MATCH-FIXEREN

Af Torsten Brix

2014-06-29
MATCH-FIXEREN

Forlaget Artpeople har givet Indkast.dk tilladelse til at bringe et kapitel fra den hotte fodbold-bog "Match-fixeren". Dette er bogens indledning…

KHALID BIN MOHAMMED STADIUM
SHARJAH, DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER, MARTS 2011

Klokken var lidt over tolv, da to efterforskere fra FIFA ankom til Khalid Bin Mohammed Stadium i Sharjah. De havde fået til opgave at redde fodboldsporten ud af kløerne på et inter- nationalt forbryderkartel. Sharjah ligger kun en kort køretur fra Dubai, men for efterforskerne var det som at befinde sig i en helt anden og knap så fortryllende del af De Forenede Arabiske Emirater – en verden, som udlændinge kun sjældent oplever. I modsætning til Dubai virker Sharjah ikke som et sted, hvor man kan tjene store formuer på et splitsekund. Men et internationalt netværk af kriminelle havde fundet en måde at score store gevinster på herude i den støvede ørkenby. De tjente penge på at ødelægge fodboldsporten. Og om halvfems minutter regnede de med at høste gevinsten af endnu et fupnummer.

Det kuwaitiske fodboldlandshold skulle spille venskabskamp mod Jordan. Det var en af den slags ligegyldige kampe, der bliver spillet hundredvis af hvert år. Landstrænere betragter ofte venskabskampe som en slags udvidet træning, men for forbryderkartellerne i Asien og Østeuropa var venskabs-kampene ikke ligegyldige. De var tværtimod en vigtig indtægtskilde.
Kampen i Sharjah denne forårsdag i marts stod ikke blot mellem Kuwait og Jordan. Der var også tale om et opgør mellem de organiserede kriminelle bander på den ene side og alverdens fodboldorganisationer på den anden. Hvert år tjener forbryder- kartellerne mange hundrede millioner dollars på at manipulere med fodboldkampe. Nogle mener, at der snarere er tale om milliarder af dollars, men uanset beløbets størrelse er det blot en dråbe i det store grumsede hav af penge, der strømmer ind og ud af sportsgambling. Over for disse forbrydere stod den internationale sammenslutning af fodboldforbund, Fédération Internationale de Football Association, også kendt som FIFA. For fodboldforbundet var det i marts 2011 en relativt ny erkendelse, at matchfixing udgør en yderst alvorlig trussel mod verdens mest populære sportsgren.

FIFA's efterforskere havde fået mistanke om, at et interna- tionalt forbryderkartel planlagde at manipulere med venskabskampen i Sharjah. Det var der egentlig ikke noget nyt i. Gennem de seneste år havde man registreret masser af kampe med usandsynligt høje målscorer, tvivlsomme straffesparkskendelser og mistænkelig aktivitet på bookmakermarkedet. Det usædvanlige ved venskabskampen i Sharjah var, at FIFA for første gange havde tænkt sig at kigge en fodboldkamp efter i sømmene, mens den blev spillet. Organisationens nye sikkerhedschef havde besluttet, at det var på tide at skride ind over for forbryderne.

Tribunerne var tomme, da de to efterforskere kort før kampstart trådte ind på Khalid Bin Mohammed Stadium. FIFA, der selv havde blåstemplet kampen, havde haft vanskeligt ved at skaffe praktiske oplysninger om opgøret. Dato, klokkeslæt, spillested – intet lå tilsyneladende fast. På de to landsholds hjemmesider kunne man læse modstridende oplysninger. Det samme gjaldt bookmakernes oplysninger om kampen. Andre steder stod der, at opgøret var blevet aflyst. Og da FIFA's to efterforskere begav sig gennem de ubemandede tælleapparater, kunne noget tyde på, at der ikke skulle spilles kamp i dag. Der var ingen billetsælgere i sigte, og tribunerne var tomme. FIFA-folkene satte sig på hovedtribunen, hvorfra de kunne konstatere, at ingen af de lokale tv-stationer havde fundet det besværet værd at sende mandskab og tv-kameraer til kampen. Opgøret var heller ikke omtalt i de lokale medier. I betragtning af den informationsstrøm, som vor tidsalder er præget af, havde kampen ikke tiltrukket sig ret megen bevågenhed. Det virkede næsten, som om kampen slet ikke fandtes.

Men efter noget tid kom spillerne omsider luntende ind på banen. På tribunerne var nogle få tilskuere ligeledes dukket op. FIFA's efterforskere noterede sig et par velkendte ansigter nede på sidelinjen. En af mændene var tilknyttet et promotionfirma med base i De Forenede Arabiske Emirater; den anden arbejdede hos et tilsvarende firma fra Egypten. Begge promotere havde været med til at arrangere dagens venskabskamp; men det var ikke disse to mænd, som FIFA's efterforskere var kommet for at holde øje med. De var på jagt efter den internationale matchfixings bagmænd. Bagmændene havde base i Singapore og var mistænkt for at have manipuleret med fodboldkampe over hele verden. Og nu bemærkede FIFA's efterforskere, at to berygtede matchfixere fra Singapore også var ankommet. De havde taget plads oppe i VIP-logen.

Den mand, som FIFA mistænkte for at have manipuleret med dagens kamp, var en af verdens mest berygtede matchfixere. Han var kendt for sine påfaldende rejsevaner – og for at have fiflet med hundredvis af fodboldkampe i over 60 lande. FIFA's efterforskere vidste, at matchfixeren i øjeblikket arbejdede for et forbrydersyndikat i Asien, som tjente masser af penge på hans ulovligheder. Og denne viden kunne de takke mandens forhenværende forbryderkollegaer for. De havde nemlig forrådt ham og angivet ham til politiet i Finland. På mandens hotelværelse i en by nær den arktiske cirkel havde finsk politi for nylig fundet et notat med detaljer vedrørende den aftalte kamp i Sharjah.

Det var dette notat, der havde bragt FIFA's efterforskere på sporet af kampen i Sharjah. De håbede at få adgang til spillernes og dommernes omklædningsrum i pausen og dér true de pågældende med karantæne – eller retsforfølgelse – hvis ikke kampens anden halvleg blev spillet på fair betingelser. Alle hen- vendelser til de Forenede Arabiske Emiraters fodboldforbund – både telefonopringninger og e-mails – var forblevet ubesvarede, så efterforskerne havde ikke kunnet indhente nogen skriftlig tilladelse til at besøge omklædningsrummene under kampen. Det nærede efterforskernes mistanke om, at det lokale fodbold- forbund vidste, at kampens udfald var aftalt på forhånd. I de seneste år havde man set adskillige eksempler på, at lokale fod- boldforbund samarbejdede med forbryderne i Singapore om at få del i de mange gamblingpenge.

Matchfixing handler om at snyde sig til en gevinst via en bookmaker. En matchfixer bestikker en eller flere fodboldspillere til at lade modstanderholdet score. Matchfixere kan også bestikke en dommer til at uddele røde kort eller dømme straffespark for på den måde at påvirke kampens udfald. Forbryderorganisationerne gambler på kampene via bookmakere og placerer deres indsatser, så de svarer til de i forvejen aftalte hændelser på banen. På den måde bedrager matchfixerne både bookmakeren, der hele tiden er et skridt bagud, og de fans, der tror, at de overværer en rigtig fodboldkamp. Sidst, men ikke mindst, er der fodboldspillerne nede på banen, der ofte bliver truet til at makke ret.

Så snart kampen mellem Kuwait og Jordan gik i gang, kun- ne man af aktiviteten på det internationale bookmakermarked straks aflæse, at kampen var fixet.

