VM 2018 - Danmarks bedste VM-dækning

Kapitel fra Exit Parken

Af Torsten Brix

2015-12-12
Kapitel fra Exit Parken

Indkast.dk bringer her et uddrag fra den ny bog om Don Ø - det handler om "Den saudiarabiske prins", og et opkøb af Parken Sport & Entertainment.

I begyndelsen af 00'erne får Flemming Østergaard en fortrolig henvendelse fra en agent, der gerne vil gøre opmærksom på en libysk fodboldspiller, som måske kunne være interessant for FCK: Spilleren er angriber for mesterklubben Al-Ittihad i hovedstaden Tripoli, og han er også anfører på Libyens landshold. Agenten opgiver hans navn:

Al-Saadi Gaddafi.

Flemming Østergaard er ikke særlig velbevandret i libyske forhold, men efternavnet kan han omgående genkende – og agenten bekræfter mistanken: Fodboldspilleren er søn af oberst Muammar Gaddafi, den gale diktator, som har styret sit land med en brutal jernnæve siden et statskup i 1969. Ikke ligefrem en person, som FCK-formanden nærer nogen drøm om at involvere sig med, så han fejer agenten af banen.

I Libyen nyder Al-Saadi Gaddafi en berømmelse og beskyttelse, som næppe nogen anden på kloden: Fodboldkommentatorer må således kun nævne ham ved navn, når der transmitteres kampe. Alle andre omtales med deres rygnummer. Endnu værre: Obsternasige modstandere bliver ofte før og efter kampe udsat for overfald og indespærringer i det hæslige diktatur, som Gaddafi-kulten styrer.

I årene, der følger efter afslaget til agenten, kan Flemming Østergaard måbende iagttage Al-Saadi Gaddafis vej til professionel fodbold. Fra 2003 til 2007 spiller han i tre italienske Serie A-klubber – Perugia, Udinese og Sampdoria. Det er mildest talt en farce. Ved sin tiltræden i Perugia meddeler Al-Saadi Gaddafi, at han har hyret ingen ringere end fodboldlegenden Diego Maradona som sin personlige træner.

Lige lidt hjælper det – for efter sin eneste kamp, en sen indskiftning, bliver han trukket til side og taget for doping. I Udinese får han ti minutter i årets sidste og ubetydelige kamp – og i Sampdoria kommer han aldrig på banen. Til gengæld rapporterer italienske aviser, at årsagen til, at Al-Saadi Gaddafi overhovedet er på kontrakt, er, at Italien gerne vil forbedre mulighederne for at handle på Libyens attraktive oliemarked. Formanden for Sampdoria er eksempelvis og 'tilfældigvis' også direktør for et stort italiensk olieselskab.

Det fortælles, at fodboldinteresserede libyere den dag i dag joker med, at Gaddafi-sønnen er den eneste professionelle fodboldspiller, der har betalt for at spille i Serie A – og italienske medier har kåret ham som den værste spiller nogensinde i ligaen. Lækkede amerikanske efterretninger fra Al-Saadis tid i Italien viser i øvrigt, at han var en virkelig bad boy – konstant involveret i narko, vilde fester og prostitution med både kvinder og mænd.

Godt, tænker Flemming Østergaard flere gange op igennem 00'erne, at den mand aldrig kom til F.C. København. Men Gaddafi-familien viser sig at være svær at slippe af med. Via den libyske statskasse køber oberst Gaddafi sig ind i den største italienske klub, Juventus, som han ender med at eje tæt ved syv procent af. Ejerne af to mindre Premier League-klubber – nemlig Crystal Palace og Burnley – har i britiske medier fortalt om konkrete henvendelser i 2004 og 2009.

I 2006 modtager Flemming Østergaard en fortrolig henvendelse fra en schweizisk advokat, der siger, at han repræsenterer en endog meget velhavende person, der ønsker at afgive et købstilbud. FCK-formanden vil vide, hvem det er, men får besked på, at han må komme til Schweiz for at høre nærmere. Henvendelsen lyder seriøs nok til, at han sender Henrik Nørkær, selskabets advokat, af sted – og den udsendte bliver præsenteret for et ambitiøst forslag, men ringer til København og siger, at han ikke kan få at vide, hvem køberen er.
Flemming Østergaard fortæller Nørkær, at forhandlingerne stopper nu og her, hvis han ikke kan få sat navn på personen. Den udsendte advokat går tilbage til schweizeren og ringer umiddelbart efter tilbage til København:

”Jeg ved det nu: Det er oberst Gaddafi, som står bag tilbuddet,” fortæller Nørkær.

”Okay,” svarer FCK-formanden, ”så kan du godt fortælle dem, at vi stopper her. Det har ingen interesse. Tag bare hjem igen.”

Bortset fra disse Gaddafi-episoder har FCK-formanden ingen særlige erfaringer med mellemøstlig eller nordafrikansk fodbold. Klubben driver en fodboldskole i Sydafrika og har også enkelte afrikanske spillere på kontrakt – mest berømt naturligvis Sibusiso Zuma, men også Elrio van Heerden, begge sydafrikanere, og Razak Pimpong fra Ghana – men ellers er kontakten til kontinentet lige syd for Europa minimalt.

Flemming Østergaard bemærker, at flere ekstremt velhavende forretningsfolk fra nye lande begynder at købe sig ind i europæiske klubber – mest berømt er russeren Roman Abramovitj, der overtager Chelsea i 2003.

Imod slutningen af 00'erne køber også arabiske rigmænd – altid fra de royale familier – i den grad også stort ind: Sheik Abdullah fra Qatar overtager Malaga i La Liga i Spanien, sheik Mansour fra De Forenede Arabiske Emirater køber Manchester City – og der er masser af forlydender om andre bud på europæiske klubber.

Med jævne mellemrum opsøges også Parken og F.C. København af nogle af disse rigmænds repræsentanter, men det er i reglen meget løse henvendelser, der ingen vegne fører. Lige indtil torsdag den 3. december 2009, da der tikker en bemærkelsesværdig mail ind til Lene Visti, som er Flemming Østergaards privatsekretær. I emnefeltet står der:

”Sætte op indledende møde om investering og køb af Parken Sport & Entertainment.”

Mailen ryger direkte videre til Flemming Østergaard, som læser den med interesse – for her i slutningen af 2009 er verden fortsat hårdt ramt af finanskrisen og recessionen, og derfor er der længere mellem mulige, pengestærke investorer end normalt. Mailen er en første businesshenvendelse – tydeligvis forfattet af en dansker, der er vant til at udtrykke sig på engelsk:

Jeg skriver til dig for at jeg ville gerne, sætte op og arrangere et indledende investering dialog med Hr. Flemming Østergaard, Bestyrelsesformand, PARKEN Sport & Entertainment A/S. For at diskutere en interesse og mulighederne for et køb af hele PARKEN Sport & Entertainment på vegne af en international investor gruppe, som jeg repræsenterer med blandt andre H.H. Prince Faisal Al-Saud, Saudi-Arabien, og H.H. Sheikh Hamid Bin Saif Al Sharqi samt nogle danske investorer.

Jeg er i København i næste uge til United Nations Klima konference i København og til møder med nogle banker/virksomheder. Ville høre, om der var mulighed for et personligt møde med Hr. Flemming Østergaard, eventuelt torsdag den 10. december 2009 eller fredag den 10. december 2009? Jeg er ret fleksibel disse to dage, da jeg har nogle åbninger i min kalender. Jeg ser frem til at høre fra dig snarest muligt.

Sincerely
Jan Larsen
Business Development Director – EMEA1
London, United Kingdom.

Flemming Østergaard studerer mailen. Bemærker, at den virksomhed, Jan Larsen arbejder for, er Nova Capital Partners, som har en fin New York-adresse på hjørnet af 42nd Street og Lexington Avenue tæt ved FN-bygningen. Et hurtigt opslag viser, at firmaet er ekspert i opkøb af virksomheder. Henvendelsen virker interessant, måske endda seriøs. Der aftales et møde mellem de to på Flemming Østergaards kontor torsdag den 10. december klokken ni om morgenen.

I Saudi-Arabien er der flere multimilliardærer, alle sammen kongelige, end i noget andet land i regionen – og med formuer på mellem 100 og 200 milliarder kroner hører de til klodens allerrigeste. Penge er med andre ord ikke noget problem, hvis man er royal. Der er grund til at tro, at der er alvor bag henvendelsen til FCK.

Få måneder inden henvendelsen til FCK har prins Faisal Al-Saud, som Jan Larsen siger, at han repræsenterer, i øvrigt vist sin store fodboldinteresse, da han er på Anfield Road for at se Liverpool pulverisere Hull City med 6-1 i Premier League. Prinsen sidder i æreslogen ved siden af George Gillett, den ene af Liverpools to amerikanske ejere – og i løbet af september og oktober 2009 mødes de to for at forhandle en stor aftale på plads.

Ifølge britiske medier drejer det sig blandt andet om oprettelse af eksklusive Liverpool-fodboldakademier i Saudi-Arabien og Nordafrika; om en stor aktiepost i det hold, som Gillett-gruppen har i det amerikanske NASCAR-racerløb; og om opkøb af op til halvdelen af den berømte fodboldklub. Prinsen fortæller begejstret om planerne til dagbladet Al-Riyadh efter mødet på Anfield Road, og han forklarer, at han har ”indgået adskillige aftaler med Liverpool efter at have besøgt klubben”. Over for den store britiske avis The Guardian taler han åbent om ønsket om at blive ejer af en Premier League-klub.

”Lige nu ser vi frem til at købe 50 procent af klubbens aktier. Aftalen vil snart blive færdiggjort. Hvis vi får aftalen endeligt på plads, vil det være fantastisk, fordi Liverpool er en af de bedste og mest berømte klubber i England og i hele verden,” fastslår prins Faisal Al-Saud.

I midten af oktober rejser Gillett selv til Saudi-Arabien for at tale videre med den stenrige prins, der fortsat koketterer med en egentlig overtagelse af den berømte klub via sit sportsinvesteringsselskab F6.

”Vi har øje for mange muligheder. Lad mig sige det på den måde, at vi ser på Europa, på Asien, på Nordamerika, på Sydamerika. Hvor kan vi tilføre værdi? Hvor kan vi bedst investere vores penge? Hvor kan vi bedst bidrage?”

Prins Faisal Al-Saud gentager efterfølgende flere gange over for medier i Saudi-Arabien og England, at han er i forhandlinger om at købe op til halvdelen af Liverpool. Anslået pris: et sted mellem to og fire milliarder kroner. Det er en seriøs mand, som tydeligvis indtager en vigtig position i Saudi-Arabien. Endnu et tegn på at det er en god idé at tage mødet med Jan Larsen, tænker Flemming Østergaard.

FCK, der tidligere på sæsonen er røget ud af kvalifikationen til slutspillet i Champions League, er stærkt spillende i Europa League, hvor holdet efter en svag start er begyndt at vinde. Få dage før mødet med Jan Larsen vinder FCK hjemme over rumænske CFR Cluj – og holdet kan med en sejr i den sidste, svære udekamp mod tjekkiske Sparta Prag nå videre til knockoutfasen. Det er med andre ord et attraktivt sportsligt hold, som potentielle investorer kigger på. Jan Larsen møder op på Flemming Østergaards kontor den 10. december 2009:

”Han lignede en typisk banker fra Wall Street med dyrt jakkesæt og slips og talte dansk som en, der har boet mange år i udlandet, men sommetider ledte han efter ordene.”

Mødet begynder om formiddagen, men trækker ud, så Flemming Østergaard får leveret frokost til dem. Efter de godt tre timer, samtalen varer, sidder formanden tilbage med dette indtryk:

”Larsen virkede underlig nervøs – især i begyndelsen af mødet på mit kontor. Han var ekstremt ivrig efter at gøre et godt førsteindtryk, herunder at understrege sin egen betydning for projektet – men som mødet skred frem, virkede han stadig mere engageret og, ja, overbevisende. Det, han sagde, lød reelt, tænkte jeg, da han var gået,” forklarer han.

