MATCH-FIXEREN

Af Torsten Brix

2014-06-29
MATCH-FIXEREN

Forlaget Artpeople har givet Indkast.dk tilladelse til at bringe et kapitel fra den hotte fodbold-bog "Match-fixeren". Dette er bogens indledning…

KHALID BIN MOHAMMED STADIUM
SHARJAH, DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER, MARTS 2011

Klokken var lidt over tolv, da to efterforskere fra FIFA ankom til Khalid Bin Mohammed Stadium i Sharjah. De havde fået til opgave at redde fodboldsporten ud af kløerne på et inter- nationalt forbryderkartel. Sharjah ligger kun en kort køretur fra Dubai, men for efterforskerne var det som at befinde sig i en helt anden og knap så fortryllende del af De Forenede Arabiske Emirater – en verden, som udlændinge kun sjældent oplever. I modsætning til Dubai virker Sharjah ikke som et sted, hvor man kan tjene store formuer på et splitsekund. Men et internationalt netværk af kriminelle havde fundet en måde at score store gevinster på herude i den støvede ørkenby. De tjente penge på at ødelægge fodboldsporten. Og om halvfems minutter regnede de med at høste gevinsten af endnu et fupnummer.

Det kuwaitiske fodboldlandshold skulle spille venskabskamp mod Jordan. Det var en af den slags ligegyldige kampe, der bliver spillet hundredvis af hvert år. Landstrænere betragter ofte venskabskampe som en slags udvidet træning, men for forbryderkartellerne i Asien og Østeuropa var venskabs-kampene ikke ligegyldige. De var tværtimod en vigtig indtægtskilde.
Kampen i Sharjah denne forårsdag i marts stod ikke blot mellem Kuwait og Jordan. Der var også tale om et opgør mellem de organiserede kriminelle bander på den ene side og alverdens fodboldorganisationer på den anden. Hvert år tjener forbryder- kartellerne mange hundrede millioner dollars på at manipulere med fodboldkampe. Nogle mener, at der snarere er tale om milliarder af dollars, men uanset beløbets størrelse er det blot en dråbe i det store grumsede hav af penge, der strømmer ind og ud af sportsgambling. Over for disse forbrydere stod den internationale sammenslutning af fodboldforbund, Fédération Internationale de Football Association, også kendt som FIFA. For fodboldforbundet var det i marts 2011 en relativt ny erkendelse, at matchfixing udgør en yderst alvorlig trussel mod verdens mest populære sportsgren.

FIFA's efterforskere havde fået mistanke om, at et interna- tionalt forbryderkartel planlagde at manipulere med venskabskampen i Sharjah. Det var der egentlig ikke noget nyt i. Gennem de seneste år havde man registreret masser af kampe med usandsynligt høje målscorer, tvivlsomme straffesparkskendelser og mistænkelig aktivitet på bookmakermarkedet. Det usædvanlige ved venskabskampen i Sharjah var, at FIFA for første gange havde tænkt sig at kigge en fodboldkamp efter i sømmene, mens den blev spillet. Organisationens nye sikkerhedschef havde besluttet, at det var på tide at skride ind over for forbryderne.

Tribunerne var tomme, da de to efterforskere kort før kampstart trådte ind på Khalid Bin Mohammed Stadium. FIFA, der selv havde blåstemplet kampen, havde haft vanskeligt ved at skaffe praktiske oplysninger om opgøret. Dato, klokkeslæt, spillested – intet lå tilsyneladende fast. På de to landsholds hjemmesider kunne man læse modstridende oplysninger. Det samme gjaldt bookmakernes oplysninger om kampen. Andre steder stod der, at opgøret var blevet aflyst. Og da FIFA's to efterforskere begav sig gennem de ubemandede tælleapparater, kunne noget tyde på, at der ikke skulle spilles kamp i dag. Der var ingen billetsælgere i sigte, og tribunerne var tomme. FIFA-folkene satte sig på hovedtribunen, hvorfra de kunne konstatere, at ingen af de lokale tv-stationer havde fundet det besværet værd at sende mandskab og tv-kameraer til kampen. Opgøret var heller ikke omtalt i de lokale medier. I betragtning af den informationsstrøm, som vor tidsalder er præget af, havde kampen ikke tiltrukket sig ret megen bevågenhed. Det virkede næsten, som om kampen slet ikke fandtes.

Men efter noget tid kom spillerne omsider luntende ind på banen. På tribunerne var nogle få tilskuere ligeledes dukket op. FIFA's efterforskere noterede sig et par velkendte ansigter nede på sidelinjen. En af mændene var tilknyttet et promotionfirma med base i De Forenede Arabiske Emirater; den anden arbejdede hos et tilsvarende firma fra Egypten. Begge promotere havde været med til at arrangere dagens venskabskamp; men det var ikke disse to mænd, som FIFA's efterforskere var kommet for at holde øje med. De var på jagt efter den internationale matchfixings bagmænd. Bagmændene havde base i Singapore og var mistænkt for at have manipuleret med fodboldkampe over hele verden. Og nu bemærkede FIFA's efterforskere, at to berygtede matchfixere fra Singapore også var ankommet. De havde taget plads oppe i VIP-logen.

Den mand, som FIFA mistænkte for at have manipuleret med dagens kamp, var en af verdens mest berygtede matchfixere. Han var kendt for sine påfaldende rejsevaner – og for at have fiflet med hundredvis af fodboldkampe i over 60 lande. FIFA's efterforskere vidste, at matchfixeren i øjeblikket arbejdede for et forbrydersyndikat i Asien, som tjente masser af penge på hans ulovligheder. Og denne viden kunne de takke mandens forhenværende forbryderkollegaer for. De havde nemlig forrådt ham og angivet ham til politiet i Finland. På mandens hotelværelse i en by nær den arktiske cirkel havde finsk politi for nylig fundet et notat med detaljer vedrørende den aftalte kamp i Sharjah.