Tilbage i 1990'erne begyndte FIFA's præsident Joseph ‘Sepp' Blatter officielt at omtale alverdens fodboldspillere og arrangører som medlemmer af det, han kaldte “fodboldens store familie”. FIFA, der har hovedsæde i Zürich, er arrangør af verdensmesterskabet i fodbold. Turneringen afholdes hvert fjer- de år. I det kludetæppe af sammenslutninger og forbund, der har opsyn med national og international fodbold, er FIFA den mest magtfulde. Det er her, langt de fleste interne skærmydsler i fodboldsporten afgøres, og det er også FIFA, der modtager det største antal ansøgninger om støtte fra de lokale forbund. Men trods Sepp Blatters alfaderlige ordvalg ville det være naivt at betragte FIFA som fodboldsportens fremmeste beskytter og goodwill-ambassadør. FIFA er registreret i Schweiz som en almindelig velgørenhedsorganisation, men med årsindtægter på omkring én milliard dollars og et vidt forgrenet netværk af sponsoraftaler og tv-rettighedsaftaler kan forbundet ikke side- stilles med andre velgørenhedsorganisationer. FIFA drives ej heller som en moderne virksomhed, med alt hvad det indebærer af statslig regulering og revisionspligt. FIFA er snarere en blanding af de to ting. Og for de medlemmer af organisationens øverste ledelse, der måtte ønske at udnytte denne gråzone, er det en ideel kombination.

I løbet af de seneste ti år er det blevet tydeligt for de fleste, at international fodbold ikke er i stand til at håndtere interne kriser. Det er naturligvis ikke FIFA's skyld, at organiserede forbryderkarteller har taget fodbolden som gidsel. Men med matchfixingproblemet i baghovedet har Sepp Blatters brug af ordet ‘familie' antaget mafiøse overtoner: Forbryderne er også blevet en del af “fodboldens store familie”.

Det gav genlyd i det italienske fodboldforbund, da “Operation sidste stik” afslørede, at 15 klubber og 24 spillere, trænere, dommere og arrangører havde været indblandet i matchfixing. I Tyrkiet arresterede politiet næsten hundrede spillere, og samtidig ekskluderede det tyrkiske fodboldforbund klubben Fenerbahce fra deltagelse i Champions League, efter at klubben havde sikret sig mesterskabet på mistænkelig vis. I Zimbabwe diskvalificerede landets fodboldforbund 80 spillere fra at spille på landsholdet, idet de var mistænkt for at have deltaget i matchfixing. Lu Jun, der var den første kinesiske dommer til at dømme en VM-slutrundekamp, blev idømt fem et halvt års fængsel for at have modtaget bestikkelse på i alt 128.000 dollars – et beløb, der giver hans kælenavn, ‘Den gyldne fløjte', en ny klang.

I Sydkorea blev 57 spillere anklaget for matchfixing; to af de anklagede begik efterfølgende selvmord for at undgå offentlig ydmygelse. To brasilianske dommere blev idømt fængselsstraffe, og det brasilianske fodboldforbund idømt en bøde på otte millioner dollars, alt sammen i forbindelse med en matchfixing-skandale i landet. Tysk politi optog en telefonsamtale mellem to kroatiske forbrydere, der diskuterede manipulering af en fodboldkamp i den canadiske liga. I øjeblikket befinder det kinesiske fodboldforbunds forhenværende leder sig i arbejdslejr, ydmyget i pressen og dømt for matchfixing. Ungarsk politi har arresteret over 50 personer, der er under mistanke for matchfixing, men nåede ikke at pågribe direktøren for en af de involverede klubber, inden han kastede sig i døden. I Tjekkiet er to dommere anklaget for matchfixing.

Cambodjas landshold har indrømmet, at de forgæves forsøgte at manipulere med begge play-off-kampe mod Laos, der kunne have kvalificeret landet til VM i 2014.

Makedonien er så korrumperet, at næsten ingen bookmakere udbyder væddemål på kampe i landets nationalliga. Ledelsen i den bulgarske klub Lokomotiv Plovdiv beordrede spillere og trænere til at tage en løgnedetektortest efter et nederlag. I Georgien sidder både spillere, holdejere og bookmakere i fængsel, dømt for matchfixing. I Malaysia er en hob af spillere i øjeblikket varetægtsfængslet. Dommere fra Kenya, Libanon og

Tanzania har alle været indblandet i matchfixing. Verdens mest korrupte dommer kommer fra Niger. De polske myndigheder efterforsker i øjeblikket 12 spillere for mistanke om aftalt spil. Den russiske regering har oprettet en komité, der skal komme matchfixing i landets fodboldliga til livs. Premierministeren i Belize i Mellemamerika har beordret en undersøgelse iværksat, der skal granske forholdene i landets fodboldforbund.

Kinesiske og italienske forbryderorganisationer har i årevis været indblandet i sager om matchfixing i den belgiske liga. I Bosnien er det landets egne kriminelle, der plager ligaen. Ni schweiziske spillere er blevet idømt karantæne på grund af matchfixing. Anklagemyndigheden i Italien har fået den populære verdensmester og tidligere midtbanespiller hos AC-Milan, Gennaro ‘Rino' Gattuso, dømt for matchfixing. Gattuso har tidligere udtalt, at han “var villig til at stille sig op midt på byens torv og begå selvmord”, hvis han skulle blive kendt skyldig i anklagerne.

Engelsk fodbold blev ramt af to skandaler sidste efterår, først da en gruppe matchfixere fra Singapore blev på- grebet, og siden da det samme hændte for en tidligere Premier League-spiller. Den mest opsigtsvækkende sag om matchfixing udspiller sig for tiden i Bochum i Tyskland, hvor det er kommet frem, at et netværk af matchfixere har manipuleret med kampe overalt på kloden i de sidste knap ti år.

Står det da virkelig så grelt til? Svaret er et rungende ja. For øjeblikket arbejder politi i 60 lande aktivt på at opklare sager om matchfixing. Dermed er en tredjedel af alle verdens lande berørt af skandaler. Halvdelen af de nationale og regionale forbund, der er tilknyttet FIFA, har rapporteret om mistanker om matchfixing. Man kan kun gisne om antallet af sager, der ikke er kommet frem i lyset. Matchfixing af fodboldkampe har udviklet sig til en international epidemi, der bedst kan sammenlignes med narkotikahandel, trafficking og illegal våbenhandel. Og det sker samtidig med, at man ser spillere løbe på banen med et barn i hånden før hver kamp. Som om fodbold var en moralsk uangribelig sportsgren, hvor man holder idealerne i hævd. Men en overvældende mængde beviser peger i den stik modsatte retning: Fodbold er muligvis verdens mest populære sportsgren. Men det er også den mest korrupte.

Årsagen skal findes i gambling. I løbet af det sidste årti har sportsgambling udviklet sig til et gigantisk marked. Interpol anslår, at der spilles for omkring én billion dollars om året på fodbold alene. Asiatiske skøn ligger markant højere. Fodbold- industriens primære forretningsområde – det vil sige tv- og sponsoraftalerrepræsenterer til sammenligning blot 25 milliarder dollars om året.

Problemet med matchfixing skyldes mangelfuld lovgivning, der giver de kriminelle mulighed for at score gevinst er nærmest uden risiko. Og opfindsomheden er stor: Mesterskabsaspiranter taber til nedrykningstruede småklubber. Trænere, spillere, dommere og arrangører indgår hemmelige alliancer. Landskampe slutter med ubegribelige målscorer som 11-1 eller 7-0. I begyndelsen var det udsigten til en nem gevinst, der fik folk til at manipulere med kampene og foretage sig vanvittige ting. Tilbage i november 1997 spillede West Ham mod Crystal Palace i et Premier League-opgør. West Ham udlignede til 2-2 i det 65. minut. Med ét gik stadionlyset ud. Det samme gentog sig en måned senere, denne gang under en kamp mellem Wimbledon og Arsenal. Forklaringen var, at en bande kriminelle fra Kina og Malaysia havde bestukket teknikerne på de to stadioner til at kappe strømmen, når der var scoret et bestemt antal mål. Den voksende grådighed har sidenhen udartet i grovere metoder i jagten på det ønskede resultat: En italiensk målmand er således mistænkt for at have bedøvet sine egne holdkammerater i pausen, så modstanderholdets spillere kunne overløbe dem i anden halvleg.