Efter mødet sender Jan Larsen en optimistisk mail tilbage mandag den 14. december:

Mange tak for et rigtigt godt og givende møde om PARKEN Sport & Entertainment med dig, Flemming. Jeg fik et meget bedre indblik i, hvad I gør, og du tænker. Jeg vender som aftalt tilbage på onsdag med 'NDA'2, og hvilken dag og tidspunkt, der passer ind hos H.H. Prince Faisal Al-Saud og H.H. Sheikh Hamad Bin Saif Al Sharqi, ud fra de dage, som du havde tilgængelige […] Jeg ser frem til næste skridt og fortsat god dag.

Flemming Østergaard svarer venligt tilbage – og fortæller, at han netop er på vej til den afgørende europæiske kamp i Prag, og han understreger i en mail tirsdag den 15. december 2009, at også han ser frem til det videre forløb:

Ligeledes tak for sidst. Det var hyggeligt at lære dig at kende. Jeg er netop landet fra Liverpool/Manchester […] Hører fra dig vedrørende møde med H.H. Prince Faisal Al-Saud og H.H Sheikh Hamad Bin Saif Al Sharqi.

Om onsdagen kommer den aftalte fortrolighedsaftale, der betyder, at de to parter nu kan udveksle flere oplysninger mellem hinanden – og forhandlingerne, forklarer Jan Larsen i en mail, kan fortsætte som planlagt:

Vi har mulighed for at mødes med dig i dagene den 26-27-28 January 2010 i Danmark, da vi er på møder med Danfoss og SEB3. Vi er i London fra den 8 January til 12 January 2010, og vi ser på muligheder for at få det til at passe ind, at vi kan mødes med dig enten ved, at vi kommer til København eller at vi mødes i London […] Vi finder en dag og løsning på, at vi mødes […] God vind samt held og lykke med fodbolden i aften.

Flemming Østergaard svarer med det samme. Han kan ikke mødes nogle af de foreslåede dage, men giver en stribe andre bud:

Tak for din mail og dit 'held og lykke' for vort hold i aften. De af dig foreslåede datoer er uheldige for mig, idet jeg er på en kombineret ferie-/forretningsrejse til USA […] Jeg har mulighed for at træffe jer f.eks. den 8., 9., 10. eller 11. januar i New York, ligesom jeg kunne træffe jer i New York den 9. eller 10. februar. Jeg kan tilrettelægge min planlagte rejse til USA efter disse datoer […] Jeg læser NDA, når jeg er tilbage i Danmark i morgen og returnerer den underskre- vet med eventuelle kommentarer.

Samme aften triumferer FCK, da holdet på udebane vinder med 3-0 over Sparta Prag. Holdet er videre til 32.-delsfinalen i Europa League i februar. Jan Larsen returnerer få dage efter med nye datoer:

Jeg har fået accept af og bekræftet, at vi kan mødes med dig i København den 11 og 12 februar 2010 […] og da vi efterfølgende har møder med Danfoss i Sønderborg og flyver der til om investeringer i havneprojektet, ville vi også gerne i den forbindelse se Lalandia om dette kan lade sig gøre, da vi planlægger et besøg på Lego. Jeg fremsender en møde agenda.

Flemming Østergaard bekræfter, at han kan mødes de pågældende dage. Telefonisk forklarer Jan Larsen, at dagsordenen til februarmø- det bliver en anelse forsinket, fordi han er på vej til Jeddah i Saudi-Arabien. På årets sidste dag i 2009 skriver Larsen, at det hele næ- sten er på plads. Dagsorden for mødet fremsender han efter, at han ”i dag i aften” – altså nytårsaften – mødes med de to investorer:

H.H. Sheikh Al Sharqi kommer her til Jeddah […] og vi vil sammen med Prince Faisal Al-Saud færdiggøre agendaen, og vi arbejder på at udarbejde et 'Memorandum of Understanding'4 for de forskellige investeringer, vi vil byde på, og er interesseret i i Danmark, så det ligger hos dig på lørdag.

Jan Larsen og Flemming Østergaard taler sammen i telefon søndag den 3. januar 2010 – og nu begynder det at gå stærkt.

”Midt under vores telefonmøde kaster Jan Larsen pludselig et overraskende tilbud på bordet – nemlig at jeg, hvis prinsens opkøb af Liverpool kommer på plads, skal træde ind i den engelske klubs bestyrelse. På det tidspunkt forlyder det jo fra engelske medier, at den handel er meget tæt på at blive til virkelighed, så det er klart, at det frister mig. Larsen understreger, at det er ham, der har foreslået det til prinsen, som nu gav tilbuddet videre til mig. Jeg sagde, at jeg ville tænke over det, men at jeg efter al sandsynlighed ville takke ja.”

Efter samtalen bekræfter Flemming Østergaard flere aftaler i en mail – blandt andet detaljer om, hvordan aktierne konkret skal købes; at Nordea kan få at vide, at Parkens gæld vil blive indfriet; at der kan bygges en Arena ved Parken; at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling; at der nu indsættes en officiel advokat; og at han selv er villig til at indtræde i blandt andet Liverpools bestyrelse.

”I telefonen foreslår jeg endnu en gang, at køberne hurtigst muligt hyrer en dansk advokat, som kan varetage deres interesser, og et kommunikationsbureau til at forberede, hvordan det køb, der måtte komme, skal præsenteres. Jan Larsen beder mig tage indledende kontakt til dem, jeg anbefaler,” fortæller Flemming Østergaard.

Han foreslår fire forskellige advokatfirmaer til Larsen, som ender med at vælge Danders & More, der har mange advokater med stor er- faring i den type internationale handler. De skal briefes om opgaven og Larsen hyrer dem efterfølgende til at repræsentere køberne.

Jan Larsen og Flemming Østergaard aftaler nu at mødes i New York i stedet for i London, fordi den saudiarabiske prins og sheik er i USA. Det planlægges til fredag den 15. januar 2010 – og Larsen beder om flynummer, så ”vi kan bestille chauffør og bil til at afhente dig i lufthavnen”.

Flemming Østergaard, som er i Miami, rykker for de aftalte papirer, så han kan forberede sig på mødet. Jan Larsen beklager forsinkelsen, men skriver, at ”der er nogle ting, som vi mangler at få på plads i Investment Memorandum”, men at det vil blive fremsendt ”i morgen”– altså onsdag den 13. januar, to dage før New York-mødet. Dagen efter kommer det lovede imidlertid ikke – tværtimod:

Vi bliver nødt til at indstille vores møde i New York […] Vi er lige blevet færdige med mødet her i Jeddah med H.H. Prince Faisal Al- Saud og H.H. Sheikh Hamad Bin Saif Al Sharqi, og de har besluttet at udsætte rejsen […] De undskylder udsættelsen mange gange […] Der var for mange ting, de følte, som der endnu manglede.

Jan Larsen forklarer i mailen, at det mest er teknikaliteter, som ikke er på plads – og lover, at det færdige Investment Memorandum vil komme i løbet af en uge. Flemming Østergaard er ikke glad. I en mail skriver han tilbage, at han er ked af, at endnu et møde er blevet aflyst – især fordi han forstår, at der åbenbart kun er tale om tekniske detaljer. Han skruer bissen på:

Jan, jeg håber IKKE, du misforstår mig, men du bedes bekræfte, at der er tale om en seriøs interesse. Fortroligt forventer bl.a. hovedaktionær LD, bank, advokat m.v. at høre fra mig efter det nu aflyste og planlagte møde i New York.

Larsen svarer med det samme:

Ja, det er den tekniske del, som der var uenigheder om, men det kan jeg forklare dig senere i dag, og det er en seriøs interesse fra deres side …

Flemming Østergaard beder om at blive ringet op – og kort efter er Jan Larsen i telefonen.

”Jeg var oprigtigt meget vred – for min hustru og jeg var på ferie i Miami med et vennepar, som jeg allerede havde orienteret om, at jeg desværre måtte tage til New York et par dage. Min kone var ærligt talt ikke begejstret for, at jeg – der så sjældent holdt rigtig ferie – hele tiden afbrød den og brugte timevis på at besvare mails og tale i telefon. Da jeg fik Jan Larsen i røret, gjorde jeg det klart, at jeg ikke ville være til grin – og at hvis møder og den slags fremadrettet ikke ville blive opfyldt, var der ingen grund til at fortsætte forhandlingerne.”

Jan Larsen bedyrer, at alt fremover vil blive anderledes, og han undskylder mange gange på prinsens vegne. Han understreger, at de naturligvis vil betale for alle de udgifter, som Flemming Østergaard måtte have til flybillet til New York, hoteller og så videre.

”Jeg blev i tvivl om seriøsiteten og Larsens rolle – for ikke mindst hans opførsel begyndte at give mig grund til bekymring. Men igen: I løbet af telefonsamtalen virkede han igen overbevisende – og ikke mindst hans meget præcise gennemgang af, hvad der nu ville ske, gjorde, at jeg igen troede på projektet.”

Efter samtalen fremsender Jan Larsen en meget specifik gennemgang af, hvad der nu skal ske: Det aftalte Investment Memorandum vil blive fremsendt mandag den 17. januar 2010 – og det vil blandt andet indeholde tidspunkt for indgåelse af aftale, det konkrete købstilbud og gennemgang af købsdokumentet.

Larsen redegør præcist for, hvilke aktieposter der ønskes opkøbt – nemlig dem alle i forbindelse med en afnotering fra Fondsbørsen, så de nye saudiarabiske ejere alene vil eje Parken Sport & Entertainment. Han tilføjer til slut:

Endvidere ville jeg bekræfte, at Flemming Østergaard fortsat vil indgå som en meget central nøgle position i bestyrelse og i fremtiden direktion af den strategiske udvikling af Parken Sport & Entertainment A/S og den nye investeringsfonds aktiviteter i ind- og udland.

Flemming Østergaard forklarer i sit næste svar, at det er afgørende, at de danske børsregler og love overholdes, når et salg rykker tættere på. Han understreger således, at ”det er vigtigt for mig at pointere, at jeg 100 procent ønsker at følge de regler, der er gældende for tilbud på børsnoterede selskaber i Danmark”, og ”at så længe, der ikke foreligger et skriftligt tilbud til bestyrelsesformanden, men orienterende samtaler, kræver det ingen indkaldelse” af bestyrelsen. Formanden fastslår, at han straks, han modtager og har læst Investment Memorandum, vil ”informere dem om, at vi kan forvente et skriftligt tilbud”.

Jan Larsen erklærer sig indforstået. Han bekræfter endvidere, at prinsen og sheiken kommer til Danmark den 11. og 12. februar, hvor de skal mødes – og hvor Flemming Østergaard også er inviteret med til middag på restaurant Noma i København med saudiaraberne og Danfoss' øverste ledelse. Den direktør i Danfoss, som Larsen havde henvist til, bekræfter efterfølgende besøget og Larsens udlægning af sagen over for Flemming Østergaard. Det virker lovende. Torsdag den 21. januar kommer der for alvor skred i forhandlin- gerne – for Jan Larsen har gode nyheder i en ny mail:

Her kommer første draft af LOI5 til dig, Flemming […] Jeg har talt med Sheikh Bin Saif Al Sharqi, og vi skal bare tilpasse det og ikke gøre det mere besværligt end nødvendigt …

Flemming Østergaard svarer natten til fredag i en længere mail – og det er nu tydeligt, at en egentlig handel rykker endog rigtigt tæt på: Han takker for det tilsendte Letter of Intent – og opremser flere vigtige forhold:

Nova Capital bør få en dansk advokat, der kender reglerne for overtagelse af aktier i et børsnoteret selskab. På grund af en allerede planlagt kapitaltilførsel til Parken – som handler om at finde midler til at sænke den gæld, der er til Nordea, og som er en afgørende post i at få økonomien helt på plads igen – kan handlen først gennemføres efter den 10. marts 2010.