Det var dette notat, der havde bragt FIFA's efterforskere på sporet af kampen i Sharjah. De håbede at få adgang til spillernes og dommernes omklædningsrum i pausen og dér true de pågældende med karantæne – eller retsforfølgelse – hvis ikke kampens anden halvleg blev spillet på fair betingelser. Alle hen- vendelser til de Forenede Arabiske Emiraters fodboldforbund – både telefonopringninger og e-mails – var forblevet ubesvarede, så efterforskerne havde ikke kunnet indhente nogen skriftlig tilladelse til at besøge omklædningsrummene under kampen. Det nærede efterforskernes mistanke om, at det lokale fodbold- forbund vidste, at kampens udfald var aftalt på forhånd. I de seneste år havde man set adskillige eksempler på, at lokale fod- boldforbund samarbejdede med forbryderne i Singapore om at få del i de mange gamblingpenge.

Matchfixing handler om at snyde sig til en gevinst via en bookmaker. En matchfixer bestikker en eller flere fodboldspillere til at lade modstanderholdet score. Matchfixere kan også bestikke en dommer til at uddele røde kort eller dømme straffespark for på den måde at påvirke kampens udfald. Forbryderorganisationerne gambler på kampene via bookmakere og placerer deres indsatser, så de svarer til de i forvejen aftalte hændelser på banen. På den måde bedrager matchfixerne både bookmakeren, der hele tiden er et skridt bagud, og de fans, der tror, at de overværer en rigtig fodboldkamp. Sidst, men ikke mindst, er der fodboldspillerne nede på banen, der ofte bliver truet til at makke ret.

Så snart kampen mellem Kuwait og Jordan gik i gang, kun- ne man af aktiviteten på det internationale bookmakermarked straks aflæse, at kampen var fixet.

Tilbage i 1990'erne begyndte FIFA's præsident Joseph ‘Sepp' Blatter officielt at omtale alverdens fodboldspillere og arrangører som medlemmer af det, han kaldte “fodboldens store familie”. FIFA, der har hovedsæde i Zürich, er arrangør af verdensmesterskabet i fodbold. Turneringen afholdes hvert fjer- de år. I det kludetæppe af sammenslutninger og forbund, der har opsyn med national og international fodbold, er FIFA den mest magtfulde. Det er her, langt de fleste interne skærmydsler i fodboldsporten afgøres, og det er også FIFA, der modtager det største antal ansøgninger om støtte fra de lokale forbund. Men trods Sepp Blatters alfaderlige ordvalg ville det være naivt at betragte FIFA som fodboldsportens fremmeste beskytter og goodwill-ambassadør. FIFA er registreret i Schweiz som en almindelig velgørenhedsorganisation, men med årsindtægter på omkring én milliard dollars og et vidt forgrenet netværk af sponsoraftaler og tv-rettighedsaftaler kan forbundet ikke side- stilles med andre velgørenhedsorganisationer. FIFA drives ej heller som en moderne virksomhed, med alt hvad det indebærer af statslig regulering og revisionspligt. FIFA er snarere en blanding af de to ting. Og for de medlemmer af organisationens øverste ledelse, der måtte ønske at udnytte denne gråzone, er det en ideel kombination.

I løbet af de seneste ti år er det blevet tydeligt for de fleste, at international fodbold ikke er i stand til at håndtere interne kriser. Det er naturligvis ikke FIFA's skyld, at organiserede forbryderkarteller har taget fodbolden som gidsel. Men med matchfixingproblemet i baghovedet har Sepp Blatters brug af ordet ‘familie' antaget mafiøse overtoner: Forbryderne er også blevet en del af “fodboldens store familie”.

Det gav genlyd i det italienske fodboldforbund, da “Operation sidste stik” afslørede, at 15 klubber og 24 spillere, trænere, dommere og arrangører havde været indblandet i matchfixing. I Tyrkiet arresterede politiet næsten hundrede spillere, og samtidig ekskluderede det tyrkiske fodboldforbund klubben Fenerbahce fra deltagelse i Champions League, efter at klubben havde sikret sig mesterskabet på mistænkelig vis. I Zimbabwe diskvalificerede landets fodboldforbund 80 spillere fra at spille på landsholdet, idet de var mistænkt for at have deltaget i matchfixing. Lu Jun, der var den første kinesiske dommer til at dømme en VM-slutrundekamp, blev idømt fem et halvt års fængsel for at have modtaget bestikkelse på i alt 128.000 dollars – et beløb, der giver hans kælenavn, ‘Den gyldne fløjte', en ny klang.

I Sydkorea blev 57 spillere anklaget for matchfixing; to af de anklagede begik efterfølgende selvmord for at undgå offentlig ydmygelse. To brasilianske dommere blev idømt fængselsstraffe, og det brasilianske fodboldforbund idømt en bøde på otte millioner dollars, alt sammen i forbindelse med en matchfixing-skandale i landet. Tysk politi optog en telefonsamtale mellem to kroatiske forbrydere, der diskuterede manipulering af en fodboldkamp i den canadiske liga. I øjeblikket befinder det kinesiske fodboldforbunds forhenværende leder sig i arbejdslejr, ydmyget i pressen og dømt for matchfixing. Ungarsk politi har arresteret over 50 personer, der er under mistanke for matchfixing, men nåede ikke at pågribe direktøren for en af de involverede klubber, inden han kastede sig i døden. I Tjekkiet er to dommere anklaget for matchfixing.

Cambodjas landshold har indrømmet, at de forgæves forsøgte at manipulere med begge play-off-kampe mod Laos, der kunne have kvalificeret landet til VM i 2014.

Makedonien er så korrumperet, at næsten ingen bookmakere udbyder væddemål på kampe i landets nationalliga. Ledelsen i den bulgarske klub Lokomotiv Plovdiv beordrede spillere og trænere til at tage en løgnedetektortest efter et nederlag. I Georgien sidder både spillere, holdejere og bookmakere i fængsel, dømt for matchfixing. I Malaysia er en hob af spillere i øjeblikket varetægtsfængslet. Dommere fra Kenya, Libanon og

Tanzania har alle været indblandet i matchfixing. Verdens mest korrupte dommer kommer fra Niger. De polske myndigheder efterforsker i øjeblikket 12 spillere for mistanke om aftalt spil. Den russiske regering har oprettet en komité, der skal komme matchfixing i landets fodboldliga til livs. Premierministeren i Belize i Mellemamerika har beordret en undersøgelse iværksat, der skal granske forholdene i landets fodboldforbund.

