Hilsen fra Zlatan

Af Torsten Brix

2015-12-03
Hilsen fra Zlatan

Indkast.dk fortsætter vores julekalender med at give læserne et kapitel fra den aktuelle bog om Zlatan. Det handler om "Rollemodellen fra Rosengård".

- Du kan tage drengen ud af Rosengård, men du kan ikke tage Rosengård ud af drengen.
(Citat af Zlatan Ibrahimović skrevet på en bro ved indgangen til Rosengård.)

I 2015 begyndte der på sociale medier som Twitter og Facebook at dukke en række ”facts” om Zlatan op. Under hashtagget #zlatanfacts kunne man læse, at Zlatan Ibrahimović engang afholdt en stirre-konkurrence med det næsten lige så berømte maleri Mona Lisa. Zlatan vandt. Man kunne læse, at Zlatan engang blev udsat for en løgnedetektor. Maskinen indrømmede alt. At Zlatan ikke scroller med en mus. Han bruger en løve. Man fik at vide, at da Zlatan var lille, sov hans forældre i hans seng, når de var bange. At Zlatan engang dræbte to sten med én fugl. Og så videre...

Zlatan er et fænomen, som med sin personlighed og spektakulære spillestil skiller sig ud fra alle andre i international topfodbold. Han har i kraft af at være Zlatan – med et fint ord – transcenderet sporten, han er blevet mere end ”bare” en fodboldspiller. Et ikon, en superhelt og en enorm inspiration for en ny generation. Ingen andre spillere de sidste 25 år har haft Zlatans dybt originale blanding af mod, evner og karisma.

Ord er blevet opkaldt efter Zlatan. Både på fransk og svensk kan man sige ”at zlatanere”, at dominere eller udslette. I virkeligheden findes der ikke andre ord til at beskrive Zlatan selv end ”Zlatan”. De ord, der kommer nærmest en dækkende beskrivelse, er sandsynligvis absurditeterne, man kan læse i #zlatanfacts.

Måske er #zlatanfacts i al deres absurde overdrivelse ikke så langt fra virkeligheden. To ”facts” lyder: ”Da Zlatan gik i skole, rakte læreren hånden op, når han ville tale med Zlatan.” ”Zlatan blev engang stoppet af politiet. Han lod dem slippe med en advarsel.”

I virkelighedens verden, det vil sige Ligue 1-opgøret mellem PSG og Rennes i januar 2015, havde Zlatan brokket sig til kampens dommer, Philippe Kalt, over en situation. Derfor kaldte dommeren Zlatan hen til sig. Zlatan flyttede sig ikke én centimeter. Svenskeren blev stående og kiggede på dommeren, der kaldte og kaldte og vinkede og vinkede Zlatan hen til sig med håndbevægelser og fagter. Mange gange. Zlatan stod blot med hænderne i siden og kiggede på ham. Til sidst måtte dommer Kalt selv gå de 10 meter for at tale med den iskolde svensker. Som så mange andre før og siden måtte dommeren sande, at der er én mand på banen, der har større autoritet end alle andre. Sådan har det – næsten – altid været.

”Vi boede i Rosengård uden for Malmø, og her var fyldt med somaliere, tyrkere, jugoer, polakker, alle mulige perkere og svenskere. Vi unge spillede smarte alle sammen. Vi tændte af over ingenting, og det var ikke let derhjemme, det kan man roligt sige.”

Zlatan Ibrahimović om sin barndoms ”gade”. Sine rødder. Hans forældre var flygtet fra Jugoslavien, som var blevet samlet efter Anden Verdenskrig og bestod af en lang række regioner med tusind års dybe etniske og religiøse forskelligheder. Bosnierne, også kaldet bosniakker, var muslimer. Kroaterne og serberne var katolikker, men det gjorde dem ikke til venner, tværtimod. Serbere og kroater og bosniere var blevet tvunget ind i et nationalt ægteskab. Efter Anden Verdenskrig var de blevet tvunget til at være i samme land. Det kommunistiske styre holdt befolkningen i kort snor, og det lagde låg på stridighederne, indtil låget gik af, da kommunismen kollapsede mange år senere, omkring 1990.

Jugoslavien lå på Balkan, og Balkan er blevet kaldt mange mindre pæne ting gennem historien. ”Europas syge mand” og ”Europas krudttønde” for eksempel. Man siger om folk med et eksplosivt temperament, at de har Balkan-temperament. Balkans folk er også kendt for at være nogle hårdføre typer, der kan tåle meget. De har stor passion og store følelser, som kommer til udtryk i både musik, dans og slåskampe. De har stolthed, og de har ære. Sport er meget udbredt på Balkan. Overalt, på gader og veje, er der basketball- og fodboldkampe i gang. Der er mange dygtige basketballspillere, fodboldspillere, håndboldspillere og kampsportsudøvere.

I 1960'erne og 1970'erne søgte mange jugoslaver lykken uden for landet. En stor del af dem kom til Sverige, og en af dem var Šefik Ibrahimović fra Bijeljina i Bosnien, der i 1977 kom til Sveriges tredjestørste by, Malmø. Nede i Bosnien havde han bestemt sig til at udvandre til København, men af ret tilfældige grunde endte Ibrahimović 10 kilometer længere mod øst, på den anden side af Øresund. De fleste ”jugoer” havde nemlig i forvejen bekendte og slægtninge, der var rejst til Sverige. Efter kort tid mødte Šefik Jurka Gravić, som var flygtet fra landsbyen Prkos nær Škabrnja i Kroatien. Hun var flyttet til Sverige nogle år forinden, og for at få opholdstilladelse giftede Šefik sig med Jurka.

