MATCH-FIXEREN

Af Torsten Brix

2014-06-29
MATCH-FIXEREN

Forlaget Artpeople har givet Indkast.dk tilladelse til at bringe et kapitel fra den hotte fodbold-bog "Match-fixeren". Dette er bogens indledning…

KHALID BIN MOHAMMED STADIUM
SHARJAH, DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER, MARTS 2011

Klokken var lidt over tolv, da to efterforskere fra FIFA ankom til Khalid Bin Mohammed Stadium i Sharjah. De havde fået til opgave at redde fodboldsporten ud af kløerne på et inter- nationalt forbryderkartel. Sharjah ligger kun en kort køretur fra Dubai, men for efterforskerne var det som at befinde sig i en helt anden og knap så fortryllende del af De Forenede Arabiske Emirater – en verden, som udlændinge kun sjældent oplever. I modsætning til Dubai virker Sharjah ikke som et sted, hvor man kan tjene store formuer på et splitsekund. Men et internationalt netværk af kriminelle havde fundet en måde at score store gevinster på herude i den støvede ørkenby. De tjente penge på at ødelægge fodboldsporten. Og om halvfems minutter regnede de med at høste gevinsten af endnu et fupnummer.

Det kuwaitiske fodboldlandshold skulle spille venskabskamp mod Jordan. Det var en af den slags ligegyldige kampe, der bliver spillet hundredvis af hvert år. Landstrænere betragter ofte venskabskampe som en slags udvidet træning, men for forbryderkartellerne i Asien og Østeuropa var venskabs-kampene ikke ligegyldige. De var tværtimod en vigtig indtægtskilde.
Kampen i Sharjah denne forårsdag i marts stod ikke blot mellem Kuwait og Jordan. Der var også tale om et opgør mellem de organiserede kriminelle bander på den ene side og alverdens fodboldorganisationer på den anden. Hvert år tjener forbryder- kartellerne mange hundrede millioner dollars på at manipulere med fodboldkampe. Nogle mener, at der snarere er tale om milliarder af dollars, men uanset beløbets størrelse er det blot en dråbe i det store grumsede hav af penge, der strømmer ind og ud af sportsgambling. Over for disse forbrydere stod den internationale sammenslutning af fodboldforbund, Fédération Internationale de Football Association, også kendt som FIFA. For fodboldforbundet var det i marts 2011 en relativt ny erkendelse, at matchfixing udgør en yderst alvorlig trussel mod verdens mest populære sportsgren.

FIFA's efterforskere havde fået mistanke om, at et interna- tionalt forbryderkartel planlagde at manipulere med venskabskampen i Sharjah. Det var der egentlig ikke noget nyt i. Gennem de seneste år havde man registreret masser af kampe med usandsynligt høje målscorer, tvivlsomme straffesparkskendelser og mistænkelig aktivitet på bookmakermarkedet. Det usædvanlige ved venskabskampen i Sharjah var, at FIFA for første gange havde tænkt sig at kigge en fodboldkamp efter i sømmene, mens den blev spillet. Organisationens nye sikkerhedschef havde besluttet, at det var på tide at skride ind over for forbryderne.

Tribunerne var tomme, da de to efterforskere kort før kampstart trådte ind på Khalid Bin Mohammed Stadium. FIFA, der selv havde blåstemplet kampen, havde haft vanskeligt ved at skaffe praktiske oplysninger om opgøret. Dato, klokkeslæt, spillested – intet lå tilsyneladende fast. På de to landsholds hjemmesider kunne man læse modstridende oplysninger. Det samme gjaldt bookmakernes oplysninger om kampen. Andre steder stod der, at opgøret var blevet aflyst. Og da FIFA's to efterforskere begav sig gennem de ubemandede tælleapparater, kunne noget tyde på, at der ikke skulle spilles kamp i dag. Der var ingen billetsælgere i sigte, og tribunerne var tomme. FIFA-folkene satte sig på hovedtribunen, hvorfra de kunne konstatere, at ingen af de lokale tv-stationer havde fundet det besværet værd at sende mandskab og tv-kameraer til kampen. Opgøret var heller ikke omtalt i de lokale medier. I betragtning af den informationsstrøm, som vor tidsalder er præget af, havde kampen ikke tiltrukket sig ret megen bevågenhed. Det virkede næsten, som om kampen slet ikke fandtes.

Men efter noget tid kom spillerne omsider luntende ind på banen. På tribunerne var nogle få tilskuere ligeledes dukket op. FIFA's efterforskere noterede sig et par velkendte ansigter nede på sidelinjen. En af mændene var tilknyttet et promotionfirma med base i De Forenede Arabiske Emirater; den anden arbejdede hos et tilsvarende firma fra Egypten. Begge promotere havde været med til at arrangere dagens venskabskamp; men det var ikke disse to mænd, som FIFA's efterforskere var kommet for at holde øje med. De var på jagt efter den internationale matchfixings bagmænd. Bagmændene havde base i Singapore og var mistænkt for at have manipuleret med fodboldkampe over hele verden. Og nu bemærkede FIFA's efterforskere, at to berygtede matchfixere fra Singapore også var ankommet. De havde taget plads oppe i VIP-logen.

Den mand, som FIFA mistænkte for at have manipuleret med dagens kamp, var en af verdens mest berygtede matchfixere. Han var kendt for sine påfaldende rejsevaner – og for at have fiflet med hundredvis af fodboldkampe i over 60 lande. FIFA's efterforskere vidste, at matchfixeren i øjeblikket arbejdede for et forbrydersyndikat i Asien, som tjente masser af penge på hans ulovligheder. Og denne viden kunne de takke mandens forhenværende forbryderkollegaer for. De havde nemlig forrådt ham og angivet ham til politiet i Finland. På mandens hotelværelse i en by nær den arktiske cirkel havde finsk politi for nylig fundet et notat med detaljer vedrørende den aftalte kamp i Sharjah.

Det var dette notat, der havde bragt FIFA's efterforskere på sporet af kampen i Sharjah. De håbede at få adgang til spillernes og dommernes omklædningsrum i pausen og dér true de pågældende med karantæne – eller retsforfølgelse – hvis ikke kampens anden halvleg blev spillet på fair betingelser. Alle hen- vendelser til de Forenede Arabiske Emiraters fodboldforbund – både telefonopringninger og e-mails – var forblevet ubesvarede, så efterforskerne havde ikke kunnet indhente nogen skriftlig tilladelse til at besøge omklædningsrummene under kampen. Det nærede efterforskernes mistanke om, at det lokale fodbold- forbund vidste, at kampens udfald var aftalt på forhånd. I de seneste år havde man set adskillige eksempler på, at lokale fod- boldforbund samarbejdede med forbryderne i Singapore om at få del i de mange gamblingpenge.

Matchfixing handler om at snyde sig til en gevinst via en bookmaker. En matchfixer bestikker en eller flere fodboldspillere til at lade modstanderholdet score. Matchfixere kan også bestikke en dommer til at uddele røde kort eller dømme straffespark for på den måde at påvirke kampens udfald. Forbryderorganisationerne gambler på kampene via bookmakere og placerer deres indsatser, så de svarer til de i forvejen aftalte hændelser på banen. På den måde bedrager matchfixerne både bookmakeren, der hele tiden er et skridt bagud, og de fans, der tror, at de overværer en rigtig fodboldkamp. Sidst, men ikke mindst, er der fodboldspillerne nede på banen, der ofte bliver truet til at makke ret.