Kinesiske og italienske forbryderorganisationer har i årevis været indblandet i sager om matchfixing i den belgiske liga. I Bosnien er det landets egne kriminelle, der plager ligaen. Ni schweiziske spillere er blevet idømt karantæne på grund af matchfixing. Anklagemyndigheden i Italien har fået den populære verdensmester og tidligere midtbanespiller hos AC-Milan, Gennaro ‘Rino' Gattuso, dømt for matchfixing. Gattuso har tidligere udtalt, at han “var villig til at stille sig op midt på byens torv og begå selvmord”, hvis han skulle blive kendt skyldig i anklagerne.

Engelsk fodbold blev ramt af to skandaler sidste efterår, først da en gruppe matchfixere fra Singapore blev på- grebet, og siden da det samme hændte for en tidligere Premier League-spiller. Den mest opsigtsvækkende sag om matchfixing udspiller sig for tiden i Bochum i Tyskland, hvor det er kommet frem, at et netværk af matchfixere har manipuleret med kampe overalt på kloden i de sidste knap ti år.

Står det da virkelig så grelt til? Svaret er et rungende ja. For øjeblikket arbejder politi i 60 lande aktivt på at opklare sager om matchfixing. Dermed er en tredjedel af alle verdens lande berørt af skandaler. Halvdelen af de nationale og regionale forbund, der er tilknyttet FIFA, har rapporteret om mistanker om matchfixing. Man kan kun gisne om antallet af sager, der ikke er kommet frem i lyset. Matchfixing af fodboldkampe har udviklet sig til en international epidemi, der bedst kan sammenlignes med narkotikahandel, trafficking og illegal våbenhandel. Og det sker samtidig med, at man ser spillere løbe på banen med et barn i hånden før hver kamp. Som om fodbold var en moralsk uangribelig sportsgren, hvor man holder idealerne i hævd. Men en overvældende mængde beviser peger i den stik modsatte retning: Fodbold er muligvis verdens mest populære sportsgren. Men det er også den mest korrupte.

Årsagen skal findes i gambling. I løbet af det sidste årti har sportsgambling udviklet sig til et gigantisk marked. Interpol anslår, at der spilles for omkring én billion dollars om året på fodbold alene. Asiatiske skøn ligger markant højere. Fodbold- industriens primære forretningsområde – det vil sige tv- og sponsoraftalerrepræsenterer til sammenligning blot 25 milliarder dollars om året.

Problemet med matchfixing skyldes mangelfuld lovgivning, der giver de kriminelle mulighed for at score gevinst er nærmest uden risiko. Og opfindsomheden er stor: Mesterskabsaspiranter taber til nedrykningstruede småklubber. Trænere, spillere, dommere og arrangører indgår hemmelige alliancer. Landskampe slutter med ubegribelige målscorer som 11-1 eller 7-0. I begyndelsen var det udsigten til en nem gevinst, der fik folk til at manipulere med kampene og foretage sig vanvittige ting. Tilbage i november 1997 spillede West Ham mod Crystal Palace i et Premier League-opgør. West Ham udlignede til 2-2 i det 65. minut. Med ét gik stadionlyset ud. Det samme gentog sig en måned senere, denne gang under en kamp mellem Wimbledon og Arsenal. Forklaringen var, at en bande kriminelle fra Kina og Malaysia havde bestukket teknikerne på de to stadioner til at kappe strømmen, når der var scoret et bestemt antal mål. Den voksende grådighed har sidenhen udartet i grovere metoder i jagten på det ønskede resultat: En italiensk målmand er således mistænkt for at have bedøvet sine egne holdkammerater i pausen, så modstanderholdets spillere kunne overløbe dem i anden halvleg.

Men spillerne er og bliver ubetydelige brikker i et større spil. De er statister i en forestilling, hvis kriminelle dukkeførere skjuler sig i kulisserne. Og markedet er kæmpestort. Hvert af FIFA's knap to hundrede medlemslande har en professionel liga, et landshold og et eller flere ungdomslandshold – både på herre- og spindesiden. På verdensplan eksisterer der over ti tusinde fodboldhold, inklusive ligaklubber og landshold. Prøv at gange dette tal med antallet af spillere på hvert hold, og læg hertil dommere samt repræsentanter for klubber og fodboldforbund – og du vil indse, at matchfixerne har lige så mange angrebsvinkler, som der er mulige holdopstillinger. Der findes intet centralt overvågningssystem og ingen disciplinærdomstol i international fodbold. Sporten bliver administreret på et hav af forskellige sprog og er underlagt et lignende væld af forskellige kulturelle traditioner, lovgivninger, økonomier og valutaer.

Denne mangfoldighed er en del af spillets charme. Men det er samtidig den, der gør, at sporten bliver sårbar over for manipulation. Matchfixing er efterhånden så fundamental en del af sporten, og gamblingmarkedet i den grad underlagt forbryder- nes kontrol, at man med god ret kan tillade sig at tvivle på et hvilket som helst sportsresultat hvor som helst i verden.

Kampen mellem Kuwait og Jordan forløb planmæssigt. Der var bid i tacklingerne fra første fløjt. Bag FIFA's efterforskere sad en tilskuer, der bedyrede, at de to arabiske nationer var ærkerivaler. I det 23. minut fløjtede kampens dommer for straffespark, da bolden ramte en intetanende jordansk spiller på hånden. Kuwait omsatte det tvivlsomme straffespark til mål. FIFA-efterforskerne holdt øje med matchfixernes kropssprog. Der var ingen reaktion. Det var der heller ingen grund til. Bookmakernes odds var forklaring nok.

Der er mange måder at fixe en kamp på. En af de populæreste er at satse på det samlede antal scorede mål. Hvis en bookmaker sætter over/under-grænsen til 2,5 mål, og en matchfixer satser på, at der vil blive scoret mere end bookmakerens grænseværdi, vil fixeren instruere de spillere eller den dommer, der er med i svindelnummeret, i at sørge for, at der bliver scoret mindst tre mål i kampen. Hvis fixeren har væddet på et tal, der ligger under bookmakerens grænseværdi, instruerer han sine sammensvorne i at sørge for højst to mål.

