MATCH-FIXEREN

Af Torsten Brix

2014-06-29
MATCH-FIXEREN

Forlaget Artpeople har givet Indkast.dk tilladelse til at bringe et kapitel fra den hotte fodbold-bog "Match-fixeren". Dette er bogens indledning…

KHALID BIN MOHAMMED STADIUM
SHARJAH, DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER, MARTS 2011

Klokken var lidt over tolv, da to efterforskere fra FIFA ankom til Khalid Bin Mohammed Stadium i Sharjah. De havde fået til opgave at redde fodboldsporten ud af kløerne på et inter- nationalt forbryderkartel. Sharjah ligger kun en kort køretur fra Dubai, men for efterforskerne var det som at befinde sig i en helt anden og knap så fortryllende del af De Forenede Arabiske Emirater – en verden, som udlændinge kun sjældent oplever. I modsætning til Dubai virker Sharjah ikke som et sted, hvor man kan tjene store formuer på et splitsekund. Men et internationalt netværk af kriminelle havde fundet en måde at score store gevinster på herude i den støvede ørkenby. De tjente penge på at ødelægge fodboldsporten. Og om halvfems minutter regnede de med at høste gevinsten af endnu et fupnummer.

Det kuwaitiske fodboldlandshold skulle spille venskabskamp mod Jordan. Det var en af den slags ligegyldige kampe, der bliver spillet hundredvis af hvert år. Landstrænere betragter ofte venskabskampe som en slags udvidet træning, men for forbryderkartellerne i Asien og Østeuropa var venskabs-kampene ikke ligegyldige. De var tværtimod en vigtig indtægtskilde.
Kampen i Sharjah denne forårsdag i marts stod ikke blot mellem Kuwait og Jordan. Der var også tale om et opgør mellem de organiserede kriminelle bander på den ene side og alverdens fodboldorganisationer på den anden. Hvert år tjener forbryder- kartellerne mange hundrede millioner dollars på at manipulere med fodboldkampe. Nogle mener, at der snarere er tale om milliarder af dollars, men uanset beløbets størrelse er det blot en dråbe i det store grumsede hav af penge, der strømmer ind og ud af sportsgambling. Over for disse forbrydere stod den internationale sammenslutning af fodboldforbund, Fédération Internationale de Football Association, også kendt som FIFA. For fodboldforbundet var det i marts 2011 en relativt ny erkendelse, at matchfixing udgør en yderst alvorlig trussel mod verdens mest populære sportsgren.

FIFA's efterforskere havde fået mistanke om, at et interna- tionalt forbryderkartel planlagde at manipulere med venskabskampen i Sharjah. Det var der egentlig ikke noget nyt i. Gennem de seneste år havde man registreret masser af kampe med usandsynligt høje målscorer, tvivlsomme straffesparkskendelser og mistænkelig aktivitet på bookmakermarkedet. Det usædvanlige ved venskabskampen i Sharjah var, at FIFA for første gange havde tænkt sig at kigge en fodboldkamp efter i sømmene, mens den blev spillet. Organisationens nye sikkerhedschef havde besluttet, at det var på tide at skride ind over for forbryderne.

Tribunerne var tomme, da de to efterforskere kort før kampstart trådte ind på Khalid Bin Mohammed Stadium. FIFA, der selv havde blåstemplet kampen, havde haft vanskeligt ved at skaffe praktiske oplysninger om opgøret. Dato, klokkeslæt, spillested – intet lå tilsyneladende fast. På de to landsholds hjemmesider kunne man læse modstridende oplysninger. Det samme gjaldt bookmakernes oplysninger om kampen. Andre steder stod der, at opgøret var blevet aflyst. Og da FIFA's to efterforskere begav sig gennem de ubemandede tælleapparater, kunne noget tyde på, at der ikke skulle spilles kamp i dag. Der var ingen billetsælgere i sigte, og tribunerne var tomme. FIFA-folkene satte sig på hovedtribunen, hvorfra de kunne konstatere, at ingen af de lokale tv-stationer havde fundet det besværet værd at sende mandskab og tv-kameraer til kampen. Opgøret var heller ikke omtalt i de lokale medier. I betragtning af den informationsstrøm, som vor tidsalder er præget af, havde kampen ikke tiltrukket sig ret megen bevågenhed. Det virkede næsten, som om kampen slet ikke fandtes.

Men efter noget tid kom spillerne omsider luntende ind på banen. På tribunerne var nogle få tilskuere ligeledes dukket op. FIFA's efterforskere noterede sig et par velkendte ansigter nede på sidelinjen. En af mændene var tilknyttet et promotionfirma med base i De Forenede Arabiske Emirater; den anden arbejdede hos et tilsvarende firma fra Egypten. Begge promotere havde været med til at arrangere dagens venskabskamp; men det var ikke disse to mænd, som FIFA's efterforskere var kommet for at holde øje med. De var på jagt efter den internationale matchfixings bagmænd. Bagmændene havde base i Singapore og var mistænkt for at have manipuleret med fodboldkampe over hele verden. Og nu bemærkede FIFA's efterforskere, at to berygtede matchfixere fra Singapore også var ankommet. De havde taget plads oppe i VIP-logen.

Den mand, som FIFA mistænkte for at have manipuleret med dagens kamp, var en af verdens mest berygtede matchfixere. Han var kendt for sine påfaldende rejsevaner – og for at have fiflet med hundredvis af fodboldkampe i over 60 lande. FIFA's efterforskere vidste, at matchfixeren i øjeblikket arbejdede for et forbrydersyndikat i Asien, som tjente masser af penge på hans ulovligheder. Og denne viden kunne de takke mandens forhenværende forbryderkollegaer for. De havde nemlig forrådt ham og angivet ham til politiet i Finland. På mandens hotelværelse i en by nær den arktiske cirkel havde finsk politi for nylig fundet et notat med detaljer vedrørende den aftalte kamp i Sharjah.

Det var dette notat, der havde bragt FIFA's efterforskere på sporet af kampen i Sharjah. De håbede at få adgang til spillernes og dommernes omklædningsrum i pausen og dér true de pågældende med karantæne – eller retsforfølgelse – hvis ikke kampens anden halvleg blev spillet på fair betingelser. Alle hen- vendelser til de Forenede Arabiske Emiraters fodboldforbund – både telefonopringninger og e-mails – var forblevet ubesvarede, så efterforskerne havde ikke kunnet indhente nogen skriftlig tilladelse til at besøge omklædningsrummene under kampen. Det nærede efterforskernes mistanke om, at det lokale fodbold- forbund vidste, at kampens udfald var aftalt på forhånd. I de seneste år havde man set adskillige eksempler på, at lokale fod- boldforbund samarbejdede med forbryderne i Singapore om at få del i de mange gamblingpenge.

Matchfixing handler om at snyde sig til en gevinst via en bookmaker. En matchfixer bestikker en eller flere fodboldspillere til at lade modstanderholdet score. Matchfixere kan også bestikke en dommer til at uddele røde kort eller dømme straffespark for på den måde at påvirke kampens udfald. Forbryderorganisationerne gambler på kampene via bookmakere og placerer deres indsatser, så de svarer til de i forvejen aftalte hændelser på banen. På den måde bedrager matchfixerne både bookmakeren, der hele tiden er et skridt bagud, og de fans, der tror, at de overværer en rigtig fodboldkamp. Sidst, men ikke mindst, er der fodboldspillerne nede på banen, der ofte bliver truet til at makke ret.