Så snart kampen mellem Kuwait og Jordan gik i gang, kun- ne man af aktiviteten på det internationale bookmakermarked straks aflæse, at kampen var fixet.

Tilbage i 1990'erne begyndte FIFA's præsident Joseph ‘Sepp' Blatter officielt at omtale alverdens fodboldspillere og arrangører som medlemmer af det, han kaldte “fodboldens store familie”. FIFA, der har hovedsæde i Zürich, er arrangør af verdensmesterskabet i fodbold. Turneringen afholdes hvert fjer- de år. I det kludetæppe af sammenslutninger og forbund, der har opsyn med national og international fodbold, er FIFA den mest magtfulde. Det er her, langt de fleste interne skærmydsler i fodboldsporten afgøres, og det er også FIFA, der modtager det største antal ansøgninger om støtte fra de lokale forbund. Men trods Sepp Blatters alfaderlige ordvalg ville det være naivt at betragte FIFA som fodboldsportens fremmeste beskytter og goodwill-ambassadør. FIFA er registreret i Schweiz som en almindelig velgørenhedsorganisation, men med årsindtægter på omkring én milliard dollars og et vidt forgrenet netværk af sponsoraftaler og tv-rettighedsaftaler kan forbundet ikke side- stilles med andre velgørenhedsorganisationer. FIFA drives ej heller som en moderne virksomhed, med alt hvad det indebærer af statslig regulering og revisionspligt. FIFA er snarere en blanding af de to ting. Og for de medlemmer af organisationens øverste ledelse, der måtte ønske at udnytte denne gråzone, er det en ideel kombination.

I løbet af de seneste ti år er det blevet tydeligt for de fleste, at international fodbold ikke er i stand til at håndtere interne kriser. Det er naturligvis ikke FIFA's skyld, at organiserede forbryderkarteller har taget fodbolden som gidsel. Men med matchfixingproblemet i baghovedet har Sepp Blatters brug af ordet ‘familie' antaget mafiøse overtoner: Forbryderne er også blevet en del af “fodboldens store familie”.

Det gav genlyd i det italienske fodboldforbund, da “Operation sidste stik” afslørede, at 15 klubber og 24 spillere, trænere, dommere og arrangører havde været indblandet i matchfixing. I Tyrkiet arresterede politiet næsten hundrede spillere, og samtidig ekskluderede det tyrkiske fodboldforbund klubben Fenerbahce fra deltagelse i Champions League, efter at klubben havde sikret sig mesterskabet på mistænkelig vis. I Zimbabwe diskvalificerede landets fodboldforbund 80 spillere fra at spille på landsholdet, idet de var mistænkt for at have deltaget i matchfixing. Lu Jun, der var den første kinesiske dommer til at dømme en VM-slutrundekamp, blev idømt fem et halvt års fængsel for at have modtaget bestikkelse på i alt 128.000 dollars – et beløb, der giver hans kælenavn, ‘Den gyldne fløjte', en ny klang.

I Sydkorea blev 57 spillere anklaget for matchfixing; to af de anklagede begik efterfølgende selvmord for at undgå offentlig ydmygelse. To brasilianske dommere blev idømt fængselsstraffe, og det brasilianske fodboldforbund idømt en bøde på otte millioner dollars, alt sammen i forbindelse med en matchfixing-skandale i landet. Tysk politi optog en telefonsamtale mellem to kroatiske forbrydere, der diskuterede manipulering af en fodboldkamp i den canadiske liga. I øjeblikket befinder det kinesiske fodboldforbunds forhenværende leder sig i arbejdslejr, ydmyget i pressen og dømt for matchfixing. Ungarsk politi har arresteret over 50 personer, der er under mistanke for matchfixing, men nåede ikke at pågribe direktøren for en af de involverede klubber, inden han kastede sig i døden. I Tjekkiet er to dommere anklaget for matchfixing.

Cambodjas landshold har indrømmet, at de forgæves forsøgte at manipulere med begge play-off-kampe mod Laos, der kunne have kvalificeret landet til VM i 2014.

Makedonien er så korrumperet, at næsten ingen bookmakere udbyder væddemål på kampe i landets nationalliga. Ledelsen i den bulgarske klub Lokomotiv Plovdiv beordrede spillere og trænere til at tage en løgnedetektortest efter et nederlag. I Georgien sidder både spillere, holdejere og bookmakere i fængsel, dømt for matchfixing. I Malaysia er en hob af spillere i øjeblikket varetægtsfængslet. Dommere fra Kenya, Libanon og

Tanzania har alle været indblandet i matchfixing. Verdens mest korrupte dommer kommer fra Niger. De polske myndigheder efterforsker i øjeblikket 12 spillere for mistanke om aftalt spil. Den russiske regering har oprettet en komité, der skal komme matchfixing i landets fodboldliga til livs. Premierministeren i Belize i Mellemamerika har beordret en undersøgelse iværksat, der skal granske forholdene i landets fodboldforbund.

Kinesiske og italienske forbryderorganisationer har i årevis været indblandet i sager om matchfixing i den belgiske liga. I Bosnien er det landets egne kriminelle, der plager ligaen. Ni schweiziske spillere er blevet idømt karantæne på grund af matchfixing. Anklagemyndigheden i Italien har fået den populære verdensmester og tidligere midtbanespiller hos AC-Milan, Gennaro ‘Rino' Gattuso, dømt for matchfixing. Gattuso har tidligere udtalt, at han “var villig til at stille sig op midt på byens torv og begå selvmord”, hvis han skulle blive kendt skyldig i anklagerne.

Engelsk fodbold blev ramt af to skandaler sidste efterår, først da en gruppe matchfixere fra Singapore blev på- grebet, og siden da det samme hændte for en tidligere Premier League-spiller. Den mest opsigtsvækkende sag om matchfixing udspiller sig for tiden i Bochum i Tyskland, hvor det er kommet frem, at et netværk af matchfixere har manipuleret med kampe overalt på kloden i de sidste knap ti år.

Står det da virkelig så grelt til? Svaret er et rungende ja. For øjeblikket arbejder politi i 60 lande aktivt på at opklare sager om matchfixing. Dermed er en tredjedel af alle verdens lande berørt af skandaler. Halvdelen af de nationale og regionale forbund, der er tilknyttet FIFA, har rapporteret om mistanker om matchfixing. Man kan kun gisne om antallet af sager, der ikke er kommet frem i lyset. Matchfixing af fodboldkampe har udviklet sig til en international epidemi, der bedst kan sammenlignes med narkotikahandel, trafficking og illegal våbenhandel. Og det sker samtidig med, at man ser spillere løbe på banen med et barn i hånden før hver kamp. Som om fodbold var en moralsk uangribelig sportsgren, hvor man holder idealerne i hævd. Men en overvældende mængde beviser peger i den stik modsatte retning: Fodbold er muligvis verdens mest populære sportsgren. Men det er også den mest korrupte.

Årsagen skal findes i gambling. I løbet af det sidste årti har sportsgambling udviklet sig til et gigantisk marked. Interpol anslår, at der spilles for omkring én billion dollars om året på fodbold alene. Asiatiske skøn ligger markant højere. Fodbold- industriens primære forretningsområde – det vil sige tv- og sponsoraftalerrepræsenterer til sammenligning blot 25 milliarder dollars om året.

