næsegrus beundring for den saudiske prins. 'Vi må passe på. Vi skal behandle ham med stor respekt,' siger han flere gange.”

Jan Larsen understreger, at han forhandler på vegne af en investeringsbank i New York – og han uddeler sit visitkort fra den pågældende bank. Myrthu kender New York vældigt godt, genkender den fine adresse og Danders & More, der repræsenterer køberne.

Forhandlingerne går i gang. Jan Larsen medbringer en slags letter of intent – et første skridt under et opkøb, der skal dokumentere, at der er alvor bag. Flemming Østergaard beder om, at der kommer noget mere konkret på bordet, fortæller Myrthu.

”Jan Larsen siger, at han vil ringe til sin klient. Går ind i et andet mødelokale og kommer tilbage: 'Jeg har talt med ham,' siger han, men han er lige nu i Langtbortistan, forstår vi, så han kan ikke lige fremsende et mere konkret købstilbud. Anders M. Hansen beder om at få bekræftet fra en bank, at sheiken virkelig har de penge, som Larsen hævder. 'Bare rolig,' siger han, inden mødet er ved at slutte, 'det skal nok komme,' siger han.”

Flemming Østergaard ønsker på et tidspunkt at tale direkte med prinsens talsmand i Saudi-Arabien.

”Jeg var utålmodig og sagde til Larsen, at nu måtte jeg selv tale med talsmanden. Det sagde han uden tøven ja til. Jeg fik ham i røret – og han bekræftede, at alt var, som Larsen havde fremlagt det. 'Alt er o.k.,' sagde han i telefonen. Bagefter var jeg helt flov over, at jeg havde betvivlet hans udlægning, når nu talsmanden var så klar i mælet. Sådan var der flere eksempler, hvor jeg talte direkte med forbindelserne i London og Saudi-Arabien,” fortæller Flemming Østergaard.

Klokken er over ti om aftenen, da mødet slutter, så Myrthu fore-
slår, at han kører Jan Larsen hjem.

”Men han er afvisende. 'Jeg finder en taxa,' udbryder han, men jeg siger nej, nej, jeg skal nok køre dig, jeg skal alligevel den vej. Hvilket hotel bor du på, spørger jeg – og tænker, at det nok var D'Angleterre eller noget i den prisklasse. Pludselig siger han, at han ikke bor på hotel, men hjemme hos en god ven på Frederiksberg. Jeg får ham ind i bilen og spørger, hvad adressen er? Det kan han ikke rigtig huske, så han beder bare om at komme af på et bestemt hjørne – så vil han gå derfra.”

Myrthu begynder at blive mistænksom.

”Mens vi sidder i bilen, bliver situationen endnu mere underlig. Manden beklager sig over, hvor svært det er at være ham. 'Jeg er helt alene med det her projekt,' siger han. Men du har vel backup et sted, spørger jeg. 'Næh, klienten vil helst ikke engagere sig med så mange.' Det er meget mærkeligt – nærmest som om jeg skal have ondt af ham.” Næste morgen, da Myrthu mødes på advokatkontoret med Flemming Østergaard og Anders M. Hansen, fortæller han med det samme om sin mistanke.

”Jeg har mine tvivl om det her projekt, siger jeg, og Flemming udbryder: 'Det forstår jeg godt.' Da Jan Larsen kommer, går Flemming derfor lige til sagen: 'Nu skal vi have verificeret det her, Jan,' siger han og manden går igen ud for at ringe. Mens han er ude, foreslår jeg, at vi tager ned til Saudi-Arabien for at få manden direkte i tale, men det fejer Flemming af banen: 'Hvis jeg skal flytte min røv til Saudi, så skal jeg fandme se nogle papirer,' siger han bramfrit. Larsen kommer tilbage til mødelokalet. 'Bekræftelsen kommer om et øjeblik - bare vent til i morgen,' siger han.”

Advokaterne arbejder parallelt med at indhente alle de nødven- dige papirer – herunder den officielle registreringsattest for det saudiarabiske selskab, som skal stå for købet. Der udarbejdes også en tidsplan, som afsluttes med planen om at udsende fondsbørsmeddelelsen mandag den 8. februar 2010 og pressemøde i Parken samme formiddag.

Planen er udarbejdet af Jøp, Ove og Myrthu, godkendt af Jan Larsen og Flemming Østergaard – og parat til udsendelse:

Saudi-arabisk fond vil overtage Falcon7 og tilbyder at betale X kroner kontant per aktie og vil samtidig indfri milliard-gæld.

Der er en del sidste øjebliks-forvirring om en stribe nødvendige oplysninger om køberne, der skal bruges i de juridiske aftaler, herunder fødselsdage og øjenfarve, men det hele kommer i næsten-sidste øjeblik, så alle ånder lettet op.

Dagen efter – lørdag den 6. februar 2010 – begynder det igen at se vanskeligt ud.

Jan Larsen fremsender – ud af det blå – en mail med en liste på 15 punkter, som han ønsker svar på. Det er meget simple spørgsmål, som imidlertid for længst burde have været afklaret: 'Hvor profitabelt er firmaet egentligt?', 'strømmer kontanter ind eller ud af firmaet?', 'når man ligger alting sammen, hvad er så virksomhedens reelle værdi?'

Flemming Østergaard svarer omgående tilbage:

Netop kommet hjem har jeg læst din mail, og må indrømme jeg er mere end overrasket, ja, snarere chokeret. Du har arbejdet ifølge dig selv i 3,5 år på opgaven PARKEN, du har siden december kunnet stille alle de spørgsmål om PARKEN til mig, som jeg inden for de regler, der gælder vedrørende børsnoterede selskaber, har besvaret. Du har været 100 % tilfreds, og du har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at der var nogle oplysninger du savnede. Du har haft møde med PARKENs hovedaktionær LD, og ligeledes fået deres synspunkter omkring det tilbud, som du på F 16's vegne ville tilbyde PARKENs aktionærer. Et tilbud, som du overfor alle har sagt 100 % var accepteret af F 16's ejere, hvorfor kun de praktiske/tekniske ting omkring opfyldelsen af reglerne om tilbud til børsnoterede selskaber manglede. Du har gentagne gange i de seneste dage bekræftet, at de manglende oplysninger ville komme. Hvad tror du dine advokater tænker???

Flemming Østergaards lange mail fortsætter i samme toneleje. Han fortæller, at han er ”meget vred” – og at han håber, at ”der virkelig er tale om en misforståelse mellem dig [Jan Larsen, red.] og F6-ejerne, så vi positivt kan få fremsendt det aftalte tilbud”, og at han ”vil være indstillet på om nødvendigt at tage til Jeddah eller et andet sted og møde F6-ejerne”.

Advokaterne fra Danders & More tager nu – for en sikkerheds skyld – kontakt til deres kolleger i London og New York for at få bekræftet, at Jan Larsen arbejder for Nova Capital. En solid kilde – en amerikansk advokat – svarer, at jo, Larsen er en slags ekstern konsulent, men bestemt ikke en del af staben; og, nej, ifølge hans kontakter har Nova Capital ikke p.t. nogle igangværende aftaler i København.