Så snart kampen mellem Kuwait og Jordan gik i gang, kun- ne man af aktiviteten på det internationale bookmakermarked straks aflæse, at kampen var fixet.

Tilbage i 1990'erne begyndte FIFA's præsident Joseph ‘Sepp' Blatter officielt at omtale alverdens fodboldspillere og arrangører som medlemmer af det, han kaldte “fodboldens store familie”. FIFA, der har hovedsæde i Zürich, er arrangør af verdensmesterskabet i fodbold. Turneringen afholdes hvert fjer- de år. I det kludetæppe af sammenslutninger og forbund, der har opsyn med national og international fodbold, er FIFA den mest magtfulde. Det er her, langt de fleste interne skærmydsler i fodboldsporten afgøres, og det er også FIFA, der modtager det største antal ansøgninger om støtte fra de lokale forbund. Men trods Sepp Blatters alfaderlige ordvalg ville det være naivt at betragte FIFA som fodboldsportens fremmeste beskytter og goodwill-ambassadør. FIFA er registreret i Schweiz som en almindelig velgørenhedsorganisation, men med årsindtægter på omkring én milliard dollars og et vidt forgrenet netværk af sponsoraftaler og tv-rettighedsaftaler kan forbundet ikke side- stilles med andre velgørenhedsorganisationer. FIFA drives ej heller som en moderne virksomhed, med alt hvad det indebærer af statslig regulering og revisionspligt. FIFA er snarere en blanding af de to ting. Og for de medlemmer af organisationens øverste ledelse, der måtte ønske at udnytte denne gråzone, er det en ideel kombination.

I løbet af de seneste ti år er det blevet tydeligt for de fleste, at international fodbold ikke er i stand til at håndtere interne kriser. Det er naturligvis ikke FIFA's skyld, at organiserede forbryderkarteller har taget fodbolden som gidsel. Men med matchfixingproblemet i baghovedet har Sepp Blatters brug af ordet ‘familie' antaget mafiøse overtoner: Forbryderne er også blevet en del af “fodboldens store familie”.

Det gav genlyd i det italienske fodboldforbund, da “Operation sidste stik” afslørede, at 15 klubber og 24 spillere, trænere, dommere og arrangører havde været indblandet i matchfixing. I Tyrkiet arresterede politiet næsten hundrede spillere, og samtidig ekskluderede det tyrkiske fodboldforbund klubben Fenerbahce fra deltagelse i Champions League, efter at klubben havde sikret sig mesterskabet på mistænkelig vis. I Zimbabwe diskvalificerede landets fodboldforbund 80 spillere fra at spille på landsholdet, idet de var mistænkt for at have deltaget i matchfixing. Lu Jun, der var den første kinesiske dommer til at dømme en VM-slutrundekamp, blev idømt fem et halvt års fængsel for at have modtaget bestikkelse på i alt 128.000 dollars – et beløb, der giver hans kælenavn, ‘Den gyldne fløjte', en ny klang.

I Sydkorea blev 57 spillere anklaget for matchfixing; to af de anklagede begik efterfølgende selvmord for at undgå offentlig ydmygelse. To brasilianske dommere blev idømt fængselsstraffe, og det brasilianske fodboldforbund idømt en bøde på otte millioner dollars, alt sammen i forbindelse med en matchfixing-skandale i landet. Tysk politi optog en telefonsamtale mellem to kroatiske forbrydere, der diskuterede manipulering af en fodboldkamp i den canadiske liga. I øjeblikket befinder det kinesiske fodboldforbunds forhenværende leder sig i arbejdslejr, ydmyget i pressen og dømt for matchfixing. Ungarsk politi har arresteret over 50 personer, der er under mistanke for matchfixing, men nåede ikke at pågribe direktøren for en af de involverede klubber, inden han kastede sig i døden. I Tjekkiet er to dommere anklaget for matchfixing.

Cambodjas landshold har indrømmet, at de forgæves forsøgte at manipulere med begge play-off-kampe mod Laos, der kunne have kvalificeret landet til VM i 2014.

Makedonien er så korrumperet, at næsten ingen bookmakere udbyder væddemål på kampe i landets nationalliga. Ledelsen i den bulgarske klub Lokomotiv Plovdiv beordrede spillere og trænere til at tage en løgnedetektortest efter et nederlag. I Georgien sidder både spillere, holdejere og bookmakere i fængsel, dømt for matchfixing. I Malaysia er en hob af spillere i øjeblikket varetægtsfængslet. Dommere fra Kenya, Libanon og

Tanzania har alle været indblandet i matchfixing. Verdens mest korrupte dommer kommer fra Niger. De polske myndigheder efterforsker i øjeblikket 12 spillere for mistanke om aftalt spil. Den russiske regering har oprettet en komité, der skal komme matchfixing i landets fodboldliga til livs. Premierministeren i Belize i Mellemamerika har beordret en undersøgelse iværksat, der skal granske forholdene i landets fodboldforbund.

Kinesiske og italienske forbryderorganisationer har i årevis været indblandet i sager om matchfixing i den belgiske liga. I Bosnien er det landets egne kriminelle, der plager ligaen. Ni schweiziske spillere er blevet idømt karantæne på grund af matchfixing. Anklagemyndigheden i Italien har fået den populære verdensmester og tidligere midtbanespiller hos AC-Milan, Gennaro ‘Rino' Gattuso, dømt for matchfixing. Gattuso har tidligere udtalt, at han “var villig til at stille sig op midt på byens torv og begå selvmord”, hvis han skulle blive kendt skyldig i anklagerne.

Engelsk fodbold blev ramt af to skandaler sidste efterår, først da en gruppe matchfixere fra Singapore blev på- grebet, og siden da det samme hændte for en tidligere Premier League-spiller. Den mest opsigtsvækkende sag om matchfixing udspiller sig for tiden i Bochum i Tyskland, hvor det er kommet frem, at et netværk af matchfixere har manipuleret med kampe overalt på kloden i de sidste knap ti år.

Står det da virkelig så grelt til? Svaret er et rungende ja. For øjeblikket arbejder politi i 60 lande aktivt på at opklare sager om matchfixing. Dermed er en tredjedel af alle verdens lande berørt af skandaler. Halvdelen af de nationale og regionale forbund, der er tilknyttet FIFA, har rapporteret om mistanker om matchfixing. Man kan kun gisne om antallet af sager, der ikke er kommet frem i lyset. Matchfixing af fodboldkampe har udviklet sig til en international epidemi, der bedst kan sammenlignes med narkotikahandel, trafficking og illegal våbenhandel. Og det sker samtidig med, at man ser spillere løbe på banen med et barn i hånden før hver kamp. Som om fodbold var en moralsk uangribelig sportsgren, hvor man holder idealerne i hævd. Men en overvældende mængde beviser peger i den stik modsatte retning: Fodbold er muligvis verdens mest populære sportsgren. Men det er også den mest korrupte.