I forbindelse med kapitalforhøjelsen bliver der udarbejdet en due diligence – altså en detaljeret gennemgang af selskabet. Til sidst foreslår Flemming Østergaard i mailen til Jan Larsen, at de saudiarabiske købere bruger advokat Claus Abildstrøm, som kender alle danske regler til bunds, og som kan udarbejde et tilbud, som overholder alle regler. Til sidst konkluderer FCK-formanden:

Jeg modtager et bindende tilbud fra 'the F 16 fund'6, som jeg skal forelægge for Parkens bestyrelse (et tilbud, som jeg 100 % vil støtte). Bestyrelsen vil derefter anbefale overtagelsen, hvorefter der vil blive indkaldt til en generalforsamling i Parken.

I de følgende dage aftales en stribe detaljer i det, der stadig mere ligner en handel. Møder sættes op i København og holdes mellem advokatfirmaet Danders & More og Larsen, mellem direktør Jeppe Christiansen fra storaktionæren LD og Larsen og mellem Flemming Østergaard og Jan Larsen. Det er en af de danske advokater med allermest international erfaring, som Jan Larsen hyrer – Anders M. Hansen, partner i Danders & More, har i årevis beskæftiget sin med transaktioner på tværs af grænser. Han ved, at den type opgave, han nu står over for – et udenlandsk opkøb af en stor virksomhed – sommetider klares forbløffende hurtigt, mens det andre gange trækker ud.

”Da Jan Larsen kontakter mig, tjekker jeg, som jeg altid gør ved nye kunder, jeg ikke kender, op på, hvem han er: Det ser fint ud. På Nova Capitals hjemmeside kan jeg se, at firmaet præsenterer flere succesfulde transaktioner i stil med den, som Larsen foreslår – og jeg kan også se, at han ganske rigtigt er tilknyttet firmaet. Der står, at han er director, hvilket er en fin titel i et stort amerikansk firma – ikke i toppen, men pænt langt oppe. Der er med andre ord ingenting, der gør, at Flemming Østergaard, jeg eller andre bør være bekymrede. På overfladen ser alt fint ud,” forklarer Hansen i dag. Alt ser ud til at gå op i en spektakulær handel.

Forhandlingerne er nu så fremskredne, at Flemming Østergaard går i gang med at planlægge det besøg, som den saudiarabiske prins og sheik endelig vil komme på i midten af februar 2010. Han fremsender et officielt program for besøget i Billund hos Lalandia og i København i Parken.

Ud over de mange forretningsmøder vil det sportslige højdepunkt være 32.-delsfinalen i Europa League mellem FCK og franske Olympique de Marseille. En stribe danske notabiliteter vil deltage i middagen før kampen – blandt andre finansminister Claus Hjort Frederiksen, klima- og energiminister Lykke Friis, hofmarskal Ove Ullerup, en repræsentant fra kongefamilien og adskillige direktører fra erhvervslivet. Flemming Østergaard afslutter brevet, der er dateret den 5. februar 2010, med en melding, der viser, hvor tæt handlen vurderes at være på en afslutning:

Vi vil forberede et muligt pressemøde vedrørende købstilbuddet til aktionærerne i Parken Sport & Entertainment.

Tiden er nemlig nu så fremskreden, at der er behov for at få lagt en plan for, hvordan det forventede køb konkret skal gennemføres. Advokatfirmaet Danders & More er godt i gang med samarbejdet med Jan Larsen – og de sender nu et engagement letter – et dokument, der aftaler en opgave mellem en advokat og en klient – til Jan Larsen, som de efter helt normal procedure beder Nova Capital om at returnere. Aftalen bliver efter lidt tid returneret – men nu begynder Anders M. Hansen at blive en anelse utryg.

”Der var noget usædvanligt over Jan Larsen, tænkte jeg. Han brugte utroligt meget tid på at namedroppe om alle de forskellige kontakter, han havde gang i – i Danmark for eksempel Lego og Danfoss. Mange af møderne kom hele tiden til at handle om alt muligt andet, mens jeg ønskede at komme til sagen,” fortæller han.

De danske advokater går imidlertid i gang med at udarbejde alle de nødvendige dokumenter: Alt vedrørende regler for overtagelse af en dansk børsnoteret virksomhed; en præcis redegørelse for, hvem der ejer hvilke andele af Parken; i hvilken rækkefølge et køb skal foretages, først LD's aktier og videre; og de laver et udkast til en endelig købsaftale.

”Der begynder at komme nogle mislyde – for når jeg spørger Larsen om noget, så får jeg en nagende fornemmelse af, at det, han siger, minder om noget, han lige har googlet. Er det noget, han har fundet på, tænker jeg sommetider,” fortæller Anders M. Hansen.

Salgsforløbet fortsætter imidlertid, så der skal også styr på det kommunikationsmæssige. Flemming Østergaard har foreslået Jan Larsen, at han på vegne af de saudiarabiske købere hyrer Jess Myrthu til opgaven.

Han er en af landets mest erfarne kommunikationsrådgivere, som frem til tv-monopolets brud i slutningen af 1980'erne var politisk reporter på TV Avisen. I 1989 stiftede han sammen med to andre partnere kommunikationsfirmaet Jøp, Ove og Myrthu, som blev et af branchens stærkeste – især i rådgivning af virksomheder, når der er meget på spil. Firmaet har tidligere arbejdet sammen med Parken og FCK, så Jess Myrthu glæder sig, da Flemming Østergaard er i telefo- nen op til julen 2009:

”Flemming går normalt altid lige til sagen, så det undrer mig lidt, da han ikke vil ud med, hvad det præcist går ud på: 'Det er en stor opgave,' siger han hemmelighedsfuldt – og beder mig om at møde op på et advokatkontor, hvor advokaten vil indvie mig mere i sagen,” fortæller han.

Til mødet, som foregår tirsdag den 15. december 2009, fortsætter Flemming Østergaard og Anders M. Hansen med at tale i meget runde vendinger.

”Det er noget med en pengestærk mand, der vil investere i eller måske endda købe FCK. Jeg spørger mere ind til det: Hvem er det? Hvad skal jeg lægge i en 'stor investering', spørger jeg. Hvad handler det her egentlig om? Til sidste fisker advokaten en erklæring om fortrolighed frem, som jeg skal underskrive, før jeg kan få detaljerede svar. Det gør jeg selvfølgelig.”

Perspektivet er stort – for det drejer sig om, får Myrthu nu at vide, at en repræsentant for en pengestærk saudiarabisk prins, som agter at købe Parken og FCK, har rettet henvendelse. Myrthu kan ikke få at vide, hvem det præcist er, der er tale om.

”Jeg går hjem for at researche, hvem det mon kan være, men det er en håbløs opgave – for der er tusindvis af prinser og sheiker i Saudi-Arabien. Mange af dem er ovenikøbet sports- eller endda specifikt fodboldinteresserede.”

Allerede næste dag – onsdag den 16. december 2009 – er der igen møde på advokatkontoret Danders & More. Denne gang er Jan Larsen selv til stede – foruden Anders M. Hansen, Flemming Østergaard og Jess Myrthu, der nu møder hovedpersonen for første gang:

”Mit første indtryk er, at denne Jan Larsen er en underlig repræsentant for en rig saudisk sheik. Jeg har forestillet mig en businessperson, som er fremme i skoene, men i stedet oplever jeg manden som forsigtig, tilbageholdende, ja, ligefrem nervøs over, at jeg er der. Han understreger mange gange, hvor vigtigt det er, at absolut intet slipper ud. Den slags er jeg vant til, så det siger jeg bare o.k. til.”

Herefter går Jan Larsen i gang med at forklare projektet – igen i et afdæmpet tonefald.

”Han indleder med at fortælle, at der er 'meget, meget store penge' bag – som om han vil imponere mig. Jeg har været med til store fusionsforhandlinger tidligere, så store penge ryster mig ikke – jeg tager det derimod for givet, at der er tale om en person med mange penge, hvis han agter at købe FCK.
Larsen udtrykker også en næsegrus beundring for den saudiske prins. 'Vi må passe på. Vi skal behandle ham med stor respekt,' siger han flere gange.”

Jan Larsen understreger, at han forhandler på vegne af en investeringsbank i New York – og han uddeler sit visitkort fra den pågældende bank. Myrthu kender New York vældigt godt, genkender den fine adresse og Danders & More, der repræsenterer køberne.

Forhandlingerne går i gang. Jan Larsen medbringer en slags letter of intent – et første skridt under et opkøb, der skal dokumentere, at der er alvor bag. Flemming Østergaard beder om, at der kommer noget mere konkret på bordet, fortæller Myrthu.

”Jan Larsen siger, at han vil ringe til sin klient. Går ind i et andet mødelokale og kommer tilbage: 'Jeg har talt med ham,' siger han, men han er lige nu i Langtbortistan, forstår vi, så han kan ikke lige fremsende et mere konkret købstilbud. Anders M. Hansen beder om at få bekræftet fra en bank, at sheiken virkelig har de penge, som Larsen hævder. 'Bare rolig,' siger han, inden mødet er ved at slutte, 'det skal nok komme,' siger han.”

Flemming Østergaard ønsker på et tidspunkt at tale direkte med prinsens talsmand i Saudi-Arabien.

”Jeg var utålmodig og sagde til Larsen, at nu måtte jeg selv tale med talsmanden. Det sagde han uden tøven ja til. Jeg fik ham i røret – og han bekræftede, at alt var, som Larsen havde fremlagt det. 'Alt er o.k.,' sagde han i telefonen. Bagefter var jeg helt flov over, at jeg havde betvivlet hans udlægning, når nu talsmanden var så klar i mælet. Sådan var der flere eksempler, hvor jeg talte direkte med forbindelserne i London og Saudi-Arabien,” fortæller Flemming Østergaard.

Klokken er over ti om aftenen, da mødet slutter, så Myrthu fore-
slår, at han kører Jan Larsen hjem.

”Men han er afvisende. 'Jeg finder en taxa,' udbryder han, men jeg siger nej, nej, jeg skal nok køre dig, jeg skal alligevel den vej. Hvilket hotel bor du på, spørger jeg – og tænker, at det nok var D'Angleterre eller noget i den prisklasse. Pludselig siger han, at han ikke bor på hotel, men hjemme hos en god ven på Frederiksberg. Jeg får ham ind i bilen og spørger, hvad adressen er? Det kan han ikke rigtig huske, så han beder bare om at komme af på et bestemt hjørne – så vil han gå derfra.”

Myrthu begynder at blive mistænksom.

”Mens vi sidder i bilen, bliver situationen endnu mere underlig. Manden beklager sig over, hvor svært det er at være ham. 'Jeg er helt alene med det her projekt,' siger han. Men du har vel backup et sted, spørger jeg. 'Næh, klienten vil helst ikke engagere sig med så mange.' Det er meget mærkeligt – nærmest som om jeg skal have ondt af ham.” Næste morgen, da Myrthu mødes på advokatkontoret med Flemming Østergaard og Anders M. Hansen, fortæller han med det samme om sin mistanke.

”Jeg har mine tvivl om det her projekt, siger jeg, og Flemming udbryder: 'Det forstår jeg godt.' Da Jan Larsen kommer, går Flemming derfor lige til sagen: 'Nu skal vi have verificeret det her, Jan,' siger han og manden går igen ud for at ringe. Mens han er ude, foreslår jeg, at vi tager ned til Saudi-Arabien for at få manden direkte i tale, men det fejer Flemming af banen: 'Hvis jeg skal flytte min røv til Saudi, så skal jeg fandme se nogle papirer,' siger han bramfrit. Larsen kommer tilbage til mødelokalet. 'Bekræftelsen kommer om et øjeblik - bare vent til i morgen,' siger han.”

Advokaterne arbejder parallelt med at indhente alle de nødven- dige papirer – herunder den officielle registreringsattest for det saudiarabiske selskab, som skal stå for købet. Der udarbejdes også en tidsplan, som afsluttes med planen om at udsende fondsbørsmeddelelsen mandag den 8. februar 2010 og pressemøde i Parken samme formiddag.

Planen er udarbejdet af Jøp, Ove og Myrthu, godkendt af Jan Larsen og Flemming Østergaard – og parat til udsendelse:

Saudi-arabisk fond vil overtage Falcon7 og tilbyder at betale X kroner kontant per aktie og vil samtidig indfri milliard-gæld.

Der er en del sidste øjebliks-forvirring om en stribe nødvendige oplysninger om køberne, der skal bruges i de juridiske aftaler, herunder fødselsdage og øjenfarve, men det hele kommer i næsten-sidste øjeblik, så alle ånder lettet op.