De fik en lejlighed i bydelen Rosengård, som blev opført omkring 1970, og mod slutningen af årtiet var den overvejende beboet af indvandrere fra Tyrkiet, Afrika, Balkan, Mellemøsten og andre dele af verden. Arbejdsløsheden og kriminaliteten i området var den højeste i Skandinavien pr. indbygger. Rosengård var en såkaldt ghetto.

Her fødte Jurka deres første barn, datteren Sanela, i 1979, og to år efter kom sønnen Zlatan til verden. Navnet Zlatan stammer fra Bosnien-Hercegovina og betyder ”den gyldne”, efter ordet zlato, der betyder guld. Ibrahimović betyder ”Ibrahims søn”, idet endelsen ić og vić betyder søn. Ibrahim er den arabiske form af det bibelske navn Abraham, og det er udpræget muslimsk. Navnet Zlatan er til gengæld neutralt og bruges af både kroater, serbere og bosniere.

Det første, Zlatan har hørt og set her i verden, er efter hans eget udsagn ballade og skænderier. Det var ingen lykkelig familie, han blev født i. Balkan-temperamentet kogte over hos både Šefik og Jurka. Ingen af dem trak sig i nærkampe, ingen af dem fandt sig i noget. De blev skilt, da Zlatan var to år.

Zlatan kom til verden den 3. oktober 1981. Den uge han blev født, udkom den ærkesvenske forfatter Astrid Lindgrens børneklassiker Ronja Røverdatter. Den blev berømt i hele verden, men ikke mange læste Astrid Lindgren i Rosengård.
Det store samtaleemne i Sverige og resten af verden i de uger var den sovjetiske ubåd, der gik på grund ud for Karlskrona. Det var de også ret ligeglade med i Rosengård.

Der var heller ingen i Šefik Ibrahimovićs omgangskreds, som hørte det svenske nationalorkester Abbas sidste megasælgende album The Visitors, der udkom kort efter. De hørte til gengæld balkansk, tyrkisk og mellemøstlig musik. Den femdobbelte Wimbledon-mester og nationalhelt Björn Borg havde lige tabt finalen i US Open til John McEnroe, men ingen i Rosengård gik op i hverken Björn Borg eller det andet kæmpestore svenske sportsidol, slalomkongen Ingemar Stenmarks triumfer.

Mange af Šefik og Jurkas bekendte havde til gengæld siddet klistret til skærmen få uger inden, da Jugoslaviens stærke fodboldlandshold mødte Danmark i Københavns Idrætspark i VM-kvalifikationskampen, der var afgørende for begge hold. Både Danmark og Jugoslavien havde stærke mandskaber, men Jugoslavien vandt og kvalificerede sig til VM.

Zlatan var en lille fyr med en stor næse, han læspede og gik til talepædagog, som skulle lære ham at sige S. Det fandt han meget ydmygende, og han har selv sagt, at han havde brug for at hævde sig. Det sprællede i kroppen på drengen, der ikke kunne sidde stille. ”Det var, som om der ikke kunne ske mig noget, hvis bare jeg løb hurtigt nok.”

Efter skilsmissen boede Zlatan hos sin mor. Hun fik flere børn med flere forskellige fædre og arbejdede hårdt som rengøringshjælp, ofte 14 timer i døgnet for at få husholdningspengene til at slå til. Der var ikke meget tid eller mange kærtegn tilovers. Zlatan fik for det meste kun negativ opmærksomhed, og så vankede der lussinger og tæsk med grydeskeer, som af og til knækkede på ryggen af ham, når moren slog til. Da han faldt ned fra taget i børnehaven og løb grædende hjem med et blåt øje, fik han bare en øretæve, fordi han var kravlet op på taget.

”Jeg blev helt chokeret og trak mig væk eller løb ud.” I sin selvbiografi Jeg er Zlatan Ibrahimović beskriver han, hvordan han måtte klare sig selv meget tidligt.

”Der var ingen, der spurgte: 'Hvordan har du haft det i dag, lille Zlatan?', ikke noget i den stil. Ingen voksne, der hjalp med lektierne eller ville vide, om du havde problemer. Du måtte klare dig selv, og det hjalp ikke at beklage sig, hvis nogen havde været lede. Du måtte bide tænderne sammen, og der var kaos og ballade og en del klø i luften.”

”Derhjemme snakkede vi ikke ligefrem som almindelige svenskere, ikke noget med: 'Skat, vil du være sød at række mig smørret,' men snarere: 'Hent mælken, din idiot!'”

Han var tæt knyttet til søsteren Sanela, og i weekenden var de sammen med faren Šefik, som gav dem softice og cola og nye Nike-sko. Hverdagen hjemme hos moren var præget af kaos i små, skiftende lejligheder. Indtil Zlatan var 10 år, boede han sammen med moren, søsteren, to halvsøstre og en halvbror. De sociale myndigheder blev inddraget, og efter mange udredninger blev omgivelserne hos moren anset for at være uegnede. Zlatans far fik forældremyndigheden over ham.

Zlatan var vant til, at samvær med far var lig med tivoliture og cola og burgere, men hverdagen var ikke nogen tivolitur, skulle det hurtigt vise sig. Šefik Ibrahimović arbejdede som vicevært og murer og havde et rygende balkansk temperament. Han kunne bære en seng på ryggen hele vejen hjem fra Ikea og de mange kilometer til Rosengård. Han var en mand med æresbegreber, og han kørte hele byen rundt for at finde dem, der havde generet ham eller hans børn.