Årsagen skal findes i gambling. I løbet af det sidste årti har sportsgambling udviklet sig til et gigantisk marked. Interpol anslår, at der spilles for omkring én billion dollars om året på fodbold alene. Asiatiske skøn ligger markant højere. Fodbold- industriens primære forretningsområde – det vil sige tv- og sponsoraftalerrepræsenterer til sammenligning blot 25 milliarder dollars om året.

Problemet med matchfixing skyldes mangelfuld lovgivning, der giver de kriminelle mulighed for at score gevinst er nærmest uden risiko. Og opfindsomheden er stor: Mesterskabsaspiranter taber til nedrykningstruede småklubber. Trænere, spillere, dommere og arrangører indgår hemmelige alliancer. Landskampe slutter med ubegribelige målscorer som 11-1 eller 7-0. I begyndelsen var det udsigten til en nem gevinst, der fik folk til at manipulere med kampene og foretage sig vanvittige ting. Tilbage i november 1997 spillede West Ham mod Crystal Palace i et Premier League-opgør. West Ham udlignede til 2-2 i det 65. minut. Med ét gik stadionlyset ud. Det samme gentog sig en måned senere, denne gang under en kamp mellem Wimbledon og Arsenal. Forklaringen var, at en bande kriminelle fra Kina og Malaysia havde bestukket teknikerne på de to stadioner til at kappe strømmen, når der var scoret et bestemt antal mål. Den voksende grådighed har sidenhen udartet i grovere metoder i jagten på det ønskede resultat: En italiensk målmand er således mistænkt for at have bedøvet sine egne holdkammerater i pausen, så modstanderholdets spillere kunne overløbe dem i anden halvleg.

Men spillerne er og bliver ubetydelige brikker i et større spil. De er statister i en forestilling, hvis kriminelle dukkeførere skjuler sig i kulisserne. Og markedet er kæmpestort. Hvert af FIFA's knap to hundrede medlemslande har en professionel liga, et landshold og et eller flere ungdomslandshold – både på herre- og spindesiden. På verdensplan eksisterer der over ti tusinde fodboldhold, inklusive ligaklubber og landshold. Prøv at gange dette tal med antallet af spillere på hvert hold, og læg hertil dommere samt repræsentanter for klubber og fodboldforbund – og du vil indse, at matchfixerne har lige så mange angrebsvinkler, som der er mulige holdopstillinger. Der findes intet centralt overvågningssystem og ingen disciplinærdomstol i international fodbold. Sporten bliver administreret på et hav af forskellige sprog og er underlagt et lignende væld af forskellige kulturelle traditioner, lovgivninger, økonomier og valutaer.

Denne mangfoldighed er en del af spillets charme. Men det er samtidig den, der gør, at sporten bliver sårbar over for manipulation. Matchfixing er efterhånden så fundamental en del af sporten, og gamblingmarkedet i den grad underlagt forbryder- nes kontrol, at man med god ret kan tillade sig at tvivle på et hvilket som helst sportsresultat hvor som helst i verden.

Kampen mellem Kuwait og Jordan forløb planmæssigt. Der var bid i tacklingerne fra første fløjt. Bag FIFA's efterforskere sad en tilskuer, der bedyrede, at de to arabiske nationer var ærkerivaler. I det 23. minut fløjtede kampens dommer for straffespark, da bolden ramte en intetanende jordansk spiller på hånden. Kuwait omsatte det tvivlsomme straffespark til mål. FIFA-efterforskerne holdt øje med matchfixernes kropssprog. Der var ingen reaktion. Det var der heller ingen grund til. Bookmakernes odds var forklaring nok.

Der er mange måder at fixe en kamp på. En af de populæreste er at satse på det samlede antal scorede mål. Hvis en bookmaker sætter over/under-grænsen til 2,5 mål, og en matchfixer satser på, at der vil blive scoret mere end bookmakerens grænseværdi, vil fixeren instruere de spillere eller den dommer, der er med i svindelnummeret, i at sørge for, at der bliver scoret mindst tre mål i kampen. Hvis fixeren har væddet på et tal, der ligger under bookmakerens grænseværdi, instruerer han sine sammensvorne i at sørge for højst to mål.

Matchfixerne opererer hovedsageligt på det spilmarked, hvor gamblerne har mulighed for at gøre deres indsatser, mens kampene bliver spillet – såkaldt online gambling. Da kampen i Sharjah gik i gang, begyndte 188Bet – et af verdens største bookmakerfirmaer – at modtage store væddemål på, at der ville blive scoret tre eller flere mål i kampen. Bookmakerfirmaets odds for tre eller flere mål startede på 2,00, hvilket omregnet betyder, at oddssætterne anslår, der er 50 procents sandsynlighed for det givne udfald. Men da der efter 18 minutters spil endnu ikke var scoret et eneste mål i kampen, dalede oddsene for tre eller flere mål til 1,88 – hvilket svarer til 53 procents chance.

Disse besynderlige tal var ganske afslørende. Ved kampens begyndelse havde holdene 90 minutter til at score tre eller flere mål. Bookmakerfirmaet 188Bet havde regnet sig frem til, at chancen for tre eller flere mål lå på 50 procent. Men paradoksalt nok steg bookmakerens vurdering af chancen for tre eller flere mål i kampen til 53 procent, da de første 18 minutter var spillet. På dette tidspunkt var der kun 80 procent tilbage af spilletiden til at score det nødvendige antal mål i.

Det var ikke oddssætterne hos 188Bet, der pludselig havde besluttet, at tre eller flere mål var mere sandsynligt. Bookmaker- firmaet havde derimod været tvunget til at justere på oddsene som modreaktion på det overvældende antal spil, som firmaet modtog på tre eller flere mål. Det er en bookmakers opgave at få oddsene til at balancere. Det gøres ved at skrue på enten den ene eller den anden side af et væddemål, så bookmakerens risiko reduceres, og chancen for indtjening øges. Enhver bookmaker ved, at han er allermest udsat, når firmaet modtager et stort antal indsatser på et usandsynligt udfald af en kamp.

Han ved kort sagt, at den pågældende kamp dermed er fixet. Det må 188Bets medarbejdere også have anet, da de 18 minutter inde i kampen begyndte at udregne nye odds for opgøret i Sharjah.
Da første halvleg nærmede sig sin afslutning, var der stadig kun blevet scoret det enlige mål i kampen. I det 38. minut fløjtede dommeren for endnu et straffespark. Denne gang forekom afgørelsen korrekt, eftersom en kuwaitisk spiller lavede en ureglementeret tackling i straffesparksfeltet. Kuwaits målmand reddede det efterfølgende straffespark. Men så hævede linjevogteren sit flag som tegn på, at målmanden var gået for tidligt.

