Kapitel fra Exit Parken

Af Torsten Brix

2015-12-12
Kapitel fra Exit Parken

Indkast.dk bringer her et uddrag fra den ny bog om Don Ø - det handler om "Den saudiarabiske prins", og et opkøb af Parken Sport & Entertainment.

I begyndelsen af 00'erne får Flemming Østergaard en fortrolig henvendelse fra en agent, der gerne vil gøre opmærksom på en libysk fodboldspiller, som måske kunne være interessant for FCK: Spilleren er angriber for mesterklubben Al-Ittihad i hovedstaden Tripoli, og han er også anfører på Libyens landshold. Agenten opgiver hans navn:

Al-Saadi Gaddafi.

Flemming Østergaard er ikke særlig velbevandret i libyske forhold, men efternavnet kan han omgående genkende – og agenten bekræfter mistanken: Fodboldspilleren er søn af oberst Muammar Gaddafi, den gale diktator, som har styret sit land med en brutal jernnæve siden et statskup i 1969. Ikke ligefrem en person, som FCK-formanden nærer nogen drøm om at involvere sig med, så han fejer agenten af banen.

I Libyen nyder Al-Saadi Gaddafi en berømmelse og beskyttelse, som næppe nogen anden på kloden: Fodboldkommentatorer må således kun nævne ham ved navn, når der transmitteres kampe. Alle andre omtales med deres rygnummer. Endnu værre: Obsternasige modstandere bliver ofte før og efter kampe udsat for overfald og indespærringer i det hæslige diktatur, som Gaddafi-kulten styrer.

I årene, der følger efter afslaget til agenten, kan Flemming Østergaard måbende iagttage Al-Saadi Gaddafis vej til professionel fodbold. Fra 2003 til 2007 spiller han i tre italienske Serie A-klubber – Perugia, Udinese og Sampdoria. Det er mildest talt en farce. Ved sin tiltræden i Perugia meddeler Al-Saadi Gaddafi, at han har hyret ingen ringere end fodboldlegenden Diego Maradona som sin personlige træner.

Lige lidt hjælper det – for efter sin eneste kamp, en sen indskiftning, bliver han trukket til side og taget for doping. I Udinese får han ti minutter i årets sidste og ubetydelige kamp – og i Sampdoria kommer han aldrig på banen. Til gengæld rapporterer italienske aviser, at årsagen til, at Al-Saadi Gaddafi overhovedet er på kontrakt, er, at Italien gerne vil forbedre mulighederne for at handle på Libyens attraktive oliemarked. Formanden for Sampdoria er eksempelvis og 'tilfældigvis' også direktør for et stort italiensk olieselskab.

Det fortælles, at fodboldinteresserede libyere den dag i dag joker med, at Gaddafi-sønnen er den eneste professionelle fodboldspiller, der har betalt for at spille i Serie A – og italienske medier har kåret ham som den værste spiller nogensinde i ligaen. Lækkede amerikanske efterretninger fra Al-Saadis tid i Italien viser i øvrigt, at han var en virkelig bad boy – konstant involveret i narko, vilde fester og prostitution med både kvinder og mænd.

Godt, tænker Flemming Østergaard flere gange op igennem 00'erne, at den mand aldrig kom til F.C. København. Men Gaddafi-familien viser sig at være svær at slippe af med. Via den libyske statskasse køber oberst Gaddafi sig ind i den største italienske klub, Juventus, som han ender med at eje tæt ved syv procent af. Ejerne af to mindre Premier League-klubber – nemlig Crystal Palace og Burnley – har i britiske medier fortalt om konkrete henvendelser i 2004 og 2009.

I 2006 modtager Flemming Østergaard en fortrolig henvendelse fra en schweizisk advokat, der siger, at han repræsenterer en endog meget velhavende person, der ønsker at afgive et købstilbud. FCK-formanden vil vide, hvem det er, men får besked på, at han må komme til Schweiz for at høre nærmere. Henvendelsen lyder seriøs nok til, at han sender Henrik Nørkær, selskabets advokat, af sted – og den udsendte bliver præsenteret for et ambitiøst forslag, men ringer til København og siger, at han ikke kan få at vide, hvem køberen er.
Flemming Østergaard fortæller Nørkær, at forhandlingerne stopper nu og her, hvis han ikke kan få sat navn på personen. Den udsendte advokat går tilbage til schweizeren og ringer umiddelbart efter tilbage til København:

”Jeg ved det nu: Det er oberst Gaddafi, som står bag tilbuddet,” fortæller Nørkær.

”Okay,” svarer FCK-formanden, ”så kan du godt fortælle dem, at vi stopper her. Det har ingen interesse. Tag bare hjem igen.”

Bortset fra disse Gaddafi-episoder har FCK-formanden ingen særlige erfaringer med mellemøstlig eller nordafrikansk fodbold. Klubben driver en fodboldskole i Sydafrika og har også enkelte afrikanske spillere på kontrakt – mest berømt naturligvis Sibusiso Zuma, men også Elrio van Heerden, begge sydafrikanere, og Razak Pimpong fra Ghana – men ellers er kontakten til kontinentet lige syd for Europa minimalt.

Flemming Østergaard bemærker, at flere ekstremt velhavende forretningsfolk fra nye lande begynder at købe sig ind i europæiske klubber – mest berømt er russeren Roman Abramovitj, der overtager Chelsea i 2003.

Imod slutningen af 00'erne køber også arabiske rigmænd – altid fra de royale familier – i den grad også stort ind: Sheik Abdullah fra Qatar overtager Malaga i La Liga i Spanien, sheik Mansour fra De Forenede Arabiske Emirater køber Manchester City – og der er masser af forlydender om andre bud på europæiske klubber.

Med jævne mellemrum opsøges også Parken og F.C. København af nogle af disse rigmænds repræsentanter, men det er i reglen meget løse henvendelser, der ingen vegne fører. Lige indtil torsdag den 3. december 2009, da der tikker en bemærkelsesværdig mail ind til Lene Visti, som er Flemming Østergaards privatsekretær. I emnefeltet står der:

”Sætte op indledende møde om investering og køb af Parken Sport & Entertainment.”

Mailen ryger direkte videre til Flemming Østergaard, som læser den med interesse – for her i slutningen af 2009 er verden fortsat hårdt ramt af finanskrisen og recessionen, og derfor er der længere mellem mulige, pengestærke investorer end normalt. Mailen er en første businesshenvendelse – tydeligvis forfattet af en dansker, der er vant til at udtrykke sig på engelsk:

Jeg skriver til dig for at jeg ville gerne, sætte op og arrangere et indledende investering dialog med Hr. Flemming Østergaard, Bestyrelsesformand, PARKEN Sport & Entertainment A/S. For at diskutere en interesse og mulighederne for et køb af hele PARKEN Sport & Entertainment på vegne af en international investor gruppe, som jeg repræsenterer med blandt andre H.H. Prince Faisal Al-Saud, Saudi-Arabien, og H.H. Sheikh Hamid Bin Saif Al Sharqi samt nogle danske investorer.

Jeg er i København i næste uge til United Nations Klima konference i København og til møder med nogle banker/virksomheder. Ville høre, om der var mulighed for et personligt møde med Hr. Flemming Østergaard, eventuelt torsdag den 10. december 2009 eller fredag den 10. december 2009? Jeg er ret fleksibel disse to dage, da jeg har nogle åbninger i min kalender. Jeg ser frem til at høre fra dig snarest muligt.

Sincerely
Jan Larsen
Business Development Director – EMEA1
London, United Kingdom.

Flemming Østergaard studerer mailen. Bemærker, at den virksomhed, Jan Larsen arbejder for, er Nova Capital Partners, som har en fin New York-adresse på hjørnet af 42nd Street og Lexington Avenue tæt ved FN-bygningen. Et hurtigt opslag viser, at firmaet er ekspert i opkøb af virksomheder. Henvendelsen virker interessant, måske endda seriøs. Der aftales et møde mellem de to på Flemming Østergaards kontor torsdag den 10. december klokken ni om morgenen.

I Saudi-Arabien er der flere multimilliardærer, alle sammen kongelige, end i noget andet land i regionen – og med formuer på mellem 100 og 200 milliarder kroner hører de til klodens allerrigeste. Penge er med andre ord ikke noget problem, hvis man er royal. Der er grund til at tro, at der er alvor bag henvendelsen til FCK.

Få måneder inden henvendelsen til FCK har prins Faisal Al-Saud, som Jan Larsen siger, at han repræsenterer, i øvrigt vist sin store fodboldinteresse, da han er på Anfield Road for at se Liverpool pulverisere Hull City med 6-1 i Premier League. Prinsen sidder i æreslogen ved siden af George Gillett, den ene af Liverpools to amerikanske ejere – og i løbet af september og oktober 2009 mødes de to for at forhandle en stor aftale på plads.

Ifølge britiske medier drejer det sig blandt andet om oprettelse af eksklusive Liverpool-fodboldakademier i Saudi-Arabien og Nordafrika; om en stor aktiepost i det hold, som Gillett-gruppen har i det amerikanske NASCAR-racerløb; og om opkøb af op til halvdelen af den berømte fodboldklub. Prinsen fortæller begejstret om planerne til dagbladet Al-Riyadh efter mødet på Anfield Road, og han forklarer, at han har ”indgået adskillige aftaler med Liverpool efter at have besøgt klubben”. Over for den store britiske avis The Guardian taler han åbent om ønsket om at blive ejer af en Premier League-klub.

”Lige nu ser vi frem til at købe 50 procent af klubbens aktier. Aftalen vil snart blive færdiggjort. Hvis vi får aftalen endeligt på plads, vil det være fantastisk, fordi Liverpool er en af de bedste og mest berømte klubber i England og i hele verden,” fastslår prins Faisal Al-Saud.

I midten af oktober rejser Gillett selv til Saudi-Arabien for at tale videre med den stenrige prins, der fortsat koketterer med en egentlig overtagelse af den berømte klub via sit sportsinvesteringsselskab F6.

”Vi har øje for mange muligheder. Lad mig sige det på den måde, at vi ser på Europa, på Asien, på Nordamerika, på Sydamerika. Hvor kan vi tilføre værdi? Hvor kan vi bedst investere vores penge? Hvor kan vi bedst bidrage?”

