Hilsen fra Zlatan

Af Torsten Brix

2015-12-03
Hilsen fra Zlatan

Indkast.dk fortsætter vores julekalender med at give læserne et kapitel fra den aktuelle bog om Zlatan. Det handler om "Rollemodellen fra Rosengård".

- Du kan tage drengen ud af Rosengård, men du kan ikke tage Rosengård ud af drengen.
(Citat af Zlatan Ibrahimović skrevet på en bro ved indgangen til Rosengård.)

I 2015 begyndte der på sociale medier som Twitter og Facebook at dukke en række ”facts” om Zlatan op. Under hashtagget #zlatanfacts kunne man læse, at Zlatan Ibrahimović engang afholdt en stirre-konkurrence med det næsten lige så berømte maleri Mona Lisa. Zlatan vandt. Man kunne læse, at Zlatan engang blev udsat for en løgnedetektor. Maskinen indrømmede alt. At Zlatan ikke scroller med en mus. Han bruger en løve. Man fik at vide, at da Zlatan var lille, sov hans forældre i hans seng, når de var bange. At Zlatan engang dræbte to sten med én fugl. Og så videre...

Zlatan er et fænomen, som med sin personlighed og spektakulære spillestil skiller sig ud fra alle andre i international topfodbold. Han har i kraft af at være Zlatan – med et fint ord – transcenderet sporten, han er blevet mere end ”bare” en fodboldspiller. Et ikon, en superhelt og en enorm inspiration for en ny generation. Ingen andre spillere de sidste 25 år har haft Zlatans dybt originale blanding af mod, evner og karisma.

Ord er blevet opkaldt efter Zlatan. Både på fransk og svensk kan man sige ”at zlatanere”, at dominere eller udslette. I virkeligheden findes der ikke andre ord til at beskrive Zlatan selv end ”Zlatan”. De ord, der kommer nærmest en dækkende beskrivelse, er sandsynligvis absurditeterne, man kan læse i #zlatanfacts.

Måske er #zlatanfacts i al deres absurde overdrivelse ikke så langt fra virkeligheden. To ”facts” lyder: ”Da Zlatan gik i skole, rakte læreren hånden op, når han ville tale med Zlatan.” ”Zlatan blev engang stoppet af politiet. Han lod dem slippe med en advarsel.”

I virkelighedens verden, det vil sige Ligue 1-opgøret mellem PSG og Rennes i januar 2015, havde Zlatan brokket sig til kampens dommer, Philippe Kalt, over en situation. Derfor kaldte dommeren Zlatan hen til sig. Zlatan flyttede sig ikke én centimeter. Svenskeren blev stående og kiggede på dommeren, der kaldte og kaldte og vinkede og vinkede Zlatan hen til sig med håndbevægelser og fagter. Mange gange. Zlatan stod blot med hænderne i siden og kiggede på ham. Til sidst måtte dommer Kalt selv gå de 10 meter for at tale med den iskolde svensker. Som så mange andre før og siden måtte dommeren sande, at der er én mand på banen, der har større autoritet end alle andre. Sådan har det – næsten – altid været.

”Vi boede i Rosengård uden for Malmø, og her var fyldt med somaliere, tyrkere, jugoer, polakker, alle mulige perkere og svenskere. Vi unge spillede smarte alle sammen. Vi tændte af over ingenting, og det var ikke let derhjemme, det kan man roligt sige.”

Zlatan Ibrahimović om sin barndoms ”gade”. Sine rødder. Hans forældre var flygtet fra Jugoslavien, som var blevet samlet efter Anden Verdenskrig og bestod af en lang række regioner med tusind års dybe etniske og religiøse forskelligheder. Bosnierne, også kaldet bosniakker, var muslimer. Kroaterne og serberne var katolikker, men det gjorde dem ikke til venner, tværtimod. Serbere og kroater og bosniere var blevet tvunget ind i et nationalt ægteskab. Efter Anden Verdenskrig var de blevet tvunget til at være i samme land. Det kommunistiske styre holdt befolkningen i kort snor, og det lagde låg på stridighederne, indtil låget gik af, da kommunismen kollapsede mange år senere, omkring 1990.

Jugoslavien lå på Balkan, og Balkan er blevet kaldt mange mindre pæne ting gennem historien. ”Europas syge mand” og ”Europas krudttønde” for eksempel. Man siger om folk med et eksplosivt temperament, at de har Balkan-temperament. Balkans folk er også kendt for at være nogle hårdføre typer, der kan tåle meget. De har stor passion og store følelser, som kommer til udtryk i både musik, dans og slåskampe. De har stolthed, og de har ære. Sport er meget udbredt på Balkan. Overalt, på gader og veje, er der basketball- og fodboldkampe i gang. Der er mange dygtige basketballspillere, fodboldspillere, håndboldspillere og kampsportsudøvere.

I 1960'erne og 1970'erne søgte mange jugoslaver lykken uden for landet. En stor del af dem kom til Sverige, og en af dem var Šefik Ibrahimović fra Bijeljina i Bosnien, der i 1977 kom til Sveriges tredjestørste by, Malmø. Nede i Bosnien havde han bestemt sig til at udvandre til København, men af ret tilfældige grunde endte Ibrahimović 10 kilometer længere mod øst, på den anden side af Øresund. De fleste ”jugoer” havde nemlig i forvejen bekendte og slægtninge, der var rejst til Sverige. Efter kort tid mødte Šefik Jurka Gravić, som var flygtet fra landsbyen Prkos nær Škabrnja i Kroatien. Hun var flyttet til Sverige nogle år forinden, og for at få opholdstilladelse giftede Šefik sig med Jurka.

De fik en lejlighed i bydelen Rosengård, som blev opført omkring 1970, og mod slutningen af årtiet var den overvejende beboet af indvandrere fra Tyrkiet, Afrika, Balkan, Mellemøsten og andre dele af verden. Arbejdsløsheden og kriminaliteten i området var den højeste i Skandinavien pr. indbygger. Rosengård var en såkaldt ghetto.

Her fødte Jurka deres første barn, datteren Sanela, i 1979, og to år efter kom sønnen Zlatan til verden. Navnet Zlatan stammer fra Bosnien-Hercegovina og betyder ”den gyldne”, efter ordet zlato, der betyder guld. Ibrahimović betyder ”Ibrahims søn”, idet endelsen ić og vić betyder søn. Ibrahim er den arabiske form af det bibelske navn Abraham, og det er udpræget muslimsk. Navnet Zlatan er til gengæld neutralt og bruges af både kroater, serbere og bosniere.