Jordan scorede på omsparket. Ved pausefløjtet var stillingen uafgjort 1-1. Med 45 minutter tilbage af kampen skulle matchfixerne blot bruge et enkelt mål mere for at høste deres gevinst. Det var inden for rækkevidde. Men så skete der noget.
På hovedtribunen sad FIFA-efterforskerne og overvejede, hvordan de kunne bluffe sig adgang til omklædningsrummene for at konfrontere spillere og dommere i pausen. Mens de diskuterede muligheden, så de manden fra det emiratiske promotionfirma bevæge sig op ad trapperne til VIP-logen og udveksle et par ord med matchfixerne fra Singapore. Spillerne løb på banen til anden halvleg. Kort efter forlod matchfixerne fra Singapore stadion.
I kampens 71. minut faldt aktiviteten hos bookmakerne drastisk. Pludselig blev der ikke længere satset på, at kampen ville slutte med mindst tre mål, selv om spillerne stadig havde 19 minutter tilbage at score mål i. Forbryderne var, erfarede FIFA efterfølgende, blevet advaret af dommeren i pausen om, at FIFA var til stede på stadion, og havde trukket sig ud af den aftalte kamp og ud af væddemålene. Kampen sluttede uafgjort 1-1.

Af de rygter, som FIFA's folk senere opsnappede i Singa- pore, kunne man fornemme, at forbrydersyndikatet var for- virret: Hvem havde afsløret operationen i Sharjah? Forbryder- syndikatet tabte omkring en halv million dollars på kampen, anslår FIFA. I forhold til gamblingmarkedets samlede størrelse er det ikke noget overvældende stort beløb. Men hændelserne i Sharjah skulle hurtigt vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Ingen havde før sat sig op mod syndikatet i Singapore. Man havde efterforsket og retsforfulgt matchfixere tidligere, men altid længe efter, at forbrydelsen var begået og gevinsterne høstet. I over ti år havde de asiatiske bagmænd og deres europæiske partnere vænnet sig til at have frit spil. Venskabskampen i Sharjah var FIFA's første forsøg på at gribe ind i gerningsøjeblikket. Betingelserne på det internationale gamblingmarked var fra den ene dag til den anden blevet ændret.



Optakter
Mandag d. 20/11, kl. 19:00
AaB - Midtjylland
Magasin-artikler
Ikke mere PL - til storrygende advokat
Den kontroversielle Slaven Bilic er færdig i West Ham, og han vil blive savnet i Premier League – for der er ingen, der minder om det guitarspillede sprog-geni.
Doneil Henry, Lewis Page, Alex Pike, Kyle Knoyle, Modibo Maíga, Josh Cullen, Elliot Lee og Nofn Noln... dette var nogle af de forholdsvis ukendte spillere, som den netop fyrede West Ham-manager Slaven Bilic valgte at bringe i spil i Europa League-kampen imod rumænske Astra Giurglu - tilbage i 2015.

Ikke overraskende røg West Ham ud af Europa League, men den nyudråbte manager Bilic var iskold. Han ville prioritere Premier League, men nederlaget gjorde også, at Bilic-karrieren i West Ham startede under pres efter den europæiske deroute – allerede inden hans første kamp i Premier League. Nu er det slut, for efter en dramatisk start på karrieren og en flot 7. plads er Bilic 16 måneder senere fyret i Premier League-klubben, hvor han ellers havde været et hot navn.

Siden Bilic, som kroatisk landstræner i 2007 på Wembley, stod bag det engelske landsholds EM-skuffelse, har han været et hot navn i verdens hårdeste fodboldturnering. Inden ankomsten i West Ham var Bilic også vidt omkring, men fælles for det hele – så vandt han meget. Se blot denne historik med sejrsprocenter:

Hajduk Split (2001-02): 64,7%
Kroatisk U-21: 55,5%
Kroatien: 64,6%
Lokomotiv Moskva: 40,6%
Besiktas: 53,3%

Nu forlader han West Ham, efter han har præsteret følgende i de sidste sæsoner:

2015/16: 51 kampe - 43,1%
2016/17: 46 kampe – 32,6%
2017/18: 14 kampe – 35,7%

Efter successæsonen i 2015/16, hvor West Ham fik deres højeste placering siden 2002, ”røg” den storrygende Bilic – på porten.

Bilic blev inden skiftet sat i forbindelse med andre klubber som Sunderland, Everton og QPR efter den famøse aften for ca. ti år siden, men det endte med at blive West Ham, og dermed var det Bilic, der fik den store opgave om at få ”The Hammers” til at falde til på det olympiske stadion, da sæsonen 2016-17 startede, men det gik slet ikke.

For London Stadium endte med at blive den største brik i fyringen af Bilic. 24 hjemmekampe blev det til, med flere nederlag end sejre og en samlet minus-score på 26-41. Det så ikke godt ud for den meget specielle kroat.


44 smøger, advokat, sprog-geni og guitar
Bilic kunne ved ansættelsen ligne et sikkert valg for West Ham, men når man er kontroversiel, har historien vist, at det kan have den omvendte effekt, hvis resultaterne ikke flasker sig. Således er Bilic ikke bleg for at fremvise sit rockband, hvor han spiller guitar, eller stolt berette om, at han ryger 44 smøger om dagen, og den kulørte personlighed byder på meget mere. Bilic kan tale flere sprog og samtidigt med, at han var professionel fodboldspiller, læste han jura.

Så Bilic er en meget sammensat personlighed, og man skal ikke glemme, at West Ham op til ansættelsen af Bilic blev sat i forbindelse med trænere som Jürgen Klopp, Carlo Ancelotti, Unai Emery, Michael Laudrup, Marcelo Bielsa og David Moyes. Sidstnævnte ender med at blive hans afløser.

Eftermælet af Bilic i West Ham bliver blandet, men det er langt fra første gang, at han deler vandene, som da han som spiller rejste til New York – på en dagstur – for at høre Guns N' Roses eller i Everton, hvor han ikke brød sig om spillernes alkohol-indtag under manager Howard Kendall – jah… eller for hans rolle, da Laurent Blanc fik det røde kort i VM semi-finalen 1998. Den kroatiske forsvarsspiller filmede tydeligvis, og dermed kom den franske VM-anfører ikke til at spille i VM-finalen pga. den usympatiske handling af Bilic.

Vild historie… ligesom meget andet omkring Bilic, der i øvrigt næsten lige er blevet skilt, og sammen med en ny kvinde allerede har fået en seks måneder gammel datter – så der sker noget i Bilic' liv, og det gjorde der også i West Ham… Nu venter Moyes i West Ham. Kigger man nærmere på hans sejrprocenter i de sidste to klubber, hvor han har været, er det næsten latterligt:

Real Sociedad (2014/15): 42 kamp – 28,6%
Sunderland (2016/17: 43 kampe – 18,6%

Men Moyes kommer med masser af god erfaring fra tiden i Everton og Manchester United, og så er han en helt anden type end Bilic. Men hvem er ikke det?
Læs hele artiklen
Kan Mourinho ikke parkere bussen?
Få chancer og mål har givet dårlige resultater, når Jose Mourinho har mødt hård modstand – på udebane.
Swansea, West Ham, Everton og Crystal Palace har alle tabt med 4-0 til Manchester United i denne sæson, men siden langgaberen på Anfield er det gået ned af bakke for Jose Mourinhos mandskab – især i offensiven og på udebane.