Prins Faisal Al-Saud gentager efterfølgende flere gange over for medier i Saudi-Arabien og England, at han er i forhandlinger om at købe op til halvdelen af Liverpool. Anslået pris: et sted mellem to og fire milliarder kroner. Det er en seriøs mand, som tydeligvis indtager en vigtig position i Saudi-Arabien. Endnu et tegn på at det er en god idé at tage mødet med Jan Larsen, tænker Flemming Østergaard.

FCK, der tidligere på sæsonen er røget ud af kvalifikationen til slutspillet i Champions League, er stærkt spillende i Europa League, hvor holdet efter en svag start er begyndt at vinde. Få dage før mødet med Jan Larsen vinder FCK hjemme over rumænske CFR Cluj – og holdet kan med en sejr i den sidste, svære udekamp mod tjekkiske Sparta Prag nå videre til knockoutfasen. Det er med andre ord et attraktivt sportsligt hold, som potentielle investorer kigger på. Jan Larsen møder op på Flemming Østergaards kontor den 10. december 2009:

”Han lignede en typisk banker fra Wall Street med dyrt jakkesæt og slips og talte dansk som en, der har boet mange år i udlandet, men sommetider ledte han efter ordene.”

Mødet begynder om formiddagen, men trækker ud, så Flemming Østergaard får leveret frokost til dem. Efter de godt tre timer, samtalen varer, sidder formanden tilbage med dette indtryk:

”Larsen virkede underlig nervøs – især i begyndelsen af mødet på mit kontor. Han var ekstremt ivrig efter at gøre et godt førsteindtryk, herunder at understrege sin egen betydning for projektet – men som mødet skred frem, virkede han stadig mere engageret og, ja, overbevisende. Det, han sagde, lød reelt, tænkte jeg, da han var gået,” forklarer han.

Efter mødet sender Jan Larsen en optimistisk mail tilbage mandag den 14. december:

Mange tak for et rigtigt godt og givende møde om PARKEN Sport & Entertainment med dig, Flemming. Jeg fik et meget bedre indblik i, hvad I gør, og du tænker. Jeg vender som aftalt tilbage på onsdag med 'NDA'2, og hvilken dag og tidspunkt, der passer ind hos H.H. Prince Faisal Al-Saud og H.H. Sheikh Hamad Bin Saif Al Sharqi, ud fra de dage, som du havde tilgængelige […] Jeg ser frem til næste skridt og fortsat god dag.

Flemming Østergaard svarer venligt tilbage – og fortæller, at han netop er på vej til den afgørende europæiske kamp i Prag, og han understreger i en mail tirsdag den 15. december 2009, at også han ser frem til det videre forløb:

Ligeledes tak for sidst. Det var hyggeligt at lære dig at kende. Jeg er netop landet fra Liverpool/Manchester […] Hører fra dig vedrørende møde med H.H. Prince Faisal Al-Saud og H.H Sheikh Hamad Bin Saif Al Sharqi.

Om onsdagen kommer den aftalte fortrolighedsaftale, der betyder, at de to parter nu kan udveksle flere oplysninger mellem hinanden – og forhandlingerne, forklarer Jan Larsen i en mail, kan fortsætte som planlagt:

Vi har mulighed for at mødes med dig i dagene den 26-27-28 January 2010 i Danmark, da vi er på møder med Danfoss og SEB3. Vi er i London fra den 8 January til 12 January 2010, og vi ser på muligheder for at få det til at passe ind, at vi kan mødes med dig enten ved, at vi kommer til København eller at vi mødes i London […] Vi finder en dag og løsning på, at vi mødes […] God vind samt held og lykke med fodbolden i aften.

Flemming Østergaard svarer med det samme. Han kan ikke mødes nogle af de foreslåede dage, men giver en stribe andre bud:

Tak for din mail og dit 'held og lykke' for vort hold i aften. De af dig foreslåede datoer er uheldige for mig, idet jeg er på en kombineret ferie-/forretningsrejse til USA […] Jeg har mulighed for at træffe jer f.eks. den 8., 9., 10. eller 11. januar i New York, ligesom jeg kunne træffe jer i New York den 9. eller 10. februar. Jeg kan tilrettelægge min planlagte rejse til USA efter disse datoer […] Jeg læser NDA, når jeg er tilbage i Danmark i morgen og returnerer den underskre- vet med eventuelle kommentarer.

Samme aften triumferer FCK, da holdet på udebane vinder med 3-0 over Sparta Prag. Holdet er videre til 32.-delsfinalen i Europa League i februar. Jan Larsen returnerer få dage efter med nye datoer:

Jeg har fået accept af og bekræftet, at vi kan mødes med dig i København den 11 og 12 februar 2010 […] og da vi efterfølgende har møder med Danfoss i Sønderborg og flyver der til om investeringer i havneprojektet, ville vi også gerne i den forbindelse se Lalandia om dette kan lade sig gøre, da vi planlægger et besøg på Lego. Jeg fremsender en møde agenda.

Flemming Østergaard bekræfter, at han kan mødes de pågældende dage. Telefonisk forklarer Jan Larsen, at dagsordenen til februarmø- det bliver en anelse forsinket, fordi han er på vej til Jeddah i Saudi-Arabien. På årets sidste dag i 2009 skriver Larsen, at det hele næ- sten er på plads. Dagsorden for mødet fremsender han efter, at han ”i dag i aften” – altså nytårsaften – mødes med de to investorer:

H.H. Sheikh Al Sharqi kommer her til Jeddah […] og vi vil sammen med Prince Faisal Al-Saud færdiggøre agendaen, og vi arbejder på at udarbejde et 'Memorandum of Understanding'4 for de forskellige investeringer, vi vil byde på, og er interesseret i i Danmark, så det ligger hos dig på lørdag.

Jan Larsen og Flemming Østergaard taler sammen i telefon søndag den 3. januar 2010 – og nu begynder det at gå stærkt.

”Midt under vores telefonmøde kaster Jan Larsen pludselig et overraskende tilbud på bordet – nemlig at jeg, hvis prinsens opkøb af Liverpool kommer på plads, skal træde ind i den engelske klubs bestyrelse. På det tidspunkt forlyder det jo fra engelske medier, at den handel er meget tæt på at blive til virkelighed, så det er klart, at det frister mig. Larsen understreger, at det er ham, der har foreslået det til prinsen, som nu gav tilbuddet videre til mig. Jeg sagde, at jeg ville tænke over det, men at jeg efter al sandsynlighed ville takke ja.”

Efter samtalen bekræfter Flemming Østergaard flere aftaler i en mail – blandt andet detaljer om, hvordan aktierne konkret skal købes; at Nordea kan få at vide, at Parkens gæld vil blive indfriet; at der kan bygges en Arena ved Parken; at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling; at der nu indsættes en officiel advokat; og at han selv er villig til at indtræde i blandt andet Liverpools bestyrelse.

”I telefonen foreslår jeg endnu en gang, at køberne hurtigst muligt hyrer en dansk advokat, som kan varetage deres interesser, og et kommunikationsbureau til at forberede, hvordan det køb, der måtte komme, skal præsenteres. Jan Larsen beder mig tage indledende kontakt til dem, jeg anbefaler,” fortæller Flemming Østergaard.

Han foreslår fire forskellige advokatfirmaer til Larsen, som ender med at vælge Danders & More, der har mange advokater med stor er- faring i den type internationale handler. De skal briefes om opgaven og Larsen hyrer dem efterfølgende til at repræsentere køberne.

Jan Larsen og Flemming Østergaard aftaler nu at mødes i New York i stedet for i London, fordi den saudiarabiske prins og sheik er i USA. Det planlægges til fredag den 15. januar 2010 – og Larsen beder om flynummer, så ”vi kan bestille chauffør og bil til at afhente dig i lufthavnen”.

Flemming Østergaard, som er i Miami, rykker for de aftalte papirer, så han kan forberede sig på mødet. Jan Larsen beklager forsinkelsen, men skriver, at ”der er nogle ting, som vi mangler at få på plads i Investment Memorandum”, men at det vil blive fremsendt ”i morgen”– altså onsdag den 13. januar, to dage før New York-mødet. Dagen efter kommer det lovede imidlertid ikke – tværtimod:

Vi bliver nødt til at indstille vores møde i New York […] Vi er lige blevet færdige med mødet her i Jeddah med H.H. Prince Faisal Al- Saud og H.H. Sheikh Hamad Bin Saif Al Sharqi, og de har besluttet at udsætte rejsen […] De undskylder udsættelsen mange gange […] Der var for mange ting, de følte, som der endnu manglede.

Jan Larsen forklarer i mailen, at det mest er teknikaliteter, som ikke er på plads – og lover, at det færdige Investment Memorandum vil komme i løbet af en uge. Flemming Østergaard er ikke glad. I en mail skriver han tilbage, at han er ked af, at endnu et møde er blevet aflyst – især fordi han forstår, at der åbenbart kun er tale om tekniske detaljer. Han skruer bissen på:

Jan, jeg håber IKKE, du misforstår mig, men du bedes bekræfte, at der er tale om en seriøs interesse. Fortroligt forventer bl.a. hovedaktionær LD, bank, advokat m.v. at høre fra mig efter det nu aflyste og planlagte møde i New York.

Larsen svarer med det samme:

Ja, det er den tekniske del, som der var uenigheder om, men det kan jeg forklare dig senere i dag, og det er en seriøs interesse fra deres side …

Flemming Østergaard beder om at blive ringet op – og kort efter er Jan Larsen i telefonen.

”Jeg var oprigtigt meget vred – for min hustru og jeg var på ferie i Miami med et vennepar, som jeg allerede havde orienteret om, at jeg desværre måtte tage til New York et par dage. Min kone var ærligt talt ikke begejstret for, at jeg – der så sjældent holdt rigtig ferie – hele tiden afbrød den og brugte timevis på at besvare mails og tale i telefon. Da jeg fik Jan Larsen i røret, gjorde jeg det klart, at jeg ikke ville være til grin – og at hvis møder og den slags fremadrettet ikke ville blive opfyldt, var der ingen grund til at fortsætte forhandlingerne.”