På andre omsorgsområder var Šefik Ibrahimović ikke så stærk. Stuen havde en sofa og et tv, som skulle udgøre hyggen, og køleskabet var tomt. Der var kun øl og toastbrød, og Zlatan måtte gå til kammerater, når hans mave skreg af sult efter lange dage, hvor han stod til langt ud på aftenen og øvede tricks og finter. De flyttede hele tiden rundt, der var ingen penge, og Zlatan begyndte at stjæle cykler. Det gav ham et kick. Han fik sine første fodboldstøvler, da han var fem år. Det var de allerbilligste fra discountsupermarkedet, de lå ved siden af tomaterne og gulerødderne. Da Zlatan var seks år, begyndte han at spille i klub. Hans første klub var Malmö Boll- och Idrottsförening (MBI). Zlatan kørte til træning på stjålne cykler og opførte sig efter eget udsagn ”nok ikke altid så godt”. Trænerne sendte ham hjem, og han råbte og skreg tilbage, når træneren ude fra sidelinjen råbte, at han skulle aflevere bolden i stedet for hele tiden at gå selv.

Zlatan følte sig som en fremmed i klubben, hvor der var flest svenskere og færre udlændinge. Mange af forældrene brokkede sig over hans tricks hjemme fra gården, og Zlatan bad dem ”gå ad helvede til”. Han skiftede klub flere gange, men det var i FBK Balkan, han følte sig mest hjemme, som han fortæller i Jeg er Zlatan:

”I MBI stod de svenske fædre og råbte: 'Kom igen, drenge. Godt arbejde!' I (FBK) Balkan var det mere: 'Jeg skal kneppe din mor i røven.' Det var sindssyge jugoslavere, der kæderøg og smed med sko, og jeg tænkte: Herligt, nøjagtig ligesom hjemme. Her kan jeg trives.”

FBK Balkan blev grundlagt i 1962 af jugoslaviske indvandrere og er en af de ældste immigrantklubber i Europa. Ivica Kurtović var bosnier, ligesom Zlatans far, og han blev træner for den niårige Zlatan. Kurtović beskrev i et interview med Euroman i 2014, at Zlatan allerede som dreng demonstrerede den karakter og de træk, han er kendt for i dag.

”Jeg har set mange med større talent end Zlatan, men jeg tror, at to faktorer blev afgørende. Den ene er hans stædighed. Han ville gøre tingene på sin egen måde. Nogle gange, når jeg cyklede hjem om aftenen, så jeg ham spille for sig selv på grusbanen på Cronmans väg, hvor han boede, selv om der ikke var andet end lys fra lejlighederne i nærheden. Den anden vigtige faktor var hans mod. I nærkampe gik han ind med hovedet forrest, hvor andre ikke turde stikke en lillefinger frem. Jeg tænkte: 'Den her duel vinder han ikke,' men han troede på, han kunne nå bolden før modstanderen.”

I et interview med det svenske magasin Offside i 2001 sagde træner Kurtović om drengen Zlatan: ”Mange af de andre kunne være blevet lige så gode som Zlatan. Det, som vejede til hans fordel, var hans indstilling. Nogle af de andre kunne misse en træning, men Zlatan ville have mere.”

Den unge Zlatan havde et heftigt temperament og skændtes med modstandere og medspillere, dommere og trænere. Under en kamp blev han stiktosset på holdets målmand og stillede sig i mål, fordi han mente, han kunne gøre det bedre end målmanden. Andre gange sagde han til alle medspillerne og trænere, at de kunne rende ham, og at han ville spille ishockey i stedet. Han undersøgte mulighederne for ishockey, men fandt ud af, at det var alt for dyrt i udstyr, og så kom han tilbage til FBK Balkan ugen efter.

Flere gange smækkede han med døren og spillede i kortere perioder i nogle andre småklubber i Malmø, men FBK Balkan bød altid den fortabte søn velkommen tilbage. Kurtović og de øvrige ledere i klubben kunne se, at det var en særlig viljestyrke og et særligt talent, de havde at gøre med. Zlatan gik solo, driblede, regerede og gjorde, hvad der passede ham, uden at tage hensyn til medspillere i frie positioner, men FBK Balkan var kendt for at være en meget rummelig klub med plads til drenge med ”attituder” som Zlatans. Der var dog også grænser for rummeligheden, og for at give Zlatan en lærestreg satte Kurtović sin bedste spiller på bænken efter endnu en disciplinær episode. Det fortæller han også om i Jeg er Zlatan:

”Engang blev jeg straffet for noget andet shit og var bænket i første halvleg. Vi var bagud 4-0 mod et snobbehold, Vellinge, det var os perkere mod de fine drenge, der var masser af aggressioner i luften, og jeg var så rasende, at jeg var lige ved at eksplodere. Hvordan kunne den idiot sætte mig på bænken?

'Er du dum i hovedet?' sagde jeg til træneren.
'Rolig nu. Du kommer snart ind.'

Jeg kom ind i anden halvleg og lavede otte mål. Vi vandt 8-5 og hånede snobberne, og ja, jeg var god. Jeg var teknisk og kunne se åbninger i spillet hele tiden, og i mors gård var jeg blevet en lille mester i at finde på overraskende ting på meget begrænset plads.”

Hjemme var Zlatan overladt til sig selv. Zlatans halvsøster blev stofmisbruger og kom ud og ind af behandlingshjem, inden moren afbrød forbindelsen med hende for altid. Når Zlatan besøgte sin mor, fik han ofte at vide, at han ikke boede der, og at han i øvrigt åd hende ud af huset. Nogle gange var der lussinger til dessert.

Faren var hidsig, men slog aldrig drengen. Zlatan var overladt til sig selv. Borgerkrigen i Jugoslavien tog hårdt på Šefik, der lukkede sig inde i sig selv og sad med store høretelefoner og hørte bosnisk musik eller radio fra hjemlandet. Han begyndte at drikke for at drukne sorgen.