Men spillerne er og bliver ubetydelige brikker i et større spil. De er statister i en forestilling, hvis kriminelle dukkeførere skjuler sig i kulisserne. Og markedet er kæmpestort. Hvert af FIFA's knap to hundrede medlemslande har en professionel liga, et landshold og et eller flere ungdomslandshold – både på herre- og spindesiden. På verdensplan eksisterer der over ti tusinde fodboldhold, inklusive ligaklubber og landshold. Prøv at gange dette tal med antallet af spillere på hvert hold, og læg hertil dommere samt repræsentanter for klubber og fodboldforbund – og du vil indse, at matchfixerne har lige så mange angrebsvinkler, som der er mulige holdopstillinger. Der findes intet centralt overvågningssystem og ingen disciplinærdomstol i international fodbold. Sporten bliver administreret på et hav af forskellige sprog og er underlagt et lignende væld af forskellige kulturelle traditioner, lovgivninger, økonomier og valutaer.

Denne mangfoldighed er en del af spillets charme. Men det er samtidig den, der gør, at sporten bliver sårbar over for manipulation. Matchfixing er efterhånden så fundamental en del af sporten, og gamblingmarkedet i den grad underlagt forbryder- nes kontrol, at man med god ret kan tillade sig at tvivle på et hvilket som helst sportsresultat hvor som helst i verden.

Kampen mellem Kuwait og Jordan forløb planmæssigt. Der var bid i tacklingerne fra første fløjt. Bag FIFA's efterforskere sad en tilskuer, der bedyrede, at de to arabiske nationer var ærkerivaler. I det 23. minut fløjtede kampens dommer for straffespark, da bolden ramte en intetanende jordansk spiller på hånden. Kuwait omsatte det tvivlsomme straffespark til mål. FIFA-efterforskerne holdt øje med matchfixernes kropssprog. Der var ingen reaktion. Det var der heller ingen grund til. Bookmakernes odds var forklaring nok.

Der er mange måder at fixe en kamp på. En af de populæreste er at satse på det samlede antal scorede mål. Hvis en bookmaker sætter over/under-grænsen til 2,5 mål, og en matchfixer satser på, at der vil blive scoret mere end bookmakerens grænseværdi, vil fixeren instruere de spillere eller den dommer, der er med i svindelnummeret, i at sørge for, at der bliver scoret mindst tre mål i kampen. Hvis fixeren har væddet på et tal, der ligger under bookmakerens grænseværdi, instruerer han sine sammensvorne i at sørge for højst to mål.

Matchfixerne opererer hovedsageligt på det spilmarked, hvor gamblerne har mulighed for at gøre deres indsatser, mens kampene bliver spillet – såkaldt online gambling. Da kampen i Sharjah gik i gang, begyndte 188Bet – et af verdens største bookmakerfirmaer – at modtage store væddemål på, at der ville blive scoret tre eller flere mål i kampen. Bookmakerfirmaets odds for tre eller flere mål startede på 2,00, hvilket omregnet betyder, at oddssætterne anslår, der er 50 procents sandsynlighed for det givne udfald. Men da der efter 18 minutters spil endnu ikke var scoret et eneste mål i kampen, dalede oddsene for tre eller flere mål til 1,88 – hvilket svarer til 53 procents chance.

Disse besynderlige tal var ganske afslørende. Ved kampens begyndelse havde holdene 90 minutter til at score tre eller flere mål. Bookmakerfirmaet 188Bet havde regnet sig frem til, at chancen for tre eller flere mål lå på 50 procent. Men paradoksalt nok steg bookmakerens vurdering af chancen for tre eller flere mål i kampen til 53 procent, da de første 18 minutter var spillet. På dette tidspunkt var der kun 80 procent tilbage af spilletiden til at score det nødvendige antal mål i.

Det var ikke oddssætterne hos 188Bet, der pludselig havde besluttet, at tre eller flere mål var mere sandsynligt. Bookmaker- firmaet havde derimod været tvunget til at justere på oddsene som modreaktion på det overvældende antal spil, som firmaet modtog på tre eller flere mål. Det er en bookmakers opgave at få oddsene til at balancere. Det gøres ved at skrue på enten den ene eller den anden side af et væddemål, så bookmakerens risiko reduceres, og chancen for indtjening øges. Enhver bookmaker ved, at han er allermest udsat, når firmaet modtager et stort antal indsatser på et usandsynligt udfald af en kamp.

Han ved kort sagt, at den pågældende kamp dermed er fixet. Det må 188Bets medarbejdere også have anet, da de 18 minutter inde i kampen begyndte at udregne nye odds for opgøret i Sharjah.
Da første halvleg nærmede sig sin afslutning, var der stadig kun blevet scoret det enlige mål i kampen. I det 38. minut fløjtede dommeren for endnu et straffespark. Denne gang forekom afgørelsen korrekt, eftersom en kuwaitisk spiller lavede en ureglementeret tackling i straffesparksfeltet. Kuwaits målmand reddede det efterfølgende straffespark. Men så hævede linjevogteren sit flag som tegn på, at målmanden var gået for tidligt.

Jordan scorede på omsparket. Ved pausefløjtet var stillingen uafgjort 1-1. Med 45 minutter tilbage af kampen skulle matchfixerne blot bruge et enkelt mål mere for at høste deres gevinst. Det var inden for rækkevidde. Men så skete der noget.
På hovedtribunen sad FIFA-efterforskerne og overvejede, hvordan de kunne bluffe sig adgang til omklædningsrummene for at konfrontere spillere og dommere i pausen. Mens de diskuterede muligheden, så de manden fra det emiratiske promotionfirma bevæge sig op ad trapperne til VIP-logen og udveksle et par ord med matchfixerne fra Singapore. Spillerne løb på banen til anden halvleg. Kort efter forlod matchfixerne fra Singapore stadion.
I kampens 71. minut faldt aktiviteten hos bookmakerne drastisk. Pludselig blev der ikke længere satset på, at kampen ville slutte med mindst tre mål, selv om spillerne stadig havde 19 minutter tilbage at score mål i. Forbryderne var, erfarede FIFA efterfølgende, blevet advaret af dommeren i pausen om, at FIFA var til stede på stadion, og havde trukket sig ud af den aftalte kamp og ud af væddemålene. Kampen sluttede uafgjort 1-1.

Af de rygter, som FIFA's folk senere opsnappede i Singa- pore, kunne man fornemme, at forbrydersyndikatet var for- virret: Hvem havde afsløret operationen i Sharjah? Forbryder- syndikatet tabte omkring en halv million dollars på kampen, anslår FIFA. I forhold til gamblingmarkedets samlede størrelse er det ikke noget overvældende stort beløb. Men hændelserne i Sharjah skulle hurtigt vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Ingen havde før sat sig op mod syndikatet i Singapore. Man havde efterforsket og retsforfulgt matchfixere tidligere, men altid længe efter, at forbrydelsen var begået og gevinsterne høstet. I over ti år havde de asiatiske bagmænd og deres europæiske partnere vænnet sig til at have frit spil. Venskabskampen i Sharjah var FIFA's første forsøg på at gribe ind i gerningsøjeblikket. Betingelserne på det internationale gamblingmarked var fra den ene dag til den anden blevet ændret.