Dagen efter – lørdag den 6. februar 2010 – begynder det igen at se vanskeligt ud.

Jan Larsen fremsender – ud af det blå – en mail med en liste på 15 punkter, som han ønsker svar på. Det er meget simple spørgsmål, som imidlertid for længst burde have været afklaret: 'Hvor profitabelt er firmaet egentligt?', 'strømmer kontanter ind eller ud af firmaet?', 'når man ligger alting sammen, hvad er så virksomhedens reelle værdi?'

Flemming Østergaard svarer omgående tilbage:

Netop kommet hjem har jeg læst din mail, og må indrømme jeg er mere end overrasket, ja, snarere chokeret. Du har arbejdet ifølge dig selv i 3,5 år på opgaven PARKEN, du har siden december kunnet stille alle de spørgsmål om PARKEN til mig, som jeg inden for de regler, der gælder vedrørende børsnoterede selskaber, har besvaret. Du har været 100 % tilfreds, og du har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at der var nogle oplysninger du savnede. Du har haft møde med PARKENs hovedaktionær LD, og ligeledes fået deres synspunkter omkring det tilbud, som du på F 16's vegne ville tilbyde PARKENs aktionærer. Et tilbud, som du overfor alle har sagt 100 % var accepteret af F 16's ejere, hvorfor kun de praktiske/tekniske ting omkring opfyldelsen af reglerne om tilbud til børsnoterede selskaber manglede. Du har gentagne gange i de seneste dage bekræftet, at de manglende oplysninger ville komme. Hvad tror du dine advokater tænker???

Flemming Østergaards lange mail fortsætter i samme toneleje. Han fortæller, at han er ”meget vred” – og at han håber, at ”der virkelig er tale om en misforståelse mellem dig [Jan Larsen, red.] og F6-ejerne, så vi positivt kan få fremsendt det aftalte tilbud”, og at han ”vil være indstillet på om nødvendigt at tage til Jeddah eller et andet sted og møde F6-ejerne”.

Advokaterne fra Danders & More tager nu – for en sikkerheds skyld – kontakt til deres kolleger i London og New York for at få bekræftet, at Jan Larsen arbejder for Nova Capital. En solid kilde – en amerikansk advokat – svarer, at jo, Larsen er en slags ekstern konsulent, men bestemt ikke en del af staben; og, nej, ifølge hans kontakter har Nova Capital ikke p.t. nogle igangværende aftaler i København.

Da parterne igen mødes – lørdag den 6. februar 2010 – er stemningen endog meget anspændt. Flemming Østergaard, Anders M. Hansen og Jess Myrthu har alle meget på spil – både prestige og penge. LD, som også har mødtes med Jan Larsen, begynder også at se, at tingene smuldrer. Flemming Østergaard sætter hårdt mod hårdt over for Jan Larsen:

”Jeg beder om et klokkeklart svar nu og her. Larsen indleder i alles påhør et telefonmøde med sin kontakt i Saudi-Arabien. Vi kan alle høre, at der er nogen i den anden ende. Under en kort pause henvender Larsen sig til os alle: 'Nu er prinsen ved at give sit endelige tilsagn, men det var vigtigt, at vi ikke rykker ham for hårdt – for han er kongelig.'”

Jan Larsen fortsætter telefonmødet. De andre venter utålmodigt
– men på et tidspunkt, da opkaldet endelig slutter, siger Larsen, at vi vil blive kontaktet i løbet af kort tid. Nu er stemningen virkelig lav, virkelig anspændt på advokatkontoret i København. Anders B. Hansen, der som advokat repræsenterer Larsen og saudiaraberne, og Flemming Østergaard er begge ved at koge over.

”Vi kan ikke vente længere, råber vi nærmest i munden på hin- anden. 'Ring op og sig, at vi skal have besked inden en time, ellers er handlen off,'” husker Flemming Østergaard.

Jan Larsen ringer igen og taler med X og Y – og siger, at prinsen snart er færdig med sit møde, så vi kan få endelig besked. Advokaten og Flemming Østergaard er stadig mere utålmodige og vrede. Anders M. Hansen beder derfor Jan Larsen om at komme med et såkaldt proof of funds – altså en dokumentation for, at der faktisk er den slags midler bag købstilbuddet, som er nødvendige. Det er normal procedure i London, hvor Hansen er advokat det meste af året, men ikke standard i Danmark eller USA. Det trækker ud med at få et svar, så på et tidspunkt siger Anders M. Hansen til Flemming Østergaard, at han er i tvivl om, hvorvidt hans klient vitterligt har interesse i og evne til at gennemføre handlen.

”Jeg skruer bissen på over for Jan Larsen: 'Jeg skal have den proof of funds nu,' siger jeg til ham, 'for ellers kan vi ikke gå videre.' Larsen kan ikke levere, så jeg er nødt til at meddele Østergaard, at jeg ikke kan få bekræftelsen. Derfor trækker vi stikket – for vi kan jo ikke holde pressemøde og alting, hvis det skulle vise sig, at min klient ikke magter opgaven. Det ville være pinligt – og det vil jeg selvfølgelig ikke være med til,” fortæller Anders M. Hansen.

På det tidspunkt, hvor det står klart, at handlen ikke bliver til noget, er der en sølle time til, at fondsbørsmeddelelsen efter planen skulle have været sendt ud. 60 minutter fra at hele omverdenen skulle have hørt om det sensationelle saudiarabiske opkøb af Parken Sport & Entertainment.

Umiddelbart efter, at advokaten har sagt, at det ikke går, fastholder Jan Larsen alligevel, at pengene er der. Han skal bare have lidt mere tid.

Anders M. Hansen skælder Jan Larsen ud for at være til grin. På et tidspunkt, mens Larsen igen taler i telefon, siger han pludselig til de andre, at prinsen først kan kontakte dem dagen efter.

”Vi ryster på hovedet – og meddeler, at nok er nok. Larsen kan henvende sig til advokaterne igen – men kun hvis der er noget relevant og troværdigt at tale om.

I de følgende dage er der masser af korrespondance, telefonopkald og lignende. Advokatfirmaet kontakter Saudi-Arabiens ambassade i København for at høre, om de kan hjælpe, men de svarer, at det kan de ikke. Den sikre handel ser pludselig aldeles usikker ud. Danders & More skriver den 7. februar et skarpt brev til Jan Larsen:

I forlængelse af vore drøftelser tidligere i dag skal jeg herved for god ordens skyld understrege vigtigheden af, at de angivne investorer giver sig til kende, direkte over for os og over for Flemming.

Projektet har været nogen tid undervejs og vi har brugt betydelig tid i de knap 14 dage, vi har været engageret af Nova Capital Partners; hvert et tiltag og tidslinjerne m.v. er nøje afstemt med dig. De sidste dages udvikling har ikke gavnet projektet eller mulige andre projekter i Danmark for de angivne investorer. Mange personer er sat i stor forlegenhed, og det skal afhjælpes hurtigst muligt af hensyn til alles anseelse, der er meget at miste for Nova Capital Partners og dig – også omkostningsmæssige – hvis det rette og realistiske spor ikke findes lynhurtigt.

Advokaten slutter af med at understrege, at han fortsat ser frem til de kommende aftalte møder. Vurderingen er imidlertid, at der er noget helt galt. Flemming Østergaard bliver eksempelvis ringet op af Danfoss, der fortæller, at deres møde med saudiaraberne pludseligt er aflyst.

Alle henvendelser løber ud i sandet. Jan Larsen forsvinder. Og ingen finder nogensinde frem til ham igen.

Jess Myrthu kontakter den bank i New York, som Larsen har hævdet at repræsentere, i håb om at få udbetalt sit honorar. Banken svarer tilbage, at den har fuld forståelse for hans situation, men at de ikke vil kendes ved Jan Larsen.

”I dag fremstår vi alle tre, der deltog i møderne, naturligvis som naive – men helt ærligt var det ikke nemt at se, mens det skete. Manden havde visitkort og breve fra en anerkendt newyorker bank, Anders M. Hansen sagde god for det meste, og mellemøstlige rigmænd var begyndt at købe fodboldklubber i Europa. Set i bakspejlet er det klart, at jeg ville have handlet anderledes. Allermest bebrejder jeg mig selv, at jeg ikke tog direkte kontakt til banken i New York med det samme. Jeg er aldrig før eller siden blevet snydt på den måde. Nu er jeg den erfaring rigere.”

Nova Capital hævder efterfølgende over for både Danders & More og Myrthu, at Jan Larsen er gået længere, end han havde fået besked på, selv om han har repræsenteret deres firma, og selv om den e-mail- konto, han har kommunikeret igennem, er deres. Hvad der har været sandheden, ved kun Nova Capital.
Advokat Anders M. Hansen har aldrig i de godt 25 år, han har været advokat, oplevet noget, der var så mærkeligt:

”Jan Larsen er måske bare en uforbederlig løgner. Eller også er han måske en psykopat i medicinsk forstand. Jeg ved det virkelig ikke.”Men hvorfor gjorde Larsen det? Hvad kunne han få ud af det? ”Det er jo det, der er umuligt at svare på. Måske gjorde han det bare for spændingens skyld. For at være interessant. For at være vigtig – i hvert fald i en tid,” siger Anders M. Hansen.

I dag ærgrer Flemming Østergaard sig over forløbet:

”Fra dag ét var jeg i tvivl om projektet, men jeg må indrømme, at jeg også på et tidspunkt følte mig rimeligt sikker på, at handelen ville lykkes – nemlig da det officielle papir på registreringen af det saudi-arabiske investeringsselskab 'F 16' blev fremsendt fra myndighederne i London. Da det skete, mente alle – også advokat Anders M. Hansen og kommunikationsdirektør Jess Myrthu – at den 'er god nok'. Det var den så ikke.”

Hvordan i alverden kunne det gå til, at en mand, der skabte så meget tvivl om hele processen, alligevel formåede at drive erfarne danske erhvervsledere – Parken, internationale erhvervsadvokater, velrenommerede kommunikationsfolk, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Danfoss og andre – så langt?

”Alle var i tvivl under hele processen, men Jan Larsen var fantastisk overbevisende, hver gang vi mødtes med ham eller talte med ham i telefonen. Ikke mindst de møder i København, hvor han i alles påhør angiveligt talte med sine kontakter i London, New York og Saudi-Arabien, var med til at få os til at stole på, at projektet var o.k. Larsen holdt jo også møder – lange og detaljerede møder – med eksempelvis LD, den største aktionær i Parken. I dag – set i bagklogskabens ulideligt klare lys – er det selvfølgeligt nemt at sige, at jeg og de øvrige aktører virkede naive og godtroende,” konstaterer Flemming Østergaard.

Det er ikke lykkedes at finde frem til Jan Larsen i forbindelse med arbejdet med denne bog. Derfor kender vi ikke hans svar på, om hans kontakt til saudiaraberne overhovedet var reel.

Flemming Østergaard, advokatfirmaet Danders & More og kommunikationseksperten Jess Myrthu er ikke de eneste, der bliver ført bag lyset. De møder, som Danfoss, en af landets største virksomheder, havde arrangeret, og købet af og det storstilede samarbejde med Liverpool, løb også ud i sandet.
De var imidlertid ikke de eneste – for nogenlunde samtidig viser Jan Larsen, mens han fortsat er i Danmark, også interesse for at købe en mere end 400 kvadratmeter stor strandvejsvilla, som er tegnet af Arne Jacobsen og færdigbygget i 1951 til direktøren for B & W.

Ejeren, Frank Johansen, har sat den til salg for omkring 60 millioner kroner – og det er dermed en af landets to-tre dyreste. Johansen, der har tjent sin formue på en yderst succesrig konsulentvirksomhed, bliver en dag kontaktet af Jan Larsen.

”Den liebhaverejendomsmægler, som vi brugte, advarede om, at det ville tage noget tid at sælge, fordi markedet stod ret stille, så det var vi indstillet på – men allerede efter en uge meldte der sig en køber. En veltalende, sød fyr. Han gik kort rundt og kiggede; fortalte at han havde set på otte-ti andre huse, men at vores lige var det, han gerne ville have. 'Det her vil jeg gerne købe,' sagde han. Vi var glade. Havde aldrig troet, det skulle gå så nemt,” forklarer Frank Johansen i dag.