”Krigen åd ham, og han blev besat af at følge med i, hvad der skete. Han sad ensom og drak og sørgede og lyttede til jugomusik,” fortæller Zlatan i sin selvbiografi.

Ofte fandt Zlatan ham liggende døddrukken og sovende på gulvet i stuen. Køleskabet var stadig lige tomt, og Zlatan har beskrevet, hvordan han siden som voksen altid har skullet have køleskabet fyldt op på grund af minderne om at komme hjem med skrigende mave og kun finde dåseøl i huset.



Optakter
Tirsdag d. 23/10, kl. 21:00
Man. United - Juventus
Tirsdag d. 23/10, kl. 21:00
Shakhtar D. - Man. City
Onsdag d. 24/10, kl. 18:55
PSV - Tottenham
Onsdag d. 24/10, kl. 21:00
Dortmund - Atlético Madrid
Onsdag d. 24/10, kl. 21:00
Barcelona - Internazionale
Podcast

Podcast - Cristiano med bæmund

Podcast - Ledelse, magt og Mourinho

Podcast - Landsholdskonflikt

Podcast - Status efter sommeren 2018

Podcast - 10 forudsigelser for 2018/2019

Podcast - United, Jose og klasse-mangel

Podcast - N'Doye, Kabongo og Superliga

Podcast - Ronaldo, Lemar og Hazard

Podcast - Den kolde langside

Podcast - det smukke spil/store følelser

Podcast - VM, krig og kokain

Podcast - Delaney's skifte til Dortmund

Podcast - VM-optakt del 2

Ronaldos sex-skandale

Om Ronaldo: Den største #MeToo-skandale?

- Ronaldo er blevet svækket allerede nu

Ronaldo-advokat: Anklagerne er falske

Podcast - Cristiano med bæmund

Ronaldo om voldtægtsanklager: Fake news

El Clásico - efterår 2018

Marcelo vil også væk

10 trænere der kan erstatte Lopetegui

Rakitić: Vi skal tage os sammen

Messi misser El Clasico

Ekspert om krisen - i Barça og Real

Real Madrid-træner: Jeg har opbakning

El Clasico gjort til højrisiko-kamp

Barca-spillere vil have Pogba

REAL-trouble

Fire La Liga-kampe = Tre Barcelona-point

Magasin-artikler
Flamengo vs. Fluminense eller Fla-Flu
Indkast.dk kigger nærmere på et af verdens mest rivaliserende fodboldopgør…
Den 14. oktober 2018 vil store del af Brasilien stå helt stille, for da bliver opgøret med de to Rio de Janeiro-rivaler Flamengo og Fluminense spillet omkring midnat dansk tid. Det er opgør, som i hjemlandet hedder ”Classico das Multidoes” eller blot ”Fla-Flu”, og som har en lang tradition.

Fluminese blev grundlagt i 1902 af den rige del af Rio de Janeiro, men godt ti år senere forlod det meste af holdet klubben efter en uenighed med bestyrelsen for at starte Flamengo – siden har der været en benhård rivalisering.

Siden har Flamengo og Fluminese vundet masser af brasilianske trofæer, så de har i den grad været med til at påvirke brasiliansk fodbold. Flamengo har ikke bare vundet flest mesterskaber – de betragtes også af mange som den største af hovedstadsklubberne. De er f.eks. aldrig rykket ud af den bedste brasilianske fodboldrække, hvilket blot fire andre hold har præsteret. Fluminese var i 1999 helt nede i den tredjebedste række.


Romario, Diego og Paqueta
Kigger man i historiebøgerne, har der været nogle gigantiske møder imellem de to rivaler. Som i 1941 hvor kampen blev omdøbt til ”Fla-Flu da Lagoa” med klar henvisning til Fluminense-spillernes behov for at sparke bolden væk – jah helt ned til den nærmeste Lagoa (som kan oversættet med sø), efter deres målmand havde brækket kravebenet og de ikke havde en erstatning med. De sidste seks spilleminutter af kampen skulle have taget over 30 minutter, og derefter blev ”Flu” kronet som mestre.

Det mest kendte opgør er dog opgøret lige før julen i 1963, hvor hele 194.603 tilskuere var til kampen på det legendariske stadion – Maracana. Ældre læsere kan måske også huske kampen i 1986, hvor Zico scorede fire mål i 4-1-sejren til Flamengo, eller da ”Flu” blev mestre i 1995, efter de var nede med 0-2 til netop Flamengo, inden Renato Gaucho lukkede med et sent mål 3-2, der sikrede Fluminese mesterskabet.

Netop Gaucho er en af få store spillere, der har spillet for begge klubber i nyere tid. Af andre kan man nævne Mario Zagallo, Edinho, Carlos Alberto og selveste Romario.

På det nuværende hold har Flamengo blandt andet den tidligere Valencia-keeper Diego Alves, den meget omrejste Paolo Guerrero, Diego med fortid i Juventus og Werder Bremen samt den ombejlede Lucas Paqueta og colombianeren Gustavo Cuellar. Hos Fluminese er der lidt længere imellem de genkendelige ”europæiske” navne – men det er ligegyldigt, når opgøret Fla-Flu starter på selveste Maracana…
Læs hele artiklen
Europa League – hold øje med
Redaktionen på Indkast.dk har fundet nogle spændende spillere at kigge på "om torsdagen"...
Marc Bartra – Real Betis
Den tidligere Barcelona-spiller er tilbage i Spanien efter en meget skadesplaget periode hos Dortmund. Kan forsvarsspilleren løfte Real Betis?