Det første, Zlatan har hørt og set her i verden, er efter hans eget udsagn ballade og skænderier. Det var ingen lykkelig familie, han blev født i. Balkan-temperamentet kogte over hos både Šefik og Jurka. Ingen af dem trak sig i nærkampe, ingen af dem fandt sig i noget. De blev skilt, da Zlatan var to år.

Zlatan kom til verden den 3. oktober 1981. Den uge han blev født, udkom den ærkesvenske forfatter Astrid Lindgrens børneklassiker Ronja Røverdatter. Den blev berømt i hele verden, men ikke mange læste Astrid Lindgren i Rosengård.
Det store samtaleemne i Sverige og resten af verden i de uger var den sovjetiske ubåd, der gik på grund ud for Karlskrona. Det var de også ret ligeglade med i Rosengård.

Der var heller ingen i Šefik Ibrahimovićs omgangskreds, som hørte det svenske nationalorkester Abbas sidste megasælgende album The Visitors, der udkom kort efter. De hørte til gengæld balkansk, tyrkisk og mellemøstlig musik. Den femdobbelte Wimbledon-mester og nationalhelt Björn Borg havde lige tabt finalen i US Open til John McEnroe, men ingen i Rosengård gik op i hverken Björn Borg eller det andet kæmpestore svenske sportsidol, slalomkongen Ingemar Stenmarks triumfer.

Mange af Šefik og Jurkas bekendte havde til gengæld siddet klistret til skærmen få uger inden, da Jugoslaviens stærke fodboldlandshold mødte Danmark i Københavns Idrætspark i VM-kvalifikationskampen, der var afgørende for begge hold. Både Danmark og Jugoslavien havde stærke mandskaber, men Jugoslavien vandt og kvalificerede sig til VM.

Zlatan var en lille fyr med en stor næse, han læspede og gik til talepædagog, som skulle lære ham at sige S. Det fandt han meget ydmygende, og han har selv sagt, at han havde brug for at hævde sig. Det sprællede i kroppen på drengen, der ikke kunne sidde stille. ”Det var, som om der ikke kunne ske mig noget, hvis bare jeg løb hurtigt nok.”

Efter skilsmissen boede Zlatan hos sin mor. Hun fik flere børn med flere forskellige fædre og arbejdede hårdt som rengøringshjælp, ofte 14 timer i døgnet for at få husholdningspengene til at slå til. Der var ikke meget tid eller mange kærtegn tilovers. Zlatan fik for det meste kun negativ opmærksomhed, og så vankede der lussinger og tæsk med grydeskeer, som af og til knækkede på ryggen af ham, når moren slog til. Da han faldt ned fra taget i børnehaven og løb grædende hjem med et blåt øje, fik han bare en øretæve, fordi han var kravlet op på taget.

”Jeg blev helt chokeret og trak mig væk eller løb ud.” I sin selvbiografi Jeg er Zlatan Ibrahimović beskriver han, hvordan han måtte klare sig selv meget tidligt.

”Der var ingen, der spurgte: 'Hvordan har du haft det i dag, lille Zlatan?', ikke noget i den stil. Ingen voksne, der hjalp med lektierne eller ville vide, om du havde problemer. Du måtte klare dig selv, og det hjalp ikke at beklage sig, hvis nogen havde været lede. Du måtte bide tænderne sammen, og der var kaos og ballade og en del klø i luften.”

”Derhjemme snakkede vi ikke ligefrem som almindelige svenskere, ikke noget med: 'Skat, vil du være sød at række mig smørret,' men snarere: 'Hent mælken, din idiot!'”

Han var tæt knyttet til søsteren Sanela, og i weekenden var de sammen med faren Šefik, som gav dem softice og cola og nye Nike-sko. Hverdagen hjemme hos moren var præget af kaos i små, skiftende lejligheder. Indtil Zlatan var 10 år, boede han sammen med moren, søsteren, to halvsøstre og en halvbror. De sociale myndigheder blev inddraget, og efter mange udredninger blev omgivelserne hos moren anset for at være uegnede. Zlatans far fik forældremyndigheden over ham.

Zlatan var vant til, at samvær med far var lig med tivoliture og cola og burgere, men hverdagen var ikke nogen tivolitur, skulle det hurtigt vise sig. Šefik Ibrahimović arbejdede som vicevært og murer og havde et rygende balkansk temperament. Han kunne bære en seng på ryggen hele vejen hjem fra Ikea og de mange kilometer til Rosengård. Han var en mand med æresbegreber, og han kørte hele byen rundt for at finde dem, der havde generet ham eller hans børn.

På andre omsorgsområder var Šefik Ibrahimović ikke så stærk. Stuen havde en sofa og et tv, som skulle udgøre hyggen, og køleskabet var tomt. Der var kun øl og toastbrød, og Zlatan måtte gå til kammerater, når hans mave skreg af sult efter lange dage, hvor han stod til langt ud på aftenen og øvede tricks og finter. De flyttede hele tiden rundt, der var ingen penge, og Zlatan begyndte at stjæle cykler. Det gav ham et kick. Han fik sine første fodboldstøvler, da han var fem år. Det var de allerbilligste fra discountsupermarkedet, de lå ved siden af tomaterne og gulerødderne. Da Zlatan var seks år, begyndte han at spille i klub. Hans første klub var Malmö Boll- och Idrottsförening (MBI). Zlatan kørte til træning på stjålne cykler og opførte sig efter eget udsagn ”nok ikke altid så godt”. Trænerne sendte ham hjem, og han råbte og skreg tilbage, når træneren ude fra sidelinjen råbte, at han skulle aflevere bolden i stedet for hele tiden at gå selv.

Zlatan følte sig som en fremmed i klubben, hvor der var flest svenskere og færre udlændinge. Mange af forældrene brokkede sig over hans tricks hjemme fra gården, og Zlatan bad dem ”gå ad helvede til”. Han skiftede klub flere gange, men det var i FBK Balkan, han følte sig mest hjemme, som han fortæller i Jeg er Zlatan:

”I MBI stod de svenske fædre og råbte: 'Kom igen, drenge. Godt arbejde!' I (FBK) Balkan var det mere: 'Jeg skal kneppe din mor i røven.' Det var sindssyge jugoslavere, der kæderøg og smed med sko, og jeg tænkte: Herligt, nøjagtig ligesom hjemme. Her kan jeg trives.”