Matchfixerne opererer hovedsageligt på det spilmarked, hvor gamblerne har mulighed for at gøre deres indsatser, mens kampene bliver spillet – såkaldt online gambling. Da kampen i Sharjah gik i gang, begyndte 188Bet – et af verdens største bookmakerfirmaer – at modtage store væddemål på, at der ville blive scoret tre eller flere mål i kampen. Bookmakerfirmaets odds for tre eller flere mål startede på 2,00, hvilket omregnet betyder, at oddssætterne anslår, der er 50 procents sandsynlighed for det givne udfald. Men da der efter 18 minutters spil endnu ikke var scoret et eneste mål i kampen, dalede oddsene for tre eller flere mål til 1,88 – hvilket svarer til 53 procents chance.

Disse besynderlige tal var ganske afslørende. Ved kampens begyndelse havde holdene 90 minutter til at score tre eller flere mål. Bookmakerfirmaet 188Bet havde regnet sig frem til, at chancen for tre eller flere mål lå på 50 procent. Men paradoksalt nok steg bookmakerens vurdering af chancen for tre eller flere mål i kampen til 53 procent, da de første 18 minutter var spillet. På dette tidspunkt var der kun 80 procent tilbage af spilletiden til at score det nødvendige antal mål i.

Det var ikke oddssætterne hos 188Bet, der pludselig havde besluttet, at tre eller flere mål var mere sandsynligt. Bookmaker- firmaet havde derimod været tvunget til at justere på oddsene som modreaktion på det overvældende antal spil, som firmaet modtog på tre eller flere mål. Det er en bookmakers opgave at få oddsene til at balancere. Det gøres ved at skrue på enten den ene eller den anden side af et væddemål, så bookmakerens risiko reduceres, og chancen for indtjening øges. Enhver bookmaker ved, at han er allermest udsat, når firmaet modtager et stort antal indsatser på et usandsynligt udfald af en kamp.

Han ved kort sagt, at den pågældende kamp dermed er fixet. Det må 188Bets medarbejdere også have anet, da de 18 minutter inde i kampen begyndte at udregne nye odds for opgøret i Sharjah.
Da første halvleg nærmede sig sin afslutning, var der stadig kun blevet scoret det enlige mål i kampen. I det 38. minut fløjtede dommeren for endnu et straffespark. Denne gang forekom afgørelsen korrekt, eftersom en kuwaitisk spiller lavede en ureglementeret tackling i straffesparksfeltet. Kuwaits målmand reddede det efterfølgende straffespark. Men så hævede linjevogteren sit flag som tegn på, at målmanden var gået for tidligt.

Jordan scorede på omsparket. Ved pausefløjtet var stillingen uafgjort 1-1. Med 45 minutter tilbage af kampen skulle matchfixerne blot bruge et enkelt mål mere for at høste deres gevinst. Det var inden for rækkevidde. Men så skete der noget.
På hovedtribunen sad FIFA-efterforskerne og overvejede, hvordan de kunne bluffe sig adgang til omklædningsrummene for at konfrontere spillere og dommere i pausen. Mens de diskuterede muligheden, så de manden fra det emiratiske promotionfirma bevæge sig op ad trapperne til VIP-logen og udveksle et par ord med matchfixerne fra Singapore. Spillerne løb på banen til anden halvleg. Kort efter forlod matchfixerne fra Singapore stadion.
I kampens 71. minut faldt aktiviteten hos bookmakerne drastisk. Pludselig blev der ikke længere satset på, at kampen ville slutte med mindst tre mål, selv om spillerne stadig havde 19 minutter tilbage at score mål i. Forbryderne var, erfarede FIFA efterfølgende, blevet advaret af dommeren i pausen om, at FIFA var til stede på stadion, og havde trukket sig ud af den aftalte kamp og ud af væddemålene. Kampen sluttede uafgjort 1-1.

Af de rygter, som FIFA's folk senere opsnappede i Singa- pore, kunne man fornemme, at forbrydersyndikatet var for- virret: Hvem havde afsløret operationen i Sharjah? Forbryder- syndikatet tabte omkring en halv million dollars på kampen, anslår FIFA. I forhold til gamblingmarkedets samlede størrelse er det ikke noget overvældende stort beløb. Men hændelserne i Sharjah skulle hurtigt vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Ingen havde før sat sig op mod syndikatet i Singapore. Man havde efterforsket og retsforfulgt matchfixere tidligere, men altid længe efter, at forbrydelsen var begået og gevinsterne høstet. I over ti år havde de asiatiske bagmænd og deres europæiske partnere vænnet sig til at have frit spil. Venskabskampen i Sharjah var FIFA's første forsøg på at gribe ind i gerningsøjeblikket. Betingelserne på det internationale gamblingmarked var fra den ene dag til den anden blevet ændret.



Optakter
Optakt 31/3 - 20:15
FC Nordsjælland - Lyngby BK
Magasin-artikler
Det kasserede franske landshold
En trup helt uden Varane, Martial, Coman, Lacazette og Benzema.
Dette er den trup, som den franske landstræner Didier Deschamps har udtaget til de to kommende landskampe imod Luxembourg og Spanien.

Målmænd:
Hugo Lloris (Tottenham)
Benoît Costil (Rennes)
Alphonse Areola (PSG)

Forsvar:
Layvin Kurzawa (PSG)
Benjamin Mendy (AS Monaco)
Laurent Koscielny (Arsenal)
Adil Rami (Sevilla)
Samuel Umtiti (FC Barcelona)
Presnel Kimpembe (PSG)
Bacary Sagna (Manchester City)
Djibril Sidibé (AS Monaco)

Midtbane:
Blaise Matuidi (PSG)
N'Golo Kanté (Chelsea FC)
Adrien Rabiot (PSG)
Paul Pogba (Manchester United)
Dimitri Payet (Marseille)
Corentin Tolisso (Lyon)

Angreb:
Olivier Giroud (Arsenal)
Ousmane Dembélé (Dortmund)
Antoine Griezmann (Atletico Madrid)
Thomas Lemar (AS Monaco)
Kevin Gameiro (Atletico Madrid)
Kylian Mbappé (AS Monaco)
Florian Thauvin (Marseille)


Umiddelbart en meget stærk trup, men niveauet bliver helt grotesk, når man ser på, hvilket hold man kunne lave af spillere, som ikke er udtaget – se blot her:

Målmand:
Steve Mandanda (Crystal Palace)

Forsvar:
Lucas Digne (Barcelona)
Mamadou Sakho (Crystal Palace)
Raphael Varane (Real Madrid)
Sebastien Corchia (Lille)

Midtbane:
Anthony Martial (Manchester United)
Morgen Schneiderlin (Everton)
Steven N'Zonzi (Sevilla)
Kingsley Coman (Bayern München)

Angreb:
Alexandre Lacazette (Lyon)
Karim Benzema (Real Madrid)


På bænken kunne være Yohan Cabaye, Andre-Pierre Gignac, Geofffrey Kondogbia, Aymeric Laporte, Tiemoeu Bakayoko, Patrice Evra, Eliaquim Mangala, Moussa Sissoko og Nabil Fekir.