Amadou Haidara – Red Bull Salzburg
Er blevet omtalt som ”den næste Naby Keita”. Tottenham og Chelsea har indledt jagten på den 20-årige hårdtarbejdende midtbanespiller fra Mali. Haidara har kontrakt med østrigerne de næste fire år, men måske kan han bruge Europa League som udstillingsvindue til at komme til en af de største europæiske klubber.


Viktor Claesson – Krasnodar
Den svenske kantspiller eller offensive midtbanespiller er slået helt igennem i Rusland, efter han forlod Elfsborg i 2015. Han blev i sidste sæson kåret til den bedste spiller i Krasnodar.


Dimitri Payet – Marseille
Den elegante midtbanespiller kan blive en af de allerstørste spillere i denne Europa League-sæson. Hans elegante spillestil skal nok komme til sin ret ”om torsdagen”.


Julian Brandt - Bayer Leverkusen
Det er ganske rart, at ikke alle tyske talenter ender hos Bayern München. Den venstre kantspiller har flere gange afvist de sydtyske giganter, så nu kan vi andre glædes over ham i Europa League.


Alessio Romagnoli – Milan
Blev hentet hos Roma i 2015 og har taget Milano med storm. Her bliver han sammenlignet med klublegenden og den nyslåede leder Paolo Maldini. Den kølige måde at føre bolden frem og bevare roen er varemærker for begge spillere.


Lucas Torreira – Arsenal
I mangel på spilletid i Premier League kan den 22-årige defensive midtbanespiller fra Uruguay måske få en masse spilletid i Europa League og vise nogle af de gode takter, som han også viste under VM.


Andreas Christensen – Chelsea
Kunne man forestille sig, at den danske VM-spiller ville få lidt spilletid for London-klubben af samme årsag som Torreira?


Sergej Milinković-Savić - Lazio
På trods af tilbud fra mere prominente adresser, er den høje serber blevet i Lazio. Han er 23 år, og står på tærsklen til sit helt store internationale gennembrud.


Callum Hudson-Odoi - Chelsea
Måske bliver det til spilletid for den 17-årige englænder i Europa League. Så enormt spændende ud i optakten til sæsonen, og Sarri har valgt ikke at sende ham ud på lån. Hurtig og udfordrende. Den engelske Mbappe?


Steven Gerrard - Rangers
Liverpool-legenden har overtaget trænerposten i Rangers. Relativt uprøvet og Europa League i første sæson. Bliver det Zidane eller Neville?


Sander Berge - Genk
Vi fik et lille indblik i, hvad den 20-årige nordmand kan, da Genk ekspederede Brøndby ud. Spiller med stor autoritet og ro på trods af sin unge alder.


Ismaila Sarr - Stade Rennais
Den lynhurtige senegaleser har allerede repræsenteret sit land 17 gange i en alder af 20 år. Har mange af de samme færdigheder som landsmanden Sadio Mané.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Gylfi Sigurdsson – Manchester United-fan
Holdspilleren er ved at udvikle sig til en Premier League-profil – samt en nationalhelt på Island.
Den 24. oktober 2015 blev der skrevet et lille kapitel i Premier Leagues historiebøger. På Villa Park var hjemmeholdet lige kommet foran med 1-0, da en meget atypisk islænding gik til et frispark fem/syv meter udenfor Aston Villas målfeltet, og modsat mange andre sportsudøvere fra vulkanøen blev frisparket ikke sparket med stor fysisk kraft, men med præcision og finfølelse ind bag en sagesløs Brad Guzan.

Kampen endte med, at Swansea vandt 2-1 efter et mål af hver af Ayew-brødrene. Det sjældne udfald, at to brødre fra Ghana ender med at score for hvert sit hold i en Premier League-kamp samt, at Villa-nederlaget kostede manager Tim Sherwood jobbet, fyldte i de efterfølgende dage de engelske aviser. Dette er måske ikke helt rimeligt – for havde det ikke været for det flotte frisparksmål af en Swansea-spiller, havde kampen helt sikkert fået et andet udfald… målet blev scoret af Gylfi Sigurdsson.

Selvsamme aviser blev dog fyldt med overskrifter om Sigurdsson, efter midtbanespilleren blev matchvinder på Anfield i walisernes sejr på 3-2 i starten af 2017. Islændingen bevarede fatningen, da Simon Mignolet kom flyvende ud imod den lidt løse bold, som Sigurdsson sikkert sparkede ind. Samme kølighed havde Swansea-profilen kort tid efter, da han på flotteste vis udlignede direkte på frispark imod selveste Manchester United. I starten af oktober 2018 blev han matchvinder for den ny klub – Everton.

Liverpool-klubben var i overtal imod Leicester, da Sigurdsson vendte midt på modstanderens banehalvdel inden han scorede et af de flotteste langskudsmål indtil nu i sæsonen. Dermed flere kapitler til Sigurdssons Premier League eventyr, for den islandske midtbanespiller udlever en livsdrøm.

Først var han med til at kvalificere Island til EM, hvor vulkanøen blandt andet ”klappede” England – og de blev en af fodboldens succeshistorier i 2016. Så Sigurdsson fulgte stærkt op på drømmesæsonen 2014/15, hvor han lavede syv Premier League-mål og hele ti assists i blot 32 kampe for Swansea. Derudover oplevede Sigurdsson det unikke i at score det afgørende mål på Old Trafford - som han dermed har gjort to sæsoner i træk, hvilket må være noget specielt.

Sigurdsson har nemlig hele livet været stor fan af Manchester United, så da han den 16. august 2014 scorede og lavede en assists i 2-1-sejren, som gav Louis van Gaal en mareridtsstart på Old Trafford, var det noget helt specielt for Sigurdsson. Efterfølgende har han fortalt om, hvordan hans telefon nærmest brød sammen med venlige SMS'er efter kampen, og efter kampen blev han også fotograferet sammen med sit helt store idol – golfspilleren Rory McIlroy, der lige havde vundet en stor turnering ved Bridgesone og var blevet fremrykket til verdens bedste.