Da parterne igen mødes – lørdag den 6. februar 2010 – er stemningen endog meget anspændt. Flemming Østergaard, Anders M. Hansen og Jess Myrthu har alle meget på spil – både prestige og penge. LD, som også har mødtes med Jan Larsen, begynder også at se, at tingene smuldrer. Flemming Østergaard sætter hårdt mod hårdt over for Jan Larsen:

”Jeg beder om et klokkeklart svar nu og her. Larsen indleder i alles påhør et telefonmøde med sin kontakt i Saudi-Arabien. Vi kan alle høre, at der er nogen i den anden ende. Under en kort pause henvender Larsen sig til os alle: 'Nu er prinsen ved at give sit endelige tilsagn, men det var vigtigt, at vi ikke rykker ham for hårdt – for han er kongelig.'”

Jan Larsen fortsætter telefonmødet. De andre venter utålmodigt
– men på et tidspunkt, da opkaldet endelig slutter, siger Larsen, at vi vil blive kontaktet i løbet af kort tid. Nu er stemningen virkelig lav, virkelig anspændt på advokatkontoret i København. Anders B. Hansen, der som advokat repræsenterer Larsen og saudiaraberne, og Flemming Østergaard er begge ved at koge over.

”Vi kan ikke vente længere, råber vi nærmest i munden på hin- anden. 'Ring op og sig, at vi skal have besked inden en time, ellers er handlen off,'” husker Flemming Østergaard.

Jan Larsen ringer igen og taler med X og Y – og siger, at prinsen snart er færdig med sit møde, så vi kan få endelig besked. Advokaten og Flemming Østergaard er stadig mere utålmodige og vrede. Anders M. Hansen beder derfor Jan Larsen om at komme med et såkaldt proof of funds – altså en dokumentation for, at der faktisk er den slags midler bag købstilbuddet, som er nødvendige. Det er normal procedure i London, hvor Hansen er advokat det meste af året, men ikke standard i Danmark eller USA. Det trækker ud med at få et svar, så på et tidspunkt siger Anders M. Hansen til Flemming Østergaard, at han er i tvivl om, hvorvidt hans klient vitterligt har interesse i og evne til at gennemføre handlen.

”Jeg skruer bissen på over for Jan Larsen: 'Jeg skal have den proof of funds nu,' siger jeg til ham, 'for ellers kan vi ikke gå videre.' Larsen kan ikke levere, så jeg er nødt til at meddele Østergaard, at jeg ikke kan få bekræftelsen. Derfor trækker vi stikket – for vi kan jo ikke holde pressemøde og alting, hvis det skulle vise sig, at min klient ikke magter opgaven. Det ville være pinligt – og det vil jeg selvfølgelig ikke være med til,” fortæller Anders M. Hansen.

På det tidspunkt, hvor det står klart, at handlen ikke bliver til noget, er der en sølle time til, at fondsbørsmeddelelsen efter planen skulle have været sendt ud. 60 minutter fra at hele omverdenen skulle have hørt om det sensationelle saudiarabiske opkøb af Parken Sport & Entertainment.

Umiddelbart efter, at advokaten har sagt, at det ikke går, fastholder Jan Larsen alligevel, at pengene er der. Han skal bare have lidt mere tid.

Anders M. Hansen skælder Jan Larsen ud for at være til grin. På et tidspunkt, mens Larsen igen taler i telefon, siger han pludselig til de andre, at prinsen først kan kontakte dem dagen efter.

”Vi ryster på hovedet – og meddeler, at nok er nok. Larsen kan henvende sig til advokaterne igen – men kun hvis der er noget relevant og troværdigt at tale om.

I de følgende dage er der masser af korrespondance, telefonopkald og lignende. Advokatfirmaet kontakter Saudi-Arabiens ambassade i København for at høre, om de kan hjælpe, men de svarer, at det kan de ikke. Den sikre handel ser pludselig aldeles usikker ud. Danders & More skriver den 7. februar et skarpt brev til Jan Larsen:

I forlængelse af vore drøftelser tidligere i dag skal jeg herved for god ordens skyld understrege vigtigheden af, at de angivne investorer giver sig til kende, direkte over for os og over for Flemming.

Projektet har været nogen tid undervejs og vi har brugt betydelig tid i de knap 14 dage, vi har været engageret af Nova Capital Partners; hvert et tiltag og tidslinjerne m.v. er nøje afstemt med dig. De sidste dages udvikling har ikke gavnet projektet eller mulige andre projekter i Danmark for de angivne investorer. Mange personer er sat i stor forlegenhed, og det skal afhjælpes hurtigst muligt af hensyn til alles anseelse, der er meget at miste for Nova Capital Partners og dig – også omkostningsmæssige – hvis det rette og realistiske spor ikke findes lynhurtigt.

Advokaten slutter af med at understrege, at han fortsat ser frem til de kommende aftalte møder. Vurderingen er imidlertid, at der er noget helt galt. Flemming Østergaard bliver eksempelvis ringet op af Danfoss, der fortæller, at deres møde med saudiaraberne pludseligt er aflyst.

Alle henvendelser løber ud i sandet. Jan Larsen forsvinder. Og ingen finder nogensinde frem til ham igen.

Jess Myrthu kontakter den bank i New York, som Larsen har hævdet at repræsentere, i håb om at få udbetalt sit honorar. Banken svarer tilbage, at den har fuld forståelse for hans situation, men at de ikke vil kendes ved Jan Larsen.

”I dag fremstår vi alle tre, der deltog i møderne, naturligvis som naive – men helt ærligt var det ikke nemt at se, mens det skete. Manden havde visitkort og breve fra en anerkendt newyorker bank, Anders M. Hansen sagde god for det meste, og mellemøstlige rigmænd var begyndt at købe fodboldklubber i Europa. Set i bakspejlet er det klart, at jeg ville have handlet anderledes. Allermest bebrejder jeg mig selv, at jeg ikke tog direkte kontakt til banken i New York med det samme. Jeg er aldrig før eller siden blevet snydt på den måde. Nu er jeg den erfaring rigere.”

Nova Capital hævder efterfølgende over for både Danders & More og Myrthu, at Jan Larsen er gået længere, end han havde fået besked på, selv om han har repræsenteret deres firma, og selv om den e-mail- konto, han har kommunikeret igennem, er deres. Hvad der har været sandheden, ved kun Nova Capital.
Advokat Anders M. Hansen har aldrig i de godt 25 år, han har været advokat, oplevet noget, der var så mærkeligt:

”Jan Larsen er måske bare en uforbederlig løgner. Eller også er han måske en psykopat i medicinsk forstand. Jeg ved det virkelig ikke.”Men hvorfor gjorde Larsen det? Hvad kunne han få ud af det? ”Det er jo det, der er umuligt at svare på. Måske gjorde han det bare for spændingens skyld. For at være interessant. For at være vigtig – i hvert fald i en tid,” siger Anders M. Hansen.