Jan Larsen bedyrer, at alt fremover vil blive anderledes, og han undskylder mange gange på prinsens vegne. Han understreger, at de naturligvis vil betale for alle de udgifter, som Flemming Østergaard måtte have til flybillet til New York, hoteller og så videre.

”Jeg blev i tvivl om seriøsiteten og Larsens rolle – for ikke mindst hans opførsel begyndte at give mig grund til bekymring. Men igen: I løbet af telefonsamtalen virkede han igen overbevisende – og ikke mindst hans meget præcise gennemgang af, hvad der nu ville ske, gjorde, at jeg igen troede på projektet.”

Efter samtalen fremsender Jan Larsen en meget specifik gennemgang af, hvad der nu skal ske: Det aftalte Investment Memorandum vil blive fremsendt mandag den 17. januar 2010 – og det vil blandt andet indeholde tidspunkt for indgåelse af aftale, det konkrete købstilbud og gennemgang af købsdokumentet.

Larsen redegør præcist for, hvilke aktieposter der ønskes opkøbt – nemlig dem alle i forbindelse med en afnotering fra Fondsbørsen, så de nye saudiarabiske ejere alene vil eje Parken Sport & Entertainment. Han tilføjer til slut:

Endvidere ville jeg bekræfte, at Flemming Østergaard fortsat vil indgå som en meget central nøgle position i bestyrelse og i fremtiden direktion af den strategiske udvikling af Parken Sport & Entertainment A/S og den nye investeringsfonds aktiviteter i ind- og udland.

Flemming Østergaard forklarer i sit næste svar, at det er afgørende, at de danske børsregler og love overholdes, når et salg rykker tættere på. Han understreger således, at ”det er vigtigt for mig at pointere, at jeg 100 procent ønsker at følge de regler, der er gældende for tilbud på børsnoterede selskaber i Danmark”, og ”at så længe, der ikke foreligger et skriftligt tilbud til bestyrelsesformanden, men orienterende samtaler, kræver det ingen indkaldelse” af bestyrelsen. Formanden fastslår, at han straks, han modtager og har læst Investment Memorandum, vil ”informere dem om, at vi kan forvente et skriftligt tilbud”.

Jan Larsen erklærer sig indforstået. Han bekræfter endvidere, at prinsen og sheiken kommer til Danmark den 11. og 12. februar, hvor de skal mødes – og hvor Flemming Østergaard også er inviteret med til middag på restaurant Noma i København med saudiaraberne og Danfoss' øverste ledelse. Den direktør i Danfoss, som Larsen havde henvist til, bekræfter efterfølgende besøget og Larsens udlægning af sagen over for Flemming Østergaard. Det virker lovende. Torsdag den 21. januar kommer der for alvor skred i forhandlin- gerne – for Jan Larsen har gode nyheder i en ny mail:

Her kommer første draft af LOI5 til dig, Flemming […] Jeg har talt med Sheikh Bin Saif Al Sharqi, og vi skal bare tilpasse det og ikke gøre det mere besværligt end nødvendigt …

Flemming Østergaard svarer natten til fredag i en længere mail – og det er nu tydeligt, at en egentlig handel rykker endog rigtigt tæt på: Han takker for det tilsendte Letter of Intent – og opremser flere vigtige forhold:

Nova Capital bør få en dansk advokat, der kender reglerne for overtagelse af aktier i et børsnoteret selskab. På grund af en allerede planlagt kapitaltilførsel til Parken – som handler om at finde midler til at sænke den gæld, der er til Nordea, og som er en afgørende post i at få økonomien helt på plads igen – kan handlen først gennemføres efter den 10. marts 2010.

I forbindelse med kapitalforhøjelsen bliver der udarbejdet en due diligence – altså en detaljeret gennemgang af selskabet. Til sidst foreslår Flemming Østergaard i mailen til Jan Larsen, at de saudiarabiske købere bruger advokat Claus Abildstrøm, som kender alle danske regler til bunds, og som kan udarbejde et tilbud, som overholder alle regler. Til sidst konkluderer FCK-formanden:

Jeg modtager et bindende tilbud fra 'the F 16 fund'6, som jeg skal forelægge for Parkens bestyrelse (et tilbud, som jeg 100 % vil støtte). Bestyrelsen vil derefter anbefale overtagelsen, hvorefter der vil blive indkaldt til en generalforsamling i Parken.

I de følgende dage aftales en stribe detaljer i det, der stadig mere ligner en handel. Møder sættes op i København og holdes mellem advokatfirmaet Danders & More og Larsen, mellem direktør Jeppe Christiansen fra storaktionæren LD og Larsen og mellem Flemming Østergaard og Jan Larsen. Det er en af de danske advokater med allermest international erfaring, som Jan Larsen hyrer – Anders M. Hansen, partner i Danders & More, har i årevis beskæftiget sin med transaktioner på tværs af grænser. Han ved, at den type opgave, han nu står over for – et udenlandsk opkøb af en stor virksomhed – sommetider klares forbløffende hurtigt, mens det andre gange trækker ud.

”Da Jan Larsen kontakter mig, tjekker jeg, som jeg altid gør ved nye kunder, jeg ikke kender, op på, hvem han er: Det ser fint ud. På Nova Capitals hjemmeside kan jeg se, at firmaet præsenterer flere succesfulde transaktioner i stil med den, som Larsen foreslår – og jeg kan også se, at han ganske rigtigt er tilknyttet firmaet. Der står, at han er director, hvilket er en fin titel i et stort amerikansk firma – ikke i toppen, men pænt langt oppe. Der er med andre ord ingenting, der gør, at Flemming Østergaard, jeg eller andre bør være bekymrede. På overfladen ser alt fint ud,” forklarer Hansen i dag. Alt ser ud til at gå op i en spektakulær handel.

Forhandlingerne er nu så fremskredne, at Flemming Østergaard går i gang med at planlægge det besøg, som den saudiarabiske prins og sheik endelig vil komme på i midten af februar 2010. Han fremsender et officielt program for besøget i Billund hos Lalandia og i København i Parken.

Ud over de mange forretningsmøder vil det sportslige højdepunkt være 32.-delsfinalen i Europa League mellem FCK og franske Olympique de Marseille. En stribe danske notabiliteter vil deltage i middagen før kampen – blandt andre finansminister Claus Hjort Frederiksen, klima- og energiminister Lykke Friis, hofmarskal Ove Ullerup, en repræsentant fra kongefamilien og adskillige direktører fra erhvervslivet. Flemming Østergaard afslutter brevet, der er dateret den 5. februar 2010, med en melding, der viser, hvor tæt handlen vurderes at være på en afslutning:

Vi vil forberede et muligt pressemøde vedrørende købstilbuddet til aktionærerne i Parken Sport & Entertainment.

Tiden er nemlig nu så fremskreden, at der er behov for at få lagt en plan for, hvordan det forventede køb konkret skal gennemføres. Advokatfirmaet Danders & More er godt i gang med samarbejdet med Jan Larsen – og de sender nu et engagement letter – et dokument, der aftaler en opgave mellem en advokat og en klient – til Jan Larsen, som de efter helt normal procedure beder Nova Capital om at returnere. Aftalen bliver efter lidt tid returneret – men nu begynder Anders M. Hansen at blive en anelse utryg.

”Der var noget usædvanligt over Jan Larsen, tænkte jeg. Han brugte utroligt meget tid på at namedroppe om alle de forskellige kontakter, han havde gang i – i Danmark for eksempel Lego og Danfoss. Mange af møderne kom hele tiden til at handle om alt muligt andet, mens jeg ønskede at komme til sagen,” fortæller han.

De danske advokater går imidlertid i gang med at udarbejde alle de nødvendige dokumenter: Alt vedrørende regler for overtagelse af en dansk børsnoteret virksomhed; en præcis redegørelse for, hvem der ejer hvilke andele af Parken; i hvilken rækkefølge et køb skal foretages, først LD's aktier og videre; og de laver et udkast til en endelig købsaftale.

”Der begynder at komme nogle mislyde – for når jeg spørger Larsen om noget, så får jeg en nagende fornemmelse af, at det, han siger, minder om noget, han lige har googlet. Er det noget, han har fundet på, tænker jeg sommetider,” fortæller Anders M. Hansen.

Salgsforløbet fortsætter imidlertid, så der skal også styr på det kommunikationsmæssige. Flemming Østergaard har foreslået Jan Larsen, at han på vegne af de saudiarabiske købere hyrer Jess Myrthu til opgaven.

Han er en af landets mest erfarne kommunikationsrådgivere, som frem til tv-monopolets brud i slutningen af 1980'erne var politisk reporter på TV Avisen. I 1989 stiftede han sammen med to andre partnere kommunikationsfirmaet Jøp, Ove og Myrthu, som blev et af branchens stærkeste – især i rådgivning af virksomheder, når der er meget på spil. Firmaet har tidligere arbejdet sammen med Parken og FCK, så Jess Myrthu glæder sig, da Flemming Østergaard er i telefo- nen op til julen 2009:

”Flemming går normalt altid lige til sagen, så det undrer mig lidt, da han ikke vil ud med, hvad det præcist går ud på: 'Det er en stor opgave,' siger han hemmelighedsfuldt – og beder mig om at møde op på et advokatkontor, hvor advokaten vil indvie mig mere i sagen,” fortæller han.

Til mødet, som foregår tirsdag den 15. december 2009, fortsætter Flemming Østergaard og Anders M. Hansen med at tale i meget runde vendinger.

”Det er noget med en pengestærk mand, der vil investere i eller måske endda købe FCK. Jeg spørger mere ind til det: Hvem er det? Hvad skal jeg lægge i en 'stor investering', spørger jeg. Hvad handler det her egentlig om? Til sidste fisker advokaten en erklæring om fortrolighed frem, som jeg skal underskrive, før jeg kan få detaljerede svar. Det gør jeg selvfølgelig.”

Perspektivet er stort – for det drejer sig om, får Myrthu nu at vide, at en repræsentant for en pengestærk saudiarabisk prins, som agter at købe Parken og FCK, har rettet henvendelse. Myrthu kan ikke få at vide, hvem det præcist er, der er tale om.