Da ejendomsmægleren går, bliver Jan Larsen for at kigge. Han fortæller om sit liv: At han lever af at købe og sælge virksomheder – blandt andet i et tæt samarbejde med oliesheiker i Mellemøsten. At han har en lejlighed i London til 11 millioner pund. At han også ejer en bolig i Dubai.

”Jeg blev ærligt talt imponeret over ham. Han fortalte, at han uafbrudt var på rejse – og at min hustru og jeg bare kunne låne stedet i Dubai, så tit vi ville. Det lød dejligt, tænkte jeg,” fortæller Johansen.

Familien er så sikker på, at salget er på plads, at de flytter til Luxembourg. Men handlen begynder at trække ud. Larsen og hans engelske advokat beder om alt muligt. I begyndelsen synes Johansen, at det er naturligt nok, men i takt med at dage bliver til uger, sniger nervøsiteten sig ind.

”Jan Larsen fortalte os, at han havde et hæsblæsende forretningsprogram. Han skulle være i London, Saudi-Arabien, Brasilien, alle mulige steder. Hele tiden sagde han, at handlen var på plads, men der var hele tiden nye men'er. Efter tre måneder tror vi ikke rigtig på ham længere – og pludselig var Jan Larsen, ja, helt væk.”

Den advokat, der hævdede at repræsentere Larsen, kan heller ikke opspores. Familien Johansen er blevet holdt for nar.

”Jan Larsen kostede os mange penge og frem for alt skuffelser. Vi troede, huset var solgt, og vi skyndte os derfor at komme videre med vores nye liv i Luxembourg. Vi snakker stadig ofte om, hvorfor han gjorde det? Han må jo have vidst, at han ikke havde de penge, han påstod at have. Jeg tror, han er psykopat – og at han i nogle uger og måneder fik et kick ud af at blive opfattet som en vigtig person.”



Magasin-artikler
Fra sort til hvid - for de rød/sorte
Fremtiden ser lys ud for AC Milan – eller gør den? Indkast.dk rejste til modebyen for at finde svaret…
”I Fantastici 4 – Il Nuovo Milan”…

Sådan var overskriften i den italienske sportsavis - Corriere delle Sport – op til AC Milans hjemmekamp mod nedrykningstruede Hellas Verona. Overskriften henviser til, at AC Milan med kvarten Giacomo Bonaventura, Leonardo Bonucci, Franck Kessie og Hakan Calhanoulu havde fire forskellige og meget afgørende typer. Avisen døbte dem altmuligmanden, lederen, giganten og fantasten…

Min rejsefælde og jeg havde dog næsten ikke sat – eller rettere stillet - os på det stemningsfyldte Curva Sud, før de omkringstående havde gjort det klart, at Suso og især den blot 20-årige angriber Patrick Cutrone også har en stor betydning for dette Milan-hold. Sidstnævnte scorede kampens andet mål i hjemmeholdets 4-1-sejr, og den unge mand på min venstre side slog kontant fast om Cutrone: ”Han er Milans fremtid”. Men hvordan ser denne fremtid egentlig ud?

Efter snart syv år med italienske mesterskaber til Juventus begyndte AC Milan at røre på sig sidste forår. Den nye kinesiske ejer Li Youghong blev fotograferet ved klubovertagelsen sammen med den aldrende klubejer Silvio Berlusconi – men siden overtagelsen har der været alt for meget kaos.

Hurtigt efter overtagelsen placerede den italienske presse skår i glæden i forhold til den nye kinesiske ejer Li Youghong, der overtog klubben, efter kontroversielle Silvio Berlusconi havde været klubejer i mere end tre årtier.


Hvem skal eje AC Milan?
Midt i overdragelsen sagde AC Milan-eksperten Alberto Costa direkte på italiensk tv, at han havde stor tvivl omkring den forestående klubovertagelse. Han mente simpelthen ikke, at den kinesiske rigmand havde nok ressourcer til at rette Milano-holdet op igen.

Senere kom det frem, at det ikke var Youghong, der skulle overtage klubben, men derimod investeringsselskabet Sino-Europe Sports Investment fra Hong Kong. De skulle betale for overtagelsen, men herefter fulgte en masse kaos, som vist passer meget godt på Berlusconi.

For pludselig skulle den kinesiske regering også være en del af den noget sammensatte investorkreds, og midt i dette meldte Li Youghong ud, at for at overtage AC Milan ville det koste omkring de syv milliarder kroner – blandt andet for at betale klubbens store gæld.

Kort tid inden overtagelsen måtte Youghong låne de godt tre milliarder kroner hos det amerikanske firma – Elliott Management. Dette lån skulle ifølge kilder til Reuters have en gastronomisk rente på 11,5 %. Risikoen ved dette skal man nok ikke undervurdere, og der findes mange skrækeksempler på kinesere, der ejer fodboldklubber i Europa. Hos Aston Villa gik det ikke som forventet med Tony Xia fra Recon Group, og klubben står næsten i ”l…” til halsen, mens det også er tvivlsomt, hvordan det ender med Zhang Jindong, der ejer næsten 70 % af AC Milans rivaler fra Inter. For i hjemlandet Kina har regeringen iværksat en opstamning for disse gigantiske summer, som bliver placeret langt fra Beijing, og det skulle være grunden til, at Li Yonghong pludselig blev nødt til at optage flere højrisiko lån forskellige steder i verden – og dette kan ende med at få enorm betydning for AC Milans fremtid.


Ligner ikke en bestyrelse - for en fodboldklub
For at en investering som denne skulle blive rentabel, forventer flere eksperter, at investorerne i AC Milan også vil investere i andre ting i den italienske modeby - som ejendomme og en masse nye butikker. Udvælgelsen til bestyrelsen indikerer også dette. Kun et medlem havde en fortid fra fodboldens verden - nemlig Marco Fassone. Forretningsmanden Bo Lu kommer fra en kapitalfond og Xu Renshuo er tidligere entreprenør, mens der – udover Fassone - er kommet tre italiener med. Marco Patuano kommer fra et italiensk teleselskab, Roberto Cappelli er advokat og Paolo Scaroni har været hos et oliefirma.

Samlet set er det forretningsfolk, som har gigantisk mange penge, men dem kan der også blive brug for, hvis AC Milan skal tilbage til den europæisk top, men vil bestyrelsesmedlemmerne også investere i klubben?

AC Milan spiller en massiv rolle i italiensk fodbold og er også en del af den nationale stolthed, men denne kan godt lide et knæk. For opfattelsen og historien om Milans nye ejer har en skyggeside. Som Donald Trump tidligere har sagt, så findes der ”alternative facts”, og det kan også blive tilfældet ved denne overtagelse – for hvem kommer egentlig til at eje klubben og hvad er deres intention? I forbindelse med klubovertagelsen sagde Berlusconi:

- Denne overdragelse sker både med smerte og store følelser, men samtidigt også med den anerkendelse, at en familie ikke længere kan drive en fodboldklub, da der skal langt større kræfter til.

Det er nu snart syv år siden, at Milano-holdet sidst har vundet det italienske mesterskab, men kan de fortsætter med at opruste truppen efter de har fået styr på økonomien – kan de komme til at true usårlige Juventus. I sidste regnskabsår skulle AC Milan have haft et underskud på 800 millioner kroner, så der venter en stor opgave – både på og udenfor San Siro - og meget er fortsat italiensk kaos.


Verdens ældste erhverv og Serie B
På stadion var der også italiensk kaos, men også en underlig stemning af usikkerhed på fremtiden – for dette nye hold som skal præstere nu. Opbakningen fejlede dog ikke noget for de næsten 50.000 tilskuere til kampen. De sendte klare hilsner til Inter-fansene med håb om en god fremtid for deres mødre indenfor verdens ældste erhverv og Hellas Verona fik også en humorrisk hilsen med på vejen med held og lykke i næste sæson, nu hvor de skal spille om lørdagen. I Italien er der en tradition for, at de fleste Serie B-kampe spilles om lørdagen, mens Serie A primært spilles om søndagen.

Tjeneren Giulio Cupello på det gode spisested Parma & co., som ligger imellem vores hotel Ritter og den kendte restaurantsgade Via Fiori Chiari, holder netop med Inter. Her spiste vi fantastisk mad dagen inden kampen, og hurtigt faldt jeg i snak med den jurastuderende Giulio, som viste sig at have en unik fodboldindsigt. Han forstod dog ikke, hvorfor jeg ikke hellere ville se søndagens kamp, hvor Inter endte med at slå Udinese med 4-0. Han blev dog helt flakkende i øjnene, da snakken faldt på sæsonens sidste kamp mellem Inter og Lazio. En kamp som meget vel kan ende med en direkte duel om Champions League-pladsen til næste sæson. Den kamp skal Inter vinde for at hævne samme opgør fra 2001/02, hvor Lazio – også i sidste spillerunde – tog mesterskabet fra Inter ved at vinde 4-2. Resultatet betyd, at Inter i stedet sluttede på tredjepladsen og dermed ikke på en Champions League-givende position.


Kan uprøvede Gattuso sende AC Milan i Champions League?
I forhold til det sportslige på San Siro var der også et kæmpe skridt imellem Hellas Verona og AC Milan. Hjemmeholdet så faktisk ganske harmoniske ud, men sådan startede sæsonen ikke. Sommerens indkøb på omkring 1,5 milliard kroner kunne træner Vincenzo Montella ikke udnytte, og i november blev han fyret. I stedet blev Gennaro Gattuso ansat efter en meget blandet trænerkarriere. I slutningen af den aktive karriere var han spillende assistent-træner i schweiziske FC Sion, inden han blev fyret i Maurizio Zamparinis galehus på Sicilien. Herefter opsagde han kontrakten med Kreta-klubben OFI efter økonomiske problemer – ligesom i Pisa.

Så Gattuso var en lottokupon i AC Milan, og den udløste ikke nogen gevinst til at starte med. Oprykkerne Benevento fik i Gattusos debutkamp som Milan-træner deres første Serie A-point, men siden er det gået helt anderledes – og i kampen mod Hellas Verona kunne man næsten fornemme, hvad Gattuso har bidraget med. Flere gange i løbet af kampen kom en spiller på sidelinjen for at klappe den meget medlevende træner i hænderne. Gattuso ligner som træner den gigantiske fighter, som han var som spiller. Han spillede hele 467 officielle kampe for Milano-klubben – alle med et gigantisk klubhjerte for klubben fra 1899. ”Vinderen” Gattuso har ifølge Tipsbladet sagt:

- Det er nyttesløst fortsat at tale om Gattuso som spiller. Ånden og attituden til aldrig at give op er blevet hos mig. Jeg vil aldrig tabe; end ikke når jeg spiller bordfodbold mod min søn. Den er der altid. Men jeg har taget en uddannelse for at blive træner, og de forærede mig ikke min licens. Man kan ikke kun forberede sig på kampe kun med hjerte og vilje. Man skal også arbejde på den fysiske form og den tekniske og taktiske forberedelse.

Vildskaben og vindermentaliteten er også blevet indplantet på det nuværende AC Milan-hold. For i næsten 80 dage tabte de ikke – inden Arsenal mødte dem i Europa League. Den gode periode sendte Milan op imod de europæiske pladser, og dermed var Gattuso lykkedes med det, som andre tidligere spillere fra AC Milan – som Clarence Seedorf eller Filippo Inzaghi – ikke var lykkedes med. Nemlig at få succes som både spiller og træner i klubben. Måske fordi Gattuso havde indført den tiltalende spillestil med masse af hjerte – men måske også fordi, at han er et helt specielt menneske.

Tidligere på året kom det frem, at Gattuso som Milan-spiller inden en vigtig Champions League-kamp mod Manchester United spiste en snegl, fordi holdkammeraterne ikke troede på, at ”Rino” turde. Sammenlagt fik han 15.000 euro for at gøre det, og han gav straks pengene til holdets fire fysiske trænere. Derudover har Andrea Pirlo i selvbiografien ”Penso quindi gioco” om Gattuso skrevet:

- Han er ikke bogstavernes mand, en dygtig orator eller medlem af Accademia della Crusca [en forening der søger at bevare det italienske sprog, red.].