I dag ærgrer Flemming Østergaard sig over forløbet:

”Fra dag ét var jeg i tvivl om projektet, men jeg må indrømme, at jeg også på et tidspunkt følte mig rimeligt sikker på, at handelen ville lykkes – nemlig da det officielle papir på registreringen af det saudi-arabiske investeringsselskab 'F 16' blev fremsendt fra myndighederne i London. Da det skete, mente alle – også advokat Anders M. Hansen og kommunikationsdirektør Jess Myrthu – at den 'er god nok'. Det var den så ikke.”

Hvordan i alverden kunne det gå til, at en mand, der skabte så meget tvivl om hele processen, alligevel formåede at drive erfarne danske erhvervsledere – Parken, internationale erhvervsadvokater, velrenommerede kommunikationsfolk, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Danfoss og andre – så langt?

”Alle var i tvivl under hele processen, men Jan Larsen var fantastisk overbevisende, hver gang vi mødtes med ham eller talte med ham i telefonen. Ikke mindst de møder i København, hvor han i alles påhør angiveligt talte med sine kontakter i London, New York og Saudi-Arabien, var med til at få os til at stole på, at projektet var o.k. Larsen holdt jo også møder – lange og detaljerede møder – med eksempelvis LD, den største aktionær i Parken. I dag – set i bagklogskabens ulideligt klare lys – er det selvfølgeligt nemt at sige, at jeg og de øvrige aktører virkede naive og godtroende,” konstaterer Flemming Østergaard.

Det er ikke lykkedes at finde frem til Jan Larsen i forbindelse med arbejdet med denne bog. Derfor kender vi ikke hans svar på, om hans kontakt til saudiaraberne overhovedet var reel.

Flemming Østergaard, advokatfirmaet Danders & More og kommunikationseksperten Jess Myrthu er ikke de eneste, der bliver ført bag lyset. De møder, som Danfoss, en af landets største virksomheder, havde arrangeret, og købet af og det storstilede samarbejde med Liverpool, løb også ud i sandet.
De var imidlertid ikke de eneste – for nogenlunde samtidig viser Jan Larsen, mens han fortsat er i Danmark, også interesse for at købe en mere end 400 kvadratmeter stor strandvejsvilla, som er tegnet af Arne Jacobsen og færdigbygget i 1951 til direktøren for B & W.

Ejeren, Frank Johansen, har sat den til salg for omkring 60 millioner kroner – og det er dermed en af landets to-tre dyreste. Johansen, der har tjent sin formue på en yderst succesrig konsulentvirksomhed, bliver en dag kontaktet af Jan Larsen.

”Den liebhaverejendomsmægler, som vi brugte, advarede om, at det ville tage noget tid at sælge, fordi markedet stod ret stille, så det var vi indstillet på – men allerede efter en uge meldte der sig en køber. En veltalende, sød fyr. Han gik kort rundt og kiggede; fortalte at han havde set på otte-ti andre huse, men at vores lige var det, han gerne ville have. 'Det her vil jeg gerne købe,' sagde han. Vi var glade. Havde aldrig troet, det skulle gå så nemt,” forklarer Frank Johansen i dag.

Da ejendomsmægleren går, bliver Jan Larsen for at kigge. Han fortæller om sit liv: At han lever af at købe og sælge virksomheder – blandt andet i et tæt samarbejde med oliesheiker i Mellemøsten. At han har en lejlighed i London til 11 millioner pund. At han også ejer en bolig i Dubai.

”Jeg blev ærligt talt imponeret over ham. Han fortalte, at han uafbrudt var på rejse – og at min hustru og jeg bare kunne låne stedet i Dubai, så tit vi ville. Det lød dejligt, tænkte jeg,” fortæller Johansen.

Familien er så sikker på, at salget er på plads, at de flytter til Luxembourg. Men handlen begynder at trække ud. Larsen og hans engelske advokat beder om alt muligt. I begyndelsen synes Johansen, at det er naturligt nok, men i takt med at dage bliver til uger, sniger nervøsiteten sig ind.

”Jan Larsen fortalte os, at han havde et hæsblæsende forretningsprogram. Han skulle være i London, Saudi-Arabien, Brasilien, alle mulige steder. Hele tiden sagde han, at handlen var på plads, men der var hele tiden nye men'er. Efter tre måneder tror vi ikke rigtig på ham længere – og pludselig var Jan Larsen, ja, helt væk.”

Den advokat, der hævdede at repræsentere Larsen, kan heller ikke opspores. Familien Johansen er blevet holdt for nar.

”Jan Larsen kostede os mange penge og frem for alt skuffelser. Vi troede, huset var solgt, og vi skyndte os derfor at komme videre med vores nye liv i Luxembourg. Vi snakker stadig ofte om, hvorfor han gjorde det? Han må jo have vidst, at han ikke havde de penge, han påstod at have. Jeg tror, han er psykopat – og at han i nogle uger og måneder fik et kick ud af at blive opfattet som en vigtig person.”



Magasin-artikler
Suppedasen Southampton
Princippet med ”Køb billigt og sælg dyrt til Liverpool eller Manchester United” er ikke så rammende for Southampton mere. Pointmæssig krise kommer efter al for meget salg – Indkast.dk har kigget nærmere på holdet fra sydkysten.
Da Virgil van Dijk forlod Southampton, slog Premier League-klubbens bestyrelsesformand – Ralph Krueger – fast, at nu skulle klubben altså væk fra de sorte skyer, som de havde befundet sig under alt for længe.

Holdet var placeret lige over nedrykningsstregen – og kun pga. en bedre målscorer – så ét point i den efterfølgende kamp imod Watford skabte lidt luft i stillingen, og nogle af de sorte skyer forsvandt. Men krisen ulmer i klubben – hvorfor? Indkast.dk har kigget den efter i sømmene.


Metaltæthed på talentfabrikken
Efter manges opfattelse har Southampton de sidste fem sæsoner formået at skabe en talentfabrik på den engelske sydkyst, hvor de har skabt et stort transferoverskud, men det er faktisk ikke korrekt.

Før salget af van Dijk til Liverpool havde Southampton således ikke et overskud på deres transfer-balance fra de sidste fem år. Dette er faktum på trods af salg af spillere som Dejan Lovren, Adam Lallana, Nathaniel Clyne og Sadio Mané til Liverpool samt Luke Shaw og Morgan Schneiderlin til Manchester United. Trods mange af disse salg havde Southampton transfer-underskud, hvilket især skyldes en del fejlkøb til et trecifret millionbeløb ved spillere som Gaston Ramirez, Pablo Osvaldo, Jordy Clasie, Shane Long, den evigt skadende Mario Lemina og faktisk også danske Pierre-Emilie Højbjerg, selvom han har spillet bedre i de seneste kampe.