Optakter
Lørdag d. 21/4, kl. 16:00
FC København - Horsens
Søndag d. 22/4, kl. 12:00
Helsingør - Silkeborg
Søndag d. 22/4, kl. 14:00
OB - Lyngby
Søndag d. 22/4, kl. 16:00
AaB - Midtjylland
Søndag d. 22/4, kl. 18:00
Randers - SønderjyskE
Søndag d. 22/4, kl. 20:00
Nordsjælland - Brøndby
Magasin-artikler
Wolverhampton – Genrejsning på Molineux
Der er opsejling til noget stort i Wolverhampton Wanderers. Indkast.dk stiller skarpt på Premier Leagues rige oprykkere.
I lørdags sikrede Wolverhampton Wanderers sig en velfortjent oprykning til Premier League, og derfor er klubben fra West Midlands kommet på alles læber i England. Dette scenarie lå ellers ikke ligefrem i kortene, hvis vi spoler fem år tilbage i tiden. Her nåede Wolverhampton et historisk lavpunkt ved at rykke ned i League One. Nedrykningen til Englands tredje bedste fodboldrække var kulminationen på klubbens største identitetskrise siden de glade 1950'ere, hvor det blev til hele tre mesterskaber. I dag er smilene dog igen vendt tilbage på Molineux, og det er takket været en hel del milliarder fra Kina.

Enorme ambitioner
I juli 2016 blev Wolverhampton overtaget af den kinesiske investeringsgruppe ved navn Fosun Group, som bliver ledet af mangemilliardæren Guo Guangchang. Han er den 34. rigeste mand i Kina, hvor han desuden går for at være en entusiastisk forretningsmand. Så da chancen for at genrejse en af Englands mest traditionsrige klubber tilbød sig for to år siden, var den simpelthen for god til at sige nej til.

Der er i takt med overtagelsen blevet sat helt nye ambitioner for fremtiden i Wolverhampton. Dem valgte klubbens bestyrelsesformand Jeff Shi at løfte sløret for i november 2017.

- Der eksisterer en plan for de næste 10 år. Det er selvfølgelig en bedrift i sig selv at være en lille Premier League-klub, men det er ikke vores mål. Vi vil opbygge et stærkt hold, sagde Shi til Daily Mirror og fortsatte:

- Det er ikke sådan, at vi er i gang med at bygge et hus, der kun lige opfylder kravene for at være i Premier League. Vi bygger ikke et hus, men et gods!

Vil spille med transfermusklerne
Som resultat af det nye høje ambitionsniveau har også transferstrategien på Molineux gennemgået en omfattende forvandling. Wolverhampton var i årene før overtagelsen presset til at hente spillere fra de nederste hylder, men det er ikke længere tilfældet – tværtimod. Klubben spillede allerede med transfermusklerne i sidste sommer, hvor Ruben Neves blev hentet i FC Porto for den nette sum af 154 millioner kroner. Der var året forinden også snak om at hente Anderson Talisca i Benfica, men han valgte i sidste ende at skifte til Besiktas.

Til sommer venter endnu et opsigtsvækkende transfervindue for Wolverhampton. Klubben kommer uden tvivl til at forstærke sig heftigt forud for sin tilbagevenden til Premier League, og mon ikke, at der i den forbindelse kommer et enkelt eller to store navne op af hatten. Det er i hvert fald ikke manglen på penge, som skulle kunne forhindre dette i at ske.

Noget stort under opsejling
Det skal i de kommende år blive spændende at følge Wolverhamptons udvikling. Hvis den fortsætter i samme tempo som nu, så tyder noget på, at klubben inden for en overskuelig fremtid kan etablere sig selv i Premier Leagues top-10, eller måske endda endnu højere. Rammerne er i hvert fald til det.

Foruden en masse milliarder, så råder klubben også over en manager, der indtil nu har formået at få det absolut bedste ud af en i forvejen profilbesat spillertrup. Nuno Espírito Santo er da heller ikke, hvilken som helst mand at have på sidelinjen. Han har tidligere stået i spidsen for prominente klubber som Valencia og FC Porto, og selvom jobbet på Molineux er det mest udfordrende, kan han meget vel blive manden til at tage Wolverhampton ind i en ny stor æra. Men selv, hvis det ikke skulle blive ham, der får den rolle, skal en anden nok få den. Den orangeklædte klub er nemlig under genrejsning.
Læs hele artiklen
Happy Blue Year
Hvad skal der ske i Chelsea? Hvem skal ud af spillere? Og skal der en ny manager til? Indkast.dk har kigget nærmere på den kriseramte klub…
Mellem jul og nytår 2016 lavede Daily Mail overskriften ”Happy Blue Year”, efter London-holdet havde et forspring på seks point i Premier League. Diego Costa og Eden Hazard var ustoppelige, og senere på sæsonen kunne London-holdet løfte mesterskabspokalen med en storsmilende og meget medlevende manager – Antonio Conte… Sidste år er længe siden…

Efter nederlaget til Tottenham og uafgjort imod West Ham er chancerne for, at de regerende mestre i næste sæson spiller Champions League meget lille. Omvendt henter en anden London-skuffelse Arsenal dem næppe, så Chelsea slutter sikkert på femtepladsen.

Skulle det ske, er det langt fra eneste gang, at et engelsk hold har skuffet i forbindelse med kvalifikationen til Champions League. I 2011/12 kom Tottenham ikke i den store turnering, selvom de i den forgangne sæson – med spillere som Gareth Bale og Luka Modrić – havde kvalificeret til kvartfinalen i Champions League.

2014/15 var det Manchester Uniteds tur under manager Louis van Gaal og med nye spillere som Daley Blind, Luke Shaw og Angel Di Maria. Det var første gang i 15 år, at der ikke var CL-bold på Old Trafford. Året efter skuffede Liverpool med Brendan Rodgers.

Samme skæbne led Arsenal i denne sæson, og derfor har de i denne sæson spillet i den meget lidt attraktive Europa League – ligesom Chelsea med stor sandsynlighed kommer til i en kommende sæson. Hvilke konsekvenser skal det så have og får det?

Manager Antonio Conte har flere gange i denne sæson været utilfreds med meget i klubben. Det virker til, at han har hjemve, og hans vinder-attitude fra mesterskabssæsonen er helt væk. Ifølge bulletinerne fra England skulle en af årsagerne til Contes utilfredshed handle om hans manglende indflydelse på spillerindkøb samt generel mistrivsel i London. Sidstnævnte kan være svært at forstå…

Derfor står Luis Enrique, Mauricho Pochettino og Thomas Tuchel nu højt på ønskesedlen som ny manager i Chelsea – og klubben har jo for vane, at nye managere i første sæson bliver mester. Måske en af grundene til at klubejer Abramovich har så stort et forbrug af managere?


Bliver Hazard på The Bridge?
Mange ting ulmer i Chelsea… profilen Thibaut Courtois har blot 12 måneder igen af sin kontrakt, og hvor interesseret er han i at forlænge den med udsigt til ingen Champions League-bold i Chelsea?

Af samme grund kan det blive svært at holde Real Madrid væk fra Eden Hazard, der har to år tilbage af sin kontrakt. Det skal dog nævnes, at Chelsea ikke mistede nogen af deres store profiler, da de for to år siden ikke kvalificerede sig til europæisk fodbold, men dengang stod profilerne heller ikke overfor kontraktudløb.

Skulle Chelsea ikke have Champions League på menuen til næste sæson, bliver det svært at tiltrække nye spillere – evt. afløsere for de to ovennævnte. Den manglende CL-deltagelse vil også ændre i budgettet.

Det kunne dog åbne op for spilletid til nogle af Chelseas unge spillere som Ethan Ampadu, Hudson-Odoi, Ruben Loftus-Cheek og Tammy Abraham. Klubben har ikke en historik for at give mange talenter chancen på førsteholdet.


Super-sub'en Hernández
Da Javier Hernández med et dusin minutter igen udlignede på Stamford Bridge, hvilket kom efter nederlaget til Tottenham, var Champions League lige pludseligt langt væk for Chelsea.