Problemet med matchfixing skyldes mangelfuld lovgivning, der giver de kriminelle mulighed for at score gevinst er nærmest uden risiko. Og opfindsomheden er stor: Mesterskabsaspiranter taber til nedrykningstruede småklubber. Trænere, spillere, dommere og arrangører indgår hemmelige alliancer. Landskampe slutter med ubegribelige målscorer som 11-1 eller 7-0. I begyndelsen var det udsigten til en nem gevinst, der fik folk til at manipulere med kampene og foretage sig vanvittige ting. Tilbage i november 1997 spillede West Ham mod Crystal Palace i et Premier League-opgør. West Ham udlignede til 2-2 i det 65. minut. Med ét gik stadionlyset ud. Det samme gentog sig en måned senere, denne gang under en kamp mellem Wimbledon og Arsenal. Forklaringen var, at en bande kriminelle fra Kina og Malaysia havde bestukket teknikerne på de to stadioner til at kappe strømmen, når der var scoret et bestemt antal mål. Den voksende grådighed har sidenhen udartet i grovere metoder i jagten på det ønskede resultat: En italiensk målmand er således mistænkt for at have bedøvet sine egne holdkammerater i pausen, så modstanderholdets spillere kunne overløbe dem i anden halvleg.

Men spillerne er og bliver ubetydelige brikker i et større spil. De er statister i en forestilling, hvis kriminelle dukkeførere skjuler sig i kulisserne. Og markedet er kæmpestort. Hvert af FIFA's knap to hundrede medlemslande har en professionel liga, et landshold og et eller flere ungdomslandshold – både på herre- og spindesiden. På verdensplan eksisterer der over ti tusinde fodboldhold, inklusive ligaklubber og landshold. Prøv at gange dette tal med antallet af spillere på hvert hold, og læg hertil dommere samt repræsentanter for klubber og fodboldforbund – og du vil indse, at matchfixerne har lige så mange angrebsvinkler, som der er mulige holdopstillinger. Der findes intet centralt overvågningssystem og ingen disciplinærdomstol i international fodbold. Sporten bliver administreret på et hav af forskellige sprog og er underlagt et lignende væld af forskellige kulturelle traditioner, lovgivninger, økonomier og valutaer.

Denne mangfoldighed er en del af spillets charme. Men det er samtidig den, der gør, at sporten bliver sårbar over for manipulation. Matchfixing er efterhånden så fundamental en del af sporten, og gamblingmarkedet i den grad underlagt forbryder- nes kontrol, at man med god ret kan tillade sig at tvivle på et hvilket som helst sportsresultat hvor som helst i verden.

Kampen mellem Kuwait og Jordan forløb planmæssigt. Der var bid i tacklingerne fra første fløjt. Bag FIFA's efterforskere sad en tilskuer, der bedyrede, at de to arabiske nationer var ærkerivaler. I det 23. minut fløjtede kampens dommer for straffespark, da bolden ramte en intetanende jordansk spiller på hånden. Kuwait omsatte det tvivlsomme straffespark til mål. FIFA-efterforskerne holdt øje med matchfixernes kropssprog. Der var ingen reaktion. Det var der heller ingen grund til. Bookmakernes odds var forklaring nok.

Der er mange måder at fixe en kamp på. En af de populæreste er at satse på det samlede antal scorede mål. Hvis en bookmaker sætter over/under-grænsen til 2,5 mål, og en matchfixer satser på, at der vil blive scoret mere end bookmakerens grænseværdi, vil fixeren instruere de spillere eller den dommer, der er med i svindelnummeret, i at sørge for, at der bliver scoret mindst tre mål i kampen. Hvis fixeren har væddet på et tal, der ligger under bookmakerens grænseværdi, instruerer han sine sammensvorne i at sørge for højst to mål.

Matchfixerne opererer hovedsageligt på det spilmarked, hvor gamblerne har mulighed for at gøre deres indsatser, mens kampene bliver spillet – såkaldt online gambling. Da kampen i Sharjah gik i gang, begyndte 188Bet – et af verdens største bookmakerfirmaer – at modtage store væddemål på, at der ville blive scoret tre eller flere mål i kampen. Bookmakerfirmaets odds for tre eller flere mål startede på 2,00, hvilket omregnet betyder, at oddssætterne anslår, der er 50 procents sandsynlighed for det givne udfald. Men da der efter 18 minutters spil endnu ikke var scoret et eneste mål i kampen, dalede oddsene for tre eller flere mål til 1,88 – hvilket svarer til 53 procents chance.

Disse besynderlige tal var ganske afslørende. Ved kampens begyndelse havde holdene 90 minutter til at score tre eller flere mål. Bookmakerfirmaet 188Bet havde regnet sig frem til, at chancen for tre eller flere mål lå på 50 procent. Men paradoksalt nok steg bookmakerens vurdering af chancen for tre eller flere mål i kampen til 53 procent, da de første 18 minutter var spillet. På dette tidspunkt var der kun 80 procent tilbage af spilletiden til at score det nødvendige antal mål i.

Det var ikke oddssætterne hos 188Bet, der pludselig havde besluttet, at tre eller flere mål var mere sandsynligt. Bookmaker- firmaet havde derimod været tvunget til at justere på oddsene som modreaktion på det overvældende antal spil, som firmaet modtog på tre eller flere mål. Det er en bookmakers opgave at få oddsene til at balancere. Det gøres ved at skrue på enten den ene eller den anden side af et væddemål, så bookmakerens risiko reduceres, og chancen for indtjening øges. Enhver bookmaker ved, at han er allermest udsat, når firmaet modtager et stort antal indsatser på et usandsynligt udfald af en kamp.

Han ved kort sagt, at den pågældende kamp dermed er fixet. Det må 188Bets medarbejdere også have anet, da de 18 minutter inde i kampen begyndte at udregne nye odds for opgøret i Sharjah.
Da første halvleg nærmede sig sin afslutning, var der stadig kun blevet scoret det enlige mål i kampen. I det 38. minut fløjtede dommeren for endnu et straffespark. Denne gang forekom afgørelsen korrekt, eftersom en kuwaitisk spiller lavede en ureglementeret tackling i straffesparksfeltet. Kuwaits målmand reddede det efterfølgende straffespark. Men så hævede linjevogteren sit flag som tegn på, at målmanden var gået for tidligt.

Jordan scorede på omsparket. Ved pausefløjtet var stillingen uafgjort 1-1. Med 45 minutter tilbage af kampen skulle matchfixerne blot bruge et enkelt mål mere for at høste deres gevinst. Det var inden for rækkevidde. Men så skete der noget.
På hovedtribunen sad FIFA-efterforskerne og overvejede, hvordan de kunne bluffe sig adgang til omklædningsrummene for at konfrontere spillere og dommere i pausen. Mens de diskuterede muligheden, så de manden fra det emiratiske promotionfirma bevæge sig op ad trapperne til VIP-logen og udveksle et par ord med matchfixerne fra Singapore. Spillerne løb på banen til anden halvleg. Kort efter forlod matchfixerne fra Singapore stadion.
I kampens 71. minut faldt aktiviteten hos bookmakerne drastisk. Pludselig blev der ikke længere satset på, at kampen ville slutte med mindst tre mål, selv om spillerne stadig havde 19 minutter tilbage at score mål i. Forbryderne var, erfarede FIFA efterfølgende, blevet advaret af dommeren i pausen om, at FIFA var til stede på stadion, og havde trukket sig ud af den aftalte kamp og ud af væddemålene. Kampen sluttede uafgjort 1-1.