Udover de store udskiftninger i truppen har det samme været tilfældet på manager-posten. I de sidste seks sæsoner har klubben haft fem forskellige managere – og for første gang går det ned af bakke i denne periode.


2012/13
Sluttede som nr.: 14
Efter 22 kampe: 15

2013/14
Sluttede som nr.: 8
Efter 22 kampe: 9

2014/15
Sluttede som nr.: 3
Efter 22 kampe: 7

2015/16
Sluttede som nr.: 6
Efter 22 kampe: 10

2016/17
Sluttede som nr.: 8
Efter 22 kampe: 11

2017/18
Sluttede som nr.: ?
Efter 22 kampe: 17

I denne periode har der også været solide managere i klubben – se blot her:

Nigel Adkins
Fra sep. 2010 til jan. 2013
Sejrsprocent: 54,0%

Mauricio Pochettino
Fra jan. 2013 til maj 2014
Sejrsprocent: 38,3%

Ronald Koeman
Fra juni 2014 til Juni 2016
Sejrsprocent: 48,3%

Claude Puel
Fra juni 2016 til juni 2017
Sejrsprocent: 37,7%

Mauricio Pellegrino
Fra juni 2017 til nu
Sejrsprocent: 17,3 %


Skuden skal vendes nu, for pilen er nedafgående. Sæsonens første 11 kampe gav 13 point, hvorimod de næste 11 blot gav syv point. I de to perioder lukkede sydkystholdet ti mål mere ind end i den første del, og de kom til 4,3 færre afslutninger pr. kamp. Siden har profilen van Dijk forladt holdet – og de mange penge er ikke blevet brugt endnu for klubben med de voksende bekymringer.

Samtidigt med dette har den kinesiske rigmand Gao Jisheng købt en endnu større andel af klubbens aktier, men det hænger ikke sammen med nul sejre i de sidste ti Premier League-kampe, og i de næste ti kampe venter blandt andet Tottenham, Liverpool, Arsenal og Chelsea. Derfor skal spillet og resultaterne forbedres straks af den argentinske manager Pellegrino, og mon ikke også truppen bliver styrket i transfervinduet.

Et af de store transfer-mål var at hente den ”fortabte søn” Theo Walcott tilbage til Southampton, men ham nappede Everton – på trods af at hurtigløberen flere gange har fortalt, at han er stor fan af rivalerne fra Liverpool, men måske er der slet ikke så mange penge i Southampton, som mange tror?

I deres sidste regnskab kunne man læse, at deres lønudgifter var steget med næsten 500 millioner kroner over de sidste fire år. I regnskabets bemærkning kom det frem, at når klubben har solgt en dyr spiller, har de altid fundet en erstatning, som havde større lønkrav. Så hvem kan blive den næste salgsvare?

Måske marokkanske Sofiane Boufal, der godt nok har været meget skadet, men som ved flere lejligheder har set lovende ud. Det har nyindkøbet i det centrale forsvar - Wesley Hoedt – også gjort, men det er også nogle solide spillere som Dejan Lovren, Toby Aldersweireld og især Virgil van Dijk, som han skal efterfølge.

Disse salg er der ikke længere de store historier om i Southampton. Deres forfærdelige form og placering fylder mere for den tidligere ”talentfabrik”. Da Mauricio Pochettino kom til Tottenham fra Southampton i 2014, skulle han have sagt til London-holdets ledelse, at de skulle holde øje med spillerne fra Southampton – men spørgsmålet er nu… gælder det også, hvis de ikke spiller i Premier League?


Læs hele artiklen
Klopp: Ingen Coutinho, ingen problem
Liverpools salg af Philippe Coutinho kan vise sig ikke at blive et lige så stort tab som først forventet, hvis landsmanden Roberto Firmino kan fortsætte sin opadgående formkurve.
Mange var kritiske, da brasilianske Philippe Coutinho forlod Liverpool til fordel for Barcelona i en handel i omegnen af 1.2 milliarder kroner tidligere i januar transfervinduet. Salget af Coutinho kan dog vise sig at være godt givet ud, hvis landsmanden Roberto Firmino fortsætter sin nuværende formkurve.

Den 26-årige angriber har således scoret 17 sæsonmål, hvoraf det seneste var et smukt et af slagsen i sidste weekendens 4-3 sejr over Manchester City.

Firmino er samtidig en af manager Jürgen Klopps foretrukne elleve. Hans løbearbejde, presspil og evner i det lille felt gør ham til en uundværlig brik for manager Klopp. Den karismatiske tysker har heller ikke andet end roser til overs for sit angrebses:

- Jeg tror ikke, det er muligt, at nogen kan få mere ros, anerkendelse og komplimenter end Roberto, siger Jürgen Klopp til talkSPORT og fortsætter:

- Han (Firmino, red.) fortjener den anerkendelse, for han er en fantastisk fodboldspiller.

Om Firmino og Liverpool - uden Coutinho - kan fortsætte deres nuværende formkurve, vil vise sig mandag aften, når holdet fra Beatles-byen gæster nedrykningstruede Swansea.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Nicklas Bendtner – 30 år
”Lord Bendtner” er to gange blevet anholdt for at lave hærværk, og han har fået en bøde på 842.000 kroner for at køre spirituskørsel – men nu er det hele vendt, og den 30-årige ”Bendtner is back”.
Den 16. januar 1988 blev en af Danmarks vel nok mest selvtillidsfulde mænd født. Hvis man som læser er i tvivl om, hvem denne herre er, er der tale om Nicklas Bendtner. En spiller, som mange både i Danmark og i verden elsker at hade – og det er ikke så mærkeligt.

I Jantelovens hjemland er angriberen nemlig ikke bange for at iscenesætte sig selv og har desuden aldrig været det.
Allerede i ungdomsårene viste han flere tegn på, at han er en ener og formentlig altid vil være det. Han har nemlig aldrig haft nogle fodboldspillere som idoler. Næ, i stedet var hans idol tegneseriefiguren Batman – en figur der, trods svære odds altid klarede sig, og vigtigst af alt - klarede sig selv. Batman-sammenligningen er ikke helt af vejen, for selv om fodbold er en kollektiv sport, betyder det ikke, at ”Lord”, som han så yndefuldt bliver kaldt, ikke kan formå at flytte fokus over på sig selv. At det nu engang er sådan, kunne allerede ses tidligt i Bendtners karriere. Angriberens træner i KB, Jonnie Larsen, var nemlig på besøg i Arsenal og har tidligere overfor Tipsbladet beskrevet, hvad han så.