Gad vide, hvor mange af disse spillere der ville være på holdet i Luxembourg, som er Frankrig næste modstander. Flere af spillerne er skadet eller har formnedgang, men den samlede tilstandsrapport af det franske landshold er uhyggelig stærk.
Læs hele artiklen
FCK spiller for Danmarks koefficient
Når FC København i morgen, torsdag, tager imod Ajax Amsterdam i Europa League, er det ikke kun for egen vindings skyld. Hele fodbolddanmark kan få gavn af mere succes til hovedstadsholdet.
Foruden videre avancement til kvartfinalerne i Europa League står der også ære, penge og hæder på spil i morgen, når hollandske Ajax Amsterdam skal forsøge at gøre livet surt for FC København i Telia Parken. Og så står der også yderst vigtige koefficientliste-point på spil.

Danmark havde fra begyndelsen af sæsonen fire hold med i kvalifikationsrunderne til henholdsvis Europa- og Champions League. Her nåede SønderjyskE, Brøndby og FC Midtjylland alle til den afgørende runde i Europa League inden gruppespillet. Fælles for de tre klubber var, at de måtte strække våben lige inden målstregen og glemme drømmen om et europæisk gruppespil i denne sæson.

Særligt sønderjyderne var dog tæt på at klare skærene, da de efter at have spillet 0-0 hjemme kom foran med 2-0 i Tjekkiet mod Sparta Prag. Desværre for SønderjyskE og dansk klubfodbold præsterede tjekkerne et stort comeback og vandt med 3-2 på et mål i de døende minutter.

De mange sejre og uafgjorte resultater, inden holdene blev slået ud, var dog ikke helt forgæves. De var med til, at Danmark i begyndelsen af sæsonen indtog 1.-pladsen på UEFA's koefficientrangliste for indeværende sæson. Den placering blev selvfølgelig også hjulpet på vej af FC Københavns vellykkede kvalifikation til Champions League.

Danmark er dog ikke overraskende siden dumpet ned fra duksepladsen, men man skal faktisk ikke langt ned ad listen for at finde flaget med de røde og hvide farver. Således har dansk klubfodbold skrabet nok point sammen til en foreløbig 10.-plads for sæsonen.

Foran Danmark ligger store nationer som Spanien, Tyskland, England, Italien, Frankrig, Belgien, Rusland, Tyrkiet og Portugal. Under Danmark ligger der også store nationer samt lande, som vi godt kan sammenligne os med: Østrig (11), Holland (12), Grækenland (14), Tjekkiet (16), Ukraine (17), Kroatien (18), Skotland (19), Schweiz (20), Rumænien (24), Sverige (27) og Norge (38).

For dem, der gerne vil have et dansk hold direkte med i Champions League, er det gode nyheder. For at være sikker på et hold i den fornemmeste turnering kræver det en placering som minimum nummer 12, og Danmark ligger p.t. nummer 18 på den samlede rangliste, som tæller indeværende sæson plus de fire foregående. De gode nyheder udspiller sig i, at Danmark lige nu skraber flere point sammen end mange af de lande, vi skal overhale på vejen til 12.-pladsen.

Her er det lande som Rumænien, Kroatien, Østrig, Grækenland, Holland og Schweiz, vi skal holde øje med. De ligger som nævnt alle under os i indeværende sæson, og det bliver heller ikke dårligere af, at holdene fra Rumænien, Kroatien, Østrig og Schweiz har udspillet deres rolle i denne sæsons europæiske turneringer.

De to sidste lande, Grækenland og Holland, har ligesom Danmark et enkelt hold tilbage. Den sidste græske repræsentant er Olympiakos, der er oppe imod Besiktas i Europa Leagues ottendedelsfinale. Og så ville skæbnen altså, at Hollands og Danmarks to sidste deltagere – FCK og Ajax – trak hinanden.

Går FCK samlet videre mod Ajax, samtidig med at tyrkerne ekspederer grækerne ud, så kan FCK og Danmark tage yderligere store skridt i kampen om at nå den eftertragtede 12.-plads.

Danmark har lige nu 23.500 point på den samlede 18.-plads, mens Schweiz, der sidder på 12.-pladsen, har 32.075 point. Der er dermed næppe tale om, at Danmark kan komme i betragtning til 12.-pladsen efter denne sæson, men vi kan tage et godt skridt på vejen.

Point-systemet for koefficientlisten
2 point for en sejr
1 point for en uafgjort
(Pointene bliver dog halveret i kvalifikationsrunden)

Herudover er der point for at nå til knockout-faserne af de to europæiske turneringer – og efterfølgende et point for hver gang, et hold går videre.

Slutteligt er der også fire point at hente ved kvalifikation til Champions League-gruppespillet plus fire yderligere point, når et hold når til 1/8-finalen.

Det er desuden landets samlede koefficient i de seneste fem sæsoner, der er gældende for, hvilken placering det ligger på. Her tæller især 14/15-sæsonen ned for dansk fodbold, da det kun blev til 2.900 point. Til sammenligning har de danske klubber skrabet 8.000 point sammen i denne sæson, og det kan gå hen at blive til meget mere, hvis FCK formår at knække Ajax.
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Ledere
Verdens dårligste landshold
Syv lande deler den flatterende placering som nummer 205 på FIFA/Coca-Cola World Ranking-listen, og dem har Indkast valgt at se nærmere på.
Landsholdspausen er for mange fodboldfans et forstyrrende element i en fodboldgal hverdag – ingen mandagskampe i de hjemlige ligaer, ingen Champions League eller Europa League og ingen midtuge-runde. Man farer forvirret rundt i tv-guiden og leder desperat efter en fodboldkamp, men alle stationer er tørlagte, og det bedste alternativ er en kamp i 2. Bundesliga mellem Würzburger Kickers og Sandhausen – så den ser man.