Af de rygter, som FIFA's folk senere opsnappede i Singa- pore, kunne man fornemme, at forbrydersyndikatet var for- virret: Hvem havde afsløret operationen i Sharjah? Forbryder- syndikatet tabte omkring en halv million dollars på kampen, anslår FIFA. I forhold til gamblingmarkedets samlede størrelse er det ikke noget overvældende stort beløb. Men hændelserne i Sharjah skulle hurtigt vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Ingen havde før sat sig op mod syndikatet i Singapore. Man havde efterforsket og retsforfulgt matchfixere tidligere, men altid længe efter, at forbrydelsen var begået og gevinsterne høstet. I over ti år havde de asiatiske bagmænd og deres europæiske partnere vænnet sig til at have frit spil. Venskabskampen i Sharjah var FIFA's første forsøg på at gribe ind i gerningsøjeblikket. Betingelserne på det internationale gamblingmarked var fra den ene dag til den anden blevet ændret.



Magasin-artikler
AC Milan – på vej mod Scudettoen?
Det er syv sæsoner siden, at storklubben AC Milan senest vandt det italienske mesterskab. Nu er man kommet til penge i modebyen, og de fleste bookmakere ser holdet som første- eller andenudfordreren til Juventus.
Sæsonen 2010/2011. Det var her, AC Milan senest vandt det italienske mesterskab også kaldet Scudetto. Herfra er det stille og roligt gået ned ad bakke for storklubben. Resultaterne de følgende år hedder nummer to, tre, otte, ti, syv og senest seks. Det har været en frustrerende periode for både spillere, ledelse og ikke mindst fans. Sidstnævnte viste i maj 2015 deres utilfredshed ved blandt andet at demonstrere deres frustrationer på holdets stadion. Særligt ét banner skilte sig ud i mængden:

”GAME OVER – INSERT COIN AND SAVE AC MILAN”

Holdet sluttede i den sæson på tiendepladsen, og med en ottendeplads sæsonen før og en syvendeplads året efter måtte milaneserne se langt efter europæisk fodbold i tre sæsoner i streg.

Der er dog måske efterhånden ved at være bedre tider på vej for Rossoneri. Holdet er med i kvalifikationen til Europa League, og klubben er blevet forgyldt med masser af penge, efter at et kinesisk konsortium har taget over. Pengene betyder, at Vincenzo Montella har fået bedre muligheder for at bygge et slagkraftigt hold op, og det er han såmænd også allerede i gang med. Man missede godt nok chancen for at hente Real Madrids angriber Álvaro Morata, der som bekendt smuttede til Chelsea, men der er flere fisk i havet. Her skulle Milan særligt have et godt øje til Torinos Andrea Belotti samt Fiorentinas Nikola Kalinić. Sidstnævnte forlod forleden Fiorentinas træningslejr for angiveligt at snakke kontrakt med de rød- og sortstribede.

Hvad der dog er helt sikkert, er at man allerede har hentet følgende spillere:

Forsvar
Leonardo Bonucci – 297 millioner kroner – Juventus
Mateo Musacchio – 127 millioner kroner - Villarreal
Andrea Conti – 177 millioner kroner – Atalanta
Ricardo Rodríguez – 127 millioner kroner – Wolfsburg

Midtbane
Lucas Biglia – 120 millioner kroner – Lazio
Franck Kessie – 56 millioner kroner – Atalanta (leje)

Angreb
Hakan Çalhanoğlu – 156 millioner kroner – Leverkusen
André Silva – 269 millioner kroner – FC Porto
Fabio Borini – 42 millioner kroner – Sunderland (leje)

Samlet sum: Cirka 1.4 milliarder kroner

For Franck Kessies vedkommende er der tale om et lejeophold, som Milan kan gøre til en permanent aftale, hvis de vil smide yderligere 232 millioner kroner. Borini er stadig ejet af Sunderland, men bliver Milan-spiller efter den kommende sæson.

I forlængelse af ovenstående handler er det i sagens natur også vigtigt at nævne, at klubben har formået at forlænge kontrakten med verdens vel nok største målmandstalent Gianluigi Donnarumma.

Man må dermed sige, at Milan på papiret virkelig har fået sammensat en jerndefensiv. Leonardo Bonucci anses af mange for at være en af verdens bedste midterforsvarer. Han får ved sin side enten det 22-årige talent Alessio Romagnoli eller nyerhvervelsen Musacchio. Der er selvfølgelig også den mulighed, at Montella vælger at stille med et 3-mands-forsvar, hvilket bør give plads til alle tre.

Herudover er der tale om to dygtige offensive backs, man har købt sig i skikkelse af Conti og Rodríguez. Førstnævnte scorede i fjor hele otte mål og lagde samtidig op til fire af slagsen.

Rodríguez er ikke helt lige så målfarlig, men schweizeren er bestemt ikke ukendt med at score. I sæsonen 14/15 blev det således til seks Bundesliga-fuldtræffere for Wolfsburg, mens det i de seneste to sæsoner blev til lidt mere beskedne to mål i hver. Stiller Milan op med det førnævnte 3-mands-forsvar, vil det med al sandsynlighed betyde, at Rodríguez og Conti skal spille som wingbacks i stedet for mere traditionelle backs i en 4-back-kæde.

Foran sig får forsvaret ikke mindst den stabile og nu tidligere Lazio-anfører Biglia på den defensive midtbane. Ved siden af sig får han formentlig selskab af Kessie og Locatelli eller Bonaventura.

I angrebet må det forventes, at de to nye ansigter Çalhanoğlu og André Silva får en stor rolle. Førstnævnte formentlig på venstrekanten, mens Silva skal agere spidsangriber. Det eneste kritikpunkt her må være, at 21-årige Silva måske er for ung og uprøvet til at bære det store ansvar, det nu engang er at være ene angriber. Portugiseren scorede flot 16 mål i 32 Liga Nos-kampe i fjor for FC Porto, men han mangler endnu at bevise sit værd i en af de fem største ligaer. Måske Milan-ledelsen har tænkt det samme, og at det er derfor, man stadig er på jagt efter endnu en angriber.

Uanset om klubben henter nok en angriber eller spillere til andre positioner for den sags skyld, så er der tale om et transfervindue af de helt usædvanlige for AC Milan. Den foreløbige samlede sum brugt på spillere lyder som nævnt lige nu på 1.4 milliarder kroner. I fjor brugte klubben til sammenligning blot 208 millioner kroner og hentede knap så prominente navne såsom Gianluca Lapadula, Gustavo Gómez, José Sosa, Mario Pašalić (leje), Matías Fernández (leje), Gerard Deulofeu (leje) og Lucas Ocampos (leje). Bevares, det er udmærkede spillere for de flestes vedkommende, men at man har lejet så stor en del af dem afspejler også, at pengene ikke var til mere for bare et år siden.

Men skyldes de mange og store handler i dette transfervindue så blot, at man har solgt for næsten lige så meget? Det korte svar er nej. Blot 163 millioner kroner er der tale om per dags dato.

Som bekendt gør penge ikke nødvendigvis én lykkelig, og du vinder ikke automatisk fodboldkampe eller trofæer, men det gør det alt andet lige noget nemmere. Det er der masser af eksempler på i nymoderne fodbold. Det store spørgsmål er blot, om Milan formår at spendere sine penge godt nok til, at de bliver det næste hold i rækken af klubber, der rejser sig fra asken via en enorm kapitalindsprøjtning.

Den røde del af Milano får dog sjovt nok konkurrence af den blå del af byen, som ligeledes er kommet til rigtig mange penge. Tiden vil vise, om en af de to klubber fra modebyen kan vælte de suveræne mestre fra Juventus ned af tronen – en trone, de nu har siddet på seks sæsoner i streg, lige siden Milan vandt deres seneste Scudetto. En del bookmakere mener dog stadig, at det er Napoli, der er førsteudfordreren til ”Den Gamle Dame,” men så kommer Milan herefter.