Sådanne dage har Sigurdsson ikke oplevet mange af i England, men ikke nok med det. For i starten af 2016 scorede Sigurdsson igen på Old Trafford, da Swansea god nok tabte 1-2...


Fra røven af 4. Division til Premier League
Som 15-årig ankom Sigurdsson til Reading, og han har oplevet meget trist i engelsk fodbold, da han har spillet i de fire øverste fodboldrækker med alt, hvad det indebærer. Når han kigger tilbage på tiden som knægt i England, fremkommer der dog ofte et smil, når han begejstret beretter om at komme til et land, der havde græs på fodboldbanerne og ikke konstant regnvejr eller bidende kulde.

Det var selveste Brendan Rodgers, der var manager i Reading, og sidenhen blev de to faktisk genforenet i Swansea, da Rodgers lejede Sigurdsson i Hoffenheim. I 2012 afviste midtbanespilleren dog den daværende Liverpool-manager for i stedet at tage til Tottenham. Her tilbragte han to gode sæsoner, og derfor var det en smule underligt, at den rige London-klub valgte at sælge ham til Swansea for blot 80 millioner kroner.

I Swansea fortsatte formfremgangen allerede fra den føromtalte første kamp på Old Trafford, og han fandt sig straks til rette på midtbanen - sammen med Jonjo Shelvey, som var blevet kasseret i Liverpool af Rodgers. De to udviklede et unikt samarbejde, selvom Sigurdsson faktisk ikke havde meget til overs for Shelvey, da han ankom til klubben, men spillet på banen udviklede et venskab imellem de to.


Ligeså mange mål som Sneijder, Robben og van Persie – til sammen
I maj 2010 fik Sigurdsson en unik debut på det islandske landshold, da han både lagde op til et mål samt scorede et mål ved en af sine spidskompetencer – nemlig frispark. På denne måde lavede han flere mål i den føromtalte EM-kvalifikation. Her var Island ikke levnet mange chancer for at hente én af de to første pladser i gruppe A, hvor Tjekkiet, Tyrkiet og Holland også var placeret.

Holland blev som bekendt sorteper, efter Island havde chokstartet i gruppen. Efter tre kampe havde de ni point og en samlet målscore på 8-0, selvom de havde mødt Tyrkiet, Letland og Holland. Senere i kvalifikationen blev Tyrkiet og Holland slået igen – hvilket ikke mindst skyldtes den helt store talisman - Gylfi Sigurdsson.

Hele seks mål lavede han i kvalifikationskampe eller det samme som Wesley Sneijder, Arjen Robben og Robin van Persie – til sammen. Lilleputnationen Island havde narret de store fodboldnationer, og selvom der blot var 11.607 tilskuere i gennemsnit til Islands hjemmekampe, oplevede spillerne en gigantisk opbakning fra den sportsglade ø. Landstræner Lars Lagerback sagde i jubelscenerne efter kvalifikationen om Sigurdsson:

- Han er den spiller, som jeg nogensinde har arbejdet sammen med, der er den største holdspiller…

Denne nationale holdspiller var i sommer landet i den hårde VM-gruppen med Argentina, Nigeria og finalisterne Kroatien. Det endte kun med ét point og dermed slutte slutrunden tidligt for Sigurdsson. Island lavede to mål i de tre kampe og naturligvis kom Sigurdsson på måltavlen efter en dødbold. Han har tidligere scoret meget afgørende mål – på både Anfield og flere gange på Old Trafford. Tænk sig at gøre det som kæmpe Manchester United-fan…
Læs hele artiklen
Luka Modrić – Verdens bedste
Den lille ”10'er” blev den største… efter en meget trist opvækst.
Efter godt 80 minutters spil af gruppekampen til VM2018 mellem Kroatien og Argentina var sydamerikanerne voldsomt pressede til at score et mål, da modstanderen Luka Modrić modtog bolden et par meter udenfor målfeltet.

Kroatien førte på daværende tidspunkt med 1-0, så Argentina havde brug for et mål. Men i stedet for Lionel Messi blev det en anden anfører på 171 cm med 10-tallet på ryggen, der drev gæk med et par modstandere, inden han flot scorede til... ikke 1-1 men 2-0. Total ydmygelse af Argentina… manden med 10-tallet var Luka Modrić.

Efterfølgende blev Modrić kåret til turneringens bedste spiller, og den 24. september 2018 vil han nok heller aldrig glemme, for her blev han kåret til ”Verdens bedste fodboldspiller”. I takketalen sendte han en særlig tak til den tidligere kroatiske landsholdsanfører Zvonimir Boban og 1998-landsholdet, der vandt VM-bronze i Frankrig. Dengang var Modrić en knægt på et dusin år. Indkast.dk har kigget nærmere på ham.


Soldater-penge startede karrieren
Modrić blev født i 1985 i Jugoslavien. Hans barndom faldt sammen med den kroatiske uafhængighedskrig, og som seks-årig blev hele familien nødt til at flygte fra hjemmet. Han boede med sin familie på et hotel, men begyndte at spille fodbold. Da hans far kom hjem fra hæren, brugte han de få penge familien havde, på at melde Luka ind i det lokale sportsakademi.

Herefter skrev han en kontrakt med Dinamo Zagreb som 17-årig i 2002. Efter en sæson med Zagrebs ungdomshold, blev han lejet ud til den bosniske klub Zrinjski Mostar. Mens han spillede her, blev han kåret til ”Årets Spiller” i ligaen - alder kun 18 år. Ligaen er kendt for at være hård og fysisk, og det var her hans alsidige spillestil, begyndte at udvikle sig.