”Jeg går hjem for at researche, hvem det mon kan være, men det er en håbløs opgave – for der er tusindvis af prinser og sheiker i Saudi-Arabien. Mange af dem er ovenikøbet sports- eller endda specifikt fodboldinteresserede.”

Allerede næste dag – onsdag den 16. december 2009 – er der igen møde på advokatkontoret Danders & More. Denne gang er Jan Larsen selv til stede – foruden Anders M. Hansen, Flemming Østergaard og Jess Myrthu, der nu møder hovedpersonen for første gang:

”Mit første indtryk er, at denne Jan Larsen er en underlig repræsentant for en rig saudisk sheik. Jeg har forestillet mig en businessperson, som er fremme i skoene, men i stedet oplever jeg manden som forsigtig, tilbageholdende, ja, ligefrem nervøs over, at jeg er der. Han understreger mange gange, hvor vigtigt det er, at absolut intet slipper ud. Den slags er jeg vant til, så det siger jeg bare o.k. til.”

Herefter går Jan Larsen i gang med at forklare projektet – igen i et afdæmpet tonefald.

”Han indleder med at fortælle, at der er 'meget, meget store penge' bag – som om han vil imponere mig. Jeg har været med til store fusionsforhandlinger tidligere, så store penge ryster mig ikke – jeg tager det derimod for givet, at der er tale om en person med mange penge, hvis han agter at købe FCK.
Larsen udtrykker også en næsegrus beundring for den saudiske prins. 'Vi må passe på. Vi skal behandle ham med stor respekt,' siger han flere gange.”

Jan Larsen understreger, at han forhandler på vegne af en investeringsbank i New York – og han uddeler sit visitkort fra den pågældende bank. Myrthu kender New York vældigt godt, genkender den fine adresse og Danders & More, der repræsenterer køberne.

Forhandlingerne går i gang. Jan Larsen medbringer en slags letter of intent – et første skridt under et opkøb, der skal dokumentere, at der er alvor bag. Flemming Østergaard beder om, at der kommer noget mere konkret på bordet, fortæller Myrthu.

”Jan Larsen siger, at han vil ringe til sin klient. Går ind i et andet mødelokale og kommer tilbage: 'Jeg har talt med ham,' siger han, men han er lige nu i Langtbortistan, forstår vi, så han kan ikke lige fremsende et mere konkret købstilbud. Anders M. Hansen beder om at få bekræftet fra en bank, at sheiken virkelig har de penge, som Larsen hævder. 'Bare rolig,' siger han, inden mødet er ved at slutte, 'det skal nok komme,' siger han.”

Flemming Østergaard ønsker på et tidspunkt at tale direkte med prinsens talsmand i Saudi-Arabien.

”Jeg var utålmodig og sagde til Larsen, at nu måtte jeg selv tale med talsmanden. Det sagde han uden tøven ja til. Jeg fik ham i røret – og han bekræftede, at alt var, som Larsen havde fremlagt det. 'Alt er o.k.,' sagde han i telefonen. Bagefter var jeg helt flov over, at jeg havde betvivlet hans udlægning, når nu talsmanden var så klar i mælet. Sådan var der flere eksempler, hvor jeg talte direkte med forbindelserne i London og Saudi-Arabien,” fortæller Flemming Østergaard.

Klokken er over ti om aftenen, da mødet slutter, så Myrthu fore-
slår, at han kører Jan Larsen hjem.

”Men han er afvisende. 'Jeg finder en taxa,' udbryder han, men jeg siger nej, nej, jeg skal nok køre dig, jeg skal alligevel den vej. Hvilket hotel bor du på, spørger jeg – og tænker, at det nok var D'Angleterre eller noget i den prisklasse. Pludselig siger han, at han ikke bor på hotel, men hjemme hos en god ven på Frederiksberg. Jeg får ham ind i bilen og spørger, hvad adressen er? Det kan han ikke rigtig huske, så han beder bare om at komme af på et bestemt hjørne – så vil han gå derfra.”

Myrthu begynder at blive mistænksom.

”Mens vi sidder i bilen, bliver situationen endnu mere underlig. Manden beklager sig over, hvor svært det er at være ham. 'Jeg er helt alene med det her projekt,' siger han. Men du har vel backup et sted, spørger jeg. 'Næh, klienten vil helst ikke engagere sig med så mange.' Det er meget mærkeligt – nærmest som om jeg skal have ondt af ham.” Næste morgen, da Myrthu mødes på advokatkontoret med Flemming Østergaard og Anders M. Hansen, fortæller han med det samme om sin mistanke.

”Jeg har mine tvivl om det her projekt, siger jeg, og Flemming udbryder: 'Det forstår jeg godt.' Da Jan Larsen kommer, går Flemming derfor lige til sagen: 'Nu skal vi have verificeret det her, Jan,' siger han og manden går igen ud for at ringe. Mens han er ude, foreslår jeg, at vi tager ned til Saudi-Arabien for at få manden direkte i tale, men det fejer Flemming af banen: 'Hvis jeg skal flytte min røv til Saudi, så skal jeg fandme se nogle papirer,' siger han bramfrit. Larsen kommer tilbage til mødelokalet. 'Bekræftelsen kommer om et øjeblik - bare vent til i morgen,' siger han.”

Advokaterne arbejder parallelt med at indhente alle de nødven- dige papirer – herunder den officielle registreringsattest for det saudiarabiske selskab, som skal stå for købet. Der udarbejdes også en tidsplan, som afsluttes med planen om at udsende fondsbørsmeddelelsen mandag den 8. februar 2010 og pressemøde i Parken samme formiddag.

Planen er udarbejdet af Jøp, Ove og Myrthu, godkendt af Jan Larsen og Flemming Østergaard – og parat til udsendelse:

Saudi-arabisk fond vil overtage Falcon7 og tilbyder at betale X kroner kontant per aktie og vil samtidig indfri milliard-gæld.

Der er en del sidste øjebliks-forvirring om en stribe nødvendige oplysninger om køberne, der skal bruges i de juridiske aftaler, herunder fødselsdage og øjenfarve, men det hele kommer i næsten-sidste øjeblik, så alle ånder lettet op.

Dagen efter – lørdag den 6. februar 2010 – begynder det igen at se vanskeligt ud.

Jan Larsen fremsender – ud af det blå – en mail med en liste på 15 punkter, som han ønsker svar på. Det er meget simple spørgsmål, som imidlertid for længst burde have været afklaret: 'Hvor profitabelt er firmaet egentligt?', 'strømmer kontanter ind eller ud af firmaet?', 'når man ligger alting sammen, hvad er så virksomhedens reelle værdi?'

Flemming Østergaard svarer omgående tilbage:

Netop kommet hjem har jeg læst din mail, og må indrømme jeg er mere end overrasket, ja, snarere chokeret. Du har arbejdet ifølge dig selv i 3,5 år på opgaven PARKEN, du har siden december kunnet stille alle de spørgsmål om PARKEN til mig, som jeg inden for de regler, der gælder vedrørende børsnoterede selskaber, har besvaret. Du har været 100 % tilfreds, og du har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at der var nogle oplysninger du savnede. Du har haft møde med PARKENs hovedaktionær LD, og ligeledes fået deres synspunkter omkring det tilbud, som du på F 16's vegne ville tilbyde PARKENs aktionærer. Et tilbud, som du overfor alle har sagt 100 % var accepteret af F 16's ejere, hvorfor kun de praktiske/tekniske ting omkring opfyldelsen af reglerne om tilbud til børsnoterede selskaber manglede. Du har gentagne gange i de seneste dage bekræftet, at de manglende oplysninger ville komme. Hvad tror du dine advokater tænker???

Flemming Østergaards lange mail fortsætter i samme toneleje. Han fortæller, at han er ”meget vred” – og at han håber, at ”der virkelig er tale om en misforståelse mellem dig [Jan Larsen, red.] og F6-ejerne, så vi positivt kan få fremsendt det aftalte tilbud”, og at han ”vil være indstillet på om nødvendigt at tage til Jeddah eller et andet sted og møde F6-ejerne”.

Advokaterne fra Danders & More tager nu – for en sikkerheds skyld – kontakt til deres kolleger i London og New York for at få bekræftet, at Jan Larsen arbejder for Nova Capital. En solid kilde – en amerikansk advokat – svarer, at jo, Larsen er en slags ekstern konsulent, men bestemt ikke en del af staben; og, nej, ifølge hans kontakter har Nova Capital ikke p.t. nogle igangværende aftaler i København.

Da parterne igen mødes – lørdag den 6. februar 2010 – er stemningen endog meget anspændt. Flemming Østergaard, Anders M. Hansen og Jess Myrthu har alle meget på spil – både prestige og penge. LD, som også har mødtes med Jan Larsen, begynder også at se, at tingene smuldrer. Flemming Østergaard sætter hårdt mod hårdt over for Jan Larsen:

”Jeg beder om et klokkeklart svar nu og her. Larsen indleder i alles påhør et telefonmøde med sin kontakt i Saudi-Arabien. Vi kan alle høre, at der er nogen i den anden ende. Under en kort pause henvender Larsen sig til os alle: 'Nu er prinsen ved at give sit endelige tilsagn, men det var vigtigt, at vi ikke rykker ham for hårdt – for han er kongelig.'”

Jan Larsen fortsætter telefonmødet. De andre venter utålmodigt
– men på et tidspunkt, da opkaldet endelig slutter, siger Larsen, at vi vil blive kontaktet i løbet af kort tid. Nu er stemningen virkelig lav, virkelig anspændt på advokatkontoret i København. Anders B. Hansen, der som advokat repræsenterer Larsen og saudiaraberne, og Flemming Østergaard er begge ved at koge over.

”Vi kan ikke vente længere, råber vi nærmest i munden på hin- anden. 'Ring op og sig, at vi skal have besked inden en time, ellers er handlen off,'” husker Flemming Østergaard.