Træner Montella har fået de økonomiske midler stillet til rådighed, og det er nu op til ham at gøre arbejdet færdigt og føre Milan tilbage til fordums styrke og hæder. Men ting tager tid og bliv derfor ikke overrasket, hvis holdet skal bruge en sæson til at finde sig til rette.
Læs hele artiklen
Er det kinesiske ”El Dorado” slut?
Forbrugsfesten kan have nået sit højeste, da den kinesiske regering vil pålægge klubberne dyre afgifter, når de indkøber udenlandske spillere…
Den kinesiske liga har henover en periode drillet de store europæiske klubber og hentet mange eksotiske navne til den befolkningsrige nation. Disse er hentet til overpriser og derudover er spillerne blevet tilbudt skyhøje lønninger.

Storsatsende Hebei China Fortune har blandt andet hentet Gervinho, Stephane Mbia og Ezequiel Lavezzi – mens klubber som Jiansu Suning og Guangzhou Evergrade har købt Alex Teixeira, Ramires og Jo samt Jackson Martínez og Paulinho. Gigantiske navne men også mange spillere, som var i karrierens efterår.

Dette har dog ændret sig sidenhen, hvor de to brasilianere Oscar og Hulk, som på daværende tidspunkt var 25 og 29 år, er solgt dyrt til Shanghia Shenhua, mens 27-årige Axel Witsel er taget til Tianjin Quanjian. Sidstnævnte klub formåede endda at overtale Luís Fabinho og Jadson til at spille for klubben, da den var i den næstbedste kinesiske række. Netop Quanjian har også styrket sig voldsomt på trænersiden, da den italienske verdensmester Fabio Cannavaro er sportslig ansvar for holdet – men også trænernavne som Sven Göran Eriksson, Luís Felipe Scolari, Marcello Lippi, Dan Petrescu samt den tidligere brasilianske landstræner Mano Menezes har været fristet af de mange kinesiske penge.

Midt i denne guldregn står reglen om, at de kinesiske klubber blot må have fem udenlandske spillere på banen af gangen, og det har frembragt en voldsom efterspørgsel på de kinesiske spillere. For godt et år siden betalte Tianjin omkring 70 millioner kroner for den forholdsvis ukendte Sun Ke. Vildt mange penge – ikke mindst fordi den købende klub på daværende tidspunkt spillede i den næstbedste række.


Hvor kommer pengene fra?
Denne eksplosive udvikling kommer, efter der er kommet voldsom interesse omkring fodboldklubberne fra mange forskellige kanter. Det er både private og offentlige interesser, som ligaen er blevet bestormet af. Flest er dog store internationale firma, som har oplevet voldsom vækst som Evergrade og Greenland eller Jiangsu, der i 2015 havde over 1.000 dagligvarebutikker, men måske er festen ved at ebbe ud?

For i denne måned bliver ”overseas-players” pålagt en betydelig afgift. Ved et indkøb af en spiller til mindre end 50 millioner kroner skal det samme beløb investeres i klubbernes ungdomsafdeling. For et indkøb over dette skal staten have det samme beløb i den nye afgift. Altså de nye spillere vil blive dobbelt så dyre at indkøbe. Dermed en helt ny udvikling i forhold til hvordan markedet reagerede for blot et halvt år siden.

Derudover skulle der arbejdes kraftigt på at få det tilladte antal af udenlandske spillere på de kinesiske klubhold ned, og det skulle gerne forbedre det kinesiske landshold, der trænger til en opblomstring. De har blot deltaget i én VM-slutrunde, hvilket var i 2002, hvor alle tre gruppekampe blev tabt. Målet for det kinesiske fodboldforbund skulle være, at landsholdet i år 2050 skal være blandt verdens bedste og Asiens bedste allerede om 15 år. Det har umiddelbart lange udsigter efter 2-2 i sidste måned imod Syrien, hvilket gør, at Kina ikke kommer til VM i Rusland. De seks point efter otte kampe i kvalifikationen er simpelthen ikke nok, og samlet set meget dårligt taget i betragtning af de har været i pulje med nationer som Qatar og Usbekistan.


Vender udviklingen
Den franske angriber Anthony Modeste spiller i den tredjebedste tyske række, og han var trods dette på vej til Tianjin for næsten 300 millioner kroner. Helt vanvittigt og handlen gik også i vasken, da den kinesiske klub hellere vil hente Bundesliga-topscoreren Pierre Emerick-Aubameyang, som skulle have en markedspris på næsten 700 millioner kroner. Den nuværende Dortmund-spiller skulle være tilbudt en kontrakt med en ugeløn i underkanten af vanvittige fem millioner kroner.

Tidligere har Nicolas Anelka været den højstlønnede, men det blev aldrig en succes, da franskmanden blot endte med at lave tre mål, inden han blev forfremmet til en trænerrolle. Nu er Carlos Tévez den højstlønnede, men målene har slet ikke stået mål med lønnen for den argentinske angriber.

Da Lavezzi skiftede Paris ud med oprykkerne fra Hebei, fik han en ugeløn på fire millioner kroner – ligesom Oscar også skulle få. Det er en dagsløn på over en halv million… eller en timeløn alle døgnets timer på 23.800 kroner. Det er tal som disse, der har gjort, at de to spillere ikke længere vil spille Champions League med PSG og Chelsea, hvilket har afstedkommet mange kommentarer.

Landstræner Dunga sagde efter, at 30 brasilianske spillere var taget til den kinesiske liga, at der var kommet et nyt ”El Dorado”, som var en utopi i det 16. århundrede, der var belagt med gulvstøv. I dag bruges udtrykket mest som en metafor for steder med meget stor velstand, hvilket man tidligere har kunne sige om Super League – men måske er det kinesiske ”El Dorado” slut ?
Læs hele artiklen
Se alle magasin-artikler her
Profiler
Wayne Rooney – once a blue always a blue
Den tidligere engelske landsholdsanfører afviste lukrative tilbud, da han valgte med sit Everton-hjerte.
Den 24. oktober 1985 – altså for lidt over 31 år siden – blev der i Liverpool-bydelen Croteth født en lille dreng, som sidenhen skulle vise sig at blive en international fodboldspiller, som alle drengene drømte om i disse fattige gader, men kun ganske få opnår. Det har Wayne Mark Rooney gjort, og den engelske angriber har været meget igennem i det relative korte liv – for at opnå denne succes.

Rooney blev kendt i hele England, da han i en alder af blot 16 år scorede et fantastisk sejrsmål for Everton mod Arsenal. Den unge vidunderdreng var dengang den yngste spiller, som havde scoret i Premier League. Rekorden blev senere slået, men ingen i England var i det øjeblik et sekund i tvivl om, at den unge knægt ville gå en stor fremtid i møde.

Den daværende Everton-spiller fortsatte sin unikke udvikling, og den unge angriber vandt blandt andet BBC's pris som årets yngste sportspersonlighed. Kort tid efter blev Evertons guldfugl hentet af Manchester United foran snuden på Newcastle United. En dengang 18-årig Rooney blev hentet for et rekordbeløb, som lød på 300 mio. kroner.

Selvom det var et vanvittigt beløb for en så ung spiller, så betalte manden af irsk afstamning tilbage med flotte præstationer i Manchester United-trøjen. Debutsæsonen for Manchester United var mere end godkendt. I sin debutkamp lavede det unge stjernefrø hattrick og lagde op til et mål mod Fenerbahçe i Champions League. Den kompetente angriber scorede 17 mål i 43 optrædener i sin første sæson og blev kåret til årets yngste spiller i Premier League.