Det var vanvittige sjette gang, at ”Chicharito” blev indskiftet imod Chelsea og fik scoret. Dermed har Chelsea blot vundet seks kampe – den ene efter straffesparkskonkurrence – ud af tyve kampe i 2018 og to af de sidste otte Premier League-kampe. Alene dette er jo helt vanvittigt for regerende mestre fra Premier League.


En sidste hilsen
I forbindelse med hjemmekampen imod West Ham havde Chelsea-fansene lavet et stort banner med en sidste hilsen til den afdøde klublegende Ray Wilkins:

- Ray was one of those select few. He knew what it meant to be one of us, a real Blue-blood. Chelsea flowed through his veins. May you rest in peace – Ray…

Flot gestus og det var der meget af i forbindelse med hele kampen og afskeden med den sympatiske Wilkins. Nu bliver spørgsmålet bare om, hvem der skal have ”Chelsea-blod” i årene i fremtiden.

Tilbage til juletid i 2016 havde Chelsea vundet ti kampe i træk. Et år før det… altså medio december 2015 var Chelsea placeret et sølle point over nedrykningsstregen.

Så der har været gang i Chelsea-rutsjebanen – næppe noget som den meget lidt tålmodige Abramovich ikke handler på… og midt i dette var der ”Happy Blue Year”…
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Paul Pogba - Fergie's biggest mistake…
Den kontroversielle Paul Pogba fik oprejsning i Manchester, efter han tidligere har forladt klubben og smækket med døren i 2013 efter et nytårsnederlag og Sir Alexs 70-års fødselsdag.
Derudover kunne Guardiola konstatere, at Manchester United i første halvleg ikke havde haft en eneste afslutning imod Edersons mål. Det fik de – eller rettere… Paul Pogba - i begyndelsen af anden halvleg, hvor en brystaflevering af Andre Herrera flot satte franskmanden op, så han kunne score på Uniteds første afslutning. Minsandten om Pogba ikke også udlignede til 2-2 et par minutter senere på et hovedstød fra den blå- og hvidfarvede hårpagt. Var den hårkombination måske en lille hilsen til Pep Guardiola, der op til kampen havde slået fast, at han i januars transfervindue fik tilbudt Manchester Uniteds nr. 6 af Mourinho.

Sådan skrev Indkast.dk i kampreferatet af storkampen i Manchester, hvor det engelske mesterskab ikke blev sendt til City og hvor Jose Mourinho dermed fik drillet rivalen Pep Guardiola – lidt. Hovedrollen i kampen var Paul Pogba, og efterfølgende jublede han voldsomt foran Uniteds tilskuer-afsnit, hvor klubemblemet blev kysset en masse gange. Stor kontrast til 2013, hvor den store franskmand forlod klubben med følgende udtalelse:

- I will never go back there, the club treated me with disrespect when I left last summer. I remember Sir Alex Ferguson rang me about three weeks after I left for Italy and just laughed down the phone for 25 minutes. What made it worse was that he got Paul Scholes, an idol of mine, to join in. Calling me names and laughing about how I wasn't good enough to play for the club. That's when I decided I would never return to Manchester, no amount of money in the world could ever make me go back…

Sådan sagde Paul Pogba til La Repubblica i 2013, men i sommeren 2016 fik en masse penge stjernen til at ændre holdning til Manchester United, da han underskrev en femårig aftale med klubben.

Samtidig blev der pillet lidt i Sir Alex Fergusons eftermæle, da Jose Mourinho betalte hysterisk mange penge for spilleren, som den skotske manager havde kasseret. Samlet set så lavede Sir Alex Fergusons igennem de historiske mange år som manager i Manchester United ikke mange fejltagelser, der var værre end, da han valgte at tilbagekalde den pensionerede Paul Scholes i stedet for at satse på den fremadstormende 19-årige Paul Pogba.

Som reaktion på Fergusons valg smuttede den franske midtbanespiller til Juventus, hvor han på imponerende vis slog sig fast, selvom han tog til en klub, der ellers var stærkt repræsenteret på den centrale del af banen. Da Pogba ankom til Torino, var den elegante playmaker Andrea Pirlo, den italienske landsholdsspiller Claudio Marchisio og den målfarlige Arturo Vidal i klubben. Så masser af konkurrence til den unge Pogba på den centrale del i Juventus-formationen 3-5-2.

Her imponerede Pogba på fornemmeste vis, og underligt nok manglede Manchester United i samme periode i den grad en ”box to box-player” på deres defensive midtbane. Så det charmerende træk af Ferguson med at hente klubikonet Scholes tilbage blev på en forunderlig måde meget kostbart, og nok engang blev Pogba centrum for ballade.


Den franske ballademager
I 2009 forlod Pogba den franske klub Le Havre på en dramatisk måde. Den franske klub mente, at den talentfyldte spiller havde lovet at underskrive en forlængelse, men sådan gik det ikke, og i stedet endte han på Old Trafford, som han forlod på næsten samme måde. For tre år efter ankomsten til Manchester smækkede han med døren, mens Sir Alex Ferguson ”råbte” følgende efter ham:

- Så vidt vi ved, så skrev Pogba under med Juventus for længe siden. Det er lidt skuffende, for jeg synes ikke, at han viste os nogen respekt overhovedet. Hvis det er sådan, at han vil gøre det, så er jeg glad for, at han er væk.


Kopi af ? måske Patrick Vieira
Igennem 1990'erne døjede Sir Alex Ferguson meget med Arsenal-rivalen Patrick Vieira, hvilket er lidt pudsigt, da Pogba ofte er blevet sammenlignet med den langlemmede landsmand. Derudover har han haft Europa- og verdensmesteren som forbillede.

På det franske ungdomslandshold er det blevet til over 50 kampe for Pogba, men det er præstationerne for klubholdet Juventus, der har bevidstgjort omverdenen om hans høje niveau. Således har Pogba været sat på U-21 Champions League-drømmeholdet efter gode præstationer i den store klubturnering. Derudover har Pogba på de franske ungdomslandshold spillet masser af gode kampe. Han var anfører på det franske U-20 landshold, der vandt U-20 VM, hvor Pogba også blev kåret til turneringens bedste spiller.


Kært barn har mange navne
Det er dog langt fra kun hæder, som Pogba har høstet. Som tidligere nævnt har der også været masser af ballade, som da han spyttede efter en modstander i en Serie A-kamp eller da han i november 2014 blev sat af holdet, efter han var kommet for sent til et par træninger.

Trods balladen omkring Pogba var masser af storklubber på jagt efter ham i sommeren 2016, men han endte med at tage tilbage til Old Trafford, hvor karrieren for alvor startede – men også tilbage til ”balladen”. Pogba var nemlig modig ved at gå imod selveste Sir Alex Ferguson, hvilket fik holdkammeraterne fra “Den Gamle Dame” til at give Pogba kælenavnet “Nelson Mandela” grundet den modige beslutning. Det er dog langt fra det eneste kælenavn, som Pogba har fået. Den italienske presse kaldte ham for “Il Polpo Pogba”, da de mente, at de lange ben og arme på franskmanden mindede om armene på en blæksprut.

Så kælenavnene og kontroverserne har stået side om side, når det gjaldt omtalen af den meget farverige Pogba, der blandt andet har haft meget omskiftlige hårpagter med mange forskellige farver. På banen har der også været lidt rysten på hånden – her har der været tale om en blanding af Patrick Vieira og Andrea Pirlo… store ord om en ung mand… selvom "Mandela" eller "Il Polpo Pogba" allerede har været meget i overskrifterne. Det største problem har dog været at finde den rette position til Pogba i Premier League – for er han 6'er, 8'er eller 10'er?