Efter et par dage i sand desperation begynder landskampene at trille ind over skærmen, og humøret stiger gradvist som dagene skrider frem. Man glæder sig som et lille barn til, at ens yndlingslandshold skal spille, og man håber som altid på en sejr.

Hvor det danske landshold efterhånden står med kniven for struben, hvis de vil kvalificere sig til VM i Rusland i 2018, er det ikke nær så slemt som i visse andre lande. Danmark falder gradvist på FIFAs rangliste og indtager i øjeblikket en plads som nummer 48 (den dårligste placering længe, red.), men vi kan altid glæde os over, at vi ikke ligger nummer 205, som er den laveste placering på listen.

Syv landshold deler den tvivlsomme glæde ved at være ”verdens dårligste landshold”, og dem har vi tænkt os at se nærmere på i dag. På den måde kan Indkast være med til at bringe lidt glæde ind hos de mange fodboldfans, der forgæves har zappet efter en vigtig fodboldkamp de seneste tre aftener.

Lad os komme i gang…

Anguilla
Siger Ryan Liddie dig noget? Klinger navnet Adonijah Richardson? Hvad med den talentfulde Kayini Brooks?
Nej?

Disse tre herrer er fremtrædende spillere på en af verdens dårligste landshold, Anguilla, som er en lille gruppe af øer i det caribiske hav. Befolkningstallet er på lidt over 13.000, og når størstedelen af dem er glade for vandsport, efterlader det ikke meget til udviklingen af fodboldlandsholdet.

Den klejne fodboldnation, med delfiner i logoet, har ikke vundet en kamp siden 2010, hvor de besejrede de franske naboer fra Saint-Martin med 2-1 i de caribiske mesterskaber. Anguilla er selv en gammel britisk koloni, så der tales engelsk på gader og stræder, og når snakken kommer til landsholdet, er det nok ikke de pæneste gloser, der kommer ud af folks munde. Eller måske er det?

Ambitionsniveauet kan ikke være skyhøjt for en af verdens dårligste landshold, som i 2016 tabte de to kampe, de var med i. Begge var kvalifikationskampe til Gold Cup, og efter nederlag på 0-7 til Guyana og 0-4 til Puerto Rico kvalificerer de sig nok ikke til den turnering.

Bahamas
Nordvest for Anguilla finder vi et andet landshold, der heller aldrig rigtig har fundet rytmen. Bahamas er væsentlig større end mange af de andre caribiske øer, men på trods af at være en østat bestående af 700 øer, spiller fodbold ingen væsentlig rolle i dagligdagen. Nationalsporten er cricket, og interessen for fodbold synes at være noget nær ikkeeksisterende.

Det største problem ved Bahamas' fodboldlandshold er nok, at de sjældent spiller fodboldkampe. De har ikke spillet siden 2015, hvor de tabte to opgør mod Bermuda med henholdsvis 0-5 og 0-3, og de deltager ikke i andet end kvalifikation til verdensmesterskaberne. Andre turneringer har ganske enkelt ikke deres interesse.

Og det forstår man vel egentlig godt – de har ikke scoret siden 2008, hvor de spillede 2-2 mod de Britiske Jomfruøer.

Djibouti
Vi forlader Caribien for denne omgang, og tager et smut til det østlige Afrika, hvor vi finder en landetrio, der tilmeld er naboer, som også roder rundt som nummer 205 på listen.

Det første af dem er Djibouti, som var i ilden i går. Her mødte de Sydsudan i den første kvalifikationsrunde til næste års afrikanske mesterskaber, og generelt er det et landshold, der altid starter fra bunden. Kampen vandt de med 2-0, så måske kan de vaske prædikatet af sig, når FIFA næste gang offentliggør verdensranglisten.

I 1977 blev Djibouti en selvstændig stat, og de har aldrig prøvet at spille et mesterskab – af den ene eller anden slags. Med et befolkningstal på omkring 850.000 har landet dog et væsentlig potentiale, da fodbolden også karakteres som nationalsport i landet.

Med det rette sats på talentudvikling og lidt mere held i resultaterne ser vi dem måske kravle op som nummer 200 i 2017. Modsat Bahamas spiller de kampe hvert år, men eftersom de tabte fire ud af fire i 2016, kan vi stadig tillade os at kalde dem for ”verdens værste landshold”.

Eritrea
Lidt nord for Djibouti finder vi Eritrea, som er den fjerde repræsentant på listen – og de kæmper med helt andre problemer end de ovenstående. På trods af et højt befolkningstal på over seks millioner leverer de sjældent på banen. I enkelte tilfælde frembringer de en sejr – som i 2009 mod Somalia (næste land på listen), hvor de vandt 3-1, men der er langt mellem snapsene.

Det største problem er dog landets sociale tilstand. Menneskerettighederne er blandt de ringeste i verden, så en betydelig del af befolkningen ønsker at forlade landet – deriblandt landsholdsspillere. Når landsholdet rejser på udebane, flygter mange af spillerne og søger asyl i det land, de skal spille i. Den seneste sag er fra 2015/2016, hvor ti spillere forsvandt i Botswana, men også i 2013 flygtede ni spillere og landstræneren i Kenya. I kan forestille jer de mildest talt besværlige arbejdsforhold for fodboldforbundet.

Somalia
Det sidste afrikanske land på listen er Somalia, der ligger syd for Djibouti og Eritrea, og problemet i Somalia er såre simpelt. Det østafrikanske land har været i kontinuerlig borgerkrig siden starten af 1990'erne, og det har sat sine aftryk på flere niveauer. Problemerne mellem forskellige klaner og manglende styre har efterladt landet i ruiner, og på trods af at der kan spottes lys for enden af tunnelen, er det imponerende, at Somalia overhovedet har haft tid og overskud til at spille fodbold.

De spiller heller ikke mange kampe, og dem de stiller op til, skal alle sammen spilles i udlandet. De er blot registreret for to kampe i de seneste tre år, og de har ikke vundet en kamp siden 2008.