Overskrifter om rødt kort, lukrativ kontrakt, ludere og hårtransplantation
Rooney har næsten vundet alt, hvad der er værd at vinde på klubplan, da han i Manchester United fik smidt nr. 10 på ryggen. Blandt andet har han vundet Premier League fem gange, Champions League, verdensmesterskaberne for klubhold, Carling Cuppen og Community Shield. Derudover vil han i United blive husket for et unikt saksesparksmål imod rivalerne fra City og for at slå Sir Bobby Charltons målrekord, men der har også været skyggesider.

Den iltre englænder blev blandt andet udvist i VM-kvartfinalen mod Portugal efter stemplingen på Ricardo Carvalho. Den daværende portugisiske klubkammerat, Cristiano Ronaldo, var stærkt medvirkende til at påvirke dommeren efter hændelsen, men begge spillere var på talefod igen efter VM. Disse to spillere var nemlig sidenhen arkitekterne bag Manchester Uniteds tre efterfølgende mesterskaber, men efter Ronaldos salg til Real Madrid har Rooney – og Manchester United ikke helt været på samme niveau – og angriberen har været i overskrifterne af alt for mange andre grunde.

Engelske medier opdagede, at Rooney var sin kone utro med en luder og efterfølgende ønskede den 1,78 m høje englænder at forlade Old Trafford pga. manglende ambitioner og indkøb. Sidstnævnte gjorde, at han endte med at underskrive en lukrativ femårig aftale med United, som gjorde ham til Premier Leagues daværende næstbedst betalte spiller - kun overgået af Manchester Citys midtbanespiller Yaya Touré.

Historier som disse har de engelske aviser elsket, og Rooney har til tider været jagtet bytte for sladderaviserne, som da de gik meget op i, at han havde fået lavet en hårtransplantation, da han ellers ikke ville have meget hår på toppen – hvilket ikke passede til de store reklame-aftaler.


Bedre end Shearer og Henry
Præstationerne på banen har de senere år heller ikke gjort det lettere for Rooneys markedsføringsafdeling, men han har også spillet mange forskellige positioner, hvilket eksempelvis har påvirket antallet af mål, som Rooney har lavet. I de fire forgangne sæsoner er han gået fra at lave 17 til 12 og 8 til 5 mål i sidste sæson, fordi at hans scoringsprocenter er faldet fra 21 til 12 %, og 144 minutter pr. mål til 308.

Omvendt så viste statistikkerne da Rooney blev 30 år, at ingen tidligere havde lavet flere mål i Premier Leagues historie end Rooney indtil de var blevet 30 år – hverken Alan Shearer eller Thierry Henry. Derudover slog Rooney som tidligere nævnt Sir Bobby Charltons rekord, da han blev den mest scorende spiller på det engelske landshold – men ikke nok med det. Han slog jo også Charltons klubrekord på 250 United-mål. At opnå 250 kampe for United er en stor bedrift, men at lave 250 mål står nærmest ikke til at slå.

I 2010 var Rooney millimeter fra at skifte til rivalerne fra City, hvilket mange af Manchester Uniteds største fans aldrig tilgav ham, så var det lettere for dem at acceptere, at angriberen skiftede til Everton. Ikke mindst fordi Rooney på det tidspunkt havde spillet sig ud af Jose Mourinhos idealopstilling på Old Trafford, hvorved valget på Everton måske ikke er så underligt.

Everton-pyjamas som kaptajn for Manchester United
Ved præsentationen i Everton overraskende Rooney nemlig den engelske presse, da han hudløst ærligt fortalte om sin livslange kærlighed for Everton og blandt andet om, hvordan han som Manchester United-anfører havde sovet i en Everton-pyjamas.

Rooney valgte sin nye klub med hjertet og afviste dermed de gigantiske løntilbud, der skulle have været fra flere kinesiske klubber efter de 13 år i Manchester United.

Første gang Rooney var i Everton blev det til 17 mål i 77 kampe, og efter et af disse mål viste han i jubelscenen den legendariske undertrøje med skriften ”Once a blue – always a blue”.

Evertons bestyrelsesformand Bill Kenwright var vild med ideen om at hente Rooney tilbage til klubben og fik ifølge bulletinerne også overtalt manager Ronald Koeman. Rooney har de seneste år – som tidligere nævnt – ikke lavet så mange mål, hvilket flere skader har været medvirkende til. På trods af dette kan Everton og Rooney godt ende med at blive en god cocktail, da truppen er meget ung og talentfyldt – det eneste den mangler er erfaring, hvilket Rooney kan levere.

Rooney er blevet 31 år og kan derfor have flere gode år i sig, og 599 United-kampe giver spandevis af rutine hos den tidligere engelske landsholdsanfører. Omvendt er Rooney ikke den spiller, som han tidligere var, men klubhjertet fejler ikke noget. Rooneys søn – Kai – og hans far er gigantiske Everton-fans, for ”Once a blue – always a blue”…


Læs hele artiklen
Raúl – 40 år
Atlético Madrid ville ikke betale for buskortet til angriberen, der endte med at lave 429 mål.
29. oktober 1994 løb en for omverdenen ukendt 17-årig knægt pludselig ind på Zaragozas hjemmebane La Romareda iført Real Madrid-trøje. Han startede sæsonen 94-95 på klubbens 'C-hold', hvor han scorede 13 mål i syv kampe. Det fik daværende træner Jorge Valdano til at hente det unge talent op i førsteholdstruppen, og her blev det så til debuten som før nævnt.

Navnet på spilleren var Raúl González Blanco, og her mere end tyve år senere er han en legende i Real Madrid. I Spanien – især blandt madridistas – er han kendt som 'Kongesønnen'. Men at Raúl havnede i netop Real Madrid var egentlig noget af en overraskelse. Det skyldtes ingen ringere end den tidligere Atlético Madrid-præsident Jesús Gil y Gil.

Det var nemlig Atlético Madrid, som fik Raúl ind i klubben som 13-årig. Den purunge Raúl var en lysende stjerne i klubbens ungdomsafdeling, men i 1992 lukkede præsidenten nærmest for pengekassen til ungdommen for at spare penge. Det opfangede Real Madrid lynhurtigt, og de sikrede sig Raúl. En ikke bekræftet historie går på, at Raúl blot ville have sit buskort betalt af Atlético Madrid, så han ikke havde udgifter ved at spille fodbold, men det ville klubben ikke give. Derfor rykkede han til 'Storebror', som var mere end villige til at give ham et buskort.

Efter to år på forskellige ungdomshold i Real Madrid fik han altså sin debut i 1994 og blev ved den yngste spiller nogensinde til at debutere for Real Madrid. Sidenhen så han sig ikke tilbage. Han nåede ni mål i sin første sæson – det ene scoret mod Atlético Madrid, og Real Madrid vandt mesterskabet i den sæson.


Ikke meget plads i pokalskabet
Mesterskabet i 1994 blev blot en af mange pokaler, som angriberen har vundet. I alt blev det til seks spanske mesterskaber, fire spanske Super Cups, tre Champions League-titler, en europæisk Super Cup og to intercontinental cup. Han var blandt målscorerne i CL-triumferne i både 2000 og 2002. Desuden er Raúl kendt som en fantastisk sportsmand og rollemodel. Det kan man blandt andet se på, at han aldrig i sin karriere har fået et rødt kort.