- Han var 18 og spillede en U/19-kamp mod Southampton, som ikke havde tabt en kamp i et helt år. Arsenal var bagud 1-0, og fem minutter før tid udlignede Nicklas. Arsenals spillere var helt vilde, og de løb over i hjørnet, hvor Nicklas fejrede det. I overtiden scorede Arsenal så til 2-1, og alle løb over i hjørnet igen – på nær Nicklas, som bare løb op mod midten. Det er typisk Nicklas, når det ikke er ham selv, der er i centrum. Der svinede jeg ham til og sagde, at han skulle være lidt mere en holdspiller. Jeg ved det godt Jonnie, sagde han, men han var lidt skuffet over, at han ikke blev matchvinder. Han er ikke en ond fyr, men det er nok det billede, folk har af ham. At han er lidt egoistisk…

Og påstanden er ikke helt skæv, hvis man blot lytter til nogle af de talrige andre anekdoter fra ungdomsårene. Som eksempel herpå beskrives det i bogen 'Big Bendtner' af Kurt Lassen, at han allerede som ung vidste, at han var for god til Danmark og Superligaen.

- Mens jeg var i KB, vidste jeg hele vejen, at jeg ikke skulle skrive kontrakt med FCK, men at jeg skulle videre.

Denne selvtillid har fulgt skarpretteren sidenhen, men som i så mange andre tilfælde er der en logisk grund til de høje tanker om sig selv.


Det startede på Amager – med mange mål
Bendtner startede som kun fireårig i Amager-klubben Tårnby Boldklub. Her spillede han i seks år, inden talentet rakte til den større og mere ambitiøse klub KB. Her blev historien gentaget. Bendtner tørnede nemlig også ud for københavnerne i seks år og med stor succes. Han var flere af sine konkurrenter overlegne, dels på grund af sin højde og dels på grund af sit åbenlyse talent. Det betød, at Arsenal hentede den dengang kun 16-årige dansker til London. Herfra tog karrieren for alvor fart. Faktisk imponerede skarpretteren manager Arsène Wenger så meget, at han kun et år efter sin ankomst til klubben debuterede for førsteholdet. Det skete i en Ligacup-kamp mod Sunderland i en alder af blot 17 år.

Året efter blev Bendtner udtaget som absolut yngste mand til Danmarks U-21-landshold forud for slutrunden i Portugal. I selvsamme turnering scorede Bendtner to mål mod Spanien - i sin debut vel at mærke. Senere samme år debuterede han for Danmarks bedste mandskab. Debuten faldt i en kamp mod Polen, og som for U-21-landsholdet tegnede han sig for en scoring. Ti måneder senere tilspillede han sig, efter et ophold i Birmingham, en kontraktforlængelse i Arsenal, og som om året ikke skulle være godt nok allerede, scorede han minsandten også sit første mål i Champions League i 7-0-slagtningen af Slavia Prag.

Herefter begyndte det dog at vakle mere for Bendtner. Holdkammeraterne begyndte at blive irriterede over hans store selvtilfredshed, og selv om han scorede regelmæssigt, formåede han at tiltrække negativ omtale i medierne. Det skete blandt andet efter en uheldig bytur, hvor han blev fotograferet med bukserne nede, et biluheld og røster fra landsholdslejren om, at han havde svært ved at indordne sig landsholdets regler og dermed hierarki. Det blandede mediebillede har fulgt angriberen lige siden. Efter nogle år med både strålende og forfærdeligt spil i Arsenal - og en guldrandet kontraktforlængelse til 2014 - valgte ”B52” at skifte til en lejeaftale hos midterholdet Sunderland.

Tiden i den langt mere stille nordengelske by, Sunderland, blev som tiden i Arsenal, en blandet pose bolsjer. Han startede godt, havde en mindre god periode og sluttede så godt igen. Sæsonen blev dog overskygget af flere uheldige episoder – blandt andet en sag om en fartbøde samt en sag danskeren senere blev frikendt i, hvor han sammen med anfører Lee Cattermole skulle have udøvet hærværk på adskillelige biler.


Masser af fest, damer og problemer
Udover alt balladen har Bendtner også været jagtet af mange journalister fra de mere kulørte blade, hvilket ikke mindst skyldtes ægteskabet – og barnet – som han fik med den tidligere baronesse Caroline Fleming. Dette forhold sluttede i 2011, og siden har Bendtner blandt andet været kæreste et par år med den voldsomt eksponerede skuespiller Julie Zangenberg. I denne periode var Bendtners karriere på det laveste. Dårlige ophold hos Juventus, Wolfsburg og Nottingham Forest gjorde, at han på klubholdene over en periode på fem år blot lavede fem mål – og nok engang var i overskrifterne af alle de forkerte grunde.

Da han kørte imod ensretningen på Gl. Strand i København med en promille på 1,75, mistede han også store dele af den sympati, der havde været for ham i den danske befolkning, og der var heller ikke meget forståelse hos Wolfsburg, da Bendtner – efter han blot havde lavet tre mål på to år – lagde et billede op på Instagram med sig selv i sin Mercedes på vej til træning i Wolfsburg, der er VW's hjemby. Bilfirmaet og storsponsoren i klubben betragtede dette som en provokation. Derfor endte han i Nottingham uden den store succes, og derefter endnu et skridt ned af karrierestigen med skiftet til Rosenborg, hvorved karriereforløbet kom til at hedde: Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest og Rosenborg. I Norge er Bendtner faldet til ro, og han skulle ifølge sig selv elske landets natur på sine lange gå- og fisketure.

- Jeg tror, at folk har et meget fejlagtigt syn på mig generelt. De tror, at de hele handler om byture og natteliv. Men når jeg har været hjemme (i Danmark, red.), har jeg altid taget ud i mit sommerhus. Jeg har altid elsket naturen, så for mig er der ikke noget nyt i det. Nu er der bare mere naturliv end så meget andet. Jeg nyder kontrasten. Det er dejligt. Vi er en del fra holdet, som fisker sammen.

Sådan sagde Bendtner til VG, men det var ikke et billede, som klubkammeraten i Rosenborg - Mike Jensen – kunne genkende efter formfremgangen.

- Nicklas er blevet stærkere fysisk, og selvtilliden er vokset siden landskampene i september… men han har altså ikke fanget en eneste fisk endnu, sagde Mike Jensen i efteråret.

Om det var naturen eller de høje priser på alkohol skal være usagt, men Rosenborg og Bendtner blev et godt match. Danskeren blev topscorer, kåret til ”Årets profil” af spillerforeningen og var stærkt medvirkende til, at Rosenborg vandt mesterskabet. Bendtner var nok en gang klar i spyttet på de sociale medier, hvor han efter den norske triumf skrev:

- Jeg sidder her og tænker på, hvordan jeg skal beskrive min sæson. Det er vel første gang i min karriere, hvor alting er gået, som jeg havde håbet og planlagt. Ja, det er faktisk første gang, hvor jeg ikke skal tænke på andet end at nyde øjeblikket og forberede mig på de næste udfordringer. At jeg er kommet så langt, siden jeg tegnede kontrakt med Rosenborg i marts, skylder jeg en stor tak til klubben for - til mit hold, til mine trænere, til fansene og alle andre bag kulisserne.