Ballede med Sir Alex
I forhold til exit'en fra Old Trafford startede det for alvor omkring nytårsaften 2011. Pogba var blevet tilbudt en kontraktforlængelse, hvis størrelse indikerede, at den 18-årige skulle være en fast del af Manchester United-holdet. Dette er sidenhen blevet bekræftet af den daværende assistent Rene Meulensteen. Indtil nu er det ikke blevet kendt, hvorfor Pogba valgte mægtige Manchester United og Sir Alex Ferguson fra og i stedet tog til Juventus på en fri-transfer seks måneder senere.

Gætterier har sendt beslutningen tilbage til den famøse nytårsaften 2011. Et voldsomt afbudsramt United-hold tabte 2-3 til bundholdet Blackburn, men trods de mange afbud så Pogba hele kampen fra bænken. I stedet for Pogba havde Sir Alex valgt at lade den mindre forsvarsspiller Rafael da Silva spille på den centrale midtbane, hvilket skulle have gjort, at Pogba den aften besluttede sig for at skifte til Juventus. Ikke mindst fordi Pogba ikke fik nogen forklaring eller kommentar fra Sir Alex, der ifølge engelske medier havde mere travlt med at komme til sin egen 70-års fødselsdag.

Pudsigt at denne United-legendes største fejl kom på hans runde fødselsdag, og et tankeeksperimentet kunne være; hvordan havde Uniteds efterfølgende – og lidt kriseprægede - sæsoner været, hvis Pogba havde været i klubben. De fire sæsoner han var i Juventus, blev de mestre i samtlige.

Første sæson i Italien spillede han 27 gange for mesterholdet samt otte gange i Champions League – så United og Sir Alex så helt forkert et halvt år tidligere, hvor den vævre da Silva blev foretrukket sammen med den tilbagekaldte Scholes.

Op til EM2016 postede Englands største fodboldmagasin - FourFourTwo - en forside med overskriften ”The Greatest show on Earth”. Forsiden havde spillere som Neuer, Ibrahimović, Ronaldo, De Gea og Bale – og midt i det hele og med det største billede var Paul Pogba.

En stjerne var født og var blevet placeret blandt de allerstørste EM-profiler. Imod Manchester City lyste den igen, og i VIP-afdelingen kunne tv-billeder vise en meget rødmosset Sir Alex Ferguson. Skotten har altid været meget ærekær. Gad vide hvad han tænkte, da Pogba flot headede målet ind til 2-2… Pogba - Fergie's biggest mistake…

Læs hele artiklen
Kevin De Bruyne – kasseret af Mourinho
Masser af ros til De Bruyne som Jose Mourinho ikke kunne bruge i Chelsea – det var en fejl…
- Kevin er klart Premier Leagues bedste lige nu. Manchester City er Premier Leagues bedste hold, og Kevin er en vigtig spiller i Guardiolas system…

Sådan sagde en anden af Premier Leagues største profiler – Eden Hazard – i efteråret 2017, efter Pep Guardiolas mandskab havde startet Premier League-sæsonen rekordgodt. Men hvem er den stille belgier, som bare vokser, når han går ind på en fodboldbane?

Da den anerkendte engelske journalist Sam Wallace i 2015 besøgte Manchester City-træningsanlægget Jean-Claude van Damme, var det en meget genert ung mand, der mødte op, og han var end ikke den mest kendte belgier i presserummet. Det var Vincent Kompany – sådan er det ikke længere.

Inden De Bruyne var kommet til Manchester City for omkring 500 millioner kroner, var han blevet kåret til årets spiller i Tyskland. Den gode form overførte han straks til Premier League, og dermed steg hans markedsværdi også. Efter blot to år i Premier League var De Bruynes værdi steget til det dobbelt – ifølge CIES Football Observatory – og han blev vurderet til at koste over en milliard kroner.


Hellere Willian og Andre Schürrle
Det sker efter, at Chelsea og Jose Mourinho kasserede ham i januar 2014. I stedet startede den succesbelagte periode med masser af ros og anerkendelse hos tyske Wolfsburg. Før dette returnerede han i sommeren 2013 tilbage til London efter en låneperiode hos Werder Bremen, og på det tidspunkt bød den daværende Dortmund-træner Jürgen Klopp på De Bruyne. Den nuværende Liverpool-manager ville have, at De Bruyne skulle afløse Mario Götze, som var blevet solgt til Bayern München, men sådan gik det som bekendt ikke.

De Bruyne kom tilbage til Chelsea samtidig med, at klubben havde styrket sig på den offensive midtbane med Willian og Andre Schürrle. De blev de foretrukne fremfor De Bruyne, hvilket sidenhen må betragtes som en stor fejl af Mourinho. Seks måneder og blot ni kampe senere rejste De Bruyne væk fra London, men uden at smække med døren. Han har sidenhen sagt, at kasseringen af Mourinho har været med til at forme ham til den spiller, han er i dag.


Guardiola er stolt
Som 14-årig forlod De Bruyne barndomshjemmet i Drongen for at udvikle sig hos Ghent, og tiden var ligeså ensom, som da han boede i London og kæresten Michele gjorde studiet færdig hjemme i Belgien - men tiden i London formede ham til den spiller han er i dag.

Fra 2012 og tre år frem lavede De Bruyne 35 assists og 23 mål i Bundesligaen, og det åbnede op for det store skifte til Premier League – og Manchester City, men også til Pep Guardiola. Den tidligere Barcelona-træner har fået sat skik på belgieren, og han har været med til at forme ham til en af verdens bedste midtbanespillere på en unik midtbane, som eksperten Morten Bruun mener, er helt unik og kan sammenlignes med midtbanen i selveste Barcelona.

- Xavi, Iniesta og Sergio Busquets. To af verdens mest sublime teknikere og en mere fysisk type, der i øvrigt også kunne spille fodbold. I dag har City det samme med Fernandinho på den bagerste midtbane og med duoen David Silva og Kevin de Bruyne lige foran. Jeg vil kalde det verdens p.t. bedste midtbane i skarp konkurrence med Real Madrids.

I efteråret var der også statistikker, der bakker op om Morten Bruuns påstand. For siden ankomsten til Manchester City er der ikke nogen, der har lavet ligeså mange assists som ham i de fem største ligaer. I de første 72 Premier League-kampe lavede han 33 assists, og det fik manager Guardiola til at sige til Marca:

- De Bruyne er en af de bedste spillere, jeg har set i mit liv, for han kan gøre absolut hvad som helst. Han er en topspiller af allerhøjeste kvalitet. Han er en stabil gut med og meget professionel. Han elsker at spille fodbold, det er det, han lever for. Vi er meget stolte af og glade for at have ham hos os.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
- Hvem sejrer i Tyrkiet?
Det er en gyser for alle pengene i den bedste tyrkiske række, hvor fire hold kæmper om mesterskabstitlen.
Tager man et blik over de europæiske ligaer står Manchester City, Barcelona og Paris Saint-Germain til at blive mestre i den hjemlige liga, mens Bayern München allerede har vundet den tyske Bundesliga. Sådan spiller klaveret dog ikke i Tyrkiet, hvor der i øjeblikket er fire kandidater til at vinde den tyrkiske Süper Lig. Der resterer 6 runder i den bedste tyrkiske række.

Istanbul Basaksehir er til at finde på 1. pladsen med 59 point. Abdullah Avcis mandskab har spillet formidabelt i denne sæson, og der var nok ikke mange, der havde troet, at Basaksehir ville lege med i mesterskabskampen ved sæsonens start. 4-2-3-1-formationen fungerer glimrende for Avci. På holdkortet er der enkelte spillere, der har været dominerende. Lad os se nærmere på disse:

Der er ingen tvivl om, at bosniske Edin Visca har været holdets trumfkort. Man kan også kalde den 28-årige midtbanespiller for assistkongen, da bosnieren har fundet holdkammeraterne hele 14 gange. Den gamle kending Emmanuel Adebayor optræder også for Basaksehir, og han er suverænt holdets målkonge med 12 kasser i igangværende sæson. Der er ingen tvivl om, at hvis det tyrkiske mesterskab skal havne hos Avci og co., skal disse to herrer spille til deres bedste. Avcis aggressive spil har givet pote, men holdet skal passe på. Istanbul-klubben har nemlig flest spillere, der er blevet sendt tidligt i bad, og alle mand skal være på banen i de 90. minutter, hvis mesterskabet skal havne hos Istanbul Basaksehir for første gang i klubbens historie.