På landsholdsplan nåede den nu 40-årige også flere rekorder, men det er aldrig blevet til en stor titel. Holdet har fejlet gang på gang, når der blev spillet om VM og EM. Han nåede at deltage ved EM i 1996, 2000 og 2004 samt VM 1998, 2002 og 2006. Faktisk er Raúl én af blot 18 spillere, som har scoret ved tre VM-slutrunder.

I sæsonerne 2004/05, 2005/06 og 2006/07 nåede den populære angriber blot at lave 32 mål for Real Madrid og dermed kysse sin vielsesring – som han gør efter hver scoring. Så selvom at der kom flere mål i de to år der fulgte endte Raúl med at tage til Schalke04 i sommeren 2010. Her opnåede han stor succes og blev en meget anerkendt spiller i arbejderklubben, men hans eftermæle hos klubberne Al-Sadd og Cosmos gjorde at legendens karriere gled lidt for ubemærket ud. Efter over tusind kampe og 427 mål fortjente den sympatiske angriber ikke dette.

Selvom støvlerne er lagt på hylden, har han gjort sit til at give sine talent videre. Sammen med konen Mamen Sanz har han nemlig ikke færre end fire sønner, og de to første har fået navne af specielle årsager. Den ældste søn fik navnet Jorge efter manden, som lod Raúl debutere for Real Madrid, mens den andenfødte fik navnet Hugo efter Raúls barndomsidol Hugo Sanchez, som tidligere bankede mål ind for ”Kongeklubben”. De to yngste er et tvillingepar med navnene Héctor og Mateo – mon ikke der kunne blive en enkelt fodboldspiller ud af det kuld. Et kuld som tilhører Raúl, der nu er blevet 40 år.

Læs hele artiklen
Se alle profil-artikler her
Ledere
TV-penge giver hysterisk transfer-vindue
Sommerens transfer-vindue kommer til at slå alle rekorder, og det kan blive helt tosset i Premier League.
- Imagine how much he would cost if he could cross the ball…

Sådan var Gary Linekers kommentar på Twitter kort tid efter, at Manchester City havde gjort Kyle Walker til verdens dyreste forsvarsspiller. På ganske kort tid havde Premier League-ekspertens tweet fået 58.000 likes, hvorefter han kaldte købet for ”galskab”… og det er svært at være uenig.

For nok er Walker en solid Premier League-back, men verdens bedste er han i hvert fald ikke, og en engelsk søndagsavis skrev meget præcist i deres overskrift: ”This is the moment we knew the Premier League had lost it's mind”.

Om lidt mere end 40 dage lukker transfer-vinduet, og meget tyder på, at det bliver det mest hysteriske nogensinde, og mon ikke der kommer flere ”Walker”?

På trods af at der mangler mange indkøb, så har Delotti allerede udregnet, at der indtil videre er brugt fjerde flest penge i forhold til alle de andre sommer-vinduer. Så alt tyder på, at alle rekorder vil blive slået, men hvor kommer pengene fra ?


TV-seerne betaler gildet
Siden 2005/06-sæsonen har Premier League-klubberne sammenlagt mere end fordoblet deres omsætning og deres lønbudgetter. Denne stigning er ikke kommet via betydelige stigninger på den kommercielle side eller mere omsætning på kampdagene, men derimod via den helt vanvittige tv-aftale, som blev fornyet forud for 2016/17-sæsonen.

Før dette var den ganske indbringende for klubberne, men yderligere en stigning på 30 % gjorde den helt grotesk. Det forventes, at den nye aftale, som bliver præsenteret i 2019-20, vil blive endnu bedre.

Delotti har tidligere slået fast, at Premier Leagues tv-aftale vil forgylde klubberne mindst tyve år frem i tiden, så vi har langt fra set det sidste indkøb a la ”Walker”, da Premier League mere og mere er ved at udvikle sig til hele verdens fodboldturnering.


2013 x 2 = 2016
Sammenligner man de sidste fire sommertransfer-vinduer for Premier League, var 2014 og 15 næsten ens med indkøb for omkring syv milliarder kroner. Mens sommeren 2013 sat op imod 2016 næsten giver en fordobling, for sidste sommer blev der brugt over 10 milliarder kroner på nye Premier League-spillere.

Med 40 dage tilbage i dette transfer-vinduer har indkøbet rundet de seks milliarder kroner, og næsten 500 millioner af disse blev brugt på Walker, som ifølge flere engelske medier end ikke vil være den bedste back i Tottenham. Hvis Danny Rose var skadesfri, skulle han være en bedre salgsvare.

Helt grotesk bliver det jo, når man tænker på, at Manchester City sidenhen har sikret sig Danilo, så Walker er langt fra sikker på en plads i Pep Guardiolas idealopstilling. Stort set samtidigt med, at Walker blev præsenteret, købte AC Milan Leonardo Bonucci i Juventus for ca. den halve pris. Den italienske forsvarsspiller har været en fast del af det historiske gode forsvar hos ”Den gamle Dame” og på det italienske landshold… han er en af verdens bedste forsvarsspillere.

Walkers spidskompetencer er fysisk overskud og en enorm hurtighed, men indlæggene og teknikken – som Lineker var inde på – efterlader ikke et godt indtryk. Walker er dog englænder, hvilket meget vel kan have givet prisen et stort pres op ad – med henblik på de kommende regler om et vist antal af engelske spillere i Premier League-trupperne. Så priserne på engelske spillere kan i de kommende år komme til at slå alle rekorder, når TV-pengene kommer til at give flere hysteriske transfer-vinduer.

I øvrigt så kostede Gary Lineker små 20 millioner kroner i 1992…

Læs hele lederen
Okolofutbol – volden udenfor banen
Der er 12 måneder til VM-start, som kan ende med meget grimme scener…
Til EM2016 viste de engelske hooligans deres grimme ansigt, da de sammen med de russiske ”kammerater” omdannede Marseilles gader til rene kamppladser, men hvordan kunne det ske – og kommer det til at ske igen til VM2018 i Rusland?

Eksperter har tidligere slået fast, at hvis store folkemængder ønsker at slås med hinanden, kræver det unaturligt mange politifolk for at stoppe det helt. Det er meget logisk, for det kræver næsten en personlig oppasser at stoppe de mange ballademagere – og der er mange… Ifølge bulletinerne op til EM-slutrunden i 2016 kom det frem, at op imod 500.000 englændere ville tage til slutrunden, og lad os slå fast med det samme… mange af disse er ganske fredelige mennesker, men når det er sagt, så kom der masser af ballade med de engelske fans, der lavede masseslagsmål især med de russiske ”kollegaer”.

Russisk fodbold har over de senere år oplevet en voldsom stigning i ballade omkring deres hjemlige kampe, mens den engelske Premier League har oplevet det modsatte. Undersøgelser har vist, at hooligansene er flyttet fra PL-kampene til lavere sportsligt niveau, samt når det engelske landshold spiller slutrunder. De engelske fans var ellers kommet i gang med en ”positiv bølge”, hvilket antallet af arresterede englændere i forbindelse med slutrunder tydeligt beviser:

EM-1992: 250
EM-1996: 942
VM-1998: 278
EM-2000: 945
VM-2002: 15
EM-2004: 93
VM-2006: 91
VM-2010: 5
EM-2012: 0
VM-2014: 15

En af årsagerne til, at hooligansene var så fremtrædende til EM2016, skyldes, at karantænen af hele 1.110 engelske hooligans var blevet ophævet. Disse sindssyge fans har været udelukket for slutrunder siden VM i 2006, men de er nu tilbage… Fransk politi havde sendt 1.000 betjente til ”High Risk-kampen” på Stade Velodrome. De var placeret udenfor stadion. Samtidig var der 1.100 betjente inde på stadionet, hvilket svarer til én for hver 70 tilskuere, men som tidligere nævnt er sådanne fans næsten umulige at stoppe.