På den lange bane er der potentiale i Somalia, da befolkningstallet er på over tolv millioner, men det kommer til at tage lang tid i et land, der kæmper en evigtvarende borgerkrig, og desuden har store problemer med pirateri.

Gibraltar
Herhjemme er Gibraltar lidt mere velkendt end de andre lande i bunden af FIFAs rangliste. Flere af os har måske endda besøgt det lille engelsktalende land i det sydlige Spanien og fået stjålet en ting eller to af aberne på det bjerg, der udgør en stor del af det samlede areal i Gibraltar.

I 2015 blev staten godkendt af både UEFA og FIFA til at spille kvalifikationsturneringer, og dermed kunne eventyret starte. Førhen var de hyppige deltagere ved ø-mesterskaberne, hvor modstanderne var lande som Jersey-øerne, Rhodos, Shetlandsøerne, Isle of Man og Isle of Wight. Gibraltar vandt turneringen i 2007, men hverdagen er en anden nu, hvor de er oppe imod Europas giganter hvert år.

De debuterede i kvalifikationen til EM 2016, og her slog de rekorden for at lukke flest mål ind. I ti kampe indkasserede de 56 mål, hvilket var tre mål mere end den hidtidige rekord, der var blevet sat af San Marino.

På trods af de mange store nederlag, går det fremad for Gibraltar, der lykkes med at score et mål i ny og næ. De har ligeledes spillet et par venskabskampe uafgjort, og kan de med små skridt begynde at hente resultater i betydningsfulde kampe, kan de vaske titlen som ”verdens dårligste landshold” af sig.

Tonga
Vi slutter listen af hos det oceaniske land Tonga, der består af 177 mindre øer, hvor kun en femtedel af dem er beboede. Tongas problem kan sammenlignes med Bahamas – de interesserer sig ikke rigtig for fodbold – og landet kan i højere grad karakteriseres som en rugby-nation.

De spillede ingen kampe i 2016, men året forinden præsterede de alligevel at spille hele fire kampe. De endte selvfølgelig i nederlag til fremragende fodboldnationer (ironi kan forekomme) som Fiji, Amerikansk Samoa og Samoa. I kampen mod Amerikansk Samoa lykkedes det dem at score et mål.

Deres største nederlag nogensinde stammer fra 2001, hvor de tabte med hele 0-22 til Australien. Det ligner et land, der ikke rigtig gider fodbold, så derfor kan man godt regne med, at de kommer til at være sidst på listen i mange år fremover.
Læs hele lederen
Luís Enriques sidste genistreg ?
Luís Enrique meddelte allerede i går, at han takker af som Barca-træner til sommer. Måske for at tænde en sidste ild i sit hold.
Så skete det. Det uundgåelige, det forventede. Efter gårsdagens 6-1-udradering af Sporting Gijón rygtedes det, at Luís Enrique havde meddelt sine spillere, at han stopper som træner i FC Barcelona til sommer. På pressemødet efter kampen bekræftede han så selv rygtet. Han trækker stikket til sommer, umiddelbart for at tage et sabbatår.

Det kommer på ingen måde som en overraskelse, at Luís Enrique stopper som træner for FC Barcelona. Det har ligget i kortene længe, også længe inden 4-0-nederlaget til PSG, der selvfølgelig fik jungletrommerne til at rumle. Men sandheden er, at Luís Enrique er træt. Barcelona-jobbet slider på én, som de færreste, undertegnede inklusiv, kan forestille sig. Man har aldrig ro, og man kan ikke tillade sig selv de mindste fejl, inden man bliver beskudt fra alle sider. Der skal hele tiden være fremgang. Det var også ordene fra Pep Guardiola, inden han med samme forklaring trak stikket efter fire sæsoner. Det var måske én sæson for sent, og Luís Enrique når da også ”kun” tre år i sædet.

Tidligere blev Frank Rijkaard også for længe på Camp Nou. Han bragte Barcelona tilbage på landkortet med Champions League-triumfen i 2006 og flere spanske mesterskaber, efter Barcelona i første halvdel af 00'erne havde famlet i blinde. Men han trak den en tand for længe med Deco og Ronaldinho, og til sidst måtte en ung Guardiola træde til og ruske op i truppen.

Så nej. Det er på ingen måde en overraskelse, at Luís Enrique trækker stikket nu. Han er en mand, der overvejer tingene meget grundigt, og som dybest set ikke har behovet for at være i rampelyset. Det, der derimod har overrasket medier og eksperter, er timingen i offentliggørelsen. Midt i sæsonen. Efter en 6-1-sejr, lige mens Barça er ved at have fat i førstepladsen i ligaen, efter at have været sakket agterud bag Real Madrid i en lang periode.

Så hvorfor kommer Luís Enrique med meldingen nu?

Præsidenten Josep Bartemeu er kommet med den sædvanlige parole om, at ”Luis Enrique skal have ro til at styre holdet resten af sæsonen, så derfor giver vi en afklaring nu”. Det er uden tvivl en del af sandheden, men jeg tror næppe, det er hverken hele sandheden eller den vigtigste del af den.

Noget andet ligger bag. Intentionen om at forlade skuden i tide, i modsætning til nogle af hans navnkyndige og ligeledes succesfulde forgængere, er én af dem. En anden er forholdet til truppen såvel som medierne.

På det seneste har stemningen om Luís Enrique været ganske ophedet i de spanske medier, og selvom Gerard Piqué i sidste måned var ude med en fuld støtteerklæring til sin træner, har spillerne været bemærkelsesværdigt stille omkring hans afgang siden offentliggørelsen i går. Alt i alt er der klare indikationer på, at Luís Enrique ikke har det allerbedste forhold til truppen.

Spillerne har ifølge de spanske medier været forundrede over visse af hans beslutninger, blandt andet beslutningen om at holde fast i Sergi Roberto på højre back, ligesom hans manglende kommunikation med de spillere, som har befundet sig langt væk fra spilletid i længere perioder, har skabt en negativ stemning i omklædningsrummet. Og der er jo som bekendt sjældent røg uden ild, selvom det ikke behøver at være et oprørsk flammehav.

Og jeg mener netop, det må være dette, der er hovedårsagen bag hans tidlige, i nogles øjne for tidlige, udmelding. Og vi skal ikke længere tilbage end sidste sæson for at finde en eventuel inspirationskilde.