FBK Balkan blev grundlagt i 1962 af jugoslaviske indvandrere og er en af de ældste immigrantklubber i Europa. Ivica Kurtović var bosnier, ligesom Zlatans far, og han blev træner for den niårige Zlatan. Kurtović beskrev i et interview med Euroman i 2014, at Zlatan allerede som dreng demonstrerede den karakter og de træk, han er kendt for i dag.

”Jeg har set mange med større talent end Zlatan, men jeg tror, at to faktorer blev afgørende. Den ene er hans stædighed. Han ville gøre tingene på sin egen måde. Nogle gange, når jeg cyklede hjem om aftenen, så jeg ham spille for sig selv på grusbanen på Cronmans väg, hvor han boede, selv om der ikke var andet end lys fra lejlighederne i nærheden. Den anden vigtige faktor var hans mod. I nærkampe gik han ind med hovedet forrest, hvor andre ikke turde stikke en lillefinger frem. Jeg tænkte: 'Den her duel vinder han ikke,' men han troede på, han kunne nå bolden før modstanderen.”

I et interview med det svenske magasin Offside i 2001 sagde træner Kurtović om drengen Zlatan: ”Mange af de andre kunne være blevet lige så gode som Zlatan. Det, som vejede til hans fordel, var hans indstilling. Nogle af de andre kunne misse en træning, men Zlatan ville have mere.”

Den unge Zlatan havde et heftigt temperament og skændtes med modstandere og medspillere, dommere og trænere. Under en kamp blev han stiktosset på holdets målmand og stillede sig i mål, fordi han mente, han kunne gøre det bedre end målmanden. Andre gange sagde han til alle medspillerne og trænere, at de kunne rende ham, og at han ville spille ishockey i stedet. Han undersøgte mulighederne for ishockey, men fandt ud af, at det var alt for dyrt i udstyr, og så kom han tilbage til FBK Balkan ugen efter.

Flere gange smækkede han med døren og spillede i kortere perioder i nogle andre småklubber i Malmø, men FBK Balkan bød altid den fortabte søn velkommen tilbage. Kurtović og de øvrige ledere i klubben kunne se, at det var en særlig viljestyrke og et særligt talent, de havde at gøre med. Zlatan gik solo, driblede, regerede og gjorde, hvad der passede ham, uden at tage hensyn til medspillere i frie positioner, men FBK Balkan var kendt for at være en meget rummelig klub med plads til drenge med ”attituder” som Zlatans. Der var dog også grænser for rummeligheden, og for at give Zlatan en lærestreg satte Kurtović sin bedste spiller på bænken efter endnu en disciplinær episode. Det fortæller han også om i Jeg er Zlatan:

”Engang blev jeg straffet for noget andet shit og var bænket i første halvleg. Vi var bagud 4-0 mod et snobbehold, Vellinge, det var os perkere mod de fine drenge, der var masser af aggressioner i luften, og jeg var så rasende, at jeg var lige ved at eksplodere. Hvordan kunne den idiot sætte mig på bænken?

'Er du dum i hovedet?' sagde jeg til træneren.
'Rolig nu. Du kommer snart ind.'

Jeg kom ind i anden halvleg og lavede otte mål. Vi vandt 8-5 og hånede snobberne, og ja, jeg var god. Jeg var teknisk og kunne se åbninger i spillet hele tiden, og i mors gård var jeg blevet en lille mester i at finde på overraskende ting på meget begrænset plads.”

Hjemme var Zlatan overladt til sig selv. Zlatans halvsøster blev stofmisbruger og kom ud og ind af behandlingshjem, inden moren afbrød forbindelsen med hende for altid. Når Zlatan besøgte sin mor, fik han ofte at vide, at han ikke boede der, og at han i øvrigt åd hende ud af huset. Nogle gange var der lussinger til dessert.

Faren var hidsig, men slog aldrig drengen. Zlatan var overladt til sig selv. Borgerkrigen i Jugoslavien tog hårdt på Šefik, der lukkede sig inde i sig selv og sad med store høretelefoner og hørte bosnisk musik eller radio fra hjemlandet. Han begyndte at drikke for at drukne sorgen.

”Krigen åd ham, og han blev besat af at følge med i, hvad der skete. Han sad ensom og drak og sørgede og lyttede til jugomusik,” fortæller Zlatan i sin selvbiografi.

Ofte fandt Zlatan ham liggende døddrukken og sovende på gulvet i stuen. Køleskabet var stadig lige tomt, og Zlatan har beskrevet, hvordan han siden som voksen altid har skullet have køleskabet fyldt op på grund af minderne om at komme hjem med skrigende mave og kun finde dåseøl i huset.



Magasin-artikler
Bedste hold – af tidligere spillere
Indsend dit bud… til Indkast.dk.
Hvilke klubber i verden kan egentligt lave det bedste hold af deres tidligere spillere ud fra deres nuværende form? Indkast.dk har leget lidt med tanken og lavet disse to London-hold. Her følger Chelsea og Arsenal.





På bænken kunne være:
Tiemoue Bakayoko / AC Milan
Michy Batshuayi / Crystal Palace
Alvaro Morata / Atlético Madrid
Diego Costa / Atlético Madrid
Asmir Begovic / Bournemouth
Oscar / Shanghai
John Mikel Obi / Middlesbrough
Braislav Ivanovic / Zenit
Ramires / Jiangsung
Petr Čech / Arsenal
Oriol Romeu / Southampton
Ashley Cole / Derby
Fernando Torres / Sagan
Daniel Sturridge / Liverpool








På bænken kunne være:
Lukasz Fabrianski / West Ham
Santi Cazorla / Villarreal
Alexis Sánchez / Manchester United
Theo Walcott / Everton
Robin van Persie / PSV
Ashley Cole / Derby
Samir Nasri / West Ham
Alex Song / FC Sion


Har du mod på at forsøge at lave et hold, så gør det på Lineupbuider og send det til kontakt2012@indkast.dk, så opdaterer Indkast.dk listen med dit hold…




Stefan har indsendt dette AC Milan-hold...