En langt mere ydmyg Bendtner takkede omkring sig og var langt fra den egoistiske version, som Arsenal-psykologen, Jacques Crevoisier, beskrev tidligere i hans karriere til det svenske fodboldmagasin Offside. Crevoisier havde lavet en 'Selvoplevet kompetence-test' – altså hvor god Bendtner opfattede sig selv til at være. Bendtners test sprængte skalaen. På en skala, der gik op til 9, formåede Nicklas Bendtner at få 10.

Nu fylder ”Fest-aben” 30 år, hvilket ikke er meget, når man tænker på, hvad han allerede har oplevet og hvilken udvikling han har gennemlevet. Måske er han ved at blive voksen?
Læs hele artiklen
José Mourinho - The Special One
Trods flere år med succes er José Mourinho stadig sulten efter flere trofæer og et eftermæle som den bedste nogensinde.
Hans fulde navn er José Mário dos Santos Mourinho Félix. Han er dog bedst kendt som José Mourinho men går også under tilnavnet "The Special One".

Han er kendt for altid at være i fokus, ligemeget om det er ude på sidelinjen, i omklædningsrummet eller til pressemødet. Han er manden man enten elsker at hade, eller manden man hader at elske.

The Young and Unknown One
Født i 1963 og opvokset i en fodboldfamilie i Setúbal, hvor hans far, ex-målmanden Félix Mourinho, spillede professionel fodbold og senere trænede ham i hans tid i Rio Ave.

Trods nogle år i blandt andet Rio Ave og Belenenses, slog José Mourinho aldrig til som fodboldspiller og besluttede derfor at drage ad trænerstien. Mourinho droppede ud af handelshøjskolen efter sin første dag, da han istedet ville læse sportsvidenskab på det tekniske universitet i Lissabon.

Før den aldeles ukendte Mourinho blev kendt som "The Special One", var han kun andenviolin ude på trænerbænken. Det var han i blandt andet i FC Barcelona, hvor han var under den forhenværende United-manager Louis van Gaals vinger.

The Special One
Hans store gennembrud og det der gjorde ham til "The Special One", var da han efter ophold i Benfica og União de Leiria vandt "The Treble" med FC Porto og leverede en af de største overraskelser i moderne tid. Intet portugisisk hold er sidenhen kommet i nærheden af Champions League-titlen, som Mourinhos Porto-mandskab sikrede i Gelsenkirchen tilbage i maj 2004.

- Kald mig ikke arrogant, men jeg er europamester, så jeg er en speciel en.

Det var de ord, José Mourinho brugte den 2. juli i 2004 til sit første pressemøde som Chelsea-manager. Champions League-triumfen med FC Porto var kun begyndelsen på en memorabel karriere for den kontroversielle portugiser. Herfra tog han England og resten af verden med storm med to engelske mesterskaber i sine første to sæsoner i London. Han var dermed manden til at vinde Chelsea deres første engelske mesterskab siden 1955.

Ligeså stor glæde Mourinho kunne vække, ligeså stor ballade kunne han lave udenfor banen med sine udtalelser og konfrontationer med trænere og diverse klubfolk. I september 2007 forlod han Chelsea som en Gud i fansenes øjne trods en fyring efter flere dårlige resultater.

The Treble: Part II
I sommeren 2008 blev han præsenteret som ny cheftræner i Milano-klubben Internazionale. Tiden i Inter var en stor tid i portugiserens karriere. Det var også med Inter, at han hentede sin anden og seneste Champions League-titel, da Diego Milito den 22. maj scorede begge mål i Champions League-finalen imod Bayern München og sikrede Mourinho hans anden treble i karrieren.

Rivaliseringen med Pep Guardiola
Den store triumf havde en stor betydning for, at "The Special One" derefter skiftede til Real Madrid. Det var her, at dette årtusindes største rivalisering udenfor kridtstregerne for alvor brød ud. Pep Guardiola var manden i spidsen for FC Barcelona. Mourinho og Guardiolas rivalisering kan sammenlignes med rivaliseringen mellem Real Madrid og FC Barcelona eller rivaliseringen mellem Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Trods sine tre år i kongeklubben og de høje forventninger, lykkedes det ikke Mourinho at vinde Champions League med madrilenerne. Han brød dog den forbandelse, der hvilede over "Los Blancos". Forbandelsen der havde holdt Real Madrid ude af kvartfinalerne i otte sæsoner i træk. Her nåede Mourinho semifinalerne i alle sine tre sæsoner i klubben, før han blev fyret af ukendte årsager, med mistanke om en konflikt med Florentino Pérez.

The Happy One - Tilbage i Chelsea
- Kald mig den glade.

Det var Mourinhos første ord til pressemødet i hans anden periode på "Broen". Mourinho var tilbage i den klub, hvor han var elsket allermest. Det skulle endnu engang vise sig, at Mourinho var "The Special One". I sin anden sæson førte han nemlig Chelsea til tops for tredje gang i hans karriere, da han med spillere som Terry, Hazard, Fàbregas, Diego Costa og Courtois førte "The Blues" til en Premier League-triumf, der blev sikret flere spillerunder før tid. Blot syv måneder efter sin ligasejr med Chelsea, faldt hammeren ovenpå en længere periode med dårlige resultater og kontroverser med lægestaben. Og Mourinho blev igen smidt på porten i Chelsea i hans anden periode i klubben.

Genopbyggelsen af Manchester United
Hans navn blev allerede sunget højt på Old Trafford i slutningen af december 2015, hvor Louis van Gaal stadig stod i spidsen for "De Røde Djævle". I maj 2016 blev det så en realitet, at José Mourinho skulle tage over i United med forventningen om, at han skulle tage de 20-dobbelte engelske mestre tilbage til den engelske og europæiske top.

Ligesom han havde gjort i sine forhenværende klubber, hentede han store stjerner til som Paul Pogba og Zlatan Ibrahimović. Der var særligt stor opmærksomhed omkring, at Mourinho igen skulle arbejde sammen med den store svensker, som han havde en fortid med i Inter. I sin tid i Real, skulle han dele land med Guardiola, i United deler han i dag by med den iltre catalaner, der står i spidsen for bysbørnene fra Manchester City.

Sammen med Guardiola, er han den manager med allerstørst fokus på i Storbrittanien og det er særligt grundet de store forventninger, der er til de to garvede herrer, som har en vis historik, og som har brugt flere milliarder på nye spillere til deres hold.

Mourinho har på det seneste været rygtet som en færdig mand hos de røde giganter, som følge af hans defensive spillestil. Mourinho selv har afvist alle rygter, selvom han tidligere har leget med tanken om, at PSG kunne være en interessant destination. En ting er dog sikker. Om 20-30 år vil man se tilbage og huske José Mourinho, som en af denne generations bedste trænere, hvis ikke den bedste.







Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Fodbold-året 2017
Indkast.dk kigger tilbage...
1/1: Olivier Giroud scorede et af årets allerbedste mål på en ”Scorpion-afslutning”.

15/1: Et af årets mest overraskende resultater, da Everton tæskede selveste Manchester City med 4-0.