Manchester United har ellers mange offensive spillere i truppen, og flere af disse startede sæsonen som lyn og torden. Kampprogrammet startede også moderat for Mourinhos tropper, men sidenhen har de mødt større modstand. I disse kampe har Manchester United haft et meget defensivt udtryk, og det har langt fra givet de ønskede resultater.

Men der er ikke noget nyt i, at Mourinho ikke gør det godt imod de andre tophold på udebane. Ikke siden januar 2015 har Mourinho vundet på fremmed græs over et andet Top 6-hold. De elleve kampe har givet seks nederlag og fem uafgjorte kampe. Se kampene her:

Chelsea
2015
Januar – Tottenham: 3-5
April – Arsenal: 0-0
August - Manchester City: 0-3
November – Tottenham: 0-0

Manchester United
2016
Oktober – Liverpool: 0-0
Oktober – Chelsea: 0-4

2017
April – Manchester City: 0-0
Maj – Arsenal: 0-2
Maj – Tottenham: 1-2
Oktober – Liverpool: 0-0
November – Chelsea: 0-1

Bemærk, at de fem uafgjorte kampe alle er sluttet målløse, og at Mourinhos mandskab blot har scoret i to af de elleve kampe.

I starten af december skal Manchester United en tur til London for at møde Arsenal. Måske stiller Mourinho forsigtigt op til den kamp, og gad vide, hvordan de angriber den efterfølgende kamp, når de skal op imod formstærke Manchester City.

I de to topkampe i denne sæson har den ellers så målfarlige Romelu Lukaku været meget isoleret i angrebet og er slet ikke blevet serviceret så meget af holdets midtbanespillere som tidligere – men er løsningen på trapperne?

Med de manglende udebanemål så holder Mourinho sikkert et ekstra godt øje med de skadede Paul Pogba og Zlatan Ibrahimović. Med deres tilbagekomst kan det også være, at Mourinhos taktik vil være lidt mere offensiv – selvom de sidste års taktik har vist noget andet, når Mourinho har ”parkeret bussen” i udekampene imod de andre Top 6-hold.

Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Christian Eriksen – beskedne stjerne
Den selvudslettende kunstner blev den helt store danske VM-helt i kvalifikationen, hvilket frembragte meget ros til knægten fra Middelfart.
Med tre mål blev Christian Eriksen den helt store årsag til, at Danmark kvalificerede sig til VM2018. Den 25-årige dansker skulle langt hen i landsholdskarrieren, før det helt store gennembrud kom nationalt og noget senere end på klubplan, men hvordan startede det hele?

Som helt ung spillede Eriksen fodbold i sin lokale klub i Middelfart på Fyn. Der skulle ikke gå mange år før han blev efterspurgt af både OB og FC Midtjylland, sådan som danske storklubber altid er på udkig efter spillere, der kan indbringe både sportslig og økonomisk succes. OB var de heldige vindere af Christian Eriksens talent.

Et talent der var med til at føre det der dengang hed ”1. års Drenge” i OB frem til det danske mesterskab, men her stoppede det så også for Christian Eriksens danske eventyr. Talentet var for stort og han kunne som 16-årig nærmest vælge og vrage på alle hylder af europæiske topklubber. Barcelona, Chelsea og AC Milan var blandt de største, der havde snøren ude efter ham, men han valgte Ajax. En klub med et renomme for en fantastisk talentudvikling. Med rette. AZ Alkmaar og Feyenoord blev afvist af Eriksen.

At Christian Eriksen var en efterspurgt herre på OBs træningsanlæg – Ådalen – var tydeligt. OB var i 2008 i besiddelse af den daværende topscorer i Superligaen – Baye Djiby Fall – da en fornem herre på besøg - Danny Blind - der på daværende tidspunkt var sportsdirektør i Ajax. Mange troede at Danny Blind skulle kigge på Djiby Fall, som afløser for den daværende Ajax-angriber - Luís Suárez. Det var slet ikke tilfældet. Han kiggede nemlig på Christian Eriksen, der allerede som 16-årig jævnligt trænede med i OBs førstehold. Danny Blind var ikke i tvivl. De ville gerne have Christian Eriksen. En million euro og Danmarks største talent siden Michael Laudrup var nu deres.


Kunne ikke lide engelsk fodbold
Inden turen gik til Ajax havde Aston Villa også snøren ude efter Christian Eriksen. Det var ren nonsens for Eriksen dengang. For som han sagde: ”Jeg kan ikke lide engelsk fodbold”. Teknisk fodbold har nemlig altid været Christian Eriksens element. Teknisk fodbold og Ajax har da også altid hængt sammen som hånd i handske. Udviklingen skulle nu tage fart – og han skulle som bekendt også komme til England.

Før var der dog en tid på Ajax' U19-hold, men ikke længe. Christian Eriksen skulle nemlig hurtig vise sig at brænde så meget igennem, at Ajax' daværende træner Martin Jol gav ham en tidlig debut på førsteholdet. Allerede i en alder af 17 år fik han sin debut for Ajax' førstehold i en udekamp mod NAC Breda og efterfølgende var Christian Eriksen limet til Amsterdam-holdets holdkort hver uge, hvor specielt Frank de Boer havde et specielt godt øje til Christian Eriksens kvaliteter. Frank de Boer var manden, der trænede Christian Eriksen på Ajax' ungdomshold og danskeren havde et unikt forhold til de Boer.

- Han var min ungdomstræner, og den største indflydelse på min karriere. Ham som virkelig satte mig i gang. Som barn var min favoritspiller Fransesco Totti, og da jeg voksede op var min rollemodel Michael Laudrup. Men Frank de Boer er den mand, som har forbedret mig mest som fodboldspiller, udtalte Christian Eriksen til World Soccer.

Christian Eriksen fik også en stor påvirkning på successen i Ajax, for det er blevet til tre hollandske mesterskaber og et pokalmesterskab på fem år i Ajax. I de første 158 kampe blev det til 30 mål og 62 assists. Udover det så bidrog han med et enormt løbepensum, på trods af at hans kvaliteter ligger i det offensive. Meritter som ikke gik ubemærket hen i det store fodbold-Europa.

- Jeg synes, at et skifte til Manchester City sidste år ville have været for tidligt for mig. Jeg havde det godt i Ajax, og har det stadig godt her. Jeg har ikke en klub, som jeg har kastet mit hjerte over, hvis jeg skal væk fra Ajax. Jeg er åben for hvad, der sker. Jeg tænker ikke på nogle bestemte lande, så som England, Spanien eller Tyskland. Jeg vil selvfølgelig gerne til en stor klub, som kæmper med om Champions League. Det vil selvfølgelig være det optimale, men jeg vil skifte dertil hvor jeg har lysten til at spille fodbold, sagde Christian Eriksen til World Soccer.


Salg af Bale åbnede for skiftet til London
I sommeren 2013 lavede Tottenham en rekordhandel, da Gareth Bale blev solgt til Real Madrid, og for de mange penge kom der syv nye spillere til Tottenham. Erik Lamela, Roberto Soldado, Paulinho, Etienne Capoue, Vlad Chriches, Nacer Chadli og… Christian Eriksen. De seks andre end danskeren må samlet set betegnes som en stor skuffelse, og havde det ikke været for Eriksen, havde det været tæt på en katastrofe.