På bænken kunne være:
Gonzalo Higuaín / Chelsea
M'Baye Niang / Rennes
Carlos Bacca / Villarreal
Kevin Prince Boateng / FC Barcelona
Adil Rami / Olympique Marseille
Mario Balotelli / AC Milan
Francesco Acerbi / SS Lazio
Sokratis / Arsenal
Gabriel / Perugia





Torben har indsendt dette Ajax-hold...





På bænken kunne være:

Markus Rosenberg / Malmö FF
Michael Krohn Dehli / Deportivo
Urby Emanuelson / Utrecht
Maarten Steklenburg / Everton
Davy Klassen / Werder Bremen
Jairo Riedewald / Crystal Palace
Kenny Tete / Lyon







Michael og Nicolas har lavet dette Manchester United-hold:





På bænken kunne være:
Heaton
Shawcross
Schneiderlin
Falcao
Nani
Rafael
Chicharito
Mkhitaryan
Kagawa
Evans
Zaha
Læs hele artiklen
La Liga – 90 år
Statstikker og fortællinger fra det spanske…
Den 10. februar 1929 blev den første kamp spillet i La Liga, der dengang bestod af ti hold – Barcelona, Real Madrid, Athletic Bilbao, Real Sociedad, Arenas Club de Guecho, Atlético Madrid, Espanyol, CD Europa, Real Union og Real Santander. Indkast.dk har kigget nærmere på turneringen.

Første mål blev scoret efter blot få minutter af Jose Pitus Prat fra Espanyol, hvilket nu er 24.895 kampe siden. Igennem de 90 år har 63 forskellige hold været med i den bedste spanske fodboldtrække, men Athletic Bilbao, Real Madrid og Barcelona er de eneste hold, der været i rækken i alle årene.

Spillere som Di Stefano, Cruyff, Maradona, Cristiano Ronaldo og Messi har været igennem turneringen, hvor de 24.985 kampe er endt med 13.732 hjemmesejre og 5.254 udesejre – og næsten det samme antal uafgjorte kampe.

Den ældste spiller er Harry Lowe på 48 år og 226 dage, mens Francisco Bao ”Sanson” er den yngste – 15 år og 255 dage. Carlos Aranda er den spiller, der har spillet for flest klubber. Fra 2002 og til 2013 spillede han for otte forskellige klubber – Villarreal, Albacete, Sevilla, Numancia, Osasuna, Zaragoza, Levante og Granada.

Sergio Ramos er den spiller, der både har fået flest gule kort (158) og røde kort (19), mens hans klub Real Madrid er den klub, der har vundet mesterskabet fleste gange (33), mens Barcelona har vundet 25 og Atlético Madrid ti gange. Flest kampe har Real Madrid-målmanden Zubizarreta spillet (622) – se top 5-listen her samt topscorer-listen:

Flest kampe
622: Zubizarreta
550: Raúl
543: Eusébio
542: Buyo
523: Sanchis


Flest mål
404: Messi
311: Ronaldo
251: Zarra
234: Hugo Sánchez
228: Raúl

Samlet er der lavet 71.149 mål, fordelt på 45.385 hjemmemål og 25.764 udebanemål, mens stillingen første sæson sluttede således:


1. Barcelona – 25 point
2. Real Madrid – 23 point
3. Athletic Bilbao – 20 point
4. Real Sociedad – 20 point
5. Arenas Club de Guecho – 19 point
6. Atletico Madrid – 18 point
7. Espanyol – 18 point
8. CD Europa – 16 point
9. Real Union – 12 point
10. Real Santander – 9 point

Tillykke La Liga og tak for oplevelserne…

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Mikkel Kallesøe – Den ”nye” nummer syv
Mikkel Kallesøe har på mange måder taget hul på en ny tilværelse i Randers FC. Han er skiftet fra nummer 19 til nummer syv, mens han i foråret også har skiftet højrekanten ud med venstrekanten. Indkast.dk har snakket med den 21-årige kantspiller om minderne, nummerskift og fremtiden.
Nummer 19
Afskeden med nummer 19 betyder for Mikkel Kallesøe, at han har fået en større rolle på holdet. Den unge kantspiller er i den forbindelse meget tilfreds med at være i Randers, hvor han – bort set fra et halvt år – har slået folderne, siden han som 15-årig kom til klubben fra hjemegnen i Vestjylland. Den unge midtbanespiller drømmer om et udenlandseventyr på et tidspunkt i fremtiden, men det kommer an på, hvor langt talentet rækker.

- Jeg kom til Randers fra Vestjylland, da jeg var 15. Jeg er glad for klubben, og jeg er meget tilfreds med at være her. Man kan sagtens sige, at Randers er min klub, udtaler Mikkel Kallesøe til Indkast.dk

- Jeg fik nummer 19, da jeg var ungdomsspiller og blev forfremmet til førsteholdstruppen. Det afspejler måske, at jeg har fået en større rolle på holdet, end jeg havde, da jeg lige var blevet en del af truppen.

Mikkel Kallesøe spillede med nummer 19 på ryggen i godt og vel fire et halvt Randers FC-år. Nummer 19 er dog forbundet med masser af minder for den alsidige kantspiller – nogle naturligvis bedre end andre. Det bedste minde med nummer 19 udspillede sig på Brøndby Stadion den 2. oktober 2016, hvor den dengang 19-årige Mikkel Kallesøe fik en hovedrolle.

- Mit bedste minde må være kampen på Brøndby Stadion, hvor vi spiller 2-2. Vi havde mulighed for at vinde, men i hvert fald scorede jeg og lagde op til et mål. Det er et af de minder, som jeg ser tilbage på med et smil.

Det var på mange måder Mikkel Kallesøes fortjeneste, at det kronjyske mandskab trods alt fik et enkelt point med hjem fra Vestegnen. Det lå således ikke i kortene, at det skulle ende med en pointdeling, da kampens dommer fløjtede til pause den oktoberdag i 2016.

Kamil Wilczek havde bragt Brøndby i front allerede efter to minutters spil, hvorefter Hany Mukhtar udbyggede føringen efter 36 minutters spil. Efter pausen tog den 19-årige nummer 19 sagen i egen hånd, da han i første omgang reducerede, da der var spillet otte minutter af anden halvleg. Herefter assisterede han den daværende Randers-angriber Mikael Ishak, som nu slår folderne i Bundesligaen, ved målet til 2-2.