5/2: Cameroun vandt det afrikanske mesterskab for femte gang.

20/2: Målmandsreserven Wayne Shaw fra Sutton blev verdenskendt, da han spiste et stykke tærte, imens hans hold spillede imod Arsenal.

26/2: Zlatan Ibrahimović slukkede Southamptons drømme om at vinde den engelske liga cup med et sent mål.

8/3: Barcelona vandt med 6-1 over PSG i et historisk comeback i Champions League. Den helt store helt var Neymar, som den franske hovedstadsklub efterfølgende købte.

1/4: Thomas Delaney laver hattrick for Werder Bremen i 5-2-sejren over Freiburg.

23/4: Et sent mål af Lionel Messi sikrede Barcelona en 3-2-sejr over Real Madrid.

12/5: Antonio Conte vandt Premier League i første forsøg.

17/5: Meget overraskende vandt Monaco det franske mesterskab foran nyrige PSG. Holdet fra fyrstedømmet gjorde det også godt i Champions League, og spillerne bliver jagtet af mange storklubber.

20/5: RB Leipzig bliver som oprykker nummer 2 i Bundesligaen. Bayern vinder samtidig mesterskabet for femte år i træk og udbygger dermed rekorden for flest vundne ligatitler i træk.

21/5: På en smuk sommeraften i Malaga vandt Real Madrid det spanske mesterskab efter fem års pause.

27/5: Et reservepræget Arsenal-hold vandt FA-cuppen over Chelsea.

27/5: Efter tre finalenederlag i træk vinder Dortmund den tyske pokalfinale med 1-0 over Frankfurt. Få dage efter fyrer klubben træner, Thomas Tuchel.

28/5: FCK blev mestre, men Brøndby sluttede på andenpladsen i Superligaen, hvilket er deres bedste placering i mange år.

28/5: David Nielsen og Lyngby vinder medaljer, som den bare tredje oprykker i historien, da de sensationelt sikrede sig bronze, efter at have vundet 3-0 på MCH Arena mod FC Midtjylland i sidste spillerunde.

3/6: Real Madrid blev det første hold nogensinde til at vinde Champions League to år i træk.

22/6: Liverpool købte hurtigløberen Mohamed Salah. Et super indkøb…

9/7: Wayne Rooney vendte hjem til Everton og fortalte til præsentationen, at han i Manchester United-tiden sov i sengetøj med Evertons logo på.

24/7: Benjamin Mendy blev indkøbt af Manchester City, der virkelig styrkede defensiven henover sommeren.

3/8: Neymar blev verdens dyreste fodboldspiller.

12/8: Mestrene fra Chelsea startede sæsonen med et hjemmenederlag til Burnley.

13/8: I den spanske Super-cup skubbede Cristiano Ronaldo til dommeren.

25/8: Billeder af Diego Costa ramte hele verdenen. Chelsea-angriberen løb rundt og spillede fodbold i en park i Brasilien. Gigantisk nedtur.

31/8: Et kaotisk transfervindue lukkede. Mange underlige handler som Renate Sanches skifte fra Bayern München til Swansea, mens den ombejlede Kylian Mbappé endte hos de ”regnskabspressede” PSG på en underlig kontrakt.

11/9: Crystal Palace fyrede Frank de Boer efter blot fem kampe – nul point og mål.

23/9: Manchester City blev det første Premier League-hold til at lave fem mål eller mere i tre kampe i træk.

28/9: Bayern fyrer Carlo Ancelotti efter en vaklende sæsonstart.

30/9: Jann-Fiete Arp blev den første spiller født i det 21. århundrede til at få debut i Bundesligaen.

6/10: Bayern ansætter den tidligere Triple-træner, 72-årige Jupp Heynckes.

14/11: Danmark vandt 5-1 over Irland, efter en forvandlet Christian Eriksen løftede det danske hold til nye højder.

25/11: Dortmund og Schalke spiller et fuldstændig vanvittigt Ruhr-derby, hvor Schalke gennemfører et historisk comeback, da de spiller 4-4 efter at have været nede med 0-4.

3/12: Efter at have tabt deres første 14 kampe i deres første Serie A-sæson, sikrede målmand Alberto Brignoli klubben Benevento deres første point med et flyvende hovedstødsmål mod Milan i sidste minut. Opgøret var desuden Gattusos første i spidsen for Milan.

10/12: Manchester City vandt over rivalerne fra United og skabte dermed 11 points forspring i stillingen til andenpladsen. Pep Guardiolas tropper fejrede dette i omklædningsrummet så meget, at Jose Mourinho startede tumultscener efter kampen – måske for at fjerne fokus fra, at United i kampen havde bolden historisk lidt på Old Trafford imod det stærke City-mandskab.

16/12: FC Köln vinder i sidste efterårsrunde sin første ligakamp i sæsonen.
Læs hele lederen
Abdelhak Nouri - Tragedien
Ungt talent udlevede drømmen i Ajax indtil en juli-dag, hvor han faldt om på banen med en permanent hjerneskade. Indkast.dk har kigget nærmere på historien - og især hvad der er sket siden med spilleren, som mange havde så høje forventninger til.
- Det hjælper ikke nogen at være bitter eller sur… eller at græde hele dagen. At være positiv og bede for ham… det hjælper!

Dette skulle være livsfilosofien for Abdelhak Nouris familie. De har ellers meget at være bitre over, for 2017 har været et modbydeligt år for dem. Året 2017 var nemlig det år, hvor den 20-årige Abdelhak gik fra at være et af Hollands mest lovende fodboldtalenter til nu at være ramt af alvorlige hjerneskader.

Nouri – med øgenavnet ”Appie” – faldt om i juli i en træningskamp imod Werder Bremen og har siden været indlagt på et hospital i Amsterdam omringet af sine nærmeste, men også i hjerterne hos mange andre. I de sidste fem måneder har der således været en ved siden af Abdelhak hele døgnet i håbet om bedring.

Abdelhak Nouri var ikke mange år gammel, da hans åbenlyse fodboldkvaliteter kom frem, og som blot syvårig skiftede han til Ajax i en periode af livet, hvor han ønskede at sove med sine fodboldstøvler på. Et unikt talent som blev født i Marokkos ørken og som kunne underholde fodboldfans, da den teknik-stærke ”Appie” kunne ting med bolden som ikke mange andre. Den tidligere hollandske landsholdsspiller Win Jonk, som var træner for Abdelhak i Ajax, beskriver ham på følgende måde:

- Et helt utroligt talent. Når man så en kamp, hvor han var med i, var det tydeligt, at mange af de andre mislykkedes med mange af de detaljer, som ”Appie” let kunne udføre. Det så virkelig let ud for ham… han var en rigtig ”gadespiller”.