To point længere nedad stien er traditionsklubben Galatasaray, der har vundet mesterskabet hele 20 gange. Fatih Terims mandskab spiller også bold af øverste skuffe og er uhyggelige på eget græs. ”Aslanlar” har hentet hele 40 point på Türk Telekom Arena – de har vundet 13/14 kampe på denne græsplæne. Tager vi et kig på holdkortet, er der selvfølgelige nogle spillere, der er de ledende figurer. Indkast.dk ser nærmere på disse profiler:

Franske Bafétimbi Gomis har haft gang i støvlerne og topper suverænt topscorerlisten i Tyrkiet. Franskmanden står noteret for 26 kasser – fire mere end Burak Yilmaz fra Trabzonspor. Gomis har været godt støttet af midtbaneduoen Garry Rodrigues og Younes Belhanda, der har stået kompakt og været drivkraften på midtbanen. I Gala-buret har Fernando Muslera reddet holdet flere gange, og keeperen har gjort et godt stykke arbejde mellem stængerne. Muslera er en af de bedste keepere i Tyrkiet – hans ti clean sheets (samme som Besiktas og Fenerbahces keepere) taler for sig selv. Den store udfordring for Terims mandskab ligger i kampene på fremmed græs. Gala har blot hentet 17 point på udebane – mindst af de fire tophold. Hvis det 21. mesterskab skal havne på Türk Telekom Arena, må traditionsklubben ændre deres taktik på fremmed græs.

De forsvarende mestre fra Besiktas er blot ét enkelt point bag Gala. Der er ingen tvivl om, at Senol Günes' drenge har gjort et godt stykke arbejde. Efter Champions League-exitet har holdet haft fokus på den hjemlige liga. Selvom holdet flere gange har været bagud, har Günes' mandskab kæmpet til de sidste og kan sagtens gå under betegnelsen comeback-kings - Besiktas har nemlig hentet hele 54 point i de sidste 45 minutter. Lad os tage et kig på profilerne:

Günes har ikke foretaget de store ændringer, eftersom holdet vandt det tyrkiske mesterskab i forrige sæson. Günes er kendt for at skifte formation, da han har en bred trup og mange spillere at vælge mellem. Dog har 4-2-3-1-formationen vist sig at være den mest optimale. Frontspillerne Anderson Talisca og Vagner Love har været målmaskinerne for Istanbul-klubben. De har scoret henholdsvis 13 og 12 mål i denne sæson. Disse to herrer skal fortsætte denne stime, hvis holdet skal genvinde mesterskabet. En anden nøglefigur er keeperen Fabricio, der har stået bedst mellem stængerne i Tyrkiet. Den 30-årige keeper har blot lukket 24 mål ind, hvilket gør ham til Tyrkiets bedste keeper. Sammen med Muslera står Fabricio også noteret for 10 clean sheets. Ricardo Quaresma er også en nøglefigur for holdet, men den portugisiske landsholdsspiller har ikke spillet op til sit bedste. Han har dog stadig tid til at vise, hvorfor han er en god fodboldspiller. Det har været en lang sæson for Besiktas, da de også har haft travlt på den europæiske scene. Holdet vandt suverænt Gruppe G i verdens bedste klubturnering, men blev senere slået ud af Bayern München. Det kan tænkes, at truppen har mange kilometer i benene – derfor Günes måske har roteret så meget. Nu er det altså nu. Slutfasen. Er trætheden ved at nærme sig, eller kan spillerne fortsat holde det høje niveau? Tiden må vise.

Rosinen i pølseenden, Fenerbahce, ligger i øjeblikket på fjerdepladsen og forfølger Besiktas. Der er to points forskel. Fener er jokeren i dette mesterskabsspillet - et hold, der er bedre end deres nuværende placering. Dog er trænersædet begyndt at gløde på Sükrü Saracoglu Stadio, hvor Aykut Kocaman sidder. Kocaman har ikke vundet det tyrkiske mesterskab siden hans ankomst fra Konyaspor, og vinder Fener ikke mesterskabet i år, kan han være en færdig mand i Istanbul. I en klub som Fenerbahce er mesterskabet en selvfølge, og Kocaman har været en omtalt herre i de tyrkiske medier. Presset er på Kocaman. Lad os tage et kig på hans holdkort:

En af nøglespillerne er Giuliano, der har haft meget at se til i denne sæson. 13 gange har angriberen fundet frem til netmaskerne, og man kunne godt savne flere mål fra partneren Roberto Soldado, der blot står noteret for seks mål. Kocaman foretrækker at spille med to angribere, så Soldado skal til at finde frem til netmaskerne, hvis mesterskabet skal havne i Fenerbahce for 20. gang. En anden profil er kantspilleren Nabil Driar, der har spillet suverænt på midtbanen. Ikke nok med det flotte spil har han også fundet holdkammeraterne syv gange. Men vi mangler lige at nævne en mand. Hvem? Det er Volkan Demirel. Den erfarne keeper er en af de vigtigste brikker på holdet, og hans tilstedeværelse kan være altafgørende for Fenerbahces mesterskabschancer. Ikke nok med hans 10 clean sheets er han også en vigtig brik i det defensive aspekt af Feners fodboldfilosofi. Som sagt er Fenerbahce jokeren i dette mesterskabsspil, og de kan slå til. Når som helst. Hvor som helst.

Lige en lille slutbemærkning: Galatasaray har spillet en kamp mindre end de andre hold. Gala mangler at møde bundproppen Genclerbirligi. Vinder Fatih Terims mandskab denne kamp, står de med 60 point og kommer til at ligge nummer 1. Dog har Gala er meget svært program, da de mangler at møde både Istanbul Basaksehir og Besiktas.

Det er ren gyserfilm i Tyrkiet i øjeblikket, og det bliver spændende at se, hvem der bliver tyrkiske sampiyon.
Læs hele lederen
Ilden José og isen Pep mødes – igen
Fodboldens svar på John McEnroe og Bjørn Borg står overfor hinanden i en mesterskabsafgørende kamp i Manchester. Indkast.dk har gravet ned i deres historik, som er ganske underholdende.
Lørdag den 10. september 2016 blev et skelsættende tidspunkt i international fodbold, for nok et kapitel blev skrevet til had/kærlighedsforholdet imellem Jose Mourinho og Pep Guardiola. Her stod de to tidligere venner overfor hinanden, som træner for hver sin Manchester-klub.

Tyve år forinden var de begge i Barcelona som assistent-træner og midtbanestyrmand. Denne periode betragtes som en af klubbens bedste, og der var stærke bånd i et solidt venskab, men sidenhen er der løbet meget vand i åen.

Mourinho-tiden med store armbevægelser i Real Madrid overfor den meget kontrollerede og mere rolige Guardiola i Barcelona viste al andet end næstekærlighed. Mourinho har tidligere haft for vane at køre et grimt, men underholdende medie-stunt, mens Guardiola har kæmpet voldsomt med ikke at lade sig rive med - på de mange provokationer fra Mourinho, som fx i august 2013 hvor den daværende Chelsea-manager sagde følgende efter UEFA's Super Cup:

- Hver gang jeg spiller imod Pep, ender vi med at være 10 mand på banen. Er det en regel, som UEFA har lavet?

Tilbage i april 2011 slog Mourinho fast, at Guardiola blot havde vundet et Champions League-trofæ og understregede, at det skete efter, hvad han selv kaldte ”Skandalen på Stamford Bridge”, hvor Pepe blev udvist. Samtidig mente portugiseren, at den spanske træner – igen – havde fået dommerhjælp, og at Guardiola endda havde kritiseret dommeren for de korrekte beslutninger, som han havde truffet.