Lejeopholdet i Viborg
Mikkel Kallesøe har med et halvt års undtagelse spillet i Randers, siden han var 15 år gammel, hvilket i alt vil sige godt og vel seks år. Den nu 21-årige Kallesøe har i løbet af disse seks år pådraget sig talrige hjernerystelser. En af disse hjernerystelser – den hidtil mest alvorlige – sendte Kallesøe ned i et sort hul og blev på mange måder udslagsgivende for, at han for en periode valgte at søge nye græsgange.

- Jeg fik den skade – hjernerystelsen – hvor jeg røg ud i 7-8 måneder. Jeg trængte bare til at få styr på mig selv. Både mentalt, men helt grundlæggende også at få fodboldglæden tilbage.

- Jeg var nede i et sort hul. Jeg vil ikke sige, at jeg overvejede at stoppe med at spille fodbold, men det var i hvert fald tæt på. Jeg synes ikke rigtig, at der var noget, der fungerede for mig lige der.

Turen ned i det sorte hul var uden tvivl udslagsgivende for, at Mikkel Kallesøe i sommeren 2017 valgte at tage hul på et lejeophold. Forholdet – eller mangel på samme – til den daværende Randers FC-træner Ólafur Kristjánsson var dog også medvirkende til, at det dengang endte med et halvt år i Viborg.

- Jeg var nødt til lige at få en pause eller i hvert fald prøve noget andet. Vi havde en træner, som jeg ikke kom så godt ud af det med, men det var under alle omstændigheder et vigtigt skridt i min karriere, og jeg kan i hvert fald takke Viborg for, at jeg fik fodboldglæden tilbage.

Fodboldglæden var dog ikke det eneste, der ændrede sig, mens Kallesøe var lejesvend i Viborg. Lejeaftalen med Viborg blev offentliggjort den 31. august 2017. Herefter skulle der kun gå godt og vel en måned, før det blev offentliggjort, at samarbejdet mellem Randers FC og den daværende cheftræner Ólafur Kristjánsson var slut. Det var derfor den nuværende assistenttræner Rasmus Bertelsen, der sad i cheftrænerstolen, da Kallesøe vendte tilbage til Randers.

Den nu 21-årige Kallesøe har siden brugt halvandet år til at udvikle sig under Rasmus Bertelsen, som siden er blevet assistenttræner under den nuværende cheftræner Thomas Bertelsen. Meget kunne tyde på, at det i starten af februar blev cementeret, at han for alvor er faldet på plads i Randers. Den alsidige kantspiller blev således ”belønnet” med at skifte rygnummer til nummer syv.


Nummer syv
Det var en del af et stille transfervindue i Randers, at Mikkel Kallesøe for første gang skulle have nyt nummer. Den 4. januar løftede Randers FC sløret for, at Kallesøe havde forlænget sin kontrakt frem til 2023. Det viste sig senere at være en del af kontraktforlængelsen, at han skulle have nyt nummer. Til at starte med var det faktisk Kallesøes agent, der foreslog et nyt nummer. Valget faldt på nummer syv, som blev ledigt, da midtbanespilleren Andreas Bruhn officielt forlod Randers FC den 31. januar.

- Det var min agent, der foreslog det, da vi skulle underskrive kontrakten – at jeg skulle have nyt nummer. Det var meningen, at vi skulle se på hvilke numre, der var ledige, når transfervinduet var ved at være lukket. Det var nummer syv, som jeg gerne ville have. Det er dog ikke fordi, det siger mig det helt store. Jeg har ikke et særligt forhold til nummer syv. Jeg tog det bare.

Nummer syv er på mange måder et legendarisk trøjenummer. Nummer syv har eksempelvis fulgt Cristiano Ronaldo, siden han fik sit gennembrud i Manchester United, mens det også har prydet spillere såsom Raúl, Eric Cantona, David Beckham og Luis Figo. Mikkel Kallesøe ser det da også som en tillidserklæring – sammen med den lange kontrakt – at han nu spiller med nummer syv, selvom han endnu ikke har et særligt forhold til lige netop det trøjenummer.

- Jeg ser det som en tillidserklæring, at jeg har fået nummer syv. Det er dog mere den lange kontrakt, jeg ser som en tillidserklæring. Man kan godt sige, at nummer syv er en tillidserklæring, men det er i højere grad kontrakten.

Mikkel Kallesøe drømmer dog ikke kun om at spille i Randers. Han har således også en drøm om et udenlandseventyr engang i fremtiden, hvis talentet rækker til det. Kallesøe har dog visse præferencer, hvis han skal kaste sig ud i et eventyr i udlandet.

- Jeg vil selvfølgelig gerne prøve at komme uden for landets grænser. Selvfølgelig ikke sådan et sted som Island. Måske noget, der er lidt større og lidt mere prestigefyldt, udtaler Mikkel Kallesøe med et smil på læben.

- Det kræver selvfølgelig, at man præsterer godt – også over længere tid.

- Jeg har også en lang kontrakt her, så det er også op til Randers FC, hvis jeg gør det godt, om der er nogle klubber, der byder ind. Vi må vente at se, hvor langt talentet kan drive det.


Drømmedebut i Aalborg
Mikkel Kallesøe debuterede med nummer syv på ryggen i forårspremieren, hvor han og resten af Randers FC-mandskabet havde taget turen på godt og vel 80 kilometer til Aalborg og Nordjyske Arena. Her gjaldt det forårets første kamp, som randrusianerne ikke ligefrem var favoritter til at vinde. Gæsterne kom dog ud til kampen som fyr og flamme, inden Kallesøe gav flere smagsprøver på sit store talent.

Randrusianerne – og særligt den debuterende nummer syv – leverede en formidabel indsats i første halvleg, hvilket dog ikke resulterede i forårets første Randers-mål. Til gengæld leverede Kallesøe en solid defensiv indsats. Den unge kantspiller havde fra venstrekanten til opgave at opdække AaB-spilstationen Kasper Kusk, som vel nok var den AaB-spiller, der modtog bolden flest gange i opgøret, inden han blev udskiftet efter 77 minutters spil.