Siden skiftet til London-klubben er Eriksen i store perioder blevet kritiseret for ikke at præstere godt nok på det danske landshold sammenlignet med spillet for Tottenham, og indtil afslutningen af VM-kvalifikationen 2018 kunne man slet ikke genkende Eriksens præstationer på landsholdet – sammenlignet med det høje niveau fra Premier League.

Dertil kan der være flere forklaringer, men et par stykker af dem kunne være, at den meget forsigtige Eriksen ikke fungerede særlig godt under landstræner Morten Olsen, der havde en meget “tysk” ledelsesstil og var alt andet end kammeratlig – som stilen virker til at være under den succesfulde Åge Hareide. Derudover har Eriksen utvivlsomt også levet godt af holdkammeraterne hos formstærke Tottenham. De har medvirket til hans succes, når de har foretaget de nødvendige løb for, at Eriksens spil kunne udfolde sig. Samtidig begyndte Eriksen på landsholdet at ligne Michael Laudrup mere og mere.

Begge havde holdkammerater på landsholdet, som ikke helt forstod deres spil og en landstræner, som de ikke fungerede godt sammen med. Alt dette skete, imens deres klubkarriere var på det højeste og meget succesbelagt. Daværende landstræner Morten Olsen sagde i 2014 om Christian Eriksens indsats efter kampen imod Portugal.

- Med de kampe han har spillet, skal han styre kampen, og det gør han ikke. Derfor må vi kritisere ham. Det må han leve med…

Men Olsens kritik gik sikkert lige i hjertet på den generte og til tider selvudslettende Eriksen. Præstationerne var dårligere for Eriksen under Morten Olsen, og hans første 50 landskampe var ikke gode, mens de næste 25 satte en helt anden standard.

Hareide var tiltrådt, og da Danmark i Irland kvalificerede sig til VM i Rusland, blev Christian Eriksen udråbt til ”Kong Christian”, og han var i den grad talismanen for Danmark i den præstation. Holdkammeraten Kasper Schmeichel og mange eksperter mente, at Eriksen havde verdensklasse, men den positive kritik tog hovedpersonen nok engang med sindsro.

- Det er op til andre, om de vil kalde mig for en verdensstjerne. Det har ikke noget med mig at gøre. Jeg kalder ikke mig selv en verdensstjerne. Jeg er stadig bare Christian fra Middelfart, selv om jeg har lavet tre mål mod Irland. Så er jeg den samme…

Så modsat mange af de andre verdensstjerner, som Christian Eriksen bliver sammenlignet med – så er han en beskeden verdensstjerne…
Læs hele artiklen
David Moyes – skotsk fighter skal rejses
Den nye West Ham-manager er på jagt efter oprejsning efter meget skuffende perioder hos Sunderland, Real Sociedad og Manchester United - hvor han blev en dårlig kopi af Sir Alex Ferguson.
- Mr. David Moyes is probably a fine example to everybody in government of stability and making the right decisions for the long term.

Sådan sagde den engelske sportsminister Andy Burnham om den skotske fodboldmanager David Moyes, da han påtog sig én af verdens sværeste manageropgaver – nemlig at afløse legenden Sir Alex Ferguson i Manchester United. Men at det netop skulle blive Moyes, var måske ikke så tilfældigt, som det først lød, da Manchester United kom med den officielle udmelding. For ønskede “De Røde Djævle” at finde en mand, som mindede om Sir Alex - så valgte de rigtigt.

Udover at begge managere er skotter, har de faktisk også en fælles baggrund, som har været med til at præge dem til de personer, som de er i dag. Her spiller den tidligere så ukendte fodboldklub – Drumchapel Amateurs – og navnet Douglas Smith en stor rolle.

Både Ferguson og Moyes har fået en del af deres opdragelse i klubben, og det har i den grad været med til at påvirke dem. Den fineste amatør-klub i Skotland har nemlig stolte traditioner, men også stor fokus på streng disciplin, som begge de skotske managere har udvist i gennem karrieren. Udover disciplinen har de også – hos Drumchapel – fået deres aggression, passion og vilje til sejr i de specielle opgivelser.

Moyes har blot taget nogle længere skridt end Ferguson for at finde sejrene, og der har faktisk til tider været flere nedture end opture. Efter udnævnelse som West Ham-manager er det nu tid til en succesoplevelse for Moyes efter meget dårlige perioder hos Sunderland og Real Sociedad – men hvordan ser det ud, hvis man går lidt længere tilbage i tiden?


Fattig barndom i Glasgow
David Moyes blev født i Bearsden, hvilket er én af de fattigste forstæder til Glasgow. Hans mor arbejdede i en tøjbutik og David senior tjente lidt i den lokale tømmerhandel. I disse Glasgow-gader var det utilgiveligt at ende op med at spille for rivalerne fra Celtic, men trods dette… endte Moyes op med netop at gøre det, da han som bare 17-årig fik en kontrakt med den skotske storklub.

Moyes spillede i Celtic indtil 1983, hvor han lavede et meget overraskende skifte til Cambridge United, og derefter fulgte der en forfærdelig tid. I de efterfølgende ni sæsoner oplevede Moyes at rykke ned hele fire gange, da han spillede for klubber som Bristol, Shrewsbury og Dumfermline.

Nedturen gav grobund til den person, som den iltre skotte er i dag, for allerede da han var i midten af tyverne, begyndte han at interessere sig for træningsmetoder. Dog ikke ud fra en ambition om at blive Premier League-manager, men mere bare for altid at blive bedre, har hans tidligere holdkammerat Ross Jack fortalt.

I Shrewsbury var han tæt på at blive ansat som assistent til den tidligere Manchester-spiller Mickey Thomas, men det endte i vasken, da Thomas ikke ønskede at være manager i klubben alligevel, og i stedet endte Moyes tilbage i Skotland, hvor han som 30-årig kom til Hamilton. I hjemlandet blev det til endnu en skuffelse, men så startede opturen, da han skiftede til Presten North End.

I 1995 var selveste David Beckham udlejet til Presten North End, og superstjernen har fortalt i sin biografi om mødet med Moyes:

- Moyes var sådan en spiller, der sprang ned i alle tacklinger. Han råbte hele tiden og fik alle sine holdkammerater til at ydre deres bedste for at vinde kampene. Alle kunne se, at David en dag ville blive manager.

Beckham tog som bekendt til Old Trafford – ligesom Moyes skulle gøre 18 år senere. Dette sker efter at forholdet mellem Presten North End, Moyes og Manchester United var startet meget tidligere. Da Eric Cantona fik en lang karantæne - for sit vanvittige spark på en Crystal Palace-fan – spillede United flere træningskampe imod Presten, for at franskmanden skulle holdes i form, og her fik Moyes flere gange ansvaret for Presten. Selvom der var tale om træningskampe i en afslappet stemning, stillede Moyes store krav til Presten-spillerne, og det var medvirkende til, at han senere blev manager i klubben. Dette blev starten til et samarbejde mellem Presten og Manchester United, som handlende mest om lejeaftaler og mange træningskampe.