Til dette svarede den daværende Barcelona-træner, at Mourinho var bossen i presserummet på Bernabéu, og fortsatte det sådan, ville det ændre deres venskab, som ville udvikle sig til blot et bekendtskab.


McEnroe vs. Borg
Udefra set virker det til, at venskabet er slut imellem de to store forskelligheder, som kan sammenlignes med John McEnroe og Bjørn Borg. Imellem 1978 og 1981 mødtes de to tennislegender 14 gange, men det var mere end blot tenniskampe. Det var et opgør imellem to vidt forskellige mennesketyper – som dengang blev beskrevet som ”Ild og Is”. I nutidens fodboldopgør er Mourinho ilden, mens Guardiola er isen.

Den internationalt anerkendte fodboldjournalist Sid Lowe har i sin bog om rivaliseringen imellem Barcelona og Real Madrid beskrevet opgøret imellem de to trænere. Heri hævder den veloplyste Lowe, at Mourinho indså, at hans største chance for at slå Barcelona var ved at komme ind under huden på Guardiola samt skabe en krig imellem dem – hvor alle våben var tilladt. En krig mellem to typer trænere, men også mellem to forskellige klubber, hvor Barcelona var den talentskabende og Real Madrid den dyrtindkøbene.

Denne ”krig” kulminerede i august 2011, hvor Mourinho prikkede Guardiola-assistenten Tito Vilanova i øjet, efter Marcelo havde sparket den daværende Barcelona-spiller Cesc Fàbregas midt over lige foran udskiftningsbænkene. Dette skete i en periode, hvor Barça var sportslige overlegne i forhold til ”Konge-klubben”, og hvor Mourinho var desperat for at gøre alt for at slå Barcelonas flotte spil i stykker.

Efterfølgende vandt Barcelona med 6-2 på Bernabéu, hvilket nok engang frembragte en hård kommentar fra Mourinho, da han mente, at Guardiola måske ”en dag” ville vinde det spanske mesterskab på ærlig vis. Samtidigt slog Mourinho fast, at han mindede meget om Guardiola, hvortil den spanske træner tørt svarede igen:

- Hvis det er rigtigt, så vil jeg lave om på min adfærd.

Det er langt fra den eneste gang, at udtalelserne har været skarpe imellem de to rivaler. I september 2014 sagde Mourinho til El Confidencial om Guardiolas hårpagt:

- Når man elsker, hvad man laver, så mister man ikke sit hår. Guardiola er skaldet. Han elsker ikke fodbold…

Eller i maj 2015 hvor Mourinho, som nyslået engelsk mester med Chelsea, sendte en klar hilsen til Guardiola i Bayern München.

- Jeg er nok ikke den smarteste, når jeg skal vælge klubber og turneringer, som disse klubber spiller i. Jeg kunne let have valgt nogle klubber, hvor det var meget lettere at blive national mester.


Masser af gnister
Samlet set har forholdet imellem de to trænere ikke været pænt, men meget underholdende og ofte med Mourinho i skurkerollen. Derudover virker det også til, at Mourinho har følt sig undertrykt af Guardiola – måske med en anelse af misundelse!

På Mourinhos daværende kontor ved Real Madrid-træningsbanen Valdebebas havde han en papfigur af sig selv, hvor han jubler. Måske ikke så underligt, men vel en smule pudsigt, at situationen var fra hans tid i Inter. Situationen var fra 2010 efter Champions League-semifinalen. Ikke fra tiden i Real Madrid eller triumfen i finalen… men fra semifinalen, hvor Inter slog – jah… gæt engang - Guardiolas Barcelona.

De to kamphaner mødte hinanden 11 gange i ”El Classico”, hvilket gav fem sejre til Guardiola og blot to til Mourinho – samt fire uafgjorte. Alene i 2010/11-sæsonen var der fire ”El Classico”, og i samtlige kampe fik Real Madrid udvist en spiller – så der har været dramatiske kampe imellem Mourinho og Guardiola… to tidligere venner!

I maj 1997 vandt Barcelona den europæiske cup-finale over PSG. Efter sejren og midt i jublen stod to mænd på midten af banen og omfavnende hinanden – hjælpetræneren Jose Mourinho og styrmanden Pep Guardiola. Da den spanske tv-station Cadena Ser mange år senere viste dette billede til Mourinho, erkendte han:

- Jeg har selv et billede af vores omfavnelse… vi var tætte venner!

I 2000 forlod Mourinho det smukke Catalonien og Barcelona, men otte år senere mødtes han med Barca-bosserne Txiki Begiristain og Marc Ingla i Lissabon. På det møde skulle Mourinho have sagt, at hvis han skulle være træner i Barcelona, ville han gøre B-holdstræneren Guardiola til sin assistent, men Mourinho endte aldrig hos det catalonske storhold. I stedet blev Guardiola - til manges overraskelse - forfremmet til cheftræner.

I Graham Hunters bog ”Barca – skabelse af verdens bedste fodboldhold” siger Ingia, at Mourinho blev rasende, da han blev fravalgt til fordel for Guardiola – hvilket måske kan være starten på den dårlige kemi imellem de to venner.

Om balladen mellem de to trænere har den store italienske træner Arrigo Sacchi sagt, at det kan være svært at have ”to Piccasso'er” i samme tidsalder. Nu skal de krydse klinger – eller pensler - i Manchester!
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon TV: Mulig straf efter grinagtigt ‘dive' Vanddrikkende keeper koster bizart mål Artikel ikon 20 vanvittige mål Artikel ikon Teaser: Afgørende dag i Manchester Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Ingen let udvej for Neymar i Paris SvFF linker luder-kommentar om Zlatan Artikel ikon Aubameyang: Jeg tvivlede på ham Artikel ikon Ugens hold fra Serie A - runde 33 Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 20: PL-managere med flest trofæer Top 7: Bedste Super-subs Artikel ikon Top 10: Bedste Premier League-vindere Artikel ikon Top 6: PL-hold med færrest udskiftninger Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: Crystal Palace - Arsenal Spil: Manchester City - Tottenham Artikel ikon Spil: Randers - FC Midtjylland Artikel ikon Spil: Manchester-derby Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Messi mod Ronaldo Carlo Ancelotti - mit spil Artikel ikon Robert Enke: Et alt for kort liv Artikel ikon Hjem til Fodbold Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Se og lær City: De har gjort det før jer Sejrsfattige Hughes Artikel ikon Lazio–mål nr. 1 + 50 + 100 + 150 osv. Artikel ikon Fra Baggio til Balotelli Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Messi vil have Atlético-profil Inter vil forgylde lejesvend Artikel ikon Fredagens engelske rygter Artikel ikon - Jeg tænker ikke på Real Madrid! Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Joe Cole
Vidste du om ... Lee Bowyer Artikel ikon Vidste du om ... Alexandre Lacazette Artikel ikon Vidste du om ... Cristian Ziege Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Mourinhos drenge Får Arsenal-spillere køresyge? Artikel ikon Top 7: Bedste Super-subs Artikel ikon Mourinho har gjort sit… Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: OB - Lyngby Optakt: AaB - Midtjylland Artikel ikon Optakt: FC København - Horsens Artikel ikon Optakt: Randers - SønderjyskE Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Crotone - Juventus Startopstillinger: FCK - AaB Artikel ikon Startopstillinger: Leverkusen - Bayern Artikel ikon Startopstillinger: Hobro - Silkeborg Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Chelsea slog sikkert formstærke Burnley Brøndby sejrede i vanvidscomeback Artikel ikon Atlético Madrid fik stryg i Baskerlandet Artikel ikon Rodic og Gammelby nedlagde Hobro Artikel ikon Se flere