I anden halvleg havde Kallesøe øjensynligt et endnu større overskud til at bevæge sig fremad på banen, hvilket for alvor gav pote efter en lille times spil, hvor han opsnappede en returbold fra det pressede AaB-forsvar, inden den fremadstormende venstrekant udplacerede Jacob Rinne i AaB-målet med et tørt spark. Kort efter var en hårdt kæmpende Benjamin Stokke på spil i AaB-feltet, hvor han headede Saba Lobjanidze fri, hvilket resulterede i et 2-0-mål fra den målfarlige georgier.

Herefter var det igen Mikkel Kallesøes tur til at opsnappe en AaB-returbold – denne gang et udspark fra Jacob Rinne. 21-årige Kallesøe leverede herefter en kandidat til Årets Mål, da han først tæmmede udsparket, lagde bolden til rette og derefter sparkede bolden i netmaskerne fra godt 35 meters afstand. Målet var så ekstraordinært, at man godt kunne spørge sig selv, hvorvidt der var tale om held eller forstand. Hovedpersonen mener selv, at der var tale om en god blanding, mens Jacob Rinnes placering i feltet også havde betydning.

- Lidt af begge ting.

- Han stod ude i den ene side af feltet, og så lagde jeg den, så den var til at sparke på. Vi var foran 2-0, så der var ikke så meget at miste.

Mikkel Kallesøes debut med nummer syv på ryggen og i særdeleshed det fænomenale langskud samt den solide defensive indsats betød, at den unge venstrekant fik en hel del opmærksomhed og ros – både i lokale og landsdækkende medier – da forårspremieren i Aalborg var fløjtet af. Det var også noget, som kampens hovedperson kunne mærke på egen krop ugen derpå. Han måtte blandt andet skrive en del flere autografer end normalt på banen. Opmærksomheden er dog ikke noget, som Kallesøe, der jo er født vestjyde, tager så højtideligt.

- Man kan godt mærke det, når man spiller en god kamp. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke bryder mig om opmærksomheden, men det er i hvert fald ikke noget, jeg har behov for at få. Jeg spiller bare fodbold, fordi jeg synes, at det er sjovt. Det er selvfølgelig dejligt at få opmærksomheden, og det var selvfølgelig en god kamp at spille.

Antallet af sæsontræffere – som uden tvivl bliver begrænset af Mikkel Kallesøes defensive arbejde – steg fra nul til to i Aalborg. Det går således ud over antallet af mål og assists, at Kallesøe trods alt er en tovejsspiller. De offensive bedrifter fra forårspremieren i Aalborg er dog noget, som Kallesøe ønsker at bygge videre på i fremtiden.

- Det gav mere blod på tanden. Jeg arbejder også meget tilbage på banen, hvor jeg forsøger at lukke ned for modstanderen rent defensivt. Det går selvfølgelig ud ovre mit offensive arbejde, men det er helt sikkert noget, jeg gerne vil bygge videre på, hvorfor det var dejligt med to mål mod Aalborg – jeg skulle også have scoret mod FCK.


Styrkeprøven mod FCK
Mikkel Kallesøe var som sagt blevet rykket fra højre- til venstrekanten, da Randers-forårspremieren udspillede sig i Aalborg. Det var cheftræner Thomas Thomasbergs opfindelse, fordi der var brug for Kallesøes defensive kvaliteter i den side af banen, hvor Kasper Kusk havde en helt central rolle i AaB-spillet. Det samme var tilfældet i den efterfølgende styrkeprøve mod FCK, som Randers FC endte med at tabe 2-0. Her var det dog Superliga-topscoreren Robert Skov og højrebacken Peter Ankersen, der skulle passes på.

- Mod AaB skulle jeg passe på Kusk. Jeg er en tovejsspiller, som også arbejder meget defensivt. Mod FCK var det igen deres højreside, som var rigtig farlig: Ankersen og Skov, som jeg skulle dække op.

Man skal dog ikke nødvendigvis forvente, at Mikkel Kallesøe fortsætter med at spille på venstrekanten i resten af foråret. Det kommer helt an på, hvor cheftræner Thomas Thomasberg mener, at han kan gøre mest gavn. I forårets to første kampe er det dog som sagt de defensive opgaver, der har sendt Kallesøe over på venstrekanten.

- Det ved jeg ikke. Jeg spiller bare der, hvor jeg bliver sat til at spille.

Mikkel Kallesøe er med nummer syv – og på venstrekanten – fortsat et ubeskrevet blad. Det næste kapitel bliver skrevet søndag, når Randers FC-mandskabet besøger Brøndby Stadion, hvorfra Kallesøe som sagt har gode minder. Randers FC er ikke forhåndsfavoritter til søndagskampen, men måske bliver der skabt nye gode minder for Kallesøe på Vestegnen. Selvtilliden fejler i hvert fald ikke noget hos Kallesøe, selvom forårets hidtil første nederlag blev en realitet mod FCK.

- Selvtilliden ser fin ud. Vi mødte Danmarks bedste hold – meget større budgetter og rigtig gode spillere. Vi leverede en god præstation, men vi skal selvfølgelig score på vores chancer. Jeg synes, at vi mere eller mindre spiller lige op med FCK. De havde selvfølgelig bolden mest, men jeg synes ikke, at de havde større chancer end os.

Søndagens kamp på Brøndby Stadion bliver Mikkel Kallesøes kamp nummer 85 for Randers FC's førstehold – den tredje af slagsen med nummer syv på ryggen. Han har sammenlagt scoret syv mål og leveret fem assists. Kallesøe spillede desuden 12 kampe som lejesvend i Viborg, hvor han også indkasserede karrierens første – og hidtil eneste – røde kort.
Læs hele artiklen
Marcus Rashford - Opvækst som Piqué
Modgangen har der været, men den unge United-profil har altid kæmpet for at blive bedre, og for at få spilletid. Det er noget som for alvor giver pote nu, og derfor, er han en af de mest omtalte spillere.
Den velkendte angriber Marcus Rashford har været hos Manchester United i mange år efterhånden. Han har kæmpet sig til spilletiden, siden han kom til Manchester Uniteds akademi i en alder af syv år. Rashford er et pragteksemplar på et suverænt talent fra akademiet, som for alvor har slået igennem i klubben.