Men han beskriver også, hvordan han og Daniele De Rossi tømte en skumslukker ud over Gattuso i forbindelse med en VM-kvalifikationskamp til VM 2010, hvor Gattuso ikke var taget med holdkammeraterne i byen. Samlet set har Pirlo dog stor respekt for Gattuso, og han har endvidere skrevet:

- Man har brug for støtter som ham i et omklædningsrum. Kroppe bliver ældre, men karisma ældes ikke. Man løber mindre, men ens personlighed betyder mere. ”Rinos” ord var lov i Milan, og alle nye spillere var klar over, at hvis de lavede en fejl, var det første, de skulle gøre, at forklare sig til ham. Alene at have den viden reducerede drastisk mulighederne for, at folk fuckede op. Sådan var det dengang, hvilket står meget godt i tråd med dette citat fra træneren Gattuso:

- Mit arbejde er at være spillernes mareridt frem til slutningen af sæsonen. Jeg forventede ingenting, da jeg ankom, jeg vidste bare, at jeg havde fået udleveret en varm kartoffel. Jeg kan lide at lide. Jeg nyder ikke ting, der er for nemme, så jeg valgte Milan, fordi det er mit hjem. Jeg bar denne trøje i 14 år; den er en del af mig. At arbejde her er vidunderligt, og vi må se, hvordan det ender, skulle Gattuso have sagt ifølge Tipsbladet.

På San Siro bliver klubbens gamle legender – som Gattuso – hyldet, og de fleste af fansenes trøjer har et ”10-tal” på ryggen. Et nummer som Andrea Pirlo blandt andet har spillet med siden årstusindeskiftet sammen med store fodboldnavne som Rui Costa, Clarence Seedorf, Rivaldo, Kaká og Ronaldinho.

Nutidens 10'er er Hakan Calhanoglu, som er en del af ”I Fantastici 4 – Il Nuovo Milan” – altså det nye Milan. Den økonomiske situation i klubben gør dog, at det kan være svært at vurdere om fremtiden er sort eller hvid for den rød/sorte del af smukke Milano.


Indkast.dk's tur til Milano blev sponsoreret af Travelsense

Vil du i øvrigt gerne skrives op til AC Milans kampe næste sæson, så kan man gøre det her
Læs hele artiklen
Wolverhampton – Genrejsning på Molineux
Der er opsejling til noget stort i Wolverhampton Wanderers. Indkast.dk stiller skarpt på Premier Leagues rige oprykkere.
I lørdags sikrede Wolverhampton Wanderers sig en velfortjent oprykning til Premier League, og derfor er klubben fra West Midlands kommet på alles læber i England. Dette scenarie lå ellers ikke ligefrem i kortene, hvis vi spoler fem år tilbage i tiden. Her nåede Wolverhampton et historisk lavpunkt ved at rykke ned i League One. Nedrykningen til Englands tredje bedste fodboldrække var kulminationen på klubbens største identitetskrise siden de glade 1950'ere, hvor det blev til hele tre mesterskaber. I dag er smilene dog igen vendt tilbage på Molineux, og det er takket været en hel del milliarder fra Kina.

Enorme ambitioner
I juli 2016 blev Wolverhampton overtaget af den kinesiske investeringsgruppe ved navn Fosun Group, som bliver ledet af mangemilliardæren Guo Guangchang. Han er den 34. rigeste mand i Kina, hvor han desuden går for at være en entusiastisk forretningsmand. Så da chancen for at genrejse en af Englands mest traditionsrige klubber tilbød sig for to år siden, var den simpelthen for god til at sige nej til.

Der er i takt med overtagelsen blevet sat helt nye ambitioner for fremtiden i Wolverhampton. Dem valgte klubbens bestyrelsesformand Jeff Shi at løfte sløret for i november 2017.

- Der eksisterer en plan for de næste 10 år. Det er selvfølgelig en bedrift i sig selv at være en lille Premier League-klub, men det er ikke vores mål. Vi vil opbygge et stærkt hold, sagde Shi til Daily Mirror og fortsatte:

- Det er ikke sådan, at vi er i gang med at bygge et hus, der kun lige opfylder kravene for at være i Premier League. Vi bygger ikke et hus, men et gods!

Vil spille med transfermusklerne
Som resultat af det nye høje ambitionsniveau har også transferstrategien på Molineux gennemgået en omfattende forvandling. Wolverhampton var i årene før overtagelsen presset til at hente spillere fra de nederste hylder, men det er ikke længere tilfældet – tværtimod. Klubben spillede allerede med transfermusklerne i sidste sommer, hvor Ruben Neves blev hentet i FC Porto for den nette sum af 154 millioner kroner. Der var året forinden også snak om at hente Anderson Talisca i Benfica, men han valgte i sidste ende at skifte til Besiktas.

Til sommer venter endnu et opsigtsvækkende transfervindue for Wolverhampton. Klubben kommer uden tvivl til at forstærke sig heftigt forud for sin tilbagevenden til Premier League, og mon ikke, at der i den forbindelse kommer et enkelt eller to store navne op af hatten. Det er i hvert fald ikke manglen på penge, som skulle kunne forhindre dette i at ske.

Noget stort under opsejling
Det skal i de kommende år blive spændende at følge Wolverhamptons udvikling. Hvis den fortsætter i samme tempo som nu, så tyder noget på, at klubben inden for en overskuelig fremtid kan etablere sig selv i Premier Leagues top-10, eller måske endda endnu højere. Rammerne er i hvert fald til det.

Foruden en masse milliarder, så råder klubben også over en manager, der indtil nu har formået at få det absolut bedste ud af en i forvejen profilbesat spillertrup. Nuno Espírito Santo er da heller ikke, hvilken som helst mand at have på sidelinjen. Han har tidligere stået i spidsen for prominente klubber som Valencia og FC Porto, og selvom jobbet på Molineux er det mest udfordrende, kan han meget vel blive manden til at tage Wolverhampton ind i en ny stor æra. Men selv, hvis det ikke skulle blive ham, der får den rolle, skal en anden nok få den. Den orangeklædte klub er nemlig under genrejsning.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Lionel Messi – sidste chance
Engelske medier kalder Lionel Messi for ”The Goat”… men skal han blive ”Greatest Of All Time”, kræver det landsholdssucces for den femdobbelte Ballon D'Or-vinder.
Lionel Messi og Barcelona kommer til at blive ét af de bedste fodboldcocktails nogensinde. Den lille argentiner har vundet spandevis af pokaler med det catalonske storhold, men det forholder sig helt anderledes på landsholdet. Med Argentina har Messi blot vundet en olympisk guldmedalje i Beijing, mens de tre VM-slutrunder og de fire Copa América ikke har givet en eneste medalje til Messi – hvorfor… Indkast.dk tager en tur til Argentina for at finde svaret.

Udefra ligner det en helt almindelig gade i en af forstæderne til Rosario, men Lavalleja Street 525 er alt andet. Her er Lionel Messi opvokset, og for enden af gaden er der en plads, hvor verdensstjernen som knægt løb rundt og spillede fodbold sammen med de andre børn – ofte nogle som var noget ældre end ham, for talentet var helt unikt. Rundt omkring på pladsen er der masser af graffiti, og en af murene har skriften ”Dette er min barndomsgade” med et stort portræt af Lionel Messi.

Byen Rosario er en rolig del af Argentina med masser af arbejdspladser indenfor olieindustrien og mindre fabriksvirksomheder, men floden Parama løber også igennem – og brødføder mange. Floden er omkring 5000 km lang og løber igennem store del af Argentina, men det er ikke alle steder, at begejstringen er ligeså stor for Messi, som det er tilfældet i Rosario.

Det er helt underligt, for det argentinske landshold har mange store navne. Måske kan det – og har det været - problemet, for Argentina har udviklet sig til et dårligt VM slutrunde-hold. Siden triumfen i 1986 og finalen i 1990 har resultaterne været dårlige – bortset fra finalepladsen i 2014.

I 1998, 2006 og 2010 blev det blot til kvartfinaler, og i 2002 kom de end ikke videre fra gruppespillet. Skulle det ikke lykkes Argentina at få medalje ved VM2018, vil den 30-årige Messi næppe komme til at blive husket for ret meget godt – med landsholdet. Han vil blive et synonym på en skidt periode for det argentinske landshold, hvilket står i slående kontrast til de fem Ballon D'Or-triumfer. Ved den sidste triumf sagde hovedpersonen:

- Det er fantastisk, at det er min femte. Det er langt mere, end hvad jeg kunne drømme om som barn. Jeg vil gerne takke fodbolden for alt, hvad den har givet mig, både det gode og det dårlige, for alt, hvad den har lært mig, og for at have fået mig til at vokse som menneske…

Stor triumf til den lille og ydmyg sydamerikaner – men så godt har det ikke altid set ud. For Messi er bare 1,69 meter, og netop hans højde var faktisk ved at stoppe sydamerikanerens karriere.

Argentineren har nemlig lidt af en alvorlig vækstsygdom, som krævede en speciel behandling. Det blev Barcelonas lykke og en voldsom nedtur for River Plate og Newell Old Boys. De to sidstnævnte ønskede nemlig ikke at betale for Messis behandlinger, hvilket sidenhen har frembragt ærgrelse hos de argentinske storklubber.

Det var Carlos Rexach, som daværende ungdomstræner for Barcelona, der kan tage en stor del af æren for, at Messi spiller i den catalonske hovedstad. Under et familiebesøg i Spanien fik Messi lov til at træne med et af deres ungdomshold, og det var her, at Rexach spottede det enorme talent. Det forekommer næsten uvirkeligt, at det er måden, hvorpå Barcelona scorede verdens en af verdens bedste fodboldspiller – nogensinde.

Efter Messis ankomst til Barcelona var det første deres lægestab gjorde at hjælpe ”La Pulga” - loppen – som er hans kælenavn pga. hans manglende vækst. Han kunne debutere som bare 17-årig på storholdet i oktober 2004, efter han var vokset til en højde på 164 cm. Senere samme sæson blev han historiens yngste målscorer for Barça, og han er ikke kun en farlig afslutter. Spidskompetencerne ligger mere i retning af hans lynhurtige fødder, som kan sætte mange modstandere af - samt hans korte aftræk til sine afslutninger.

På sigt kan hans væsen dog blive hans største force, for det er et helt andet end hos andre unge stjerner. Det virker, som om han har en indre ro, som gør, at han er meget svær at imponere. Han bruger ikke sine kræfter på at pleje sit image med de rigtige frisurer og lign. Nej! – hans fokus og koncentration ligger på banen. Her nyder han godt af sit lave tyngdepunkt, som giver ham en høj fart. Det - sat sammen med en stærk psyke - gør ham til en farlig cocktail…

Alligevel er det blevet til kontroversielle situationer igennem tiden. Tidligt i karrieren blev Chelseas Asier del Horno udvist efter en tackling på Messi. Chelseas daværende kontroversielle manager Jose Mourinho var på det efterfølgende pressemøde helt fremme i støvlerne. Han mente, at Messi havde nydt godt af de mange teatre, der er i Barcelona. Kritikken var urimelig, og spørgsmålet var, om Mourinho havde sagt noget andet, hvis de ikke var blevet udspillet på Stamford Bridge af et ualmindelig godt spillende Barcelona-hold med Messi, som en af de offensive kræfter. Mourinho forsøgte at fjerne fokus fra deres nederlag ved at lægge skylden på uskyldige Messi.

Et andet rødt kort er lidt mere specielt. For efter Messi havde imponeret alle ved U-20 VM i Holland, blev han A-landsholdspiller under landstræner José Pekerman. Hans første kamp var mod Ungarn, men her skulle han opleve det ualmindelig komiske i at blive udvist efter omkring et minut på banen. Efter en nærkamp mente den ellers glimrende tyske dommer Markus Merk, at Messi havde slået ud efter en modstander. Trods den vanvittige debut fik Messi yderligere fire landskampe samme efterår.