De engelske og især de russiske hooligans har også stærke relationer til racistiske organisationer, og derfor er det fortsat en gåde, hvorfor UEFA valgte at placere denne ”High Risk-kamp” i Marseille, hvor der jo bor et ualmindeligt højt antal af muslimer.


Pig of Marseille
De gigantisk slagsmål skete, selvom engelske civile betjente var heftigt til stede i Marseille. Trods dette har de slet ikke kunne stoppe de engelske fans, som har fået tilnavnet ”Pig of Marseille” – opkaldt efter hooliganen James Shaylor, der i 1998 blev sendt i fransk fængsel, efter han blev dømt for at angribe fransk politi til VM-slutrunden.

Sådanne episoder virker næsten uundgåelige til VM2018, som de russiske hooligans er i gang med at ”træne” til . I 2013 kom filmen ”Okolofutbola”, der viser de russiske hooligans og deres voldlige liv omkring alt det, som intet har med fodbold at gøre. For de gammeldags engelske hooligans, der var almindelige mennesker med job og som kunne være familiefædre, er blevet afløst af unge arbejdsløse russere, der bruger størstedelen af deres tid på fysisk og kampsportstræning samt har en småkriminel levevej for at tjene til de euforiserende stoffer, som de indtager. Alt dette gør dem ikke mindre farlige…

Daily Mail har igennem længere tid fulgt russiske Alexander Shprygin, der bor 300 km udenfor Moskva. Han er en af disse nye hooligans, og han ser faktisk op til de gamle engelske hooligans, som den tidligere ballademager Dougie Brimson. Bogen ”The Crew”, som Brimson har skrevet med sin bror, har nærmest givet hooliganen heltestatus i Rusland.

Til trods for Shprygins noget underlige livsstil er han flere gange blevet fotograferet med præsident Vladimir Putin, hvilket ikke gør hans anerkendelse – eller frygten for masser af ballade til VM2018 – mindre. Netop Putin har en stor rolle. For ifølge russerne provokerede de engelske fans dem ved sommerens sammenstød i Marseille ved at synge nedladende sange om den russiske præsident. Dette skulle have startet balladen, som gik helt over gevind, selvom der ikke blev brugt ret mange våben. Indtil videre har langt de fleste masseslagsmål været uden våben, og skulle dette ændre sig, vil det naturligvis give endnu flere voldsomme tilskadekomne.

”Clean Hands” har været et af mange æresbegreber indtil nu, men i Marseille blev den 52-årige Andrew Bache alvorligt skadet, da han blev slået i hovedet med et jernrør, så man kan frygte, at der vil komme flere våben i fremtiden.


Gigantiske slagsmål på Youtube
Til den netop overståede Confederations Cup blev mange af disse russere nægtet afgang i de byer, hvor der blev spillet fodbold, da deres ”Fan ID” blev annulleret. Det er disse personers helt store skræk, at dette vil ske igen op til VM-slutrunden eller endnu værre, at de simpelthen bliver frihedsberøvet – altså bliver sat i fængsel op til begivenheden.

Derudover kan de russiske værter blot håbe på, at det engelske og russiske hold ikke skal spille imod hinanden og kommer til at bo langt fra hinanden i det store land. I dette skal man ikke glemme, at Balkan-landene, Tjekkiet og Polen også er begyndt at få nogle berygtede hooligans.

Masseslagsmålene, som disse fans deltager i, kan man se på Youtube, som da CSKA Moskvas ”Yaroslavka” slås på en øde mark imod Zenit St. Petersborgs ”Band of Shveds”. Sidstnævnte deltager også i en video imod en flok fra Frankfurts Brigade Nassau, så selvom de virker meget dramatiske og uorganiserede, er det faktisk ikke tilfældet. Kampene varer sjældent mere end et par minutter, men har en dommer, og der er faktisk flere regler. Ingen våben og du må højst sparke en liggende modstander et par gange – ellers ryger du ud af slagsmålet.

Om 12 måneder skal Rusland stå for VM-slutrunden, og den ansvarlige Vitaly Mutko mener ikke, at der er - eller bliver - et problem med hooligans eller racismen, som er tæt knyttet til dette – man kan håbe, at han har ret…

Læs hele lederen
Se alle leder-artikler her

Video

Artikel ikon Klinsmann junior fra angriber til keeper Ny Horsens-keeper har mål i støvlerne Artikel ikon Vanvittigt frispark Artikel ikon Er det årets afbrænder af Gabriel Jesus? Artikel ikon Se flere

Den pudsige

Artikel ikon Solgt PL-trup for 2.085.000.000 Big-spending City Artikel ikon Kontroversielle Cassano med ny fadæse! Artikel ikon - Kaká er den værste handel Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Top 10: Flest følgere i PL Top 10: Derfor er Tyskland bedst Artikel ikon Top 25: Premier Leagues bedste handler Artikel ikon Top 10: Klassespillere med fortid i BL Artikel ikon Se flere

Spil

Artikel ikon Bookmaker: Dette hold vinder PL Spil: Hvem vinder finalen? Artikel ikon Spil: United vinder med et enkelt mål Artikel ikon Spil: Dortmund vinder Artikel ikon Se flere

Bøger

Artikel ikon Hjem til Fodbold - En tikkende bombe Artikel ikon Målmagerne Artikel ikon Joey Barton: No Nonsense Artikel ikon Se flere

Historisk

Artikel ikon XI: De dyreste Manchester United-indkøb Barcelona Legends vs. United Legends Artikel ikon Hvad skete der med 2009-holdene? Artikel ikon Et lille mirakel – i miraklet Artikel ikon Se flere

Rygter

Artikel ikon PSG vil ikke betale Neymar-klausul Torsdagens engelske rygter Artikel ikon Medie: Turan på vej tilbage til Tyrkiet Artikel ikon Sky: Barça er sikre på at hente Coutinho Artikel ikon Se flere

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Kylian Mbappé
Vidste du om ... Peter Crouch Artikel ikon Vidste du om ... Jamie Vardy Artikel ikon Vidste du om ... Lucas Moura Artikel ikon Se flere

Statistik

Artikel ikon Rangeret: PL-klubbernes rekordskytter Mest loyale PL-spillere Artikel ikon Neymar ud – Coutinho ind Artikel ikon 2-0 er den farligste føring! Eller hvad? Artikel ikon Se flere

Optakter

Artikel ikon Optakt: FC Nordsjælland - AaB Optakt: FC København - Hobro IK Artikel ikon Optakt: OB - AC Horsens Artikel ikon Optakt: SønderjyskE - FC Helsingør Artikel ikon Se flere

Startopstillinger

Artikel ikon Startopstillinger: Vardar – FC København Startopstillinger: Helsingør - OB Artikel ikon Startopstillinger: FCM - Silkeborg Artikel ikon Startopstillinger FCN - Brøndby IF Artikel ikon Se flere

Kampreferater

Artikel ikon Livlig nullert i Brøndby FCK slået af makedonske mestre Artikel ikon "AK47" nedskød Shakespeare-boys Artikel ikon Flot FCM-spil sikrede sejren Artikel ikon Se flere