I 1996 rykkede Presten op i 3. Division med Moyes som et stor aktiv på banen, men da klubben et par år senere gjorde den populære manager Gary Peters til chef for klubbens akademi, blev Moyes manager, selvom selveste Ian Rush også var i spil til jobbet. Moyes afværgede en truende nedrykning, og året efter var Presten i play-offs og to år efter rykkede de op.

Dette blev bemærket hos større klubber som Nottingham Forrest og Sheffield Wednesday, men dette ønskede Moyes ikke. Han blev i Presten, også da Sir Alex Ferguson ønskede ham som assistent, da Brian Kidd rejste til Blackburn. I 2001 var Presten rykket helt op i toppen af ”The Championsship”, men de tabte playoff-kampen til Bolton – dog skulle Premier League snart komme til Moyes. Evertons viceformand Bill Benwright har fortalt, at det tog ham kun 30 sekunder at afgøre, at Moyes skulle blive deres nye manager i foråret 2002.


You have got red hair, but we don't care
Tiden i Everton var unik, selvom der også har været nedture, men hele elleve år i samme Premier League-klub gør Moyes' præstation til noget helt specielt, hvilket fansenes begejstring stadigvæk også bevidner, når det lyder udover Goodison Park:

- Davie Moyes! Davie Moyes! Davie Davie Davie Moyes!
You have got red hair, but we don't care
Davie Davie Moyes!

Tilstanden i Everton blev også voldsom forbedret under Moyes, selvom den skotske manager aldrig vandt noget med ”The Toffees”. Truppen, som Moyes overtog, var aldrende, og den økonomiske situation var meget presset, men trods dette var Moyes i klubben i mange år. Tidligere har Moyes sagt, at når Everton sluttede på en 13. plads i Premier League, var det en god sæson – sådan er det ikke længere.

I 2002/03 sluttede Everton på 7. plads - blandt andet med en ung Wayne Rooney på holdet - efter holdet igennem foråret faktisk var placeret højere oppe i stillingen, og på den sidste kampdag missede Everton muligheden for at spille europæisk fodbold, men den efterfølgende sæson var der ballade i klubben – og klubben sluttede lige over nedrykningsstregen.

Sæsonens sidste kamp endte med et ydmygende 1-5-nederlag til Manchester City, og holdet sluttede kun lige over nedrykningsstregen. Moyes havde også mistet ”omklædningsrummet”, efter han havde haft et opgør med holdets anfører Duncan Ferguson, og derudover var der også gnidninger mellem Rooney og Moyes. Disse blev afsluttet i sommerpausen, da Rooney blev solgt til Manchester United for klubrekorden på 250 millioner kroner.

Trods salget fik Moyes ikke mange penge til at købe ind for i den efterfølgende sæson, men alligevel endte Everton på en flot fjerdeplads. Senere blev der i stedet brugt 130 millioner kroner på at etablere træningsanlægget – Finch Farm, der åbnede i foråret 2007. Men kan Moyes godt agere på transfermarkedet?


Blandende transfer-bolsjer
I Everton-tiden formåede Moyes at hente spillere fra mindre markeder som det belgiske, det irske og det græske, og flere gange på en snedig vis. Joseph Yobo og Mikel Arteta blev f.eks. hentet på låneaftaler, sådan at Moyes kunne kigge dem an, inden han købte dem. Arteta endte med at koste Everton sølle 20 millioner kroner – ligesom den målfarlige midtbanekollega Tim Cahill gjorde. Af andre gode handler kan nævnes Marcus Bent, der kun kostede fem millioner kroner, Steven Pienaar der kostede 20 millioner kroner samt Maroane Fellaini – som blot kostede 140 millioner kroner, da han ankom til Goodison Park.

Naturligvis har der også været dårlige indkøb af Moyes i Everton, som Richard ”Wrong” Wright, James Beattie og især Per Krøldrup, der faktisk kostede hele 45 millioner kroner. Navne som Andy van der Meyde og Steven Naismith faldt også igennem i Everton, og Moyes kaldte blandt andet van der Meyde for ”værdiløs”.

Trods de dårlige indkøb skabte Moyes fremdrift i Everton. De ti år, før han kom til klubben, sluttede de gennemsnitlig på en 14. plads, mens Moyes-årene gav en solid 7. plads i gennemsnit, men det blev ikke til nogen trofæer, og der har været mange skuffelser i FA-cuppen.

I 2009 slog Everton tre hold fra ”Top 6” ud af FA-cuppen, inden de tabte til Chelsea i finalen, og i 2012 endte det også med en skuffelse, da rivalerne fra Liverpool vandt semifinalen over ”The Blues”.

I Premier League havde Moyes fine placeringer som i 2004/05-sæsonen, hvor klubben sluttede på en fjerdeplads, men det helt store problem for tiden i Everton var kampene imod de største hold i rækken. Han fik aldrig en udebanesejr over hverken Arsenal, Chelsea, Liverpool eller Manchester United – men det skyldes ikke, at han ikke kunne ”tænde” spillerne. Moyes har nemlig også et ry for at være en ”hårtørre” i omklædningsrummet, men peptalkene har ikke givet de ønskede resultater på det seneste.

I kalenderåret 2016 og 17 havde Moyes den sidste periode af tiden hos Real Sociedad og 43 kampe for Sunderland. Samlet set 54 kampe, hvilket gav blot en sejrsprocent på 18, så han er taget til West Ham for at finde genoprejsning.

For siden at den engelske sportsminister Andy Burnham kom med de rosende ord til den nykårede Manchester United-manager er det gået ned af bakke for den modig skotte.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
Kan Moyes og West Ham redde hinanden?
Når David Moyes på søndag sætter sig tilrette på West Hams udskiftningsbænk til udekampen mod Watford, er det velvidende, at han er nødt til at skabe resultater i en fart. Moyes skal redde West Hams sæson, men bestemt også få sin egen karriere på rette spor igen.
Den ellers blandt fansene så populære Slaven Bilic har i lang tid været ”dead man walking” i West Ham. Efter nederlaget til Liverpool mistede klubbens ejere endegyldigt troen på, at kroaten var den rigtige mand i spidsen for "The Hammers."

Da en ny manager skulle findes, faldt valget på den 54-årige David Moyes, der senest styrede Sunderland ned i The Championship. Moyes blev kun tilbudt en kontrakt frem til afslutningen af indeværende sæson, så han er under voldsomt tidspres og skal levere resultater i en fart, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at få den kontrakt forlænget.

Slaven Bilic fik en fremragende start i West Ham. Fansene var blevet trætte af forgængeren Sam Allardyce og især den spillestil, han stod for, så de tog imod Bilic med åbne arme. Bilic kvitterede med flotte resultater i sin første sæson, der bød på sejre over blandt andre Liverpool, Manchester City, Chelsea, Arsenal, Tottenham samt ikke mindst Manchester United i den allersidste kamp på Upton Park.