Året efter blev han igen lånt ud. Denne gang til Inter Zapresic i Kroatien. Han hjalp dem til en andenplads i ligaen, og til en billet til UEFA Cup-kvalifikation. Han blev derudover kåret til ”Årets Unge Fodboldhåb”, og så var det slut med at blive lånt ud.


28 point ned til nr. 2
I 2005 vendte han tilbage til Dinamo Zagreb, og hans indflydelse her er ikke til at tage fejl af. Han spillede 112 kampe mellem 2005 og 2008, og alle tre år vandt holdet den kroatiske liga samt to pokalturneringer. I 2008 vandt de endda med 28 point ned til nummer to!

Modric hjalp desuden holdet til at spille sig i gruppespillet i UEFA-cuppen i 2007, hvor de dog ikke kom videre fra. I hans sidste hjemmekamp for Dinamo Zagreb modtog han stående bifald, og fansene holdt bannere med støttende meddelelser.

2008 var året hvor en af hans drømme kom til virkelighed, nemlig at komme til at spille i Premier League. Tottenham havde sprængt transferbudgettet for at få råd til den lille kroat. Omkring 150 millioner danske kroner kostede han for Juande Ramos, men han brugte Modrić noget overraskende på den defensiv midtbane, og fik derfor ikke det optimale ud af ham. Med Harry Redknapps ankomst blev Modrić rykket længere frem og spillede på sin mere vante offensive midtbaneplads.

Sæsonen efter, altså i 2009-10, lykkedes det "Spurs" at spille sig til en fjerdeplads i Premier League, og derved sikre sig adgang til kvalifikationen til Champions League. Holdet begyndte at blive bygget op omkring Modrić, og det gav resultater. På trods af at han sad ude i fire måneder med et brækket ben var hans indflydelse enorm. Tottenham gav ham en ny seksårig kontrakt i slutningen af sæsonen.

I 2010-2011 sæsonen skulle han for første gang spille Champions League. Selvom Gareth Bale stjal meget af rampelyset, vil man vide, at Modrić havde en finger med i spillet ved størstedelen af Tottenhams chancer. Det lykkedes Tottenham at spille sig helt til ottendedelsfinalen, hvor de dog måtte se sig slået af et stærkt Real Madrid-hold.


Masser af pokaler i Real Madrid
Kort tid efter skiftede Modrić til netop Real Madrid for godt 300 millioner kroner. Trods den store indkøbssum fik Modrić i begyndelsen ikke meget spilletid, da den centrale midtbane for ”Konge-klubben” blev varetaget af Xabi Alonso, Sami Khedira og Mesut Özil.

Sidenhen har Modrić dog ikke kigget sig tilbage, og han har vundet en plads i Real Madrids startopstilling samt et hav af trofæer. Blandt andet fire Champions League-pokaler af de sidste fem. Perioden i Real Madrid har ellers været præget af mange trænere blandt andet Jose Mourinho, Carlo Ancelotti, Rafael Benitez og Zinedine Zidane.

Store personligheder som har det tilfælles, at de alle var begejstrede for deres kroatiske midtbanespiller, og da James Rodríguez smuttede til Bayern München, fik Modrić den flotte hvide trøje med ”10-tallet” på ryggen. Samme nummer som Modrić havde på – da han på argentinsk maner scorede til 2-0… foran Lionel Messi, og som sikkert var stærkt medvirkende til at han blev Luka Modrić – Verdens bedste…
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
REAL-trouble
Syv timer uden mål, fire kampe uden sejr og nr. 5 i La Liga… krisen ulmer i ”Konge-klubben”.
Tidligere i disse linjer har Indkast.dk skrevet om Fire La Liga-kampe = Tre Barcelona-point hvori man blandt andet kunne læse:

I Barcelona skal træner Valverde dog være meget glad for, at de indtager andenpladsen samt at både Atlético Madrid og rivalerne fra Real Madrid er placeret under dem. For de 15 point i otte kampe er alt andet end imponerede i Barcelona, men ikke en katastrofe. Det havde det været, hvis Real Madrid havde haft 22 point…

”Lederen” handler om de mange udskiftninger, der har været i startopstillingen for Barcelona i denne sæson, men det er de langt fra alene om. Begge hovedstadshold – Atlético og Real – har haft masser af udskiftninger.

Den nye Real Madrid-træner Julen Lopetegui er kommet under voldsomme beskydninger, efter de ikke har scoret i syv timer, ikke har vundet fire kampe og ligger nr. 5 i La Liga – måske skyldes deres ringe resultater en masse ændringer i startopstillingerne? Her følger deres startopstilling til Champions League-sejren over Roma og de efterfølgende kampe:


Real Madrid – Roma: 3-0




Real Madrid – Espanyol: 1-0
Fem nye i startopstillingen




Sevilla – Real Madrid: 3-0
To nye i startopstillingen




Real Madrid – Atlético Madrid: 0-0
En ny i startopstillingen




CSKA Moskva – Real Madrid: 1-0
Fire nye i startopstillingen




Deportivo – Real Madrid: 1-0
Fem nye i startopstillingen



Så de sidste fire kampe imod Sevilla, Atlético Madrid, CSKA Moskva og Deportivo har ikke givet nogen sejr og ingen mål – men også 12 nye spillere i startopstillingerne.

409 minutter uden mål og ”BBA” med Bale, Benzema og Asensio har ikke svaret igen på den tillid, som Lopetegui har vist dem. Syv gange ud af 11 har trioen været Lopenteguis foretrukne angrebsduo, men derudover virker verdens bedste fodboldspiller – Luka Modrić – lidt ”metaltræt” efter sommerens VM-slutrunde… ligesom flere andre holdkammerater.