Her sad Manuel Pellegrini stadig i trænersædet i Manchester City. Her var der også forlydender om, at truppen havde mistet tilliden til chileneren, samtidig med at jungletrommerne rumlede løs om Guardiolas nært forestående ansættelse. Også den blev meldt tidligt. Og fra det tidspunkt synes sympatien at vende. Spillerne så pludselig ud til at kæmpe for træneren, og det ledte Manchester City til den bedste europæiske præstation i klubbens historie med en semifinaleplads i Champions League.

Men ikke kun spillernes syn på Pellegrini så ud til at ændre sig. Også mediernes. Pludselig havde man travlt med at huske på, hvad Pellegrini faktisk havde opnået i City. Man havde sympati for den forsmåede chilener, der var ved at blive kørt ud på et sidespor til fordel for et af fodboldens største trænernavne.

Og mens den primære reaktion fra de spanske medier har været spekulationer om, hvem der er den kommende træner, har netop denne forudsigelige nekrolog-om-den-levende-mekanisme også vist sig allerede i dag. I en klumme i dagens udgave af Mundo Deportivo hylder avisens direktør Santi Nolla nemlig Luís Enrique som én af de største trænere i fodbolden:

- Dårlige nyheder for Barça. Luís Enrique er en excellent træner, en af de største, og at han forlader truppen, svækker klubben. Træneren har været ærlig, han har kommunikeret i tilstrækkelig god tid til at klubben kan planlægge et nyt projekt med den samme base. Luís Enrique har aldrig bedraget nogen, han har altid været sammenhængende med en stærk personlighed og en direkte stil. Man må forstå det. Han er også udtømt, lyder det i indledningen af Nollas klumme under overskriften ”En af de store”.

Det var ikke ligefrem sådan det lød, da Barcelona for blot et par uger siden blev tromlet over af PSG.

Luis Enriques timing, beslutningen om at sige farvel, inden det sidste kapitel er skrevet, kan vise sig at blive en sidste (lile) genistreg fra Luís Enrique. Fremprovokerer det en lignende reaktion hos Barca-spillerne som hos City-spillerne i sidste sæson? I så fald kan holdet vinde La Liga og Copa del Rey. Og hvem ved… om to uger står PSG på menuen, når 4-0-nederlaget skal vendes på Camp Nou. Chancerne er små, de er minimale, men kommer Barcelona i absolut topform, ved vi også, at det på den ene eller anden måde kan lade sig gøre. Uanset hvad, vil det efter forløbet i denne sæson være en kæmpe bedrift, kan han hente den spanske double hjem.

Og det er netop i det lys, jeg mener, vi skal se Luís Enriques tilbagetræden. Det er ikke blot af respekt over for ledelsen, så de kan bruge det næste halve år på at tænke sig grundigt om i forhold til den kommende træner. Det er ikke bare for at få arbejdsro, for det får han selvfølgelig aldrig i FC Barcelona, uanset hvad præsidenten siger. Det er derimod et forsøg på at tænde en sidste ild i sit hold, i sit projekt, og det er et forsøg på at samle holdet omkring sig til en sidste kraftanstrengelse, så de også i hans tredje og sidste sæson kan levere store bedrifter. Så han i stedet for at efterlade en hullet skude, overlader en velfungerende, flydende skonnert til Sampaoli, Valverde, Wenger, Morten Olsen – eller hvem end der kommer til at føre arbejdet videre i den catalanske storklub.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Årets afbrænder fra Argentina Top-10: De bedste mål fra Cruyff Artikel ikon Depay laver en ”Beckham” Artikel ikon Skidt målmandsspil koster Ajax Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Islandsk læge: Babyboom 9 måneder derpå James har fået Colombia på nakken Artikel ikon Bendtner enig med legende: Flot karl Artikel ikon Fans sendte anti-Roma breve til Anderson Artikel ikon Flere pudsigheder

Toplister

Artikel ikon Top 12: Største transfer-mål til sommer Top 10: Flest landskampsmål Artikel ikon Top 10: Udsolgte stadions i denne sæson Artikel ikon Top 15: PL-topscorere med hovedet Artikel ikon Flere toplister

Lederen

Artikel ikon Verdens dårligste landshold Luís Enriques sidste genistreg ? Artikel ikon Fra Champions til Championship ? Artikel ikon The Young Ones – from Goodison Artikel ikon Flere ledere

Bøger

Artikel ikon Hjem til Fodbold - En tikkende bombe Artikel ikon Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Flere bøger

Profilen

Artikel ikon Mike Jensen – Kongen af Rosenborg Romelu Lukaku – ny Karim eller Costa? Artikel ikon Donnarumma - Det største målmandstalent Artikel ikon Steven N'Zonzi - som Vieira og Busquets Artikel ikon Flere profiler

Rygter

Artikel ikon Avis: Mourinho kigger efter ny Carrick Sampdoria: For tidligt at tale om Schick Artikel ikon Onsdagens engelske rygter Artikel ikon Chelsea favoritter til at gafle van Dijk Artikel ikon Flere rygter

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Lucas Moura
Vidste du om ... Dirk Kuyt Artikel ikon Vidste du om ... Vitolo Artikel ikon Vidste du om ... Neymar Jr. Artikel ikon Flere

Statistik

Artikel ikon Top 10: Flest landskampsmål Status: Premier League i 2017 Artikel ikon Zlatan vs. Griezmann Artikel ikon Mål og kort i ALKA Superliga Artikel ikon Flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: FC Nordsjælland - Lyngby BK Optakt: Rumænien - Danmark Artikel ikon Optakt: Italien - Albanien Artikel ikon Optakt: Viborg FF - AaB Artikel ikon Flere optakter

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Danmark - England Startopstillinger: Montenegro – Polen Artikel ikon Startopstillinger: Nordirland – Norge Artikel ikon Startopstillinger: Rumænien - Danmark Artikel ikon Flere startopstillinger

Kampreferater

Artikel ikon Bendtner-assist i Rosenborg-triumf Spanien dukkede Frankrig i testkamp Artikel ikon Italien forværrede Hollands krise Artikel ikon Loftus-Cheek splittede Danmark ad Artikel ikon Flere kampreferater