21-årige Rashford gjorde sig for alvor bemærket hos Manchester United i en alder af 12 år. Paul McGuiness var ungdomstræner hos Manchester United i mere end 25 år, og stoppede hos klubben i 2016. Netop McGuiness har været helt tæt på, og fulgt Rashfords fantastiske udvikling på træningsbanen. I en alder af 12 år spillede Rashford med til 8 mod 8 og 7 mod 7 på træningsbanen, sammen med nogle af nutidens store profiler. Spillerne som Rashford spillede med var Paul Pogba og Jesse Lingard, som på daværende tidspunkt var omkring 16 år gamle.

- Han plejede at sparke bolden op på taget, og når den så kom ned, så ville han tæmme den med alle dele af kroppen. Når jeg så satte ham af efter træning, så ville han enten gå hen i parken og spille fodbold, eller følge spillere som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi på tv, udtaler tidligere U-16-træner Neil Ryan om Marcus Rashford.


Da ungdommen tog fart
Man mente, at Rashford var klar til at spille for reserveholdet i en alder af 17 år. Dog foretrak United at passe på Rashford, og give ham mere tid til at udvikle sig. I februar 2016 var det så, at Rashford fik sin debut for førsteholdet i Europa League mod danske FC Midtjylland. Mange var glade for at se en akademi-spiller på holdkortet, men de var skeptiske, da han var ung og uprøvet, på et højt niveau som Europa League. Rashford lavede to mål i Uniteds 3-1 sejr på Old Trafford, og det førte til, at tilhængerne på Old Trafford hædrede den unge englænder.

I englænderens unge dage, sagde familien ja til, at Marcus kunne tage til en plejefamilie, så han kunne komme på akademiet hos Manchester United. Det var ikke hvilken som helst familie, som den unge englænder kom til. Rashford kom nemlig til at bo i plejefamilien, hvor FC Barcelona-stjernen Gerard Piqué boede, da han var ung og befandt sig på United-akademiet.


Duellen mod det franske talent
Efter EM-slutrunden hvor Rashford ikke formåede at slå igennem, blev det ikke til meget spilletid for United. Rashford oplevede nemlig problemer med at slå sit navn fast, da der var stor tiltro til den unge franskmand, Anthony Martial. Rashford blev i lang tid brugt som indskifter.

Den engelske angriber blev dog ved med at imponere og overraske, når han fik spilletid. Det foregik over en længere periode, og da resultaterne og specielt præstationerne fra Anthony Martial begyndt at falde, så gav det chancer til Marcus Rashford. Tiden gik, fansene begyndte at brokke sig over, at man ikke gav chancen, til en af klubbens egne, og til sidst blev englænderen belønnet med spilletid.

Manchester United-profilen havde det specielt svært under José Mourinho, ligesom de fleste United-spillere havde. I december 2018 blev portugiseren fyret, og så kom United-legenden Ole Gunnar Solskjær til klubben som caretaker, og netop det skifte, har bragt ild til Manchester United.


Opblomstringen under nordmanden
Rashford har fået åbnet op for noget selvtillid under Solskjær. Han har forbedret alt i sit offensive spil under Solskjær, fra da han spillede under José Mourinho. Rashford har været rygtet mod Real Madrid så småt, men det meldes ikke at være realistisk. Rashford er nemlig meget glad på Old Trafford, og trives helt fænomenalt.

Den unge engelske angriber har for alvor bevist, hvor langt man kan komme hos en engelsk storklub, hvis man arbejder hårdt nok, og bliver ved med at kæmpe, for at få spilletid, selv i de hårde tider, hvor man oplever meget modgang.
Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Hvad skete der med Lopetegui?
I lufthavnen Sheremetyevo startede en underlig reaktion, hvor en træner blev fyret fra og ansat i to af de allerstørste fodboldjobs indenfor få timer…
I forbindelse med årsskiftet kiggede Indkast.dk-redaktionen tilbage på året 2018, og her var der et minde, som vi ikke helt kunne glemme. For hvad skete der egentligt, da det spanske landshold fyrede deres træner, fordi han skulle være træner for Real Madrid. Et job som han så blev fyret fra 138 dage senere… Et af de ord, som der er størst hype omkring til VM-slutrunden i Rusland 2018, var – Sheremetyevo.

Sheremetyevo – prøv at smag på det… det er navnet på lufthavnen, hvor formanden for det spanske fodboldforbund Luis Rubiales landede og fik smidt nyheden i hovedet, at Julen Lopetegui var blevet ansat som træner for Real Madrid. Det fik den tidligere forsvarsspiller fra Atlético Madrid til at rase af raseri. For hvordan kunne det være, at Lopetegui dagen inden VM-slutrunden startede, skulle annonceres som træner for Real Madrid, når han var træner for det spanske landshold? Over det næste døgn fik Rubiales ingen søvn, for hvad skulle han gøre, efter han fik denne oplysning?

Han valgte at fyre Lopetegui, da han ikke mente, at træneren kunne være i begge jobs – men først var der masser af spansk kaos, og ifølge bulletinerne var Rubiales' telefon optaget i 30 timer indtil pressekonferencen næste dag, hvor fyringen blev en realitet. Dette var en dag, før VM-slutrunden skulle starte.

Den spanske sportsdirektør Fernando Hierro blev udnævnt til ny træner, selvom hans trænererfaring kun talte et ophold hos Oviedo i den næstebedste fodboldrække. Om den manglende erfaring sagde den tidligere Real Madrid-spiller ved forfremmelsen:

- Jeg rejste til VM-slutrunden i en habit og tager hjem i en træningsdragt.

Den ringe erfaring som træner kunne Hierro kompensere ved at have masser af erfaring som spiller, men slutrunden blev aldrig god for Spanien, da de i 16-delsfinalen tabte til Rusland på straffespark.


Annoncereret, fyret og præsenteret – på tre dage
Efter fyringen blev Lopetegui smidt ind i en minibus med tonede ruder og hurtigt sendt tilbage til Spanien, hvor Real Madrid udnyttede, at det spanske fodboldforbund havde fyret Lopetegui for dagen efter at præsentere ham som Real Madrid-træner.

Her skulle han udfylde den umulige opgave at erstatte den succesbelagte Champions League-vinder Zinedine Zidane, så i dagbogen for Lopetegui kunne der stå:

12. juni: Annonceret som Real Madrid-træner
13. juni: Fyret som spansk landstræner
14. juni: Præsenteret som Real Madrid-træner.