Jan Larsen ringer igen og taler med X og Y – og siger, at prinsen snart er færdig med sit møde, så vi kan få endelig besked. Advokaten og Flemming Østergaard er stadig mere utålmodige og vrede. Anders M. Hansen beder derfor Jan Larsen om at komme med et såkaldt proof of funds – altså en dokumentation for, at der faktisk er den slags midler bag købstilbuddet, som er nødvendige. Det er normal procedure i London, hvor Hansen er advokat det meste af året, men ikke standard i Danmark eller USA. Det trækker ud med at få et svar, så på et tidspunkt siger Anders M. Hansen til Flemming Østergaard, at han er i tvivl om, hvorvidt hans klient vitterligt har interesse i og evne til at gennemføre handlen.

”Jeg skruer bissen på over for Jan Larsen: 'Jeg skal have den proof of funds nu,' siger jeg til ham, 'for ellers kan vi ikke gå videre.' Larsen kan ikke levere, så jeg er nødt til at meddele Østergaard, at jeg ikke kan få bekræftelsen. Derfor trækker vi stikket – for vi kan jo ikke holde pressemøde og alting, hvis det skulle vise sig, at min klient ikke magter opgaven. Det ville være pinligt – og det vil jeg selvfølgelig ikke være med til,” fortæller Anders M. Hansen.

På det tidspunkt, hvor det står klart, at handlen ikke bliver til noget, er der en sølle time til, at fondsbørsmeddelelsen efter planen skulle have været sendt ud. 60 minutter fra at hele omverdenen skulle have hørt om det sensationelle saudiarabiske opkøb af Parken Sport & Entertainment.

Umiddelbart efter, at advokaten har sagt, at det ikke går, fastholder Jan Larsen alligevel, at pengene er der. Han skal bare have lidt mere tid.

Anders M. Hansen skælder Jan Larsen ud for at være til grin. På et tidspunkt, mens Larsen igen taler i telefon, siger han pludselig til de andre, at prinsen først kan kontakte dem dagen efter.

”Vi ryster på hovedet – og meddeler, at nok er nok. Larsen kan henvende sig til advokaterne igen – men kun hvis der er noget relevant og troværdigt at tale om.

I de følgende dage er der masser af korrespondance, telefonopkald og lignende. Advokatfirmaet kontakter Saudi-Arabiens ambassade i København for at høre, om de kan hjælpe, men de svarer, at det kan de ikke. Den sikre handel ser pludselig aldeles usikker ud. Danders & More skriver den 7. februar et skarpt brev til Jan Larsen:

I forlængelse af vore drøftelser tidligere i dag skal jeg herved for god ordens skyld understrege vigtigheden af, at de angivne investorer giver sig til kende, direkte over for os og over for Flemming.

Projektet har været nogen tid undervejs og vi har brugt betydelig tid i de knap 14 dage, vi har været engageret af Nova Capital Partners; hvert et tiltag og tidslinjerne m.v. er nøje afstemt med dig. De sidste dages udvikling har ikke gavnet projektet eller mulige andre projekter i Danmark for de angivne investorer. Mange personer er sat i stor forlegenhed, og det skal afhjælpes hurtigst muligt af hensyn til alles anseelse, der er meget at miste for Nova Capital Partners og dig – også omkostningsmæssige – hvis det rette og realistiske spor ikke findes lynhurtigt.

Advokaten slutter af med at understrege, at han fortsat ser frem til de kommende aftalte møder. Vurderingen er imidlertid, at der er noget helt galt. Flemming Østergaard bliver eksempelvis ringet op af Danfoss, der fortæller, at deres møde med saudiaraberne pludseligt er aflyst.

Alle henvendelser løber ud i sandet. Jan Larsen forsvinder. Og ingen finder nogensinde frem til ham igen.

Jess Myrthu kontakter den bank i New York, som Larsen har hævdet at repræsentere, i håb om at få udbetalt sit honorar. Banken svarer tilbage, at den har fuld forståelse for hans situation, men at de ikke vil kendes ved Jan Larsen.

”I dag fremstår vi alle tre, der deltog i møderne, naturligvis som naive – men helt ærligt var det ikke nemt at se, mens det skete. Manden havde visitkort og breve fra en anerkendt newyorker bank, Anders M. Hansen sagde god for det meste, og mellemøstlige rigmænd var begyndt at købe fodboldklubber i Europa. Set i bakspejlet er det klart, at jeg ville have handlet anderledes. Allermest bebrejder jeg mig selv, at jeg ikke tog direkte kontakt til banken i New York med det samme. Jeg er aldrig før eller siden blevet snydt på den måde. Nu er jeg den erfaring rigere.”

Nova Capital hævder efterfølgende over for både Danders & More og Myrthu, at Jan Larsen er gået længere, end han havde fået besked på, selv om han har repræsenteret deres firma, og selv om den e-mail- konto, han har kommunikeret igennem, er deres. Hvad der har været sandheden, ved kun Nova Capital.
Advokat Anders M. Hansen har aldrig i de godt 25 år, han har været advokat, oplevet noget, der var så mærkeligt:

”Jan Larsen er måske bare en uforbederlig løgner. Eller også er han måske en psykopat i medicinsk forstand. Jeg ved det virkelig ikke.”Men hvorfor gjorde Larsen det? Hvad kunne han få ud af det? ”Det er jo det, der er umuligt at svare på. Måske gjorde han det bare for spændingens skyld. For at være interessant. For at være vigtig – i hvert fald i en tid,” siger Anders M. Hansen.

I dag ærgrer Flemming Østergaard sig over forløbet:

”Fra dag ét var jeg i tvivl om projektet, men jeg må indrømme, at jeg også på et tidspunkt følte mig rimeligt sikker på, at handelen ville lykkes – nemlig da det officielle papir på registreringen af det saudi-arabiske investeringsselskab 'F 16' blev fremsendt fra myndighederne i London. Da det skete, mente alle – også advokat Anders M. Hansen og kommunikationsdirektør Jess Myrthu – at den 'er god nok'. Det var den så ikke.”

Hvordan i alverden kunne det gå til, at en mand, der skabte så meget tvivl om hele processen, alligevel formåede at drive erfarne danske erhvervsledere – Parken, internationale erhvervsadvokater, velrenommerede kommunikationsfolk, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Danfoss og andre – så langt?

”Alle var i tvivl under hele processen, men Jan Larsen var fantastisk overbevisende, hver gang vi mødtes med ham eller talte med ham i telefonen. Ikke mindst de møder i København, hvor han i alles påhør angiveligt talte med sine kontakter i London, New York og Saudi-Arabien, var med til at få os til at stole på, at projektet var o.k. Larsen holdt jo også møder – lange og detaljerede møder – med eksempelvis LD, den største aktionær i Parken. I dag – set i bagklogskabens ulideligt klare lys – er det selvfølgeligt nemt at sige, at jeg og de øvrige aktører virkede naive og godtroende,” konstaterer Flemming Østergaard.

Det er ikke lykkedes at finde frem til Jan Larsen i forbindelse med arbejdet med denne bog. Derfor kender vi ikke hans svar på, om hans kontakt til saudiaraberne overhovedet var reel.

Flemming Østergaard, advokatfirmaet Danders & More og kommunikationseksperten Jess Myrthu er ikke de eneste, der bliver ført bag lyset. De møder, som Danfoss, en af landets største virksomheder, havde arrangeret, og købet af og det storstilede samarbejde med Liverpool, løb også ud i sandet.
De var imidlertid ikke de eneste – for nogenlunde samtidig viser Jan Larsen, mens han fortsat er i Danmark, også interesse for at købe en mere end 400 kvadratmeter stor strandvejsvilla, som er tegnet af Arne Jacobsen og færdigbygget i 1951 til direktøren for B & W.

Ejeren, Frank Johansen, har sat den til salg for omkring 60 millioner kroner – og det er dermed en af landets to-tre dyreste. Johansen, der har tjent sin formue på en yderst succesrig konsulentvirksomhed, bliver en dag kontaktet af Jan Larsen.

”Den liebhaverejendomsmægler, som vi brugte, advarede om, at det ville tage noget tid at sælge, fordi markedet stod ret stille, så det var vi indstillet på – men allerede efter en uge meldte der sig en køber. En veltalende, sød fyr. Han gik kort rundt og kiggede; fortalte at han havde set på otte-ti andre huse, men at vores lige var det, han gerne ville have. 'Det her vil jeg gerne købe,' sagde han. Vi var glade. Havde aldrig troet, det skulle gå så nemt,” forklarer Frank Johansen i dag.

Da ejendomsmægleren går, bliver Jan Larsen for at kigge. Han fortæller om sit liv: At han lever af at købe og sælge virksomheder – blandt andet i et tæt samarbejde med oliesheiker i Mellemøsten. At han har en lejlighed i London til 11 millioner pund. At han også ejer en bolig i Dubai.

”Jeg blev ærligt talt imponeret over ham. Han fortalte, at han uafbrudt var på rejse – og at min hustru og jeg bare kunne låne stedet i Dubai, så tit vi ville. Det lød dejligt, tænkte jeg,” fortæller Johansen.

Familien er så sikker på, at salget er på plads, at de flytter til Luxembourg. Men handlen begynder at trække ud. Larsen og hans engelske advokat beder om alt muligt. I begyndelsen synes Johansen, at det er naturligt nok, men i takt med at dage bliver til uger, sniger nervøsiteten sig ind.

”Jan Larsen fortalte os, at han havde et hæsblæsende forretningsprogram. Han skulle være i London, Saudi-Arabien, Brasilien, alle mulige steder. Hele tiden sagde han, at handlen var på plads, men der var hele tiden nye men'er. Efter tre måneder tror vi ikke rigtig på ham længere – og pludselig var Jan Larsen, ja, helt væk.”

Den advokat, der hævdede at repræsentere Larsen, kan heller ikke opspores. Familien Johansen er blevet holdt for nar.

”Jan Larsen kostede os mange penge og frem for alt skuffelser. Vi troede, huset var solgt, og vi skyndte os derfor at komme videre med vores nye liv i Luxembourg. Vi snakker stadig ofte om, hvorfor han gjorde det? Han må jo have vidst, at han ikke havde de penge, han påstod at have. Jeg tror, han er psykopat – og at han i nogle uger og måneder fik et kick ud af at blive opfattet som en vigtig person.”