Nouri er voldsom populær i Ajax, men det er der ikke noget nyt i. Til hans første kamp, hvor han var udtaget til førsteholdet, sad han hele kampen på bænken, og trods dette sang Ajax-fansene flere gange i løbet af kampen hans navn - og ikke uden grund. Han er eller på denne underlige måde ”var” noget helt specielt. Tilbage i september sidste år spillede Ajax imod Willem II, og da Amsterdam-holdet fik et frispark i en gunstig position, spurgte Nouri med største respekt den danske frisparksspecialist Lasse Schöne, om han ikke måtte tage frisparket. Schöne accepterede – og Nouri scorede.

Nouri er nemlig en meget høflig og behagelig ung mand, som er meget anderledes end andre af nutidens unge stjerner – og måske er det en af årsagerne til, at han får den store opbakning i øjeblikket. Efter 4-1-sejren over Lyon ventede en stor flok Ajax-fans udenfor stadion. Da Nouri kom ud, udbrød den største jubel, og han tog sig alt den tid, som fansene skulle bruge. Denne seance kom efter, at Nouri end ikke havde været på banen i kampen. I en af de efterfølgende kampe spillede Nouri ikke særlig godt for U/21-holdet, hvilket han beklagede til Jonk, som efterfølgende skulle have svaret:

- Det gør ikke noget… du bliver den næste Andrea Iniesta.

Sådan gik det ikke, men i stedet blev det til 13 år i Ajax og en plads i deres klubhistorie og hjerter. Hans spilletrøje hænger stadigvæk over hans skab i omklædningsrummet og hans støvler står ovenpå.


Feyenoord-fans mødte op med Nouri – på ryggen
I arbejderkvarteret - Geuzenveld – i den nordvestlige Amsterdam hænger der et stort banner langs deres five-a-side-bane med skriften ”Nouris legeplads”, hvilket blot er nogle få hundrede meter fra barndomshjemmet. Et andet banner har skriften ”Appie-4-ever” og et billede af Nouri, da han lavede sit debutmål for Ajax. Det mest sørgelige billede findes dog på Amsterdam Museum, hvor der er et ikonisk billede med overskriften ”Trist, håb og opbakning”.

Billedet er taget den 14. juli – altså 24 timer efter, at den daværende Ajax-direktør Edwin van der Sar gav ”den værst tænkelig nyhed”. Billedet viser Nouris far – Mohamed – stående igennem soltaget på en bil, imens han med hånden på hjertet og med lukkede øjne modtager masser af opbakning og kærlighed fra de mange fremmødte i gaderne omkring deres hjem. På teksten ved siden af billedet bifalder fodboldklubben Ajax den gigantiske opbakning, som der har været omkring tragedien fra alle steder. Selv Feyenoords hardcore fans, der hader Ajax, valgte at møde op ved Nouris barndomshjem i Feyenoord-trøjer med Nouris navn på ryggen.


Den altafgørende og umenneskelige dag
Efter store præstationer og anerkendelse blev Nouri i sommerpausen indkaldt til førsteholdets træningstur med den nye Ajax-træner Marcel Keizer. En uges træningslejr i Østrig, hvor de skulle spille imod Werder Bremen på et mindre stadion 70 km udenfor Innsbruck.

I begyndelsen af anden halvleg kom Nouri ind i stedet for Ziyech, men efter 72 minutters spil faldt han om i græsset. Kampen fortsatte i fem sekunder, inden dommeren fløjtede, og indenfor 60 sekunder var der voldsom panik hos alle spillerne – både Ajax og Werder Bremen-spillerne.

Nouri fik masser af lægehjælp fra begge holds læger, da han havde store vejrtrækningsproblemer. Da dette var stabiliseret, blev han sendt med helikopter til et hospital i Innsbruck. Kampen blev vist direkte i hollandsk tv, og her så Nouris bror – Abderrahim – hele kampen, hvorved han måtte opleve det umenneskelige at se broren falde om på tv. Få dage efter fik familien den triste besked af lægerne, at Nouri aldrig kom til at gå, tale eller genkende nogen.

De efterfølgende dage gav mange masser af opbakning til den kriseramte familie. Den tidligere Ajax-spiller Luis Suárez sendte en billede af sig selv sammen med en meget ung Nouri, inden Amsterdam-borgmesteren græd på direkte tv. Eberhard van der Laan var tidligere på året blevet diagnosticeret med lungekræft og havde ikke haft problemer med at tale om sygdommen, men det fik han da han deltog i tv-showet ”Zomergasten”. De første minutter gik godt, men så faldt snakken på Nouri, og Amsterdam-borgmesteren kunne ikke længere holde tårerne tilbage.

Var der Laan døde i oktober, efter han havde indviet en ny skole – Calvijn - i Nouris barndomsområde. Så ulykken med Nouri har sat spor i den fattige del af Amsterdam, imens byens hold gør alt for at vinde deres mesterskab nr. 34 – det samme nummer som Nouri brugte.

Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon 20 vanvittige mål Teaser: Afgørende dag i Manchester Artikel ikon Giroud de specielle måls mester? Artikel ikon 100 Arsenal-mål for Giroud – Se dem her Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Bundesligaen - runde 18 Tévez: Jeg vidste ikke, hvad jeg lavede! Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Sikrede voodoo United et Lukaku-skifte? Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 20: Højestlønnede trupper Top 15: Mest ønskede transfers Artikel ikon Top 6: Angrebsduoer Artikel ikon Top 10: De dyreste spillere Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: Crystal Palace - Arsenal Spil: Manchester City - Tottenham Artikel ikon Spil: Randers - FC Midtjylland Artikel ikon Spil: Manchester-derby Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Messi mod Ronaldo Carlo Ancelotti - mit spil Artikel ikon Robert Enke: Et alt for kort liv Artikel ikon Hjem til Fodbold Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Mølby husker tilbage De 10 bedste hold som ikke kom til VM Artikel ikon El Clásico - mindernes allé Artikel ikon Dansk fodboldlegende er død Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon BBC: Byttehandel gennemføres Sky: Chelsea køber to Roma-spillere Artikel ikon Avis: Arsenal har budt på Aubameyang Artikel ikon Medie: AC Milan vil have ny træner Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Alexandre Lacazette
Vidste du om ... Cristian Ziege Artikel ikon Vidste du om ... Vinicus Junior Artikel ikon Vidste du om ... Kasper Dolberg Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Statistik: Dårligste Real Madrid i ti år Batman & Robben Artikel ikon Top 5: Sæsonens hurtigste mål Artikel ikon Jamie Vardys Party Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Man. City - Newcastle Optakt: Man. United - Stoke Artikel ikon Optakt: Liverpool - Man. City Artikel ikon Optakt: Real Madrid - Barcelona Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Stoke - Huddersfield Startopstillinger: Burnley – Man. United Artikel ikon Startopstillinger: Brighton - Chelsea Artikel ikon Startopstillinger: Liverpool – Man. City Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Arsenal udklasserer Crystal Palace Stoke sejrede i drømmedebut for Lambert Artikel ikon Martial-perle sikrer United sejren Artikel ikon Hazard og Willian nedlagde Brighton Artikel ikon Se flere