Tiden i Real Madrid blev lige så kaotisk, som optakten havde været, og 138 dage senere var han fyret – og arbejdsløs. En gigantisk tur i en rutsjebane af følelser for Lopetegui, der ved præsentationen i Real Madrid sagde:

- I går var den værste dag i mit liv… i dag er den bedste!


Hård tid i ”Konge-klubben”
Efter sommerens ballade havde Real Madrid masser af dårlige resultater, og efter 1-5-nederlaget til Barcelona i oktober blev Lopetegui fyret.

Op til nederlaget i ”El Clasico” tabte Real Madrid til Levante, Alaves og CSKA Moskva. Alle fire nederlag kom i oktober, og det kunne Lopetugui ikke overleve i hovedstadsklubben. Han fik øgenavnet ”Julen – den kortvarige” og Santiago Solari tog over, og det har også været en pose blandede bolsjer, men den nuværende træner har også været lidt mindre igennem.

Indenfor få måneder formåede Lopetegui at besidde to af verdens største fodboldjobs og blive fyret fra dem begge. Midt i dette stod de spanske landsholdsspillere og rystede på hovederne over fyringen så kort tid inden slutrunden. Den elegante Koke sagde, da de var blevet slået ud:

- Selvfølgelig skulle dette gå galt. Hvordan kunne det gå anderledes? De fjernede jo vores leder… og af hvilken grund?


Læs hele lederen
Hvad der kommer til at ske i 2019?
Redaktionen på Indkast.dk kommer her med nogle af mine bud…
1. Manchester City bliver straffet af UEFA for deres ulovlige økonomiske indsprøjtninger og bliver blandt andet udelukket fra Champions League.

2. Lionel Messi stopper på det argentinske landshold. Enten inden eller lige efter Copa América til sommer.

3. Vejles Allan Sousa får flere røde kort, end han laver mål i foråret.

4. FCN sælger Andreas Olsen.

5. Ronaldo bliver topscorer i Serie A-sæsonen 2018/19.

6. VAR bliver en succes i Premier League.

7. De tidligere Premier League-klubber Portsmouth og Sunderland får noget tiltrængt succes.

8. Christian Eriksen får et drømmeskifte til Barcelona

9. Traditionsrige Leeds vender tilbage til Premier League.

10. Skandalebelagte Blackpool får en ny ejer.

11. Nicki Bille kommer i overskrifterne af de forkerte grunde.

12. Ajax kommer til at sælge voldsomt ud – nok engang – på deres hold, og spillere som Matthijs De Ligt og Frenkie De Jong forlader klubben for gigantiske summer.

13. Arsène Wenger bliver igen træner.

14. Liverpool vinder et trofæ.

15. Real Madrid slutter historisk langt fra Barcelona.

16. Alexander Zoringer bliver fyret i Brøndby.

17. FIFA bestemmer sig for at udvide VM-slutrunden til 48 hold.

18. Inter sælger Mauro Icardi for mange penge…

19. Bournemouth sælger Callum Wilson.

20. Palermo vender tilbage til Serie A.

21. Eden Hazard skifter til Real Madrid, som også henter David De Gea i Manchester United.

22. Manchester United kvalificerer sig ikke til Champions League, og på trods af rimelig gode resultater fortsætter Ole Gunnar Solskjær ikke i klubben. I stedet kommer der et af Europas største trænernavne til klubben.

23. Lionel Messi og Luis Suárez slutter på de to øverste pladser på La Ligas topscorer-liste.

24. Jose Mourinho bliver træner for en underpræsterende klub.

25. Niko Kovac bliver fyret i Bayern München, selvom de bliver en del af en uhyggelig spændende kamp om det tyske mesterskab.

26. Newcastle skifter ejer.

27. Huddersfield, Fulham og Cardiff rykker ud af Premier League.

28. Vendsyssel rykker ud af Superligaen.

29. Isco kommer til Premier League.

30. Arjen Robben stopper i Bayern München til sommer og tager derefter til MLS.

31. Robert Skov bliver solgt for det største beløb i Superligaen i nyere tid hvis ikke det største nogensinde.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Vilde scener: Se Zenit-fans oplyse vejen Arsenal-spillere tager stoffer Artikel ikon Vanvittige Boca Juniors Artikel ikon Alternativ forældrehjælp Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Top 11: Disse PL-hold filmer mest Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Slap af – Bo Artikel ikon Besked i bilen: Det er tvillinger Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Ældste PL-scorere Top 12: Bedste Atlético Madrid-keepere Artikel ikon Top 3: Mulige destinationer for Lukaku Artikel ikon Juve-spillere hentet gratis Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Tre VM-spilforslag Spilforslag: VM-åbningskampen Artikel ikon Spilforslag fra LaLiga2 Artikel ikon Spilforslag: Danmark vinder luftkrigen Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby Özil - fra skudlinjen Artikel ikon Fodboldsvindleren - Stjerneangriberen Artikel ikon Fuld Fart Frem - Jürgen Klopp Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Top og Flop i Chelsea-angrebet Hvor er Uniteds FA Cup Young-vindere? Artikel ikon Top 6: Værste udebanehold i PL-historien Artikel ikon Liverpool 89/90 vs. 18/19 Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Barcelona jagter Lille-profil Medie: Rabiot fyrer agent Artikel ikon Avis: Tyskere blander sig i Rakitic-jagt Artikel ikon Avis: Chelsea-manager ønsket i Rom Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Christian Pulisic Artikel ikon Vidste du om ... Ole Gunnar Solskjær Artikel ikon Vidste du om ... Mario Gomez Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Perfekte Petr 3 x R i Manchester United Artikel ikon Klopp hader januar og februar Artikel ikon Flere Agüero-mål end resterende halvdel Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: Liverpool - Bayern München Optakt: Schalke 04 - Man. City Artikel ikon Optakt: Lyon - Barcelona Artikel ikon Optakt: Atlético Madrid - Juventus Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Sådan starter CL-kampene Startopstillinger: Chelsea - Man United Artikel ikon UEFA – sådan starter CL-kampene Artikel ikon Startopstillinger: FCK - OB Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon West Ham besejrer bundhold AaB stod stærkest Artikel ikon City rejste sig flot i Gelsenkirchen Artikel ikon Lyon og Barcelona skød med løst krudt Artikel ikon Se flere