Messi > Maradona
Som spillertype er Messi en klassisk 10'er og den foretrukne angriber i den skræmmende argentinske offensiv. På grund af de spillemæssige ligheder er Messi flere gange blevet sammenlignet med selveste Maradona, som var anfører på det argentinske landshold – der sidst blev verdensmestre for mere end 20 år siden. Men udenfor banen kan Messi og Maradona ikke sammenlignes.

Når Messis karriere er slut, vil han helt sikkert have et andet eftermæle end det, som hænger fast på Maradona, og en stor del af dette vil højst sandsynlig udspille sig i Barcelona. Samme sted havde Maradona - pudsigt nok - store disciplinære problemer. Selvom han i den periode blev betragtet som verdens bedste spiller, voldte hans temperament ham store problemer. Han lavede 38 mål i bare 58 kampe for Barcelona, men alligevel ville Barcelona-ledelsen ikke finde sig i hans vanvittige udbrud, som da han imod Atlético Bilbao slog en modstander i hovedet.

Sådanne scener virker det ikke til, at verdenen kommer til at se med Messi i hovedrollen. Derimod virker det, som om hans sind og omgivelser formår at bevare jordforbindelsen – ofte i nærheden af en fodbold, så han kan glæde alle os fodboldelskere. For fodbold kan Messi spille, og selvom han er den lille, bliver han ofte den største på banen.

Siden 2004 har Messi spillet for storholdet FC Barcelona, og her har den sydamerikanske angriber et hav af vanvittige rekorder – som det næsten er håbløst at begynde at nævne. Der er simpelthen så mange, og det gør at “Leo” kan komme til at blive en af de allerstørste fodboldspillere – nogensinde, hvis ikke den største. For Messi kan formentlig fortsætte en håndfuld år endnu i Barcelona og dermed ende med at komme til at slå alle mulige andre rekorder, som gør at man har svært at forstille sig, at der nogensinde skulle komme en tilfælde magen til – en rigtig ambassadør.

De ord, der kan påsættes ham, vil på en underlig måde næsten altid være en underdrivelse. En fodboldkunstner og ambassadør. Hvordan skal denne karriere ikke slutte, når noget sådan skal ske om måske ti år? Der er ingen forkerte avisartikler om våde byture, så her kan Messi ikke sammenlignes med landsmanden - Diego Armando Maradona – selvom han befinder sig på samme scene, og til sammenligning vandt Maradona aldrig Ballon d'Or-trofæet… det har Messi gjort fem gange – indtil nu.

Problemet for Messi er blot, at i hjemlandet giver de ikke meget for Ballon d'Or-titler eller argentinske medaljer med Barcelona. Der er for langt til Catalonien for, at Messi kan vinde noget sympati fra den ellers så fodboldglade nation, hvor der ikke er langt fra succes til fattigdom og kriminalitet.

Sidstnævnte har blandt andet ramt Messis storbror, Matias, der sidste år ramte en sandbanke ved Parana med sin motorbåd, efter politiet havde jagtet ham. På båden blev der fundet skydevåben, og broderen er tidligere blevet fotograferet med den meget kriminelle Cesar Aron Trevez, der for øjeblikket afsoner en straf på 16 år for mord og narkohandel. Messi har ellers sørget for familien blandt andet med et gigantisk luksushus i et af de dyreste områder af Argentina.

Messis kone Antonella Roccuzzo, som han mødte som femårig, er også fra Rosario. Det er her, at drømmene om argentinsk VM-guld er størst. Om det er muligt og om sammenligningen mellem Maradona og Messi, sagde en af de berømte argentinske fodboldspillere – Oswaldo Ardiles – følgende op til slutrunden:

- På den sidste tredjedel af banen er Messi bedre end Maradona, som kunne mønstre store dele af banen, men glem nu ikke, at Maradona gjorde et middelmådigt hold til verdensmester.

Alt VM-håb hænger nu på Messi, der har et skud mere i bøssen, og det på trods af, at ”The Goat” forlod landet, da han var… 13 år!

Læs hele artiklen
Mohammed Elneny – sov med fodbolden
Arsenal-reserven var tæt på at lykkes med Egypten – imens vennen Mohamed Salah så til.
I fraværet af Mohamed Salah var Mohammed Elneny den største profil for Egypten til deres åbningskamp imod storfavoritterne fra Uruguay, og Arsenal-spilleren var en af kampens bedste.

For ikke nok med at den defensive midtbanespiller var stærkt medvirkende til, at det stjernebesatte hold fra Uruguay ikke kom til ret mange chancer, så kom Elneny også til egypternes største chance, da han forsøgte at loppe bolden over Fernando Musiera i det sydamerikanske mål.

Kæmpe stor triumf for Elneny, men også for hans far. Sidstnævnte gav nemlig en fodbold, som skulle skabe noget unikt til VM-deltageren som tre-årig. Faderens drøm var, at Elneny engang skulle blive professionel fodboldspiller, og midt i januar 2016 tog den hårdtarbejdende midtbanespiller et karrierefremmende skridt, da han skiftede til Premier League-topholdet Arsenal.

Midt i dette stod den stolte far, som selv var træner i sønnens barndomsklub Al-Mahalla i Egypten. Først tog Elneny det svære skridt fra afrikansk fodbold til Premier League via Basel i Schweiz. Den 25-årige havde op til skiftet til London-klubben vist sit værd i Champions League som en meget løbestærk defensiv midtbanespiller. En position hvor Arsenal op til klubskiftet var presset, efter de aldrende Mikel Arteta og Mathieu Flamini havde kontraktudløb.


Modsætninger – men venner
I januar 2013 skiftede den egyptiske landsholdsspiller fra El Mokawloon til Basel på en seks måneders låneaftale, men kort efter ankomsten var de schweiziske klubledere klar til at gøre den låneaftale til et permanent klubskifte for den lidt sky afrikaner, der har levet lidt i skyggen af kammeraten Mohammed Salah.

Salah kom til Basel i sommeren 2012 – også fra El Mokawloon – og han tog sig straks af Elneny i Schweiz' tredje største by, men Salah var meget anderledes. Omkring Salah var der altid fest og ballade, mens det modsatte var tilfældet for Elneny. På banen holdt han sig dog ikke tilbage, hvilket afstedkom en fireårig kontrakt, mens små 10 millioner kroner blev sendt til Egypten. For tre år siden, da Salah tog til Chelsea, voksede Elnenys spil yderligere, og han kom tættere på holdkammeraterne.

Muslimen Elneny var blevet langt bedre til engelsk og smed den ”lillebror-rolle”, som han havde haft, da Salah var i klubben, og pludselig begyndte han på banen også at dirigere med holdkammeraterne. Dette skete fra en position, som en af de to defensive midtbanespiller i Basels foretrukne 4-2-3-1 formation.


Meget troende og ydmyg
Elneny er ikke muskelmand, men mere en spiller som er god til at læse spillet, og er stærkt til at styre et presspil samt lave bolderobringer. Så Arsène Wenger hentede en rigtig holdspiller med et lille ego – samt en spiller, som var i rivende udvikling. Privat er 25-årige Elneny – trods sin forholdsvis unge alder – allerede gift, har to børn. Han er også en meget troende muslim, som beder fem gange om dagen, og som meget striks overholder ”Ramadanen” med alt, hvad det indbefatter. Tidligere har Elneny sagt til Aargauer Zeitung om sin religion:

- Allah har afgjort, at jeg er blevet professionel fodboldspiller, og det er hans skyld, at jeg havnede i Basel. Når jeg skal træffe store afgørelser, så lytter jeg til Allah. Hvis nogen andre klubber skulle henvende sig, og Allah ikke synes, at det er den rigtige beslutning, så skifter jeg ikke klub.

Så Wenger og Allah fik den sky Elneny til London. En person der holder sig så langt væk fra pressen som muligt, og som bosatte sig så tæt på Basels stadion som muligt – for at have mest mulig tid til træning – og ikke bruge den på transport. Faktisk så boede Elneny i Basel i et højhus, hvorfra han kunne se græsplænen på St. Jakob Park. Der er også mange andre eksempler på hans høje ambitionsniveau.

I 2013/14 skulle Basel spille imod Maccabi Tel Avic i Champions League-kvalifikationen, men der var stor politisk pres for, at Salah og Elneny ikke skulle spille. Salah afviste først at spille – det gjorde Elneny ikke, men mere ballade blev der, da Salah ikke ønskede at give hånden til de israelske modstandere. Elneny var langt mere fokuseret på kampen, end Salah var, og inden kampen kiggede Elneny blot ned i jorden, da der skulle gives hånd. Han var tydeligvis langt mere fokuseret på den forestående kamp.


Walk like a egyptian
Mange spillere er dumpet i tilvænningen til Premier League. Det er Elneny ikke – men han har heller ikke tilspillet sig en plads på Arsenal-holdet, selvom han inden skiftet allerede havde spillet gode europæiske kampe imod Liverpool, Chelsea og Tottenham. Champions League-kampene for Basel imod Liverpool var Elnenys svendeprøve, og han bestod med glans – specielt kampen på Anfield var i særklasse. Kampen gjorde, at Basel gik videre fra CL-gruppespillet på bekostning af Liverpool.

Den første kamp imod Liverpool på St. Jakob Park var meget emotionel for Elneny, da det var første gang, at faderen så Elneny spille for det schweiziske storhold. Efter sejren på 1-0 løb knægten straks til den grædende fader på tilskuerpladserne og gav ham en kærlig omfavnelse. Efterfølgende kom det frem, at Elneny havde en drøm om, at faderen skulle se ham score et mål, hvilket skete to måneder senere, da faderen næste gang så sønnen spille. Imod Fiorentina i Europa League scorede Elneny, og dermed kom der endnu et kapitel til historien om den lille egyptiske knægt, der havde fået en fodbold af sin far, som sagde, at han skulle sove med den om natten, hvis han ville være professionel. Den 15/5-2018 var det tæt på at komme nok et kapitel, men den meget udskældte VM-bold smuttede over mål for Elneny og farmand…
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Brasilien – og de fem VM-trofæer
Indkast.dk har kigget nærmere på den samba– og fodboldelskende nation.
Når man er skrivekarl i linjer som disse, så bliver man ofte spurgt om, hvem man tror, der kommer til at vinde de største fodboldturneringer. Dette handler oftest om Champions League, men spørgsmålet forekommer hyppigere, når de store nationale turneringer starter – som til VM.

Svaret er dog det samme som til Champions League… det er ualmindelig svært at gætte på en vinder, mens det er meget lettere at gætte tre hold rigtige ud af de fire semifinalister. Dette skyldes, at flere af topholdene i disse turneringer er meget – som rigtig meget - tætte på hinanden i niveau. Sådan er det også til VM2018, men skal jeg gætte på en vinder bliver mit bud… Brasilien. Kigger man nærmere på holdets idealopstilling, kunne dette være meget tæt på:



Høj klasse over hele banen, men under en slutrunde som denne skal man ofte finde store svar på holdenes niveau på bænken. Ud fra ovenstående startopstilling vil disse spillere være på bænken:

- Ederson (En af Premier Leagues bedste målmænd)
- Filipe Luis (Stærk back fra Diego Costas Atlético Madrid)
- Douglas Costa (Driblestærk ”Dåseåbner” fra Juventus)
- Roberto Firmino (15 mål for Champions League-finalisterne fra Liverpool)

Linjen i startopstillingen for Brasilien er skabt af et central forsvar fra PSG og en stærk midtbane fra Barcelona krydret med nogle af de bedste spillere fra europæisk klubfodbold – ren klasse i den flotteste form.

En af turneringens største profiler – Neymar - skal løfte holdet, og når Brasilien tidligere har vundet VM, har de altid haft en unik angriber med. Som i 1958 hvor den blot 18-årige Pelé scorede seks mål og var stærkt medvirkende til, at Brasilien vandt VM for første gang. Se deres idealopstilling her:




Pele var dog blot en af de fire angribere, som Brasilien spillede med. De andre var trioen – Garrincha, Vava og Zagalo. De har alle tre levet lidt i skyggen af Pelé. Det til trods, så blev angrebet døbt ”de fantastisk fire” – med parrallerne til nutidens kvartet med Coutinho, Willian, Jesus og Neymar er åbenlyse.