Manchester United vs. Manchester City

Solskjær: City-kamp kommer perfekt

Top 20: Mest Premier League-erfaring

Statistikker om Solskjær-nedturen

Ærlig Matić: Jeg var det største problem

Knust Mata: Alt for trøjen

Solskjær: Undskyld

Gylfi Sigurdsson – Manchester United-fan

Video: United-nedtur

Solskjær: Nu skal Alexis levere

Solskjær: Køber ikke seks nye spillere

Nye tider på Old Trafford

Magasin-artikler
Stadion tour: Tottenhams Stadium
Lidt blandet om afløseren for White Hart Lane. Vidste du…
- at 10.000 øl kan pumpes ud af hanerne på stadionets barer pr. minut.

- at der sælges sæsonkort til 140.000 kroner, men så får du også varme i sædet samt mad fra en restaurant, der er drevet af Michelin-kokken Chris Galvin.

- at der kan sidde 17.500 tilskuere på South Stand, og de kommer til at give oplevelsen af en ”væg af lyd”.

- at det forventes, at Tottenham i fremtiden kommer til at omsætte for 750 millioner kroner på kampdage, hvilket næsten er en fordobling i forhold til omsætningen på White Hart Lane.

- at stadionet får fire gigantiske storskærme, hvoraf de to største bliver de største i England.

- at stadionet får Europas største merchandise-butik.

- at klubbens museum bliver i det ældre hus ”Warmington House”, som har bibeholdt sin gamle facade.

- at det blot tager 25 minutter at ændre stadionet fra et fodboldstadion til et NFL-stadion. Ændringen betyder blandt andet, at selve græstæppet bliver meget længere. 68 store motorer gør, at stadionet på underlig vis ændrer karakter.

- at midten af White Hart Lane, hvor Tottenham spillede 2.533 kampe, ligger midt på South Stand, hvor der er langt en guldplade.

Læs hele artiklen
Jagten på Premier League-titlen
Indkast.dk har slået ned på nogle af datoerne i denne sæson…
3-4 November
Manchester City-point: 26
Liverpool-point: 26
Kommentar: Liverpool og Arsenal spillede uafgjort, mens Manchester City slog Southampton.


8 december
Manchester City-point: 41
Liverpool-point: 42
Kommentar: Liverpool slog Bournemouth, imens Manchester City tabte til Chelsea.


22-26 december
Manchester City-point: 44
Liverpool-point: 48
Kommentar: Manchester City tabte til bade Crystal Palace og Leicester.


3. Januar
Manchester City-point: 50
Liverpool-point: 54
Kommentar: Liverpool tabte til Manchester City og mistede dermed muligheden for at få et syvpoints forspring.


29-30 januar
Manchester City-point: 56
Liverpool-point: 61
Kommentar: Manchester City tabte til Newcastle, men Liverpool missede igen chancen for at lave et syvpointsforspring efter kampen imod Leicester.


3. marts
Manchester City-point: 71
Liverpool-point: 70
Kommentar: Liverpool spillede målløst imod Everton, mens City besejrede Bournemouth.



Kigger man på de resterende kampe og fjerner de hold, som både Manchester City og Liverpool skal møde, ser de resterende kampe således ud:

Manchester City
- Watford
- Crystal Palace
- Manchester United
- Leicester
- Brighton

Liverpool
- Southampton
- Chelsea
- Huddersfield
- Newcastle
- Wolverhampton.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Gylfi Sigurdsson – Manchester United-fan
Holdspilleren er ved at udvikle sig til en Premier League-profil – samt en nationalhelt på Island.
Den 24. oktober 2015 blev der skrevet et lille kapitel i Premier Leagues historiebøger. På Villa Park var hjemmeholdet lige kommet foran med 1-0, da en meget atypisk islænding gik til et frispark fem/syv meter udenfor Aston Villas målfeltet, og modsat mange andre sportsudøvere fra vulkanøen blev frisparket ikke sparket med stor fysisk kraft, men med præcision og finfølelse ind bag en sagesløs Brad Guzan. Kampen endte med, at Swansea vandt 2-1 efter et mål af hver af Ayew-brødrene.

Det sjældne udfald, at to brødre fra Ghana ender med at score for hvert sit hold i en Premier League-kamp samt, at Villa-nederlaget kostede manager Tim Sherwood jobbet, fyldte i de efterfølgende dage de engelske aviser. Dette er måske ikke helt rimeligt – for havde det ikke været for det flotte frisparksmål af en Swansea-spiller, havde kampen helt sikkert fået et andet udfald… målet blev scoret af Gylfi Sigurdsson.

Selvsamme aviser blev dog fyldt med overskrifter om Sigurdsson, efter midtbanespilleren blev matchvinder på Anfield i walisernes sejr på 3-2 i starten af 2017. Islændingen bevarede fatningen, da Simon Mignolet kom flyvende ud imod den lidt løse bold, som Sigurdsson sikkert sparkede ind. Samme kølighed havde Swansea-profilen kort tid efter, da han på flotteste vis udlignede direkte på frispark imod selveste Manchester United.

I starten af oktober 2018 blev han matchvinder for den ny klub – Everton. Liverpool-klubben var i overtal imod Leicester, da Sigurdsson vendte midt på modstanderens banehalvdel inden han scorede et flot langskudsmål – ligesom han gjorde i påsken 2019, hvor Everton besejrede Manchester United med hele 4-0. Ikke nok med det - for det er ikke første gang, at han var med til at sænke United, som han er så stor fan af…


Drømmeliv væk fra – og på vulkanøen
Masser af kapitler til Sigurdssons Premier League-eventyr, men den islandske midtbanespiller udlever en livsdrøm. Først var han med til at kvalificere Island til EM, hvor vulkanøen blandt andet ”klappede” England – og de blev en af fodboldens succeshistorier i 2016. Så Sigurdsson fulgte stærkt op på drømmesæsonen 2014/15, hvor han lavede syv Premier League-mål og hele ti assists i blot 32 kampe for Swansea. Derudover oplevede Sigurdsson det unikke i at score det afgørende mål på Old Trafford - som han dermed har gjort to sæsoner i træk, hvilket må være noget specielt.

Sigurdsson har nemlig hele livet været stor fan af Manchester United, så da han den 16. august 2014 scorede og lavede en assists i 2-1-sejren, som gav Louis van Gaal en mareridtsstart på Old Trafford, var det noget helt specielt for Sigurdsson. Efterfølgende har han fortalt om, hvordan hans telefon nærmest brød sammen med venlige SMS'er efter kampen, og efter kampen blev han også fotograferet sammen med sit helt store idol – golfspilleren Rory McIlroy, der lige havde vundet en stor turnering ved Bridgesone og var blevet fremrykket til verdens bedste.

Sådanne dage har Sigurdsson ikke oplevet mange af i England, men ikke nok med det. For i starten af 2016 scorede Sigurdsson igen på Old Trafford, da Swansea god nok tabte 1-2...


Fra røven af 4. Division til Premier League
Som 15-årig ankom Sigurdsson til Reading, og han har oplevet meget trist i engelsk fodbold, da han har spillet i de fire øverste fodboldrækker med alt, hvad det indebærer. Når han kigger tilbage på tiden som knægt i England, fremkommer der dog ofte et smil, når han begejstret beretter om at komme til et land, der havde græs på fodboldbanerne og ikke konstant regnvejr eller bidende kulde.

Det var selveste Brendan Rodgers, der var manager i Reading, og sidenhen blev de to faktisk genforenet i Swansea, da Rodgers lejede Sigurdsson i Hoffenheim. I 2012 afviste midtbanespilleren dog den daværende Liverpool-manager for i stedet at tage til Tottenham. Her tilbragte han to gode sæsoner, og derfor var det en smule underligt, at den rige London-klub valgte at sælge ham til Swansea for blot 80 millioner kroner.

I Swansea fortsatte formfremgangen allerede fra den føromtalte første kamp på Old Trafford, og han fandt sig straks til rette på midtbanen - sammen med Jonjo Shelvey, som var blevet kasseret i Liverpool af Rodgers. De to udviklede et unikt samarbejde, selvom Sigurdsson faktisk ikke havde meget til overs for Shelvey, da han ankom til klubben, men spillet på banen udviklede et venskab imellem de to.


Ligeså mange mål som Sneijder, Robben og van Persie – til sammen
I maj 2010 fik Sigurdsson en unik debut på det islandske landshold, da han både lagde op til et mål samt scorede et mål ved en af sine spidskompetencer – nemlig frispark. På denne måde lavede han flere mål i den føromtalte EM-kvalifikation. Her var Island ikke levnet mange chancer for at hente én af de to første pladser i gruppe A, hvor Tjekkiet, Tyrkiet og Holland også var placeret.

Holland blev som bekendt sorteper, efter Island havde chokstartet i gruppen. Efter tre kampe havde de ni point og en samlet målscore på 8-0, selvom de havde mødt Tyrkiet, Letland og Holland. Senere i kvalifikationen blev Tyrkiet og Holland slået igen – hvilket ikke mindst skyldtes den helt store talisman - Gylfi Sigurdsson.

Hele seks mål lavede han i kvalifikationskampe eller det samme som Wesley Sneijder, Arjen Robben og Robin van Persie – til sammen. Lilleputnationen Island havde narret de store fodboldnationer, og selvom der blot var 11.607 tilskuere i gennemsnit til Islands hjemmekampe, oplevede spillerne en gigantisk opbakning fra den sportsglade ø. Landstræner Lars Lagerback sagde i jubelscenerne efter kvalifikationen om Sigurdsson:

- Han er den spiller, som jeg nogensinde har arbejdet sammen med, der er den største holdspiller…

Denne nationale holdspiller var til VM2018 havnet i gruppen med Argentina, Nigeria og finalisterne Kroatien. Det endte kun med ét point og dermed sluttede slutrunden tidligt for Sigurdsson. Island lavede to mål i de tre kampe og naturligvis kom Sigurdsson på måltavlen efter en dødbold. Han har tidligere scoret meget afgørende mål – på både Anfield og flere gange på Old Trafford. Tænk sig at gøre det som kæmpe Manchester United-fan…
Læs hele artiklen
Son Heung-min – The Precious Son
Son Heung-min har gennem flere år vist en opadgående kurve, og det fortsætter bare…
78 minutter er spillet… Christian Eriksen finder med en elegant aflevering den hurtige Tottenham-spiller Son Heung-min, som får Manchester City-backen Fabien Delph til at ligne en saltstøtte. Son sparker bolden ind under Ederson i City-målet og jublen på det nye Tottenham Hotspurs Stadium bryder ud.