Det er utvivlsomt årsagen til, at den nye Real Madrid-træner har roteret så meget. Alt dette skulle gerne være ændret om to spillerunder, hvor Real Madrid skal gæste rivalerne på Camp Nou – som pudsigt nok – også har haft en svingende sæsonstart efter mange udskiftninger.

Læs hele lederen
Fire La Liga-kampe = Tre Barcelona-point
Indkast.dk kigger nærmere på det catalonske storhold, hvor der har været mange udskiftninger - og hvor skal Coutinho egentligt spille?
Dette var startopstillingen i Barcelonas solide 4-0-sejr over PSV i Champions League.




Siden er det gået voldsomt ned af bakke i den catalonske storklub. Men kan en del af forklaringen være, at der til de efterfølgende kampe har været alt for mange udskiftninger. Her følger startopstillingerne:


Barcelona – Girona: 2-2
(Fire nye i startopstillingen)




Leganes – Barcelona: 2-1
(Seks nye i startopstillingen)




Barcelona – Athletic: 1-1
(Fem nye i startopstillingen)




Tottenham – Barcelona: 2-4
(Tre nye i startopstillingen)




Valencia – Barcelona: 1-1
(En ny i startopstillingen)




Kigger man bort fra de solide sejre i Champions League har Barcelona altså blot hentet tre La Liga-point i deres sidste fire kampe imod Girona, Leganes, Athletic og Valencia. Til disse kampe har træner Ernesto Valverde lavet hele 16 udskiftninger i startopstillingerne – altså fire i gennemsnit til hver kamp.

En af årsagerne er åbenlyst at skåne nogle af holdets VM-stjerner, inden den lange hårde sæson venter – og desuden kan skader også være en del af forklaringen på et par af udskiftningerne i startopstillingerne.

MEN… der er heller ingen tvivl om, at Valverde ikke har helt styr på, hvordan Barcelona skal starte – og hvor han skal placere alle de store stjerner. Værst er det med Coutinho, der har spillet mange forskellige steder i den traditionelle 4-3-3-formation, og det virker ikke til, at Barcelona-træneren har bestemt sig for, om Coutinho skal være central midtbanespiller eller kantspiller. Det samme gør sig faktisk gældende for landsmanden Arthur.

I Valverdes første 11 officielle kampe for Barcelona har han vist, at han ønsker at spille offensivt fodbold, som er et krav på Camp Nou, og der er næppe nogen tvivl om, at hans idealopstilling er meget tæt på denne:




Som nævnt er der fortsat tvivl om, hvor Coutinho skal spille i Barcelona – og derudover er det lidt usikkert, hvem der skal spille højrebacken samt i det central forsvar med klubikonet Piqué.

Såfremt, at ovenstående er idealopstillingen for Valverde, betyder det, at bænken vil bestå af Jasper Cillesen, Clement Lenglet, Thomas Vermaelen, Arturo Vidal, Rafinha, Sergio Roberto, Malcom og Munir.

Dette er utvivlsomt den stærkeste bænk i Barcelona i mange år, men måske også det største problem. For i de fire kampe med blot tre La Liga-point har der været masser af spilletid til reserverne, og det virker til at have kostet – men mon ikke, at det bliver anderledes til de kommende kampe og efter en lang landskampspause.

I Barcelona skal træner Valverde dog være meget glad for, at de indtager andenpladsen samt at både Atlético Madrid og rivalerne fra Real Madrid er placeret under dem. For de 15 point i otte kampe er alt andet end imponerede i Barcelona, men ikke en katastrofe. Det havde det været, hvis Real Madrid havde haft 22 point… og så havde de mange udskiftninger i startopstillingen samt nyindkøbet Coutinhos mange positioner været til endnu større debat…
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Verdens værste selvmål Premier Leagues bedste mål? Artikel ikon Fem Sergio Agüero-mål Artikel ikon Hund afbrød kamp Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Mourinhos flotte comeback-stats i United Artikel ikon Sarri med sjov Klopp-anekdote Artikel ikon Messis liv bliver lavet til et show Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Premier League-målræve Top 10: Monaco-salg Artikel ikon Top 25: Bedste FIFA 19-spillere Artikel ikon Top 20: Største Ajax-salg nogensinde Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Özil - fra skudlinjen Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Anmeldelse: Fodboldholdet Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Historisk PL-topstrid Liverpool - perfekt start Artikel ikon Uniteds 500 målscorere Artikel ikon Bedste PL-start siden 1908 Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Barcelona jagter unge argentinere Tirsdagens engelske rygter Artikel ikon Marcelo vil også væk Artikel ikon Rygte: Zlatan kan blive Real-spiller Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Mario Gomez
Vidste du om ... Gareth Bale Artikel ikon Vidste du om ... Kylian Mbappé Artikel ikon Vidste du om ... Lionel Messi Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Dortmund-duo mest effektive i Europa Statistik: Så kampafgørende er Icardi Artikel ikon Englands nye sydkyst-konger Artikel ikon Før derbyet: 7 Inter-statistikker Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Dortmund - Atlético Madrid Optakt: Shakhtar D. - Man. City Artikel ikon Optakt: Man. United - Juventus Artikel ikon Optakt: Barcelona - Inter Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Barcelona - Sevilla Startopstillinger: Chelsea - Man. Utd Artikel ikon Startopstillinger: Frankrig - Tyskland Artikel ikon Startopstillinger: Danmark - Østrig Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon 7-up til Arsenal Sassuolo-point på svær udebane Artikel ikon Underholdende pointdeling i Brøndby Artikel ikon Icardi sikrede derby-sejr i sidste minut Artikel ikon Se flere