Kvarteten fra 1958 var også den foretrukne fire år senere, da Brasilien vandt VM-trofæet i Chile. I angrebet var der lidt spilletid til Amarildo, mens midterforsvaret var udskiftet med Mauro og Zozimo. Ellers var holdet stort set det samme.

Otte år senere… til VM-1970 var der udskiftet betydeligt, men systemet var stadigvæk denne offensive 4-2-4-formation, da Brasilien vandt deres tredje VM-trofæ ud af fire mulige. Pelé var stadigvæk med i angrebet på holdet med nye profiler som Jaizinho, Tostao, Rivelino og Gerson.




De brasilianske verdensmestre fra 1994 spillede også en fortolkning af den klassiske 4-4-2-formation med to offensive midtbanespillere bag de to hurtige angribere – Bebeto og Romario. Angriberne var lynhurtige, men på hver sin måde. Romário kunne sætte en forsvarsspiller af på 5-7 meter, mens den mindre Bebeto løb stærkere over lidt længere strækninger.

Fælles for dem begge gjaldt dog, at de var lynende målfarlige – ligesom frisparksspecialisten Branco med den tordnende venstreben. Holdets anfører var den efterfølgende landstræner Dunga, der som aktiv var en utrættelig midtbanespiller, som gjorde, at holdets mange offensive kræfter kunne udfolde sig.

Udover de mange offensive kræfter var holdet også begunstiget af en god målmand, som tidligere brasilianske landshold ikke havde været. I Taffarel havde verdensmestrene fra 1994 en sikker sidste skanse på holdet – med kongen var Romario…





Var Romário den ene konge hos VM-mestrene fra 1994 var der tre konger hos mestrene fra 2002. De tre ”r'er” – Ronaldinho, Rivaldo og Ronaldo – kunne få selv de stærkeste forsvarsspillere til at tvivle på egne evner.





Derudover havde holdet også en ny venstreback med en ”tolden-støvle”. 2002-vinderens svar på Branco hed Roberto Carlos, der havde de vildeste benmuskler, hvilket hans spark også viste. Carlos var ganske målfarlig, men var også rykket lidt længere frem på banen i 3-4-2-1-formationen. På den anden wingback spillede den utrættelige anfører Cafu.

Fire backen-kæden var blevet til tre mand, men det gjorde ikke så meget, for den benhårde Lúcio dækkede næsten op for to mand… Et helt unikt hold - ligesom holdet i 2018 er. Spørgsmålet er blot… bliver det til sjette VM-titel i løbet af den næste måned?
Læs hele lederen
- Hvem sejrer i Tyrkiet?
Det er en gyser for alle pengene i den bedste tyrkiske række, hvor fire hold kæmper om mesterskabstitlen.
Tager man et blik over de europæiske ligaer står Manchester City, Barcelona og Paris Saint-Germain til at blive mestre i den hjemlige liga, mens Bayern München allerede har vundet den tyske Bundesliga. Sådan spiller klaveret dog ikke i Tyrkiet, hvor der i øjeblikket er fire kandidater til at vinde den tyrkiske Süper Lig. Der resterer 6 runder i den bedste tyrkiske række.

Istanbul Basaksehir er til at finde på 1. pladsen med 59 point. Abdullah Avcis mandskab har spillet formidabelt i denne sæson, og der var nok ikke mange, der havde troet, at Basaksehir ville lege med i mesterskabskampen ved sæsonens start. 4-2-3-1-formationen fungerer glimrende for Avci. På holdkortet er der enkelte spillere, der har været dominerende. Lad os se nærmere på disse:

Der er ingen tvivl om, at bosniske Edin Visca har været holdets trumfkort. Man kan også kalde den 28-årige midtbanespiller for assistkongen, da bosnieren har fundet holdkammeraterne hele 14 gange. Den gamle kending Emmanuel Adebayor optræder også for Basaksehir, og han er suverænt holdets målkonge med 12 kasser i igangværende sæson. Der er ingen tvivl om, at hvis det tyrkiske mesterskab skal havne hos Avci og co., skal disse to herrer spille til deres bedste. Avcis aggressive spil har givet pote, men holdet skal passe på. Istanbul-klubben har nemlig flest spillere, der er blevet sendt tidligt i bad, og alle mand skal være på banen i de 90. minutter, hvis mesterskabet skal havne hos Istanbul Basaksehir for første gang i klubbens historie.

To point længere nedad stien er traditionsklubben Galatasaray, der har vundet mesterskabet hele 20 gange. Fatih Terims mandskab spiller også bold af øverste skuffe og er uhyggelige på eget græs. ”Aslanlar” har hentet hele 40 point på Türk Telekom Arena – de har vundet 13/14 kampe på denne græsplæne. Tager vi et kig på holdkortet, er der selvfølgelige nogle spillere, der er de ledende figurer. Indkast.dk ser nærmere på disse profiler:

Franske Bafétimbi Gomis har haft gang i støvlerne og topper suverænt topscorerlisten i Tyrkiet. Franskmanden står noteret for 26 kasser – fire mere end Burak Yilmaz fra Trabzonspor. Gomis har været godt støttet af midtbaneduoen Garry Rodrigues og Younes Belhanda, der har stået kompakt og været drivkraften på midtbanen. I Gala-buret har Fernando Muslera reddet holdet flere gange, og keeperen har gjort et godt stykke arbejde mellem stængerne. Muslera er en af de bedste keepere i Tyrkiet – hans ti clean sheets (samme som Besiktas og Fenerbahces keepere) taler for sig selv. Den store udfordring for Terims mandskab ligger i kampene på fremmed græs. Gala har blot hentet 17 point på udebane – mindst af de fire tophold. Hvis det 21. mesterskab skal havne på Türk Telekom Arena, må traditionsklubben ændre deres taktik på fremmed græs.

De forsvarende mestre fra Besiktas er blot ét enkelt point bag Gala. Der er ingen tvivl om, at Senol Günes' drenge har gjort et godt stykke arbejde. Efter Champions League-exitet har holdet haft fokus på den hjemlige liga. Selvom holdet flere gange har været bagud, har Günes' mandskab kæmpet til de sidste og kan sagtens gå under betegnelsen comeback-kings - Besiktas har nemlig hentet hele 54 point i de sidste 45 minutter. Lad os tage et kig på profilerne:

Günes har ikke foretaget de store ændringer, eftersom holdet vandt det tyrkiske mesterskab i forrige sæson. Günes er kendt for at skifte formation, da han har en bred trup og mange spillere at vælge mellem. Dog har 4-2-3-1-formationen vist sig at være den mest optimale. Frontspillerne Anderson Talisca og Vagner Love har været målmaskinerne for Istanbul-klubben. De har scoret henholdsvis 13 og 12 mål i denne sæson. Disse to herrer skal fortsætte denne stime, hvis holdet skal genvinde mesterskabet. En anden nøglefigur er keeperen Fabricio, der har stået bedst mellem stængerne i Tyrkiet. Den 30-årige keeper har blot lukket 24 mål ind, hvilket gør ham til Tyrkiets bedste keeper. Sammen med Muslera står Fabricio også noteret for 10 clean sheets. Ricardo Quaresma er også en nøglefigur for holdet, men den portugisiske landsholdsspiller har ikke spillet op til sit bedste. Han har dog stadig tid til at vise, hvorfor han er en god fodboldspiller. Det har været en lang sæson for Besiktas, da de også har haft travlt på den europæiske scene. Holdet vandt suverænt Gruppe G i verdens bedste klubturnering, men blev senere slået ud af Bayern München. Det kan tænkes, at truppen har mange kilometer i benene – derfor Günes måske har roteret så meget. Nu er det altså nu. Slutfasen. Er trætheden ved at nærme sig, eller kan spillerne fortsat holde det høje niveau? Tiden må vise.

Rosinen i pølseenden, Fenerbahce, ligger i øjeblikket på fjerdepladsen og forfølger Besiktas. Der er to points forskel. Fener er jokeren i dette mesterskabsspillet - et hold, der er bedre end deres nuværende placering. Dog er trænersædet begyndt at gløde på Sükrü Saracoglu Stadio, hvor Aykut Kocaman sidder. Kocaman har ikke vundet det tyrkiske mesterskab siden hans ankomst fra Konyaspor, og vinder Fener ikke mesterskabet i år, kan han være en færdig mand i Istanbul. I en klub som Fenerbahce er mesterskabet en selvfølge, og Kocaman har været en omtalt herre i de tyrkiske medier. Presset er på Kocaman. Lad os tage et kig på hans holdkort:

En af nøglespillerne er Giuliano, der har haft meget at se til i denne sæson. 13 gange har angriberen fundet frem til netmaskerne, og man kunne godt savne flere mål fra partneren Roberto Soldado, der blot står noteret for seks mål. Kocaman foretrækker at spille med to angribere, så Soldado skal til at finde frem til netmaskerne, hvis mesterskabet skal havne i Fenerbahce for 20. gang. En anden profil er kantspilleren Nabil Driar, der har spillet suverænt på midtbanen. Ikke nok med det flotte spil har han også fundet holdkammeraterne syv gange. Men vi mangler lige at nævne en mand. Hvem? Det er Volkan Demirel. Den erfarne keeper er en af de vigtigste brikker på holdet, og hans tilstedeværelse kan være altafgørende for Fenerbahces mesterskabschancer. Ikke nok med hans 10 clean sheets er han også en vigtig brik i det defensive aspekt af Feners fodboldfilosofi. Som sagt er Fenerbahce jokeren i dette mesterskabsspil, og de kan slå til. Når som helst. Hvor som helst.

Lige en lille slutbemærkning: Galatasaray har spillet en kamp mindre end de andre hold. Gala mangler at møde bundproppen Genclerbirligi. Vinder Fatih Terims mandskab denne kamp, står de med 60 point og kommer til at ligge nummer 1. Dog har Gala er meget svært program, da de mangler at møde både Istanbul Basaksehir og Besiktas.

Det er ren gyserfilm i Tyrkiet i øjeblikket, og det bliver spændende at se, hvem der bliver tyrkiske sampiyon.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Džeko: Mine bedste mål i CL Teaser: FA Cup-finale Artikel ikon TV: Mulig straf efter grinagtigt ‘dive' Artikel ikon Vanddrikkende keeper koster bizart mål Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Fra FC Roskilde - til Messi - Bytter gerne alle trofæer for VM-guld! Artikel ikon Det bedste VM-hold Artikel ikon Casillias – bedste spanske XI Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Liste: Schmeichel i fornemt VM-selskab Top 5: Mindste VM-lande Artikel ikon Top 8: VM-trøjesponsorere Artikel ikon Top 10: Verdens rigeste klubber Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Artikel ikon Messi mod Ronaldo Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Liste: Schmeichel i fornemt VM-selskab Flest hjemmemål i åbningskamp Artikel ikon VM-topscorere siden 1986 Artikel ikon Rusland – til VM Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Fekir er glemt, Klopp øjner ny VM-profil Gensyn og generationsskifte for 895 mio. Artikel ikon Søndagens engelske rygter Artikel ikon Sky: United vil ikke af med Martial Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Lionel Messi
Vidste du om ... Cristiano Ronaldo Artikel ikon Vidste du om ... Joe Cole Artikel ikon Vidste du om ... Lee Bowyer Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon England - på straffe VM - i tal Artikel ikon Tal om – Ronaldos hattrick Artikel ikon Salah vs. Suárez Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Lyngby BK - Vendsyssel FF Optakt: Esbjerg fB - Silkeborg IF Artikel ikon Optakt: Real Madrid - Liverpool Artikel ikon Optakt: FCK - AGF Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstilling: Danmark - Peru Startopstillinger: Argentina - Island Artikel ikon Startopstillinger: Frankrig – Australien Artikel ikon Startopstillinger: Marokko - Iran Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Brasilien snublede mod Schweiz Mexico slog verdensmestrene Artikel ikon Frisparksperle sikrede serbisk sejr Artikel ikon Modrić sikrede kroatisk sejr Artikel ikon Se flere