Son blev matchvinderen i den første og rene engelske Champions League-kvartfinale, og dermed fulgte sydkoreaneren op i sin anden kamp på Tottenhams nye stadium. Son blev også den første spiller nogensinde til at score på det imponerende stadion, da de spillede den officielle åbningskamp imod Crystal Palace. Dermed fortsætter Son Heung-min, bedre kendt bare som Son, den unikke formfremgang, som han er i gang med. Indkast.dk har kigget nærmere og tilbage på den hotte Tottenham-angriber, for hvem er denne Son?


Eksklusiv klub
Son var en del af FC Seouls U18-hold, da han besluttede sig for, at han ville være professionel fodboldspiller. Det gjorde han, da han som bolddreng ved FC Seouls hjemmekampen så efterfølgende Premier League-spiller Lee Chung-Young spille for klubben i hjembyen, en oplevelse Son dog aldrig skulle få. Han valgte nemlig i stedet at tage imod et tilbud om at komme til Hamburger SV i en ung alder.

Fra han var 16 år tørnede han ud for Bundesliga-klubbens ungdomshold, og her præsterede han så fornemt, at han på sin 18-års fødselsdag kunne skrive under på en professionel kontrakt. Og det var en god beslutning af HSV, der med den beslutning sikrede sig en bevægelig, teknisk velfunderet og afslutningsstærk angriber, der både kan agere topangriber og hængende angriber. Han viste da også forholdsvist hurtigt, at han havde hvad der skulle til for at begå sig i den stærke tyske liga.

I hans første to år blev det til en pæn del optrædener, ligesom han formåede at nette forholdsvist meget, hans unge alder i taget i betragtning. Men det var først i sæsonen 2012/2013, at man for alvor skulle begynde at lægge mærke til ham. Her spillede han en vigtig rolle på det nordtyske mandskab, og da sæsonen sluttede kunne Son kigge tilbage på en sæson, der havde budt på 12 scoringer i 33 optrædener. Det bragte ham samtidig ind i klubben af asiater, der har scoret et tocifret antal mål i én af de tre store ligaer (La Liga, Bundesliga og Premier League), som, Son inklusiv, kun tæller fire.

Det målgennemsnit var nok til at vække opmærksomhed lidt længere oppe i tabellen, og derfor var Bayer Leverkusen ikke sene til at slå til, da Son gerne ville prøve sig af i toppen af Bundesligaen. 75 millioner kroner måtte de smide på bordet for at overtale HSV til at slippe den dengang 20-årige sydkoreaner. 12 mål og syv oplæg blev det til i debutsæsonen i Leverkusen - absolut godkendte tal for en 21-årig angriber i Bundesligaen. Efterfølgende blev det til 11 scoringer, ligesom han markerede sig flot i Leverkusens godkendte Champions League-kampagne, der lige så vel kunne have endt med mere, efter man fik presset Atlético Madrid ud i straffesparkskonkurrence - en disciplin spanierne viste sig stærkest i.

Disse præstationer åbnede op for skiftet til Tottenham. London-klubben tredoblede hvad Leverkusen havde betalt HSV og dermed blev angriberen dyreste spiller fra Asien – nogensinde. Han har dog vist sig at være pengene værd. I de sidste tre Premier League-sæsoner er det blevet til tocifret antal PL-mål og han har været en stor del af fremgangen i Tottenham.


Broget landsholdskarriere
Den opadgående kurve på klubplan har dog ikke kunne overføres til landsholdet. Selvom han står noteret for 72 kampe og 25 mål, hvilket jo som sådan er et pænt tal for en 26-årig, har forholdet til forbundet ikke altid været lige godt.

Da han for alvor var ved at få sit gennembrud i Bundesligaen, var hans far og agent nemlig ude og anmode om, at landstrænerne ville se bort fra ham i nogle kampe, så Son kunne fokusere 100% på at hjælpe sin tyske klub.

Det fornærmede landstræneren, der nægtede at adlyde denne ordre. Derudover afviste Son også at deltage i OL i London 2012, så han kunne fokusere på at slå igennem i HSV, hvilket jo som nævnt også skete. Og selvom disse udmeldinger omkring landsholdet måske ikke virker som det mest sympatiske, giver det også et billede af en meget målrettet mand.


En ny type sydkoreaner
Udover at han åbenlyst har talentet til at bære Sydkorea fremad – men også Tottenham - er der også noget andet, der er værd at bemærke, når snakken falder på denne Son Heung-min. Når man ser Sydkorea spille har man nemlig traditionelt været vidne til et mandskab, der lever på ting som løbevillighed, fælleskab og disciplin.

Det er også den type sydkoreanske spillere, der for det meste har haft deres gang i de europæiske ligaer. Med den tidligere Manchester United-spiller Park Ji-Sung som det mest lysende eksempel. Det er ikke for at tage noget fra Parks karriere, som på alle måder har været beundringsværdig, men han blev ikke kendt på grund af sine ekvilibristiske udfoldelser med læderkuglen.

Her kommer Son dog med noget ekstra. Han besidder nemlig ikke kun de klassiske sydkoreanske kvaliteter. Han har nemlig en fremragende teknik, som han blandt andet bruger til at skabe plads for sig selv og sine holdkammerater, mens han også kan udfordre forsvarsspillere direkte med sit hurtige fodskifte – ligesom han gjorde, da han stod overfor Delph i Champions League eller seks dage før imod Crystal Palace. Begge mål var på oplæg fra Christian Eriksen og mindede faktisk ganske meget om hinanden… Så efter 120 år med det samme stadion for Tottenham, så åbnede Son den nye æra med et brag.

Tidligere har Manchester City-manager Pep Guardiola kaldt Tottenham for ”Harry Kane team”, men den engelske angriber måtte udgå fra opgøret med en skade, og det er ikke første gang i denne sæson, at London-holdet må undvære den engelske angriber. Tidligere har han været ude i fem uger, og i den periode spillede Son fem kampe for Tottenham og lavede fire mål. På det tidspunkt sang Tottenham-fansene om Son ”You are my Sonshine” mens andre blot konstaterede - The Precious.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Nye tider på Old Trafford
Solskjærs honeymoon is over… Indkast.dk forventer voldsomme ændringer i Manchester United, og når sæsonen 2019/20 starter, kan det meget vel være med en forvandlet United-trup. Nu skal 20LEgend vise sit værd som manager…
Den 16. marts 2019 vil blive en del af Manchester Uniteds nyere historie, for her besejrede Ole Gunnar Solskjærs tropper det kraftigt oprustende storhold fra PSG i Champions League. Der var voldsomt hype omkring Manchester United og den midlertidige samt forholdsvis uprøvede manager Solskjær!

Bedriften i den franske hovedstad skabte grobund for en permanent kontrakt til Solskjær, men i de efterfølgende kampe gik det voldsomt ned af bakke. Syv kampe gav fem nederlag, og Solskjær-effekten blev meget brat afblæst. Det startede ellers unikt med otte sejre i træk, og United-fansene havde fået en tiltrængt julegave i 2018, men med til den statistik skal nævnes, at modstanderne var Cardiff, Huddersfield, Bournemouth, Newcastle, Reading, Tottenham, Brighton og Arsenal. Så modstanden var ikke så hård i Solskjærs opstart, men han overtog altså et hold fra Jose Mourinho – et hold der var i skidt forfatning. ”The Special One” var blevet til ”The Special None” på grund af:

- United var 11 point fra en Champions League-plads.

- Mourinho var uvenner med næsten alt og alle…

- Spillernes niveau var dalende ligesom resultaterne.

- 17 Premier League-kampe inde i Premier League-sæsonen var United 19 point efter førerholdet Liverpool.

- Ikke siden 1990 havde Manchester United haft en dårligere sæsonstart.

- Kigger man yderligere på den daværende stilling, kunne man se, at Manchester Uniteds målforskel var NUL.


Mourinhos defensive tilgang og masser af ballade havde efterladt United i en skidt forfatning… den fik Solskjær ændret, inden han blev permanent manager, hvor det hele vendte sig igen. Se blot disse tal:


Vundne kampe
Solskjær som midlertidig manager: 73 %
Solskjær som permanent manager: 40 %

Mål scoret pr. kamp
Solskjær som midlertidig manager: 2,1
Solskjær som permanent manager: 1,0

Mål lukket ind
Solskjær som midlertidig manager: 0,9
Solskjær som permanent manager: 1,4


Som permanent manager har Solskjær været oppe imod stærke modstandere, og derudover har truppen været meget skadesplaget. Således var det fra den 6. marts og indtil midten af april kun Paul Pogba og Chris Smaling, der spillede alle 630 minutter, og det virkede lidt til, at den franske verdensmester var træt og mere havde øjne og øre rettet mod Madrid, hvor landsmanden og vennen Zinedine Zidane var blevet træner for Real Madrid og offentligt forsøgte at prikke til Pogbas rejselyst.

Pogba kan meget vel være en af spillerne, som fremtiden på Old Trafford skal bygges op omkring, når Solskjær skal starte en stor renovering af truppen. For Manchester United trænger til en foryngelse af truppen samt en mere præcis retningslinje for spillerindkøb. Flere af de aldrende spillere som Ashley Young, Antonio Valencia, Marcos Rojo, Matteo Darmian, Chris Smalling, Phil Jones, Nemanja Matić, Ander Herrera, Juan Mata og Alexis Sánchez bør forlade klubben for at skabe en nyere og meget yngre trup på Old Trafford – men hvem skal i fremtiden spille i Manchester United.

Kan det lykkes at holde kontraktudløbende David De Gea, Paul Pogba og Marcus Rashford i Manchester, kan den trio sammen med Anthony Martial være ”stammen”, der i drømmeland kunne forstærkes med flere af disse spillere:

- Jadon Sancho
- Aaron Wan-Bissaka
- Callum Hudson-Odoi
- Matthijs De Ligt
- Kalidou Koulibaly
- Saul Niguez
- Thomas Partey
- Ivan Rakitic
- Harry Maguire
- Idrissa Gueye
- Declan Rice
- Joao Felix

Dette kunne godt være ønskesedlen for Solskjær, men problemet er blot, at mange af disse spillere er på ønskesedlen hos nogle af Europas andre storklubber, som Bayern München og Real Madrid, der også begge står overfor store ændringer i trupperne pga. meget dårlige sæsoner.