Op til den følgende sæson flyttede West Ham væk fra de trygge rammer omkring Green Street og ud til et trist industrikvarter i nærheden af den gamle landsby Stratford. Klubben havde lavet en økonomisk meget lukrativ aftale med London om at leje byens olympiske stadion og solgte hurtigt over 50.000 sæsonkort. Fremtiden så aldeles glimrende ud, men rent sportsligt er det dog langt fra blevet den succes, som klubben havde håbet på. Resultaterne udeblev, og fansenes tålmodighed med de to ejere er mildest talt ved at være opbrugt.

Mange af fansene føler, at flytningen skete henover hovederne på dem og savner de trygge rammer omkring det gamle stadion. En stor del af fansene mener, at ejerne ved starten af hver transfervindue lover dem verdensklassespillere for ved slutningen af vinduet i stedet leje spillere fra væsentlig lavere hylder og siden trække store summer ud af klubben og ned i egne lommer.

I nuværende sæson er det gået fortsat støt ned ad bakke for West Ham. Klubben leverede ellers et forholdsvis fornuftigt transfervindue, men da London Stadium i starten af sæsonen skulle bruges til VM i atletik, startede West Ham sæsonen med tre udekampe, som alle blev tabt. Siden er det blevet til blot to sejre, og da rygterne samtidig gik på, at Bilic havde tabt omklædningsrummet, ikke kunne motivere spillerne og få dem i tilstrækkelig i form, så var fyringen den logiske konsekvens.

Nu er det Moyes, der står i spidsen for West Ham. Han har fået følgeskab af den gamle landsholdsback Stuart ”Psycho” Pearce samt Alan Irvine og Billy McKinlay som assistenter. Den kvartet bliver - modsat Bilic - nok ikke beskyldt for at være for blød over for spillerne, og Moyes udtalte da også om spillerne på sit første pressemøde:

- Stram op, ellers du ryger på bænken. Løb, eller du ryger på bænken. Jeg har travlt, og det burde de også have.

Klubbens topscorer fra sidste sæson Michael Antonio udtalte til BT Sport Football om træningen under Moyes:

- Træningen er intens og anderledes, men jeg ser gode ting.

På søndag bliver vi en smule klogere på, om der er sket positive forandringer, men svaret på, om Moyes og West Ham kan redde hinanden blæser fortsat i vinden - nøjagtig som de berømte sæbebobler, der er en fast bestanddel af West Ham-kampe på London Stadium.
Læs hele lederen
Liverpools hullede defensiv
Indkast.dk har kigget Jürgen Kloops forsvar efter i sømmene, og det ser ikke godt ud…
I gårsdagen udgave af de engelske aviser havde Philippe Coutinho travlt med at forsvare Liverpools forsvar, og den ombejlede brasilianer slår fast, at det er hele holdet, der deltager i det defensive arbejde.

Nuvel skal alle deltage i forsvarsspillet, men mange af målene imod Liverpool er lavet efter store personlige fejl. Derudover er det i den grad på udebane. I de fem udebanekampe har Jürgen Kloops defensiv lukket 15 mål ind – mens der blot er scoret én gang imod dem på Anfield Road. Selvom de har gjort det fint på hjemmebanen, har de haft den værste defensiv siden 1964 efter ni turneringskampe.

Fem mål imod Manchester City og fire i weekendens Tottenham-kamp har naturligvis være dyre i ”regnskabet”. Klub-legenden Graeme Souness er nådesløs i kritikken og hævder, at holdet ikke har en defensiv profil, ingen organisation og i den grad mangler en styrmand. Souness mener også, at Dejan Lovren i weekendens kamp var alt for venlig overfor Harry Kane.

Spørgsmålet er, om Liverpool mangler kvaliteten i forsvaret. Umiddelbart virker det ikke til, at det har samme niveau som deres rivaler i toppen af Premier League, men de mangler ikke pengene til at skaffe dem. Således har Liverpool det fjerde største lønbudget i Premier League, men de er klart det hold, som har lukket flest mål ind i denne sæson – kriseramte Crystal Palace har endda lukket færre mål ind.

På målmandsposten har Simon Mignolet og især Loris Karius været meget udskældt, og måske kunne Virgil van Dijk i sommerens transfer-vindue have skabt noget tiltrængt ro og selvtillid til defensiven, men det fejlede, og det gjorde Liverpool-ledelsen i den grad også. For denne havde slet ikke en plan B klar, da indkøbet af Southampton-spilleren tidligt i forløbet begyndte at trække i langdrag.

Liverpool har forsømt at forstærke sig betydeligt i defensiven modsat flere af de andre tophold. De fik slet ikke købt den centrale forsvarsspiller og målmand, som de manglende, og det betaler de dyre lærepenge for nu.

Klopp har været ansvarlig for Liverpool i 77 kampe, og i dem har de blot holdt ”Clean Sheets” i 29,8% af kampene, hvilket er langt fra forgængerne Rodgers og Benitez. Derudover er Klopp også den eneste i trioen, som har en sejrsprocent under 50%. Dette skal ændres – gerne med den ”Klopp-effekt”, som har været gemt væk i en alt for lang periode.
Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Giroud de specielle måls mester? 100 Arsenal-mål for Giroud – Se dem her Artikel ikon Vanvittigt mål af Sigurdsson Artikel ikon Vanvittige Shelvey Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Tidligere medspiller: Gravesen var sær Fejl hos Fellaini Artikel ikon Ugens hold fra Serie A - runde 12 Artikel ikon Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Goal 41-50: De bedste spillere i verden XI: De kommer ikke til VM 2018 Artikel ikon Top 10: Verdens bedste teenagere Artikel ikon Top 7: PL's mest præcise nye angribere Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Spil: AS Roma - Lazio Spil: Italien - Sverige Artikel ikon Spil: Kneben United-sejr på Anfield Artikel ikon Spil: Qarabag - AS Roma Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Carlo Ancelotti - mit spil Robert Enke: Et alt for kort liv Artikel ikon Hjem til Fodbold Artikel ikon - En tikkende bombe Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon Tidligere VM-vindere som ikke kom med Diego Maradona - Stjernen fra villavejen Artikel ikon 'En rigtig Jesper Olsen' Artikel ikon Premier League - Tilbageblik af Indkast Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon Søndagens engelske rygter Rygte: Griezmann og Bale til United Artikel ikon Lørdagens engelske rygter Artikel ikon Fredagens engelske rygter Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Alexandre Lacazette
Vidste du om ... Cristian Ziege Artikel ikon Vidste du om ... Vinicus Junior Artikel ikon Vidste du om ... Kasper Dolberg Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Martin O'Neill – masser af succes Lionel Messi – 600 kampe Artikel ikon Arsenal – og top 6 Artikel ikon Klopps forsvar gennem årene Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: AaB - Midtjylland Optakt: SønderjyskE - FC København Artikel ikon Optakt: Helsingør - Hobro Artikel ikon Optakt: Lyngby - Randers Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Horsens - OB Startopstillinger: Napoli - AC Milan Artikel ikon Startopstillinger: A. Madrid - R. Madrid Artikel ikon Startopstillinger: Italien – Sverige Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Las Palmas-krisen fortsætter Werder Bremen vandt endelig Artikel ikon Pukki-hattrick i Brøndby-sejr Artikel ikon Watford slår 'Hammers' i Moyes-debut Artikel ikon Se flere