Solskjær blev efter Champions League-exiten til Barcelona lovet 2.300 millioner kroner til nye spillere i sommerens transfervindue plus indtjeningen for de spillere, som han måtte lykkedes med at sælge.

Problemet for nordmanden er blot, at på trods af de vanvittige mange penge er det ikke nok til mere end tre eller måske fire af de ovennævnte spillere, og som nævnt vil der måske komme en budrunde for at sikre sig disse spillere. Men sælges Pogba eller De Gea, vil det skabe store købemuligheder for United.

Siden Sir Alex Ferguson for seks år siden forlod Manchester United, har klubben brugt næsten 6.000 millioner kroner på spillere, men mange af disse har været deciderede skuffelser. Nu skal Solskjær og bossen Ed Woodward vise deres værd på transfermarkedet for at skabe et nyt United på Old Trafford.

Tidligere har Woodward hentet Alexis Sánchez til klubben på en kontrakt med en ugeløn lige under fem millioner kroner og et sign on fee på over 60 millioner kroner. Siden er det blevet til 29 Premier League-kampe og tre mål fra turneringens suverænt højst lønnede spiller. Udover, at angriberen fylder meget i lønbudgettet, har det givet det problem, at Pogba, Rashford og De Gea gerne vil have kontrakter, som minder om den Sánchez fik.

Sådanne høje lønninger kan give problemer til United i fremtiden i forhold til Financial Fair Play, men historien og Football Leaks har nogle skræmmende eksempler for løntunge spillere i United. Værst er naturligvis Sanchez, men glem nu ikke, at Radamel Falcao i de 37 uger, som han var i Manchester United, kostede klubben over 40 millioner kroner pr. mål eller Bastian Schweinsteiger, der endte op med at koste 50.000 kroner for hvert minut, han spillede for United….

Solskjær og Woodward kommer til sommer til at træffe mange store og vigtige valg. Indkast.dk forventer, at der kommer ligeså store ændringer i United-truppen, som da Louis van Gaal i 2015 hentede seks spillere og tog afsked med otte… så det bliver en spændende sommer, fordi, Solskjær's honeymoon is over…


Læs hele lederen
Kan City vinde Quadruple?
Truppen hos Manchester City er “Four”-midabel, men det kan de økonomiske problemer også blive for den nyrige klub.
Lige efter Manchester City havde vundet Carabao Cup-finalen over Chelsea, var kampen et samtaleemne i et omklædningsrum, hvor jeres skrivekarl var til stede. Til de andre i lokalets store overraskelse sagde undertegnet:

- Jeg tror sgu, at Manchester City vinder Quadruple…

Straks kiggede mange af mine holdkammerater på mig med åben mund, som de havde set et spøgelse. Men er det så urealistisk, som det måske lyder? Kan Manchester City ikke vinde de resterende tre pokaler - hvor realistisk er det egentligt?


Det engelske mesterskab
Kigger man nærmere på det engelske mesterskab for tiden, så har det i 2018/19-sæsonen udviklet sig til et parløb imellem City og Liverpool, og kigger man nærmere på stillingen i denne duel, har City en klar fordel.

Pep Guardiolas tropper er nemlig langt mere formstærke, end Jürgen Klopps er for tiden. Den 29. december havde Liverpool ti points forspring til City, efter Liverpool havde spillet 20 kampe og City 19. Dette forspring er for tiden nu minimeret til, at dem, der spiller først, har førstepladsen, og vinder City den kamp, som de har til gode, så har de ét point mere end Liverpool.

Kampprogrammet for de to hold har stort set samme sværhedsgrad, så mesterskabskampen skal nok blive lige, men formen for City må alarmere de Liverpool-fans, der i den grad savner et mesterskab. Derudover har City en langt bedre trup, end Liverpool har, hvilket også kan blive udslagsgivende i afslutningen på sæsonen. De sidste fire år har City vundet liga-klubben tre gange, hvilket giver et klart billede af et hold, der har de bedste reserver, da det ofte er dem, der kommer i kamp i den turnering, som City altså har vundet i denne sæson.


FA Cuppen
Vinder City også FA Cuppen? Ja… er det oplagte svar. For hvem af de resterende hold skulle besejre City? Brighton venter i semifinalen, og vinderen af Watford eller Wolverhampton bliver den anden finalemodstander.

City var godt nok presset i kvartfinalen imod Swansea, som City vandt 3-2. MEN… kigger man på statistikkerne fra kampen, fortæller det altså historien om stor dominans til Guardiolas tropper. Hele 68 % af tiden havde City bolden, Swansea havde to afslutninger indenfor Edersons målramme og de gik begge ind. Såhh… Det ligner en FA Cup-titel til Manchester City.


Champions League
Ligeså sikker er Champions League-trofæet dog ikke, da modstanden er af en helt anden kaliber. City skal nok besejre Tottenham, men så venter Juventus formentlig i semifinalen, mens Barcelona eller Liverpool sandsynligvis venter i finalen.

MEN… glem nu ikke i dette, at Citys sidste Champions League-kamp endte med en 0-7-lussing til Schalke04 i en kamp, hvor så stærke spillere som Nicolas Otamendi, Fernandinho, Kevin De Bruyne, John Stones og Riyad Mahrez end ikke kom i kamp. Som tidligere nævnt er City-truppen helt unik – måske verdens bedste fodboldtrup, men den har heller ikke været billig.


Indkøbsfest
Fornyelig lavede Indkast.dk en udregning over hvor mange penge, de forskellige klubber havde brugt, siden Mauricio Pochettino kom til Premier League.

Manchester City havde netto brugt 4.900.000.000 kroner, mens Tottenham har brugt 230.000.000. Det er to forskellige verdner, men alligevel skal London-holdet op imod City i mesterskabskampen samt to gange i Champions League.

Siden 2009 har Sheik Mansour haft kontrol over Manchester City, men siden er der også kommet en ”Quadruple” af økonomiske problemer, som kan få gigantisk betydning for klubben.


1. UEFA er den største trussel imod Manchester City i forhold til Financial Fair Play-reglerne, der startede i 2013. Ifølge disse må en klub kun have et underskud på 400 millioner kroner i to år eller maksimalt 280 millioner kroner i gennemsnit i tre regnskaber. Begge dele skulle være et problem for City, og det kan resultere i en udelukkelse fra Champions League-turneringen, som ville give store økonomiske og sportslige problemer i fremtiden.

2. Premier League er i gang med at undersøge tre ting i forbindelse med Manchester City. Det skulle være om ulovlig anskaffelse af akademi-spillere, ulovlige treparts ejerskaber samt økonomiske uoverensstemmelser. Alle tre ting kan give point-straf. Ifølge Der Spiegel findes der mails, der beviser, at Jadon Sanchos agent – Emeka Obasi - modtog næsten to millioner kroner af City, inden han skiftede fra Watford som 14-årig. Dette er ulovligt. Kunne dette være årsagen til, at den engelske spiller noget overraskende havnede hos Dortmund?

3. FA har ligesom Premier League gjort det klart, at de kigger nærmere på ”Sancho-historien”. Skulle Manchester City blive dømt i denne sag, vil FA formentligt forbyde Manchester City at hente akademi-spillere. Men FA vil med stor sandsynlig ligge så tæt op ad den afgørelse, som Premier League træffer i denne sag.

4. FIFA er i gang med en undersøgelse af Manchester Citys samarbejde med danske FC Nordsjælland omkring treparts ejerskaber. Tidligere har FIFA givet transfer-karantæne for en meget lignede sag, men Chelsea har appelleret dommen.


Så selvom Manchester City måske står overfor en mulig stor sportslig triumf, bliver de kraftigt undersøgt af de fire store magtfaktorer i engelsk fodbold – FIFA, UEFA, Premier League og FA.

Mange af Citys problemer er kommet, efter Der Spiegel i ”Football Leaks” skulle have fået indsigt i nogle af fodboldens skyggesider, og her skulle der være dukket belastende materiale op om Manchester City samt andre nyrige klubber som Paris SG og Chelsea. Nu må fremtiden vise, hvordan City kommer til at se ud – både på og udenfor banen.


Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Jubel ender i kvindeligt bryst Stor direktør... Artikel ikon PL-historiens hurtigste mål Artikel ikon Rundens bedste mål i PL Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon FA Cup-finale fremfor København-koncert? Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Real Madrid til dartspiller via Esbjerg Artikel ikon Drake-forbandelsen rammer Ligue 1-dukse Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Flest mål for Newcastle Top 10: Værste Premier League-indkøb Artikel ikon Top 7: Leicesters topscorere Artikel ikon Top 20: Flest Premier League-mål Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Video: Kan du huske Zidanes skalle? Historisk mesterskab til Juventus Artikel ikon City kan få en sjælden ”The Double” Artikel ikon Fire trofæ-samlere Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Milan-træner på vej til Premier League? Mega-transfer under opsejling i Serie A Artikel ikon Medie: Atlético vil handle i Tottenham Artikel ikon Medie: Seks spillere United bør hente Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Christian Pulisic Artikel ikon Vidste du om ... Ole Gunnar Solskjær Artikel ikon Vidste du om ... Mario Gomez Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Top 20: Mest Premier League-erfaring Historisk mesterskab til Juventus Artikel ikon Statistikker om Solskjær-nedturen Artikel ikon Slutspil i PL siden 1993 Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Liverpool-Porto Optakt: Man. City - Schalke 04 Artikel ikon Optakt: Bayern München - Liverpool Artikel ikon Optakt: Barcelona - Lyon Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Cardiff - Liverpool CL - sådan starter de Artikel ikon Startopstillinger: Liverpool - Tottenham Artikel ikon Startopstillinger: Horsens - Brøndby Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Eriksen blev helten for Tottenham Bundhold driller Chelsea Artikel ikon Første FCK-sejr i Farum i seks år Artikel ikon AaB sejrede sikkert Artikel ikon Se flere